Bruxelles, den 2.7.2019

COM(2019) 287 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af resultaterne af Pericles 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2018


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af resultaterne af Pericles 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2018

1.Generelt

"Pericles 2020"-programmet (i det følgende benævnt "programmet") er et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Det erstatter Pericles-programmet fra 2001, der løb i perioden 2002-2013. Programmet blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 1 . Ved Rådets forordning (EU) 2015/768 af 11. maj 2015 2 blev det udvidet til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen. I henhold til forordning (EU) nr. 331/2014 blev programmet oprettet for perioden frem til den 31. december 2020. Forordningens artikel 13, stk. 3, fastsætter, at Kommissionen hvert år skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om resultaterne af programmet. Med denne årsrapport opfyldes dette krav for 2018.

2.Arbejdsprogram for 2018

a.Gennemførelse af det årlige arbejdsprogram i 2018

Det årlige budget til gennemførelsen af programmet i 2018 blev fastsat til 1 055 100 EUR og blev finansieret over budgetpost 01 02 04 00 i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2018. Der blev afsat et samlet beløb på 993 388,74 EUR i 2018. Programmet gennemføres ved hjælp af medfinansierede aktioner (tilskud) fra medlemsstaternes kompetente myndigheder og gennem "Kommissionens aktioner" tilrettelagt direkte af Kommissionen. Der blev foretaget en overførsel på 167 199,89 EUR fra tilskudsbudgettet til Kommissionens budget for aktioner i 2018 for at supplere medlemsstaternes aktioner.

Gennemførelsen af programmet afspejlede medlemsstaternes og Kommissionens tilsagn om at beskytte euroen mod falskmøntneri. Drøftelserne af den flerårige strategi på møderne i Euro Counterfeiting Experts Group (ECEG) gjorde det muligt at afsætte 94,15 % af det samlede budget i 2018. I 2018 blev der som led i programmet finansieret i alt 11 projekter 3 . Der blev tildelt i alt otte tilskud på grundlag af ansøgninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder. Et fald fra ti tilskud i 2017. Derudover blev der finansieret tre aktioner under Kommissionens foranstaltninger, det samme antal som året før. Der blev gennemført fem aktioner i 2018, mens seks aktioner er i færd med at blive gennemført eller vil blive gennemført i 2019 og senere.

2019 and later.

Figur I og II: Typen af finansierede aktioner og antal aktioner pr. medlemsstat (aktioner, hvortil der blev indgået forpligtelser i 2018, se bilag I) 4

 

I 2018 stammede ansøgningerne til programmet fra to medlemsstater, nemlig Italien og Spanien. Dette afspejler i vidt omfang det forhold, at de lande, der er hårdest ramt af euroforfalskninger, gør hyppigere brug af Pericles-programmets midler. Disse landes bestræbelser på at beskytte euroen er til gavn for alle andre medlemsstater, der deltager i euroområdet.

De aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2018, består af tre seminarer/konferencer, to tekniske kurser, fire personaleudvekslinger og to indkøb af udstyr. Særligt bemærkelsesværdigt er det relativt stort antal personaleudvekslinger, som er en omkostningseffektiv foranstaltning, der når ud til et relativt stort publikum og dermed letter udvekslingen af knowhow og styrker skabelsen af en ramme for ensartet beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Desuden bekræfter gennemførelsen af yderligere to køb af udstyr til myndigheder i tredjelande den vellykkede gennemførelse af denne foranstaltning som en støtteberettiget aktion under Pericles 2020-programmet. Disse aktioner finder sted 5 både i og uden for EU, alt afhængigt af de særlige behov for at beskytte euroen mod falskmøntneri. Siden Pericles-programmets start er dets regionale tilgang blevet konsolideret med gennemførelsen af aktioner, der involverer særligt følsomme regioner i verden. De særlige fokusområder er Latinamerika (to aktioner organiseret af Spanien og en aktion organiseret af Kommissionen) og Sydøsteuropa (fire aktioner organiseret af Italien).

