Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om transport, energi og tjenesteydelser af almen interesse som drivkraft for bæredygtig vækst i EU ved hjælp af den digitale revolution

(initiativudtalelse)

(2019/C 353/13)

Ordfører: Alberto MAZZOLA

Medordfører: Evangelia KEKELEKI

Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	3.7.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.7.2019
Plenarforsamling nr.	545
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	183/13/19

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU mener, at velfungerende europæiske systemer for transport, energi og tjenesteydelser af almen interesse er af afgørende betydning for et fuldt integreret kontinent, som tackler de globale udfordringer, der er forbundet med bæredygtig, konkurrencedygtig vækst i et moderne, digitaliseret og intelligent miljø, hvor økonomisk vækst, velstand, beskæftigelsesmuligheder, fattigdom, ulighed, klima, fred og retfærdighed kan håndteres som påkrævet i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling. EØSU mener, at den aktive deltagelse og inddragelse af EU-borgerne — som iværksættere, producenter, arbejdstagere, forbrugere, prosumenter, investorer og slutbrugere — skal være en central del af de politiske løsningsmodeller og tiltag.

1.2.

EØSU er overbevist om, at gennemførelsen af EU's indre marked fortsat udgør det vigtigste element til at øge EU's vækst på det digitale område. EØSU opfordrer Kommissionen til at håndhæve den vedtagne lovgivning og kontrollere, at den gennemføres korrekt, både hvad angår virksomheder og forbrugere, og til at revidere hvidbogen om det indre marked for — med henblik på at opnå stærkere virksomheder og øget arbejdstager- og forbrugerbeskyttelse — at udarbejde en strategi for gennemførelse af det indre marked senest i 2025, som omfatter nye fuldt sammenkoblede og interoperable intelligente europæiske transport- og energisystemer samt tjenesteydelser af almen interesse.

1.3.

EØSU anbefaler, at der udvikles lovgivningsmæssige rammer, som fremmer konkurrence og innovation og giver borgere og virksomheder tillid til og indblik i fordelene ved digital teknologi inden for transport, energi og tjenesteydelser af almen interesse for borgere, forbrugere, virksomheder og arbejdstagere, og for alle disse samlet i én enkelt »e-person«. EØSU foreslår, at man bevæger sig fra begrebet dataejerskab til en definition af datarettigheder for personer og juridiske enheder. Forbrugerne bør have kontrol over data, der produceres af opkoblede apparater, således at deres privatliv beskyttes.

1.4.

Den fri udveksling af data er yderst vigtig. EØSU efterlyser derfor effektive løsninger, der kommer problemerne i forbindelse med tilgængelighed, interoperabilitet og overførsel af data til livs, samtidig med at der sikres tilstrækkelig databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, fair konkurrence og flere valgmuligheder for forbrugerne. Der skal gælde samme betingelser for offentlige og private virksomheder i henhold til princippet om gensidighed i forbindelse med udveksling af data og kompensation for udgifter.

1.5.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevilge tilstrækkelige midler og beføjelser til effektiv kontrol med og håndhævelse af den gældende lovgivning. Derudover opfordrer EØSU medlemsstaterne til hurtigt at vedtage Kommissionens forslag om en EU-ordning for kollektive retsmidler. Det skal sikres, at kun velbegrundede sager behandles for at undgå overdreven brug af retsprocedurer.

1.6.

EØSU har en klar holdning til spørgsmålet om, i hvilket omfang det er etisk acceptabelt at uddelegere ansvaret for at træffe valg til systemer baseret på kunstig intelligens (AI): Alle automatiserede systemer skal, uanset hvor komplekse de er, fungere efter princippet om, at mennesket kontrollerer maskinen.

1.7.

EØSU opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for og præcisere databeskyttelsesforordningen (GDPR) med henblik på at opnå ensartet håndhævelse og et højt data- og forbrugerbeskyttelsesniveau for bl.a. internetforbundne og selvkørende biler. Desuden bør produktansvars- og forsikringsreglerne revideres for at tilpasse dem til en situation, hvor beslutninger i stadig større grad træffes af software. Cybersikkerhed er helt afgørende for at garantere en sikker og acceptabel omstilling.

1.8.

Af hensyn til forskning og innovation i institutioner og virksomheder i EU opfordrer EØSU på det kraftigste Kommissionen til at udvikle en passende ramme for digitaliserede nationale sundhedssystemer med henblik på at dele EU-borgernes sundhedsoplysninger i overensstemmelse med GDPR., dvs. under strenge betingelser vedrørende privatlivets fred og anonymitet.

1.9.

Eftersom 5G vil give mobil- og internetteknologien status som en almen teknologi , hvilket i høj grad vil bidrage til den industrielle omstillingsproces, der revolutionerer den økonomiske struktur indefra, ødelægger den gamle struktur og skaber en ny, opfordrer EØSU EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fuldføre det digitale indre marked og i den forbindelse udvikle kapacitet til at integrere og anvende 5G-tjenester med henblik på at forsvare og forbedre konkurrenceevnen i de europæiske industrier, f.eks. transport- og bilindustrien og industrierne for energi, kemikalier, lægemidler, fremstilling, herunder SMV'er, og den finansielle sektor, hvor Europa er førende på verdensplan.

1.10.

EØSU opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge fremskridtene i udbredelsen og den reelle anvendelse af 5G og anmoder medlemsstaterne om at fremskynde processen yderligere. EØSU foreslår, at der indføres en EU-politik, der foreskriver, at hvert land skal have mindst to leverandører, heraf mindst én europæisk.

