BILAG

Følgende ændringsforslag blev forkastet under afstemningen, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens art. 59, stk. 3):

Punkt 2.3

Ændres som følger:

2.3.

Den nylige »100-års-erklæring« fra ILO om fremtidens arbejdsliv, som blev vedtaget på den internationale arbejdskonference, kortlægger en række vigtige indsatsområder for ILO. I erklæringen opfordrer den internationale arbejdskonference også alle medlemmer til under hensyntagen til de nationale forhold og på baggrund af trepartssamarbejde og social dialog samt med støtte fra ILO at arbejde individuelt og kollektivt for yderligere at udvikle konferencens menneskecentrerede tilgang til fremtidens arbejde. Erklæringen berører spørgsmål som f.eks. og peger på foranstaltninger, som kan modernisere arbejdsretten og forebygge udstødelse, og den forudser også en række investeringer på områderne styrkelse af menneskelig kapacitet og, arbejdspladser samt fremme af vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle værdigt og varigt arbejde, som kan skabe det bedste miljø for virksomhedernes trivsel og for menneskers fremskridt mod mere retfærdige arbejds- og levevilkår, samtidig med at der tages højde for nationale forhold og arbejdsmarkedspartenes særlige rolle

Begrundelse

De foreslåede ændringer har til formål at sikre, at teksten i punktet svarer til indholdet i ILO's 100-års-erklæring. Hvad angår formålet med denne udtalelse se endvidere den generelle erklæring om, hvordan ILO's medlemmer bør arbejde — individuelt og kollektivt — for at støtte konferencens tilgang til fremtidens arbejde.

Afstemningsresultat

For	56
Imod	121
Hverken for eller imod	3

Punkt 2.5

Ændres som følger:

2.5.

På EU-niveau er EPSR indtil nu blevet gennemført via:

a)	lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, hvor der lægges vægt på håndhævelse og gennemgang af de nuværende sociale regler, og som kan ajourføres efter behov

b)	målrettet finansiering og

c)	visse indledende ændringer i processen for det europæiske semester.

Begrundelse

Dette punkt handler om de foranstaltninger, der indtil videre er blevet truffet med henblik på at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan. Det giver derfor ikke mening at tale om ajourføring af de nuværende regler.

Afstemningsresultat

For	56
Imod	124
Hverken for eller imod	2

Punkt 2.6

Ændres som følger:

2.6.

Generelle bemærkninger til Lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-niveau og nationalt niveau

Begrundelse

Hovedoverskriften og underoverskriften i dette afsnit foreslås ændret, således at den afspejler den tekst, der foreslås tilføjet i de nye punkter, der stilles forslag om nedenfor.

Afstemningsresultat

For	49
Imod	126
Hverken for eller imod	8

Første nye punkt før det nuværende punkt 2.6.1

Et første nyt punkt tilføjes før det nuværende punkt 2.6.1:

Den grundlæggende forudsætning for gennemførelse — generel indstilling

Begrundelse

Hovedoverskriften og underoverskriften i dette afsnit foreslås ændret, således at den afspejler den tekst, der foreslås tilføjet i de nye punkter, der stilles forslag om nedenfor.

Afstemningsresultat

For	55
Imod	119
Hverken for eller imod	5

Nyt punkt tilføjes efter punkt 2.6.1

Nyt punkt tilføjes efter punkt 2.6.1:

Udgangspunktet må være, at spørgsmål, der mangler en klar tværnational dimension inden for arbejdsretten, behandles mere hensigtsmæssigt på nationalt plan. EU-lovgivning, der bygger på en one-size-fits-all-model, og som ikke tager hensyn til forskelle mellem karakteren og størrelsen af virksomheder, sektorer eller traditioner og systemer i medlemsstaterne, skal undgås. En sådan lovgivning mindsker desuden muligheden for, at fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer kan forhandle aftaler, der er skræddersyede til forskellige industrier, hvilket er særlig vigtigt i lande, hvor arbejdsmarkedets parter har en høj grad af frihed til at regulere arbejds- og ansættelsesvilkår, både uafhængigt og som et supplement til national lovgivning.

Begrundelse

Gives mundtligt.

Afstemningsresultat

For	51
Imod	116
Hverken for eller imod	6

Punkt 2.6.4

Ændres som følger:

2.6.4.

Medlemsstaterne, og EU's institutioner, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør føre tilsyn med gennemførelsen af EPSR og effektiviteten af de eksisterende foranstaltninger inden for rammerne af det europæiske semester og samtidig sikre, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne inddrages. EU's institutioner bør støtte medlemsstaterne og de sociale aktører på nationalt niveau i forbindelse med gennemførelsen af EPSR.

Begrundelse

Ændringen indføres for at afspejle, at der er forskel på den rolle, som henholdsvis EU og medlemsstaterne og arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet spiller i forbindelse med tilsynet med og gennemførelsen af EPSR.

Afstemningsresultat

For	54
Imod	120
Hverken for eller imod	1

Punkt 2.6.5

Punktet udgår.

2.6.5

EU's lovgivning bør inden for relevante områder fastlægge en ramme med generelle og tydelige fælles standarder, som respekterer den specifikke situation i de enkelte medlemsstater, er i stand til at tilpasse sig mangfoldigheden af sociale systemer og interessenternes roller og anerkender borgernes reelle sociale rettigheder på europæisk og nationalt niveau, som kan håndhæves, samt omfatter en merværdi på europæisk plan (1). Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, også gennem anvendelse af den horisontale klausul (artikel 9 i EUF-traktaten).

Begrundelse

Gives mundtligt.