Figur III og IV viser Pericles-programmets deltageres geografiske og erhvervsmæssige baggrund:

Figur III og figur IV: Deltagernes geografiske og erhvervsmæssige baggrund 6 (aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2018, se bilag I) 7

 

I 2018 blev der afsat midler for aktioner, hvori der deltog et anslået antal eksperter på 568.

Deltagerne stammer fra 58 lande. De fleste deltagere (67 %) er europæere: 37 % kommer fra medlemsstater i euroområdet, mens europæiske tredjelande repræsenterer 19 %, og medlemsstater uden for euroområdet 11 % 26 % af deltagerne kommer fra Latinamerika, hvilket er et betydeligt fald i forhold til det foregående år 8 . Endelig kommer 1 % fra Mellemøsten og Nordafrika og 1 % fra Asien.

Med hensyn til deltagernes erhvervsmæssige baggrund udgør medlemmer af politistyrkerne 54 % af det samlede antal. Dette skyldes, at politiet står i forreste linje i kampen mod euro-falskmøntneri, og at politifolk omfatter både efterforskere og teknikere.

Andre kategorier af deltagere tegner sig for 46 % af det samlede antal, hvilket er et lille fald i forhold til 58 % det foregående år. Centralbankernes forholdsvis høje deltagelse har været næsten konstant (23 %), og der er fortsat en deltagelse af juridisk personale (4 %). Der var navnlig deltagelse af repræsentanter fra møntanstalter (2 %), finansministerier (1 %) og pengetransportvirksomheder (2 %), hvilket afspejler deltagernes mange forskellige erhvervsmæssige baggrunde. Endelig har gennemførelsen af Kommissionens aktion vedrørende "andet møde i platform 1210" resulteret i en høj deltagelse af repræsentanter inden for møntbehandlingsmaskiner (CPM-industrien) (6 %) for tredje år i træk, hvilket bekræfter, at den private sektor er en betydningsfuld interessent i kampen mod falskmøntneri.

Som følge heraf lever programgennemførelsen op til programmets tværnationale og tværfaglige dimensioner som krævet i forordning (EU) nr. 331/2014.

b.Oversigt over aktioner under det årlige arbejdsprogram for 2018

Bilag I indeholder en samlet oversigt over Pericles-aktionerne under det årlige arbejdsprogram for 2018. Følgende aktioner kan fremhæves:

Regionalt og internationalt samarbejde i Sydøsteuropa

Programmet har haft succes med at fastholde og udbygge det stærke regionale internationale samarbejde i Sydøsteuropa i 2018. Et af højdepunkterne i 2018 var konferencen organiseret af UCAMP "A community strategy to protect the euro in the Mediterranean Area", som fandt sted i Serbien i 2018. Aktionen samlede syv lande fra Sydøsteuropa og Frankrig, og den lykkedes med at opretholde et effektivt netværk af eksperter i et af de mest følsomme områder med hensyn til euroforfalskninger. Efter denne aktion blev der indgået tre foranstaltninger til administrativt samarbejde vedrørende beskyttelse af euromønter mellem Europa-Kommissionen og henholdsvis Serbien, Montenegro og Kosovo under UNSCR 1244. Derudover tilrettelagde det italienske UCIFM (Ufficio Centrale Nazionale del Falso Monetario) indkøb af udstyr, der skal anvendes af særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og uddannelse til politiet og nationalbanken i Montenegro.

Regionalt internationalt samarbejde i Latinamerika

Programmet har også formået at fastholde og udbygge det stærke regionale internationale samarbejde i Latinamerika:

·Det spanske BIBE (Brigada de Investigación del Banco de España) organiserede "Kursus i falskmøntneri for eksperter fra latinamerikanske lande", som samlede myndighederne fra 18 latinamerikanske lande i Panama i 2018 for at styrke foranstaltninger til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i latinamerikanske lande, hvor der potentielt er risiko for falskmøntneri. Denne aktion støttede oprettelse og drift af de nationale centralkontorer for bekæmpelse af falskmøntneri i de deltagende lande. På grundlag af forudgående uddannelse i samme format etablerede Argentina et sådant nationalt centralkontor.

