15.1.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 14/1 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den europæiske søjle for sociale rettigheder — evaluering af den indledende gennemførelse og anbefalinger vedrørende fremtiden
(initiativudtalelse)
(2020/C 14/01)
Ordfører: Bernd SCHLÜTER
Medordfører: Cinzia DEL RIO
Plenarforsamlingens beslutning |
24.1.2019 |
Retsgrundlag |
Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse |
Kompetence |
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab |
Vedtaget i sektionen |
10.9.2019 |
Vedtaget på plenarforsamlingen |
25.9.2019 |
Plenarforsamling nr. |
546 |
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
117/44/3 |
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
En realistisk fremtid for Den Europæiske Union kan efter EØSU's opfattelse kun baseres på et sundt økonomisk fundament i kombination med en stærk social dimension (1), og EØSU har konsekvent slået til lyd for opadgående konvergens og en mere effektiv socialpolitik på både EU-niveau og medlemsstatsniveau (2). Den europæiske sociale model bør også styrkes og opdateres som en international reference. En effektiv gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (EPSR) fra 2017 bekræfter, at der stadig er et fælles engagement i den europæiske sociale model inden for rammerne af en ny socialt inkluderende strategi. |
1.2. |
Når der iværksættes tiltag med henblik på at gennemføre EPSR gennem både politiske programmer og lovgivningsinitiativer på EU-niveau og nationalt niveau, er det nødvendigt at overholde både traktaternes mål og principper, kompetencefordelingen mellem EU-institutionerne henholdsvis medlemsstaterne og om nødvendigt klausulen om garanti mod forringelser. |
1.3. |
Den europæiske lovgivning bør fastsætte en ramme med generelle fælles standarder på relevante områder, som respekterer den særlige situation i de enkelte medlemsstater og de enkelte sociale systemer og anerkender, at borgerne skal have reelle sociale rettigheder, som kan håndhæves, både på EU-niveau og nationalt niveau. Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, ved at man anvender den horisontale klausul (3). |
1.4. |
EPSR gennemføres i øjeblikket via lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, gennem målrettet finansiering og ændringer i processen for det europæiske semester, som bør målrettes mod at udløse opadgående konvergens og fastsætte sociale minimumsstandarder for at skabe lige vilkår. |
1.5. |
Det er vigtigt at fastsætte og vedtage grundlæggende standarder for pålidelige og effektive sociale beskyttelsessystemer (4) og basale tjenesteydelser af almen interesse, som løbende bør evalueres af uafhængige eksperter. |
1.6. |
Kommissionen og Europa-Parlamentet bør foreslå mekanismer, som kan sikre, at alle de repræsentative sociale aktører på alle relevante niveauer inddrages i gennemførelsen af EPSR på en hensigtsmæssig måde (5). Det gælder også arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer. Der bør rettes et særligt fokus mod overenskomstforhandlingernes forskellige roller i de forskellige medlemsstater og styrkelsen af overenskomstforhandlingerne på nationalt niveau, idet de kan foregribe eller være et alternativ til lovgivning på bestemte områder af arbejdsmarkedet. |
1.7. |
Gennemførelsen af EPSR kræver et solidt budgetgrundlag og investeringer på EU- og medlemsstatsniveau gennem passende finansiering i FFR ved hjælp af en »gylden regel«for offentlige investeringer med et socialt formål og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som tydeligere kan målrettes EPSR, tillige med hensigtsmæssige skattepolitikker (6). |
1.8. |
Det europæiske semester og de nationale reformprogrammer — som også gælder lande uden for eurozonen — er ligesom den sociale resultattavle centrale instrumenter til gennemførelse og overvågning af søjlen (7). |
1.9. |
En ny europæisk semesterproces bør opfylde sociale målsætninger inden for rammerne af en overvågning af sociale ubalancer, og der bør indføres nye målbare indikatorer sammen med målrettede sociale landespecifikke henstillinger. |
1.10. |
Løbende overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med obligatorisk høring af sociale aktører bør fremmes. EØSU foreslår, at der oprettes et EU-forum for socialpolitik, der er knyttet til semesterprocessen. |
1.11. |
EØSU har allerede efterlyst en tydelig og velkoordineret køreplan, hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen og håndhævelsen af eksisterende sociale rettigheder og standarder. Først og fremmest bør man behandle grundlæggende behov og rettigheder, navnlig for sårbare grupper, forskelle når det gælder muligheder, indkomst og formue internt i og mellem medlemsstaterne, inkluderende politikker og ordentlige forhold for offentlige tjenester, tjenester uden profit for øje samt sociale virksomheder. |
1.12. |
Denne udtalelse udstikker overordnede retningslinjer, giver en generel evaluering af de første skridt og fremsætter anbefalinger til de vigtigste instrumenter. Den indeholder en opdatering i forhold til de fremskridt, der er opnået for de vedtagne foranstaltninger og de tilgængelige instrumenter på EU-niveau, fordelt på EPSR's tre hovedområder — lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige arbejdsforhold og social beskyttelse og inklusion — og fremsætter forslag til de næste skridt. |
2. Baggrund og retningslinjer for gennemførelsen
2.1. |
Den europæiske søjle for sociale rettigheder — EPSR — blev højtideligt proklameret på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg i november 2017. Den er baseret på de overordnede principper i EU's traktater, der forankrer borgernes grundlæggende rettigheder, som de relevante aktører fortsat har ansvaret for at håndhæve. Artikel 9 og artikel 151 i EUF-traktaten fastsætter målsætningerne for den europæiske sociale model, som det inden for rammerne af en ny socialt inkluderende strategi er nødvendigt at tilpasse de ændringer, der er sket på arbejdsmarkedet og i samfundet. |
2.2. |
EU og medlemsstaterne har gradvist indført og forbedret foranstaltninger med det formål at opnå bedre arbejds- og levevilkår for borgerne med en europæisk social model som et konkurrenceparameter for EU's økonomi. Samtidig har man erkendt, at dens gennemførelse og opdatering fortsat er et af EU's mål. Der er ekstremt store forskelle i og mellem EU-medlemsstaterne, mellem forskellige sociale grupper og mellem de sociale sikringsordninger. Mange lande oplever udfordringer, nogle EU-lande har mere inklusive socialsystemer, mens andre ikke opfylder de grundlæggende behov. EPSR bør få medlemsstaterne og EU til at tilvejebringe moderne løsninger på EU-borgernes aktuelle problemer og sikre lige vilkår for bæredygtige virksomheder i den globale konkurrence. EPSR er en politisk forpligtelse, som bør få EU-institutionerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og alle andre relevante aktører til at engagere sig indenfor deres respektive kompetencer i en ånd af gensidig respekt og til direkte fordel for alle borgere. |
2.3. |
Den nylige »100-års-erklæring«fra ILO om fremtidens arbejdsliv, som blev vedtaget på den internationale arbejdskonference, kortlægger en række vigtige indsatsområder, og peger på foranstaltninger, som kan modernisere arbejdsretten og forebygge udstødelse, og den forudser også en række investeringer på områderne menneskelig kapacitet, arbejdspladser samt værdigt og varigt arbejde, som kan skabe det bedste miljø for virksomhedernes trivsel og for menneskers fremskridt mod mere retfærdige arbejds- og levevilkår, samtidig med at der tages højde for nationale forhold og arbejdsmarkedspartenes særlige rolle. |
2.4. |
FN's 2030-dagsorden indeholder 17 mål for bæredygtig udvikling, som EU har forpligtet sig til at opfylde inden 2030, og gennemførelsen af EPSR vil bidrage hertil. |
2.4.1. |
EØSU mener, at en realistisk fremtid for Europa kun kan baseres på en kombination af et sundt økonomisk fundament og en stærk social dimension. Det er udvalgets overbevisning, at EU har behov for en fornyet konsensus om en bæredygtig økonomisk og social strategi, således at EU's løfte om at arbejde for afbalanceret økonomisk vækst og sociale fremskridt og dermed større velfærd for EU's borgere kan indfries (8). |
2.4.2. |
I Sibiuerklæringen af 9. maj 2019 (9) forpligtede EU's medlemsstater sig til at levere resultater, der hvor det betyder mest, og fortsat være ambitiøse på de væsentligste områder, samt altid holde princippet om retfærdighed i hævd. |
2.5. |
På EU-niveau er EPSR indtil nu blevet gennemført via:
|
2.6. Lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-niveau og nationalt niveau
2.6.1. |
Der er behov for åbne, dynamiske og mobile arbejdsmarkeder for at støtte nye og mere forskelligartede karriereforløb og gnidningsløse overgange mellem job, sektorer og beskæftigelsesstatus. Der er brug for en indsats for at afhjælpe den manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Uddannelsessystemerne bør tilpasses bedre til arbejdsmarkedets behov. Reformer bør se på positive foranstaltninger til fremme af aktive aldring af arbejdsstyrken, gøre pensionssystemerne bæredygtige og tilstrækkelige og integrere migranter i arbejdsstyrken. |
2.6.2. |
I forbindelse med at der træffes foranstaltninger til gennemførelse af søjlen, vil EU og medlemsstaterne anvende alle de politiske redskaber, de anser for nødvendige til at nå deres fælles mål. Det gælder også politiske programmer og lovgivningsmæssige foranstaltninger. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, bindende værdier, mål og principper i traktaterne vil afgøre, på hvilket niveau sådanne foranstaltninger skal træffes, og det niveau, som giver den bedste merværdi for de berørte parter og bidrager til en effektiv gennemførelse af EPSR, vil blive valgt. Kompetencefordelingen og, hvor det er relevant, klausulen om garanti mod forringelser skal respekteres. |
2.6.3. |
