Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en inklusiv sektoromstilling til en digitaliseret jernbaneindustri

(initiativudtalelse)

(2020/C 47/04)

Ordfører: Alberto MAZZOLA

Medordfører: Guy GREIVELDING

Plenarforsamlingens beslutning	21.2.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i CCMI	2.10.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	30.10.2019
Plenarforsamling nr	547
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	202/0/5

1.   Anbefalinger

1.1.

Digitaliseringen er med til at gøre jernbanetransporten mere effektiv og mere bekvem, både når det gælder passagertransport og godstransport, men den gør samtidig jernbanesystemet mere udsat over for cybersikkerhedsrisici. EØSU anbefaler derfor et stærkere samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA).

1.2.

EØSU mener, at gennemførelsen af ERTMS (European Rail Traffic Management System), som er hjørnestenen i EU's digitale jernbanestrategi, bør fremskyndes markant. De nødvendige investeringer på over 100 mia. EUR skal opnås gennem et målrettet initiativ fra Kommissionen med en stærk budgetforpligtelse fra EU's side, konkret støtte fra medlemsstaterne og en betydelig privat kapital (InvestEU).

1.3.

EØSU opfordrer jernbanesektoren til sammen med andre offentlige transportformer at udvikle en samlet, interoperabel ramme for Mobility-as-a-Service (MaaS) for at sikre, at alle borgere har adgang til mobilitet, der som en tjeneste af almen interesse er til at betale og lettilgængelig, samt satse på en åben »plug and play« IT-ramme til distribution af multimodale billetter i Europa. Jernbanetransport kan udgøre rygraden i udviklingen af mobilitetsdelen af en europæisk digital identitet.

1.4.

EØSU opfordrer ETF, CER og EIM til som led i EU's sociale dialog at stable en proaktiv og åben dialog på benene, f.eks. i form af en »digital køreplan«, og lancere fælles initiativer til at identificere og foregribe virkningen af automatisering og digitalisering samt fastholde et højt beskæftigelsesniveau og niveau for sociale garantier som led i en socialt retfærdig omstilling.

1.5.

EØSU er tilhænger af oprettelsen af en jernbanemyndighed på EU-niveau, som skal følge udviklingen af det indre jernbanemarked, herunder også de digitale aspekter.

2.   Indledning

Det europæiske mobilitets- og transportsystem er på nuværende tidspunkt midt i en omstilling til et meget grønnere og mere digitaliseret system.

Logistikkæderne muterer, efterhånden som ny teknologi gør digital integration af forskellige transportformer nemmere, øger informationsstrømmen om trafik og sporing, gør tjenesteydelser og informationer lettere tilgængelige for passagererne, optimerer anvendelsen af infrastrukturens kapacitet og skaber bedre tidsprognoser.

Digitalisering vil ligeledes øge mængden af data, der er tilgængelige for jernbanevirksomhederne, og anvendelsen af disse data, som skal ske i fuldstændig overensstemmelse med reglerne om privatlivets fred og dataejerskab, vil skabe muligheder for nye forretningsinitiativer.

3.   Behovet for at sikre jernbanernes digitale omstilling

3.1.    Jernbaner som en del af et digitalt indre marked i Europa

Konnektivitet er grundlaget, som gør det muligt at virkeliggøre det europæiske digitale indre marked og digitaliseringen af jernbanerne fuldt ud.

Det kræver også en høj grad af konnektivitet at kunne levere pålidelige oplysninger såsom togkøreplaner, information om ledige billetter, rejseplanlægning, data fra godsterminaler osv. Såvel kunder som medarbejdere har store forventninger til, at det vil forbedre kvaliteten af tjenesterne og vedligeholdelsen.

Yderligere digitalisering af jernbanerne er betinget af godt samarbejde, både mellem aktører fra de forskellige jernbaner og med aktører fra telekommunikationsområdet. De nye 5G-netværk giver jernbanerne nye muligheder ved bl.a. at understøtte tingenes internet og sikre bedre oplysninger i realtid.

Jernbanetransport kan udgøre rygraden i udviklingen af mobilitetsdelen af en europæisk digital identitet gennem lovgivningsmæssige rammer, som fremmer konkurrence og innovation og giver borgere og virksomheder tillid til og indblik i fordelene ved digital teknologi for borgere, forbrugere, virksomheder og arbejdstagere, og for alle disse samlet i én enkelt »e-person« (1).

