EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.4.2019
COM(2019) 176 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
om gennemførelsen af den strategiske handlingsplan om batterier: opbygning af en strategisk batteriværdikæde i Europa
I.DERFOR HAR EUROPA BEHOV FOR EN STRATEGISK TILGANG TIL BATTERIER
Som følge af den igangværende omstilling til ren energi ventes efterspørgslen efter batterier at vokse meget hurtigt i de kommende år, hvilket gør dette marked stadig mere strategisk på globalt plan. Ifølge visse kilder kan det europæiske markedspotentiale nå op på en værdi af 250 mia. EUR om året fra og med 2025 1 . Denne tendens forstærkes yderligere af den nye og omfattende lovgivnings- og forvaltningsramme for energiunionen, som er vedtaget under denne Kommission med henblik på at fremskynde omstillingen til en bæredygtig, sikker og konkurrencedygtig økonomi i EU.
Kommissionen har derfor udpeget batterier som en strategisk værdikæde, hvor EU skal øge investeringer og innovation i forbindelse med en styrket industriel politisk strategi, der sigter mod at opbygge et globalt integreret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt industrigrundlag 2 .
I sin langsigtede vision for en klimaneutral økonomi inden 2050 — "En ren planet for alle" — beskriver Kommissionen, hvordan Europa kan vise vejen til klimaneutralitet, som giver et solidt grundlag for arbejdet hen imod en moderne og velstående klimaneutral økonomi inden 2050 3 . Denne vision gør det klart, at elektrificering er en af de vigtigste teknologiske veje til at opnå kulstofneutralitet 4 . Batterier vil være en af de vigtigste drivkræfter for denne omstilling i betragtning af den vigtige rolle, de spiller i forbindelse med stabiliseringen af elnettet og udrulningen af ren mobilitet 5 .
Batterier giver en meget konkret lejlighed til at anvende denne gennemgribende omstilling til at skabe job med høj merværdi og øge de økonomiske resultater. De kan blive en central drivkraft for EU's industrielle konkurrenceevne og lederskab, navnlig for EU's bilindustri.
I den forbindelse er der behov for meget store investeringer. Det anslås, at der skal bygges 20-30 gigafabrikker til produktion af battericeller alene i Europa, og at deres relaterede økosystem skal styrkes betydeligt 6 . Omfanget og hastigheden af de nødvendige investeringer betyder, at den hurtige løftestangseffekt af private investeringer vil være en vigtig succesfaktor.
I dag udgør Europas andel af den globale celleproduktion kun 3 %, mens Asien har en andel på 85 % 7 . Hvis der ikke træffes foranstaltninger til at støtte oprettelsen af en levedygtig batterifremstillingssektor, er der risiko for, at Europa sakker uigenkaldeligt bagud i forhold til vores konkurrenter på det globale marked for batterier og bliver afhængig af import af battericeller og de råvarer, der anvendes i forsyningskæden.
For at undgå teknologisk afhængighed af vores konkurrenter og udnytte de job, den vækst og de investeringer, som batterierne giver mulighed for, skal Europa handle hurtigt i det globale kapløb om at underbygge teknologisk og industrielt lederskab i hele værdikæden. Kommissionen arbejder sammen med mange medlemsstater og vigtige interessenter i sektoren for at opbygge et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og innovativt økosystem for batterier i Europa, der dækker hele værdikæden.
Dette er den vigtigste målsætning for den europæiske batterialliance (EBA), et brancheinitiativ, som Kommissionen lancerede i oktober 2017 for at støtte opskaleringen af innovative løsninger og fremstillingskapacitet i Europa. EBA hjælper med at fremme samarbejdet mellem industrier og på tværs af værdikæden med støtte på både EU-plan og fra EU's medlemsstater 8 .
Denne tilgang kan ses som en henvisning til EU's indsats i andre strategiske sektorer for kollektivt at bygge videre på Europas stærke innovative og industrielle sider for at udfylde hullerne i værdikæden.
I den forbindelse vedtog Kommissionen i maj 2018 den strategiske handlingsplan for batterier som en del af den tredje mobilitetspakke "Et mobilt Europa" 9 . Den samler en række foranstaltninger til støtte for den nationale, regionale og industrielle indsats for at opbygge en batteriværdikæde i Europa, som omfatter udvinding af råvarer, tilvejebringelse og forarbejdning, batterimaterialer, celleproduktion, batterisystemer samt genbrug og genanvendelse.
Mindre end et år efter dens vedtagelse er der gjort betydelige fremskridt inden for de centrale tiltag, der er fastlagt i den strategiske handlingsplan, og industrien har varslet en række større investeringer. Denne rapport indeholder en oversigt over de vigtigste foranstaltninger, der hidtil er gennemført i hele batteriværdikæden, og den afdækker udfordringer og muligheder for EU i denne strategiske sektor for dekarbonisering og modernisering af økonomien.
Drivkraften bag ren mobilitet vil øge efterspørgslen efter batteridrevne elkøretøjer
Transport i almindelighed og bilindustrien i særdeleshed vil dominere væksten i efterspørgslen efter battericeller på mellemlangt sigt, som det allerede er tilfældet i dag 10 . Dette vil spille en central rolle med hensyn til at nedbringe omkostningerne på grundlag af betydelige stordriftsfordele 11 . Der findes i øjeblikket mere end 4 mio. elektriske køretøjer på verdensplan. Dette tal forventes at stige til mellem 50 og 200 mio. inden 2028 og nå op på 900 mio. i 2040 12 . Batterier udgør op til 40 % af værdien af en bil 13 .
Det globale udbud af og efterspørgsel efter litium-ion-batterier i dag og i fremtiden og den europæiske andel af fremstillingsindustrien. Kilde: FFC
Lovgivningsinitiativer og understøttende foranstaltninger i henhold til Kommissionens strategi for lavemissionsmobilitet og de tre mobilitetspakker for "Et mobilt Europa" vil påvirke både udbuddet af og efterspørgslen efter elbiler og dermed batterier 14 . Dette omfatter den nyligt vedtagne forordning om CO2-emissionsstandarder for nye biler 15 og de fleste tunge køretøjer 16 og det reviderede direktiv om renere køretøjer, som fastsætter mål for indkøb af flåder af køretøjer med lave eller ingen emissioner 17 . Krisen omkring emissioner fra biler og høje niveauer af luftforurening i nogle byer er et offentligt anliggende og stimulerer efterspørgslen efter renere køretøjer (betydelig nedgang i efterspørgslen på dieseldrevne køretøjer) 18 . Dette har foranlediget regeringer til at gribe ind (f.eks. i form af forbud mod fremtidigt salg af køretøjer med forbrændingsmotor, restriktioner for dieselkøretøjer og forbud i byområder) samt en gennemgang af bilfabrikanternes forretnings- og investeringsstrategier (f.eks. flytning af produktionen fra diesel til hybrid- og elkøretøjer samt brændselscellekøretøjer). Omstruktureringen af transportafgifter og -skatter for at afspejle infrastrukturen og de eksterne omkostninger, herunder anvendelsen af princippet om, at "forureneren betaler" i forbindelse med vejafgifter, vil også fremme efterspørgslen efter køretøjer med lave eller ingen emissioner 19 .
Lagring af vedvarende energi vil være en vigtig drivkraft for efterspørgslen efter batterier
I 2050 vil andelen af elektricitet i den endelige energiefterspørgsel mindst fordobles til 53 %. I 2030 forventes det, at omkring 55 % af den elektricitet, der forbruges i EU, vil blive fremstillet af vedvarende energikilder (en stigning fra det nuværende niveau på 29 %). I 2050 forventes dette tal at være over 80 % 20 . For at sikre en effektiv integration af denne vedvarende elektricitet vil det være nødvendigt at anvende hele spektret af energilagringsteknologier, herunder vandkraft, batterier og kemisk oplagring (hydrogen). Valget af løsninger vil afhænge af placering, den krævede kapacitet og de tjenester, der skal leveres.