1.11.

For at kunne vurdere de potentielle risici ved elektromagnetisk stråling for menneskers sundhed og miljøet anmoder EØSU derudover Kommissionen om at sørge for, at der foretages en undersøgelse af de biologiske virkninger af 5G-strålingen.

1.12.

EØSU påpeger, at en digital omstilling af de europæiske energi- og transportsystemer kræver nye kvalifikationer hos arbejdstagerne på alle niveauer, og understreger, at der er behov for stærkere forbindelser mellem uddannelsesudbyderne og industrien for at fremme solide mekanismer til forbedring af de digitale færdigheder og den digitale kapacitet gennem hele livet samt permanent uddannelse. Den Europæiske Socialfond skal medvirke til dette. Undervisning og uddannelse er også nødvendig for, at borgerne og forbrugerne ikke udelukkes fra det digitale marked på grund af manglende adgang til det elektroniske kommunikationsnet eller manglende digitale færdigheder. Efter EØSU's mening er det nødvendigt at forbedre cyberhygiejnen, bl.a. via bevidstgørelseskampagner rettet mod enkeltpersoner og virksomheder (1).

1.13.

Af hensyn til planlægningen af omstillingen til nul- og lavemissionsmobilitet gør EØSU sig til fortaler for en integreret og systemisk teknologineutral tilgang, lav-og nulemissionskøretøjer og -infrastruktur, en gradvis langsigtet omstilling til alternative og kulstofneutrale brændstoffer, øget effektivitet i lighed med SES ved bedst muligt at udnytte de digitale teknologier, som det var tilfældet med det europæiske system til styring af jernbanetrafikken (ERTMS), intelligent prissætning og yderligere fremme af integrationen mellem de forskellige transportformer og omstillingen til mere bæredygtige transportformer samt for handlekraftige borgere med stadig bedre forbindelser, som gør det muligt at vælge »mobilitet som en tjeneste«.

1.14.

EØSU mener, at energisektorens bidrag til dekarbonisering bør kanaliseres via forskellige tiltag:

—	udbredelse af nye nøgleteknologier for at opnå en klimaneutral, energieffektiv og cirkulær økonomi

—	fokus på intelligente net med henblik på at integrere og optimere anvendelsen af forskellige vedvarende energikilder

—	rene teknologier i forbindelse med produktion, lagring, transmission, distribution og forbrug af energi, fleksibelt elforbrug, energieffektivitet, bygninger og mikrokraftvarmeproduktion

—	en særlig strategi for energiintensive industrier og regioner

—	et mere robust emissionshandelssystem

—	stærkere redskaber til sikkerhed og cybersikkerhed for strukturer og netværk.

1.15.

EØSU fremhæver følgende:

—	store indbyrdes forbundne europæiske energi-, transport- og kommunikationsinfrastrukturer er de vigtigste knudepunkter for det indre marked og er nødvendige, hvis EU fortsat skal være på forkant med de globale fremskridt og den globale konkurrence

—	prioriteringen på transportområdet af færdiggørelsen af TEN-T-nettet kræver investeringer på ca. 500 mia. EUR alene til hovednettet senest i 2030

—	de nødvendige investeringer i 5G, som vil blive foretaget af markedsaktører i Europa, vurderes til 60-100 mia. EUR årligt i de kommende fem år. Dækning i landdistrikterne vil kræve investeringer på op til 127 mia. EUR

—	en drivhusgasneutral økonomi kræver yderligere investeringer i størrelsesordenen af 175-290 mia. EUR om året, for at nå et samlet beløb på 520-575 mia. EUR på energiområdet og omkring 850-900 mia. EUR på transportområdet.

1.16.

For at finansiere sådanne enorme investeringer på ca. 9-10 % af EU's BNP, overvejende fra den private sektor og i høj grad supplerende, anbefaler EØSU, at der skabes et investeringsvenligt klima, blandt andet med gennemførelsen af »golden investment rule« og nye finansielle ordninger via samhørighedsinstrumenterne, EIB, Connecting Europe-faciliteten og InvestEU, Horisont Europa samt offentlige og private fælles initiativer. EØSU håber, at de offentlige og private investorer kan påtage sig disse investeringer, og anbefaler derfor, at de administrative procedurer forenkles, at midler og finansiering udvides, at negative og positive eksterne virkninger internaliseres, og at der skabes et investeringsvenligt klima. Det igangværende arbejde med at udvikle et EU-klassificeringssystem for grønnere finansiering er et vigtigt skridt i den forbindelse.

1.17.

EØSU er imidlertid fuldstændig overbevist om, at kun et politisk og socialt kompromis baseret på en fælles systemisk vision med en klar opfyldelse af verificerbare delmål på kort og mellemlang sigt vil sikre accept af en så enorm finansiering fra private investorer og så enorme offentlige investeringer finansieret af EU's skatteydere.

2. Tværgående udfordringer

2.1.

Målene for bæredygtig udvikling er en opfordring fra alle lande til handling med det formål at opnå en bedre og mere bæredygtig fremtid for alle. Målene omhandler de globale udfordringer, vi står over for, bl.a. i forbindelse med økonomisk vækst, velstand, fattigdom, ulighed, klima, beskæftigelsesmuligheder samt fred og retfærdighed. Målene for bæredygtig udvikling er også en indtrængende opfordring til at føre verden i en mere bæredygtig retning. Digitaliseringen er tæt forbundet med målene for bæredygtig udvikling, eftersom den fremmer disse mål ved at styrke industrien, innovationen, infrastrukturen og samfundet som helhed. Der er klare beviser for en positiv sammenhæng mellem digitalisering og opfyldelse af mange mål for bæredygtig udvikling.

