Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Anvendelsesværdi er populært igen: nye fremtidsudsigter og udfordringer for europæiske produkter og tjenesteydelser

(initiativudtalelse)

(2020/C 97/04)

Ordfører:

Dimitris DIMITRIADIS

Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	19.11.2019
Vedtaget på plenum	11.12.2019
Plenarforsamling nr.	548
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	191/3/4

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at levering af innovative, højt specialiserede produkter og tjenesteydelser med anerkendte og certificerede nøglefunktioner, der imødekommer kundernes behov og opfylder kravene til social og miljømæssig bæredygtighed, kan blive kernen i og fokus for europæisk konkurrenceevne nu om dage. Nærværende udtalelse handler om, hvordan man skaber en europæisk profil, der er tilpasset de systemiske og socioøkonomiske forandringer, der sker på verdensplan.

1.2.

EØSU mener, at anvendelsesværdi med den seneste udvikling igen er ved at få stor betydning for konkurrencesituationen. Dette fremmer en bæredygtig omlægning af produktionen i EU på tværs af alle sektorer og brancher. Det er veldokumenteret, at de europæiske små og mellemstore virksomheder (SMV'er) giver et vigtigt socioøkonomisk afkast, men derudover kan de også opfylde den globale efterspørgsel efter variation og dermed blive en vigtig faktor, når EU skal repositionere sig i vor tids arbejdsdeling.

1.3.

»Anvendelsesværdiens tilbagevenden« passer sammen med EU's grundlæggende karakteristika, der indebærer en betydelig sociokulturel, geologisk og klimatisk mangfoldighed. Derfor er det vigtigt at stræbe efter højt specialiserede produkter og tjenesteydelser. Af hensyn til konkurrenceevnen bør produktionsprocesserne også være i overensstemmelse med politikkerne for social og miljømæssig bæredygtighed.

1.4.

I betragtning af de enorme stordriftsfordele i vækstøkonomierne og udviklingslandene og fralæggelsen af det sociale og miljømæssige ansvar, samtidig med at mange af de udviklede lande er vendt tilbage til en aggressiv protektionisme, er den bedste (hvis ikke den eneste) løsning formentlig at gå over til specialiserede, kvalitative og bæredygtige produktionsformer — ikke kun for EU, men for verden som helhed.

1.5.

Med henblik derpå anbefaler EØSU en række politiske tiltag i følgende retning: i) national og europæisk forvaltning bør anvende et anvendelsesorienteret policy-mix, der er tilpasset de lokale karakteristika og behov, ii) udvikling af en lige så ambitiøs EU-industripolitik og fremme af (delvist) selvstændige producenters dannelse af klynger og kooperativer, så de både kan blive ved med at producere forskellige varianter og samtidig udnytte stordriftsfordele i specifikke dele af produktets livscyklus, iii) udbredelse af industriel symbiose for at fremme den cirkulære økonomi, iv) forbedret adgang til finansielle midler ved at gennemføre handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen og fremme de mikrofinansielle redskaber og ved hjælp af miljøvenlige og anvendelsesorienterede bankstrategier.

1.6.

Erhvervsuddannelse og livslang læring medfører enestående muligheder for netværkssamarbejde og klyngedannelse med henblik på at mindske omkostningerne ved menneskelig udvikling og er med til at styrke vigtige horisontale færdigheder.

1.7.

De næste politiske tiltag bør træffes inden for dataadgang og datastyringsevne. Det kan ikke desto mindre være en teknisk og juridisk vanskelig opgave at sikre både digital suverænitet og privatlivets fred for fysiske og juridiske personer. Producenter af produkter og tjenesteydelser bør dog også have muligheden for og færdighederne til at bruge de nødvendige metoder og processer, uanset om de er digitaliserede eller ej. Dette fører os igen tilbage til behovet for erhvervsuddannelse og livslang læring i tillæg til levering af open source software (OSS).

2. Baggrund for udtalelsen

2.1.

»Anvendelsesværdi« besvarer spørgsmålet, »hvilken nytte har et produkt eller en tjeneste?«. I et bredere, holistisk perspektiv omfatter dette alle de forskellige positive eller negative anvendelsesformål, hvad enten de er direkte forbundet eller opstår indirekte. Anvendelsesværdi henviser til alle reelle, objektive og/eller subjektivt forventede egenskaber ved et produkt eller en tjeneste i den samlede livscyklus (»fra vugge til grav«). Alt (materielt eller ej), der har en anvendelsesværdi, udgør et »økonomisk gode«. I en tid med en »kommercialiseret økonomi« har handelsværdien (prisen) fortrængt anvendelsesværdien fra markedet, således at sidstnævnte i bedste fald skulle forestille at være bestemt af førstnævnte.