Afstemningsresultat

For	48
Imod	123
Hverken for eller imod	5

Punkt 2.6.5

Ændres som følger:

2.6.5.

EU's lovgivning bør inden for relevante områder fastlægge en ramme, der sigter mod med generelle og tydelige fælles gennemførlige standarder, som respekterer den specifikke situation i de enkelte medlemsstater, er i stand til at tilpasse sig mangfoldigheden af sociale systemer og interessenternes roller og anerkender borgernes reelle sociale rettigheder på europæisk og nationalt niveau, som kan håndhæves, samt omfatter en merværdi på europæisk plan (2). Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, også gennem anvendelse af den horisontale klausul (artikel 9 i EUF-traktaten).

Begrundelse

Når målet er at respektere mangfoldigheden i medlemsstaterne i forbindelse med det sociale system, kan der ikke kræves generelle eller fælles standarder.

Afstemningsresultat

For	48
Imod	120
Hverken for eller imod	4

Punkt 2.6.6

Ændres som følger:

2.6.6.

Gennemførelsen af EPSR har til formål at udløse opadgående konvergens med hensyn til beskæftigelse og sociale resultater, forbedre og tilpasse de sociale forhold og forholdene på arbejdsmarkedet for europæiske arbejdstagere og borgere, forbedre og skabe effektive, bæredygtige og pålidelige sociale sikringsordninger (3)) samt moderne, videnskabeligt baserede, kvalitetsvurderede social- og sundhedstjenester, navnlig offentlige og nonprofit tjenester, tilvejebringe rimelige arbejdsvilkår fastsætte minimumsstandarder for at bekæmpe social dumping og samtidig skabe lige vilkår for velfungerende økonomier, beskæftigelse og bæredygtige virksomheder. Samtidig med, at borgerne får større tillid til EU. Socialpolitiske strategier bør også tage hensyn til SMV'ers interesser og tilstræbe rimelige markedsvilkår for dem. Det er vigtigt at oprette og godkende grundlæggende standarder for så vidt angår tjenesteydelser af almen interesse (såsom boliger, vand og sociale tjenester), som løbende bør vurderes, herunder også af uafhængige eksperter (forskningsinstitutter, akademier osv.) som kan modtage økonomisk støtte, og hvis rapporter kan offentliggøres. Først og fremmest bør man behandle borgernes og de sårbare gruppers grundlæggende behov og kritiske forskelle når det gælder muligheder, indkomst og formue internt i og mellem medlemsstaterne. Social inklusion baseret på lige muligheder og rimelige levevilkår bør fremmes af alle medlemsstater.

Begrundelse

Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør resultere i opadgående konvergens af beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, da det er resultaterne, der afgør, om de politiske valg har været vellykkede. Som det anføres i søjlens præambel (pkt. 12), er hensigten med den europæiske søjle for sociale rettigheder at tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater i håndteringen af nuværende og fremtidige udfordringer. Teksten bør også nævne tilpasning af de sociale forhold og forholdene på arbejdsmarkedet (ikke kun forbedring), da en sådan tilpasning kan vise sig nødvendig som følge af ændringer i samfundet og arbejdslivet. De sociale sikringsordninger skal være pålidelige og effektive, men også bæredygtige.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder handler ikke om at fastsætte minimumsstandarder for at bekæmpe social dumping, så denne passage bør slettes.

Listen over emner, der bør håndteres som en prioritet, bør ikke indeholde spørgsmål, der ikke er omfattet af søjlens principper (f.eks. forskelle i indkomst og formue inden for de enkelte medlemsstater eller mellem forskellige medlemsstater).

Afstemningsresultat

For	53
Imod	115
Hverken for eller imod	3

Punkt 2.6.7

Ændres som følger:

2.6.7.

Der bør lægges særlig vægt på overenskomstforhandlingernes og de kollektive aftalers forskellige roller på nationalt niveau. Disse kan foregribe lovgivningen eller være et alternativ hertil ved at regulere bestemte aspekter af arbejdsmarkedet og ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedets parter kan således spille en rolle i gennemførelsesprocessen og bevise, at de kan opnå samme retsvirkning. I nogle medlemsstater er de kollektive overenskomstforhandlinger ikke strukturerede, og andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, er yderst lav. Derfor er der fortsat forskelle i adgangen til de sociale rettigheder, som er forankret i EPSR. I sådanne tilfælde bør lovgivningen tages i brug. EØSU opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke kapaciteten hos de nationale arbejdsmarkedsparter.

Begrundelse

Vi foreslår at lade slutningen af andet punktum udgå, da det ikke er klart, hvad der menes med »opnåelse af samme retsvirkning«. De nationale systemer er forskellige med hensyn til den rolle, som kollektive forhandlinger og lovgivning spiller i reguleringen af arbejdsmarkedet, de niveauer, hvor der føres forhandlinger (på tværs af sektorer, i sektorer, virksomheder og på arbejdspladser, på regionalt plan eller erhvervsgrupper), og den måde, hvorpå forhandlingerne på forskellige niveauer kan hænge sammen (kilde: Eurofound).

Afstemningsresultat

For	59
Imod	114
Hverken for eller imod	2

Punkt 2.6.8

Ændres som følger:

2.6.8.

