EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.6.2019
COM(2019) 276 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Status over forberedelserne af beredskabsforanstaltninger i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.6.2019
COM(2019) 276 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Status over forberedelserne af beredskabsforanstaltninger i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Status over forberedelserne af beredskabsforanstaltninger i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
1.Indledning
Det Forenede Kongerige har besluttet at udtræde af Den Europæiske Union og har indledt proceduren i artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. På anmodning fra Det Forenede Kongerige godkendte Det Europæiske Råd (artikel 50) den 11. april 2019 1 en yderligere forlængelse 2 af den frist, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, indtil den 31. oktober 2019 3 . Hvis Det Forenede Kongerige ratificerer udtrædelsesaftalen 4 på et hvilket som helst tidspunkt før den 31. oktober 2019, finder udtrædelsen sted den første dag i måneden efter afslutningen af ratifikationsproceduren. Kommissionen mener fortsat, at det vil være bedst, hvis Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen sker på velordnet vis på grundlag af udtrædelsesaftalen.
Medmindre Det Forenede Kongerige ratificerer udtrædelsesaftalen inden den 31. oktober 2019 eller anmoder om en tredje forlængelse, hvilket Det Europæiske Råd vil skulle godkende med enstemmighed, vil perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU, udløbe på det tidspunkt. Uden en aftale, der sikrer en velordnet udtræden, vil Det Forenede Kongerige fra den 1. november 2019 være et tredjeland. I lyset af den fortsatte usikkerhed med hensyn til Det Forenede Kongeriges ratificering og Det Forenede Kongeriges generelle nationale situation og i overensstemmelse med den tilgang, som Det Europæiske Råd (artikel 50) har lagt vægt på igennem hele processen, skal alle aktører fortsat forberede sig på alle mulige udfald, herunder en udtræden uden aftale.
Det Europæiske Råd (artikel 50) har besluttet at gøre status over fremskridtene på sit møde den 20.-21. juni 2019. Som input til denne evaluering og som opfølgning på de fire foregående meddelelser om brexitforberedelserne og -beredskabet 5 gør Kommissionen i nærværende meddelelse status over de forberedelses- og beredskabsforanstaltninger, som Den Europæiske Union og EU27-medlemsstaterne har truffet, konsekvenserne af forlængelsesperioden og eventuelt resterende forberedende arbejde, der skal udføres. Kommissionen opfordrer medlemsstater og interessenter til at bruge den tid, forlængelsen varer, til at sikre sig, at alle nødvendige forberedelses- og beredskabsforanstaltninger er på plads.
Som Kommissionen hele tiden har understreget, kan beredskabsforanstaltningerne kun afbøde de væsentligste forstyrrelser ved en udtræden uden aftale. Om end Kommissionen ikke kan sige noget om de forskellige scenariers mulige økonomiske konsekvenser, er det klart, at det, hvis Det Forenede Kongerige træder ud af Unionen uden en aftale, vil få alvorlige negative økonomiske konsekvenser, og at disse konsekvenser vil være langt større for Det Forenede Kongerige end for medlemsstaterne i EU27 6 . Hvis medlemsstaterne og interessenterne forbereder sig, vil de formentlig være mindre udsat for de negative virkninger ved en udtræden uden aftale. Et højt beredskabsniveau i alle økonomiens sektorer vil ligeledes være med til at afbøde de negative virkninger.
Som erklæret i den fjerde meddelelse om forberedelserne til brexit af 10. april 2019 7 er Kommissionen klar til at yde finansiel støtte for at afbøde virkningerne i de mest berørte områder og sektorer under hensyntagen til de midler, der er tilgængelige, og de tilpasninger på EU-budgettets udgifts- og indtægtsside, som kan blive resultatet af en udtræden uden en aftale. I forbindelse med støtte af mere øjeblikkelig karakter til berørte interessenter tilbyder EU's regler om statsstøtte fleksible løsninger for så vidt angår nationale foranstaltninger.
2.EU' forberedelses- og beredskabsforanstaltninger er egnede til formålet
Den Europæiske Union var allerede forberedt på Det Forenede Kongeriges udtræden før den oprindelige udtrædelsesdato (30. marts 2019). Det omfattende arbejde, som alle EU-institutioner og -organer samt medlemsstaterne i EU27 har udført før denne dato, røres der ikke ved.
EU-foranstaltningerne opsummeres i den fjerde meddelelse om forberedelserne til brexit af 10. april 2019. Kommissionen har udarbejdet 19 lovforslag som forberedelse på Det Forenede Kongeriges udtræden. Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget 18 af disse forslag, og der er opnået politisk enighed om det sidste forslag, der vedrører EU-budgettet for 2019. Det forventes, at det vil blive formelt vedtaget i juni 2019. Disse retsakter er opført i bilag 1 og dækker områder som transport, koordinering af sociale sikringsordninger, Erasmus+ og den visumordning, der gælder for statsborgere i Det Forenede Kongerige. Kommissionen har også vedtaget 63 ikkelovgivningsmæssige retsakter på en række politikområder.
Kommissionen har undersøgt alle foranstaltninger på EU-niveau for at vurdere, hvorvidt de stadig er egnede til formålet set i lyset af forlængelsen af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU. På grundlag af denne undersøgelse mener Kommissionen, at disse lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-retsakter fortsat opfylder de fastsatte målsætninger. Der er derfor ingen grund til at ændre deres indhold. Kommissionen har ikke til hensigt at træffe nye foranstaltninger forud for den nye udtrædelsesdato.