3.2.    Nye specifikke produkter og IT

Lanceringen af ERTMS (det europæiske system til styring af jernbanetrafik) bør være hjørnestenen i EU's tekniske strategi, hvis dets fordele skal realiseres (f.eks. teknisk og operationel harmonisering, øget netværkskapacitet, bedre sikkerhed, større pålidelighed og færre vedligeholdelsesomkostninger). I de sidste 20 år har mindre end 10 % af TEN-T-hovednettet været udstyret med ERTMS. Hastigheden for gennemførelsen bør øges, uden at man dog glemmer tilgængeligheden af det regionale jernbanenet.

Samtidig med at den sociale dialog respekteres fuldt ud, bør udviklingen af den tekniske og lovgivningsmæssige ramme med tanke på den stadig mere automatiserede styring af togdriften, forbedringen af dataforbindelsen langs jernbanestrækningerne (også med 5G-teknologi), samt yderligere digitale udviklingstendenser, der er relevante for jernbanerne, stå øverst på dagsordenen.

3.2.1.   Interne processer hos jernbanerne

3.2.1.1.   Muligheder: øget kapacitet for infrastrukturen, vedligeholdelse og prædiktiv vedligeholdelse, reducering af omkostninger, automatisk styring af togdriften, sikkerhed og krisehåndtering

Kontrol-, styrings- og kommunikationssystemer bør ikke blot bidrage til kontrol med og sikker frakobling af toge, men bør være et fleksibelt og intelligent system til trafikregulering og beslutningsstøtte i realtid.

De nuværende systemer udnytter ikke i tilstrækkeligt omfang ny teknologi og praksis, herunder anvendelse af satellitpositioneringsteknologier, højhastigheds- og højkapacitetssystemer til data- og talekommunikation (Wi-Fi, 4G/LTE, 5G) og automatisering samt innovative systemer til realtidsdataindsamling, -behandling og -kommunikation. Disse teknologier kan potentielt forbedre trafikken betydeligt og dermed levere større kapacitet, reducere energiforbruget og kulstofemissionerne, nedbringe driftsomkostningerne og skabe større sikkerhed — også på jernbaneoverskæringer gennem samarbejdende intelligente transportsystemer — samt lettilgængelige, pålidelige og forståelige informationer til kunderne. Den behovsstyrede vedligeholdelse, som er baseret på sensorer og digital teknologi, vil gøre systemet langt mere effektivt, pålideligt og modstandsdygtigt i relation til både infrastruktur og rullende materiel.

3.2.1.2.   Trusler: sikkerhed og cybersikkerhed

Digitaliseringen bidrager til at gøre jernbanetransporten mere effektiv og mere bekvem, men den gør samtidig jernbanesystemet mere udsat over for cybersikkerhedsrisici. Hele jernbanesektoren står over for væsentlige udfordringer, idet der skal tages hensyn til behovet for solide cybersikkerhedsforanstaltninger, og man skal være forberedt på at håndtere eventuelle cyberangreb, også i større målestok.

»Ensartet fortolkning af reglerne for cybersikkerhed, herunder gensidig anerkendelse i medlemsstaterne, … en certificeringsramme og certificeringsordninger … kan skabe et fælles udgangspunkt [for digitalisering, ….] [ERA] bør inddrages i processen og i nogle tilfælde efter aftale med ENISA overdrages ansvaret for at udarbejde cybersikkerhedsordninger for at garantere sammenhængen. Der bør vedtages europæiske minimumsstandarder for IT-sikkerhed i samarbejde med CEN/CENELEC/ETSI.« (2)

3.2.2.   Nye tjenesteydelser

3.2.2.1.   Nye applikationer for passagerer: e-billettering, e-booking, integreret billettering, multimodal billettering, MaaS, digitale platforme, digitale stationer

For at kunne forbedre rejserelaterede informationer og gøre det lettere at vælge det rigtige tog og den intermodale rejse samt gennemgående billet har nogle europæiske jernbaner sammen med førende billetudstedere lanceret et fælles projekt ved navn »Full Service Model« med henblik på at skabe en åben »plug and play« IT-ramme for distributionen af jernbanebilletter i Europa frem for bilaterale IT-løsninger mellem udstedere og jernbanevirksomheder.

