EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.10.2019
COM(2019) 484 final
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om garantier dækket af det generelle budget
Situationen pr. 31. december 2018
{SWD(2019) 379 final}
Indhold
1.Indledning
2.Transaktioner garanteret af EU's budget samt krisemekanismer i euroområdet , der ikke er dækket af EU's budget
2.1Lån med makroøkonomisk sigte ydet af Den Europæiske Union
2.2Lån med makroøkonomisk sigte
2.3Den Europæiske Investeringsbanks ("EIB") finansiering af transaktioner i tredjelande ("EIB's eksterne finansiering"), som er omfattet af EU-garantierne (ELM).
2.4Den Europæiske Investeringsbanks ("EIB") og Den Europæiske Investeringsfonds ("EIF") finansiering af transaktioner i tredjelande, som er dækket af EU-garantier – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
2.5Krisestyringsmekanismer, der ikke er dækket af EU's budget
3.Udviklingen i de garanterede transaktioner
3.1Transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen
3.1.1.Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)
3.1.2.Betalingsbalancestøttemekanismen
3.1.3.Makrofinansiel bistand i form af lån (MFA)
3.1.4.Euratom-lån
3.2Udviklingen i EIB's eksterne finansieringstransaktioner
4.Risici dækket af EU's budget
4.1Definition af risiko
4.2Samlet risikosammensætning
4.3Årlig risiko dækket af EU's budget
4.3.1.Eksponering knyttet til medlemsstaterne
4.3.2.Eksponering knyttet til tredjelande
5.Aktivering og betaling af garantier
5.1Gældsbetjening, der ikke er dækket af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (Euratom-lån til medlemsstater, EFSM og betalingsbalancestøttemekanismen)
5.1.1.Udbetalinger over de likvide midler
5.1.2.Udbetalinger over EU's budget
5.2Træk på Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland samt inddrivelser (ELM-, MFA- og Euratom-lås til tredjelande)
5.3Udviklingen i fonden
6.Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
7.Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)
7.1Om EFSD-garantien
7.2EFSD-garantifonden
1.Indledning
Formålet med denne beretning er at redegøre for kreditrisikoen for EU's budget som følge af de garantier for udlånstransaktioner, der gennemføres, enten direkte af Den Europæiske Union eller indirekte gennem den garanti, som stilles for EIB's finansiering af projekter uden for EU.
Denne beretning forelægges i henhold til artikel 149 i den tidligere finansforordning
, som stadig var gældende i en del af 2018. Denne beretning om EU's budgetgarantier og de tilsvarende risici for 2018 forelægges derfor for sidste gang og vil blive erstattet af den fremtidige rapporteringsordning, der er fastsat i den nye finansforordning.
Beretningen er bygget op på følgende måde: I afsnit 2 gennemgås de vigtigste træk ved de transaktioner, der garanteres af EU's budget. Der beskrives ligeledes flere andre supplerende krisestyringsmekanismer, som ikke indebærer nogen risiko for EU's budget. I afsnit 3 beskrives udviklingen i de garanterede transaktioner. I afsnit 4 sættes der fokus på de hovedrisici, der dækkes af EU-budgettet. I afsnit 5 gøres der rede for aktiveringen af garantierne og udviklingen i Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland ("fonden")
, mens der i afsnit 6 gøres rede for udviklingen i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
Denne beretning suppleres af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (arbejdsdokumentet), der indeholder en række detaljerede tabeller og forklarende bemærkninger. Den indeholder også en makroøkonomisk analyse af de lande, der tilgodeses af lån og/eller garantier fra EU, og som repræsenterer hovedparten af fondens eksponering.
2.Transaktioner garanteret af EU's budget samt krisemekanismer i euroområdet , der ikke er dækket af EU's budget
De risici, der dækkes af EU's budget, hidrører fra en bred vifte af udlåns- og garantitransaktioner, som kan inddeles i fire kategorier:
2.1Lån med makroøkonomisk sigte ydet af Den Europæiske Union
Sådanne lån omfatter 1) lån til tredjelande i form af makrofinansiel bistand ("MFA")
, 2) betalingsbalancelån til medlemsstater, der ikke har indført euroen, og som har betalingsbalanceproblemer, og 3) lån under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme ("EFSM")
til medlemsstater, som befinder sig i eller er alvorligt truet af en meget urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, de ikke selv er herre over. De aktiveres sammen med finansiel støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF).
2.2Lån med makroøkonomisk sigte
Denne overskrift refererer til Euratom-lån
. Euratoms lånefacilitet kan anvendes:
•
[i medlemsstaterne]: investeringer i atomkraftværker og industrielle anlæg i det nukleare brændselskredsløb
og
•
[i visse tredjelande]: investeringer til forbedring af sikkerheden og effektiviteten i atomkraftværker, der allerede findes eller er under opførelse, samt afviklingsprojekter
.
2.3Den Europæiske Investeringsbanks ("EIB") finansiering af transaktioner i tredjelande ("EIB's eksterne finansiering"), som er omfattet af EU-garantierne
(ELM).
I henhold til det eksterne lånemandat (ELM) yder EU en garanti fra EU-budgettet for at sætte EIB i stand til at øge sin långivning uden for EU til støtte for EU's politikker. ELM støtter EIB's aktivitet i førtiltrædelseslandene, det østlige og sydlige naboskabsområde, Asien, Latinamerika og Sydafrika. I den løbende ELM-periode (2014-2020) garanterer EU's budget op til 32,3 mia. EUR af EIB's transaktioner. Den 14. marts 2018 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2018/412 om ændring af afgørelse 466/2014/EU i forbindelse med midtvejsrevisionen af det eksterne lånemandat og forhøjede navnlig det maksimale loft for det nuværende ELM fra 27 mia. EUR til 32,3 mia. EUR. Denne gennemgang har tilføjet en ny målsætning om den langsigtede økonomiske modstandsdygtighed for flygtninge, migranter og værts- og transitsamfund samt oprindelsessamfund som en strategisk løsning til at håndtere de underliggende årsager til migration.
EU-garantien til EIB dækker risici af statslig eller politisk karakter i forbindelse med de af bankens finansieringstransaktioner, der gennemføres uden for Unionen til støtte for Unionens eksterne politiske målsætninger. Desuden finansierer EIB investeringstransaktioner uden for Unionen for egen risiko samt aktiviteter under specifikke mandater som f.eks. AVS-lande.