I langt de fleste tilfælde tilpasses tidspunktet for anvendelse og virkningens varighed for hver af disse retsakter automatisk efter den nye udtrædelsesdato, og der er derfor ingen grund til at ændre teksterne. I visse retsakter er der fastsat datoer for udløbet af deres gyldighedsperiode. Kommissionen vil se på, hvorvidt der er brug for en teknisk justering af disse retsakter for at tage højde for den nye tidsplan, inden de udløber.
Kommissionen har derudover vedtaget 8 16 ikkelovgivningsmæssige beredskabsretsakter 9 i henhold til EU's sundheds- og plantesundhedslovgivning med henblik på den foregående udtrædelsesdato den 12. april 2019 på grundlag af de forsikringer, Det Forenede Kongerige har givet. Disse foranstaltninger er nu forældede pga. forlængelsen. Hvis Det Forenede Kongerige fortsat giver de fornødne forsikringer, vil foranstaltningerne blive vedtaget på ny, så de finder anvendelse fra den 1. november 2019.
De 93 meddelelser, som Kommissionen har offentliggjort 10 , fungerer fortsat som vejledning for interessenter og myndigheder på de talrige områder, der er påvirket af udtrædelsen. Om end udtrædelsesdatoen har ændret sig, forbliver den juridiske analyse vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden den samme.
Derudover fortsætter de tekniske drøftelser og udvekslinger mellem Kommissionen og EU27-medlemsstaterne såvel som repræsentanter fra erhvervslivet og civilsamfundet om det generelle forberedelses- og beredskabsarbejde og om spørgsmål af mere specifik sektorvis, juridisk eller administrativ karakter. Drøftelserne er foregået under hele processen og har gjort det muligt at afklare adskillige spørgsmål.
3. Igangværende forberedelser på udvalgte områder
De tidligere meddelelser om forberedelserne til brexit har fokuseret på en bred vifte af sektorer og relevante overvejelser i den forbindelse. I dette afsnit fokuseres der på områder, hvor der i de kommende måneder fortsat er brug for særlig årvågenhed.
Som Kommissionen hele tiden har understreget, er forberedelserne i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden en fælles indsats for de offentlige forvaltninger og økonomiske operatører. Det er alle interessenters ansvar at være beredt på ethvert scenarie. De berørte borgere skal også forberede sig.
I visse sektorer har virksomhederne i marts 2019 oplyst, at de ikke havde tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. Kommissionen opfordrer kraftigt interessenterne til at gøre brug af den ekstra tid frem til den 31. oktober 2019 for at sikre, at de har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at forberede sig på Det Forenede Kongeriges udtræden. De bør sikre, at de nødvendige foreskrevne tilladelser er på plads, at de har taget alle administrative skridt vedrørende grænseoverskridende handel og de nødvendige tiltag, når det drejer sig om flytning, selskabsmæssig omstrukturering eller tilpasning af kontrakter 11 . Det vil navnlig ikke være muligt at bringe produkter, der ikke opfylder de nødvendige krav eller har de nødvendige godkendelser, på EU-markedet. Som det fremgår af ovenstående har Kommissionen ikke nogen planer om at vedtage nye foranstaltninger til brug i et eventuelt scenarie uden en aftale eller om at kompensere for aktørernes manglende forberedelser. Kommissionen mener, at den ekstra tid, som forlængelsen giver, i princippet er tilstrækkelig til, at aktørerne kan tilpasse sig, så det selv i tilfælde, hvor der er mulighed for undtagelser, ikke er nødvendigt at gøre brug heraf.
Nationale, regionale og lokale myndigheder i EU27-medlemsstaterne har spillet en central rolle i det forberedende arbejde forud for Det Forenede Kongeriges udtræden. Samtlige EU27-medlemsstater har vedtaget lovgivning og strategier og foretaget praktiske forberedelser. Medlemsstaterne bør, ligesom Kommissionen har gjort det med hensyn til EU's beredskabsforanstaltninger, gennemgå deres nationale beredskabsforanstaltninger for at sikre, at de fortsat er egnede til formålet set i lyset af forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3. I tilfælde af en udtræden uden aftale skal de endelige forberedende foranstaltninger finde anvendelse senest fra den 1. november 2019.
Borgernes ret til ophold og social sikring
Hvad angår britiske statsborgeres opholdsrettigheder har EU27-medlemsstaterne forberedt eller vedtaget nationale beredskabsforanstaltninger før den 12. april 2019 for at sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, som ikke er EU-borgere, lovligt kan blive boende i den periode, der følger umiddelbart efter en udtræden uden en aftale. Kommissionen har arbejdet sammen med EU27-medlemsstaterne for at sikre ensartethed i den generelle tilgang, i erkendelse af, at der er brug for national fleksibilitet, da medlemsstaterne står over for forskellige udfordringer afhængig af deres retlige og administrative systemer og af antallet af britiske statsborgere, der bor på deres område.
For at skabe yderligere klarhed over situationen har Kommissionen i tæt samarbejde med EU27-medlemsstaterne udarbejdet en liste over nationale foranstaltninger vedrørende opholdsrettigheder, der findes på Kommissionens websted om brexitforberedelserne 12 . Kommissionen vil fortsat ajourføre denne oversigt med de seneste input fra EU27-medlemsstaterne. Kommissonen opfordrer EU27-medlemsstaterne til at fortsætte deres opsøgende indsats over for statsborgere i Det Forenede Kongerige, som bor på deres område. Kommissionen minder om, at det har høj prioritet at beskytte den juridiske status, som statsborgere i Det Forenede Kongerige, der allerede bor i EU, har.
For vidt angår EU-borgere, der bor i Det Forenede Kongerige, kan den britiske regerings tilgang findes på regeringens websted 13 .