I denne nye kontekst indebærer MaaS en omstilling fra personligt ejede transportformer til mobilitetsløsninger, der forbruges som en tjenesteydelse. Den centrale idé bag MaaS er at tilbyde rejsende dør-til-dør-mobilitetsløsninger, som er baseret på deres rejsebehov og -valg, og sikre, at mobilitet og offentlig transport som en tjeneste af almen interesse er til at betale og lettilgængelig. MaaS betragter hele transportsystemet som én fælles enhed, og jernbaner bør med deres lave emissioner være en del af denne enhed.

3.2.2.1.1.    Nye spørgsmål: databeskyttelse, privatlivets fred og passagerrettigheder

Lovgivningsmæssig stabilitet er afgørende for at kunne skabe den radikale ændring, der er behov for inden for billettering. Kundevenlige informationer om gennemgående billettering er centrale i relation til de realistiske EU-krav, der indgår i forordningen om togpassagerers rettigheder.

Jernbanerne skal fortsætte med at fremme tilgængelighed på en omkostningseffektiv måde. Unødvendige B2B-bestemmelser medfører et unødvendigt overdrevent bureaukrati og bør håndteres på aftalebasis samt, i givet fald, inden for den relevante lovgivningsramme for dataudveksling.

3.2.2.2.   For gods

Jernbanesektoren vedtog i forbindelse med TEN-T-dagene i Rotterdam i 2016 en fælles erklæring med titlen »Sector Statement« (Sektorerklæring), som beskriver de skridt, der skal tages med henblik på at forbedre den internationale jernbanegodstransport i Europa. I sektorerklæringen blev der udpeget ti prioriterede foranstaltninger, herunder sporing af tog og forventet ankomsttid samt fremme af den konkrete gennemførelse af ERTMS. Desuden underskrev de europæiske arbejdsmarkedsparter i jernbanesektoren den 2. december 2015 en erklæring om jernbanefragt med deres forslag til forbedring af jernbanegodstransporten.

Automatiske bremsetest vil gøre det muligt at øge effektiviteten af aktiviteter relateret til oprangering af tog væsentligt. Beskyttelse af forretningsoplysninger vedrørende godstransport skal også sikres.

3.3.    Finansiering af den digitale omstilling og FoI

3.3.1.   Finansiering af digitaliseringen af jernbanerne: programmet for et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten (CEF), InvestEU og nationale programmer

Der bør sikres tilstrækkelig støtte fra EU's fonde og nationale fonde til alle dele af jernbanesystemet og til fuldførelsen af et effektivt europæisk jernbanenetværk.

Connecting Europe-faciliteten bør videreføres og forhøjes efter 2020. Det skal understreges, at CEF bør fokusere på digitaliseringsspørgsmål såsom ERTMS på togstrækningerne og om bord på togene. Det vil koste mere end 100 mia. EUR at udbrede ERTMS på TEN-T-netværket med digitale sikringsanlæg, og en investering i den størrelsesorden kan udelukkende støttes gennem et målrettet initiativ med en stærk EU-budgetforpligtelse, som matches af konkret støtte fra medlemsstaterne og privat kapital (InvestEU). For at mobilisere de nødvendige ressourcer mener EØSU, det er nødvendigt at styrke Kommissionens proaktive rolle, og at der udvikles en lovramme. CEF II bør ligeledes finansiere grænseoverskridende 5G-jernbanekorridorer for at forbedre konnektiviteten.

3.3.2.   Shift2Rail og Shift2Rail2

Der er endvidere behov for EU-støtte til at fremme innovation i jernbanesektoren, navnlig for så vidt angår videreførelse af det succesfulde fællesforetagende Shift2Rail. Det fremtidige europæiske institutionaliserede partnerskab bør tildeles et større budget og bør kunne forvente et forbedret og mere enkelt forvaltningssystem, der i højere grad tager hensyn til behovene hos jernbanevirksomhederne og deres kunder og fortsat vil være i stand til at sætte skub i hele det innovative jernbaneøkosystem på tværs af medlemsstaterne. Finansiering af forskning i digital innovation bør omfatte seriøs finansiering af forskning i vurdering af de sociale virkninger og foranstaltninger, som kan fremme en retfærdig omstilling.