Ved at skabe mulighed for at lagre elektricitet midlertidigt og derefter lade det indgå i nettet igen kan batterier hjælpe samfundet til bedre at udnytte variable og decentrale vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi. Batterier vil bidrage til at skabe balance i elektricitetsnettet og derved supplere den fleksibilitet, der også opnås gennem forbedrede sammenkoblinger, efterspørgselsreaktion og andre energilagringsteknologier. Batterier, der anvendes til balancering af elnettet, kan være stationære eller mobile (dvs. batterier i elektriske køretøjer, forudsat at det er tovejsbatterier 21 ).
Den globale udvidelse af vedvarende energi i løbet af det seneste årti har allerede ført til massive omkostningsbesparelser, navnlig hvad angår solenergi og land- og havvindmølleparker. Det betyder f.eks., at millioner af forbrugere rundt om i verden nu er i stand til at producere deres egen elektricitet (primært ved hjælp af solpaneler på hustage), lagre den og sælge den tilbage til nettet.
Energilagring og navnlig batterilagringsteknologier spiller en vigtig rolle og har stor betydning og vil øges betydeligt. På mellemlang sigt forventes stationære batterier at nå op på ca. 10 % af batterimarkedet, men deres rolle vil vokse yderligere. I 2050-perspektivet vil lagring blive den vigtigste måde at integrere vedvarende energikilder i elektricitetssystemet på, da den termiske produktion falder med tiden, og potentialet i efterspørgselsreaktionen udnyttes fuldt ud. Nogle scenarier, som er vurderet i Kommissionens meddelelse om "En ren planet for alle " tyder på, at den årlige lagring af elektricitet i 2050 kan stige mindst til det tidobbelte i forhold til 2015.
I 2050 forventes batterier at spille en langt større rolle end pumpekraftværker, som i øjeblikket er den største lagringsteknologi i elsystemet, og som tegner sig for over 90 % af energilagringskapaciteten i EU 22 .
Overvindelse af Europas afhængighed af energi og råvarer — en strategisk mulighed
Ifølge de globale markedsprognoser forventes der en kraftig stigning i efterspørgslen efter litium-ion-batterier til 660 GWh frem til 2023, 1 100 GWh frem til 2028 og helt op til 4 000 GWh frem til 2040 sammenlignet med i dag kun 78 GWh 23 . Efterhånden som den globale markedsstørrelse øges, forventes Europa at udvikle en kapacitet på 207 GWh inden 2023, mens den europæiske efterspørgsel efter elektriske køretøjsbatterier alene vil være på ca. 400 GWh frem til 2028 24 , hvilket vil skabe mindst 3-4 mio. arbejdspladser 25 .
Men i dag kan EU's stærke afhængighed af import af battericeller udsætte industrien for høje omkostninger og risici i forsyningskæden og underminere bilindustriens evne til at konkurrere med udenlandske konkurrenter, navnlig hvis den forventede stigning i efterspørgslen udebliver.
Denne afhængighed er ikke kun begrænset til produktion af battericeller. Adgang til de fem essentielle batteriråvarer (litium, nikkel, kobolt, mangan og grafit) er også en stor udfordring for Europas forsyningssikkerhed, da de kun kan fås fra et lille antal lande 26 . Næsten alle disse materialer, der anvendes til raffinering og forarbejdning af batterier, er i øjeblikket også koncentreret i Kina, som derfor dominerer forsyningskæden for litium-ion-batterier. Det samme gælder værdikæderne for andre vigtige materialer i elkøretøjer, navnlig sjældne jordarter til permanente magneter med høj energitæthed, som i dag er centrale for at kunne producere elektriske motorer med de højeste effektdensiteter 27 . I nogle tilfælde kan adgangen til disse råvarer være i fare på grund af politisk ustabilitet, som kan føre til, at adgangen afbrydes (herunder udsættelse for høje skatter og afgifter på eksport), eller adgangen kan hindres af den udbredte brug af uetisk og ubæredygtig udvindingspraksis.
Forsyningsafhængighed af materialer i værdikæden for batterier til elektriske køretøjer. Kilde: FFC
Udvidelsen af det elektriske køretøjsmarked vil i høj grad øge efterspørgslen efter alle disse råvarer i det næste årti 28 . Derfor er EU økonomisk og geostrategisk nødt til at sikre uafhængighed af primære råvarer og andre forarbejdede materialer langs værdikæden for batterier, der tilvejebringes fra udlandet. EU skal diversificere sine kilder til disse materialer, herunder indenlandske kilder, udnytte sin handelspolitik fuldt ud for at sikre en bæredygtig og sikker forsyning og uddybe sin omstilling til en cirkulær økonomi gennem nyttiggørelse, genbrug og genanvendelse.
II.Et "batteriøkosystem" i Europa: OPBYGNING AF KONKURRENCEDYGTIGE, BÆREDYGTIGE OG INNOVATIVE STRATEGISKE VÆRDIKÆDER
Kommissionens mål er, at EU bliver en industriel leder og øger sin strategiske autonomi i batterisektoren i hele værdikæden. Målet er derfor at lægge grunden til et bæredygtigt, konkurrencedygtigt og innovativt "batteriøkosystem" i EU. Selv om Kommissionen har været fortaler for udvikling af batterier, har den afdækket behovet for en mere fælles og samlet tilgang i lyset af de hastige forandringer på dette område.
I Kommissionens fornyede strategi for Unionens industripolitik blev det understreget, at der er behov for at bygge videre på Europas styrker i strategiske værdikæder i nye teknologier og gøre disse mere robuste 29 . I denne forbindelse har Kommissionen identificeret batterier som en værdikæde af strategisk betydning og har foreslået en industristyret tilgang. Den har støttet udviklingen af samarbejdet mellem de vigtigste aktører i sektoren ved at fremme dannelsen af europæiske konsortier inden for forskning, innovation og fremstilling og fremme en mere effektiv anvendelse af de eksisterende finansieringsmekanismer i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og medlemsstaterne. Denne tilgang understøtter den europæiske batterialliance 30 .
Bredden af de udfordringer, som batterisektoren i Europa står over for, kræver omfattende og sammenhængende foranstaltninger i hele værdikæden. Kommissionen har med sin strategiske handlingsplan om batterier derfor iværksat foranstaltninger, der omfatter råvareudvinding, tilvejebringelse og raffinering, produktion af battericeller og batterisystemer samt genbrug og genanvendelse 31 . Foranstaltningerne omfatter bl.a. at sikre forsyningerne af primære råvarer til batterier fra EU og eksterne kilder, øge andelen af sekundære råvarer, støtte forskning og innovation, samarbejde med investorer om at fremme evnen og kapaciteten til fremstilling af innovative løsninger og investere i specialiserede færdigheder. Udvikling af verdens førende genanvendelsesteknologi og -kapacitet udgør en yderligere mulighed. Bæredygtige batterier – produceret med ansvarlig tilvejebringelse, det lavest mulige kulstofaftryk og efter en cirkulær økonomisk tilgang – kan være kernen i EU's konkurrencefordel. Der skal udvikles EU-dækkende krav og harmoniserede standarder for at understøtte vores konkurrencefordel i denne sektor.
Den støtte, der ydes inden for rammerne af Kommissionens strategiske handlingsplan for batterier, opfylder fuldt ud EU's internationale forpligtelser, navnlig under Verdenshandelsorganisationen, samt EU's bestræbelser på at sikre lige vilkår og fjerne markedsforvridninger.