Som forklaret i den fjerde meddelelse om forberedelserne til brexit af 10. april 2019 har Kommissionen også arbejdet sammen med EU27-medlemsstaterne om at supplere beskyttelsesniveauet for retten til ophold og social sikring som fastsat i EU's forordning om beredskab 14 i tilfælde af et scenarie uden aftale. Det betyder, at der skal anlægges en ensidig, koordineret beredskabstilgang på alle forsikrede personer, hvis rettigheder er knyttet til Det Forenede Kongerige inden udtrædelsesdatoen. Derefter kan EU27-medlemsstaterne vælge ensidigt at anvende princippet om sammenlægning på de pågældende personers beskæftigelses-, forsikrings- og opholdsperioder i Det Forenede Kongerige efter udtrædelsen eller træffe yderligere ensidige foranstaltninger 15 . De kan ligeledes overveje at give personer, som er forsikrede i Det Forenede Kongerige, adgang til sundhedspleje på deres område. Kommissionen har udarbejdet en oversigt over nationale foranstaltninger 16 , som bekræfter, at en koordineret tilgang – til trods for visse forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til de trufne foranstaltninger, der afspejler deres særlige forhold – sikrer et ensartet grundlæggende beskyttelsesniveau i alle EU27-medlemsstater. EU27-medlemsstaterne bør bruge forlængelsesperioden på at nå ud til borgerne og sikre, at de kan tilgå de oplysninger, de har brug for for at forberede sig på Det Forenede Kongeriges udtræden.
Lægemidler, medicinsk udstyr og kemiske stoffer
Der er to typer af humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler, der bliver påvirket af Det Forenede Kongeriges udtræden: De, som godkendes centralt af Europa-Kommissionen, og de, som godkendes nationalt af medlemsstaterne. Pr. 12. april 2019 var blot få centralt godkendte produkter (omkring 1 %) ikke bragt i overensstemmelse med reglerne. Om end situationen er overkommelig, er det både i medicinalindustriens og patienternes interesse, at der bliver taget hånd om den. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er nu tæt på at have bragt de produkter, der godkendes centralt, i overensstemmelse med reglerne. Der skal dog stadig gøres en indsats med hensyn til de produkter, der godkendes på nationalt niveau. Industrien opfordres kraftigt at bruge forlængelsesperioden til at bringe de resterende lægemidler i overensstemmelse med reglerne inden den 31. oktober 2019 i tæt samarbejde med EMA og de nationale lægemiddelagenturer 17 . Hvad angår flytningen af faciliteter til batchprøvning fra Det Forenede Kongerige til EU27-medlemsstaterne offentliggjorde Kommissionen i marts 2019 en vejledning til virksomhederne i, hvordan de kan opnå en midlertidig undtagelse, hvis de opfylder visse krav 18 . Om end spørgsmålet er mindre relevant grundet forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, er vejledningen stadig gyldig både for centralt og nationalt godkendte produkter, således at flytningen af batchafprøvningsstedet til EU27 hurtigt kan færdiggøres.
Dertil kommer, at overførslen af certifikater for medicinsk udstyr fra de britiske bemyndigede organer til EU27-medlemsstaternes bemyndigede organer er i gang. Adskillige bemyndigede organer i Det Forenede Kongerige er ved at etablere nye organer i EU27-medlemsstaterne eller samarbejder med bemyndigede organer i EU27 om at overføre deres kunders certifikater til EU27-medlemsstaterne. Om end der inden den 12. april 2019 var gjort gode fremskridt med hensyn til overførsel af certifikater, er der stadig brug for en stor indsats for at sikre fuld overholdelse inden den 31. oktober 2019. I de tilfælde, hvor bemyndigede organer i Det Forenede Kongerige ikke vil være i stand til at overføre alle deres kunders certifikater i tide, opfordres producenterne kraftigt til selv at tage vare om overførslen af deres certifikat til et bemyndiget organ i en EU27-medlemsstat. Medlemsstaterne bør hjælpe virksomhederne med at fokusere på deres beredskabsforanstaltninger for kritiske produkter og på at finde et bemyndiget organ i EU27, så de rettidigt kan få overført deres certifikater. Medlemsstaterne drøfter jævnligt spørgsmålet, navnlig inden for rammerne af den brexit-taskforce, der er nedsat under netværket af kompetente myndigheder inden for medicinsk udstyr, og er regelmæssigt i kontakt med Kommissionen. Kommissionen mener, at forlængelsen af perioden under artikel 50, stk. 3, indtil den 31. oktober 2019 giver tilstrækkelig tid til at færdiggøre både overførslen af certifikater og tilpasningen af varemærkningen.
For så vidt angår kemiske stoffer er REACH-registreringen af 463 stoffer ved udgangen af april 2019 blevet overført til EU27-medlemsstaterne, mens 718 stadig kun er registreret af registranter i Det Forenede Kongerige. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har åbnet et "brexit-vindue" i REACH-IT 19 for at tage de nødvendige skridt til overførslen af deres REACH-registreringer forud for udtrædelsesdatoen. Efter den seneste forlængelse af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, er ECHA brexit-vinduet åbent indtil den 31. oktober 2019. Virksomheder med registranter etableret i Det Forenede Kongerige, som endnu ikke har overført deres registreringer til EU27-medlemsstater, opfordres kraftigt til at gøre brug af denne mulighed og række ud til og koordinere med EU27-baserede registranter og downstreambrugere. Hvis registreringerne ikke er overført, kan de pågældende kemikalier fra og med udtrædelsesdatoen ikke bringes på markedet i EU. Hvad angår REACH-godkendelser skal ansøgere om godkendelse, der er etableret i Det Forenede Kongerige, overføre deres ansøgning til en virksomhed etableret i EU27 for at undgå forsyningsafbrydelser.