4.   Omstillingen skal være inklusiv

4.1.    For arbejdstagerne

Indførelse af digitale teknologier i jernbanemiljøet forventes at medføre gevinster i form af større effektivitet og produktivitet, som vil gavne sektorens konkurrenceevne, og som samtidig vil kræve kvalitative og kvantitative ændringer i relation til arbejdspladserne i jernbanesektoren og arbejdets tilrettelæggelse.

Denne omstilling er allerede i fuld gang, og jernbaneselskaberne er nødt til at forberede sig på og håndtere de ændringer, som påvirker deres arbejdsstyrke, på en rettidig og inklusiv måde med henblik på fortsat at være gode og attraktive arbejdsgivere.

Der vil forekomme gennemgribende ændringer i arten af arbejdet og efterspørgslen efter kompetencer. EØSU fremhæver betydningen af at håndtere disse strukturændringer ved at fremme en retfærdig og smidig overgang og tage hånd om manglen på kvalificeret arbejdskraft i kombination med en hensigtsmæssig overvågning af fremskridtene.

Indvirkningen på jernbanearbejderes helbred bør ikke undervurderes. Det gælder også den mentale byrde, der kan opstå, og som kan resultere i sygdom og skabe spændinger i arbejdstagernes privatliv.

Hvis man skal sikre en inklusiv omstilling, betyder det, at man er nødt til at håndtere ændringerne på en socialt ansvarlig måde og lægge ud med en åben og gennemsigtig dialog med de ansatte og deres repræsentanter. En sådan dialog bør hjælpe med til at tage hånd om potentielle bekymringer i relation til digitaliseringen og sikre det nødvendige engagement hos de ansatte, mens ændringerne finder sted.

Der bør udvises stor forsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af digitaliseringen, så man undgår forstyrrende omstillinger og social uenighed. Det har afgørende betydning, at det europæiske arbejdsmarkeds parter — ETF (Det Europæiske Transportarbejderforbund), CER (Den Europæiske Jernbanesammenslutning) og EIM (Europæiske Jernbaneinfrastrukturforvaltere) — mødes som led i EU's sektorspecifikke sociale dialog om jernbaner for at træffe beslutninger om fælles projekter med henblik på bedre at kunne identificere og foregribe konsekvenserne af automatisering og digitalisering for at fastholde et højt beskæftigelsesniveau og niveau for sociale garantier som led i en socialt retfærdig omstilling.

De europæiske og nationale politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter bør sørge for koordination mellem den europæiske sociale dialog og de nationale forhandlinger, som omhandler arbejdsmarkedsmæssige og sociale konsekvenser af digitaliseringen af det integrerede europæiske jernbanesystem.

På nationalt niveau skal jernbanevirksomhederne sammen med medarbejderrepræsentanterne på et tidligt tidspunkt udarbejde en form for »digital køreplan« og sikre uddannelsesmuligheder for medarbejderrepræsentanterne, således at de bliver i stand til at udpege de digitale processer og påvirkende faktorer.

Derudover er der behov for at forhandle kollektive overenskomster med medarbejderrepræsentanter på nationalt niveau vedrørende:

—	ret til høring, deltagelse og kollektiv repræsentation forud for indførelsen af nye teknologier

—	definition af og betingelser for alternative aktiviteter/beskæftigelse, omskoling og kvalifikationer

—	sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, retten til at logge af og beskyttelse af medarbejdernes personlige data (mod konstant overvågning)

—	kortere arbejdsdage og/eller (fleksible) arbejdsrytmer.

Trafiksikkerhed og sikkerhed for passagerer og personale kan ikke garanteres alene ved hjælp af digitale og automatiserede systemer. Der er behov for en menneskelig tilstedeværelse.