Forskning, innovation og demonstration: udformning og udbredelse af den næste generation af batteriteknologier
Europa har brug for en vedholdende og koordineret indsats for at støtte investeringer i forskning og innovation inden for avancerede batterier og kemikalier med henblik på at forbedre sine resultater inden for celleteknologi til litium-ion-batterier og indtager en førende position i den næste generation af batteriteknologier. I dag er de mest avancerede batterier i vid udstrækning baseret på litium-ion-kemi, men efterspørgslen efter højere energimæssig tæthed og ydeevne kræver kort- og mellemfristede forbedringer samt mere radikale ændringer i retning af en ny generation af litium-ion-batterier baseret på nye avancerede materialer. EU's virksomheder er godt rustet til at drage fordel af den teknologiske udvikling 32 .
På batteriområdet mobiliserer EU alle sine støtteinstrumenter, der dækker hele innovationscyklussen, fra grundforskning og anvendt forskning til demonstration, første anvendelse og markedsføring.
Koordinering af batterirelaterede forskningsaktiviteter er nøglen til at udnytte potentialet i denne sektor. Med udgangspunkt i de fælles bestræbelser i den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) 33 og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for transportområdet (STRIA) 34 har Kommissionen lanceret en europæisk teknologi- og innovationsplatform (ETIP), "Batteries Europe" 35 , som skal fremme prioriterede mål for forskning i batterier, og som samler interessenter fra erhvervslivet, forskningsmiljøet og EU's medlemsstater om at fremme samarbejde og skabe synergier mellem relevante batteriforskningsprogrammer. Denne platform muliggør samarbejde mellem de mange batterirelaterede forskningsprogrammer iværksat på EU-plan og nationalt plan og initiativer i den private sektor.
Fremadrettet vil ETIP bane vejen for en fælles programlægning af forsknings- og innovationspartnerskaber om batterier med industrien, som Kommissionen har foreslået under det fremtidige rammeprogram for forskning og innovation, "Horisont Europa", med start i 2021. Formålet med partnerskabet er at støtte EU's lederskab ved at samle alle Horisont Europas forsknings- og innovationsaktiviteter under ét tag med henblik på at udvikle et sammenhængende og strategisk program i samarbejde med erhvervslivet og forskersamfundet.
EU's budget giver allerede store finansieringsmuligheder til støtte for forskning og innovation i batterier. EU's rammeprogram for forskning og innovation for 2014-2020, Horisont 2020, har bevilget 1,34 mia. EUR til projekter vedrørende energilagring i nettet og til lavemissionsmobilitet. Horisont 2020 tilføjede i 2019 en indkaldelse til at finansiere batterier til en værdi af 114 mio. EUR under den europæiske batterialliance. Dette vil blive efterfulgt af en indkaldelse i 2020 til et beløb af 132 mio. EUR, som omfatter batterier til transport og energi.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling yder også støtte til forskning og innovation for at fremme en energieffektiv og dekarboniseret transportsektor.
EU's regioner har vist interesse i at etablere partnerskaber, som skal fremme fælles projekter og videreudvikle stærke innovative økosystemer inden for batterier. Et sådant interregionalt partnerskab, der fokuserer på avancerede batterimaterialer til elektromobilitet og energilagring, blev lanceret i oktober 2018 inden for rammerne af den intelligente specialiseringsplatform for industriel modernisering. Dette åbne partnerskab 36 er allerede udvidet til at omfatte 22 regioner, og der er etableret adskillige pilotområder i hele værdikæden for at identificere batterirelaterede projekter, som kan føre til succesrige kommercielle virksomheder 37 .
Derudover er demonstrationsprojekter og pilotprojekter vigtige for at afprøve de nye teknologier på noget nær markedsvilkår, inden produktionen skrues op til et kommercielt niveau. For at støtte de første energidemonstrationsprojekter på kommercielt niveau yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB) lån, garantier og egenkapital gennem InnovFin Energy Demo-projekternes (EDP) facilitet 38 . Faciliteten har allerede ydet et lån på 52,5 mio. EUR til et demonstrationsanlæg i Sverige til fremstilling af avancerede litium-ion-celler til batterier til transport, stationær lagring og industri 39 . Flere batteriindustriprojekter i Kroatien, Frankrig, Grækenland og Sverige har også nydt godt af støtte fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. I den næste flerårige finansielle ramme ventes den nye InvestEU-fond at samle de eksisterende finansielle instrumenter under ét tag, hvilket vil gøre EU's støtte mere effektiv og mere fleksibel, også inden for batterier.
Innovationsfonden, som blev oprettet under EU's emissionshandelsordning, bør yde ca. 10 mia. EUR i perioden 2020-2030 til at støtte prækommercielle demonstrationsprojekter i kulstoffattige teknologier, herunder energilagring 40 . Den giver mulighed for at fremstille, teste og demonstrere omfattende innovative batteriteknologier, der hjælper med at slå bro over kløften mellem forsknings- og innovationsresultater (f.eks. opnået inden for rammerne af Horisont 2020) og kommerciel anvendelse af fremstilling af batterier som et mål i den europæiske batterialliance. Den vil blive gennemført i fuld samordning med andre relevante EU-programmer og vil gennem blanding også kunne bidrage til InvestEU.
Investeringsudfordringen er så omfattende, at den ikke kan dækkes af offentlige midler alene. Derfor er det så vigtigt at have effektive mekanismer til tiltrækning af privat kapital. Det er således vigtigt at kombinere offentlige og private kilder 41 .
Innovative finansieringsordninger, der inddrager den offentlige og private sektor, anvendes i overensstemmelse med EU's mål om innovation inden for ren energi. I oktober 2018 aftalte Kommissionen og "Breakthrough Energy" at lancere en ny model for offentlig-privat samarbejde med henblik på at katalysere flere direkte private investeringer i banebrydende europæiske kulstoffattige teknologivirksomheder og innovatorer, der leverer løsninger til klimaændringer 42 . Der er planlagt en indledende egenkapitalforpligtelse på 100 mio. EUR under dette fælles investeringsinstrument. Dette omfatter 50 mio. EUR fra "Breakthrough Energy" (eller dets tilknyttede selskaber) og 50 mio. EUR fra Kommissionen via InnovFin, det finansielle instrument under Horisont 2020, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank.
Desuden undersøger den europæiske batterialliance mulighederne for banebrydende innovationsprojekter på tværs af grænserne med henblik på at få adgang til offentlig finansiering, der er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler under vigtige projekter af fælles europæisk interesse (IPCEI) 43 . Flere af EU's medlemsstater har allerede iværksat procedurer til at identificere potentielle konsortier og arbejder sammen om at udforme et eller flere vigtige projekter på dette område 44 . De søger at indhente Kommissionens godkendelse hurtigst muligt.
Investering i den industrielle anvendelse af innovative løsninger i batteriværdikæden
Den europæiske batterialliance fungerer som en katalysator for skabelsen af en batteriværdikæde i Europa. Omkring 260 industrielle og innovative aktører har tilsluttet sig dette netværk. EIT InnoEnergy (et videns- og innovationsfællesskab under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi) har styret dette netværk og har allerede bebudet konsoliderede private investeringer på op til 100 mia. EUR, som dækker hele værdikæden. 45
Dette omfatter meddelelser om produktion af primære og sekundære råvarer i EU og planlagte investeringer i batterifremstillingssektoren fra flere europæiske konsortier. Det konsortium, som påbegyndte opførelsen af et forsøgsanlæg i Sverige med støtte fra Den Europæiske Investeringsbank, er blandt dem. Et andet investerer i udvikling af avancerede litium-ion-batterier, der skal følges af litium-ion-faststofbatterier, og kan starte produktionen inden for de næste par år. Materialer og genanvendelsesgrupper bygger anlæg i Polen og Finland til fremstilling af vigtige materialer til batterier til elektriske køretøjer inden 2020.