Told, indirekte beskatning og grænsekontrolsteder
På området told og indirekte beskatning har Kommissionen forud for den forrige udtrædelsesdato arrangeret talrige tekniske møder og offentliggjort told-, moms- og punktafgiftsvejledninger 20 . Der er frem til udtrædelsesdatoen planlagt en række tværsektorielle drøftelser med de nationale administrationer for at gøre status. Indsatsen fokuserer også på at give nationale toldmedarbejdere særlig uddannelse gennem workshops 21 , onlinevideoer eller animationsfilm og på at organisere fast track-programmer for rekruttering af nyt toldpersonale og omskoling af eksisterende personale 22 .
Desuden fortsætter Kommissionen den flersproglige kommunikationskampagne, der blev lanceret den 18. februar 2019 23 , for at nå ud til EU's virksomheder og alle andre interessenter og bistå dem i deres forberedelser på Det Forenede Kongeriges udtræden. Af kommunikationsværktøjer kan nævnes et særligt websted 24 , brochurer, en toldvejledning og webbaserede forklaringer på de tekniske løsninger, der er ved at blive indført for at sikre, at Unionens toldkodeks gennemføres for så vidt angår Det Forenede Kongerige i tilfælde af et scenarie uden aftale.
De nationale administrationer har foretaget betydelige investeringer i infrastruktur og menneskelige ressourcer, hovedsageligt i de medlemsstater, som er de primære indgangs- og udgangspunkter for Den Europæiske Unions handel med Det Forenede Kongerige. Medlemsstaterne arbejder også sammen med Kommissionen med hensyn til uddannelses- og kommunikationsindsatsen for at nå ud til de økonomiske operatører og interessenter.
Det store antal berørte aktører taget i betragtning er det svært at fastslå virksomhedernes præcise forberedelsesniveau på toldområdet, men statistikken viser, at der er gjort en indsats.
For det første er antallet af registrerings- og identificeringsnumre for økonomiske operatører (EORI), som tildeles alle operatører, der registeres af toldmyndighederne til brug for fremtidige import-/eksportaktiviteter, vokset betydeligt fra februar til marts 2019 25 . Kommissionen har i den forbindelse præciseret 26 , at de økonomiske operatører kan indgive de nødvendige oplysninger og tage de fornødne skridt for at blive registreret forud for udtrædelsesdatoen. For det andet er antallet af ansøgninger om status som autoriseret økonomisk operatør (AEO), der letter og forenkler visse toldformaliteter, ligeledes vokset 27 . Disse tendenser viser, at interessenterne i stigende grad er forberedt for så vidt angår toldprocedurerne, men det betyder ikke, at alle fornødne forberedelsesforanstaltninger er blevet truffet. Tildeling af EORI-nummer og AEO-status er kun nogle af de foranstaltninger, de økonomiske operatører skal træffe for at forberede sig på et scenarie uden aftale, der f.eks. kan føre til ændringer i logistisk og operationel planlægning eller mulig ansættelse af toldeksperter. Endelig bør den intensiverede indsats ikke begrænses til lande, der ligger tæt på Det Forenede Kongerige. Enhver virksomhed i EU27, der har til hensigt fortsat at handle med Det Forenede Kongerige efter udtrædelsesdatoen, bør tage skridt og kontakte de nationale toldmyndigheder for at sikre sig, at alle nødvendige forberedelser er foretaget.
På området sundheds- eller plantesundhedskontrol (SPS) har EU27-medlemsstaterne etableret nye grænsekontrolposter eller udvidet eksisterende poster ved indgangspunker for import fra Det Forenede Kongerige til EU. Som det fremgår af ovenstående vil den ikkelovgivningsmæssige retsakt, der godkender disse grænsekontrolposter, skulle vedtages igen set i lyset af den seneste forlængelse af perioden under artikel 50, stk. 3. I mellemtiden bør EU27-medlemsstaterne bruge den ekstra tid på at evaluere behovet for yderligere tilpasninger af disse grænsekontrolsteder for at sikre, at de er fuldt ud funktionelle fra starten. Derudover har Kommissionen regelmæssig kontakt med de mest berørte medlemsstater, så en landbro mellem Irland og resten af Den Europæiske Union via Det Forenede Kongerige kan etableres hurtigt i tilfælde af et scenarie uden aftale, herunder støtte fra de nødvendige it-systemer.
Transport
Hvad angår lufttransport indeholder forordning om beredskab (EU) 2019/502 28 en særlig mekanisme, som sikrer, at luftfartselskaber i EU fortsat kan overholde kravet om EU-majoritetsejerskab og -kontrol efter Det Forenede Kongeriges udtræden. Luftfartsselskaberne havde 15 dage fra forordningens ikrafttræden (dvs. fra den 28. marts 2019) til at indgive en plan til hver national tilladelsesudstedende myndighed, som beskriver de foranstaltninger, der vil blive truffet for at opnå fuld overholdelse af kravene. De kompetente tilladelsesudstedende myndigheder har to måneder til at vurdere, hvorvidt foranstaltningerne sikrer overholdelse, og de skal underrette Kommissionen og luftfartsselskabet om deres vurdering. I henhold til forordningen om beredskab har de berørte luftfartsselskaber frem til den 30. marts 2020 til at gennemføre foranstaltningerne og fuldt ud overholde EU-reglerne om ejerskab og kontrol 29 . Processen er i gang, og Kommissionen er regelmæssigt i kontakt med de nationale myndigheder. Forordningen om beredskab gør det også muligt for britiske luftfartsselskaber at indgive ansøgninger om tilladelse til at operere i de medlemsstater, de ønsker at operere i. Disse bestemmelser har ligeledes været gældende siden den 28. marts 2019.