Firepartserklæringen om en ny start for den sociale dialog tilskynder til udvikling af effektive overenskomstforhandlinger. Arbejdsmarkedets parters fælles tilsagn om gennemførelse af EPSR afspejles i de europæiske arbejdsmarkedsparters fælles arbejdsprogram 2019-2021, som også vil blive gennemført nationalt i medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til den nationale reformproces. Arbejdsprogrammet for perioden 2019-2021 omfatter følgende seks prioriteter: digitalisering, forbedring af arbejdsmarkedets og de sociale systemers resultater, kompetencer, håndtering af psykosociale aspekter og risici på arbejdspladsen, kapacitetsopbygning med henblik på en stærkere social dialog samt cirkulær økonomi vil indeholde specifikke forslag til emner, som knytter sig til gennemførelsen af EPSR, såsom forhandlinger om en autonom rammeaftale for digitalisering, herunder muligheder og vilkår for at koble sig på og af, forbedring af arbejdsmarkedets og de sociale ordningers produktivitet og kompetenceudvikling (4).

Begrundelse

Det er vigtigt at sikre, at udtalelsen følger ordlyden i de europæiske arbejdsmarkedsparters arbejdsprogram. (F.eks. nævnes muligheden for at koble sig af og på i arbejdsprogrammet i forbindelse med erklæringen om at afholde et fælles informationsindsamlingsseminar med henblik på at udforske forskellige scenarier).

Afstemningsresultat

For	53
Imod	115
Hverken for eller imod	6

Punkt 2.6.10

Ændres som følger:

2.6.10.

Kommissionen har truffet praktiske foranstaltninger med sigte på at gennemføre søjlen på EU-niveau og har for nyligt offentliggjort et ajourført faktablad, som indeholder de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, der er blevet vedtaget indtil nu (5). EØSU har allerede givet udtryk for sin overbevisning om, at en klar køreplan for gennemførelsen af EPSR vil bidrage til at fremme konvergens og til at opfylde dens mål. efterlyst en tydelig og velkoordineret køreplan (6) , hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen.

Begrundelse

Vi foreslår at anvende den nøjagtige ordlyd fra udtalelse SOC/564.

Afstemningsresultat

For	50
Imod	113
Hverken for eller imod	4

Punkt 2.6.11

Ændres som følger:

2.6.11.

Foranstaltninger til gennemførelse af EPSR bør baseres på en videnskabelig analyse af den nuværende retlige og konkrete situation for social- og sundhedspolitikker i medlemsstaterne og på EU-plan og bør inddrage sociale aktører. EØSU kan fungere som formidler. EØSU foreslår, at der oprettes et EU-forum for socialpolitik. EU har nemlig brug for skal tilskynde til metoder til et permanent forum for kommunikation, udveksling af bedste praksis, evaluering, ekspertseminarer, sociale programmer, overholdelse af EU's og medlemsstaternes regler og reformprojekter for medlemsstaternes og EU's politikker. Da bedre håndhævelse af de eksisterende sociale rettigheder fortsat er et spørgsmål, der vækker bekymring, bør Kommissionen og medlemsstaterne forbedre overholdelsen af EU's regler. Det nye forum skal være knyttet til semesterprocessen.

Begrundelse

Det er på ingen måde klart, hvad der menes med henvisningen til »et EU-forum for socialpolitik«. Der er ingen grund til at oprette nye instrumenter/platforme, og henvisningen til forummet bør udgå. Det, der er vigtigt, er høring og inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med gennemførelsen af EPSR.

Afstemningsresultat

For	52
Imod	114
Hverken for eller imod	3

Punkt 2.7.2

Ændres som følger:

2.7.2.

Forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme bør sigte mod at sikre passende finansiering til beskæftigelses- og socialpolitikker. EU's budget- og gældsregler (7) bør revideres, så de respekterer de grundlæggende rettigheder såvel som målene i traktaterne og EPSR. Performing economies, debt control and social targets should be in an appropriate balance. Som EØSU tidligere gentagne gange har gjort opmærksom på (8), vil finansieringen af gennemførelsen af den sociale søjle også i høj grad afhænge af de ressourcer, der er til rådighed på medlemsstatsniveau. Det vil kræve midler fra de offentlige budgetter til investeringer og også til de løbende udgifter til de kommende års aktiviteter. EU's budget- og gældsregler kan lægge grænser for dette (9). Som EØSU allerede har understreget ved gentagne lejligheder (10) , bør der ses på mulighederne for at øge fleksibiliteten inden for disse regler, f.eks. med en »gylden regel«, der muliggør offentlige investeringer med et socialt mål med henblik på at opfylde målene for den sociale søjle, først og fremmest ved at øge indkomstniveauer, styrke den sociale samhørighed og forebygge udstødelse af på anden måde dårligt stillede grupper, som ellers ikke kan deltage fuldt ud i samfundet, og samtidig skabe bæredygtig økonomisk vækst er det muligt at øge de offentlige investeringer i medlemsstaterne ved hjælp af en »gylden regel« for offentlige investeringer med et socialt mål, hvilket vil gøre det muligt at opnå større fleksibilitet i budgetreglerne. Øgede indkomstniveauer, bæredygtig vækst, styrkelse af den sociale samhørighed og forebyggelse af udstødelse er fælles mål, man kan overveje. De offentlige investeringer vil også kunne øges ved hjælp af især de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som tydeligere kan målrettes de målsætninger, der er fremhævet i EPSR (11). Hensigtsmæssige skattepolitikker, der bl.a. er rettet mod effektiv bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, bør gøre det muligt at rejse yderlige midler, som kan bidrage til finansieringen af EPSR. Garanti for, at yderligere midler bruges effektivt, kræver, at handlingsprogrammer og køreplaner for gennemførelsen af den sociale søjle implementeres som en integreret del af det europæiske semester, og især at der udarbejdes nationale reformprogrammer og konvergensprogrammer (12)).