Fastsættelse af standarder for rene, sikre, konkurrencedygtige og etisk producerede batterier
Målet om at gøre Europa til førende inden for bæredygtig batteriproduktion skal primært understøttes af en solid retlig ramme suppleret af europæiske harmoniserede standarder. De retlige krav, der gælder for batterier, som skal markedsføres i EU, og de pågældende fremstillingsprocesser vil i høj grad påvirke udviklingen og anvendelsen af batteriteknologi og den indvirkning, de vil få på folkesundheden, sikkerheden, klimaet og miljøet.
Fremtidige lovgivningsmæssige krav vil sandsynligvis dreje sig om batterikarakteristika såsom sikkerhed, konnektivitet, ydeevne, holdbarhed, tovejsbatterier, genbrugelighed og genanvendelighed, ressourceeffektivitet eller endda livscyklusvirkninger som f.eks. "CO2-fodaftryk" 46 . Disse vil skulle suppleres med bredere krav til værdikæden inden for ansvarlig tilvejebringelse, transport og lagring samt indsamling og genanvendelse af affald. I tilfælde af batterier kan disse krav eksempelvis fastsættes inden for rammerne af forordningen om miljøvenligt design og EU's batteridirektiv 47 . Resultaterne af Kommissionens evaluering er blevet udstedt sammen med denne rapport 48 .
Kommissionen er også påbegyndt arbejdet med at udvikle mindstekrav til batteriers ydeevne og bæredygtighed. Disse kriterier skal understøttes af videnskabsbaserede harmoniserede standarder, som industrien vil bruge til at dokumentere overholdelse af de lovgivningsmæssige krav, der er fastsat i EU-lovgivningen. Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer (CEN/CENELEC) arbejder tæt sammen for at sikre en koordineret og rettidig tilgang til udvikling af standarder.
De europæiske batteriproducenter har allerede vist, at de er klar til at harmonisere miljøkravene med henblik på at beregne deres produkters miljøaftryk i hele battericyklussen. Disse aftalte regler er et opmuntrende grundlag for at opbygge den europæiske batterisektors bæredygtighed. 49
Arbejdsmarkedet og kvalificeret arbejdskraft: investering i mennesker
EU's arbejdsstyrke er højt kvalificeret, men der mangler tilstrækkeligt med specialiserede batterirelaterede færdigheder, navnlig hvad angår anvendt procesdesign og cellefremstilling. Der træffes foranstaltninger på EU-plan og i medlemsstaterne for at hjælpe med at lukke denne kvalifikationskløft og gøre Europa til et attraktivt sted for eksperter i verdensklasse inden for udvikling og produktion af batterier.
I overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder 50 kræver dette, at uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og interessenterne i batteriværdikæden samarbejder om at udforme og gennemføre uddannelses-, omskolings- og opkvalificeringsprogrammer 51 .
Derfor har Kommissionen medregnet batterier som et vigtigt område for finansiering som led i planen for sektorsamarbejde om færdigheder under Erasmus+, og det fireårige projekt skal påbegyndes inden udgangen af 2019 52 .
Sideløbende hermed arbejder EIT InnoEnergy med et netværk af kompetente aktører (den akademiske verden, uddannelsescentre osv.) om at udvikle solide, energiomstillingsrelaterede læseplaner og uddannelser på Master-niveau med lederuddannelse for virksomhedernes personale.
For at øge tilgængeligheden af uddannelses- og forskningsfaciliteter opfordrede Kommissionen i sin strategiske handlingsplan for batterier forskningscentre til at tilbyde adgang til deres batterilaboratorier. Til dette formål har Kommissionens Fælles Forskningscenter allerede åbnet adgang til EU's laboratorier for batteritest.
En strategisk tilgang til sikring af bæredygtig adgang til batteriråvarer
Det er afgørende at sikre adgang til batteriråvarer for at opfylde EU's ambition om at blive konkurrencedygtig i den globale batterisektor. De seneste skøn peger i retning af, at EU's efterspørgsel efter litium, kobolt og naturligt grafit til hybride og elektriske køretøjer kan være betydeligt højere i 2030 end i 2015 for at understøtte den fremtidige udbredelse af elektromobilitet 53 . For at mindske EU's afhængighed af import af batteriråvarer skal adgangen til primære og sekundære EU-kilder lettes, og der skal sikres en sikker og bæredygtig forsyning fra ressourcerige lande uden for EU. I overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationen (WTO) er der behov for foranstaltninger, således at sådanne eksterne indkøb sker på en retfærdig, bæredygtig og etisk korrekt måde og bidrager positivt til forskellige mål for bæredygtig udvikling 54 . I denne forbindelse er anvendelsen af bæredygtigt fremstillede råvarer af afgørende betydning for batteriets og det samlede elkøretøjs miljømæssige fodaftryk.
Hvad angår handelspolitik, har EU på bilateralt plan ud over at have råvarerelaterede bestemmelser i frihandelsaftaler med partnere som Canada og Mexico foreslået bestemmelser om bæredygtige indkøb af råvarer i løbende forhandlinger om frihandelsaftaler med vigtige partnere inden for batterimaterialer såsom Chile og Australien. Kommissionen forhandler også om afskaffelse af eksportafgifter og kvantitative restriktioner for råvarer i bilaterale forhandlinger med Indonesien. På multilateralt niveau i WTO har EU allerede med held anfægtet eksportrestriktioner, der er indført af Kina 55 .
Kommissionen er desuden ved at undersøge alle individuelle anmodninger om toldsuspension for at sikre, at de i overensstemmelse med Unionens politikker bevilges midlertidigt, hvor det klart kan påvises, at der er sunde økonomiske grunde til at gøre dette, også i lyset af igangværende industrielle projekter med henblik på at udfylde de eksisterende huller i EU's værdikæde.
På nationalt plan har Kommissionen indledt en dialog med EU's medlemsstater for at kortlægge tilgængeligheden i Europa af råvarer til batterier, herunder kobolt, litium, naturligt grafit og nikkel. Resultatet viser, at udvinding af batteriråvarer på trods af det geologiske potentiale i Europa er begrænset og koncentreret i nogle få europæiske lande. En større udnyttelse af dette potentiale ville mindske risikoen for forsyningssikkerheden for råvarer til batterier. 56 Endvidere er der forarbejdningskapacitet i Europa til kobolt og nikkel, men ingen til litiumforbindelser til batterier eller naturligt grafit. Det betyder, at selv om udvindingen af litium og naturligt grafit kan øges i Europa, vil alle materialer – i det mindste på kort sigt – skulle sendes til lande uden for Europa med henblik på forarbejdning til batterimaterialer. Kommissionen arbejder sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB), centrale industrielle aktører og medlemsstater om at afhjælpe denne mangel i værdikæden 57 .
Bæredygtig minedrift er en forudsætning for værdikæden for renere batterier. Kommissionen vil lette arbejdet med at udvikle et fælles sæt principper for en socialt og miljømæssigt bæredygtig minesektor i Europa og vil tilskynde medlemsstaterne til at integrere disse i deres råvarestrategier. Kommissionen vil også undersøge mulighederne for at medtage eksisterende benchmarks for bæredygtig minedrift i klassificeringssystemet for bæredygtig finansiering, som skal lede investorer i retning af mineprojekter, der opfylder høje bæredygtighedsstandarder.
I betragtning af den store importafhængighed i denne sektor spiller aftagerindustrien en vigtig rolle med hensyn til at skabe de nødvendige markedsforventninger til rene batteriråvarer, f.eks. gennem ansvarlig tilvejebringelse. Kommissionen vil bidrage til at udvikle en bæredygtighedskodeks for styring for europæiske batterifabrikanter, der forpligter sig til at overholde anerkendte internationale standarder for ansvarlig forretningsadfærd og bæredygtighed såsom OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for mineraler. Den vil undersøge muligheden for at udvikle en standardkontraktbestemmelse for leverandører i rene batteriværdikæder for at fremme lignende forpligtelser langs batteriværdikæden. Kommissionen vil også se på mulighederne for at medtage bæredygtige tilvejebringelseselementer med hensyn til batterimineraler i direktivet om ikkefinansiel rapportering og gøre Kommissionens støtteordning for små og mellemstore virksomheder om due diligence for konfliktmineraler tilgængelig også for virksomheder i batteriforsyningskæden ved hjælp af andre metaller og mineraler 58 . Et Horisont 2020-udbud vedrørende ansvarlig tilvejebringelse af råvarer i globale værdikæder vil bidrage med ekspertise til at styrke de eksisterende brancheordninger, sikre datagennemsigtighed for rene batteriværdikæder og overvåge fremskridt. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med OECD på dette område.