2.2.

Efterhånden som arbejdsproduktiviteten stiger og stiger, ændrer vores behov sig gradvist i retning af et ønske om variation, da behovet for kvantitet på verdens førende markeder for længst er blevet mættet. Overordnet set går forbrugernes præferencer mere og mere i retning af specialiserede, differentierede, certificerede kvalitetsvarer og -tjenesteydelser. Dette gælder selv de nye markeder i visse dele af den lokale efterspørgsel — afhængigt af alder, uddannelsesniveau, beskæftigelsestype, urbaniseringsgrad osv.

2.3.

Ikke overraskende handler de nyeste teknologiske og proceduremæssige opgraderinger om at øge produktiviteten, ikke kun for at producere større mængder, men frem for alt for at producere forskellige kvaliteter, så produktionen tilpasses mere direkte til de reelle præferencer.

2.4.

Derudover fører de stadig hurtigere tekniske ændringer til, at varer mister deres typiske kommercielle egenskaber og gradvist afkommercialiseres, om end i forskellig grad i forskellige brancher. Alt dette giver nu igen anvendelsesværdi en central plads i konkurrencen, hvilket kunne tjene som grundlaget for en bæredygtig omlægning af den europæiske produktion på tværs af alle sektorer.

2.5.

EU-institutionerne har tilsyneladende forstået disse strukturelle ændringer. Kommissionens meddelelse COM(2017) 479 sætter fokus på behovet for at investere i en intelligent, innovativ og bæredygtig europæisk industri. EØSU udarbejdede en høringsudtalelse (1) om nævnte meddelelse, hvori behovet for at opskalere SMV'er og fremme relevant innovation blev fremhævet.

2.6.

I en nyere sonderende udtalelse opfordrede EØSU til »en holistisk tilgang for at forene håndteringen af udfordringer inden for vækst, klima og miljø og i form af samfundsproblemer i en plan for retfærdig omstilling.« Med udgangspunkt deri opfordrede udvalget yderligere Kommissionen og medlemsstaterne til at »vedtage en langsigtet, vidtfavnende strategi med en global vision«, hvor »Europas tiltrækningskraft bør være en prioritet for enhver industripolitik baseret på innovation og konkurrencedygtighed« (2).

2.7.

På grund af de »høje omkostninger i forhold til konsekvenserne af drivhuseffekten« undersøgte EØSU for nylig i en initiativudtalelse om en industriel vinkel på foreningen af klima- og energipolitik (3) den tekniske og juridiske gennemførlighed af grænsetilpasningsforanstaltninger vedrørende den interne pris på drivhusgasemissioner. Her anbefalede EØSU Kommissionen at se nærmere på denne og andre politiske løsningsmodeller såsom en reform af emissionshandelssystemet (ETS), CO2-grænsetilpasningsforanstaltninger og en momssats, der svarer til kulstofintensiteten.

2.8.

Nærværende initiativudtalelse går et skridt videre. Den handler om, hvilke elementer der bør indgå i en samlet industripolitisk strategi med henblik på at gøre vare- og tjenesteydelsesproduktionen i EU til en global spiller, med udgangspunkt i en økosocial og åben markedsmodel, der afspejler EU's traditioner og fremtid.

3. Mikroniveau

3.1.

De omtalte strukturelle ændringer gør SMV'ernes »nytteværdi« endnu mere aktuel: Det er veldokumenteret, at de giver et socioøkonomisk afkast — som markant øger værditilvæksten i det moderne samfund og skaber nye job — men SMV'erne kan også blive den afgørende faktor i omstillingen af den europæiske produktion på grund af deres evne til at reagere på specifikke behov på nichemarkeder og den globalt stigende efterspørgsel efter variation.

3.2.

At anerkende SMV'ers betydning for vores samtid betyder dog ikke automatisk, at de er bedre beskyttet mod risici. Et af formålene med denne udtalelse er således at finde nye måder, hvorpå de europæiske SMV'er kan hjælpes med at overvinde stordriftsrelaterede ulemper. EØSU opfordrer igen til at fremme nye metoder til dannelse af netværk, klynger og kooperativer, så producenterne kan bevare deres (delvise) selvstændighed i produktionen af kvalitetsdifferentierede produkter, samtidig med at man deles om visse dele af produktets livscyklus og dermed udnytter stordriftsfordelene. Det kunne f.eks. være i forbindelse med design og afsætning af et produkt, etablering af væksthuse for nystartede virksomheder og prævæksthuse inden for transport og logistik, adgang til finansiering, adgang til og brug af big data og specialiserede databaser og interkonnektivitet i forbindelse med den cirkulære økonomi.