Som led i deltagelsesdemokratiet og bestræbelserne på at skabe bedre regulering vil EU og medlemsstaterne på forhånd høre arbejdsmarkedets parter i henhold til artikel 153-155. Hvad enten arbejdsmarkedets parter under en sådan høring viser vilje til at handle uafhængigt i et system med social dialog eller ej, vil EU og medlemsstaterne undlade at intervenere på det pågældende politiske område, i det omfang arbejdsmarkedets parter er i stand til at levere og opfylde den pågældende foranstaltnings målsætninger. |
2.6.4. |
I forbindelse med gennemførelsen af EPSR er det nødvendigt at tage hensyn til andre relevante interessenters ansvarsområder og deltagelse, f.eks. offentlige sociale ydelser, foreninger for sociale nonprofit-ydelser og boligselskaber, offentlige forsikringer, socialøkonomiske virksomheder, socialforsorg og ungdomsorganisationer, forbrugere af sociale ydelser og repræsentanter for sårbare grupper. |
2.6.5. |
Medlemsstaterne, EU's institutioner, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør føre tilsyn med gennemførelsen af EPSR og effektiviteten af de eksisterende foranstaltninger. EU's institutioner bør støtte medlemsstaterne og de sociale aktører på nationalt niveau i forbindelse med gennemførelsen af EPSR. |
2.6.6. |
EU's lovgivning bør inden for relevante områder fastlægge en ramme med generelle og tydelige fælles standarder, som respekterer den specifikke situation i de enkelte medlemsstater, er i stand til at tilpasse sig mangfoldigheden af sociale systemer og interessenternes roller og anerkender borgernes reelle sociale rettigheder på europæisk og nationalt niveau, som kan håndhæves, samt omfatter en merværdi på europæisk plan (10). Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, også gennem anvendelse af den horisontale klausul (artikel 9 i EUF-traktaten). |
2.6.7. |
Gennemførelsen af EPSR har til formål at udløse opadgående konvergens, forbedre de sociale forhold og forholdene på arbejdsmarkedet for europæiske arbejdstagere og borgere, forbedre og skabe effektive og pålidelige sociale sikringsordninger (11) samt moderne, videnskabeligt baserede, kvalitetsvurderede social- og sundhedstjenester, navnlig offentlige og nonprofit-tjenester, fastsætte minimumsstandarder for at bekæmpe social dumping og samtidig skabe lige vilkår for velfungerende økonomier, beskæftigelse og bæredygtige virksomheder. Samtidig med, at borgerne får større tillid til EU. Socialpolitiske strategier bør også tage hensyn til SMV'ers interesser og tilstræbe rimelige markedsvilkår for dem. Det er vigtigt at oprette og godkende grundlæggende standarder for så vidt angår tjenesteydelser af almen interesse (såsom boliger, vand og sociale tjenester), som løbende bør vurderes, herunder også af uafhængige eksperter (forskningsinstitutter, akademier osv.) som kan modtage økonomisk støtte, og hvis rapporter kan offentliggøres. Først og fremmest bør man behandle borgernes og de sårbare gruppers grundlæggende behov og kritiske forskelle når det gælder muligheder, indkomst og formue internt i og mellem medlemsstaterne. |
2.6.8. |
Der bør lægges særlig vægt på overenskomstforhandlingernes og de kollektive aftalers forskellige roller på nationalt niveau. Disse kan foregribe lovgivningen eller være et alternativ hertil ved at regulere bestemte aspekter af arbejdsmarkedet og ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedets parter kan således spille en rolle i gennemførelsesprocessen og bevise, at de kan opnå samme retsvirkning. I nogle medlemsstater er de kollektive overenskomstforhandlinger ikke strukturerede, og andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, er yderst lav. Derfor er der fortsat forskelle i adgangen til de sociale rettigheder, som er forankret i EPSR. I sådanne tilfælde bør lovgivningen tages i brug. |
2.6.9. |
Firepartserklæringen om en ny start for den sociale dialog tilskynder til udvikling af effektive overenskomstforhandlinger. Arbejdsmarkedets parters fælles tilsagn om gennemførelse af EPSR afspejles i de europæiske arbejdsmarkedsparters fælles arbejdsprogram 2019-2021, som også vil blive gennemført nationalt i medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til den nationale reformproces. Arbejdsprogrammet for perioden 2019-2021 vil indeholde specifikke forslag til emner, som knytter sig til gennemførelsen af EPSR, såsom forhandlinger om en autonom rammeaftale for digitalisering, herunder muligheder og vilkår for at koble sig på og af, forbedring af arbejdsmarkedets og de sociale ordningers produktivitet og kompetenceudvikling (12). |
2.6.10. |
Civilsamfundets rolle skal nyde større anerkendelse og styrkes. Det er nødvendigt at styrke den civile dialog for at sikre, at mennesker, herunder unge (13) og personer i sårbare situationer, eller som er udsat for diskrimination, føler, at de er i stand til at deltage i udformningen, gennemførelsen og revisionen af politikkerne (14). EØSU er netop nu ved at skyde nationale debatter i gang i udvalgte EU-medlemsstater, som skal handle om, hvordan man inddrager civilsamfundet bedre i det europæiske semester (15). |
2.6.11. |
Kommissionen har truffet praktiske foranstaltninger med sigte på at gennemføre søjlen på EU-niveau og har for nyligt offentliggjort et ajourført faktablad, som indeholder de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, der er blevet vedtaget indtil nu (16). EØSU har allerede efterlyst en tydelig og velkoordineret køreplan (17), hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen. |
2.6.12. |
Foranstaltninger til gennemførelse af EPSR bør baseres på en videnskabelig analyse af den nuværende retlige og konkrete situation for social- og sundhedspolitikker i medlemsstaterne og på EU-plan og bør inddrage sociale aktører. EØSU foreslår, at der oprettes et EU-forum for socialpolitik. EU har nemlig brug for et permanent forum for kommunikation, bedste praksis, evaluering, ekspertseminarer, sociale programmer, overholdelse af EU's og medlemsstaternes regler og reformprojekter for medlemsstaternes og EU's politikker. Da bedre håndhævelse af de eksisterende sociale rettigheder fortsat er et spørgsmål, der vækker bekymring, bør Kommissionen og medlemsstaterne forbedre overholdelsen af EU's regler. Det nye forum skal være knyttet til semesterprocessen. |
2.6.13. |
Ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, som kan være supplerende værktøjer til en effektiv gennemførelse af EPSR, omfatter bløde lovgivningsinstrumenter såsom gensidig anerkendelse af velfungerende ordninger, fælles incitamenter, den åbne koordinationsmetode, gensidig læring, peerevalueringer, medlemsstaternes engagement i medierne samt programmer, der har afskrækkende virkning (18). EØSU bifalder initiativer, der har til formål at mobilisere civilsamfundet og de berørte aktører, og som kan støttes økonomisk, som f.eks. Stand Up for the Social Pillar (19). |
2.7. Finansielle politikker og sammenhængende og målrettet anvendelse af EU-midler
2.7.1. |
For at blive korrekt gennemført har EPSR behov for et budgetmæssigt råderum og investeringer på både europæisk og nationalt niveau. Den bør indarbejdes i de økonomiske politikker, finans- og budgetpolitikkerne og i den fremtidige EU-strategi, idet der anlægges en helhedsorienteret og sammenhængende tilgang. Målet om højere produktivitet og mindre indkomstforskelle gennem uddannelse, styrkelse af folks handlekraft og social inklusion spiller i denne henseende en central rolle (20). Gennemførelsen af EPSR bør udgøre et af de styrende principper for udformningen af den næste flerårige finansielle ramme i EU. Dette kræver en sammenhængende anvendelse af midler, og at søjlen anvendes som en rettesnor for de operationelle programmer og som et værktøj til at fastslå indvirkningen af struktur- og investeringsfondene, ESF+ og InvestEU-fonden samt alle andre relevante udgiftsområder i EU-budgettet. Kriterierne for at få adgang til EU-midlerne bør på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde vedrøre søjlens rettigheder og principper, samtidig med at der tages hensyn til situationen i de enkelte medlemsstater og alle sociale aktørers bidrag. EU-midler bør ikke erstatte offentlig finansiering af moderne, lettilgængelige sociale sikringsordninger af høj kvalitet i medlemsstaterne. |
2.7.2. |
Forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme bør sigte mod at sikre passende finansiering til beskæftigelses- og socialpolitikker. EU's budget- og gældsregler (21) bør revideres, så de respekterer de grundlæggende rettigheder såvel som målene i traktaterne og EPSR. Velfungerende økonomier, gældskontrol og sociale mål bør være i en passende balance. Som EØSU gentagne gange har gjort opmærksom på (22), er det muligt at øge de offentlige investeringer i medlemsstaterne ved hjælp af en »gylden regel«for offentlige investeringer med et socialt mål, hvilket vil gøre det muligt at opnå større fleksibilitet i budgetreglerne. Øgede indkomstniveauer, bæredygtig vækst, styrkelse af den sociale samhørighed og forebyggelse af udstødelse er fælles mål, man kan overveje. De offentlige investeringer vil også kunne øges ved hjælp af især de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som tydeligere kan målrettes de målsætninger, der er fremhævet i EPSR (23). Hensigtsmæssige skattepolitikker, der bl.a. er rettet mod effektiv bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, bør gøre det muligt at rejse yderlige midler, som kan bidrage til finansieringen af EPSR (24). |
2.8. Det europæiske semester
2.8.1. |
EPSR påvirker styringen af den europæiske økonomi. Den er allerede indarbejdet i delmålsdokumenterne for det europæiske semester og var genstand for landespecifikke henstillinger i 2018. Den fælles beskæftigelsesrapport 2019 (25) fik en fremtrædende rolle i det europæiske semester sammen med den årlige vækstundersøgelse. |
2.8.2. |
EØSU betragter det europæiske semester og de nationale reformprogrammer — som også gælder lande uden for eurozonen — som centrale instrumenter til gennemførelse og overvågning af søjlen (26). Det kan være nødvendigt med en referenceramme, benchmarks og en samordnet indsats for at støtte medlemsstaternes, EU-institutionernes og arbejdsmarkedspartenes bestræbelser på at forbedre resultaterne af beskæftigelses- og socialpolitikkerne.