Med henblik på at understøtte Unionens eksterne aktiviteter og sætte EIB i stand til at finansiere investeringer uden for Unionen uden at skade EIB's kreditværdighed er de fleste af EIB's aktiviteter uden for EU omfattet af en EU-budgetgaranti.
Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland
EIB's garanterede eksterne finansiering, den makrofinansielle bistand og Euratom-lånene til tredjelande er siden 1994 blevet dækket af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland ("fonden"), mens betalingsbalance-, EFSM- og Euratom-lån til medlemsstater dækkes direkte af EU's budget.
Fonden dækker misligholdelser af lån og lånegarantier, der er ydet til tredjelande eller til projekter i tredjelande. Den blev oprettet for at:
·
danne en "likviditetsreserve" med det formål at undgå træk på EU's budget, når der ikke eller ikke til tiden betales af på et garanteret lån, og at
·
skabe et instrument til sikring af budgetdisciplin ved fastlæggelse af en finansiel ramme for udviklingen af EU's politik vedrørende garantier for EU- og EIB-lån til tredjelande
.
Hvis tredjelande optages som medlemsstater, er lån til disse lande ikke længere dækket af fonden, og risikoen skal bæres direkte af EU's budget. Fonden får tilført midler fra EU's budget og skal holdes på et niveau, der svarer til en vis procentdel af de udestående låne- og garantibeløb, der dækkes af fonden. Denne procentdel, den såkaldte målsats, udgør i øjeblikket 9 %. Hvis fondens midler ikke er tilstrækkelige, vil EU-budgettet tilvejebringe de nødvendige midler. Fondens aktiver forvaltes af EIB.
2.4Den Europæiske Investeringsbanks ("EIB") og Den Europæiske Investeringsfonds ("EIF") finansiering af transaktioner i tredjelande, som er dækket af EU-garantier – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) udgør kernen i investeringsplanen for Europa og tjener til at forbedre Den Europæiske Unions økonomiske vækst og konkurrenceevne på lang sigt.
EU-garantiendækker finansierings- og investeringstransaktioner indgået af EIB inden for hoveddelen af infrastruktur- og innovationsvinduet og af EIF inden for SMV-vinduet og investeringsundervinduet for SMV'er og midcapselskaber inden for infrastruktur- og innovationsvinduet. En del af disse samlede transaktioner er omfattet af EU's garanti, mens en del gennemføres for EIB-Gruppens egen risiko.
EIB og EIF har ansvaret for at vurdere og overvåge risikoen forbundet med de enkelte transaktioner og rapportere tilbage til Kommissionen og Revisionsretten.
Garantifonden under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI-garantifonden)
I henhold til artikel 12 i EFSI-forordningen skal garantifonden fungere som en likviditetsstødpude, hvorfra garantibeløb udbetales til EIB ved træk på EU-garantien. I overensstemmelse med EFSI-aftalen mellem EU og EIB skal træk betales af garantifonden, hvis de andrager mere end de midler, EIB råder over på EFSI-kontoen. EFSI-kontoen, der forvaltes af EIB, er oprettet med henblik på opkrævning af EU's indtægter og inddrevne beløb fra EFSI-transaktioner under EU-garantien og, for så vidt angår den disponible balance, til betaling af træk under EU-garantien.
Garantifonden skal holdes på en vis procentdel (målbeløbet) af de samlede forpligtelser i henhold til EU-garantien, i øjeblikket 35 %. Likviditetsstødpuden har således til formål at skabe en passende sikkerhedsmargen, så det undgås at udsætte Unionens budget for pludselige træk på garantien, hvilket kan medføre nedskæringer eller budgetændringer. Den bidrager derfor til forudsigeligheden af de budgetmæssige rammer.
EFSI-garantifonden tilføres gradvist midler under hensyntagen til stigningen i den eksponering, der er forbundet med EU-garantien.
I henhold til EFSI-forordningens artikel 12, stk. 4, forvaltes garantifondens midler direkte af Kommissionen og investeres i overensstemmelse med principperne om sund finansforvaltning og sunde forsigtighedsprincipper.
EIB og EIF har ansvaret for at vurdere og overvåge risikoen forbundet med de enkelte transaktioner, som modtog støtte fra EU-garantien. På grundlag af denne rapportering og sammenhængende og forsigtige antagelser om fremtidige aktiviteter sikrer Kommissionen, at målbeløbet og garantifondens niveau er tilstrækkelige. I overensstemmelse med EFSI-forordningens artikel 16, stk. 3, rapporterede EIB og EIF tilbage til Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i marts 2019.
I henhold til EFSI-forordningens artikel 16, stk. 2, skal EIB's årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet indeholde specifikke oplysninger om den samlede risiko ved finansierings- og investeringsforanstaltninger, der gennemføres under EFSI, og om træk på garantien.
2.5Krisestyringsmekanismer, der ikke er dækket af EU's budget
Som led i krisehåndteringen er der blevet indført en række andre mekanismer, som dog ikke indebærer nogen risiko for EU's budget, og de er kun nævnt nedenfor for fuldstændighedens skyld:
- Den græske lånefacilitet (GLF), som finansieres via bilaterale lån fra andre medlemsstater i euroområdet til Grækenland og administreres centralt af Kommissionen.
- Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF): EFSF blev oprettet i juni 2010 af medlemsstaterne i euroområdet som en midlertidig redningsmekanisme for at yde finansiel bistand til medlemsstaterne i euroområdet inden for rammerne af et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Traktaten om oprettelse af en permanent redningsmekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), trådte i kraft den 27. september 2012. Siden den 1. juli 2013 har EFSF fortsat sine igangværende programmer til fordel for Grækenland (sammen med IMF og visse medlemsstater) samt Irland og Portugal (sammen med IMF, visse medlemsstater og EU/EFSM), men deltager ikke længere i nye finansieringsprogrammer eller lånefacilitetsaftaler.
- Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM): ESM er en vigtig del af EU's omfattende strategi til sikring af den finansielle stabilitet i euroområdet gennem finansiel bistand til de medlemsstater i euroområdet, der oplever eller trues af finansielle vanskeligheder. Det er en mellemstatslig organisation i henhold til folkeretten, der har hjemsted i Luxembourg og har en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. EUR.