I sektoren for jernbanetransport har operatørerne ikke taget de nødvendige skridt for at indhente de nødvendige EU27-dokumenter. I forordningen om beredskab (forordning (EU) 2019/203 30 ) er der allerede fastsat en lang tidshorisont for at sikre overholdelse af reglerne. Forlængelsen taget i betragtning mener Kommissionen, at operatørerne har tilstrækkelig tid til at sikre overholdelse af regler inden udtrædelsesdatoen. Det betydelige antal lokomotivførere, som fortsat ønsker at køre tog på grænseoverskridende strækninger, og som endnu ikke har indhentet en gyldig EU27-licens, vil skulle tage skridt for at indhente en sådan licens. Hvad angår sikkerhedscertifikater og driftslicenser for jernbanevirksomheder, der opererer i Kanaltunnellen, har nationale myndigheder og visse operatører truffet yderligere foranstaltninger for at sikre, at de relevante EU27-certifikater og -licenser er tilgængelige.
Fiskeriaktiviteter
I fiskerisektoren er Kommissionen hurtigt skredet til handling for at gennemføre EU's forordninger om beredskab 31 . Kommissionen og medlemsstaterne har arbejdet sammen om at samle oplysninger i et passende format, så EU-fartøjers ansøgninger om tilladelse om adgang til britisk farvand kan blive behandlet, så snart forordningen om beredskab om fiskeritilladelser finder anvendelse. Kommissionen vil sikre, at de strukturer, der er nødvendige for hurtigt at gennemføre beredskabsforanstaltningen, er til stede, hvis der er behov for dem.
Kommissionen har også arbejdet tæt sammen med medlemsstaterne om at tilpasse deres operationelle programmer, så ressourcerne under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond kan anvendes til midlertidigt ophør, hvis det er nødvendigt og passende. Kommissionen gentager vigtigheden af en koordineret tilgang blandt de berørte EU27-medlemsstater i forberedelserne på muligheden for, at EU-fartøjer ikke længere vil have adgang til britisk farvand. Den er klar til at facilitere yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles ramme for overvågning af ændringer eller forstyrrelser af fiskeriaktiviteter i EU's farvande, herunder eventuel flytning af disse aktiviteter, og til at reagere på koordineret vis, herunder ved eventuelt at gøre brug af muligheden for et midlertidigt stop. Kommissionen vil også fortsat arbejde sammen med EU-Fiskerikontrolagenturet, som kan spille en vigtig rolle i forbindelse med det øgede kontrol-, tilsyns- og overvågningsbehov, der følger i kølvandet på Det Forenede Kongeriges udtræden.
Hvis Det Forenede Kongerige den 31. oktober 2019 forlader Den Europæiske Union uden en aftale, vil konsekvenserne for fastsættelsen af fiskerimulighederne for 2020 skulle tages i betragtning på rette øjeblik, herunder en særlig ordning med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med internationale retlige forpligtelser og baseret på videnskabelig rådgivning.
Finansielle tjenester
På området finansielle tjenester havde virksomhederne i perioden op til den forrige udtrædelsesdato gjort betydelige fremskridt med hensyn til deres beredskabsplanlægning, herunder etablering i EU27-medlemsstaterne, ændring ("omlægning") eller ophævelse af grænseoverskridende kontrakter og tilpasning af forretningsmodeller 32 . Der er dog stadig udestående spørgsmål. Forsikringsvirksomheder, betalingstjenester og andre aktører inden for finansielle tjenester, der stadig ikke er forberedt med hensyn til visse aspekter af deres forretning (f.eks. forvaltning af kontrakter og adgang til infrastrukturer), opfordres stærkt til at færdiggøre deres forberedende foranstaltninger inden den 31. oktober 2019. Kommissionen arbejder sammen med rådgivere på EU-plan og nationalt plan om at sikre, at virksomhedernes beredskabsplaner er fuldt ud gennemført, og den forventer, at de britiske tilsynsmyndigheder ikke vil forhindre virksomhederne i at gennemføre sådanne planer. Kommissionen arbejder også sammen med medlemsstaterne om at sikre en ensartet tilgang til beredskabsforberedelserne for så vidt angår finansielle tjenester på nationalt niveau for at bevare den finansielle stabilitet og undgå at skabe ulige vilkår på det indre marked for finansielle tjenester. Kommissionen er opsat på at sikre stabile og åbne finansmarkeder. Hvis Det Forenede Kongerige den 31. oktober 2019 imidlertid forlader Den Europæiske Union uden en aftale, vil det uvægerligt medføre en vis form for markedsfragmentering af de finansielle tjenester.
3.Konklusioner
Kommissionen mener, at Det Forenede Kongeriges udtræden uden aftale fortsat er en mulighed – med alle de negative økonomiske konsekvenser, det indebærer. Kommissionen har vurderet samtlige af EU's nuværende beredskabsforanstaltninger i lyset af forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, og konkluderer, at de fortsat er tilstrækkelige og egnede til formålet. Kommissionen vil ikke desto mindre fortsat holde øje med den politiske udvikling og vurdere, hvorvidt der vil blive behov for en forlængelse af de vedtagne foranstaltninger. Kommissionen vil også fortsat bistå medlemsstater og interessenter i deres forberedelser og understreger atter vigtigheden af, at alle interessenter benytter sig af perioden frem til den 31. oktober 2019 til at sikre sig, at de er så forberedt som muligt på alle udfald.
Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 (EUT L 101 af 11.4.2019, s. 1).
På anmodning fra Det Forenede Kongerige godkendte Det Europæiske Råd den 22. marts 2019 den første forlængelse (Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476, EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).
Den 11. april besluttede Det Europæiske Råd efter en ny anmodning fra Det Forenede Kongerige om forlængelse, at afgørelsen om forlængelse indtil den 31. oktober 2019 ville ophøre med at finde anvendelse den 31. maj 2019, hvis Det Forenede ikke havde afholdt valg til Europa-Parlamentet og ikke havde ratificeret udtrædelsesaftalen inden den 22. maj 2019. Eftersom Det Forenede Kongerige ikke havde ratificeret udtrædelsesaftalen inden den 22. maj 2019, blev der afholdt valg til Europa-Parlamentet.
Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtrædelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 144I af 25.4.2019, s. 1).
19.7.2018: COM(2018) 556 final/2, 13.11.2018: COM(2018) 880 final, 19.12.2018: COM(2018) 890 final, 10.4.2019: COM(2019) 195 final.
I et scenarie uden en aftale, hvor Det Forenede Kongerige underlægges Verdenshandelsorganisationens mestbegunstigelsesregler, viser eksterne undersøgelser, der inkluderer både handels- og ikkehandelskanaler, en kortvarig reduktion af Det Forenede Kongeriges BNP. IMF's World Economic Outlook (2019) anslår en reduktion på mellem 3,7 og 4,9 %, mens Bank of England (november 2018) anslår en reduktion på mellem 4,75 og 7,75 % over fem år, begge sammenlignet med et basisscenarie. Hvad angår den gennemsnitlige kortsigtede virkning på EU27-medlemsstaterne er IMF's skøn (2019) et godt stykke under 1 %, hvorimod Bank of Englands undersøgelse ikke indeholder noget skøn for EU27-medlemsstaterne. For så vidt angår de langsigtede virkninger tyder adskillige eksterne undersøgelser på en langsigtet negativ virkning på omkring 3-8 % for Det Forenede Kongeriges BNP. IMF (2019) anslår næsten 3 % og Det Forenede Kongeriges regering (2018) 7,7 %. Hvad angår de gennemsnitlige langsigtede konsekvenser for EU27 ligger IMF's skøn (2019) et godt stykke under 1 %, hvilket er i tråd med de fleste andre undersøgelser.
COM(2019) 195 final.
EUT L 100I af 11.4.2019 og EUT L 103 af 12.4.2019.
Disse retsakter dækker: i) godkendelse af programmet for overvågning af restkoncentrationer for 2019 for Det Forenede Kongerige og dets kronbesiddelser, ii) etablering af Det Forenede Kongeriges og dets kronbesiddelsers status med hensyn til bovin spongiform encephalopati (kogalskab), iii) opførelse af Det Forenede Kongerige og dets kronbesiddelser på listen over tredjelande, der må eksportere levende dyr og animalske produkter til EU, og iv) godkendelse af de nye eller udvidede grænsekontrolsteder i EU27-medlemsstaterne, der er mest berørt af import fra Det Forenede Kongerige.
https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/preparedness-notices_da .
F.eks. valg af britisk jurisdiktion (yderligere oplysninger findes i den relevante meddelelse til interessenter: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/civil_justice_da.pdf ).
https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/citizens-rights_da .
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/500 af 25. marts 2019 om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af de sociale sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EUT L 85I af 27.3.2019, s. 35).
Såsom fortsættelse af overførslen af andre kontantydelser end alderspension fra Det Forenede Kongerige.
https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/citizens-rights_da .
Der vil blive udvekslet oplysninger om fremskridtene med disse beredskabsforanstaltninger mellem medlemsstaterne, og de vil blive delt med Kommissionen og EMA ved månedlige møder i Koordinationsgruppen vedrørende gensidig anerkendelse og decentral procedure - lægemidler til mennesker/ - lægemidler til dyr og ved regelmæssige møder blandt lederne af lægemiddelstyrelserne og i deres brexit-taskforce.
De undtagelser, der er fastsat i artikel 20, litra b), i direktiv 2001/83/EF (humanmedicinske lægemidler) og i artikel 24, stk. b, i direktiv 2001/82/EF (veterinærlægemidler), kan anvendes af de kompetente myndigheder i behørigt begrundede tilfælde, så indehavere af markedsføringstilladelser kan sætte deres lid til kvalitetskontrol foretaget i Det Forenede Kongerige i en begrænset periode og ikke længere end udgangen af 2019.
Vejledningerne kan tilgås på https://ec.europa.eu/taxation_customs/uk_withdrawal_da .
Indtil udgangen af 2019 er der planlagt 15 yderligere workshops.
Der er p.t. tre fast track-uddannelsesprogrammer tilgængelige for alle medlemsstater og på alle EU-sprog med direkte adgang til EU-uddannelsesmateriale.
Pressemeddelelse: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-19-901_da.htm .
Antallet af EORI-ansøgninger voksede betydeligt i marts 2019 (fra 57 556 i februar 2019 til 306 105 i marts 2019) med den største stigning i medlemsstater, der er tæt på Det Forenede Kongerige. I Frankrig steg antallet af ansøgninger med faktor 55 fra 4 020 til 219 924, og i Irland steg de med faktor syv fra 327 i januar til 2 017 og 1 941 i henholdsvis februar og marts 2019. De steg med 50 % i Belgien fra 962 til 1 570, og i Italien var antallet seksdoblet i marts sammenlignet med februar 2019 (fra 5 890 til 32 375) (kilde: månedlig rapport fra systemet for økonomiske operatørers (EOS) database).