Begrundelse

Det er vigtigt at benytte den nøjagtige ordlyd af den udtalelse, der henvises til, for at sikre en bedre balance i teksten og også for at henvise til udsagn fra tidligere udtalelser om gennemførelsen af søjlen som led i det europæiske semester.

Afstemningsresultat

For	55
Imod	112
Hverken for eller imod	4

Punkt 2.8.4

Ændres som følger:

2.8.4.

Et nyt En ny europæisk semestercyklus bør opfylde sociale mål inden for rammerne af en omfattende overvågning af den sociale ubalance for at rette op på, at kravene i overvejende grad er af finanspolitisk og makroøkonomisk karakter. Den sociale resultattavle bør overvåge og være rettet mod alle søjlens rettigheder og principper samt inkludere nye målbare indikatorer. Sådanne indikatorer kunne, ud over statistikker, omfatte reel adgang til sociale ydelser af høj kvalitet, sociale rettigheder, som kan håndhæves, social og arbejdsmarkedsrelateret integration af migranter, andel af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, de sociale aktørers deltagelse i semesterprocessen og adgangen til lærepladser og videregående uddannelser af høj kvalitet. Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af de nationale reformplaner i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer og derigennem fremme de landespecifikke henstillinger på socialområdet. Antallet af anbefalinger og deres struktur bør være passende og bør indebære kontrol af, hvilke fremskridt der gøres med de prioriteter, der indgår i køreplanen.

Begrundelse

Det er unødvendigt at tale om et »nyt« europæisk semester, idet det europæiske semester blev introduceret allerede i 2010. Desuden er det ikke nødvendigt at søge et »nyt« europæisk semester, idet alle bestræbelser bør fokusere på at sikre, at det eksisterende europæiske semester fungerer effektivt og resultatorienteret. Man bør snarere henvise til den nye europæiske semestercyklus. Den europæiske søjle for sociale rettigheder ledsages af en »social resultattavle«, der sporer tendenser og resultater på tværs af EU-landene på tre områder med relation til principperne under søjlen. Resultattavlen bidrager til det europæiske semesters samordning af de økonomiske politikker og tjener til at vurdere fremskridtene i retning af en social topkarakter for EU som helhed. Dette betyder, at der finder en omfattende overvågning sted.

Afstemningsresultat

For	49
Imod	117
Hverken for eller imod	4

Nyt punkt før det nuværende punkt 3.1

Nyt punkt tilføjes før det nuværende punkt 3.1:

EØSU har allerede i sin relaterede udtalelse (13) understreget, at søjlen kan blive en god anledning til at vise, at EU-niveauet stadig er i stand til i det relevante omfang at levere et reelt svar på de udfordringer, almindelige mennesker står over for, under fuld overholdelse af kompetencefordelingen og nærhedsprincippet.

Begrundelse

Dette punktum skitserer, hvad der skal holdes for øje med hensyn til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de næste skridt: den europæiske søjle for sociale rettigheder kunne være en god lejlighed til at vise, at EU er i stand til at reagere korrekt, når der er behov for en indsats. Samtidig understreger det betydningen af fuld respekt for kompetencefordelingen og nærhedsprincippet.

Afstemningsresultat

For	50
Imod	114
Hverken for eller imod	4

Første nye punkt efter det nuværende punkt 3.1

Nyt punkt tilføjes efter det nuværende punkt 3.1:

Det er afgørende, at der er synergi mellem EU's og de nationale socialpolitikker og -tiltag. Da EU's sociale model er baseret på forskellige nationale modeller, som skal bevares, er EU nødt til at respektere de nationale kompetencer og mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale systemer, som er baseret på dybt rodfæstede politiske valg og samfundsmodeller. EU's vigtigste opgave bør derfor være at tilvejebringe de bedst mulige vilkår for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter og støtte dem i deres bestræbelser på at indføre identificerede reformer.

Begrundelse

Det er nødvendigt at understrege vigtigheden af synergi mellem EU's og de nationale socialpolitikker og -tiltag, herunder i teksten til konklusioner og anbefalinger. Præamblen til den europæiske søjle for sociale rettigheder fastslår klart »At opnå resultater med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder er en fælles politisk forpligtelse og et fælles politisk ansvar. (…).« Desuden henviser præamblen eksplicit til behovet for at respektere kompetencefordelingen og tage behørigt hensyn til forskellige socioøkonomiske miljøer og de nationale systemers forskelligartede karakter, herunder arbejdsmarkedsparternes rolle, samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Afstemningsresultat

For	45
Imod	116
Hverken for eller imod	4

Punkt 3.2.2

Ændres som følger:

3.2.2.

I forbindelse med gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og familieliv bør der være særligt fokus på levedygtige og retfærdige løsninger til en overkommelig pris i forhold til at yde tilstrækkelig kompensation til de arbejdstagere, der gør brug af forældreorlov. Der bør også være fokus på fleksible arbejdsvilkår, som er tilpasset behovene på arbejdspladsen samt på at inkludere en mulig revision af Barcelonamålene. Man bør derudover overveje børnepasning og andre plejeordninger til en overkommelig pris med henblik på at støtte familierne.

Begrundelse

Løsninger vedtaget i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, som handler om at kompensere arbejdstagere, der gør brug af forældreorlov, tilstrækkeligt, skal også være til at betale. Løsninger vedrørende fleksible arbejdsvilkår er også nødt til at tage hensyn til arbejdspladsens behov.

Da Barcelonamålene blev fastsat af Det Europæiske Råd (i 2002), skal en mulig revision af disse ikke kædes sammen med gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, og denne del af punktet bør derfor udgå.