·Det spanske BIBE gennemførte indkøb af udstyr, der skal anvendes af specialister i bekæmpelse af falskmøntneri på ovennævnte nyetablerede nationale centralkontorer i Argentina for at beskytte euroen mod falskmøntneri.

·Kommissionen gennemfører i 2019 sin toårige "tekniske taktiske uddannelse" i Medellin, Colombia, der er rettet mod retshåndhævende og retslige myndigheder i Colombia.  

3.Gennemførelse af aktioner i 2018, hvortil der er indgået forpligtelser på programmets tidligere budgetter

I 2018 blev der gennemført ti aktioner, hvortil der var afsat midler under programmets tidligere budgetter 9 . Af disse aktioner hørte otte ind under de kompetente nationale myndigheder i medlemsstaterne — nemlig Frankrig, Spanien, Portugal, Rumænien, Østrig, Kroatien og Italien — mens to aktioner blev iværksat af Kommissionen. Aktionerne bestod af tre seminarer, et teknisk kursus, fire personaleudvekslinger, et indkøb af udstyr og en undersøgelse. Særlige fokusregioner og -områder var Sydøsteuropa, Kina og Latinamerika samt det mørke net og autentificering af euromønter. Følgende aktioner kan fremhæves:

Regionalt og internationalt samarbejde i Sydøsteuropa

I 2018 blev der gennemført flere Pericles 2020-aktioner med fokus på at fremme og opretholde et tæt samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder i Sydøsteuropa. Dette omfattede personaleudveksling, der blev organiseret af politimyndighederne i henholdsvis Rumænien og Italien, hvor førstnævnte etablerede og opretholdt samarbejde med landene i det østlige Balkan og Sortehavsregionen, herunder Tyrkiet, Moldova og Ukraine. Desuden samlede den "tredje konference afholdt af Balkannetværket", der er organiseret af den kroatiske nationalbank, deltagere fra nationalbanker og kommercielle banker i regionen, og den understøttede udveksling af oplysninger i et tidligt varslingssystem blandt de deltagende lande.

Regionalt internationalt samarbejde i Latinamerika

Udbygningen af et stærkt regionalt internationalt samarbejde i Latinamerika kan også fremhæves i forbindelse med gennemførelsen af Pericles 2020-aktioner i 2018. Det portugisiske Policia Judiciaria inddrog Brasiliens kompetente myndigheder i deres udveksling af personale. Det spanske BIBE's diversificerede tilgang førte til gennemførelsen af en uddannelseskonference, personaleudveksling og indkøb af udstyr i regionen, hvormed man sikrede deltagelse af et stort antal latinamerikanske deltagere fra mange lande i regionen.

Internettet og det mørke net: konferencen "ICIT Darknet Investigation – Protection of the Euro"

En række aktioner, der blev gennemført i 2018, vedrørte truslen fra internettet og det mørke net i kampen mod falskmøntneri, med fokus på efterforskningsmetodernes effektivitet og behovet for en koordineret indsats over for truslen. Navnlig konferencen "ICIT Darknet Investigation – Protection of the Euro" var dedikeret fuldstændigt til dette emne og samlede rets- og politisagkyndige på dette område fra 19 lande. Der blev på konferencen fremsat en række anbefalinger såsom behovet for at oprette et netværk af regionale sagkyndige i undersøgelser af det mørke net og udarbejdelse af en håndbog om bedste praksis for retshåndhævelse.

4.Konklusion og vejen frem

Pericles 2020-programmet er fortsat et vigtigt og effektivt redskab i kampen mod falskmøntneri. Programmet danner grundlag for støtte til undersøgelser, vedligeholdelse og udbygning af samarbejde samt udveksling af bedste praksis blandt alle de aktører, der er involveret i bekæmpelsen af falskmøntneri.