3.Udviklingen i de garanterede transaktioner
|
I dette afsnit beskrives udviklingen i de garanterede transaktioner. For det første dem, der forvaltes direkte af Kommissionen, og for det andet dem, der forvaltes af EIB.
Tabel 1: Samlede udestående beløb dækket af EU's budget pr. 31. december 2018 (mio. EUR)
|
|
|
Udestående hovedstol
|
Påløbne renter
|
Samlet
|
%
|
|
Medlemsstater*
|
|
|
|
|
|
Euratom
|
152,9
|
0,5
|
153,4
|
0,2 %
|
|
Betalingsbalancelån
|
1 700,0
|
33,9
|
1 733,9
|
2,1 %
|
|
EIB
|
1 141,0
|
9,0
|
1 150,0
|
1,4 %
|
|
EFSM
|
46 800,0
|
600,0
|
47 400,0
|
57,5 %
|
|
Subtotal medlemsstater**
|
49 793,9
|
643,3
|
50 437,2
|
61,2 %
|
|
Tredjelande***
|
|
|
|
|
|
MFA
|
4 360,7
|
26,8
|
4 387,6
|
5,3 %
|
|
Euratom
|
100,0
|
0,5
|
100,5
|
0,1 %
|
|
EIB****
|
27 395,2
|
147,6
|
27 542,8
|
33,4 %
|
|
Subtotal tredjelande
|
31 855,9
|
174,9
|
32 030,9
|
38,8 %
|
|
Samlet
|
81 649,9
|
818,2
|
82 468,1
|
100 %
|
|
*
Denne risiko dækkes direkte af EU's budget. Den inkluderer også Euratom-lån og EIB-lån ydet til
medlemsstater forud for deres EU-tiltrædelse.
**
Dette tal omfatter ikke EFSI-transaktioner, hvor 15,8 mia. EUR er blevet udbetalt på indberetningsdatoen.
***
Den risiko, der dækkes af fonden, er begrænset til 18 mia. EUR på grund af begrænsninger i de garantier, som EIB gives under hvert af de eksterne lånemandater (ELM) (se afsnit 2.1.3 – Sikkerhedsstillelse til EIB – i det tilknyttede arbejdsdokument).
****
Lån, der ved subrogation er overgået til EU efter Syriens og Enfidhas (Tunesien) misligholdelse af EIB-lån, er medregnet
(beløb: 502,02 mio. EUR inklusive udestående hovedstol, påløbne renter og bøder). Disse lån er blevet nedskrevet fuldt ud i EU-regnskaberne for 2015, 2016, 2017 og 2018.
|
Tabel A1, A2a, A2b og A3 i arbejdsdokumentet indeholder mere detaljerede oplysninger om disse udestående beløb, især med hensyn til loft, udbetalte beløb eller garantisatser.
3.1Transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen
Den finansielle støtte til tredjelande og medlemsstater i form af bilaterale lån, der finansieres via kapitalmarkederne med en garanti over EU's budget, ydes af Kommissionen i henhold til forskellige retsakter fra Rådet eller fra Rådet og Europa-Parlamentet, som afhænger af de mål, der forfølges. Kommissionen og den højtstående repræsentant sikrer med bistand fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS), at der er sammenhæng mellem den finansielle støtte til tredjelande og de overordnede mål for EU's optræden udadtil.
For at kunne finansiere den långivning, som Rådet træffer afgørelse om, er Kommissionen derfor bemyndiget til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af både Den Europæiske Union og Euratom. Lånoptagelse og långivning gennemføres som modstående ("back-to-back")-transaktioner for at undgå rente- eller valutakursrisici for EU-budgettet. Udestående låntagninger modsvares af udestående udlån.
Tabel 1b Transaktioner i EU i 2018 (mio. EUR)
Tabel 2: Ny lånoptagelse/långivning (garanteret over Unionens budget) planlagt i 2019 og 2020 (mio. EUR)
3.1.1.Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)
I konklusionerne fra Økofinrådet den 9.-10. maj 2010 blev det fastslået, at mekanismen skal omfatte 60 mio. EUR
. Derudover var medlemsstaterne i euroområdet klar til om nødvendigt at supplere disse ressourcer. Artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning nr. 407/2010 begrænser de udestående låne- eller kreditlinjebeløb, der tildeles medlemsstaterne, til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger.
I forlængelse af Rådets afgørelser om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland (op til 22,5 mia. EUR) og Portugal (op til 26 mia. EUR) blev der udbetalt 22,5 mia. EUR til Irland og 24,3 mia. EUR til Portugal (den portugisiske regering fremsatte ikke anmodning om de resterende 1,7 mia. EUR). EFSM har således en resterende kapacitet på 13,2 mia. EUR til at yde yderligere bistand, hvis det er nødvendigt.
Eurogruppen/Økofinrådet besluttede i april 2013 at forøge den maksimale vægtede gennemsnitlige løbetid for EFSM-lånene fra 12,5 til 19,5 år, hvilket gav de støttemodtagende lande mulighed for at anmode om en forlængelse af løbetiderne indtil senest 2026 (tranche for tranche).
Udviklingen i 2018
Irland
En anmodning om at forlænge EFSM-lånet på 3,4 mia. EUR – der blev udbetalt til Irland i marts 2011, og som forfaldt til betaling den 4. april 2018 – blev modtaget fra Irland den 27. november 2017. Lånet blev refinansieret i løbet af første kvartal af 2018 i to transaktioner med udløb i april 2025 (2,4 mia. EUR) og april 2033 (1 mia. EUR).
En yderligere anmodning om at forlænge EFSM-lånet på 500 mio. EUR, der blev udbetalt til Irland i oktober 2011 og forfaldt den 4. oktober 2018, blev modtaget fra Irland i andet kvartal af 2018. Lånet blev refinansieret i juni 2018 ved at forhøje de eksisterende obligationer med udløb i april 2033 (500 mio. EUR).
Efter forlængelsen af løbetiden med syv år (2,4 mia. EUR) og 15 år (1,5 mia. EUR) i Q1/2018 og Q2/2018 er den vægtede gennemsnitlige løbetid for EFSM-lånene til Irland 17,1 år.