Den sociale resultattavle bør løbende overvåge fremgangen med gennemførelsen af søjlen i både den fælles beskæftigelsesrapport og landerapporterne. Den bør arbejde sammen med de allerede eksisterende mekanismer til overvågning af beskæftigelsesresultater (EPM) og resultaterne for social beskyttelse (SPPM), som er udviklet af medlemsstaterne. Den sociale resultattavle kan forbedres, da dens benchmarkteknik (baseret på afvigelsen i forhold til EU-gennemsnittet) kan resultere i en overdrevet optimistisk fremstilling af medlemsstaternes sociale resultater. Resultattavlens 14 indikatorer og delindikatorer (35 i alt) bør løbende tages op til revision med inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundsorganisationerne for at tilpasse den til de politiske målsætninger og skiftende socioøkonomiske situationer i Europa. |
2.8.3. |
Et nyt europæisk semester bør opfylde sociale mål inden for rammerne af en overvågning af den sociale ubalance for at rette op på, at kravene i overvejende grad er af finanspolitisk og makroøkonomisk karakter. Den sociale resultattavle bør overvåge og være rettet mod alle søjlens rettigheder og principper samt inkludere nye målbare indikatorer. Sådanne indikatorer kunne, ud over statistikker, omfatte reel adgang til sociale ydelser af høj kvalitet, sociale rettigheder, som kan håndhæves, social og arbejdsmarkedsrelateret integration af migranter, andel af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, de sociale aktørers deltagelse i semesterprocessen og adgangen til lærepladser og videregående uddannelser af høj kvalitet. Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af de nationale reformplaner i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer og derigennem fremme de landespecifikke henstillinger på socialområdet. Antallet af anbefalinger og deres struktur bør være passende og bør indebære kontrol af, hvilke fremskridt der gøres med de prioriteter, der indgår i køreplanen. |
2.8.4. |
Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter bør styrkes i tråd med bestemmelserne i EUF-traktaten og de bør få mulighed for at blive hørt i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af økonomiske politikker samt beskæftigelses- og socialpolitikker i overensstemmelse med national praksis. Det er nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i tilstrækkelig grad og på det rette tidspunkt, da man derved kan styrke engagementet i politikkerne, hvorved det bliver lettere at gennemføre disse under hensyntagen til både arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser. Samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter kan være en drivkraft, der gør de økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikkerne og politikkerne for social integration vellykkede, bæredygtige og inklusive (27). Det bør være obligatorisk at høre arbejdsmarkedets parter (28). |
2.8.5. |
Det har ligeledes vist sig at være effektivt, at civilsamfundsorganisationer, sammenslutninger af serviceudbydere og udbydere af offentlige forsikringer deltager i udformningen af politikker, som gennemfører EPSR via det europæiske semester. |
2.8.6. |
Med henblik på den stadig større rolle, som det europæiske semester spiller i styringen af, hvordan EU-budgettet anvendes, bør dette ikke skade nuværende eller fremtidige klausuler, som sikrer gennemsigtighed, åbenhed og ansvarlighed i planlægningen og anvendelsen af EU-budgettet. |
2.8.7. |
Veludformede benchmarks kan fungere som en rettesnor for de nødvendige nationale reformer, der tager sigte på at øge arbejdsmarkedets og de sociale systemers resultater. Der bør foretages en klar prioritering af de emner, der er omfattet, med fokus på dem, der vil have en positiv indvirkning på konkurrenceevnen og beskæftigelsen og de sociale systemers bæredygtighed, inklusivitet og effektivitet. Denne opgave bør være en fælles bestræbelse fra Rådets, Kommissionens, medlemsstaternes og arbejdsmarkedsparternes side. Tilsvarende bør de nationale arbejdsmarkedsparter inddrages fuldt ud af de nationale regeringer, når søjlens principper og rettigheder gennemføres. |
3. Status for gennemførelsen og forslag til næste skridt
3.1. |
Dette afsnit, som er baseret på baggrunden og retningslinjerne for gennemførelsen, og som henviser til punkt 2.6.1, 2.6.2 og 2.6.3 vedrørende fordelingen af kompetencer mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne og inddragelsen af alle berørte parter, kortlægger en række prioriteter, som der bør tages hånd om i de kommende måneder. Der er imidlertid ikke tale om en udtømmende liste over foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre søjlen. |
3.2. Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
3.2.1. |
Der blev i 2019 vedtaget et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv, som skulle give familier, ikke mindst kvinder og børn, konkrete fordele, idet det indfører en minimumsstandard for forældre og omsorgspersoner. De nationale arbejdsmarkedsparter spiller i henhold til artikel 153 i EUF-traktaten en afgørende rolle i forhold til gennem kollektive overenskomster at sikre, at direktivet gennemføres hurtigt, og at EU-retten tilpasses de faktiske behov i det pågældende land, samtidig med at de aftaler eller den lovgivning, der allerede opfylder direktivets standarder, overholdes. |
3.2.2. |
I forbindelse med gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og familieliv bør der være særligt fokus på levedygtige og retfærdige løsninger i forhold til at yde tilstrækkelig kompensation til de arbejdstagere, der gør brug af forældreorlov. Der bør også være fokus på fleksible arbejdsvilkår samt på at inkludere en mulig revision af Barcelonamålene. Man bør derudover overveje børnepasning og andre plejeordninger til en overkommelig pris med henblik på at støtte familierne. |
3.2.3. |
EØSU har efterlyst en integreret strategi for ligestilling mellem kønnene (29). I lyset af de europæiske ministres fælles erklæring om kønsligestilling (30) opfordrer EØSU til, at lønforskellene mellem kønnene udryddes (31). Navnlig bør der tages hensyn til SMV'ernes behov for at sikre, at man undgår overdrevne administrative byrder. |
3.2.4. |
Det er stadig afgørende at anerkende behovet for at tage fat på og undersøge virkningerne af lønforskelle på kvinders fremtidige pensioner, pensionsforskelle og kvindernes større risiko for fattigdom. |
3.2.5. |
EØSU understreger på ny, at arbejdsmarkedsdeltagelsen og arbejdets kvalitet kan forbedres ved hjælp af øgede investeringer i aktive arbejdsmarkedspolitikker og fastsættelse af fælles standarder for velfungerende offentlige arbejdsformidlinger (32). Det gælder også tjenester for beskæftigelse uden gevinst for øje, som sigter mod at reducere varigheden af tiden mellem job og derved sikre, at de tillærte færdigheder anvendes, at der ydes støtte til flere og mere forskelligartede karrierer, samt at man bevæger sig i retning mod stabile ansættelseskontrakter (33). Bekæmpelse af langtidsledighed, integration af migranter på arbejdsmarkedet og reintegration af arbejdsløse personer, der er ved at miste modet, er et andet centralt politikområde, hvor der er akut behov for målrettede foranstaltninger, der kan omfatte arbejdstageres ret til at modtage støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling. |
3.2.6. |
Sikring af retten til livslang læring for alle bør være et punkt på EU's dagsorden (34). De nationale systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt lærlingeuddannelser bør udvikles yderligere med fokus på STEM-områder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik) og udvikling af vekseluddannelsessystemer, som vil føre til bedre matchning af kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov. |
3.3. Retfærdige arbejdsforhold
3.3.1. |
På kort sigt bør der fokuseres på overvågning af gennemførelsen af det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere, som stadfæster princippet om ligebehandling, og direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, som fastsætter minimumsrettigheder for alle ansættelsesforhold, sammen med oprettelsen af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, der har til formål at forbedre håndhævelsen af EU-reglerne og øge arbejdstilsynets effektivitet. |
3.3.2. |
EØSU anbefaler, at medarbejderindflydelsen i virksomhederne styrkes, navnlig med henblik på at øge produktiviteten og forvalte indførelsen af nye teknologier samt styre indvirkningen heraf på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsstyrkens færdigheder. I forbindelse hermed ser EØSU frem til resultatet af forhandlingerne mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter om rammeaftalen vedrørende digitalisering. |
3.3.3. |
EØSU støtter udviklingen — inden for rammerne af den sociale dialog på de rette nationale niveauer og EU-niveauer — af egnede foranstaltninger til en »retfærdig omstilling«, hvorved der indføres foranstaltninger og tiltag med henblik på at forvalte, ændre og give minimumsbeskyttelse i tilfælde af omorganisering af arbejdspladser eller kollektive afskedigelser, som skyldes omstillinger (som følge af teknologi, demografi, globalisering, klimaforandringer eller den cirkulære økonomi), herunder retten til at deltage i overenskomstforhandlinger for at foregribe ændringer og yde støtte til berørte arbejdstagere (direktivet vedrørende kollektive afskedigelser (35)). EØSU ser endvidere frem til medlovgivernes vedtagelse af Globaliseringsfonden. |
3.3.4. |
Medarbejderinddragelse i virksomhedsledelsen som led i retten til information og høring bør tilpasses de nye retlige rammer for ikkefinansielle oplysninger (36), og det bør sikres, at der udvises den fornødne omhu i henhold til kravene om ansvarlighed fra virksomhedernes side. |
3.3.5. |
EØSU mener, at det med henblik på at forebygge fattigdom blandt lønmodtagere vil være nyttigt at fastsætte benchmarks, som kan hjælpe med at vurdere de lave lønningers tilstrækkelighed, herunder ved at fremme analyser og udveksling af god praksis gennem de tilgængelige gensidige læringsprocesser og ved at indføre fælles Standarder for fastsættelse af gennemsigtige og forudsigelige mindstelønninger, der hvor de findes, og arbejdsmarkedets parter ønsker dem. |
3.3.6. |
Med tanke på den betydning, der i ILO's 100-års-erklæring tillægges sundhed og sikkerhed, anbefaler EØSU også, at der træffes foranstaltninger, som sikrer, at arbejdstagerne kan drage fordel af de bedste teknologier med henblik på at forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og forebygge ulykker. Det bør foregå under behørig hensyntagen til de følger, som dette kan have for privatlivets fred og præstationskontrol. |
3.3.7. |
Alle medlemsstaterne bør have de samme muligheder for at gøre brug af effektive overenskomstforhandlingssystemer. I de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, bør de juridiske og operationelle rammer fastlægges eller forbedres med det formål, at der kan gennemføres frie, uafhængige og effektive overenskomstforhandlinger. Juridiske og operationelle rammer bør støttes af passende ressourcer til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter i ESF+ og fremme social dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter, navnlig i det europæiske semester. |