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/guidance-customs-procedures_da.pdf .
I 2018 og 2019 er antallet af AEO-ansøgninger steget (1 727 ansøgninger i 2018 mod 1 449 i 2017), og alene i de første fem måneder af 2019 er der indgivet 943 ansøgninger. Denne stigning er særlig mærkbar i Irland (fra 16 ansøgninger i 2017 til 42 i 2018 og 76 i de første fem måneder af 2019) og i Frankrig (100 ansøgninger i de første fem måneder af 2019 sammenlignet med 132 ansøgninger i hele 2018). Eftersom et EORI-nummer er en forudsætning for at ansøge om status som autoriseret økonomisk operatør, kan det ikke udelukkes, at antallet af AEO-ansøgninger vil stige endnu mere i fremtiden grundet det høje niveau af EORI-registreringer i marts 2019 (kilde: månedlig rapport fra systemet for økonomiske operatørers (EOS) database).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/502 af 25. marts 2019 om fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i lyset af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (EUT L 85I af 27.3.2019, s. 49).
Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) 2019/502 vil forordningen ophøre med at finde anvendelse fra den tidligste af følgende to datoer: a) den dato, på hvilken en omfattende aftale om regulering af udøvelsen af lufttransport med Det Forenede Kongerige, hvori Unionen er part, træder i kraft eller, alt efter omstændighederne, anvendes midlertidigt, eller b) 30. marts 2020.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/503 af 25. marts 2019 om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EUT L 85I af 27.3.2019, s. 60).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/498 af 25. marts 2019 om ændring af forordning (EU) 2017/2403, for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande (EUT L 85I af 27.3.2019, s. 25) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/497 af 25. marts 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014, for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L 85I af 27.3.2019, s. 22).
Den Europæiske Centralbank og de europæiske tilsynsmyndigheder vurderer – på grundlag af oplysninger om beredskabsplanlægning – at forberedelsesniveauet i den finansielle sektor overordnet set er tilfredsstillende. Bank of England har oplyst, at forberedelsesniveauet i den britiske finansielle sektor er tilstrækkeligt. Ifølge ECB Financial Stability Review fra maj 2019 udgør brexit uden aftale håndterbare risici for euroområdets generelle finansielle stabilitet, og myndighederne er forberedt på dette scenarie.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.6.2019
COM(2019) 276 final
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Status over forberedelserne af beredskabsforanstaltninger i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
Liste over forberedelses- og beredskabsretsakter
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1717 af 14. november 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 for så vidt angår Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted (EØS-relevant tekst) COM(2017) 734 final - EUT L 291 af 16.11.2018, s. 1 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 af 14. november 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (EØS-relevant tekst) COM(2017) 735 final - EUT L 291 af 16.11.2018, s. 3 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/216 af 30. januar 2019 om fordelingen af toldkontingenter opført på Unionens WTO-liste efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 COM(2018) 312 final - EUT L 38 af 8.2.2019, s. 1 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/26 af 8. januar 2019 om supplering af EU-typegodkendelseslovgivningen for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) COM(2018) 397 final - EUT L 8I af 10.1.2019, s. 1 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/492 af 25. marts 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 391/2009, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) – inspektion af skibe COM(2018) 567 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 5 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/495 af 25. marts 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) – tilpasning af hovednetkorridoren Nordsøen – Middelhavet COM(2018) 568 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 16 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/504 af 19. marts 2019 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet og forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen på grund af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) COM(2018) 744 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 66 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2018/1806 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen COM(2018) 745 final - EUT L 103I af 12.4.2019, s. 1 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/496 af 25. marts 2019 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 ved udstedelse af en generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige COM(2018) 891 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 20 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/491 af 25. marts 2019 om muligheden for at videreføre de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige) og Det Forenede Kongerige-Irland (Irland-Nordirland-Skotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen COM(2018) 892 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 1 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/502 af 25. marts 2019 om fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i lyset af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) COM(2018) 893 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 49 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/494 af 25. marts 2019 om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) COM(2018) 894 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 11 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/501 af 25. marts 2019 om fælles regler til sikring af basal konnektivitet i gods- og passagertransport ad vej med henblik på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) COM(2018) 895 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 39 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/497 af 25. marts 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014, for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union COM(2019) 48 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 22 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/498 af 25. marts 2019 om ændring af forordning (EU) 2017/2403, for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande COM(2019) 49 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 25 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/500 af 25. marts 2019 om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af de sociale sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) COM(2019) 53 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 35 |