Kommissionen videregiver løbende resultaterne af de støttede aktioner til eksperterne i Euro Counterfeit Experts Group (ECEG). I 2018 blev der afholdt tre ECEG-møder. Programmet viser en høj grad af sammenhæng og komplementaritet med andre relevante programmer og aktioner på EU-plan, da det udelukkende er rettet mod og fokuserer på forebyggelse og bekæmpelse af en bestemt form for organiseret kriminalitet, nemlig eurofalskmøntneri. Dette er tilfældet for instrumentet til teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX), der ofte benyttes som baggrund for tiltrædelsesforhandlinger og Fonden for Intern Sikkerhed 10 , som omfatter forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet generelt.

På baggrund af anbefalingen om at forlænge programmet til efter 2020 og programmets dokumenterede effektivitet, som blev understreget i midtvejsevalueringen af "Pericles 2020"-programmet 11 , samt den positive opbakning fra dets interessenter såsom medlemsstaterne, ECB og Europol, har Kommissionen som led i den næste flerårige finansielle ramme vedtaget et forslag om at videreføre programmet efter 2020 som Pericles IV-programmet 12 . Rådet vedtog en delvis generel indstilling den 19. december 2018. Rådets støttende tilgang afspejler den brede opbakning til Kommissionens forslag om Pericles IV. I Europa-Parlamentet vedtog LIBE-udvalget enstemmigt sin holdning til Kommissionens forslag om Pericles IV den 4. februar 2019 gav udtryk for sin opbakning til videreførelse af programmet.

På grundlag af resultaterne af gennemførelsen af programmet og den løbende analyse af nye trusler, der drøftes i ECEG, er prioriteterne for 2019 følgende 13 :

·Understøttelse af aktiviteter, der tjener til at forbedre samarbejdet mellem de medlemsstater, der er særligt berørt af produktionen og distributionen af forfalskninger.

·Fremme af samarbejdet med myndighederne i de tredjelande, hvor der hersker mistanke om eller findes beviser for, at der fremstilles forfalskede euro.

·Fastholdelse af en effektiv ramme for beskyttelsen af euroen i Sydøsteuropa.

·Nye udviklinger: Sikkerhedselementer i euromønter, gennemførelse af forordning (EU) nr. 1210/2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, udbredelse af forfalskninger og komponenter af høj kvalitet på internettet, støtte til oprettelse/styrkelse af nationale centralkontorer

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1). Ved denne forordning ophævedes Rådets afgørelse 2001/923/EF, 2006/75/EF og 2006/849/EF.
(2)  Rådets forordning (EU) 2015/768 af 11. maj 2015 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. 331/2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ("Pericles 2020"-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 1).
(3)  En samlet oversigt over de Pericles-aktioner, hvortil der blev indgået forpligtelser i 2018, findes i bilag I.
(4)  Alle oplysninger vedrører både aktioner gennemført i 2018 og aktioner, der er i færd med at blive gennemført eller vil blive gennemført efter 2018.
(5) Nogle aktioner er i færd med at blive gennemført i 2019.
(6) Den anden kategori omfatter bl.a. Interpol, ansatte i nationale ministerier og repræsentationer og personale i akademiske institutioner.
(7)  Alle oplysninger vedrører både aktioner gennemført i 2018 og aktioner, der er i færd med at blive gennemført eller vil blive gennemført efter 2018.
(8) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og resultaterne af Pericles2020-programmet til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2017 (COM/2018/581 final).
(9) Bilag II indeholder en samlet oversigt over de Pericles-aktioner, hvortil der blev afsat midler under tidligere budgetter for Pericles 2020-programmet, men som først blev gennemført i 2018.
(10)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).