Portugal
En anmodning om at forlænge EFSM-lånet på 600 mio. EUR, der blev udbetalt til Portugal i oktober 2011 og forfaldt den 4. oktober 2018, blev modtaget fra Portugal i andet kvartal af 2018. Lånet blev refinansieret i juni 2018 ved at forhøje de eksisterende obligationer med udløb i april 2033 (600 mio. EUR).
Efter forlængelsen af løbetiden med 15 år (600 mio. EUR) i Q2/2018 er den vægtede gennemsnitlige løbetid for EFSM-lånene til Portugal nu 15,3 år.
3.1.2.Betalingsbalancestøttemekanismen
EU's mellemfristede finansielle bistand under betalingsbalancestøttemekanismen blev genaktiveret ved udgangen af 2008 for at støtte Ungarn og efterfølgende Letland og Rumænien i at genskabe markedets tillid til en samlet forpligtelse på 14,6 mia. EUR, hvoraf 13,4 mia. EUR blev udbetalt.
Udviklingen i 2018
Rumænien tilbagebetalte to lånetrancher på 1,2 mia. EUR i april 2018 og 150 mio. EUR i oktober 2018. Det udestående beløb for betalingsbalancelån faldt således fra 3,05 mia. EUR til 1,7 mia. EUR i 2018.
Pr. 31. december 2018 havde betalingsbalancestøttemekanismen en resterende kapacitet på 48,3 mia. EUR ud af et samlet loft på 50 mia. EUR til at yde yderligere bistand, hvis det var nødvendigt.
3.1.3.Makrofinansiel bistand i form af lån (MFA)
Som hovedregel er det Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse om makrofinansiel bistand (artikel 212 i TEUF). Rådet kan dog vedtage afgørelsen på forslag af Kommissionen, når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand (artikel 213 i TEUF). Denne procedure blev anvendt i den anden MFA-pakke for Ukraine i 2014.
Udviklingen i 2018
Georgien
Den 18. april 2018 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at yde yderligere makrofinansiel bistand på op til 45 mio. EUR til Georgien (MFA II) bestående af et gaveelement på 10 mio. EUR og et lån på 35 mio. EUR.
Den første tranche på 15 mio. EUR (af afgørelsen om 35 mio. EUR) til Georgiens andet program (MFA II) blev udbetalt i
december 2018.
Ukraine
Den 4. juli 2018 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at yde yderligere makrofinansiel bistand på op til 1 mia. EUR til Ukraine (MFA IV) bestående af to trancher på hver 500 mio. EUR med henblik på at støtte Ukraines økonomiske stabiliserings- og reformdagsorden.
Den første tranche på 500 mio. EUR af Ukraines fjerde program (MFA IV) blev udbetalt i december 2018.
Republikken Moldova
Den 13. september 2017 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at yde yderligere makrofinansiel bistand til Republikken Moldova på 100 mio. EUR (op til 60 mio. EUR i form af lån og op til 40 mio. EUR i form af tilskud).
Denne transaktion er i øjeblikket suspenderet på grund af manglende overholdelse af politiske forudsætninger.
Yderligere oplysninger
For så vidt angår tilbagebetalinger, blev der tilbagebetalt 55,73 mio. EUR af modtagerlandene: Albanien (1,8 mio. EUR), Bosnien-Hercegovina (4 mio. EUR), Nordmakedonien (5,6 mio. EUR), Montenegro (1,10 mio. EUR) og Serbien (43,23 mio. EUR).
Det udestående beløb for makrofinansielle bistandslån er steget fra 3,9 mia. EUR til 4,4 mia. EUR mellem den 31. december 2017 og den 31. december 2018. Lån til Ukraine udgør 76 % af den samlede eksponering i makrofinansielle bistandslån.
3.1.4.Euratom-lån
Euratoms udlån til medlemsstater eller visse støtteberettigede tredjelande (aktuelt Den Russiske Føderation, Armenien og Ukraine) har et loft på 4 mia. EUR, hvoraf ca. 92 % allerede er udbetalt. Der er fortsat 326 mio. EUR til rådighed i henhold til afgørelsen om 4 mia. EUR.
Ukraine
Der blev ydet et lån på 300 mio. EUR til Ukraine, der er afsat til sikkerhedsopgradering af eksisterende nukleare anlæg, ved Kommissionens afgørelse af 24. juni 2013. Lånet ydes i tæt samarbejde med EBRD, som parallelt hermed yder et lån på yderligere 300 mio. EUR.
De pågældende lån er omfattet af statsgarantier, der dækker 100 % af de udestående beløb ved årets udgang. Den første tranche på 50 mio. EUR blev udbetalt i maj 2017, og den anden tranche på 50 mio. EUR blev udbetalt i juni 2018.
Bulgarien og Rumænien
Der blev ydet et lån på 212,5 mio. EUR til Bulgarien i form af en facilitet i flere valutaer til modernisering af atomkraftværket i Kozloduy (blok 5 og 6). Låneaftalen blev undertegnet af Det Europæiske Atomenergifællesskab og AEZ "Kozloduy" EAD den 29. maj 2000. Pr. 31. december 2018 var det udestående beløb på 33,8 mio. EUR.
Der blev ydet et lån på 223,5 mio. EUR til Rumænien i form af en facilitet i flere valutaer til færdiggørelse af blok 2 i kernekraftværket Cernavoda. Låneaftalen blev undertegnet af Det Europæiske Atomenergifællesskab og Societatea Nationala Nuclearelectrica S.A. den 11. juni 2004. Pr. 31. december 2018 var det udestående beløb på 119,1 mio. EUR.
Siden den 1. januar 2007, hvor Bulgarien og Rumænien blev medlemsstater, er den resterende risiko for disse transaktioner blevet direkte dækket af EU's budget og ikke længere af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland.
3.2Udviklingen i EIB's eksterne finansieringstransaktioner
Udviklingen i 2018
Under EIB's eksterne lånemandat for perioden 2014-2020 var der blevet undertegnet et samlet beløb på 17,64 mia. EUR pr. 31. december 2018, hvoraf kun 5,77 mia. EUR blev udbetalt på denne dato, hvilket betyder, at den udestående kapital er på 5,41 mia. EUR (se tabel A3 i arbejdsdokumentet). For yderligere oplysninger om de lande, der er dækket af EIB-mandaterne, se tabel A1, A3 og A4 i arbejdsdokumentet.