2.2.

EØSU mener, at Europa skal være åbent for udvikling og indførelse af nye forretningsmodeller baseret på digitale platforme, forudsat at gennemsigtigheden og de sociale klausuler bevares.

2.3.

Et stadigt stigende antal mennesker har adgang til digitale teknologier, men der er stadig en kløft i brugen af digitale teknologier, eftersom nogle personer ikke har adgang til dem og nogle personer i højere grad end andre er i stand til at udnytte den digitale omstilling til at skabe sig et bedre liv.

2.4.

Den digitale omstilling af den europæiske økonomi kræver nye færdigheder på alle niveauer. I mange medlemsstater mangler der et samspil mellem uddannelsesudbyderne og industrien, selv om udviklingen kræver større samarbejde for at forhindre, at der opstår mangel på kvalifikationer og manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer. Løbende undervisning og uddannelse og livslang læring er afgørende for, at arbejdstagerne kan tilpasse sig arbejdspladsernes omstilling og for at fremme faglig udvikling. Undervisning og uddannelse — også via forskningsprojekter — er et vigtigt middel til at fremme talenter og skabe færdigheder på højt niveau, så EU kan forblive konkurrencedygtigt.

2.5.

EØSU mener desuden, at EU og medlemsstaterne skal støtte arbejdstagere, der risikerer at miste deres arbejde som følge af omstillingen, både på det digitale område og på energiområdet. I denne henseende opfordrer EØSU Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at sikre, at Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen udformes på en hensigtsmæssig måde og bevilges tilstrækkelige midler til at klare disse udfordringer.

2.6.

Den fri udveksling af data er yderst vigtig. EØSU efterlyser derfor effektive løsninger, der eliminerer problemerne i forbindelse med tilgængelighed, interoperabilitet og overførsel af data, samtidig med at der sikres tilstrækkelig databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred. Samme betingelser skal gælde for offentlige og private virksomheder i henhold til princippet om gensidighed i forbindelse med udveksling af data og kompensation for udgifter.

2.7.

EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre retfærdige konkurrencevilkår og valgfrihed for forbrugerne med hensyn til adgang til data. I bilindustrien vil en rimelig adgang til data i køretøjer være afgørende for at sikre, at forbrugerne har adgang til konkurrencedygtige, bekvemme og innovative mobilitetstjenester. EØSU anbefaler, at Kommissionen udstikker retningslinjer for, hvordan GDPR og bestemmelserne om privatlivets fred finder anvendelse på opkoblede og selvkørende køretøjer. Der kan opstå lignende udfordringer inden for offentlig transport i forbindelse med »Mobility-as-a-Service« (MaaS).

2.8.

EØSU opfordrer desuden Kommissionen til at revidere produktansvars- og forsikringsreglerne for at tilpasse dem til en situation, hvor beslutningerne i stigende grad træffes af software. Principperne om konstruktionssikkerhed som standard bør systematisk finde anvendelse for at øge tilliden til indførelsen af disse teknologier.

2.9.

Cybersikkerhed er helt afgørende for at garantere en sikker omstilling. Det er nødvendigt, at der på EU-niveau fuldt ud tages hånd om udfordringerne i vigtige sektorer ved at fremme den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed spiller med henblik på at mindske risikoen for svage led i det stadig mere sammenkoblede europæiske net. I den henseende bifalder EØSU især arbejdet i det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E).

2.10.

Store mængder data genereres af sensorer og af den gradvise indførelse af intelligente målere. Disse data skal behandles og gøres tilgængelige af de relevante interessenter på en sikker og gennemsigtig måde, som beskytter de individuelle frihedsrettigheder. EØSU understreger, at der ligger et betydeligt potentiale i intelligente teknologier, men at der samtidig er tale om teknologier, som udgør en prøve for veletablerede principper inden for forbrugerbeskyttelse, såsom privatlivets fred, ansvar og sikkerhed, og indsatsen for at bekæmpe energifattigdom. For så vidt angår data, skal tilsynsmyndighederne finde en tilgang, hvor forbrugerne altid har adgang til og kontrol med de data, som de frembringer, og som fremmer konkurrencen og sikrer innovative tjenester.

2.11.

Kunstig intelligens er i færd med at forandre alle sektorer og er årsag til en række udfordringer. Der er f.eks. behov for garantier hvad angår gennemsigtigheden i automatiske beslutningsprocesser og forebyggelse af forskelsbehandling af forbrugere.

2.12.

Forbrugerne skal også have adgang til enkle og standardiserede produkter. Det gælder især forbrugere, der ikke er eksperter, ældre forbrugere og alle, der befinder sig i en sårbar situation.

3. Transport

3.1.

I EU's indre marked tegner transportsektoren sig for 6,3 % af EU's BNP og beskæftiger direkte omkring 13 millioner personer i EU, hvilket er over 7 % af den samlede EU-beskæftigelse, hvoraf ca. 2,3 millioner arbejder i bilindustrien.

3.1.1.

Transportområdet er en vigtig katalysator for flere af målene for bæredygtig udvikling i forhold til økonomisk udvikling, industri og SMV'er samt handel og investeringer. Samtidig er det for transporten også svært at opfylde mål nr. 2 for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen (2).