Nøglen til at håndtere denne udfordring er at fokusere på jobmobilitet, som understøttes af livslang læring og investeringer i personalets beskæftigelsesegnethed, for at undgå afskedigelser af personalet. Jernbanevirksomhederne står over for to vigtige udfordringer i form af ubalancen i alderspyramiden for sektorens arbejdsstyrke og sektorens rekrutteringsvanskeligheder, navnlig blandt unge og kvinder. Som følge heraf er jernbanevirksomhederne nødt til at værne om de ældre arbejdstageres kapacitet til at kunne følge med de hastigt skiftende jobs for at sikre, at grundlæggende viden videregives fra en generation til den næste samt for at udvide deres rekrutteringsgrundlag.

For så vidt angår nationale og EU-dækkende systemer kan ubalancen i arbejdsstyrken reduceres eller sågar undgås ved en god dialog og et godt samarbejde mellem uddannelsessektoren og virksomhederne med henblik på at klæde den fremtidige arbejdsstyrke tilstrækkeligt godt på ved hjælpe af uddannelse og omskoling af ansatte og undervisere med digitale færdigheder.

Som nævnt ovenfor spiller de nationale uddannelsessystemer — navnlig erhvervsuddannelserne — en vigtig rolle i relation til at sikre, at den fremtidige arbejdsstyrke er udstyret med de rette færdigheder. Det anbefales at oprette sektorråd for kvalifikationer.

4.2.    Passagerer: ældre, som tilgår IT-intensive tjenester, personer med handicap, landdistrikter osv.

4.2.1.

Digitalisering vil gøre det muligt at reducere de miljømæssige konsekvenser af vores transportsystem yderligere og gøre mobiliteten mere effektiv. Den stigende konnektivitet bør også lette mulighederne for MaaS og multimodalitet. Landdistrikterne vil kun nyde fordel af dette, hvis der foretages de nødvendige investeringer.

4.2.2.

Da jernbanetransport er en tjenesteydelse, er det vigtigt, at civilsamfundet, forbrugersammenslutninger, miljøorganisationer, handicaporganisationer, sammenslutninger, som er fortalere for retfærdig mobilitet, samt foreninger, der repræsenterer ældre, også kan deltage i gennemførelsen af digitalisering i jernbanesektoren.

4.2.3.

For at udnytte det økonomiske potentiale hos den fjerdedel af EU's befolkning, som udgøres af ældre borgere, er EØSU af den opfattelse, at det af hensyn til væksten ikke er hensigtsmæssigt at betragte dem som en kategori af borgere, der har trukket sig tilbage fra samfundslivet. Tværtimod bør man anerkende deres kompetencer og forventninger og inddrage dem som økonomiske og sociale aktører i den digitale tidsalder (3).

5.   Inden for rammerne af den europæiske dataøkonomi

5.1.

Udviklingen af ny IT-teknologi har fremmet indsamlingen og udnyttelsen af transportdata. Maksimal udnyttelse af data vil føre til økonomisk vækst, innovation og væsentlige fordele for jernbanesektoren og sektorens kunder samt den europæiske økonomi og samtidig skabe interoperable og sammenkoblede tjenesteydelser. Der er behov for en bedre undersøgelse af de forskellige aspekter af at åbne for adgangen til data og datadeling med henblik på at skabe en klar merværdi for jernbanesektoren og samfundet.

5.2.

Første skridt er at sikre dataformaternes interoperabilitet for at få aktørerne til at arbejde sammen. Derudover er det nødvendigt at præcisere ejerskabet af, adgangen til og anvendelsen af forskellige datatyper. Et tæt samarbejde mellem myndigheder, forbrugerorganisationer, offentlige og private operatører, fagforeninger, infrastrukturforvaltere og leverandører vil have afgørende betydning for muligheden for at fjerne hindringerne for datadeling i jernbanernes økosystem.

5.3.

En passende analyse af big data vil dernæst kunne tilvejebringe oplysninger om tendenser og krav, som kan bidrage til en transportomlægning med mere individuelle og fleksible løsninger samt hjælpe byerne med at blive mere effektive. Digitaliseringen og robotiseringen af transport kræver tilstrækkelig tilgængelighed, adgang og en fri strøm af data. Samtidig skal der sikres en reel databeskyttelse.

5.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre retfærdige konkurrencevilkår og valgfrihed for forbrugerne med hensyn til adgang til data. Der er på nuværende tidspunkt bekymringer angående konkurrenceniveauet som følge af forsøg på at opnå adgang til passagerernes data. Der opstår ligeledes udfordringer inden for det offentlige transportområde, hvor adgangen til data (f.eks. togkøreplaner og realtidsplacering) vil være afgørende for etableringen af velfungerende multimodale tjenesteydelser.