Tidligere EIB-lånemandater fremgår af tabel A3 i arbejdsdokumentet.
Den syriske regerings misligholdelse af rentebetalinger og tilbagebetaling af lån fortsatte i 2018. EIB har trukket på garantifonden for at dække disse misligholdelser (se punkt 5.2 nedenfor).
De udestående beløb pr. 31. december 2018 for de forskellige mekanismer, der er omhandlet i dette afsnit, er angivet i tabel 1.
4.Risici dækket af EU's budget
4.1Definition af risiko
Risikoen for EU's budget stammer fra den udestående hovedstol og renter i forbindelse med garanterede transaktioner.
I denne beretning er der anvendt to metoder til at vurdere risiciene for EU's budget (enten direkte eller indirekte via fonden):
–"Den samlede risiko, som er dækket" er baseret på summen af den samlede udestående hovedstol for de berørte transaktioner på en given dato, inkl. påløbne renter.
–Budgetmetoden, der defineres som "den årlige risiko for EU's budget", er baseret på beregningen af det maksimale beløb, som EU ville skulle udbetale i et regnskabsår, hvis alle garanterede lån blev misligholdt
.
4.2Samlet risikosammensætning
Indtil 2010 hang den maksimale risiko i form af de samlede dækkede udestående beløb hovedsagelig sammen med lån til tredjelande. Siden 2011 har medlemsstaternes offentlige finanser været hårdt ramt af finanskrisen, hvilket har ført til en stigning i EU's långivningsaktiviteter for at tilgodese det statslige finansieringsbehov i medlemsstaterne.
Som følge heraf har risikosammensætningen ændret sig. Pr. 31. december 2018 vedrørte 61,2 % af det samlede udestående beløb lånoptagelsestransaktioner i forbindelse med lån til medlemsstater, der dækkes direkte af EU's budget (sammenlignet med 45 % pr. 31. december 2010).
4.3Årlig risiko dækket af EU's budget
For så vidt angår de udestående lån pr. 31. december 2018 (se tabel 1) udgjorde det maksimale beløb, som EU ville skulle udbetale i løbet af 2019 (direkte og via fonden) – forudsat at alle garanterede lån blev misligholdt – 6 337 mio. EUR. Dette beløb svarer til hovedstol og rentebetalinger af de garanterede lån, som forfalder i 2019, forudsat at de misligholdte lån ikke fremrykkes (se nærmere herom i tabel A4 i arbejdsdokumentet).
4.3.1.Eksponering knyttet til medlemsstaterne
I 2019 udgør EU's maksimale årlige risiko knyttet til transaktioner med medlemsstater 2 953,1 mio. EUR (46,6 % af den samlede årlige risiko). Denne risiko er forbundet med:
a) EIB's udlån og/eller Euratom-lån ydet forud for medlemsstaters EU-tiltrædelse
b) de lån, der er ydet under betalingsbalancestøttemekanismen, og
c) de lån, der er ydet inden for rammerne af EFSM.
Tabel 2: Rangordning af medlemsstaterne efter den årlige risiko for EU's budget i 2019 (mio. EUR)
|
Rækkefølge
|
Land
|
Lån
|
Maksimal årlig risiko
|
Landets vægt i forhold til medlemsstaternes årlige risiko
|
Landets vægt i forhold til den samlede årlige risiko 2019 (MS og ikke-MS)
|
|
1
|
Rumænien
|
a+b)
|
1 188,58
|
40,2 %
|
18,8 %
|
|
2
|
Portugal
|
c)
|
584,84
|
19,8 %
|
9,2 %
|
|
3
|
Letland
|
a+b)
|
524,04
|
17,7 %
|
8,3 %
|
|
4
|
Irland
|
c)
|
518,98
|
17,6 %
|
8,2 %
|
|
5
|
Bulgarien
|
a)
|
54,85
|
1,9 %
|
0,9 %
|
|
6
|
Kroatien
|
a)
|
34,11
|
1,2 %
|
0,5 %
|
|
7
|
Polen
|
a)
|
18,90
|
0,6 %
|
0,3 %
|
|
8
|
Slovakiet
|
a)
|
13,40
|
0,5 %
|
0,2 %
|
|
9
|
Tjekkiet
|
a)
|
12,62
|
0,4 %
|
0,2 %
|
|
10
|
Litauen
|
a)
|
2,74
|
0,1 %
|
0,0 %
|
|
I alt
|
|
|
2 953,1
|
100,0 %
|
46,6 %
|
4.3.2.Eksponering knyttet til tredjelande
I 2019 vil fondens maksimale årlige risiko knyttet til eksponeringen mod tredjelande udgøre 3 383,8 mio. EUR (53,4 % af den samlede årlige risiko). Risikoen knyttet til tredjelande vedrører EIB's udlån, makrofinansiel bistand og Euratom-lån (se nærmere i tabel A2b i arbejdsdokumentet). Fonden dækker garanterede lån til tredjelande med løbetider, der strækker sig til 2042.
De 10 lande (ud af 46 ikke medlemsstater), der rangerer øverst, når det gælder tilbagebetalinger i 2019, er anført nedenfor. De tegner sig for 2 864,50 mio. EUR eller 84,7 % af fondens årlige risiko knyttet til tredjelande i 2019. Den økonomiske situation i disse lande analyseres og kommenteres i punkt 3 i arbejdsdokumentet. Kreditværdigheden som vurderet af kreditvurderingsbureauerne er også anført i hver landetabel.