3.3.

Bedre adgang til finansiering og tjenester er afgørende for europæiske virksomheder og navnlig SMV'er. Det er helt afgørende at få gennemført handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, da den indeholder mikrofinansieringsværktøjer til innovation, nystartede virksomheder og ikkebørsnoterede selskaber og metoder til at gøre det lettere at komme ind og rejse kapital på offentlige markeder mv. I betragtning af hvor vigtig en vares eller en tjenesteydelses miljømæssige og sociale dimension er, bør grønne og anvendelsesrelaterede bankstrategier også fremmes yderligere. Relevante kompetencecentre kan vise sig at være yderst nyttige til at indarbejde bæredygtighedsprincipper i driften af SMV'erne.

3.4.

Der bør desuden lægges særlig vægt på omstillingen til en cirkulær økonomi, og producenterne bør tilskyndes til at samarbejde og dele ressourcerne effektivt. Med henblik derpå understreger EØSU betydningen af at give de europæiske forbrugere de mest objektive oplysninger og henleder opmærksomheden på oprettelsen af økologiske industriparker og distrikter. En sammenslutning af fremstillings- og servicevirksomheder kan forbedre de miljømæssige og økonomiske resultater ved at arbejde sammen om forvaltning af miljø- og ressourcespørgsmål, herunder energi, vand og materialer. Denne stedbaserede »symbiose« fremmer ressourcedeling mellem enheder i den samme sektor eller endda på tværs af forskellige sektorer.

3.5.

Fordelene ved industriel symbiose kan mærkes på alle niveauer af bæredygtighed. De øgede bagud- og fremadrettede forbindelser i industri- og produktionsområder omdanner omkostningerne ved bortskaffelse af affald til profit ved at nedbringe priserne på råmaterialer, maksimere brugen af underudnyttede ressourcer og faciliteter, fordele omkostningerne til ny infrastruktur og investere i samarbejde med interessenter fra samme sektor eller endog andre sektorer.

3.6.

Desuden bliver ressourceforvaltning en kilde til innovation, hvor »ubrugelige« eller »ikkeudnyttelige« ressourcer får en ny værdi, og der åbnes op for nye forretningsmuligheder, samtidig med at man sikrer bedre overholdelse af regler og mindsker risikoen for bøder. Lige så vigtige er de miljømæssige fordele. Brugen af råvarer, nettoaffaldsproduktionen og CO2-emissionerne reduceres gennem en sådan industriel symbiose, uden at de økonomiske aktiviteter begrænses. Disse faktorer kan tjene som grundlag for en genkendelig global certificering af slutprodukter, hvilket yderligere vil fremhæve kvaliteten af europæiske produkter og tjenesteydelser.

3.7.

Ved at forbedre de europæiske virksomheders — og navnlig de små og mellemstore producenters — evne til effektivt at håndtere alle relevante data og oplysninger (business intelligence er et nyt relevant begreb), øges deres chancer for at overleve, men også deres evne til at tilpasse sig til et globalt marked under forandring:

—	mere intelligent ressourcebrug, da realtidsdata om produktstatus på f.eks. biler og andre maskiner gør det muligt for virksomhederne at afdække eventuelle fejl og planlægge prediktiv vedligeholdelse og reparationer, hvilket kan forlænge produkternes levetid

—	større forsyningssikkerhed som følge af den igangværende omstilling til en cirkulær økonomi, dvs. mindre afhængighed af nye ressourcer, og øget brug af genanvendte varer, hvilket medfører, at virksomhederne i mindre omfang vil opleve svingende råvarepriser, hvilket igen øger deres modstandskraft

—	levering af produkter som en service ved brug af sensorer til at overvåge forbruget — forbrugeren betaler derefter efter eget forbrug, mens virksomheden forbliver ejer af produktet. Dette gør det muligt at bruge produkterne i længere tid, mens kunden kun betaler for det faktiske forbrug

—	øget fleksibilitet og konkurrenceevne som følge af korrekt håndtering af udfordringer som øget volatilitet, kundeinteraktion og -loyalitet og dyr bortskaffelse af affald

—	nye veje til kreativ kundekontakt, hvor virksomhederne kan skabe et mere personligt forhold til deres kunder og skræddersy produkter og tjenesteydelser mere effektivt.