3.1.2.

Den politiske beslutningstagning på transportområdet skal have fokus på gennemførelse af et retfærdigt, effektivt og fuldt digitaliseret indre marked, der skaber konkrete fordele for alle. I dag er det indre marked stadig et kludetæppe, også hvad angår international konkurrence. Transportsektoren har endvidere en vigtig funktion som en af de vigtigste katalysatorer for det indre marked som helhed.

3.1.3.

Inden for vejtransport er der endnu ikke fundet en passende balance i hele EU mellem liberalisering og sociale klausuler for chauffører til trods for de ændringer i vejtransportlovgivningen, der blev foreslået for nylig (3). Den manglende håndhævelse anerkendes i dag som det største problem inden for vejtransport, samtidig med at der er brug for ca. 20 % flere chauffører.

3.1.4.

EU's jernbanegodstransport, som blev liberaliseret i 2007, er endnu ikke interoperabel, selv om 50 % af trafikken er international. Passagertilfredsheden bør forbedres yderligere. ERTMS bør være omdrejningspunktet for EU-strategien for digitale jernbaner, således at fordelene derved kan blive omsat til praksis (f.eks. teknisk og driftsmæssig harmonisering, øget netværkskapacitet, forbedret pålidelighed, mindre vedligeholdelsesomkostninger, automatisk styring af togdriften osv.).

3.1.5.

Inden for luftfarten fungerer markederne mere effektivt. Siden liberaliseringen er billetpriserne faldet med en faktor på 10, og antallet af ruter er syvdoblet, men omkostningerne til infrastruktur og service er blevet fordoblet. Med hensyn til de forskellige ansættelsesformer for luftfartspersonalet findes der fortsat et stort antal problemer og usikkerhedsmomenter, som i visse tilfælde hænger sammen med en praksis, der udgør brud på eller omgåelse af den gældende lovgivning. Med hensyn til større effektivitet bør det fælles europæiske luftrum gennemføres fuldt ud, hvilket vil resultere i flere direkte flyveruter, kortere rejsetid og en reduktion på ca. 10 % i CO2-udledningen. Rådet bør ophøre med at blokere for gennemførelsen. EØSU opfordrer til, at Rådet hurtigt vedtager den reviderede forordning om flypassagerers rettigheder, da klarere regler er en nødvendighed for at reducere antallet af retssager markant.

3.1.6.

Forordningen om havnetjenester, der blev vedtaget for nylig, giver endelig havne og deres interessenter solide, men fleksible lovgivningsmæssige rammer sammen med den generelle gruppefritagelse for havne.

3.2. Dekarbonisering og nulemissioner

3.2.1.

Transportsektorens energibehov dækkes for 94 %'s vedkommende stadig af olie. Vejtransport tegner sig for omkring 73 %. Transportsektoren er den eneste EU-industri, hvis CO2-emissioner er steget siden 1990.

3.2.2.

I 2018 fremlagde Kommissionen sin 2050-vision for en klimaneutral fremtid. Omfattende emissionsreduktioner vil kræve en integreret systemtilgang, herunder fremme af i) køretøjers generelle effektivitet, lav- og nulemissionskøretøjer og -infrastruktur, ii) en omstilling i 2050 til alternative kulstofneutrale brændstoffer til transport, iii) øget effektivitet i transportsystemet — ved bedst mulig udnyttelse af de digitale teknologier og intelligent prissætning og ved yderligere at fremme integrationen mellem forskellige transportformer og skiftet til mere bæredygtige transportformer med tilstrækkelige midler til omstillingen og ved at udvide det offentlige transportnet i såvel by- som landområder. Omstillingen til en grønnere økonomi er imidlertid et vanskeligt og smertefuldt skridt (4).

3.2.3.

Nedbringelse af transportsektorens CO2-emissioner med 100 % senest i 2050 vurderes at kræve investeringer på omkring 800 mia. EUR om året, der primært skal finansieres af den private sektor (5). En robust lovgivningsmæssig ramme for bæredygtig finansiering er nødvendig for at fremme disse investeringer.

3.2.4.

For så vidt angår en teknologineutral tilgang ønsker EØSU at understrege, at andre fremdriftsteknologier end elektricitet, f.eks. brint og fuldstændigt fossilfri flydende brændstoffer såsom HVO100, også skaber store muligheder for ren mobilitet (6). En omstilling i retning mod offentlig transport vil også bidrage aktivt til at beskytte klimaet. Fremstilling af elektriske batterier får betydning for energiuafhængigheden.

3.2.5.

EØSU er enig i, at gennemførelsen af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) mål for skibsfarten bør anerkendes som førsteprioritet for sektoren med 2023 som milepæl for et gennembrud i indførelsen af foranstaltninger til at nedbringe emissionerne og udstikke kursen for brændstoffer fremover.

3.2.6.

Investeringer i rene og alternative brændstofinfrastrukturer er tids- og omkostningskrævende uanset transportform og bør ledsages af matchende incitamenter til at benytte den påtænkte infrastruktur, først og fremmest ved at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for brugerne via åbne platforme.

3.3. Nul trafikdræbte, selvkørende køretøjer, mobilitet som en tjenesteydelse

3.3.1.

Menneskelige fejl er årsagen til 95 % af alle trafikuheld på Europas veje. I 2017 mistede over 25 300 mennesker livet, og 1,2 millioner blev kvæstet med udgifter forbundet med ulykker til et beløb på 120 mia. EUR om året.