Tabel 3: Rangordning af de 10 tredjelande, der repræsenterer den største årlige eksponering for EU's budget i 2019 (mio. EUR)
|
Rækkefølge
|
Land
|
Maksimal årlig risiko
|
Landets vægt i forhold til tredjelandes årlige risiko
|
Landets vægt i forhold til den samlede årlige risiko 2019 (MS og ikke-MS)
|
|
1
|
Tyrkiet
|
977,50
|
28,9 %
|
15,4 %
|
|
2
|
Egypten
|
739,28
|
21,8 %
|
11,7 %
|
|
3
|
Tunesien
|
279,98
|
8,3 %
|
4,4 %
|
|
4
|
Marokko
|
260,06
|
7,7 %
|
4,1 %
|
|
5
|
Serbien
|
187,00
|
5,5 %
|
3,0 %
|
|
6
|
Ukraine
|
161,05
|
4,8 %
|
2,5 %
|
|
7
|
Bosnien-Hercegovina
|
73,41
|
2,2 %
|
1,2 %
|
|
8
|
Libanon
|
64,53
|
1,9 %
|
1,0 %
|
|
9
|
Sydafrika
|
62,76
|
1,9 %
|
1,0 %
|
|
10
|
Panama
|
58,94
|
1,7 %
|
0,9 %
|
|
De 10 i alt
|
|
2 864,50
|
84,7 %
|
45,2 %
|
5.Aktivering og betaling af garantier
5.1Gældsbetjening, der ikke er dækket af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (Euratom-lån til medlemsstater, EFSM og betalingsbalancestøttemekanismen)
I henhold til artikel 323 i TEUF skal der være "tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til, at Unionen kan opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand". Derfor sikrer EU's retlige rammer og de gældende procedurer, at medlemsstaterne stiller de finansielle midler til rådighed, som er nødvendige for, at EU til enhver tid kan opfylde sine juridiske forpligtelser.
EU har således etableret flere lag af meget robuste sikkerhedsmekanismer for at sikre, at Unionen altid tilbagebetaler sine egne långivere rettidigt og fuldt ud. Hver enkelt af de vigtigste sikkerhedsmekanismer vil i sig selv være nok til at sikre, at tilbagebetalingerne foretages.
5.1.1.Udbetalinger over de likvide midler
EU's budget dækker midlertidigt gældsbetjeningen på forfaldsdatoerne, hvis en debitor ikke tilbagebetaler sit lån til EU til tiden. Kommissionen trækker på sine likvide midler for at undgå forsinkelser og heraf følgende omkostninger i forbindelse med betalingen af renter og afdrag på lån
.
Da de fleste udgifter opstår i løbet af første kvartal hvert år, er gældsafviklingen struktureret til de efterfølgende måneder og begyndelsen af hver måned, når kassebeholdningerne er størst.
5.1.2.Udbetalinger over EU's budget
I tilfælde af misligholdelse fra en medlemsstats side
, og hvis EU's egne indtægter er utilstrækkelige, kan Kommissionen anvende EU's disponible budgetmidler og prioritere tilbagebetaling af gæld i forhold til andre ikke-obligatoriske udgifter. Hvis dette viser sig at være utilstrækkeligt, forpligter EU-lovgivningen i henhold til artikel 14, stk. 4, i Rådets forordning nr. 609/2014 medlemsstaterne til at yde de yderligere bidrag, der er nødvendige for at tilbagebetale gælden og skabe en balance på budgettet, op til et loft på 1,20 % af EU's BNI. Om nødvendigt tillader samme lovgivning medlemsstaterne at bidrage uafhængigt af deres andel til EU's budget.
Da der ikke forekom misligholdelser fra medlemsstaternes side i 2018, blev der ikke anmodet om bevillinger.
5.2Træk på Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland samt inddrivelser (ELM-, MFA- og Euratom-lås til tredjelande)
I tilfælde af for sen betaling fra en modtager af et lån til tredjelande, der er ydet eller garanteret af EU, trækkes der på fonden for at dække misligholdelsen senest tre måneder efter fremsættelsen af anmodningen.
For ELM-lån trækkes EIB's beløb fra garantifondens konto efter godkendelse fra Kommissionens tjenestegrene. Når EU foretager en betaling under EU-garantien, overgår EIB's rettigheder og forpligtelser til EU
. Hvis betalingsforsinkelsen for så vidt angår Euratom- og MFA-lån varer tre måneder efter forfaldsdagen, trækker Kommissionen på fonden for at dække betalingsmisligholdelsen og for at fylde sin egen kasse op.
I forbindelse med ELM iværksættes inddrivelsesprocedurerne af EIB på vegne af EU med hensyn til de beløb, der er overgået ved subrogation
.
EIB's lån til projekter i Syrien
EIB har konstateret, at den syriske regering siden december 2011 misligholder visse rentebetalinger og låneafdrag. Da de officielle betalingsanmodninger ikke gav noget resultat, begyndte EIB at trække på garantifonden i maj 2012. Udviklingen i trækkene svarende til misligholdte lån i Syrien er angivet i tabel 4a.
Tabel 4a: Træk på garantifonden grundet misligholdte lån i Syrien (mio. EUR)
|
År (debitering af garantifondens konto)
|
Antal anmodninger imødekommet
|
Størrelsen af forfaldne rater
|
Morarenter og påløbne renter
|
Inddrevet beløb
|
I alt
|
|
2012
|
2
|
24,0
|
0,0
|
2,1
|
21,8
|
|
2013
|
8
|
59,3
|
1,4
|
0,0
|
60,7
|
|
2014
|
8
|
58,7
|
1,5
|
0,0
|
60,2
|
|
2015
|
8
|
58,7
|
1,5
|
0,0
|
60,2
|
|
2016
|
12
|
103,8
|
2,4
|
0,0
|
106,2
|
|
2017
|
13
|
56,1
|
0,2
|
0,0
|
56,3
|
|
2018
|
12
|
55,7
|
0,1
|
0,0
|
55,7
|
|
I alt
|
63
|
416,17
|
7,03
|
2,1
|
421,1
|
Pr. 31. december 2018 beløb den samlede udestående hovedstol for garanterede lån til Syrien sig til 555 mio. EUR med endeligt udløb i 2030.
TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen)
I 2016 indkaldte EIB EU-garantien under det eksterne lånemandat i forbindelse med et lån til TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen).
Den 15. januar 2018 blev 0,14 mio. EUR, som var blevet inddrevet fra Enfidha-lufthavnen, krediteret Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Dette beløb var allerede indregnet som et aktiv (tilgodehavende) i balancen pr. 31. december 2017.
Trækkene på fonden svarende til det misligholdte lån til TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen) fremgår af tabel 4b.