5.5.

Kommissionen bør vedtage bindende regler for at sikre, at principperne om fair konkurrence uden forskelsbehandling af de offentlige og private virksomheder, der leverer ensartede tjenesteydelser, respekteres, samt at det samme gør sig gældende for principperne om adgang til transportdata — samtidig med at bestemmelserne om databeskyttelse overholdes fuldt ud. »Der skal gælde samme betingelser for offentlige og private virksomheder i henhold til princippet om gensidighed i forbindelse med udveksling af data og kompensation for udgifter« (4), herunder digitale platforme.

6.   Den europæiske jernbaneindustri

6.1.

»Digitalisering og robotisering af transporten skaber nye forretningsmuligheder for både fremstillings- og serviceindustrien, herunder små og mellemstore virksomheder, og kunne være et område med konkurrencefordele for EU. Med dette for øje opfordrer EØSU til, at der skabes gunstige rammevilkår for erhvervslivet, som indebærer åbenhed over for nye forretningsmodeller, og som sætter skub i udviklingen af europæiske digitale platforme (5).«

6.2.

Sammenslutningen af Europæiske Jernbaneindustriers (UNIFE's) dokument om digitalisering »Digital Trends in the Rail Sector« (digitale tendenser i jernbanesektoren) udtrykker sammenslutningens synspunkter om, hvordan den digitale omstilling bidrager til at nå ambitionerne i Europas jernbanesektor og i den tilknyttede forsyningsindustri, både for så vidt angår forbedring af jernbanepassagerernes oplevelse og i relation til at optimere logistikken og øge kapaciteten for godstransport. Fem store fokusområder er blevet udvalgt til formålet: 1) Big data 2) Cybersikkerhed 3) Kunstig intelligens (AI) 4) Nye mobilitetstjenester 5) Digitalisering af tjenesteydelser i relation til godslogistik.

7.   Institutionernes roller

7.1.    Den Europæiske Unions Jernbaneagentur

For at fremme udviklingen af det fælles europæiske jernbaneområde med henblik på at undgå en opsplittet udvikling af telematikapplikationer fik agenturet tildelt en stærkere rolle på området for de pågældende applikationer. Agenturet fik desuden tillagt beføjelser til at handle som systemmyndighed for telematikapplikationer og skal i denne egenskab vedligeholde, overvåge og forvalte alle krav til de tilknyttede undersystemer på EU-niveau.

7.2.    ENISA

Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) er et ekspertisecenter for cybersikkerhed i Europa og bidrager til et højt niveau af net- og informationssikkerhed i EU.

Agenturet arbejder med at yde rådgivning og levere løsninger, som omfatter fælleseuropæiske cybersikkerhedsøvelser, nationale cybersikkerhedsstrategier, samarbejde mellem CSIRT-enheder og kapacitetsopbygning, undersøgelser vedrørende sikker overgang til cloudcomputing, håndtering af databeskyttelsesspørgsmål, privatlivsfremmende teknologier og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med nye teknologier, eID'er og tillidstjenester samt identificering af diverse cybertrusler osv. ENISA og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur skal samarbejde på disse områder.

7.3.    En økonomisk tilsynsmyndighed for jernbaneindustrien i EU

I EU-direktiverne er der vedtaget bestemmelser om, at medlemsstaterne forpligter sig til at oprette tilsynsorganer, hvis opgave det er at overvåge konkurrencen på jernbanemarkedet. Herudover kræver målsætningen om at skabe et fælles europæisk jernbaneområde, navnlig for international gods- og passagertransport, også at indsatsen på EU-niveau øges, hvilket kan ske ved at oprette en tilsynsmyndighed for de europæiske jernbaner.

---

(1)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 79.

(2)  EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86.

(3)  Den digitale søjle for vækst: e-seniorer, et potentiale, som udgør 25 % af den europæiske befolkning (EUT C 389 af 21.10.2016, s. 28).

(4)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 79.

(5)  Følger af digitaliseringen og robotiseringen af transportsektoren for EU's politikudformning (EUT C 345 af 13.10.2017, s. 52).