3.3.2.

Landtransportteknologi vil sandsynligvis blive revolutioneret af digitalisering og automatisering. EØSU konstaterer, at denne nye teknologi vil kunne effektivisere transportmarkedet og tillige tilvejebringe analysedata, som kan bidrage til kontrol med og håndhævelse af den eksisterende lovgivning og beskyttelse af menneskerettighederne og de sociale rettigheder.

3.3.3.

Digitalisering bliver også bestemmende for udviklingen af nye markedsmodeller, herunder forskellige typer platforme og deleøkonomien, som langt fra er færdigudviklet og sandsynligvis ikke vil nå ud til landdistrikter, hvor der ikke er adgang til offentlig transport. EØSU opfordrer Kommissionen til at garantere sikkerheden ved fælles transportmidler, i første omgang elektriske løbehjul.

3.3.4.

Ved at indføre automatiserede køresystemer bør det være muligt at nedbringe antallet af trafikdræbte betydeligt eller endda helt undgå trafikuheld med dødelig udgang. Efter EØSU's mening vil førerløse biler dog først blive accepteret, når passagersikkerheden er den samme som ved andre passagertransportsystemer som tog og store luftfartøjer. EØSU konstaterer, at nogle problematiske områder kan udgøre hindringer for den offentlige accept: 1) yderligere omkostninger, 2) den stadig større kompleksitet ved at køre bil (7), 3) den lange periode med »blandet trafik« (automatiseret og manuel), hvori antallet af ulykker kan stige og vejenes kapacitet falde, 4) bekymringer vedrørende sikkerhed og cybersikkerhed og 5) juridisk usikkerhed om ansvaret i tilfælde af ulykker.

3.3.5.

Efter EØSU's opfattelse kunne »nul dødsulykker« indgå som en vægtigere faktor i analysen: omgående behov for harmonisering af de nationale færdselslove og de deraf følgende sanktioner; overkommelige priser på nye, »sikre« biler til forbrugere og virksomheder; pr. definition er det kun mennesker, der kan træffe »etiske« valg, og maskiner skal fungere side om side med mennesker, ikke erstatte dem; forsikringsselskabers præmienedsættelser er en måde, hvorpå det kan gøres interessant for folk at købe sikrere køretøjer; ny lovgivning om adgang til køretøjers data skal følge princippet om, at sikkerheden kommer i første række.

3.3.6.

Opkoblede og automatiserede mobilitetsløsninger omfattende forskellige transportformer, herunder offentlig transport, er et vigtigt innovationsområde, hvor EU potentielt kan blive førende i verden. Udviklingen heraf kan kun ske i et offentligt-privat samarbejde og ved hjælp af offentlige og private investeringer.

3.3.7.

Mobility-as-a-Service (MaaS) beskriver et skift væk fra personligt ejede transportmidler i retning mod offentlig transport og mobilitetsløsninger, der forbruges som en tjeneste (8). Den centrale idé bag MaaS er at tilbyde rejsende mobilitetsløsninger baseret på deres rejsebehov. MaaS opfatter hele transportsystemet som én enhed. Tilkaldemobilitet kan også bidrage til at forbedre adgangen til mobilitet for de borgere, som bor i fjerntliggende områder, eller som har vanskeligt ved at bevæge sig (f.eks. ældre og/eller handicappede).

3.4. Investeringer

3.4.1.

EØSU anerkender, at det eksisterende transportinfrastrukturnet i mange områder i Europa ikke fungerer hensigtsmæssigt. Foregribelse af den konstant voksende efterspørgsel efter transporttjenester kræver betydelige offentlige og private investeringer til anlæg og forbedring af transportinfrastrukturen.

3.4.2.

Rettidig færdiggørelse af TEN-T-nettet med optimeret geografisk dækning skal være en absolut prioritet: TEN-T-hovednettet senest i 2030 og hele nettet i 2050 eller tidligere. Alene hovednettet kræver investeringer for omkring 500 mia. EUR, hvori ikke er medtaget modstandsdygtighed og opgradering af den eksisterende infrastruktur. Disse investeringer kan ikke finansieres udelukkende af tilskud fra Connecting Europe-faciliteten eller EU-instrumenter, og medlemsstaternes midler er sandsynligvis ikke tilstrækkelige. Der er en reel risiko for væsentlige forsinkelser.

3.4.3.

Også fremover vil tilskud være af stor betydning for EU's investeringspolitik i transportsektoren, især i de situationer hvor det er vanskeligere at tiltrække markedsinvesteringer. En blanding af tilskud og andre finansieringskilder såsom Den Europæiske Investeringsbank og lån på det private marked samt mobilisering af investorer i den offentlige og private sektor, herunder offentlig-privat samarbejde er væsentlige supplerende redskaber.

3.4.4.

»EØSU opfordrer til, at der investeres i den teknologi og infrastruktur, der udgør grundlaget for den digitale transport, især trafikstyrings- og kontrolsystemer: SESAR (…) ERTMS (…) og samarbejdende intelligente transportsystemer. Desuden skal 5G-forbindelser stilles til rådighed langs TEN-T-hovednettet. EU's finansieringsinstrumenter, såsom Connecting Europe faciliteten, InvestEU og Horisont 2020, bør prioritere disse foranstaltninger« (9).

3.4.5.