Tabel 4b: Træk på garantifonden i forbindelse med TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen) (mio. EUR)
|
År for debiteringen
|
Antal anmodninger imødekommet
|
Størrelsen af forfaldne rater
|
Morarenter og påløbne renter 32
|
Inddrevet beløb
|
I alt
|
|
2016
|
1
|
4,63
|
0,03
|
0,00
|
4,65
|
|
2017
|
3
|
30,16
|
0,01
|
0,00
|
30,17
|
|
2018
|
0
|
0,0
|
0,0
|
0,14
|
-0,14
|
|
I alt
|
4
|
34,78
|
0,04
|
0,14
|
34,68
|
Udviklingen efter den 31. december 2018 (indtil den 30. juni 2019)
I februar og marts 2019 blev der udbetalt i alt 10,6 mio. EUR i to træk for misligholdte betalinger i Syrien (henholdsvis 3,2 mio. EUR og 7,4 mio. EUR, inkl. morarenter pålagt af EIB).
5.3Udviklingen i fonden
I overensstemmelse med forordningen om oprettelse af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland ("forordningen om garantifonden")
fastsættes det relevante niveau (målbeløbet) til 9 % af de samlede udestående forpligtelser i forbindelse med hver enkelt transaktion plus påløbne renter. Der er indført en tilførselsmekanisme for at sikre, at målbeløbet nås.
På grundlag af tilførselsmekanismen udbetalte EU's budget 137,8 mio. EUR til fonden i februar 2018, mens den betaling, som blev foretaget i februar 2019, beløb sig til 103,2 mio. EUR.
Pr. 31. december 2018 beløb fondens nettoaktiver
sig til 2 608,84 mio. EUR. Da fondens nettoaktiver var lavere end målbeløbet (2 848,99 mio. EUR), tilføres garantifonden derfor 240,15 mio. EUR i 2020.
Der bør foretages en revision for at vurdere fondens vigtigste parametre, navnlig målbeløbet, på tidspunktet for midtvejsevalueringen af EIB's eksterne lånemandat. Derfor gennemførte en ekstern kontrahent en evaluering af garantifonden under hensyntagen til fondens risikoprofil og dens funktionsmåde i lyset af udviklingen i finansieringen af den bistand til tredjelande, som fonden dækker, og de dermed forbundne risici. Rapporten blev afleveret i august 2016, og den vigtigste konklusion var, at et målbeløb på 9 % stadig blev anset for at være optimalt for låneporteføljens nuværende risikoniveau, selv i et scenario med yderligere nedjusteringer af de største låntagere. Derfor blev målbeløbet på 9 % holdt uændret.
6.Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
EFSI-garantifonden tilføres gradvist midler under hensyntagen til den øgede eksponering for EU-garantien.
I henhold til EFSI-forordningens artikel 12, stk. 4, forvaltes garantifondens midler direkte af Kommissionen og investeres i overensstemmelse med principperne om sund finansforvaltning og sunde forsigtighedsprincipper.
EIB og EIF har ansvaret for at vurdere og overvåge risikoen forbundet med de enkelte transaktioner, som modtog støtte fra EU-garantien. På grundlag af denne rapportering og sammenhængende og forsigtige antagelser om fremtidige aktiviteter sikrer Kommissionen, at målbeløbet og garantifondens niveau er tilstrækkelige. I overensstemmelse med EFSI-forordningens artikel 16, stk. 3, rapporterede EIB og EIF tilbage til Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i marts 2019.
I henhold til EFSI-forordningens artikel 16, stk. 2, skal EIB's årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet indeholde specifikke oplysninger om de samlede risici forbundet med de finansierings- og investeringsforanstaltninger, som gennemføres under EFSI, og om træk på garantien.
Udviklingen i 2018
Pr. 31. december 2018 beløb de samlede undertegnelser under EFSI sig til 53,6 mia. EUR, der dækkede 28 medlemsstater, hvoraf 39,1 mia. EUR blev undertegnet under innovationsvinduet (IIW) (407 transaktioner), og 14,5 mia. EUR blev undertegnet under SMV-vinduet (SMEW) (470 transaktioner). Samlet set repræsenterer dette en betydelig stigning sammenlignet med udgangen af 2017, hvor de udgjorde 37,4 mia. EUR.
Pr. 31. december 2018 beløb den udestående eksponering i form af udbetalinger dækket af EU-garantien sig til næsten 15,8 mia. EUR sammenlignet med 10,1 mia. EUR i 2017.
EU-budgettets eksponering i forhold til eventuelle fremtidige betalinger under EU-garantien i form af undertegnede transaktioner (udbetalte og ikke udbetalte) beløb sig til 19,8 mia. EUR.
EU's sikkerhedsstillelse i forbindelse med EIB-Gruppens udbetalinger af udestående EFSI-transaktioner beløb sig til 15,8 mia. EUR pr. 31. december 2018 ud af den disponible retlige nettoforpligtelse
på 25,9 mia. EUR, som er garanteret af EU. Beløbet på 15,8 mia. EUR er opført som en eventualforpligtelse i noterne til EU's årsregnskab for 2018.
Inden for infrastruktur- og innovationsvinduet (IWW) var den udestående eksponering, der dækkes af EU-garantien, på 14,8 mia. EUR, heraf 14,2 mia. EUR til gældstransaktioner og 600 mio. EUR til egenkapitaltransaktioner.
I 2018 genererede EFSI-transaktioner forvaltet af EIB under infrastruktur- og innovationsvinduet (IIW) en nettoindtægt på 112,7 mio. EUR for EU. Af dette beløb blev der i EU's årsregnskab for 2018 opført et nettotilgodehavende hos Kommissionen fra EIB pr. 31. december 2018 på 38,9 mio. EUR
.
Pr. 31. december 2018 var den samlede udestående eksponering under EU's garanti inden for SMV-vinduet på 995 mio. EUR, heraf 880 mio. EUR til garantitransaktioner og 115 mio. EUR til egenkapitaltransaktioner.
For EFSI-transaktioner under SMV-vinduet afholdt EU omkostninger på 30,3 mio. EUR i 2018. Heraf skal der betales administrative gebyrer til EIF på 21,9 mio. EUR, der er registreret i EU's årsregnskab for 2018, den 30. juni 2019 eller derefter.