3.4. Social beskyttelse og inklusion
3.4.1. |
EPSR indeholder foranstaltninger, der har til formål at garantere social beskyttelse for alle, der bor i EU. Socialpolitikker på EU- og medlemsstatsniveau har bidraget til at forbedre den europæiske sociale model, som bør opdateres med udgangspunkt i EPSR's mål. Det er nødvendigt at sikre balancen mellem individuelt ansvar — for arbejdstagere og virksomheder med sociale bidrag — og solidaritet for at imødegå de nye udfordringer som følge af globalisering, digitalisering, klimaforandringer og arbejdskraftens mobilitet. |
3.4.2. |
Særligt vigtige er de principper og rettigheder, der er forbundet med de grundlæggende behov og lige rettigheder, der gælder for sårbare grupper, som omhandlet i søjlens kapitel 3, såsom vanskeligt stillede børn og unge samt personer uden tilstrækkelige ressourcer. En effektiv dagsorden for personer med handicap er et af EØSU's vigtige mål (37). De grundlæggende rettigheder og principper gennemføres ikke i alle medlemsstater. En tilstrækkelig minimumsindkomst (14) kombineret med aktiv støtte til beskæftigelse (4), tilstrækkelig indkomst for ældre (15), adgang til uddannelse (1) samt tilvejebringelse af boliger og bistand til de hjemløse (19) er ikke garanteret overalt i EU, hvilket ligeledes er tilfældet med pålidelige og effektive ydelser og tjenester. |
3.4.3. |
Nye teknologiers og digitaliseringens potentiale for innovation bør udnyttes i forbindelse med offentlige tjenester og socialøkonomien, samtidig med at man respekterer borgernes rettigheder (38). Samtidig bør der gøres noget ved sociale og kulturelle udfordringer, der kan hidrøre fra kommercielle digitale platforme (39), og ubalancer i konkurrencen, så det bliver muligt at genskabe retfærdige forhold for SMV'er, opnå lokal trivsel samt social inklusion i mindre gunstigt stillede regioner. |
3.4.4. |
I visse medlemsstater tildeles solidariske ydelser og tjenester ikke til alle og er ikke omfattet af adgangen til domstolsprøvelse. Sideløbende med god praksis og fremgang viser landerapporterne også dårligt koordinerede og integrerede socialpolitikker, utilstrækkelige ordninger, en høj risiko for fattigdom, ingen aktiv inklusion, markante regionale forskelle og mangel på investeringer i og adgang til sundhedspleje og andre tjenester af almen interesse. For at håndtere dette problem bør offentlige myndigheder og nonprofittjenester have stillet passende betingelser til rådighed, så man sikrer leveringen af offentlige tjenesteydelser af god kvalitet. |
3.4.5. |
EØSU glæder sig over Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige, der tager højde for forskellene i adgangen til social beskyttelse, som personer, der ikke er ansat på standardkontrakter, og personer, der driver forskellige former for selvstændig virksomhed, står over for. Dette bør kombineres med yderligere foranstaltninger med henblik på gennemførelse af henstillingen, eksempelvis en vurdering i henhold til den ramme for overvågning, man er nået til enighed om i henstillingen, og baseret på handlingsplaner indgivet af medlemsstaterne og bidrag fra arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. |
3.4.6. |
Der er ligeledes akut behov for at forstærke medlemsstaternes kapacitet til at aktivere sociale overførsler for at opfylde menneskers grundlæggende behov fra fødsel til alderdom. Dette indebærer:
|
3.4.7. |
EØSU anmoder EU-medlovgiverne om at genoptage forhandlingerne om en revision af forordning 883 om koordinering af de sociale sikringsordninger og opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af den europæiske lov om tilgængelighed. |
3.4.8. |
De sociale tjenesters, socialøkonomiske virksomheders og nonprofitorganisationernes rolle bør fremmes ved hjælp af målrettede foranstaltninger og særlige midler. |
3.5. Tværgående foranstaltninger
3.5.1. |
EPSR bør ændre kendetegnene ved og kravene til bedre regulering på EU-niveau og nationalt niveau, således at alle kriterierne, herunder cost-benefit-analyserne, fuldt ud afspejler de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser på de områder, der reguleres, og også tager hensyn til konsekvenser for SMV'erne. |
3.5.2. |
Specifikke ressourcer, herunder særlige budgetposter, bør gøres tilgængelige for lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer for at opmuntre til og støtte de foranstaltninger, de er nødt til at træffe for at gennemføre EPSR (konferencer, undersøgelser, uddannelse, oplysning, udveksling af eksperter osv.). |
Bruxelles, den 25. september 2019.
Luca JAHIER
Formand
for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145, punkt 1.2 og 2.2.
(2) Se f.eks. udvalgets udtalelser EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40, EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145 og EUT C 440 af 6.12.2018, s. 135.
(3) Artikel 9 i EUF-traktaten.
(4) EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40.
(5) Som oplistet i punkt 2.6.3.
(6) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 1.5 og 1.6.
(7) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10, punkt 6.3.1.
(8) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145, punkt 2.2.
(9) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2019/05/09/the-sibiu-declaration/.
(10) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 28, punkt 3.3.
(11) EUT C 13 af 15.1 2016, s. 40.
(12) European Social Dialogue, Work Programme 2019-2021.
(13) Betydningen af at inddrage unge mennesker i dialogen blev taget op i flere nationale debatter, f.eks. i Slovenien.
(14) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10.
(15) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10.
(16) https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/european_pillar_one_year_on.pdf.
(17) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145, punkt 1.3.
(18) Der henvises til værktøjskassen for bedre regulering med supplerende eller alternative foranstaltninger til hård lovgivning.
(19) https://www.etuc.org/en/pressrelease/stand-social-pillar-alliance-social-economy-enterprises-trade-unions-and-civil-society
(20) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 91, punkt 2.3.
(21) EUT C 177 af 18.5.2016, s. 35.
(22) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 1, punkt 1.8 og 3.6, EUT C 327 af 12.11.2013, s. 11, EUT C 227 af 8.6.2018, s. 95, punkt 1.4, EUT C 226 af 16.7.2014, s. 21, EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 3.14, og EUT C 190 af 5.6.2019, s. 24, punkt 1.8.
(23) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 1.5.
(24) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 1.6.
(25) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6167-2019-INIT/da/pdf.
(26) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10, punkt 6.3.1.
(27) EUT C 282 af 20.8.2019, s. 32, punkt 3.3.2.
(28) EUT C 282 af 20.8.2019, s. 32, punkt 3.3.5.
(29) EUT C 240 af 16.7.2019, s. 3, punkt 1.3.
(30) Den fælles erklæring »Gender Equality as a Priority of the European Union today and in the future«, som blev underskrevet ved det uformelle møde mellem EU's ligestillingsministre den 12. oktober 2018 i Wien.
(31) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 26, punkt 3.1.1 og 3.1.3.
(32) EØSU har vedtaget en udtalelse specifikt om offentlige arbejdsformidlinger, EUT C 353 af 18.10.2019, s. 46.
(33) EUT C 353 af 18.10.2019, s. 46.
(34) EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8, punkt 4.10.
(35) Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).
(37) SOC/616 — Udformningen af EU's dagsorden for handicappedes rettigheder 2020-2030 (under udarbejdelse).
(38) EUT C 353 af 18.10.2019, s. 1.
(39) EUT C 353 af 18.10.2019, s. 17.
(40) EUT C 190 af 5.6.2019, s. 1.
(41) EØSU forbereder en udtalelse, SOC/583, om »Fælles minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikring i EU's medlemsstater«(under udarbejdelse).
BILAG
Følgende ændringsforslag blev forkastet under afstemningen, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens art. 59, stk. 3):
Punkt 2.3
Ændres som følger:
2.3. |
Den nylige »100-års-erklæring« fra ILO om fremtidens arbejdsliv, som blev vedtaget på den internationale arbejdskonference, kortlægger en række vigtige indsatsområder for ILO. I erklæringen opfordrer den internationale arbejdskonference også alle medlemmer til under hensyntagen til de nationale forhold og på baggrund af trepartssamarbejde og social dialog samt med støtte fra ILO at arbejde individuelt og kollektivt for yderligere at udvikle konferencens menneskecentrerede tilgang til fremtidens arbejde. Erklæringen berører spørgsmål som f.eks. og peger på foranstaltninger, som kan modernisere arbejdsretten og forebygge udstødelse, og den forudser også en række investeringer på områderne styrkelse af menneskelig kapacitet og, arbejdspladser samt fremme af vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle værdigt og varigt arbejde, som kan skabe det bedste miljø for virksomhedernes trivsel og for menneskers fremskridt mod mere retfærdige arbejds- og levevilkår, samtidig med at der tages højde for nationale forhold og arbejdsmarkedspartenes særlige rolle |
Begrundelse
De foreslåede ændringer har til formål at sikre, at teksten i punktet svarer til indholdet i ILO's 100-års-erklæring. Hvad angår formålet med denne udtalelse se endvidere den generelle erklæring om, hvordan ILO's medlemmer bør arbejde — individuelt og kollektivt — for at støtte konferencens tilgang til fremtidens arbejde.
Afstemningsresultat
For |
56 |
Imod |
121 |
Hverken for eller imod |
3 |
Punkt 2.5
Ændres som følger:
2.5. |
På EU-niveau er EPSR indtil nu blevet gennemført via: |
a) |
lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, hvor der lægges vægt på håndhævelse og gennemgang af de nuværende sociale regler, og som kan ajourføres efter behov |
b) |
målrettet finansiering og |
c) |
visse indledende ændringer i processen for det europæiske semester. |
Begrundelse
Dette punkt handler om de foranstaltninger, der indtil videre er blevet truffet med henblik på at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan. Det giver derfor ikke mening at tale om ajourføring af de nuværende regler.
Afstemningsresultat
For |
56 |
Imod |
124 |
Hverken for eller imod |
2 |
Punkt 2.6
Ændres som følger:
2.6. |
Generelle bemærkninger til Lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-niveau og nationalt niveau |
Begrundelse
Hovedoverskriften og underoverskriften i dette afsnit foreslås ændret, således at den afspejler den tekst, der foreslås tilføjet i de nye punkter, der stilles forslag om nedenfor.
Afstemningsresultat
For |
49 |
Imod |
126 |
Hverken for eller imod |
8 |
Første nye punkt før det nuværende punkt 2.6.1
Et første nyt punkt tilføjes før det nuværende punkt 2.6.1:
Den grundlæggende forudsætning for gennemførelse — generel indstilling
Begrundelse
Hovedoverskriften og underoverskriften i dette afsnit foreslås ændret, således at den afspejler den tekst, der foreslås tilføjet i de nye punkter, der stilles forslag om nedenfor.