(11)  I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EU) nr. 331/2014 blev der gennemført en midtvejsevaluering af programmet af en uafhængig kontrahent. Kommissionen vedtog den 6. december 2017 meddelelsen COM(2017) 741 til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af programmet, hvori den tilslutter sig konklusionen om, at programmet bør videreføres, indtil det som planlagt udløber i 2020, støtter videreførelsen af programmet efter 2020 i betragtning af dets europæiske merværdi samt dets langsigtede virkninger og holdbarhed og er enig i vurderingen vedrørende videreførelsen af programmet som et selvstændigt program efter 2020, meddelelse COM(2017) 741 final - meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af programmet for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020- programmet) af 6. december 2017.
(12)  Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri for perioden 2021-2027 ("Pericles IV-programmet") (COM/2018/369 final - 2018/0194 (COD)) og forslag til RÅDETS FORORDNING om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. .../2018 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles IV-programmet) i perioden 2021-2027 til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen (COM/2018/371 final - 2018/0219 (APP).
(13)

Prioriteterne i programmet for 2019 udgør en vigtig del det årlige arbejdsprogram, der er vedlagt som bilag til Kommissionens afgørelse C(2019) 806 final af 2. februar 2019 om vedtagelse af Pericles 2020-programmets arbejdsprogram for 2019.


Bruxelles, den 2.7.2019

COM(2019) 287 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af resultaterne af Pericles 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2018


Bilag I: Oversigt over aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2018

Tilrettelægger 1

Aktivitet

Sted og dato

Kommissionens bidrag

(samlet beløb i euro)

Seminarer

Italien

UCAMP

A community strategy to protect the euro in the Mediterranean area

Beograd (RS)

24.-26. oktober 2018

59 467,74

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Kommissionen

ECFIN

Andet møde i platform 2010

Rom (BE)

14.-17. maj 2019

199 709,50

Aktionens hovedmål: En mere effektiv autentificering af euromønter og klassificering af forfalskede euromønter.

Spanien

BIBE

Uddannelseskursus om falskmøntneri for eksperter fra latinamerikanske lande

Panama (PA)

27.-28. november 2018

132 405,44

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Tekniske kurser

Kommissionen

ECFIN

Avanceret kursus om klassifikation af forfalskede euro (ACC)

Bruxelles (BE)

9.-11. juli 2019

88 983,29

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Kommissionen

ECFIN

Teknisk taktisk kursus

Medellin (CO)

25.-28. juni 2019

233 607,10

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Personaleudvekslinger

Italien

UCIFM

Personaleudveksling mellem kompetente myndigheder i Italien, Belgien, Bulgarien, Finland, Litauen, Portugal

Rom (IT), Bruxelles (BE), Sofia (BG)

Helsinki (FI), Vilnius (LT), Lissabon (PT)

Oktober 2018-

juni 2019

41 777,26

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Spanien

BDE

Personaleudveksling om procedurer, viden og erfaringer for at forbedre den interne arbejdsgang på de italienske og spanske nationale analysecentre

Rom (IT)

5.-10. maj 2019

Madrid (ES)

20.-25. oktober 2019

22 204,53

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Italien

GdF

Personaleudvekslinger og seminarer for retshåndhævende og retslige myndigheder i Italien, Østrig, Belgien, Frankrig og Tyskland og et seminar om bekæmpelse af euro-falskmøntneri

Rom (IT), Wien (AT), Bruxelles (BE)

Paris (FR), Berlin (DE), Madrid (ES)

April-juli 2019

54 685,11

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Italien

CCAFM

Uddannelse og personaleudveksling fra de italienske kompetente myndigheder om efterforskningsmetoder i kampen mod falskmøntneri med de kompetente myndigheder i det sydøstlige Europa (Rusland, Hviderusland, Georgien, Kasakhstan, Armenien og Ukraine) og det nordøstlige Afrika (Egypten)

Rom (IT)

17.-23. marts 2019

Hviderusland, Ukraine, Den Russiske Føderation, Kasakhstan, Georgien, Armenien

Marts-juli 2019

70 822,48

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Indkøb af udstyr

Italien

UCIFM

Indkøb af udstyr, der skal anvendes af særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og uddannelse af politiet og nationalbanken i Montenegro

Podgorica (ME)

24.-26. september 2018

15 072,65

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Spanien

BIBE

Indkøb af udstyr, der skal anvendes af specialister i bekæmpelse af falskmøntneri (på de nyetablerede nationale centralkontor i Argentina) for at beskytte euroen mod falskmøntneri

Madrid (ES)

Februar 2019

Panama (PA)

April 2019

74 653,64

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

(1)

     Tilrettelæggernes uforkortede navne kan findes i listen over kompetente nationale myndigheder som omhandlet i artikel 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 (EUT C 264 af 12.8.2015, s. 2-29). 