»EØSU mener, at (…) et (…) vejafgiftssystem, som opfylder principperne om »brugeren betaler« og »forureneren betaler«, vil have en positiv effekt, hvis indtægterne fra anvendelsen af vejinfrastruktur øremærkes« (10).

4. Energi

4.1. Et indre marked for energi

4.1.1.

I 2016 var omsætningen i EU's energisektor på 1 881 mia. EUR, og sektoren havde ca. 1 630 000 direkte ansatte.

4.1.2.

Alle europæere bør have adgang til sikker, bæredygtig energi til overkommelige priser. Det er det primære formål med energiunionen. EØSU er skuffet over de betydelige forskelle i energipriserne medlemsstaterne imellem, hvilket afslører alvorlige mangler på det indre marked for energi. Med gennemførelsen af energiunionen og det digitale indre marked forventer EØSU, at priserne vil nærme sig hinanden, dog med undtagelse af afgiftskomponenten.

En digitalisering af energisektoren med fokus på borgerne har afgørende betydning for EU, da det vil give energiforbrugere og prosumenter en central plads og bidrage til en ny struktur på energimarkederne.

4.2. Digitalisering og nye teknologier

4.2.1.

I forbindelse med SET-planen skaber digitaliseringen nye muligheder for leverandørerne ved at optimere deres værdifulde aktiver, integrere vedvarende energikilder fra forskellige og decentrale kilder og nedbringe driftsomkostningerne. Samtidig bør SET-planen være til fordel for alle, da den vil bidrage til at reducere energiregningerne for borgerne og virksomhederne gennem energieffektivitetstiltag og deltagelse i fleksible efterspørgselsmekanismer. EØSU opfordrer Kommissionen til at vurdere resultaterne og om nødvendigt træffe yderligere foranstaltninger.

4.3. Intelligente energinet og vedvarende energikilder

4.3.1.

Omkostningerne til nogle vedvarende energikilder skønnes allerede at ligge tæt på de aktuelle markedspriser.

4.3.2.

Decentrale energiløsninger og intelligent styring bliver billigere. Intelligente net er en vigtig del af dette nye system. Med digitaliseringen vil de bidrage til opkoblingen af nye energimiljøer. Fremtidens intelligente energisystemer vil ikke udvikle sig isoleret, men vil — digitalt og fysisk — forbinde forskellige typer energi- og transportnet med stadig flere muligheder. Elektricitet vil sandsynligvis være den første energisektor, der bliver påvirket, idet digitaliseringen giver mulighed for stærkere forbindelser til sektoren for opvarmning og køling, især i bygge- og transportsektoren, hvilket vil fremme øget deltagelse af interessenter i de lokale, regionale og europæiske værdikæder — med deltagelse af lokalsamfund og prosumenter i energifællesskaber og energitransaktioner — og europæisk innovation og europæiske virksomheder.

4.3.3.

Horisont 2020 har ydet støtte til en række demonstrationsprojekter vedrørende netdistribution, transmissionsnet, fordelt lagring, lagring i stor skala, vedvarende energikilder og opvarmning/køling, som omfatter teknologier for forbrugeren, netteknologier, systembærende tjenester på markedet, energilagring og hydrostatisk lagring, batterier, vindmøller, solceller, solenergi, varmeenergi, biogas og mikrokraftvarmeproduktion. EØSU glæder sig over oprettelsen af innovationsfonden, som vil øge støtten til demonstrationsprojekter.

4.3.4.

EØSU opfordrer på det kraftigste EU til at træffe yderligere foranstaltninger til at udrydde energifattigdom. Der bør træffes konkrete foranstaltninger til at fremme en omfattende bygningsrenovering, og solcellepaneler bør, når det giver mening, installeres for dem, der lever i eller risikerer energifattigdom. EU må ikke glemme, at fattige borgere ikke har råd til sådanne tiltag.

4.3.5.

EØSU bifalder arbejdet på platformen for kulregioner under omstilling. Energiomstillingen har større indflydelse på visse regioner end andre, især når udvindingen af fossile brændstoffer og den strøm- og energiintensive produktion er koncentreret i bestemte områder. De strukturelle ændringer i kul- og kulstofintensive regioner og sektorer vil derfor skulle overvåges nøje og forvaltes effektivt for at sikre en retfærdig og socialt acceptabel overgang, som ikke lader nogen arbejdstager eller region i stikken.

4.3.6.

Energiintensive industrier tegner sig for over 6 mio. direkte arbejdspladser i Europa og danner grundlag for flere værdikæder, herunder rene energisystemer. Emissioner fra de energiintensive industrier tegner sig for 60-80 % af de industrielle emissioner. De udfordringer, der er forbundet med dekarboniseringen af energiintensive sektorer, er enorme og vil kræve både teknologiske og ikketeknologiske innovative tiltag (f.eks. nye forretningsmodeller).

4.4. Investeringer på energiområdet

4.4.1.

Styrkelsen af det europæiske energimarked, fremme af omstillingen på energiområdet og sikker drift af systemet afhænger af passende, veludviklede og omkostningseffektive transmissionsnet i Europa.

4.4.2.

Innovative tiltag, såsom el til gas-nettilførsler eller brint, kan skabe gode resultater og blive økonomisk rentable, hvis de støttes effektivt.

4.4.3.

De gennemsnitlige årlige investeringer i energisektoren i de scenarier, der indebærer en CO2-reduktion på 100 % (11), ville beløbe sig til 547 mia. EUR om året (2,8 % af BNP) i perioden 2031-2050, sammenlignet med de 377 mia. EUR (1,9 % af BNP) for referencescenariet. Der er tale om et betragteligt beløb, selv for en udviklet økonomi.