Afstemningsresultat
For |
55 |
Imod |
119 |
Hverken for eller imod |
5 |
Nyt punkt tilføjes efter punkt 2.6.1
Nyt punkt tilføjes efter punkt 2.6.1:
Udgangspunktet må være, at spørgsmål, der mangler en klar tværnational dimension inden for arbejdsretten, behandles mere hensigtsmæssigt på nationalt plan. EU-lovgivning, der bygger på en one-size-fits-all-model, og som ikke tager hensyn til forskelle mellem karakteren og størrelsen af virksomheder, sektorer eller traditioner og systemer i medlemsstaterne, skal undgås. En sådan lovgivning mindsker desuden muligheden for, at fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer kan forhandle aftaler, der er skræddersyede til forskellige industrier, hvilket er særlig vigtigt i lande, hvor arbejdsmarkedets parter har en høj grad af frihed til at regulere arbejds- og ansættelsesvilkår, både uafhængigt og som et supplement til national lovgivning.
Begrundelse
Gives mundtligt.
Afstemningsresultat
For |
51 |
Imod |
116 |
Hverken for eller imod |
6 |
Punkt 2.6.4
Ændres som følger:
2.6.4. |
Medlemsstaterne, og EU's institutioner, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør føre tilsyn med gennemførelsen af EPSR og effektiviteten af de eksisterende foranstaltninger inden for rammerne af det europæiske semester og samtidig sikre, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne inddrages. EU's institutioner bør støtte medlemsstaterne og de sociale aktører på nationalt niveau i forbindelse med gennemførelsen af EPSR. |
Begrundelse
Ændringen indføres for at afspejle, at der er forskel på den rolle, som henholdsvis EU og medlemsstaterne og arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet spiller i forbindelse med tilsynet med og gennemførelsen af EPSR.
Afstemningsresultat
For |
54 |
Imod |
120 |
Hverken for eller imod |
1 |
Punkt 2.6.5
Punktet udgår.
2.6.5 |
EU's lovgivning bør inden for relevante områder fastlægge en ramme med generelle og tydelige fælles standarder, som respekterer den specifikke situation i de enkelte medlemsstater, er i stand til at tilpasse sig mangfoldigheden af sociale systemer og interessenternes roller og anerkender borgernes reelle sociale rettigheder på europæisk og nationalt niveau, som kan håndhæves, samt omfatter en merværdi på europæisk plan (1). Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, også gennem anvendelse af den horisontale klausul (artikel 9 i EUF-traktaten). |
Begrundelse
Gives mundtligt.
Afstemningsresultat
For |
48 |
Imod |
123 |
Hverken for eller imod |
5 |
Punkt 2.6.5
Ændres som følger:
2.6.5. |
EU's lovgivning bør inden for relevante områder fastlægge en ramme, der sigter mod med generelle og tydelige fælles gennemførlige standarder, som respekterer den specifikke situation i de enkelte medlemsstater, er i stand til at tilpasse sig mangfoldigheden af sociale systemer og interessenternes roller og anerkender borgernes reelle sociale rettigheder på europæisk og nationalt niveau, som kan håndhæves, samt omfatter en merværdi på europæisk plan (2). Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, også gennem anvendelse af den horisontale klausul (artikel 9 i EUF-traktaten). |
Begrundelse
Når målet er at respektere mangfoldigheden i medlemsstaterne i forbindelse med det sociale system, kan der ikke kræves generelle eller fælles standarder.
Afstemningsresultat
For |
48 |
Imod |
120 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 2.6.6
Ændres som følger:
2.6.6. |
Gennemførelsen af EPSR har til formål at udløse opadgående konvergens med hensyn til beskæftigelse og sociale resultater, forbedre og tilpasse de sociale forhold og forholdene på arbejdsmarkedet for europæiske arbejdstagere og borgere, forbedre og skabe effektive, bæredygtige og pålidelige sociale sikringsordninger (3)) samt moderne, videnskabeligt baserede, kvalitetsvurderede social- og sundhedstjenester, navnlig offentlige og nonprofit tjenester, tilvejebringe rimelige arbejdsvilkår fastsætte minimumsstandarder for at bekæmpe social dumping og samtidig skabe lige vilkår for velfungerende økonomier, beskæftigelse og bæredygtige virksomheder. Samtidig med, at borgerne får større tillid til EU. Socialpolitiske strategier bør også tage hensyn til SMV'ers interesser og tilstræbe rimelige markedsvilkår for dem. Det er vigtigt at oprette og godkende grundlæggende standarder for så vidt angår tjenesteydelser af almen interesse (såsom boliger, vand og sociale tjenester), som løbende bør vurderes, herunder også af uafhængige eksperter (forskningsinstitutter, akademier osv.) som kan modtage økonomisk støtte, og hvis rapporter kan offentliggøres. Først og fremmest bør man behandle borgernes og de sårbare gruppers grundlæggende behov og kritiske forskelle når det gælder muligheder, indkomst og formue internt i og mellem medlemsstaterne. Social inklusion baseret på lige muligheder og rimelige levevilkår bør fremmes af alle medlemsstater. |
Begrundelse
Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør resultere i opadgående konvergens af beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, da det er resultaterne, der afgør, om de politiske valg har været vellykkede. Som det anføres i søjlens præambel (pkt. 12), er hensigten med den europæiske søjle for sociale rettigheder at tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater i håndteringen af nuværende og fremtidige udfordringer. Teksten bør også nævne tilpasning af de sociale forhold og forholdene på arbejdsmarkedet (ikke kun forbedring), da en sådan tilpasning kan vise sig nødvendig som følge af ændringer i samfundet og arbejdslivet. De sociale sikringsordninger skal være pålidelige og effektive, men også bæredygtige.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder handler ikke om at fastsætte minimumsstandarder for at bekæmpe social dumping, så denne passage bør slettes.
Listen over emner, der bør håndteres som en prioritet, bør ikke indeholde spørgsmål, der ikke er omfattet af søjlens principper (f.eks. forskelle i indkomst og formue inden for de enkelte medlemsstater eller mellem forskellige medlemsstater).
Afstemningsresultat
For |
53 |
Imod |
115 |
Hverken for eller imod |
3 |
Punkt 2.6.7
Ændres som følger:
2.6.7. |
Der bør lægges særlig vægt på overenskomstforhandlingernes og de kollektive aftalers forskellige roller på nationalt niveau. Disse kan foregribe lovgivningen eller være et alternativ hertil ved at regulere bestemte aspekter af arbejdsmarkedet og ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedets parter kan således spille en rolle i gennemførelsesprocessen og bevise, at de kan opnå samme retsvirkning. I nogle medlemsstater er de kollektive overenskomstforhandlinger ikke strukturerede, og andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, er yderst lav. Derfor er der fortsat forskelle i adgangen til de sociale rettigheder, som er forankret i EPSR. I sådanne tilfælde bør lovgivningen tages i brug. EØSU opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke kapaciteten hos de nationale arbejdsmarkedsparter. |
Begrundelse
Vi foreslår at lade slutningen af andet punktum udgå, da det ikke er klart, hvad der menes med »opnåelse af samme retsvirkning«. De nationale systemer er forskellige med hensyn til den rolle, som kollektive forhandlinger og lovgivning spiller i reguleringen af arbejdsmarkedet, de niveauer, hvor der føres forhandlinger (på tværs af sektorer, i sektorer, virksomheder og på arbejdspladser, på regionalt plan eller erhvervsgrupper), og den måde, hvorpå forhandlingerne på forskellige niveauer kan hænge sammen (kilde: Eurofound).
Afstemningsresultat
For |
59 |
Imod |
114 |
Hverken for eller imod |
2 |
Punkt 2.6.8
Ændres som følger:
2.6.8. |
Firepartserklæringen om en ny start for den sociale dialog tilskynder til udvikling af effektive overenskomstforhandlinger. Arbejdsmarkedets parters fælles tilsagn om gennemførelse af EPSR afspejles i de europæiske arbejdsmarkedsparters fælles arbejdsprogram 2019-2021, som også vil blive gennemført nationalt i medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til den nationale reformproces. Arbejdsprogrammet for perioden 2019-2021 omfatter følgende seks prioriteter: digitalisering, forbedring af arbejdsmarkedets og de sociale systemers resultater, kompetencer, håndtering af psykosociale aspekter og risici på arbejdspladsen, kapacitetsopbygning med henblik på en stærkere social dialog samt cirkulær økonomi vil indeholde specifikke forslag til emner, som knytter sig til gennemførelsen af EPSR, såsom forhandlinger om en autonom rammeaftale for digitalisering, herunder muligheder og vilkår for at koble sig på og af, forbedring af arbejdsmarkedets og de sociale ordningers produktivitet og kompetenceudvikling (4). |
Begrundelse
Det er vigtigt at sikre, at udtalelsen følger ordlyden i de europæiske arbejdsmarkedsparters arbejdsprogram. (F.eks. nævnes muligheden for at koble sig af og på i arbejdsprogrammet i forbindelse med erklæringen om at afholde et fælles informationsindsamlingsseminar med henblik på at udforske forskellige scenarier).
Afstemningsresultat
For |
53 |
Imod |
115 |
Hverken for eller imod |
6 |
Punkt 2.6.10
Ændres som følger:
2.6.10. |
Kommissionen har truffet praktiske foranstaltninger med sigte på at gennemføre søjlen på EU-niveau og har for nyligt offentliggjort et ajourført faktablad, som indeholder de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, der er blevet vedtaget indtil nu (5). EØSU har allerede givet udtryk for sin overbevisning om, at en klar køreplan for gennemførelsen af EPSR vil bidrage til at fremme konvergens og til at opfylde dens mål. efterlyst en tydelig og velkoordineret køreplan (6) , hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen. |
Begrundelse
Vi foreslår at anvende den nøjagtige ordlyd fra udtalelse SOC/564.