EFSI-garantifondens samlede aktiver
var på 5 452 mio. EUR pr. 31. december 2018. Aktiverne omfattede porteføljen af værdipapirer, der var klassificeret som disponible for salg (5 000 mio. EUR), et valutaterminssalg af USD med positiv nettonutidsværdi klassificeret som finansielle aktiver til dagsværdi baseret på overskud og underskud (2 mio. EUR) samt kontanter og likvide midler (450 mio. EUR).
Tilførsler til EFSI-garantifonden
Der blev i 2018 indgået forpligtelser for en samlet bevilling på 2 069 mio. EUR vedrørende tilførslen af midler til EFSI-garantifonden. Af dette beløb blev der afsat en budgetbevilling på 1 905 mio. EUR i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse C(2018) 307. Der blev stillet yderligere forpligtelsesbevillinger på 105 mio. EUR til rådighed fra budgetposten "Reserver til finansielle interventioner". Endelig blev der afsat et beløb på 59 mio. EUR som formålsbestemte indtægter.
Der blev udbetalt et samlet beløb på 2 014 mio. EUR til garantifonden i løbet af året. Heraf kom størstedelen fra betalingsbevillinger på EU's almindelige budget, mens et beløb på 59 mio. EUR blev inddrevet som formålsbestemte indtægter (53,4 mio. EUR fra EFSI-indtægter og 5,6 mio. EUR fra Marguerite-fondsindtægter), og et beløb på 154,9 mio. EUR blev overført som supplerende betalingsbevillinger ved regnskabsårets udgang.
Træk på og anvendelse af EU-garantien
I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra a), i EFSI-aftalen blev der trukket et beløb på 97,1 mio. EUR på EU-garantien i forbindelse med en misligholdt transaktion inden for rammerne af infrastruktur- og innovationsvinduet. I overensstemmelse med artikel 11 i EFSI-aftalen tilbagebetalte EIB oprindeligt beløbet på 18,6 mio. EUR, hvilket reducerede det beløb, der skal udbetales, til 78,5 mio. EUR. Beløbet blev trukket på EFSI-kontoen (17,7 mio. EUR) og fra garantifonden (60,8 mio. EUR). Efterfølgende blev beløbet på 1,6 mio. EUR tilbagebetalt. I forbindelse med denne misligholdte transaktion trak EIB et beløb på 1,0 mio. EUR til dækning af inddrivelsesomkostninger og 0,6 mio. EUR til dækning af de administrative omkostninger.
I 2018 blev der udbetalt et beløb på 0,6 mio. EUR til EIB til finansieringsomkostninger
og 10,7 mio. EUR til værdireguleringer
.
For flere oplysninger om forvaltningen af EFSI-garantifonden henvises til den seneste version af rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om forvaltningen af garantifonden for den europæiske fond for strategiske investeringer og det hertil knyttede arbejdsdokument.
7.Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)
Europa-Kommissionen foreslog den 14. september 2016 en ekstern investeringsplan (EIP) for at fremme investeringer i EU's partnerlande i Afrika og EU's nabolande, styrke partnerskaberne og bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling og dermed bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til migration.
En del af den eksterne investeringsplan er den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) som en integreret finansieringsmekanisme til støtte for investeringer, der foretages af offentlige finansielle institutioner og den private sektor. Ved at være åben over for en række gennemførelsespartnere er EFSD i stand til at mobilisere langt flere offentlige og private investeringer i mållande end dem, der ellers ville være mulige. Den omfatter:
-en budgetgaranti og
-blandingsinstrumenter.
EFSD-lovgivningen trådte i kraft den 26. september 2017.
7.1Om EFSD-garantien
EFSD-garantien vil blive anvendt til at mindske risiciene for investeringer i bæredygtig udvikling i partnerlandene og dermed bidrage til at mobilisere investeringer, navnlig fra private kilder.
Garantien har til formål at mobilisere private investeringer til en værdi af 1,54 mia. EUR. Dette beløb er blevet tildelt 28 foreslåede investeringsprogrammer, der forventes at mobilisere op til 17,5 mia. EUR i bæredygtige investeringer i partnerlande (meget af det fra private kilder). Garantien kan:
-tiltrække finansiering til en del af den startkapital (egenkapital eller risikovillig kapital), som et projekt skal bruge
-tjene som pant (garanti) for en del af et lån, hvis en låntager pådrager sig tab og misligholder sine forpligtelser.
Investeringsprogrammer
I april 2018 havde en række finansielle partnerinstitutioner (FI'er) foreslået mere end 40 investeringsprogrammer til over 3,5 mia. EUR til dækning af EFSD-garantien under de fem prioriterede investeringsområder (investeringsvinduer), nemlig a) bæredygtig energi og konnektivitet, b) finansiering af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder ("MSMV"), c) bæredygtigt landbrug, iværksættere i landdistrikterne og agroindustri, d) bæredygtige byer og e) digital udvikling.
I juni og november 2018 tildelte EU endelig 1,54 mia. EUR til 28 garantier på grundlag af forslagene fra de finansielle institutioner.
NASIRA
Den første EFSD-garantiaftale blev undertegnet den 18. december 2018 med den AAA-ratede nederlandske udviklingsbank FMO for NASIRA-risikodelingsfaciliteten.
FMO forventer, at NASIRA vil skabe og støtte op til 800 000 arbejdspladser og være til gavn for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), internt fordrevne, flygtninge, tilbagevendte, kvinder og unge.
Der er planlagt flere parallelle forhandlinger med andre finansielle partnerinstitutioner, og et betydeligt antal af dem forventes afsluttet inden udgangen af 2019.
7.2EFSD-garantifonden
EFSD-garantifonden udgør en likviditetsstødpude, hvorfra de støtteberettigede modparter betales i tilfælde af et træk på EFSD-garantien efter indgåelsen af garantiaftaler med støtteberettigede modparter og i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i henhold til kapitel III i forordning (EU) 2017/1601.
EFSD-garantifondens midler skal forvaltes direkte af Kommissionen og investeres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i henhold til de relevante forsigtighedsregler.
EFSD-garantifonden skal tilføres midler fra Unionens budget og Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF) budget samt frivillige bidrag fra medlemsstaterne og andre bidragydere og andre kilder til midler i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2017/1601.
Tilførselssatsen er fastsat til 50 % af de samlede EFSD-garantiforpligtelser, der dækkes af Unionens almindelige budget.