Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fremme af et iværksætter- og innovationsvenligt indre marked og nye økonomiske modeller med henblik på at tackle samfundsmæssige udfordringer og omstillinger

(initiativudtalelse)

(2019/C 353/02)

Ordfører: Giuseppe GUERINI

Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	4.7.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.7.2019
Plenarforsamling nr.	545
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	185/0/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at der er brug for en social markedsøkonomi, hvor man gennem intelligent anvendelse af nye teknologier kan håndtere større udfordringer med hensyn til bæredygtighed, klimaforandringer og mindskning af ulighed.

1.2.

EØSU mener, at ikke alene de offentlige institutioner, men også iværksætterne kan bidrage aktivt og betydeligt hertil. Det gælder navnlig realøkonomiske virksomheder, der skaber værdi og beskæftigelse uden brug af spekulative finansielle kneb.

1.3.

I betragtning af de mange forskellige økonomiske modeller og virksomhedsformer, der findes i Europa, er det vigtigt, at lovforslag vedrørende virksomheder, økonomi og det indre marked ikke ensrettes, og at man ikke anvender en »one size fits all«-tilgang, men i stedet udnytter »virksomhedernes biodiversitet«.

1.4.

Det er vigtigt, at EU-institutionerne støtter udviklingen af kunstig intelligens og en korrekt anvendelse af big data, både ved at fastsætte passende regler, som skal sikre, at sådanne teknologier udvikles under hensyntagen til den enkeltes rettigheder, og ved at investere europæiske og nationale offentlige ressourcer på en koordineret måde og således sikre EU's konkurrenceevne på globalt plan. Helt konkret bør big data og deres potentiale også være tilgængelige for SMV'er.

1.5.

De ændringer, som nye teknologier, kunstig intelligens og big data medfører for produktionsprocesserne og økonomien generelt, vil også medføre væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet. Det er dog vigtigt, at disse ændringer sker inden for rammerne af en konstruktiv social dialog og under hensyntagen til arbejdstagernes rettigheder og livskvalitet.

1.6.

Foranstaltninger, der skal gøre det nemmere for SMV'er at få adgang til kredit, såsom Junckerplanen, COSME-programmet og det fremtidige InvestEU-programmet, bør fortsat støtte SMV'er og sociale virksomheder, der ofte har svært ved at vokse på grund af likviditetsproblemer og underkapitalisering. Desuden bør man aktivt fremme udviklingen af et europæisk venturekapitalmarked.

1.7.

Nødvendigheden af at sikre social samhørighed og retfærdighed for en aldrende og skrumpende europæisk befolkning vidner om den rolle, som sociale og gensidige virksomheder kan komme til at spille fremover. Der er således behov for en større indsats for at styrke disse virksomheders rolle, da de gør det muligt for mennesker at organisere sig og samarbejde med henblik på at opfylde de stadig større sociale behov.

1.8.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at anerkende og støtte den rolle, som SMV'er, familievirksomheder, socialøkonomiske virksomheder, håndværksvirksomheder, små erhvervsdrivende og landmænd spiller med hensyn til at fremme og udbrede en iværksætterånd, hvor der er fokus på individets og lokalsamfundets rolle, og skabe en europæisk model for et inklusivt indre marked. Desuden giver disse virksomheder et større antal mennesker mulighed for at give sig i kast med økonomiske og iværksætterrelaterede aktiviteter, hvilket fremmer økonomisk demokrati.

2.   Baggrund og formål med initiativet

2.1.

Denne initiativudtalelse har til formål at give EU-institutionerne input, så bestræbelserne på at styrke det indre marked kommer til at fremme en situation, der er gunstig for udviklingen af en lang række virksomhedsformer, der er rustede til at imødegå de udfordringer, samfundet står over for.

2.2.

Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at der er brug for en social markedsøkonomi, hvor man gennem intelligent anvendelse af nye teknologier kan håndtere større udfordringer med hensyn til bæredygtighed, begrænsning af klimaforandringernes negative virkninger, mindskning af uligheder, demografiske spændinger, det store migrationspres ved EU's ydre grænser og energiomstillingen.

2.3.

EØSU mener, at netop iværksættere kan bidrage betydeligt i den forbindelse, og det samme gælder naturligvis de offentlige institutioner. De store ændringer, der omtales i det foregående afsnit, kan nemlig også håndteres ved at bringe det innovative potentiale ved al iværksætteri i spil. Visse økonomiske udviklingsmodeller og virksomhedsformer har vist sig at være bedre egnet til at gennemføre den sociale innovation, som i stadig større grad synes at være nødvendig for en mere bæredygtig og inklusiv økonomi.

2.4.

EØSU mener, at et indre marked, der fremmer innovation og nyt iværksætteri, er helt i tråd med FN's 2030-dagsorden, når det gælder om at nå målene for bæredygtig udvikling, eftersom målene om vækst og innovation, som er altafgørende for at bevare velfærden i EU-landene, skal være både solide og bæredygtige.