Afstemningsresultat
For |
50 |
Imod |
113 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 2.6.11
Ændres som følger:
2.6.11. |
Foranstaltninger til gennemførelse af EPSR bør baseres på en videnskabelig analyse af den nuværende retlige og konkrete situation for social- og sundhedspolitikker i medlemsstaterne og på EU-plan og bør inddrage sociale aktører. EØSU kan fungere som formidler. EØSU foreslår, at der oprettes et EU-forum for socialpolitik. EU har nemlig brug for skal tilskynde til metoder til et permanent forum for kommunikation, udveksling af bedste praksis, evaluering, ekspertseminarer, sociale programmer, overholdelse af EU's og medlemsstaternes regler og reformprojekter for medlemsstaternes og EU's politikker. Da bedre håndhævelse af de eksisterende sociale rettigheder fortsat er et spørgsmål, der vækker bekymring, bør Kommissionen og medlemsstaterne forbedre overholdelsen af EU's regler. Det nye forum skal være knyttet til semesterprocessen. |
Begrundelse
Det er på ingen måde klart, hvad der menes med henvisningen til »et EU-forum for socialpolitik«. Der er ingen grund til at oprette nye instrumenter/platforme, og henvisningen til forummet bør udgå. Det, der er vigtigt, er høring og inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med gennemførelsen af EPSR.
Afstemningsresultat
For |
52 |
Imod |
114 |
Hverken for eller imod |
3 |
Punkt 2.7.2
Ændres som følger:
2.7.2. |
Forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme bør sigte mod at sikre passende finansiering til beskæftigelses- og socialpolitikker. EU's budget- og gældsregler (7) bør revideres, så de respekterer de grundlæggende rettigheder såvel som målene i traktaterne og EPSR. Performing economies, debt control and social targets should be in an appropriate balance. Som EØSU tidligere gentagne gange har gjort opmærksom på (8), vil finansieringen af gennemførelsen af den sociale søjle også i høj grad afhænge af de ressourcer, der er til rådighed på medlemsstatsniveau. Det vil kræve midler fra de offentlige budgetter til investeringer og også til de løbende udgifter til de kommende års aktiviteter. EU's budget- og gældsregler kan lægge grænser for dette (9). Som EØSU allerede har understreget ved gentagne lejligheder (10) , bør der ses på mulighederne for at øge fleksibiliteten inden for disse regler, f.eks. med en »gylden regel«, der muliggør offentlige investeringer med et socialt mål med henblik på at opfylde målene for den sociale søjle, først og fremmest ved at øge indkomstniveauer, styrke den sociale samhørighed og forebygge udstødelse af på anden måde dårligt stillede grupper, som ellers ikke kan deltage fuldt ud i samfundet, og samtidig skabe bæredygtig økonomisk vækst er det muligt at øge de offentlige investeringer i medlemsstaterne ved hjælp af en »gylden regel« for offentlige investeringer med et socialt mål, hvilket vil gøre det muligt at opnå større fleksibilitet i budgetreglerne. Øgede indkomstniveauer, bæredygtig vækst, styrkelse af den sociale samhørighed og forebyggelse af udstødelse er fælles mål, man kan overveje. De offentlige investeringer vil også kunne øges ved hjælp af især de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som tydeligere kan målrettes de målsætninger, der er fremhævet i EPSR (11). Hensigtsmæssige skattepolitikker, der bl.a. er rettet mod effektiv bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, bør gøre det muligt at rejse yderlige midler, som kan bidrage til finansieringen af EPSR. Garanti for, at yderligere midler bruges effektivt, kræver, at handlingsprogrammer og køreplaner for gennemførelsen af den sociale søjle implementeres som en integreret del af det europæiske semester, og især at der udarbejdes nationale reformprogrammer og konvergensprogrammer (12)). |
Begrundelse
Det er vigtigt at benytte den nøjagtige ordlyd af den udtalelse, der henvises til, for at sikre en bedre balance i teksten og også for at henvise til udsagn fra tidligere udtalelser om gennemførelsen af søjlen som led i det europæiske semester.
Afstemningsresultat
For |
55 |
Imod |
112 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 2.8.4
Ændres som følger:
2.8.4. |
Et nyt En ny europæisk semestercyklus bør opfylde sociale mål inden for rammerne af en omfattende overvågning af den sociale ubalance for at rette op på, at kravene i overvejende grad er af finanspolitisk og makroøkonomisk karakter. Den sociale resultattavle bør overvåge og være rettet mod alle søjlens rettigheder og principper samt inkludere nye målbare indikatorer. Sådanne indikatorer kunne, ud over statistikker, omfatte reel adgang til sociale ydelser af høj kvalitet, sociale rettigheder, som kan håndhæves, social og arbejdsmarkedsrelateret integration af migranter, andel af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, de sociale aktørers deltagelse i semesterprocessen og adgangen til lærepladser og videregående uddannelser af høj kvalitet. Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af de nationale reformplaner i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer og derigennem fremme de landespecifikke henstillinger på socialområdet. Antallet af anbefalinger og deres struktur bør være passende og bør indebære kontrol af, hvilke fremskridt der gøres med de prioriteter, der indgår i køreplanen. |
Begrundelse
Det er unødvendigt at tale om et »nyt« europæisk semester, idet det europæiske semester blev introduceret allerede i 2010. Desuden er det ikke nødvendigt at søge et »nyt« europæisk semester, idet alle bestræbelser bør fokusere på at sikre, at det eksisterende europæiske semester fungerer effektivt og resultatorienteret. Man bør snarere henvise til den nye europæiske semestercyklus. Den europæiske søjle for sociale rettigheder ledsages af en »social resultattavle«, der sporer tendenser og resultater på tværs af EU-landene på tre områder med relation til principperne under søjlen. Resultattavlen bidrager til det europæiske semesters samordning af de økonomiske politikker og tjener til at vurdere fremskridtene i retning af en social topkarakter for EU som helhed. Dette betyder, at der finder en omfattende overvågning sted.
Afstemningsresultat
For |
49 |
Imod |
117 |
Hverken for eller imod |
4 |
Nyt punkt før det nuværende punkt 3.1
Nyt punkt tilføjes før det nuværende punkt 3.1:
EØSU har allerede i sin relaterede udtalelse (13) understreget, at søjlen kan blive en god anledning til at vise, at EU-niveauet stadig er i stand til i det relevante omfang at levere et reelt svar på de udfordringer, almindelige mennesker står over for, under fuld overholdelse af kompetencefordelingen og nærhedsprincippet.
Begrundelse
Dette punktum skitserer, hvad der skal holdes for øje med hensyn til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de næste skridt: den europæiske søjle for sociale rettigheder kunne være en god lejlighed til at vise, at EU er i stand til at reagere korrekt, når der er behov for en indsats. Samtidig understreger det betydningen af fuld respekt for kompetencefordelingen og nærhedsprincippet.
Afstemningsresultat
For |
50 |
Imod |
114 |
Hverken for eller imod |
4 |
Første nye punkt efter det nuværende punkt 3.1
Nyt punkt tilføjes efter det nuværende punkt 3.1:
Det er afgørende, at der er synergi mellem EU's og de nationale socialpolitikker og -tiltag. Da EU's sociale model er baseret på forskellige nationale modeller, som skal bevares, er EU nødt til at respektere de nationale kompetencer og mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale systemer, som er baseret på dybt rodfæstede politiske valg og samfundsmodeller. EU's vigtigste opgave bør derfor være at tilvejebringe de bedst mulige vilkår for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter og støtte dem i deres bestræbelser på at indføre identificerede reformer.
Begrundelse
Det er nødvendigt at understrege vigtigheden af synergi mellem EU's og de nationale socialpolitikker og -tiltag, herunder i teksten til konklusioner og anbefalinger. Præamblen til den europæiske søjle for sociale rettigheder fastslår klart »At opnå resultater med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder er en fælles politisk forpligtelse og et fælles politisk ansvar. (…).« Desuden henviser præamblen eksplicit til behovet for at respektere kompetencefordelingen og tage behørigt hensyn til forskellige socioøkonomiske miljøer og de nationale systemers forskelligartede karakter, herunder arbejdsmarkedsparternes rolle, samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Afstemningsresultat
For |
45 |
Imod |
116 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 3.2.2
Ændres som følger:
3.2.2. |
I forbindelse med gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og familieliv bør der være særligt fokus på levedygtige og retfærdige løsninger til en overkommelig pris i forhold til at yde tilstrækkelig kompensation til de arbejdstagere, der gør brug af forældreorlov. Der bør også være fokus på fleksible arbejdsvilkår, som er tilpasset behovene på arbejdspladsen samt på at inkludere en mulig revision af Barcelonamålene. Man bør derudover overveje børnepasning og andre plejeordninger til en overkommelig pris med henblik på at støtte familierne. |
Begrundelse
Løsninger vedtaget i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, som handler om at kompensere arbejdstagere, der gør brug af forældreorlov, tilstrækkeligt, skal også være til at betale. Løsninger vedrørende fleksible arbejdsvilkår er også nødt til at tage hensyn til arbejdspladsens behov.
Da Barcelonamålene blev fastsat af Det Europæiske Råd (i 2002), skal en mulig revision af disse ikke kædes sammen med gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, og denne del af punktet bør derfor udgå.
Afstemningsresultat
For |
49 |
Imod |
109 |
Hverken for eller imod |
5 |
Punkt 3.2.3
Ændres som følger:
3.2.3. |
EØSU har efterlyst en integreret strategi for ligestilling mellem kønnene (14). I lyset af de europæiske ministres fælles erklæring om kønsligestilling (15) opfordrer EØSU til, at uberettigede lønforskelle lønforskellene mellem kønnene udryddes (16). Navnlig bør der tages hensyn til SMV'ernes behov for at sikre, at man undgår overdrevne administrative byrder. |
Begrundelse
Denne tilføjelse gør teksten mere præcis. Foranstaltningerne til bekæmpelse af lønforskelle bør målrettes bekæmpelse af uberettigede lønforskelle.