3.8.

Sidst, men ikke mindst spiller netværk og klyngedannelse også en rolle, når det handler om at udvikle de nødvendige kompetencer blandt medarbejderne. CEDEFOP har understreget behovet for øget samarbejde, især inden for læring på arbejdspladsen, mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner, universiteter, forskningscentre og virksomheder. Horisontale færdigheder bør styrkes gennem både indledende og livslang læring med henblik på at skabe mere fleksible fremstillingsprocesser, mere kreativitet og innovation, også i forhold til den digitale omstilling m.m.

4. Makroniveau

4.1.

Genindustrialisering i betydningen genopbygning af en tværsektoriel produktionsstruktur i Europa er opstået efter en periode med afindustrialisering og en stigende outsourcing til andre, overvejende ikkeeuropæiske områder. Det er almindeligt anerkendt, at det har adskillige positive virkninger på den samfundsøkonomiske udvikling at genetablere et mangfoldigt, produktivt »økosystem«. Dette skyldes, at det i) skaber fremad- og bagudrettede produktionsforbindelser, ii) styrker lokale markeder, iii) reducerer graden af produktionsafhængighed og derved fremmer den lokale økonomis modstandsdygtighed og iv) frembringer tværfaglige FoU-aktiviteter, der fremmer innovation inden for produktionsprocesser og med hensyn til produktets og tjenesteydelsens særlige kendetegn.

4.2.

For at skabe en omlægning af produktionen i EU og udnytte den eksisterende globale tendens til tilbageflytning skal den europæiske konkurrenceevne genoprettes i forhold til de nuværende internationaliserede markeder. De globale værdikæder undergår betydelige forandringer: i) de har siden den globale finanskrise oplevet en kontinuerlig nedgang, ii) »regionalisering« bruges som en strategi til at rykke tættere på de store forbrugermarkeder, iii) produktionskæderne omlægges og adskilles fysisk.

4.3.

At prioritere kvalitet på linje med pris og at lade en vare miste sin typiske kommercielle karakter hænger godt sammen med EU's grundlæggende karakteristika. Europa er et sociokulturelt, geologisk og klimatisk mangfoldigt område, hvor SMV'erne samtidig — eller måske netop af den grund — fortsat spiller en væsentlig rolle som »forstærkere« i økonomien. Innovative, højt specialiserede produkter og tjenester med anerkendte og certificerede nøglefunktioner, der imødekommer kundernes behov og kravene til social og miljømæssig bæredygtighed, kan derfor blive essensen af og fokus for moderne europæisk konkurrenceevne.

4.4.

Dette argument bliver endnu mere slagkraftigt, i betragtning af at verden udvikler sig i en ny modsætningsfyldt retning. Vi ser kæmpe stordriftsfordele i vækstøkonomierne og udviklingslandene og en fralæggelse af det sociale og miljømæssige ansvar, samtidig med at mange af de udviklede lande er vendt tilbage til en aggressiv protektionisme. EU befinder sig et sted midt imellem (og påvirkes f.eks. af handelskrigen mellem USA og Kina). Utrolige teknologiske, sociale og demografiske ændringer fører til kæmpestore forandringer i den globale økonomis udformning og struktur, og nye lokale markeder og behov dukker op. Tilpasning til systemiske udviklingstendenser og anvendelse af ovennævnte egenskaber i en specialiseret, kvalitativ og bæredygtig produktion kunne være en løsning, ikke kun for EU, men for verden som helhed.

5. Relevante politiske forslag på lokalt og nationalt plan og EU-plan

5.1.

For at imødegå alle udfordringer i forbindelse med at skabe en europæisk profil og styrke den rolle, som europæiske produkter og tjenesteydelser spiller i den globale økonomi, er EU og medlemsstaterne nødt til at investere væsentligt flere ressourcer i forskning og udvikling, uddannelse, infrastruktur, markedsføring og innovative teknologier. Med henblik herpå er der som anbefalet af arbejdsmarkedsparter, civilsamfundet og andre aktører i EU behov for en ambitiøs EU-industripolitik med fokus på innovation, intelligent lovgivning, sociale partnerskaber, frihandel og social og miljømæssig ansvarlighed.

5.2.