Uddybning af den cirkulære økonomi: sikring af adgang til sekundære batterimaterialer
Genanvendelse af brugte batterier kan yde et væsentligt bidrag til at sikre adgang til batteriråvarer. Således kan bidraget fra genanvendelse af batterier til elektriske køretøjer til at dække behovet for kobolt i EU f.eks. nå op på omkring 10 % i 2030, hvilket er bedre end bidraget fra EU's minesektor, hvis der findes en passende lovgivningsmæssig ramme 59 .
Europa har potentiale til at skabe en industri, der er førende på verdensplan, til sikker og miljømæssigt ansvarlig håndtering af udtjente batterier. Efterhånden som markederne vokser hurtigt for vigtige typer batterier, som f.eks. litium-ion-batterier, der anvendes i elkøretøjer (hvor genanvendelse i øjeblikket er næsten ikkeeksisterende), vil der i Europa og på verdensplan blive genereret tilsvarende store mængder udtjente batterier, hvilket vil kræve, at disse affaldsstrømme forvaltes korrekt og nyttiggør værdifulde materialer. Kommissionen har vurderet mulighederne for at udvikle en cirkulær økonomi i Europa for disse batterier 60 . Batteridirektivet fastsætter f.eks. mål for indsamling af udtjente bærbare batterier og mindstekrav til effektiviteten ved genvinding af udtjente batterier, så der opnås en omfattende materialenyttiggørelse. Kommissionen har vurderet, om batteridirektivet opfylder sine mål, og om det på passende vis dækker nye batteriteknologier og ny kemi (f.eks. litium-ion-batterier), nye anvendelsesmuligheder af batterier og batteriers andet liv 61 . Kommissionen vurderede også sammenhængen mellem direktivets bestemmelser og EU's politikker om cirkulær økonomi og råvarer. Denne evaluering omfatter en vurdering af direktivets bidrag til rationel anvendelse af ressourcerne og gennemførelse af lavemissionspolitikker. Kommissionen vil i givet fald fremsætte forslag om revision af direktivet.
Genanvendelse af batterier i stationære anvendelser kan reducere miljøpåvirkningerne i livscyklussen 62 . Kommissionen har f.eks. undertegnet en innovationsaftale om batterier for at undersøge, om den gældende lovgivning på EU- eller medlemsstatsplan tillader genanvendelse af batterier 63 . Desuden overvåger Kommissionen løbende sammenhængen mellem andre reguleringsinstrumenter (f.eks. REACH og CLP (klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger)), som er relevante for råvarer fra genanvendte batterier.
Lovgivningsmæssige foranstaltninger og foranstaltninger, der fremmer efterspørgslen efter batterier til lagring og elektromobilitet
Rapporten fra 2019 om status over energiunionen viser de fremskridt, der er gjort inden for en bred vifte af lovgivningsmæssige og understøttende foranstaltninger med henblik på at sikre omstillingen til en sikker og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i EU 64 . Disse omfatter initiativer, der er vedtaget som en del af strategien for lavemissionsmobilitet og pakken om ren energi til alle europæere, som er relevante for batterier til både energilagring og ren mobilitet.
Det reviderede direktiv om vedvarende energi vil bringe den vedvarende energis andel op på 32 % inden 2030 med mulighed for en opjustering i 2023 65 . Dette vil sandsynligvis øge efterspørgslen efter batterier, da batterier kan bidrage yderligere til en bedre udnyttelse af variable vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi, f.eks. i forbindelse med produktion i stor målestok og egetforbrug i forbindelse med små anlæg, såsom solpaneler på tage. Både stationære og mobile batterier vil supplere den fleksibilitet, der kommer fra forbedrede sammenkoblinger, efterspørgselsreaktion og andre energilagringsteknologier.
EU's resultatstandarder for CO2-emissioner for perioden efter 2020 vil tilskynde industrien til at udvikle flere nul- og lavemissionskøretøjer, herunder hybridkøretøjer eller komplette elektriske køretøjer. Efterspørgslen efter elektriske køretøjer støttes yderligere, da EU's medlemsstater, regioner og byer øger deres tilbud om ren transport til borgerne ved at fremme rene køretøjer, som f.eks. elbusser, i offentlige udbud. Samtidig vil den nye lovgivning om vedvarende energi, der udspringer af pakken om ren energi til alle europæere, sikre en gradvis dekarbonisering af elektricitetsmikset. Dette er en afgørende forudsætning for dekarbonisering af transportsektoren, navnlig vejtransport.
Efterspørgslen efter lav- eller nulemissionskøretøjer og udbygningen af infrastrukturen går hånd i hånd. En hurtigere udbredelse på markedet af lav- og nulemissionskøretøjer, herunder elkøretøjer, afhænger af tilgængeligheden af en letanvendelig, omfattende og interoperabel opladningsinfrastruktur. Direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer indeholder allerede en fælles ramme for foranstaltninger 66 . Kommissionen vil offentliggøre sin vurdering af dette direktivs gennemførelse inden udgangen af 2020 med henblik på om nødvendigt at revidere direktivet. Den vil vurdere, hvorvidt de nuværende planer for udrulning af infrastruktur for alternative brændstoffer som fastsat i nationale politiske rammer i henhold til nævnte direktiv er i tråd med den forventede fremskyndelse af udbredelsen af lav- eller nulemissionskøretøjer i perioden efter 2020. Den vil også vurdere, i hvilket omfang etablering af infrastruktur opfylder behovet for interoperabilitet, f.eks. i betalingssystemer, og i hvilket omfang tjenester til brug af infrastrukturen er forbrugervenlige.
Kommissionen har også vedtaget yderligere foranstaltninger for at fremskynde udrulningen af infrastruktur for alternative brændstoffer. Som en del af den anden mobilitetspakke vedtog Kommissionen i 2017 en handlingsplan, som omfattede yderligere 800 mio. EUR til finansiering af infrastruktur for alternative brændstoffer på de vigtigste transeuropæiske transportnet og -knudepunkter under Connecting Europe-faciliteten (CEF) 67 . Kommissionen har bevilget 317 mio. EUR til 31 foranstaltninger inden for innovation og infrastruktur for alternative brændstoffer med op til 2 mia. EUR i samlede investeringer. Efter 2021 vil støtten til ren energi- og transportinfrastruktur fortsætte fra CEF og den nye InvestEU-fond. Desuden indeholder det nyligt ændrede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne bestemmelser med krav om udvikling af den infrastruktur, der er nødvendig for intelligent opladning af elektriske køretøjer og i sidste instans til anvendelse i forbindelse med tjenester mellem køretøjer og bygninger og mellem køretøjer og net 68 .
Ved at levere tjenester til nettet kan batterier i elektriske køretøjer ikke blot bidrage til at integrere vedvarende energikilder i elektricitetssystemet, men også bidrage til at reducere køretøjets driftsomkostninger for forbrugerne. I denne henseende blev der i december 2018 gjort store fremskridt med at lette omstillingen til ren energi i december 2018, da medlovgiverne enedes om en ny elektricitetsforordning og et elektricitetsdirektiv om fastsættelse af nye regler, der skal få EU's elmarked til at fungere bedre. Disse bestemmelser bør gøre det muligt for nye markedsaktører, herunder energilagringsoperatører, at give den nødvendige fleksibilitet til systemet og drage fordel af nye forretningsmuligheder, navnlig i sektoren for vedvarende energi. Aspekter såsom interoperabilitet og adgang til data om køretøjsbatterier kan dog kræve yderligere opmærksomhed på EU-plan.