Afstemningsresultat
For |
45 |
Imod |
114 |
Hverken for eller imod |
5 |
Punkt 3.2.5
Ændres som følger:
3.2.5. |
EØSU understreger på ny, at arbejdsmarkedsdeltagelsen og arbejdets kvalitet kan forbedres ved hjælp af øgede investeringer i aktive arbejdsmarkedspolitikker og fastsættelse af fælles standarder for velfungerende offentlige arbejdsformidlinger (17). Det gælder også tjenester for beskæftigelse uden gevinst for øje, som sigter mod at reducere varigheden af tiden mellem job og derved sikre, at de tillærte færdigheder anvendes, at der ydes støtte til flere og mere forskelligartede karrierer, samt at man bevæger sig i retning mod varig beskæftigelse stabile ansættelseskontrakter (18). Bekæmpelse af langtidsledighed, integration af migranter på arbejdsmarkedet og reintegration af arbejdsløse personer, der er ved at miste modet, er et andet centralt politikområde, hvor der er akut behov for målrettede foranstaltninger, der kan omfatte arbejdstageres ret til at modtage støtte til arbejdstagere til jobsøgning, uddannelse og omskoling. |
Begrundelse
Den første ændring følger af teksten i den citerede udtalelse. Med hensyn til de akutte målrettede foranstaltninger vil det være bedre at formulere det på »mere aktiv vis«. Der er tale om at yde støtte til arbejdstagere til jobsøgning, uddannelse og omskoling ikke om at formulere dette i form af en »rettighed«.
Afstemningsresultat
For |
47 |
Imod |
110 |
Hverken for eller imod |
2 |
Punkt 3.2.6
Ændres som følger:
3.2.6. |
Sikring af adgang retten til livslang læring for alle bør være et punkt på EU's dagsorden (19). De nationale systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt lærlingeuddannelser bør udvikles yderligere med fokus på STEM-områder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik) og udvikling af vekseluddannelsessystemer, som vil føre til bedre matchning af kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov. |
Begrundelse
Der bør rettes fokus mod at fremme politikker, der sikrer, at alle har adgang til livslang læring. Selv om den citerede udtalelse henviser til betydningen af livslang læring og fremme af deltagelse i livslang læring, fastslås det tilsyneladende ikke, at retten til livslang læring bør være på EU's dagsorden.
Afstemningsresultat
For |
48 |
Imod |
116 |
Hverken for eller imod |
2 |
Punkt 3.3.1
Ændres som følger:
3.3.1. |
På kort sigt bør der fokuseres på overvågning af gennemførelsen af det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere, hvilket vil sikre beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere under deres udstationering i forbindelse med levering af tjenesteydelser som stadfæster princippet om ligebehandling, og direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, som fastsætter minimumsrettigheder for alle ansættelsesforhold, sammen med oprettelsen af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, der har til formål at forbedre håndhævelsen af EU-reglerne og øge arbejdstilsynets effektivitet. |
Begrundelse
Den ændrede ordlyd beskriver formålet med direktivet om udstationering af arbejdstagere.
Afstemningsresultat
For |
4 |
Imod |
118 |
Hverken for eller imod |
2 |
Punkt 3.3.2
Ændres som følger:
3.3.2. |
EØSU opfordrer til anbefaler, at medarbejderindflydelse medarbejderindflydelsen i virksomhederne styrkes, navnlig med henblik på det overordnede mål om at øge produktiviteten og støtte forvalte indførelsen af nye teknologier samt styre indvirkningen heraf på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsstyrkens færdigheder. I forbindelse hermed ser EØSU frem til resultatet af forhandlingerne mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter om rammeaftalen vedrørende digitalisering. |
Begrundelse
De foreslåede ændringer har til formål at understrege betydningen af medarbejderindflydelse i forbindelse med indførelsen af nye teknologier.
Afstemningsresultat
For |
46 |
Imod |
118 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 3.3.3
Ændres som følger:
3.3.3. |
EØSU støtter udviklingen — inden for rammerne af den sociale dialog på de rette nationale niveauer og EU-niveauer — af egnede foranstaltninger til en »retfærdig omstilling«, hvorved der indføres såvel foranstaltninger og tiltag med henblik på at befordre forandringer forvalte, ændre og give som passende minimumsbeskyttelse i tilfælde af omorganisering af arbejdspladser eller kollektive afskedigelser, som skyldes omstillinger (som følge af teknologi, demografi, globalisering, klimaforandringer eller den cirkulære økonomi), herunder støtte retten til at deltage i overenskomstforhandlinger, for at foregribelse af ændringer og ydelse af støtte til berørte arbejdstagere (direktivet vedrørende kollektive afskedigelser (20)). EØSU ser endvidere frem til medlovgivernes vedtagelse af Globaliseringsfonden. |
Begrundelse
Henvisninger til »retten til at deltage i overenskomstforhandlinger« og »direktivet vedrørende kollektive afskedigelser« bør slettes, da en tekst om EØSU's syn på gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fremhæve aspekter, som medlemsstaterne bør tage hensyn til i deres indsats for at udvikle deres arbejdsmarkeder og/eller sociale beskyttelsessystemer.
Afstemningsresultat
For |
49 |
Imod |
109 |
Hverken for eller imod |
1 |
Punkt 3.3.4
Ændres som følger:
3.3.4 |
Medarbejderinddragelse i virksomhedsledelsen som led i retten til information og høring bør evalueres i lyset af tilpasses de nye retlige rammer for ikkefinansielle oplysninger (21), og det bør sikres, at der udvises den fornødne omhu i henhold til kravene om ansvarlighed fra virksomhedernes side. |
Begrundelse
Ændringen foreslås for at holde teksten på et mere generelt plan. Det er for tidligt at tale om en tilpasning af de nye retlige rammer for ikkefinansielle oplysninger.
Afstemningsresultat
For |
49 |
Imod |
114 |
Hverken for eller imod |
1 |
Punkt 3.3.5
Ændres som følger:
3.3.5. |
EØSU mener, at det med henblik på at forebygge fattigdom blandt lønmodtagere vil være nyttigt at fastsætte benchmarks, som kan hjælpe med at vurdere de lave lønningers tilstrækkelighed, herunder ved at fremme analyser og udveksling af god praksis gennem de tilgængelige gensidige læringsprocesser og ved at indføre fælles standarder for fastsættelse af gennemsigtige og forudsigelige mindstelønninger, der hvor de findes, og arbejdsmarkedets parter ønsker dem. |
Begrundelse
Indførelse af fælles standarder for fastsættelse af mindstelønninger er hverken ønskværdigt eller acceptabelt, da lønninger skal drøftes på nationalt plan.
Afstemningsresultat
For |
51 |
Imod |
114 |
Hverken for eller imod |
2 |
Punkt 3.4.6
Ændres som følger:
3.4.6. |
Der er ligeledes akut behov for at forstærke medlemsstaternes kapacitet til at aktivere sociale overførsler eller andre foranstaltninger for at opfylde menneskers grundlæggende behov fra fødsel til alderdom. Dette indebærer: |
— |
også på europæisk niveau at støtte og styrke medlemsstaternes bestræbelser på at udvikle og ajourføre vedtagelse af et europæisk rammedirektiv om en minimumsindkomstordning for at dæmme op for fattigdom og fremme et inkluderende arbejdsmarked (22) |
— |
udforskning af muligheden for at fastsætte udvikle fælles principper minimumsstandarder på området for arbejdsløshedsforsikring i EU-medlemsstaterne (23) |
— |
sikring af handicappedes adgang til sociale og politiske hverv |
— |
genbehandling af formlen for »udgifter som følge af aldring« og omdannelse af denne til et koncept om »værdig aldring«, som sætter tilstrækkeligheden af pensioner, sundhedstjenester og langtidspleje i centrum for den økonomiske forvaltning uden at glemme fokus på pensionssystemernes bæredygtighed |
— |
oprettelse af specifikke programmer for offentligt ejet lejeboligbyggeri og for adgang til boliger til fordel for lavindkomsthusstande |
— |
investering i børnepasningsfaciliteter til direkte fordel for børn og vanskeligt stillede unge. EØSU hilser Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag om at indføre en børnegaranti velkommen |
— |
oprettelse af et egentligt europæisk læringsområde, fremme sikring af adgangen til kvalitetsundervisning for alle samt og udvidelse af ungdomsgarantien. |
Begrundelse
Eftersom formålet med den europæiske søjle for sociale rettigheder er at vejlede medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af deres sociale systemer, bør dette være fremhævet i første led vedrørende minimumsindkomster. Desuden har den udtalelse, der henvises til, en modudtalelse som bilag, hvori der gives udtryk for et andet synspunkt.
Da der ikke foreligger noget konkret forslag fra Kommissionen om børnegarantien, er det for tidligt at udtrykke støtte hertil.
Der bør ligeledes henvises til behovet for at oprette et egentligt europæisk læringsområde.
Afstemningsresultat
For |
51 |
Imod |
112 |
Hverken for eller imod |
2 |
Punkt 1.1
Ændres som følger:
1.1. |
En realistisk fremtid for Den Europæiske Union kan efter EØSU's opfattelse kun baseres på et sundt økonomisk fundament i kombination med en stærk social dimension (24), og EØSU har konsekvent slået til lyd for opadgående konvergens, når det gælder beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, og en mere effektiv socialpolitik på både EU-niveau og medlemsstatsniveau (25). Den europæiske sociale model bør også styrkes og opdateres som en international reference. En effektiv gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (EPSR) fra 2017 bekræfter, at der stadig er et fælles engagement i den europæiske sociale model inden for rammerne af en ny socialt inkluderende strategi. |
Begrundelse
Det, der er relevant for en stærk social dimension, er opadgående konvergens, når det gælder beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, da det er resultaterne, som afgør, hvorvidt de politiske valg, der er blevet truffet, har været vellykkede. Det præciseres også i præamblen til den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor det af punkt 12 fremgår, at »Den europæiske søjle for sociale rettigheder har til formål at tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater som svar på nuværende og fremtidige udfordringer (…).«
Afstemningsresultat
For |
47 |
Imod |
116 |
Hverken for eller imod |
1 |
Punkt 1.3
Punktet udgår.
1.3. |
Den europæiske lovgivning bør fastsætte en ramme med generelle fælles standarder på relevante områder, som respekterer den særlige situation i de enkelte medlemsstater og de enkelte sociale systemer og anerkender, at borgerne skal have reelle sociale rettigheder, som kan håndhæves, både på EU-niveau og nationalt niveau. Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, ved at man anvender den horisontale klausul (26). |
Begrundelse
Gives mundtligt.