5. Tjenesteydelser af almen interesse

5.1.

Den primære strategi er at indføre en tilgang til levering af tjenesteydelser af almen interesse som drivkræfter for bæredygtig europæisk vækst, der sætter mennesket i centrum. Det 20. og endelige princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder handler om »adgang til basale tjenester« og fastslår, at alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Derfor er der behov for specifikke, bæredygtige udviklings- og samhørighedsforanstaltninger.

5.2.

Borgere og virksomheder kræver en mere åben, gennemsigtig, ansvarlig og effektiv forvaltning . Opnåelse af stordriftsfordele og fleksibilitet ved at indføre cloud computing-arkitektur vil bidrage til en omstilling til e-forvaltning, e-sundhed, elektroniske indkøb og elektronisk fakturering, som gør det muligt for de offentlige myndigheder at dele information og gør det lettere for virksomheder og borgere at interagere.

5.3.

Der er en risiko for, at ældre forbrugere eller digitale analfabeter udelukkes som følge af den fuldstændige digitalisering af tjenesteydelser af almen interesse. Derfor bør det fortsat være muligt at få leveret disse tjenester på konventionel vis.

5.4.

EØSU anbefaler, at det europæiske semester inkluderer bestemmelser om ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser af almen interesse i medlemsstaterne samt bestemmelser om adgangen til tjenesterne og deres tilfredsstillende funktion.

5.5.

Et stort antal borgere i EU oplever i forskellig grad store økonomiske vanskeligheder, når det gælder adgang til grundlæggende tjenesteydelser såsom boliger, energi, elektronisk kommunikation, transport, vand, sundhedsydelser og sociale tjenesteydelser.

5.6.

Manglende adgang til tjenesteydelser af almen interesse kan skyldes en række faktorer: økonomiske, geografiske, sociale (ulige behandling), fysiske (pga. handicap), eller der kan være tale om tjenester, der ikke opfylder behovene og/eller tager højde for tekniske fremskridt (mismatch/utilstrækkeligt kvalitetsniveau og/eller manglende sikkerhed). Digitale teknologier kan bidrage til at overvinde nogle af disse udfordringer.

5.7.

I forbindelse med sundhedsydelser har digitalisering potentiale til at forbedre sygdomsforebyggelse, diagnosticering og behandling. Værktøjer som f.eks. elektroniske patientjournaler (EPJ) kan sikre, at forbrugerne løbende har adgang til deres sygehistorie og lægemiddelrecepter. Mobile sundhedsapps og online-lægekonsultationer kan give god støtte til patienter og forbrugere i deres bestræbelser på at bevare deres helbred og forebygge sygdom, især for dem, der bor i afsidesliggende områder. Digitale sundhedsprodukter og -tjenester indebærer imidlertid alvorlige risici, når det drejer sig om beskyttelse af patienters privatliv og sikkerhed, da brud på personlige helbredsjournaler og data lagret i sundhedsmiljøer kan blive hyppigere. EU bør udvikle en omfattende lovgivningsmæssig ramme for at sikre en harmoniseret tilgang.

5.8.

I betragtning af den stigende brug af digitale sundhedstjenester og -produkter, ikke mindst i et grænseoverskridende miljø, er det også vigtigt at harmonisere tilgangen til ansvaret for sådanne tjenester og produkter i hele EU. Der skal indføres lovgivningsmæssige foranstaltninger som effektiv markedsovervågning og retshåndhævelse samt effektive klageværktøjer for digitale sundhedsprodukter og -tjenester for at bidrage til en effektiv beskyttelse af EU's forbrugere.

5.9.

EØSU opfordrer Kommissionen til at udvikle en passende ramme for de nationale sundhedssystemer, så institutioner og virksomheder i EU kan udveksle EU-borgernes sundhedsdata med henblik på forskning og innovation i overensstemmelse med GDPR, dvs. under strenge betingelser for privatlivets fred og anonymitet.

5.10.

For så vidt angår tjenesteydelser af almen interesse bør udbyderne levere disse tjenester digitalt, samtidig med at andre kanaler fortsat bør være tilgængelige for dem, der er frakoblet efter eget valg eller af nødvendighed.

5.11.

Tjenesteydelser af almen interesse inden for offentlig transport er afgørende for at forbedre livskvaliteten og opfylde EU's grundlæggende mål. Det er nødvendigt, at de offentlige myndigheder har vide skønsbeføjelser til at levere og tilrettelægge tjenesteydelser af almen interesse og sende disse i udbud.

6. 5G

6.1. Udbredelse af 5G i det indre marked

6.1.1.

De offentlige myndigheder er begyndt at træffe foranstaltninger til at fremme indførelsen af 5G på det indre marked, herunder tildeling af 5G-frekvenser. I de kommende måneder bør de europæiske mobiloperatører forberede sig på at gennemføre og udføre test under reelle driftsforhold, eftersom de første 5G-smartphones og terminaler forventes at være til rådighed i første halvdel af 2019. I starten af december 2018 var det dog kun 12 medlemsstater, der havde afsluttet eller lanceret mindst én frekvensauktion.

6.1.2.