I betragtning af at den globale konkurrence intensiveres og samtidig er under hastig forandring, er handelspolitik et uundgåeligt emne. Det handelspolitiske område er desuden vigtigt for at modvirke indefra kommende markedssvigt. Man bør dog på nationalt niveau og EU-niveau ikke lade sig hvirvle ind i en protektionistisk spiral, men derimod udforme og anvende et anvendelsesorienteret policy-mix, der tilpasses lokale forhold og behov i form af: i) standardiserings- og certificeringsforanstaltninger til beskyttelse i hjemlandet og til oversøisk fremme af europæiske brands, ii) et (pro)aktivt økonomisk diplomati, der udnytter de internationale politiske, kulturelle og socioøkonomiske bånd, iii) brug af offentlige indkøb som et instrument til at håndhæve kvalitative standarder på de europæiske markeder, iv) fremme af de nødvendige infrastrukturinvesteringer og institutionelle ordninger, der yderligere styrker den lokale produktions konkurrenceevne.

5.3.

En sådan intelligent handelslovgivning bør gå hånd i hånd med intelligente industripolitikker i både EU og på nationalt plan: i) brug af digitalisering, cyberisering og kunstig intelligens i produktionen, ii) investeringer i udvikling af mere differentierede og højt specialiserede produkter og tjenesteydelser, iii) investeringer i den tekniske kapacitet til effektivt at fremstille flere differentierede varianter, iv) fremme af (delvist) selvstændige producenters dannelse af klynger og kooperativer, så de både kan blive ved med at producere forskellige varianter og samtidig udnytte stordriftsfordelene i specifikke, nøje udvalgte dele af produktets livscyklus, v) udbredelse af systemet med industriel symbiose for at fremme den cirkulære økonomi, vi) yderligere styrkelse af forbindelserne mellem produktion og FoU, også på mindre anvendte videnskabelige områder (se den relevante drøftelse om det nye Horisont Europa 2020-2025).

5.4.

Især når det gælder fremme af målrettet klyngedannelse og industriel symbiose vil der være behov for regionale, branchespecifikke undersøgelser med henblik på at identificere de segmenter af lokal produktion, hvor der kan etableres forskellige typer af netværk og kooperativer.

5.5.

Som allerede nævnt er erhvervsuddannelse og livslang læring begge værktøjer til netværks- og klyngedannelse, der kan give stordriftsfordele i forhold til de omkostninger ved menneskelig udvikling, som arbejdsgivere skal afholde, og fungere som en måde til at styrke færdigheder, som er afgørende for at fremme kreativitet, innovation og tilpasning i produktionsprocessen. Den fremtidige europæiske politik for erhvervsuddannelse og livslang læring bliver nødt til at prioritere disse horisontale færdigheder på alle niveauer på mange forskellige måder, herunder ved hjælp af nye læringsmetoder, ved at udnytte den seneste teknologi og nye finansieringsmekanismer og dermed hjælpe produktionsenheder med at anvende de nyeste resultater til at udvikle nye differentierede produkter.

5.6.

Dataadgang og datastyringsevne er det næste område, hvor der bør tages politiske skridt med henblik på at støtte europæiske producenter og tjenesteudbydere, så de kan følge med i den seneste udvikling på de globaliserede markeder og udnytte deres komparative fordel inden for højt specialiserede varer og tjenesteydelser. Dette er især vigtigt for SMV'er. Ikke desto mindre går fri dataadgang hånd i hånd med en stigende risiko for datamisbrug. Det kan være en teknisk og juridisk vanskelig, men også vigtig opgave at sikre både digital suverænitet og privatlivets fred for fysiske og juridiske personer.

5.7.

Slutteligt er adgangen til den eksponentielt voksende mængde data allerede blevet nemmere, men producenter af varer og tjenesteydelser skal også have mulighed for og evnerne til at bruge de nødvendige værktøjer til dataforvaltning, som omfatter metoder og processer, hvad enten de er digitaliserede eller ikkedigitaliserede. Business intelligence er et relativt nyt begreb i litteraturen og beskriver netop evnen til at gøre brug af oplysninger og datasæt. Derudover skal der træffes tekniske og juridiske foranstaltninger med henblik på at levere open source software (OSS). Dette fører os atter tilbage til de relevante horisontale færdigheder, der skal udvikles gennem erhvervsuddannelse og livslang læring.

Bruxelles, den 11. december 2019.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 70.

(2) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 10.

(3) EUT C 353 af 18.10.2019, s. 59.