Afstemningsresultat

For	49
Imod	109
Hverken for eller imod	5

Punkt 3.2.3

Ændres som følger:

3.2.3.

EØSU har efterlyst en integreret strategi for ligestilling mellem kønnene (14). I lyset af de europæiske ministres fælles erklæring om kønsligestilling (15) opfordrer EØSU til, at uberettigede lønforskelle lønforskellene mellem kønnene udryddes (16). Navnlig bør der tages hensyn til SMV'ernes behov for at sikre, at man undgår overdrevne administrative byrder.

Begrundelse

Denne tilføjelse gør teksten mere præcis. Foranstaltningerne til bekæmpelse af lønforskelle bør målrettes bekæmpelse af uberettigede lønforskelle.

Afstemningsresultat

For	45
Imod	114
Hverken for eller imod	5

Punkt 3.2.5

Ændres som følger:

3.2.5.

EØSU understreger på ny, at arbejdsmarkedsdeltagelsen og arbejdets kvalitet kan forbedres ved hjælp af øgede investeringer i aktive arbejdsmarkedspolitikker og fastsættelse af fælles standarder for velfungerende offentlige arbejdsformidlinger (17). Det gælder også tjenester for beskæftigelse uden gevinst for øje, som sigter mod at reducere varigheden af tiden mellem job og derved sikre, at de tillærte færdigheder anvendes, at der ydes støtte til flere og mere forskelligartede karrierer, samt at man bevæger sig i retning mod varig beskæftigelse stabile ansættelseskontrakter (18). Bekæmpelse af langtidsledighed, integration af migranter på arbejdsmarkedet og reintegration af arbejdsløse personer, der er ved at miste modet, er et andet centralt politikområde, hvor der er akut behov for målrettede foranstaltninger, der kan omfatte arbejdstageres ret til at modtage støtte til arbejdstagere til jobsøgning, uddannelse og omskoling.

Begrundelse

Den første ændring følger af teksten i den citerede udtalelse. Med hensyn til de akutte målrettede foranstaltninger vil det være bedre at formulere det på »mere aktiv vis«. Der er tale om at yde støtte til arbejdstagere til jobsøgning, uddannelse og omskoling ikke om at formulere dette i form af en »rettighed«.

Afstemningsresultat

For	47
Imod	110
Hverken for eller imod	2

Punkt 3.2.6

Ændres som følger:

3.2.6.

Sikring af adgang retten til livslang læring for alle bør være et punkt på EU's dagsorden (19). De nationale systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt lærlingeuddannelser bør udvikles yderligere med fokus på STEM-områder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik) og udvikling af vekseluddannelsessystemer, som vil føre til bedre matchning af kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov.

Begrundelse

Der bør rettes fokus mod at fremme politikker, der sikrer, at alle har adgang til livslang læring. Selv om den citerede udtalelse henviser til betydningen af livslang læring og fremme af deltagelse i livslang læring, fastslås det tilsyneladende ikke, at retten til livslang læring bør være på EU's dagsorden.

Afstemningsresultat

For	48
Imod	116
Hverken for eller imod	2

Punkt 3.3.1

Ændres som følger:

3.3.1.

På kort sigt bør der fokuseres på overvågning af gennemførelsen af det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere, hvilket vil sikre beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere under deres udstationering i forbindelse med levering af tjenesteydelser som stadfæster princippet om ligebehandling, og direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, som fastsætter minimumsrettigheder for alle ansættelsesforhold, sammen med oprettelsen af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, der har til formål at forbedre håndhævelsen af EU-reglerne og øge arbejdstilsynets effektivitet.

Begrundelse

Den ændrede ordlyd beskriver formålet med direktivet om udstationering af arbejdstagere.

Afstemningsresultat

For	4
Imod	118
Hverken for eller imod	2

Punkt 3.3.2

Ændres som følger:

3.3.2.

EØSU opfordrer til anbefaler, at medarbejderindflydelse medarbejderindflydelsen i virksomhederne styrkes, navnlig med henblik på det overordnede mål om at øge produktiviteten og støtte forvalte indførelsen af nye teknologier samt styre indvirkningen heraf på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsstyrkens færdigheder. I forbindelse hermed ser EØSU frem til resultatet af forhandlingerne mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter om rammeaftalen vedrørende digitalisering.

Begrundelse

De foreslåede ændringer har til formål at understrege betydningen af medarbejderindflydelse i forbindelse med indførelsen af nye teknologier.

Afstemningsresultat

For	46
Imod	118
Hverken for eller imod	4

Punkt 3.3.3

Ændres som følger:

3.3.3.

EØSU støtter udviklingen — inden for rammerne af den sociale dialog på de rette nationale niveauer og EU-niveauer — af egnede foranstaltninger til en »retfærdig omstilling«, hvorved der indføres såvel foranstaltninger og tiltag med henblik på at befordre forandringer forvalte, ændre og give som passende minimumsbeskyttelse i tilfælde af omorganisering af arbejdspladser eller kollektive afskedigelser, som skyldes omstillinger (som følge af teknologi, demografi, globalisering, klimaforandringer eller den cirkulære økonomi), herunder støtte retten til at deltage i overenskomstforhandlinger, for at foregribelse af ændringer og ydelse af støtte til berørte arbejdstagere (direktivet vedrørende kollektive afskedigelser (20)). EØSU ser endvidere frem til medlovgivernes vedtagelse af Globaliseringsfonden.