På internationalt niveau konkurrerer alle lande om at blive blandt de første til at lancere 5G på nationalt plan. EU deltager også i denne konkurrence. Blandt de fem største udbydere af infrastruktur er der to europæiske udbydere, to kinesiske og en koreansk. Ingen større europæiske virksomheder er blandt de første til at producere 5G-enheder og -chipsæt.

6.1.3.

EØSU påpeger, at konkurrencedygtigheden i europæiske industrier, såsom transport- og bilindustrien, energi, kemikalier, lægemidler og fremstillingsindustrien, herunder SMV'er, og den finansielle sektor, hvor Europa indtager en førerposition, vil afhænge af evnen til at integrere og anvende 5G-tjenester.

6.1.4.

EØSU er ikke uvidende om, at videnskabsfolk advarer om den mulige fare, som elektromagnetiske stråler indebærer for menneskets sundhed og miljøet, herunder fra 5G og navnlig fra radiofrekvenssignaler af særdeles stort volumen, i bygninger og andre aflukkede lokaler. EØSU anmoder Kommissionen om at sørge for, at der foretages en undersøgelse af de biologiske virkninger af 5G-strålingen og risikoen for interferens med andre frekvensintervaller.

6.2. 5G-investeringsbehov

6.2.1.

De nødvendige investeringer i 5G foretaget af markedsaktører i Europa vurderes til 60-100 mia. EUR årligt i de kommende fem år. Disse investeringer skal forsyne alle de vigtigste europæiske samfundsøkonomiske drivkræfter med gigabit-konnektivitet. Bedre forbindelser i landdistrikterne vil kræve yderligere investeringer for et beløb på 127 mia. EUR.

6.2.2.

5G vil gøre mobil- og internetteknologien til en almen teknologi, der påvirker produktiviteten og den økonomiske aktivitet i en bred vifte af industrier, som håndterer et større antal enheder og større mængder data, hvilket muliggør en omfattende anvendelse af tingenes internet og udvikling af kritiske tjenester.

7. Særlige bemærkninger

7.1.

EØSU opfordrer desuden EU-institutionerne til at gøre sig grundige overvejelser om følgende udfordringer, som udvalget allerede har behandlet og fortsat vil behandle fremover, da der er tale om vigtige spørgsmål, der skal tages stilling til i forbindelse med denne udtalelse:

—	Internalisering af alle eksterne omkostninger gennem positive og negative incitamenter (12)

—	Direktivet om energibeskatning på grundlag af CO2, NOx, SOx (13)

—	Et system for decentrale energiløsninger (14)

—	Stabiliteten af ETS-markedet i den næste kvotehandelsperiode (i 2021) og ETS-foranstaltninger efter 2020 (15)

—	En digital platform for udveksling af information om nettet til at styre elektricitetsstrømmene (16)

—	Forvaltning af big data om energi (17)

—	De sociale og økonomiske udfordringer forbundet med udfasningen af kul (18)

—	Små SMR-reaktorer (50-300 mW), som er billigere og lettere at installere. Behov for EU-standarder (19)

—	Højspændingsnet over lange afstande til at forbinde kontinenter: et euroasiatisk perspektiv (20)

—	Forsyningssikkerhed og investeringsbeskyttelse (21)

—	Energieffektivitet (22)

—	Forhåndscertificering af produkter (23)

—	Cloudregler (24)

—	EU-produktionsplatforme (25)

—	Telekommunikations- og datanet (26)

—	Sikre og pålidelige datastrømme (27);

—	Dataejerskab og datarettigheder (28)

—	Datalagring i EU (29)

Bruxelles, den 17. juli 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86.

(2) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 9.

(3) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 195.

(4) ESPAS, Challenges and choices for Europe, april 2019.

(5) COM(2018) 773 final.

(6) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 52, EUT C 262 af 25.7.2018, s. 75.

(7) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 191.

(8) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 52.

(9) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 52.

(10) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 195.

(11) COM(2018) 773 final.

(12) EUT C 190 af 5.6.2019, s. 24; EUT C 110 af 22.3.2019, s. 33.

(13) EUT C 228 af 5.7.2019, s. 37.

(14) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 44.

(15) EUT C 424 af 26.11.2014, s. 46; EUT C 288 af 31.8.2017, s. 75.

(16) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 44; EUT C 345 af 13.10.2017, s. 52; EUT C 262 af 25.7.2018, s. 86.

(17) Final study on The ethics of Big Data: Balancing economic benefits and ethical questions of Big Data in EU policy context; EUT C 242 af 23.7.2015, s. 61.

(18) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 1.

(19) EUT C 237 af 6.7.2018, s. 38; EUT C 341 af 21.11.2013, s. 92; EUT C 110 af 22.3.2019, s. 141.

(20) EUT C 228 af 5.7.2019, s. 95; EUT C 143 af 22.5.2012, s. 125.

(21) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 125; EUT C 271 af 19.9.2013, s. 153; EUT C 424 af 26.11.2014, s. 64; EUT C 264 af 20.7.2016, s. 117.

(22) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 142.

(23) EUT C 228 af 5.7.2019, s. 74; EUT C 75 af 10.3.2017, s. 40; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 176.

(24) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 86.

(25) Informationsrapport fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer om Fremme af trinvis innovation i meget industrialiserede områder; EUT C 332 af 8.10.2015, s. 36; EUT C 299 af 4.10.2012, s. 12.

(26) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 74.

(27) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 8; EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86.

(28) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 107; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 209; EUT C 237 af 6.7.2018, s. 32.

(29) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 52 ; EUT C 227 af 28.6.2018, s. 11 .