2.5.

I de seneste år har EØSU vedtaget mange specifikke udtalelser om følgende vigtige emner: — Udvikling af nye økonomiske modeller (1) — Forskellige former for iværksætteri (2) — Digital omstilling (3).

2.6.

EØSU ser gerne, at EU-lovgiverne beskæftiger sig mere indgående med flere forskellige økonomiske »økosystemer« for at styrke det indre markeds funktion. EU's økonomiske system er meget differentieret og omfatter multinationale selskaber, nationale virksomheder og mange lokale virksomheder. Disse virksomheder indgår ofte i lokale produktionskæder: storbyområder, tætbefolkede byområder samt landdistrikter og udkantsområder, hvor det ikke altid er let at sikre velfærd og social samhørighed, hvis man ikke også sørger for at gøre den teknologiske innovation tilgængelig i decentrale områder.

2.7.

Det skal derfor sikres, at de forskellige virksomhedsformer kan eksistere side om side og integreres i de forskellige sammenhænge. Der skal dog tages højde for samtlige disse områder i forbindelse med lovgivningsmæssige tiltag og offentlige investeringer. Det er derfor vigtigt, at forslag vedrørende lovgivning om og økonomisk regulering af virksomheder, økonomien og det indre marked ikke er fuldstændigt ensrettede, og at man ikke anvender en »one size fits all«-tilgang.

3.   Mod en ny teknologisk, bæredygtig og inklusiv økonomi i Europa

3.1.

Der skal udvikles nye produktionsmodeller for varer og tjenesteydelser som følge af den digitale økonomi og nye teknologier, der har potentiale til at ændre den måde, de europæiske virksomheders produktionsaktiviteter udvikler sig på.

3.2.

I den henseende er det efter EØSU's mening altafgørende, at EU-institutionerne i tilstrækkelig grad støtter udviklingen af kunstig intelligens, både ved at fastsætte passende regler, som skal sikre, at sådanne teknologier udvikles under hensyntagen til den enkeltes rettigheder, og ved at investere europæiske og nationale offentlige ressourcer på en koordineret måde, så der ikke mistes terræn til aktører som USA og Kina.

3.3.

Også anvendelsen, behandlingen og lagringen af big data kan få afgørende betydning for det europæiske markeds konkurrenceevne, da databehandlingskapaciteten og muligheden for at udnytte sådanne data til økonomiske udviklingsstrategier og personlige tjenesteydelser er i konstant vækst. Det skal dog sikres, at behandlingen og udviklingen af disse data sker under hensyntagen til den enkeltes rettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder og den nye databeskyttelsesforordning.

3.4.

Takket været deres særlige kendetegn er Europas iværksættere og erhvervsliv i stand til at håndtere den digitale omstilling og opbygge et sundt økosystem bestående af en lang række forskellige internationale og lokale virksomheder med globale ambitioner. Med henblik herpå er det absolut nødvendigt med et forenet, forbundet, sammenhængende og konkurrencedygtigt Europa. I den henseende har de digitale innovationsknudepunkter, der er under opbygning i mange lokale økonomiske systemer, været en positiv oplevelse.

3.5.

De store ændringer, som nye teknologier, kunstig intelligens og big data medfører for produktionsprocesserne og økonomien generelt, vil også medføre væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet. Nogle arbejdspladser vil forsvinde, andre vil blive skabt, og andre igen vil undergå gennemgribende forandringer. Det er vigtigt, at disse ændringer sker inden for rammerne af en konstruktiv social dialog og under hensyntagen til arbejdstagernes rettigheder, der skal støttes i form af beskyttelsesforanstaltninger og livslang læring.

3.6.

En anden forudsætning for vækst er skattepolitikkerne. I indeværende mandatperiode har Kommissionen beskæftiget sig indgående med skattepolitiske spørgsmål. EØSU mener, at effektive skatteregler og en rimelig grad af harmonisering har afgørende betydning for styrkelsen af det indre marked. Desuden bør de finanspolitikker, der føres på europæisk plan, støtte instrumenter til fremme af virksomhedsvækst, herunder investering i F&U samt adgang til kapital i form af egenkapital.

3.7.

De europæiske SMV'er og socialøkonomiske virksomheder lider stadig under strukturelle problemer og manglen på gunstige betingelser for deres udvikling på trods af de store bestræbelser, der gøres for at støtte dem. Desuden beskæftiger SMV'erne sig ofte med produktion af medium-lavteknologi og mindre videnintensive tjenester, og de har svært ved at komme ind på det grænseoverskridende marked. De har brug for mere støtte, da de som påpeget af Kommissionen udgør 99 % af de europæiske virksomheder og tegner sig for 67 % af alle arbejdspladser (4). Derfor bør disse virksomheder — under overholdelse af principperne om et frit marked og konkurrence — støttes tilstrækkeligt gennem industri- og skattepolitikker, der sigter mod at skabe fælles værdier frem for at koncentrere kapital.