Begrundelse

Henvisninger til »retten til at deltage i overenskomstforhandlinger« og »direktivet vedrørende kollektive afskedigelser« bør slettes, da en tekst om EØSU's syn på gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fremhæve aspekter, som medlemsstaterne bør tage hensyn til i deres indsats for at udvikle deres arbejdsmarkeder og/eller sociale beskyttelsessystemer.

Afstemningsresultat

For	49
Imod	109
Hverken for eller imod	1

Punkt 3.3.4

Ændres som følger:

3.3.4

Medarbejderinddragelse i virksomhedsledelsen som led i retten til information og høring bør evalueres i lyset af tilpasses de nye retlige rammer for ikkefinansielle oplysninger (21), og det bør sikres, at der udvises den fornødne omhu i henhold til kravene om ansvarlighed fra virksomhedernes side.

Begrundelse

Ændringen foreslås for at holde teksten på et mere generelt plan. Det er for tidligt at tale om en tilpasning af de nye retlige rammer for ikkefinansielle oplysninger.

Afstemningsresultat

For	49
Imod	114
Hverken for eller imod	1

Punkt 3.3.5

Ændres som følger:

3.3.5.

EØSU mener, at det med henblik på at forebygge fattigdom blandt lønmodtagere vil være nyttigt at fastsætte benchmarks, som kan hjælpe med at vurdere de lave lønningers tilstrækkelighed, herunder ved at fremme analyser og udveksling af god praksis gennem de tilgængelige gensidige læringsprocesser og ved at indføre fælles standarder for fastsættelse af gennemsigtige og forudsigelige mindstelønninger, der hvor de findes, og arbejdsmarkedets parter ønsker dem.

Begrundelse

Indførelse af fælles standarder for fastsættelse af mindstelønninger er hverken ønskværdigt eller acceptabelt, da lønninger skal drøftes på nationalt plan.

Afstemningsresultat

For	51
Imod	114
Hverken for eller imod	2

Punkt 3.4.6

Ændres som følger:

3.4.6.

Der er ligeledes akut behov for at forstærke medlemsstaternes kapacitet til at aktivere sociale overførsler eller andre foranstaltninger for at opfylde menneskers grundlæggende behov fra fødsel til alderdom. Dette indebærer:

—	også på europæisk niveau at støtte og styrke medlemsstaternes bestræbelser på at udvikle og ajourføre vedtagelse af et europæisk rammedirektiv om en minimumsindkomstordning for at dæmme op for fattigdom og fremme et inkluderende arbejdsmarked (22)

—	udforskning af muligheden for at fastsætte udvikle fælles principper minimumsstandarder på området for arbejdsløshedsforsikring i EU-medlemsstaterne (23)

—	sikring af handicappedes adgang til sociale og politiske hverv

—	genbehandling af formlen for »udgifter som følge af aldring« og omdannelse af denne til et koncept om »værdig aldring«, som sætter tilstrækkeligheden af pensioner, sundhedstjenester og langtidspleje i centrum for den økonomiske forvaltning uden at glemme fokus på pensionssystemernes bæredygtighed

—	oprettelse af specifikke programmer for offentligt ejet lejeboligbyggeri og for adgang til boliger til fordel for lavindkomsthusstande

—	investering i børnepasningsfaciliteter til direkte fordel for børn og vanskeligt stillede unge. EØSU hilser Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag om at indføre en børnegaranti velkommen

—	oprettelse af et egentligt europæisk læringsområde, fremme sikring af adgangen til kvalitetsundervisning for alle samt og udvidelse af ungdomsgarantien.

Begrundelse

Eftersom formålet med den europæiske søjle for sociale rettigheder er at vejlede medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af deres sociale systemer, bør dette være fremhævet i første led vedrørende minimumsindkomster. Desuden har den udtalelse, der henvises til, en modudtalelse som bilag, hvori der gives udtryk for et andet synspunkt.

Da der ikke foreligger noget konkret forslag fra Kommissionen om børnegarantien, er det for tidligt at udtrykke støtte hertil.

Der bør ligeledes henvises til behovet for at oprette et egentligt europæisk læringsområde.

Afstemningsresultat

For	51
Imod	112
Hverken for eller imod	2

Punkt 1.1

Ændres som følger:

1.1.

En realistisk fremtid for Den Europæiske Union kan efter EØSU's opfattelse kun baseres på et sundt økonomisk fundament i kombination med en stærk social dimension (24), og EØSU har konsekvent slået til lyd for opadgående konvergens, når det gælder beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, og en mere effektiv socialpolitik på både EU-niveau og medlemsstatsniveau (25). Den europæiske sociale model bør også styrkes og opdateres som en international reference. En effektiv gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (EPSR) fra 2017 bekræfter, at der stadig er et fælles engagement i den europæiske sociale model inden for rammerne af en ny socialt inkluderende strategi.

Begrundelse

Det, der er relevant for en stærk social dimension, er opadgående konvergens, når det gælder beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, da det er resultaterne, som afgør, hvorvidt de politiske valg, der er blevet truffet, har været vellykkede. Det præciseres også i præamblen til den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor det af punkt 12 fremgår, at »Den europæiske søjle for sociale rettigheder har til formål at tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater som svar på nuværende og fremtidige udfordringer (…).«

Afstemningsresultat

For	47
Imod	116
Hverken for eller imod	1

Punkt 1.3

Punktet udgår.

1.3.

Den europæiske lovgivning bør fastsætte en ramme med generelle fælles standarder på relevante områder, som respekterer den særlige situation i de enkelte medlemsstater og de enkelte sociale systemer og anerkender, at borgerne skal have reelle sociale rettigheder, som kan håndhæves, både på EU-niveau og nationalt niveau. Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, ved at man anvender den horisontale klausul (26).