Bruxelles, den 2.7.2019

COM(2019) 287 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af resultaterne af Pericles 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2018



Bilag II: Pericles 2020-aktioner, hvortil der er afsat midler under tidligere budgetter, men som først blev gennemført i 2018

Tilrettelægger 1

Aktivitet

Sted og dato

Kommissionens bidrag

(samlet beløb i euro)

Seminarer

Kroatien

Nationalbank

Tredje konference afholdt af det baltiske netværk til beskyttelse af euroen

Dubrovnik (HR)

21.-22. marts 2018

77 675,15

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Kommissionen

ECFIN

Første møde i platform 1210

Bruxelles (BE)

16.-17. maj 2018

134 700,00 2

Aktionens hovedmål: En mere effektiv autentificering af euromønter og klassificering af forfalskede euromønter.

Østrig

BMI

ICIT — Darknet Investigation – Protection of the euro (forbedring — samarbejde — undersøgelse — uddannelse)

Wien (AT)

1.-5. oktober 2018

164 024,15

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Tekniske kurser

Kommissionen

ECFIN

Pericles 2020-workshop 2018 om ansøgningsproceduren — "how to apply"

Bruxelles (AT)

11. april 2018

134 700,002

Aktionens hovedmål: Støtte og vejledning til potentielle ansøgere under Pericles 2020-programmet

Personaleudvekslinger

Spanien

BIBE

Personaleudveksling mellem eksperter fra Argentina, Chile, Ecuador og Spanien

Madrid (ES) og Bruxelles (BE)

18.-22. juni 2018

70 049,02

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Rumænien

GIRP

Personaleudveksling mellem de kompetente politimyndigheder inden for bekæmpelse af falskmøntneri i Rumænien, Ungarn, Moldova, Bulgarien, Serbien, Ukraine, Italien, Grækenland og Tyrkiet

Bukarest (RO), Budapest (HU), Chisinau (MD), Kiev (UA), Athen (EL), Rom, Napoli (IT) og Ankara (TR)

Maj-november 2018

71 573,55

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Portugal

Polícia Judiciária

NAC- og CNAC-procedurer for bekæmpelse af eurofalskmøntneri — personaleudveksling

Lissabon (PT)

4.-9. marts 2019

Mainz (DE), Nicosia (CY), Ljubljana (SI), Madrid (ES), Athen (EL), Brasilia (BR)

Marts-juni 2018

94 351,06

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Italien

CCAFM

Personaleudveksling vedrørende efterforskningsmetoder til bekæmpelse af falskmøntneri

Rom (IT), Podgorica (ME), Bratislava (SK), Prag (CZ), Kiev (UA), Tirana (AL), Budapest (HU)

Marts-juli 2018

60 480,47

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Indkøb af udstyr

Spanien

BIBE

Indkøb af udstyr og uddannelse til specialister inden for bekæmpelse af falskmøntneri med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

Buenos Aires (AR)

15.-19. maj 2018

26 336,53

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Undersøgelser

Frankrig

Monnaie de Paris

Nano-Structured Photochromic Polymers for New Coin Security Features – Study Phase 2

Paris (FR)

September 2016-februar 2019

126 673,00

Aktionens hovedmål: Forbedring af sikkerhedselementerne for fremtidige euromønter.

(1)

     Tilrettelæggernes uforkortede navne kan findes i listen over kompetente nationale myndigheder som omhandlet i artikel 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 (EUT C 264 af 12.8.2015, s. 2-29). 

(2)

     Det samlede forpligtede beløb omfatter aktionen: Pericles 2020-workshoppen om ansøgningsproceduren 2018 "how to apply" og "første møde i platform 1210".