Afstemningsresultat
For |
48 |
Imod |
123 |
Hverken for eller imod |
5 |
Punkt 1.3
Ændres som følger:
1.3. |
Den europæiske lovgivning bør fastsætte en ramme med generelle fælles sigte på realistiske standarder på relevante områder, som respekterer den særlige situation i de enkelte medlemsstater og de enkelte sociale systemer og anerkender, at borgerne skal have reelle sociale rettigheder, som kan håndhæves, både på EU-niveau og nationalt niveau. Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, ved at man anvender den horisontale klausul (27). |
Begrundelse
Når målet er at respektere mangfoldigheden i medlemsstaterne i forbindelse med det sociale system, kan der ikke kræves generelle eller fælles standarder.
Afstemningsresultat
For |
48 |
Imod |
120 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 1.4
Ændres som følger:
1.4. |
EPSR gennemføres i øjeblikket via lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, gennem målrettet finansiering og ændringer i processen for det europæiske semester, som bør målrettes mod at udløse opadgående konvergens, når det gælder beskæftigelse og sociale resultater, og samtidig tilstræbe gennemførlige standarder og fastsætte sociale minimumsstandarder for at skabe lige vilkår. |
Begrundelse
Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør resultere i opadgående konvergens af beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, da det er resultaterne, der afgør, om de politiske valg har været vellykkede. Det præciseres også i præamblen til den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor det af punkt 12 fremgår, at »Den europæiske søjle for sociale rettigheder har til formål at tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater som svar på nuværende og fremtidige udfordringer (…).«
Afstemningsresultat
For |
47 |
Imod |
116 |
Hverken for eller imod |
1 |
Nyt punkt efter det nuværende punkt 1.4
Tilføjelse af et nyt punkt efter det nuværende punkt 1.4:
Udgangspunktet må være, at spørgsmål, der mangler en klar tværnational dimension, bør behandles på nationalt plan. EU's vigtigste rolle bør være at tilvejebringe incitamenter, information og knowhow, således at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan udforme, gennemføre og evaluere politikker, der tager fat på de strukturelle arbejdsmarkedsudfordringer, de står over for.
Begrundelse
Gives mundtligt.
Afstemningsresultat
For |
49 |
Imod |
113 |
Hverken for eller imod |
3 |
Nyt punkt efter det nuværende punkt 1.4
Tilføjelse af et nyt punkt efter det nuværende punkt 1.4:
Det er afgørende, at der er synergi mellem EU's og de nationale socialpolitikker og -tiltag. Da EU's sociale model er baseret på forskellige nationale modeller, som skal bevares, er EU nødt til at respektere de nationale kompetencer og mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale systemer, som er baseret på dybt rodfæstede politiske valg og samfundsmodeller. EU's vigtigste opgave bør derfor være at tilvejebringe de bedst mulige vilkår for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter og støtte dem i deres bestræbelser på at indføre identificerede reformer.
Begrundelse
Det er nødvendigt at understrege vigtigheden af synergi mellem EU's og de nationale socialpolitikker og -tiltag, herunder i teksten til konklusioner og anbefalinger. Præamblen til den europæiske søjle for sociale rettigheder fastslår klart »At opnå resultater med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder er en fælles politisk forpligtelse og et fælles politisk ansvar. (…).« Desuden henviser præamblen eksplicit til behovet for at respektere kompetencefordelingen og tage behørigt hensyn til forskellige socioøkonomiske miljøer og de nationale systemers forskelligartede karakter, herunder arbejdsmarkedsparternes rolle, samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Afstemningsresultat
For |
45 |
Imod |
116 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 1.7
Ændres som følger:
1.7. |
Gennemførelsen af EPSR kræver et solidt budgetgrundlag og investeringer på EU- og medlemsstatsniveau gennem passende finansiering i FFR ved hjælp af en »gylden regel« for offentlige investeringer med et socialt formål og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som tydeligere kan målrettes EPSR, tillige med hensigtsmæssige skattepolitikker (28). Som EØSU tidligere har gjort opmærksom på, vil finansieringen af gennemførelsen af den sociale søjle også i høj grad afhænge af de ressourcer, der er til rådighed på medlemsstatsniveau. Det vil kræve midler fra de offentlige budgetter til investeringer og også til de løbende udgifter til de kommende års aktiviteter. EU's budget- og gældsregler kan lægge grænser for dette. Som EØSU allerede har understreget ved gentagne lejligheder, bør der ses på mulighederne for at øge fleksibiliteten inden for disse regler, f.eks. med en »gylden regel«, der muliggør offentlige investeringer med et socialt mål med henblik på at opfylde målene for den sociale søjle (29). |
Begrundelse
Det er vigtigt at bruge den nøjagtige ordlyd i udtalelsen for at sikre en bedre balance i teksten.
Afstemningsresultat
For |
55 |
Imod |
112 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 1.9
Ændres som følger:
1.9. |
En ny europæisk semesterproces cyklus bør opfylde sociale målsætninger inden for rammerne af en overordnet overvågning af sociale ubalancer, der gennemføres som led i processen, og der bør indføres nye målbare indikatorer sammen med målrettede sociale landespecifikke henstillinger. |
Begrundelse
Det er unødvendigt at tale om et »nyt« europæisk semester, da det europæiske semester blev indført allerede i 2010. Man bør snarere henvise til den nye europæiske semestercyklus. Dertil kommer, at der ikke er nogen grund til at efterlyse et »nyt« europæisk semester, idet hele indsatsen bør fokusere på at sikre, at det eksisterende europæiske semester fungerer effektivt og er resultatorienteret. EPSR omfatter en »social resultattavle«, der holder øje med tendenser og resultater i EU-landene på tre områder, der er relateret til søjlens principper. Resultattavlen bidrager til det europæiske semesters samordning af de økonomiske politikker og tjener til at vurdere fremskridtene i retning af en social topkarakter for EU som helhed. Dette betyder, at der finder en omfattende overvågning sted.
Afstemningsresultat
For |
49 |
Imod |
117 |
Hverken for eller imod |
4 |
Punkt 1.10
Ændres som følger:
1.10. |
Man bør fremme en L løbende overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med obligatorisk løbende høring af sociale aktører, som EØSU kunne bistå bør fremmes. EØSU foreslår, at der oprettes et EU-forum for socialpolitik, der er knyttet til semesterprocessen. |
Begrundelse
Betydningen af ordet »bindende« er uklar i denne sammenhæng, og det bør erstattes med »løbende«. Det er på ingen måde klart, hvad der menes med henvisningen til »et EU-forum for socialpolitik«. Der er ingen grund til at oprette nye instrumenter/platforme, og henvisningen til forummet bør udgå. Det, der er vigtigt, er høring og inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med gennemførelsen af EPSR.
Afstemningsresultat
For |
52 |
Imod |
114 |
Hverken for eller imod |
3 |
Punkt 1.11
Ændres som følger:
1.11. |
EØSU har allerede givet udtryk for sin overbevisning om, at en klar køreplan for gennemførelsen af EPSR vil bidrage til at fremme konvergens og til at opfylde dens mål (30) . EØSU har også efterlyst en tydelig og velkoordineret køreplan, hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen og håndhævelsen af eksisterende sociale rettigheder og principper standarder . Først og fremmest bør man behandle grundlæggende behov og rettigheder, navnlig for sårbare grupper, forskelle når det gælder muligheder, indkomst og formue internt i og mellem medlemsstaterne, inkluderende politikker og ordentlige forhold for offentlige tjenester, tjenester uden profit for øje samt sociale virksomheder. |
Begrundelse
Vi foreslår at anvende den nøjagtige ordlyd fra udtalelse SOC/564. Listen over emner, der bør håndteres som en prioritet, bør ikke indeholde spørgsmål, der ikke er omfattet af søjlens principper (f.eks. forskelle i indkomst og formue inden for de enkelte medlemsstater eller mellem forskellige medlemsstater).
Afstemningsresultat
For |
50 |
Imod |
113 |
Hverken for eller imod |
4 |
(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 28 , punkt 3.3.
(2) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 28, punkt 3.3.
(3) EUT C 13 af 15.1 2016, s. 40
(4) European Social Dialogue, Work Programme 2019-2021.
(5) https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/european_pillar_one_year_on.pdf
(6) OJ C 81 af 2.3.2018, s. 145, punkt 8.3 og 1.3.
(7) EUT C 177 af 18.5.2016, s. 35 .
(8) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 1, punkt 1.8 og 3.6; EUT C 327 af 12.11.2013, s. 11; Årlig vækstundersøgelse 2018, punkt 1.4, endnu ikke offentliggjort; EUT C 226 af 16.7.2014, p. 21; og EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 3.14 og EUT C 190 af 5.6.2019, s. 24, punkt 1.8.
(9) EUT C 177 af 18.5.2016, s. 35 .
(10) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 1, punkt 1.6, Den økonomiske politik i euroområdet 2018, punkt 1.8 og 3.6, EUT C 327 af 12.11.2013, s. 11, punkt 1.4, EUT C 226 af 16.7.2014, s. 21.
(11) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 1.5.
(12) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 1.6.
(13) EUT C 125 af 21.4 2017, s. 10 .
(14) EUT C 240 af 16.7.2019, s. 3, punkt 1.3.
(15) Den fælles erklæring »Gender Equality as a Priority of the European Union today and in the future«, som blev underskrevet ved det uformelle møde mellem EU's ligestillingsministre den 12. oktober 2018 i Wien.
(16) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 26, punkt 3.1.1 og 3.1.3.
(17) EØSU har vedtaget en udtalelse specifikt om offentlige arbejdsformidlinger, EUT C 353 af 18.10.2019, s. 46 .
(18) EUT C 353 af 18.10.2019, s. 46.
(19) EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8, punkt 4.10.
(20) Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser ( EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16 ).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner ( EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1 )
(22) EUT C 190 af 5.6.2019, s. 1 .
(23) EØSU er i færd med at udarbejde en udtalelse, SOC/583 om »Fælles minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikring i EU's medlemsstater«.
(24) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145 , punkt 1.2 og 2.2.
(25) Se f.eks. udvalgets udtalelser EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40 , EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145 og EUT C 440 af 6.12.2018, s. 135 .
(26) Artikel 9 i EUF-traktaten.
(27) Artikel 9 i EUF-traktaten.
(28) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1 , punkt 1.5 og 1.6.
(29) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 3.1.4 (og henvisninger i dette punkt).
(30) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145, punkt 8.3.