Begrundelse

Gives mundtligt.

Afstemningsresultat

For	48
Imod	123
Hverken for eller imod	5

Punkt 1.3

Ændres som følger:

1.3.

Den europæiske lovgivning bør fastsætte en ramme med generelle fælles sigte på realistiske standarder på relevante områder, som respekterer den særlige situation i de enkelte medlemsstater og de enkelte sociale systemer og anerkender, at borgerne skal have reelle sociale rettigheder, som kan håndhæves, både på EU-niveau og nationalt niveau. Søjlens mål bør respekteres inden for alle EU's politikområder, ved at man anvender den horisontale klausul (27).

Begrundelse

Når målet er at respektere mangfoldigheden i medlemsstaterne i forbindelse med det sociale system, kan der ikke kræves generelle eller fælles standarder.

Afstemningsresultat

For	48
Imod	120
Hverken for eller imod	4

Punkt 1.4

Ændres som følger:

1.4.

EPSR gennemføres i øjeblikket via lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, gennem målrettet finansiering og ændringer i processen for det europæiske semester, som bør målrettes mod at udløse opadgående konvergens, når det gælder beskæftigelse og sociale resultater, og samtidig tilstræbe gennemførlige standarder og fastsætte sociale minimumsstandarder for at skabe lige vilkår.

Begrundelse

Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør resultere i opadgående konvergens af beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, da det er resultaterne, der afgør, om de politiske valg har været vellykkede. Det præciseres også i præamblen til den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor det af punkt 12 fremgår, at »Den europæiske søjle for sociale rettigheder har til formål at tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater som svar på nuværende og fremtidige udfordringer (…).«

Afstemningsresultat

For	47
Imod	116
Hverken for eller imod	1

Nyt punkt efter det nuværende punkt 1.4

Tilføjelse af et nyt punkt efter det nuværende punkt 1.4:

Udgangspunktet må være, at spørgsmål, der mangler en klar tværnational dimension, bør behandles på nationalt plan. EU's vigtigste rolle bør være at tilvejebringe incitamenter, information og knowhow, således at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan udforme, gennemføre og evaluere politikker, der tager fat på de strukturelle arbejdsmarkedsudfordringer, de står over for.

Begrundelse

Gives mundtligt.

Afstemningsresultat

For	49
Imod	113
Hverken for eller imod	3

Nyt punkt efter det nuværende punkt 1.4

Tilføjelse af et nyt punkt efter det nuværende punkt 1.4:

Det er afgørende, at der er synergi mellem EU's og de nationale socialpolitikker og -tiltag. Da EU's sociale model er baseret på forskellige nationale modeller, som skal bevares, er EU nødt til at respektere de nationale kompetencer og mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale systemer, som er baseret på dybt rodfæstede politiske valg og samfundsmodeller. EU's vigtigste opgave bør derfor være at tilvejebringe de bedst mulige vilkår for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter og støtte dem i deres bestræbelser på at indføre identificerede reformer.

Begrundelse

Det er nødvendigt at understrege vigtigheden af synergi mellem EU's og de nationale socialpolitikker og -tiltag, herunder i teksten til konklusioner og anbefalinger. Præamblen til den europæiske søjle for sociale rettigheder fastslår klart »At opnå resultater med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder er en fælles politisk forpligtelse og et fælles politisk ansvar. (…).« Desuden henviser præamblen eksplicit til behovet for at respektere kompetencefordelingen og tage behørigt hensyn til forskellige socioøkonomiske miljøer og de nationale systemers forskelligartede karakter, herunder arbejdsmarkedsparternes rolle, samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Afstemningsresultat

For	45
Imod	116
Hverken for eller imod	4

Punkt 1.7

Ændres som følger:

1.7.

Gennemførelsen af EPSR kræver et solidt budgetgrundlag og investeringer på EU- og medlemsstatsniveau gennem passende finansiering i FFR ved hjælp af en »gylden regel« for offentlige investeringer med et socialt formål og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som tydeligere kan målrettes EPSR, tillige med hensigtsmæssige skattepolitikker (28). Som EØSU tidligere har gjort opmærksom på, vil finansieringen af gennemførelsen af den sociale søjle også i høj grad afhænge af de ressourcer, der er til rådighed på medlemsstatsniveau. Det vil kræve midler fra de offentlige budgetter til investeringer og også til de løbende udgifter til de kommende års aktiviteter. EU's budget- og gældsregler kan lægge grænser for dette. Som EØSU allerede har understreget ved gentagne lejligheder, bør der ses på mulighederne for at øge fleksibiliteten inden for disse regler, f.eks. med en »gylden regel«, der muliggør offentlige investeringer med et socialt mål med henblik på at opfylde målene for den sociale søjle (29).

Begrundelse

Det er vigtigt at bruge den nøjagtige ordlyd i udtalelsen for at sikre en bedre balance i teksten.

Afstemningsresultat

For	55
Imod	112
Hverken for eller imod	4

Punkt 1.9

Ændres som følger:

1.9.

En ny europæisk semesterproces cyklus bør opfylde sociale målsætninger inden for rammerne af en overordnet overvågning af sociale ubalancer, der gennemføres som led i processen, og der bør indføres nye målbare indikatorer sammen med målrettede sociale landespecifikke henstillinger.