III.KONKLUSION: DET VIDERE FORLØB
Kommissionens strategiske tilgang til batterier er med til at sikre, at der sker fremskridt samtidig og på en koordineret måde på en række indbyrdes forbundne områder. Dette omfatter udvikling i forbindelse med opkoblede og automatiserede køretøjer, energilagring, etablering af infrastruktur, forbrugervenlig interoperabilitet, råvarer, handel og investeringer samt job og færdigheder. Denne tilgang hjælper også vigtige aktører på forskellige niveauer — både den offentlige og den private sektor på EU-plan og på nationalt og regionalt plan — med at arbejde bedre sammen for at nå disse mål. Nye samarbejdsplatforme og -partnerskaber med industrien og interessenter, idet der tages hensyn til den rolle, som byer og regioner spiller, er afgørende for at nå disse mål og opnå gode resultater.
Forude venter yderligere udfordringer og muligheder i forbindelse med fremkomsten af nye forretningsmodeller og integrationen af energi- og mobilitetssektorerne. EU's medlemsstater står nu foran et stort arbejde med at gennemføre pakken om ren energi til alle europæere og navnlig lovgivningen om udformning af elektricitetsmarkedet, som vil give nye markedsaktører, herunder lageroperatører, mulighed for at udnytte nye forretningsmuligheder, og som vil give forbrugerne en vigtig rolle i forbindelse med produktion og lagring af vedvarende energi.
Kommissionens tilgang til batterier er også en prøvesten for EU's industripolitiske strategi i det 21. århundrede. I marts 2019 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til inden udgangen af 2019 at forelægge en langsigtet vision for EU's industrielle fremtid med konkrete foranstaltninger til at gennemføre den. For fortsat at være konkurrencedygtig på globalt plan inden for nøgleteknologier og strategiske værdikæder er EU nødt til at tilskynde til større risikovillighed og øge investeringerne i forskning og innovation samt fremme gennemførelsen af vigtige projekter af fælles europæisk interesse, samtidig med at der sikres lige vilkår, samt lovgivningsmæssige rammer og statsstøtteregler, der bidrager til innovation. Batterier og energilagring er et godt eksempel på, hvordan man forener ambitionen om stærke miljø- og klimavenlige standarder med øget konkurrenceevne på tværs af sektorer og værdikæder samt skabelse af bæredygtige arbejdspladser og vækst. Den kan danne grobund for en ny aftale for forbrugerne og sikre, at mobilitet i fremtiden er renere og økonomisk overkommelig for alle, og at klimaindsatsen og moderniseringen af økonomien med henblik på cirkularitet er to sider af samme sag.
Endelig frembyder den en ny måde at arbejde sammen på tværs af forskellige beslutningsniveauer (herunder på EU-plan, på nationalt og regionalt plan og i byer) og med forskellige industrielle aktører og private investorer i hele værdikæden med ét overordnet formål: at sikre, at Europa forbliver en global frontløber snarere end en følger i denne strategiske sektor, og dermed skabe langsigtede kvalitetsjob og tjenesteydelser for Europas borgere.
EIT InnoEnergy er et af videns- og innovationsfællesskaberne (VIF) under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
Det Europæiske Råds konklusioner af 21.-22.3.2019.
COM(2018) 773 final af 28.11.2018: En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.
https://ec.europa.eu/epsc/publications/other-publications/10-trends-reshaping-climate-and-energy_en.
https://ec.europa.eu/epsc/publications/strategic-notes/towards-low-emission-mobility_en.
EIT InnoEnergy.
Tsiropoulos I, et.al., Li-ion batteries for mobility and stationary storage applications — Scenarios for costs and market growth, EUR 29440 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018.
https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/european-battery-alliance_en.
COM(2018) 293 final af 17.5.2018.
I dag er elektrificering af personbefordring ad vej, nærskibsfart og transport ad indre vandveje mest udbredt, men fremkomsten af nye teknologier forventes at muliggøre elektrificering af flere transportformer i fremtiden.
Med en stigning i massefremstillingen forventes omkostningerne ved batteripakker at falde med mindst 50 % inden 2030 (FFC).
Tsiropoulos I, et.al., Li-ion batteries for mobility and stationary storage applications — Scenarios for costs and market growth, EUR 29440 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018.
Environmental and Energy Study Institute (2017). Factsheet — Plug-in Electric Vehicles. Link: https://www.eesi.org/papers/view/fact-sheet-plug-in-electric-vehicles-2017#5.
COM(2016) 501 final af 20.7.2016.
COM(2017) 0676 final af 8.11.2017.
COM(2018) 284 final af 17.5.2018.
COM(2017) 0653 final af 8.11.2017.
Luftforurening er knyttet til omkring 400 000 for tidlige dødsfald i Europa hvert år.
COM(2017) 0280 final af 31.5.2017.
COM(2018) 773 af 28.11.2018.
Tovejsbatteriteknologi lader el strømme fra elnettet til elkøretøjet og omvendt (fra køretøj til net).
Benchmark Mineral Intelligence, oktober 2018.
Reuters, juni 2018.
Det Fælles Forskningscenter.
69 % af den samlede globale forsyning af naturligt grafit kommer fra Kina, mens 64 % af det samlede udbud af kobolt stammer fra Den Demokratiske Republik Congo. Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Report on Raw Materials for Battery Applications, SWD (2018) 245/2 final.
JOIN(2019) 5 final af 12.3.2019.
Blagoeva.D., et al., Assessment of potential bottlenecks along the materials supply chain for the future deployment of low-carbon energy and transport technologies in the EU, EUR 28192 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018.
COM(2017) 479 final af 13.9.2017.
I forbindelse med lanceringen af denne aktivitet har Kommissionen fået støtte fra EIT InnoEnergy.
På et møde i oktober 2018, som blev arrangeret inden for rammerne af den europæiske batterialliance, bifaldt EU's medlemsstater og industriens ledere den tilgang, som Kommissionen foreslog i sin strategiske handlingsplan, og opfordrede alle relevante aktører til at gennemføre den hurtigt.
Flere europæiske producenter har f.eks. til formål at producere faststofbatterier inden 2025.
https://ec.europa.eu/research/energy/index.cfm?pg=policy&policyname=set.
https://trimis.ec.europa.eu/stria-roadmaps/transport-electrification.
Denne platform ledes af den europæiske energiforskningsalliance (EERA), European Association for Energy Storage (EASE) og EIT InnoEnergy. Den blev lanceret i februar 2019 som del af industriforummet for ren energi.
Dette partnerskab er åbent for andre regioner, der ønsker at deltage.
Northvolt ETT-large scale battery plant, EIB-pressemeddelelse af 19.9.2018.
Et forsøg i denne retning er den nuværende investeringsplan, som vil blive efterfulgt af InvestEU, der har til formål at mobilisere privat finansiering takket være garantier fra EU-budgettet.
Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er projekter, der involverer mere end én medlemsstat, og som bidrager til Unionens strategiske mål og skaber positive afsmittende virkninger for den europæiske økonomi og samfundet som helhed. Forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter skal være af væsentlig innovativ natur og give en væsentlig værditilvækst i de pågældende sektorer – se Kommissionens meddelelse 2014/C 188/02 af maj 2014.
Herunder indkaldelse af interessetilkendegivelser i Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien.
I skrivende stund udarbejder visse private investorer en investeringsplan for at samle projekter og investorer.
Bobba S., et al., Sustainability Assessment of Second Life Application of Automotive Batteries (SASLAB): Final technical report, 2018, JRC112543.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).
SWD(2019) 1300 af 9. april 2019.
Regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR) for genopladelige batterier findes på adressen: http://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/pdf/PEFCR_Batteries.pdf.
EIT InnoEnergy har kortlagt behovene for hvert segment af værdikæden, afholdt en workshop i december 2018 om opbygning af en batteriarbejdsstyrke og er i færd med at udvikle en lang række uddannelsestilbud om batterier og energilagring.
https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/documents/erasmus-programme-guide-2019_da.
Kilde: D. T. Blagoeva, et. al; Assessment of potential bottlenecks along the materials supply chain for the future deployment of low-carbon energy and transport technologies in the EU. Wind power, photovoltaic and electric vehicles technologies, time frame: 2015-2030, EUR 28192 EN; Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2016.
Se Mancini, L. et al., Mapping the role of Raw Materials in Sustainable Development Goals, EUR 29595 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2019.
Det forventes, at EU's litiumproduktion i 2025 vil kunne dække op til 30 % af den samlede produktion i verden, forudsat at der findes gunstige lovgivningsmæssige og understøttende rammer, og forudsat at alle igangværende EU-projekter er på plads.
Med støtte fra EIT RawMaterials.
Alves Dias P., et. al., Cobalt: demand-supply balances in the transition to electric mobility, EUR 29381 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018.
Se JRC report on the Circular Economy perspectives for the management of batteries used in electric vehicles.
SWD(2019) 1300 af 9. april 2019.
Bobba S., et al., Sustainability Assessment of Second Life Application of Automotive Batteries (SASLAB): Final JRC technical report, 2018, JRC112543.
https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/law-and-regulations/innovation-friendly-legislation/identifying-barriers_da.
COM(2019) 175 final af 9. april 2019.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).
COM (2017) 652 final af 8.11.2017: Mod den bredest mulige anvendelse af alternative brændstoffer – en handlingsplan om infrastruktur for alternative brændstoffer i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2014/94/EU, herunder en vurdering af de nationale politikrammer, jf. artikel 10, stk. 2, i direktiv 2014/94/EU.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.4.2019
COM(2019) 176 final
BILAG
TIL RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Opbygning af en strategisk batteriværdikæde i Europa
BILAG
Fremskridt i forbindelse med centrale foranstaltninger 1
1.SIKKER FORSYNING AF RÅVARER
|
Indlede en dialog med medlemsstaterne gennem arbejdsgruppen for råvareforsyning og den højtstående styregruppe under det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer (EIP (råvarer)) . |
Der blev fremlagt en foreløbig analyse i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "Report on Raw Materials for Battery Applications", offentliggjort i november 2018 2 . Denne analyse suppleres og uddybes i samarbejde med eksperter fra EU-medlemsstaterne i arbejdsgruppen vedrørende råvareforsyning. Der blev fremlagt anbefalinger under konferencen på højt plan om det europæiske innovationspartnerskab (EIP) den 14. november 2018, og gennemførelsen heraf er blevet indledt, navnlig anbefalinger, der vedrører incitamenter og dataindsamling i forbindelse med mineralefterforskning. Modeller for den nuværende og fremtidige værdikæde for batteriråvarer som kobolt, litium, naturligt grafit og nikkel udarbejdes af Det Fælles Forskningscenter 3 . Arbejdet med at forbedre EU's statistikker om industriproduktion (PRODCOM), der er relevante for batteriråvarer, er også sat i værk, og der er godkendt nye koder for ikke-energiråvarer og batterier (primære og sekundære batterityper, kemiske forbindelser, dele af batterier) af PRODCOM's medlemsstaters arbejdsgruppe. Der er oprettet en ny international energitaskforce 40 om hybrid- og elkøretøjer (HEV) på grundlag af "Critical Raw Materials for Electric Vehicles". Dette er et af agenturets teknologiske samarbejdsprogrammer, som har til formål at levere nøjagtige, troværdige og ajourførte oplysninger om materialer, der anses for (potentielt) afgørende for en hurtig forøgelse af salget af elkøretøjer. Batteriråvarer og sjældne jordarter (som anvendes i permanente magneter til elektriske motorer) spiller en central rolle. Den forventes at aflægge rapport i 2019. FFC er involveret i samarbejdsaftalen med EGS (EuroGeoSurveys, The Geological Surveys of Europe), og et af emnerne for samarbejdet er udveksling af geovidenskabelig information og viden i forbindelse med råvarer, herunder deling af data og information gennem råvareinformationssystemet. EGS omfatter 37 nationale geologiske undersøgelser og visse regionale undersøgelser i Europa og sikrer derfor en stor repræsentation af medlemsstaterne i forbindelse med udveksling af data om råvarer. Et af de vigtigste resultater af Kommissionens første kortlægning af råvarer er, at Europa mangler en mekanisme til behandling af litium. EIT RawMaterials har siden begyndelsen af 2019 finansieret to projekter på området: "EuGeLi" har til formål at udvinde litium som et biprodukt af geotermisk saltlage, der i øjeblikket anvendes i elproduktionen. "LiRef" har til formål at installere en multifeed-behandlingsenhed til litium fra flere europæiske kilder. |
2.STØTTE TIL PROJEKTER, DER DÆKKER FORSKELLIGE SEGMENTER AF BATTERIVÆRDIKÆDEN, HERUNDER CELLEFREMSTILLING
|
Videreføre sit samarbejde med interesserede parter i hele batteriværdikæden om at fremme og lette projekter i stor skala, som fører til fremstilling af næste generation af batterier, og etablere en innovativ, integreret, bæredygtig og konkurrencedygtig batteriværdikæde i Europa. |
Der er blevet bebudet en række projekter og investeringer inden for rammerne af den europæiske batterialliance. Det ene er allerede begyndt med anlæg af en pilotlinje i Sverige med støtte fra Den Europæiske Investeringsbank 4 , en anden investerer i udviklingen af billigere, mere effektive faststofbatterier, som kan påbegynde produktionen om syv år, og en materiale- og genanvendelsesgruppe er ved at bygge et anlæg i Polen til produktion af katodematerialer, som er vigtige for batterier til elektriske køretøjer, inden 2020. Yderligere oplysninger om batterirelaterede projekter findes i denne pressemeddelelse: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-battery-alliance-major-progress-establishing-battery-manufacturing-europe-only-one-year_en. To europæiske virksomheder har truffet betydelige investeringsbeslutninger om at installere to faciliteter til forarbejdning af råvarer i Finland med henblik på at producere prækursormaterialer til batterier senest i 2021. Det andet møde på højt plan om batterier med 13 medlemsstater og 18 højtstående repræsentanter for industrien blev afholdt den 15. oktober 2018. Der var en erkendelse af, at der var sket betydelige fremskridt siden lanceringen af alliancen. Medlemsstaterne og industrien benyttede lejligheden til at sætte fokus på planlagte investeringer. Der var også stor opbakning til Kommissionens strategiske handlingsplan. Se pressemeddelelse fra Kommissionen: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-6114_da.htm . Dette engagement vil fortsætte med det næste møde på højt plan med medlemsstaterne og industrien den 30. april 2019. EIT InnoEnergy, som bistår Kommissionen med at mobilisere det europæiske industriøkosystem for batterier, afholdt den 29. januar 2019 sit femte møde, navnlig med henblik på at lette kontakten mellem industrielle initiativer og investorer (offentlige/private investorer). 220 personer deltog i mødet. Det næste skridt er at gøre det lettere at indgå aftaler mellem disse to grupper af interessenter. |
|
Indgå i en løbende dialog med de relevante medlemsstater for at udforske effektive metoder til i fællesskab at støtte innovative fremstillingsprojekter, der rækker ud over den nyeste teknologi, og sikre samling af en pulje af de bedste ressourcer på EU-plan og nationalt plan i den henseende. Dette kan f.eks. have form af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse. |
Den europæiske batterialliance undersøger muligheden for innovative projekter i forbindelse med batteristrategiværdikæden, herunder celleteknologi og den dermed forbundne første industrielle udrulning for at få adgang til offentlige midler, som kan være forenelige med EU's internationale forpligtelser og med EU's statsstøtteregler under rammen for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse 5 . Det er opmuntrende, at nogle EU-medlemsstater har iværksat processer med henblik på at identificere potentielle konsortier og samarbejde om at udforme et eller flere vigtige projekter på dette område 6 . De sigter mod at indhente Kommissionens godkendelse så hurtigt som muligt. Det strategiske forum for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) blev oprettet i maj 2018 og har udpeget ni strategiske værdikæder af særlig betydning for industriens konkurrenceevne og dekarbonisering. Tre af disse identificerede værdikæder er allerede omfattet af betydelige initiativer på EU-plan, heriblandt værdikæden for batterier. For de andre seks centrale strategiske værdikæder vil det strategiske forum udarbejde henstillinger til velkoordinerede eller fælles investeringer og foranstaltninger i flere medlemsstater senest i juni 2019. To af disse værdikæder er relevante for batterier og mobilitet: netforbundne, rene og automatiserede køretøjer og hydrogenteknologier. Inden for rammerne af initiativet om et strategisk forum fremmer Kommissionen samarbejdet mellem medlemsstaterne og industrien med henblik på at tilskynde til storstilede investeringer i innovation og industriel anvendelse. |
|
Efter anmodning fra interesserede regioner og i samarbejde med relevante medlemsstater fremme udviklingen af et "interregionalt samarbejde om batterier" inden for rammerne af de nuværende tematiske, intelligente specialiseringsplatforme for energi og industriel modernisering. |
I september 2018 tilbød Slovenien at stå i spidsen for et nyt interregionalt partnerskab om avancerede materialer til elektromobilitet og stationær energilagring sammen med Castilla y León, Andalusien, Baskerlandet, Auvergne Rhone Alpes, Eindhoven og Nouvelle Aquitaine.