3.8.

Med dette in mente bør foranstaltninger til fremme af SMV'ers adgang til kredit, såsom Junckerplanen med offentlige garantier, COSME-programmet og InvestEU-programmet, fortsætte med at støtte SMV'er og sociale virksomheder. Privatpersoners deltagelse i opstartsvirksomheder og SMV'er bør i højere grad støttes ved at udvikle det europæiske venturekapitalmarked og højrisikokapitalmarked, som i dag stadig adskiller sig fuldstændigt fra det amerikanske med hensyn til størrelse. Politikker, som fremmer private kapitalinvesteringer i europæiske virksomheder, bør desuden ledsages af konkrete tiltag for at tiltrække udenlandske talenter og færdigheder.

3.9.

Ifølge tal fra Verdensbanken indtager EU (5) i gennemsnit en 53. plads på verdensranglisten over, hvor nemt det er at starte virksomhed, og en 29. plads på verdensranglisten over, hvor nemt det er at drive virksomhed. USA befinder sig til sammenligning på en 8. plads med hensyn til, hvor nemt det er at drive virksomhed. EØSU påpeger i den sammenhæng, hvor vigtigt det er at støtte og fremme erhvervsaktiviteter ved at forenkle de administrative procedurer i forbindelse med produktionen af varer og tjenesteydelser og mindske bureaukrati.

3.10.

Markedet for offentlige kontrakter udgør i dag ca. 16 % af EU's BNP og beløber sig til ca. 1,9 bio. EUR. Med de nye direktiver fra 2014 om offentlige udbud (6) og koncessioner (7) ønskede man at tage større hensyn til de sociale og miljømæssige aspekter i de udbudsprocedurer, der forvaltes af de nationale myndigheder. Kommissionen erkender, at denne målsætning langtfra er nået endnu. EØSU anbefaler, at Kommissionen på en mere effektiv måde øger hensynet til de sociale og miljømæssige aspekter i en sektor, der historisk set har afgørende betydning for EU's indre marked.

3.11.

De stadig større udfordringer på internationalt plan og nødvendigheden af at sikre social samhørighed og retfærdighed understreger den rolle, som de sociale virksomheder kan komme til at spille i den aktuelle situation. Der er således behov for en større anerkendelse af disse virksomheders eksistens og rolle, da de netop vidner om menneskers vilje til at organisere sig på en selvstændig måde for at imødekomme sociale behov.

3.12.

I de små virksomheder og socialøkonomiske virksomheder udspringer lysten og motivationen til handling altid fra mennesket og ikke fra kapital, hvor man er på udkig efter »anvendelsesmuligheder«, der sikrer et afkast. Med udgangspunkt i mennesket er disse virksomheder rodfæstede i lokalsamfundene, og de knytter varige forbindelser med disse og bidrager således til den lokale velfærd og sociale samhørighed. I den forbindelse er de belgiske og svenske voucherordninger for levering af tjenesteydelser i hjemmet et godt eksempel (8). Disse ordninger giver brugerne særlige skattefordele og bidrager til at bekæmpe sort arbejde, hvilket giver tjenesteyderen større beskyttelse og skattemyndighederne fordele.

3.13.

Tilhørsforholdet til lokalsamfundene og lokalområdet bliver en konkurrencefaktor, fordi det øger motivationen og skaber en social og relationsbaseret merværdi. Således giver socialøkonomiske virksomheder flere mennesker mulighed for at give sig i kast med iværksætterrelaterede aktiviteter, hvorved de bidrager til en inklusiv udviklingsmodel.

3.14.

En anden vigtig fordel ved de sociale virksomheder er utvivlsomt deres bidrag til økonomisk demokrati, eftersom de giver millioner af mennesker mulighed for at udøve økonomiske aktiviteter og skabe et job til dem selv ud fra deres kompetencer, evner og ønsker.

3.15.

Dette er f.eks. målsætningen for kooperativer, gensidige selskaber, fonde, der er tilknyttet lokalsamfundene, og sociale virksomheder. Disse virksomheder får også stadig større anerkendelse i Europa takket være »initiativet for socialt iværksætteri«, som Kommissionen lancerede i 2011, og som i dag måske kunne følges op med et mere ambitiøst og sammenhængende initiativ.

3.16.

Der gøres særligt opmærksom på de lokale og regionale banker, som giver millioner af mennesker en uerstattelig mulighed for at få adgang til kredit. EU-lovgivningen er med hensyn til disse banker stadig ufordelagtig og ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da den pålægger både globale og rent lokale banker de samme tekniske regler ud fra »one size fits all«-princippet.