Begrundelse

Det er unødvendigt at tale om et »nyt« europæisk semester, da det europæiske semester blev indført allerede i 2010. Man bør snarere henvise til den nye europæiske semestercyklus. Dertil kommer, at der ikke er nogen grund til at efterlyse et »nyt« europæisk semester, idet hele indsatsen bør fokusere på at sikre, at det eksisterende europæiske semester fungerer effektivt og er resultatorienteret. EPSR omfatter en »social resultattavle«, der holder øje med tendenser og resultater i EU-landene på tre områder, der er relateret til søjlens principper. Resultattavlen bidrager til det europæiske semesters samordning af de økonomiske politikker og tjener til at vurdere fremskridtene i retning af en social topkarakter for EU som helhed. Dette betyder, at der finder en omfattende overvågning sted.

Afstemningsresultat

For	49
Imod	117
Hverken for eller imod	4

Punkt 1.10

Ændres som følger:

1.10.

Man bør fremme en L løbende overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med obligatorisk løbende høring af sociale aktører, som EØSU kunne bistå bør fremmes. EØSU foreslår, at der oprettes et EU-forum for socialpolitik, der er knyttet til semesterprocessen.

Begrundelse

Betydningen af ordet »bindende« er uklar i denne sammenhæng, og det bør erstattes med »løbende«. Det er på ingen måde klart, hvad der menes med henvisningen til »et EU-forum for socialpolitik«. Der er ingen grund til at oprette nye instrumenter/platforme, og henvisningen til forummet bør udgå. Det, der er vigtigt, er høring og inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med gennemførelsen af EPSR.

Afstemningsresultat

For	52
Imod	114
Hverken for eller imod	3

Punkt 1.11

Ændres som følger:

1.11.

EØSU har allerede givet udtryk for sin overbevisning om, at en klar køreplan for gennemførelsen af EPSR vil bidrage til at fremme konvergens og til at opfylde dens mål (30) . EØSU har også efterlyst en tydelig og velkoordineret køreplan, hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen og håndhævelsen af eksisterende sociale rettigheder og principper standarder . Først og fremmest bør man behandle grundlæggende behov og rettigheder, navnlig for sårbare grupper, forskelle når det gælder muligheder, indkomst og formue internt i og mellem medlemsstaterne, inkluderende politikker og ordentlige forhold for offentlige tjenester, tjenester uden profit for øje samt sociale virksomheder.

Begrundelse

Vi foreslår at anvende den nøjagtige ordlyd fra udtalelse SOC/564. Listen over emner, der bør håndteres som en prioritet, bør ikke indeholde spørgsmål, der ikke er omfattet af søjlens principper (f.eks. forskelle i indkomst og formue inden for de enkelte medlemsstater eller mellem forskellige medlemsstater).

Afstemningsresultat

For	50
Imod	113
Hverken for eller imod	4

---

(1)   EUT C 440 af 6.12.2018, s. 28 , punkt 3.3.

(2)   EUT C 440 af 6.12.2018, s. 28, punkt 3.3.

(3)   EUT C 13 af 15.1 2016, s. 40

(4)  European Social Dialogue, Work Programme 2019-2021.

(5)   https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/european_pillar_one_year_on.pdf

(6)   OJ C 81 af 2.3.2018, s. 145, punkt 8.3 og 1.3.

(7)   EUT C 177 af 18.5.2016, s. 35 .

(8)   EUT C 227 af 28.6.2018, s. 1, punkt 1.8 og 3.6; EUT C 327 af 12.11.2013, s. 11; Årlig vækstundersøgelse 2018, punkt 1.4, endnu ikke offentliggjort; EUT C 226 af 16.7.2014, p. 21; og EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 3.14 og EUT C 190 af 5.6.2019, s. 24, punkt 1.8.

(9)   EUT C 177 af 18.5.2016, s. 35 .

(10)   EUT C 227 af 28.6.2018, s. 1, punkt 1.6, Den økonomiske politik i euroområdet 2018, punkt 1.8 og 3.6, EUT C 327 af 12.11.2013, s. 11, punkt 1.4, EUT C 226 af 16.7.2014, s. 21.

(11)   EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 1.5.

(12)   EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 1.6.

(13)   EUT C 125 af 21.4 2017, s. 10 .

(14)   EUT C 240 af 16.7.2019, s. 3, punkt 1.3.

(15)  Den fælles erklæring »Gender Equality as a Priority of the European Union today and in the future«, som blev underskrevet ved det uformelle møde mellem EU's ligestillingsministre den 12. oktober 2018 i Wien.

(16)   EUT C 110 af 22.3.2019, s. 26, punkt 3.1.1 og 3.1.3.

(17)  EØSU har vedtaget en udtalelse specifikt om offentlige arbejdsformidlinger, EUT C 353 af 18.10.2019, s. 46 .

(18)   EUT C 353 af 18.10.2019, s. 46.

(19)   EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8, punkt 4.10.

(20)   Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser ( EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16 ).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner ( EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1 )

(22)   EUT C 190 af 5.6.2019, s. 1 .

(23)   EØSU er i færd med at udarbejde en udtalelse, SOC/583 om »Fælles minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikring i EU's medlemsstater«.

(24)   EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145 , punkt 1.2 og 2.2.

(25)  Se f.eks. udvalgets udtalelser EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40 , EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145 og EUT C 440 af 6.12.2018, s. 135 .

(26)   Artikel 9 i EUF-traktaten.

(27)  Artikel 9 i EUF-traktaten.

(28)   EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1 , punkt 1.5 og 1.6.

(29)   EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, punkt 3.1.4 (og henvisninger i dette punkt).

(30)   EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145, punkt 8.3.