|
Forslag til RÅDETS FORORDNING om foranstaltninger vedrørende gennemførelsen og finansieringen af Unionens almindelige budget for 2019 i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen COM(2019) 64 final - lovgivningsprocedure endnu ikke afsluttet |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/499 af 25. marts 2019 om bestemmelser for videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+, oprettet ved forordning (EU) nr. 1288/2013, i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen COM(2019) 65 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 32 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/503 af 25. marts 2019 om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) COM(2019) 88 final - EUT L 85I af 27.3.2019, s. 60 |
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.6.2019
COM(2019) 276 final
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Status over forberedelserne af beredskabsforanstaltninger i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
LISTE OVER KOMMISSIONENS MEDDELELSER TIL INTERESSENTER
Meddelelser om brexitforberedelser, som er offentliggjort af Kommissionens tjenestegrene, efter emne 1
(pr. 12. juni 2019)
|
EMNE |
|
|
VARER |
|
|
1 |
Industrivarer |
|
2 |
Industriprodukter – Spørgsmål og svar |
|
3 |
Fritidsfartøjer og personlige fartøjer |
|
4 |
Humanmedicinske lægemidler, veterinærlægemidler |
|
5 |
Human- og veterinærmedicinske lægemidler - Q&A |
|
6 |
Plantebeskyttelsesmidler |
|
7 |
Spørgsmål og svar – Plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester |
|
8 |
Biocidholdige produkter |
|
9 |
Spørgsmål og svar – Biocidholdige produkter |
|
10 |
Typegodkendelser (motorkøretøjer) |
|
11 |
Landbrugs- og skovbrugskøretøjer, to- eller trehjulede køretøjer og quadricykler, mobile ikkevejgående maskiner – typegodkendelse |
|
12 |
Typegodkendelse (motorkøretøjer, visse andre køretøjer og motorer) – Spørgsmål og svar |
|
13 |
Forordningen om kemiske produkter (REACH) |
|
14 |
Vaske- og rengøringsmidler |
|
15 |
Gødningsstoffer |
|
16 |
Pyrotekniske artikler |
|
17 |
Eksplosivstoffer til civil brug |
|
18 |
Miljømærket |
|
19 |
Affald |
|
20 |
Kosmetiske produkter |
|
FØDEVARER, FODERSTOFFER, PLANTER OG VETERINÆROMRÅDET |
|
|
21 |
Fødevarer, økologisk produktion og kvalitetsordninger (geografiske betegnelser) |
|
22 |
Foder |
|
23 |
Spørgsmål og svar - dyrefoder |
|
24 |
Genetisk modificerede organismer |
|
25 |
Naturligt mineralvand |
|
26 |
Planteformeringsmateriale |
|
27 |
Dyreavl/zooteknik |
|
28 |
Dyresundhed |
|
29 |
Plantesundhed |
|
TOLD OG INDIREKTE BESKATNING, IMPORT-/EKSPORTLICENSER |
|
|
30 |
Told og indirekte beskatning |
|
31 |
Oprindelsesregler |
|
32 |
Moms |
|
33 |
Import-/eksportlicenser |
|
34 |
Handel med beskyttede arter |
|
35 |
Træimport |
|
36 |
Toldmyndighedernes håndhævelse af ejendomsrettigheder |
|
37 |
EU-regler om toldskyld og toldsatser |
|
38 |
Vejledning om toldrelaterede spørgsmål i tilfælde af, at der ikke indgås en aftale |
|
39 |
Vejledning om punktafgifter for varebevægelser, der er i gang på udtrædelsesdatoen |
|
40 |
Kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse |
|
FINANSIELLE TJENESTEYDELSER |
|
|
41 |
Lovpligtig revision |
|
42 |
Kreditvurderingsbureauer |
|
43 |
Porteføljeadministration |
|
44 |
Efterhandelsydelser |
|
45 |
Investeringsydelser |
|
46 |
Bank- og betalingsydelser |
|
47 |
(Gen-)forsikring |
|
48 |
Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser |
|
CIVILRET, SELSKABSRET, FORBRUGERBESKYTTELSE OG DATABESKYTTELSE |
|
|
49 |
Beskyttelse af personoplysninger |
|
50 |
Selskabsret |
|
51 |
International privatret og civilret |
|
52 |
International privatret og civilret – Spørgsmål og svar |
|
53 |
Forbrugerbeskyttelse og passagerrettigheder |
|
INTELLEKTUEL EJENDOMSRET |
|
|
54 |
Varemærker og EF-design |
|
55 |
Plantesorter |
|
56 |
Ophavsret |
|
57 |
Supplerende beskyttelsescertifikat |
|
ERHVERVSMÆSSIGE KVALIFIKATIONER |
|
|
58 |
Erhvervsmæssige kvalifikationer |
|
59 |
Slagteriansattes kvalifikationer |
|
60 |
Dyretransportørers kvalifikationer |
|
61 |
Søfarendes kvalifikationer |
|
TRANSPORT |
|
|
62 |
Lufttransport (adgang) |
|
63 |
Luftfartssikkerhed |
|
64 |
Luftfarts- og søfartssikkerhed |
|
65 |
Vejtransport |
|
66 |
Søtransport (adgang og sikkerhed) |
|
67 |
Jernbanetransport |
|
68 |
Transport ad indre vandveje |
|
DET DIGITALE OMRÅDE |
|
|
69 |
.eu-topdomænenavne |
|
70 |
E-handel (informationssamfundstjenester) |
|
71 |
Telekommunikation |
|
72 |
Audiovisuelle tjenester |
|
73 |
eIDAS/tillidstjenester |
|
74 |
Netværkssikkerhed |
|
75 |
Geoblokering |
|
ENERGI OG KLIMAÆNDRINGER |
|
|
76 |
Euratomrelaterede anliggender |
|
77 |
El- og gasmarked |
|
78 |
Oprindelsesgarantier |
|
79 |
CO2-emissioner fra motorkøretøjer |
|
80 |
Overvågning af CO2-emissioner inden for søtransport |
|
81 |
Emissionshandelssystem |
|
82 |
Fluorholdige gasser |
|
ANDET |
|
|
83 |
Stoffer af menneskelig oprindelse |
|
84 |
Kliniske forsøg |
|
85 |
Offentlige udbud |
|
86 |
EU's konkurrenceret (kartel- og fusionskontrol) |
|
87 |
Miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS) |
|
88 |
Ophugning af skibe |
|
89 |
Det Europæiske borgerinitiativ |
|
90 |
Fiskeri og akvakultur |
|
91 |
Europæiske samarbejdsudvalg |
|
92 |
Industriel sikkerhed (EUCI) |
|
93 |
Rejser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige |
Meddelelserne er offentliggjort på følgende websted: https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/preparedness-notices_da