4.   De europæiske virksomheder i det sociale og globale makroscenario

4.1.

Man må ikke glemme, at det globale scenario vil ændre sig betydeligt i de kommende år, navnlig når det gælder demografi, produktionskapacitet og den økonomiske balance mellem nationer og kontinenter.

4.2.

Som følge af disse ændringer vil Europa med sine 500 millioner indbyggere miste sin centrale rolle i forhold til verdensbefolkningen, der vil gå fra de nuværende 7,6 milliarder til 9,8 milliarder mennesker i 2050, og væksten vil være koncentreret i ni lande (Indien, Nigeria, Congo, Pakistan, Etiopien, Tanzania, USA, Uganda og Indonesien) (9).

4.3.

Samtidig hermed vil andelen af ældre stige yderligere, og antallet af mennesker, der i 2050 vil være over 80 år gamle, vil blive tredoblet, da det vil stige fra de nuværende 137 millioner til mere end 425 millioner. Dette vil især berøre Europa, hvor gennemsnitsalderen i dag allerede er omkring 40-45 år, mens den i »de nye vækstlande« er 25-30 år.

4.4.

EØSU mener, at de store igangværende ændringer vil kræve en helhedsorienteret tilgang, hvor man koordinerer Europas økonomiske og lovgivningsmæssige politikker med politikkerne for social samhørighed og beskyttelse af de svageste grupper, uden at de ældre, personer med handicap, dårligt stillede personer og de svageste lades i stikken.

4.5.

Ud over den industrielle udvikling og de økonomiske politikker består udfordringen ved at skabe et marked, der fremmer innovation og iværksætteri, i at prioritere det eneste sikre, man kan regne med i en stadig mere usikker verden, nemlig mennesket.

4.6.

At udnytte den menneskelige kapital fuldt ud vil gavne hele det økonomiske system, idet det vil understrege, at menneskers og virksomheders adfærd på det økonomiske område ikke udelukkende er rettet mod profitmaksimering. Man vil således kunne styrke idéen om, at der kan være andre bevæggrunde for økonomiske aktiviteter og ønsket om iværksætteri end blot at akkumulere kapital. Det betyder ikke, at økonomisk succes bliver mindre vigtig, men derimod at dens værdi måles anderledes.

4.7.

I de seneste år er virksomhedernes succes, især de store virksomheder i den digitale økonomi, hovedsagelig blevet vurderet og målt efter deres evne til at skabe værdi ud fra et finansielt perspektiv snarere end deres evne til at skabe værdi og beskæftigelse gennem arbejde.

4.8.

Endelig er det efter EØSU's mening nødvendigt at investere i livslang læring til de europæiske borgere, så de bliver rustet til at tackle de kontinuerlige ændringer i dagens samfund. Det er derfor særdeles vigtigt at investere i uddannelsesprogrammer, der fremmer iværksætteri og i en tidlig alder giver de unge færdigheder i og værktøjer til selvorganisering samt viden, der fremmer initiativ, kreativitet og risikovillighed. Samtidig skal uddannelses- og støttepolitikker sikre, at den aldrende europæiske befolkning (som i dag betegnes som »den sølvgrå økonomi«), der skrumper på globalt plan, kan få en god livskvalitet og yde et aktivt bidrag.

4.9.

Alle mennesker skal betragtes som en værdifuld kilde — hvilket sociale virksomheder, der beskæftiger sig med integration på arbejdsmarkedet, har gjort positive erfaringer med. De har således formået at etablere solide og konkurrencedygtige virksomheder, der giver arbejde til sårbare arbejdstagere og arbejdstagere, der er udelukket fra det traditionelle arbejdsmarked.

---

(1)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 57; EUT C 75 af 10.3.2017, s. 33; EUT C 75 af 10.3.2017, s. 1 og EUT C 303 af 19.8.2016, s. 28.

(2)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 20; EUT C 283 af 10.8.2018, s. 1; EUT C 13 af 15.1.2016, s. 8; EUT C 13 af 15.1.2016, s. 152; EUT C 458 af 19.12.2014, s. 14, og EUT C 345 af 13.10.2017, s. 15.

(3)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 73; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 102; EUT C 62 af 15.2.2019, s. 33; EUT C 227 af 28.6.2018, s. 70; EUT C 75 af 10.3.2017, s. 6, og EUT C 62 af 15.2.2019, s. 131.

(4)  https://ec.europa.eu/growth/smes/business-friendly-environment/performance-review_en

(5)  http://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/media/Annual-Reports/English/DB2019-report_print-version.pdf

(6)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(7)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1.

(8)  http://impact-phs.eu/national-practices/sweden-rot-rut-avdrag/

(9)  United Nations, World Population Prospects 2017 revision; https://population.un.org/wpp/Publications/Files/WPP2017_KeyFindings.pdf