Med støtte fra Europa-Kommissionen blev dette nye partnerskab lanceret på en workshop, som Kommissionen afholdt den 8. oktober 2018. Workshoppen samlede mere end 25 regioner, som er interesserede i at arbejde sammen i tværregionale partnerskaber for forskning og innovation vedrørende batterier under medlemsstaternes intelligente specialiseringsstrategier (tematisk platform for modernisering af industrien). Andre interesserede regioner i Europa blev opfordret til at deltage i indsatsen. I begyndelsen af 2019 var partnerskabet vokset til at omfatte 22 europæiske regioner. Formålet med dette partnerskab er at fremskynde fremstillingen og anvendelsen af avancerede materialer og battericeller ved hjælp af bæredygtige og konkurrencedygtige teknologier for mobilitet og stationære batterier i hele Europa fra nu af og til 2025. For at kunne gøre dette vil det skabe en pipeline af erhvervsinvesteringsprojekter ved at bygge på eksisterende regionale aktiver for at mobilisere ekstra aktiver, der er tilgængelige på tværs af partnerskabet. Det vil afdække og behandle de vigtigste manglende elementer i det regionale økosystem og den industrielle værdikæde for at nå ud til den endelige bruger. Partnerskabet har til formål at repræsentere den regionale dimension af interessenterne i den europæiske batterialliance. Partnerskabet er i øjeblikket ved at afslutte en screeningundersøgelse, og de fælles interesseområder, der hidtil er blevet afdækket, omfatter: 1innovativ cellefremstilling til generation 4 (fast) – avancerede materialer og fremstilling og celleproduktion (førende region: Bayern), partnerregioner: Auvergne Rhone Alpes (FR)/N. Aquitaine (FR)/Flandern (BE)/Bruxelles (BE)/Baskerlandet (ES)/Valencia (ES)/Aragon (ES)/Viken (NO)/Baden-Württemberg (DE) 2bæredygtig udvinding og behandling af råvarer (førende region: Castilla y León), partnerregioner: Nouvelle-Aquitaine (FR), Finland, Vestland (NO), Valencia (ES) 3genanvendelse af eksisterende litium-ion-batterier (førende region: Bayern), partnerregioner: Flandern (BE) 4flydende batterier (stationære) (førende regioner: Baskerlandet/Valencia), partnerregioner: Baskerlandet (ES)/Valencia (ES)/Aragon (ES)/Slovenien, Finland/Bayern (DE) 5netværk af forsknings- og testcentre (førende region: Slovenien), partnerregioner: Vestslovenien (SL), Hordaland (NO), Viken (NO), Andalusien (ES) 6forbedrede litium-ion-batterier (generation 3b) – (førende region: Auvergne Rhone Alpes), partnerregioner: Auvergne Rhone Alpes (FR)/N. Aquitaine (FR)/Flandern (BE)/Bruxelles (BE)/Baden-Württemberg (DE). Målet er at bevæge sig i retning af konkrete fælles investeringer i innovation på ovennævnte områder (og eventuelt flere). Partnerskabet er åben for alle europæiske regioner, der måtte ønske at blive medlem. |
3.MÅLRETNING AF FORSKNING OG INNOVATION FOR AT UNDERSTØTTE EN KONKURRENCEDYGTIG BATTERIVÆRDIKÆDE
|
I samarbejde med medlemsstaterne stille midler til rådighed til forskning og innovation (H2020) i batterirelaterede innovationsprojekter i hele batteriværdikæden på baggrund af kort- og langsigtede prioriteter, der fastlægges på forhånd. Denne indsats bør også omfatte innovative projekter med fokus på udbredelse, herunder pilotlinjer vedrørende fremstilling af batterier og forarbejdning af primære/sekundære råvarer. |
Se nedenfor for H2020 (arbejdsprogram 2018-2020). Det fremgår af den lovgivningspakke, som Kommissionen har foreslået for Horisont Europa, at der er klare muligheder for energilagring (både elektromobilitet, der tæller 90 % af markedet, og stationære applikationer) i gruppe 4 (klima, energi, mobilitet) samt i gruppe 3 (industri). Næste milepæl er udkastet til den strategiske planlægning, der skal vedtages ved udgangen af året (SWD). EIT RawMaterials lancerede et særligt fyrtårnsprogram om bæredygtige materialer til fremtidens mobilitet. Programmet omfatter en årlig kontaktformidlingsbegivenhed, forslagsindkaldelser i forbindelse med nystartede virksomheder, uddannelsesworkshopper og finansiering af innovations- og uddannelsesprojekter. EIT InnoEnergy iværksatte i september 2018 en særlig indkaldelse vedrørende "elektrisk lagring", som har indsamlet over 220 ansøgninger. Den endelige udvælgelse finder sted i Amsterdam den 21. marts 2019 ( https://eit.europa.eu/newsroom/eit-innoenergy-call-electrical-storage-start-ups ). |
|
I 2019 og 2020 iværksætte indkaldelser af forslag til batterirelaterede forsknings- og innovationsprojekter til en værdi af yderligere 110 mio. EUR i alt (ud over de 250 mio. EUR, der allerede er afsat til batteriområdet under Horisont 2020) og 270 mio. EUR, som skal bevilges i støtte til projekter vedrørende intelligente net og energilagring som annonceret i pakken om ren energi for alle europæere. |
En ny og særlig tværgående indkaldelse om opbygning af en klimarobust fremtid med lave CO2-emissioner og næste generation af batterier blev medtaget i det reviderede 2020-arbejdsprogram for 2019 (bilag 20), som blev offentliggjort i juli 2018. I 2019 vil der blive offentliggjort syv emner med et budget på 114 mio. EUR. Ansøgninger kan indgives fra den 24. januar 2019 med frist den 25. april 2019. Projekterne forventes at starte i januar 2020. Den ajourførte 2020-indkaldelse om batterier består af to dele: Først og fremmest frigives fire emner vedrørende batterier til transport og energi (90 mio. EUR) og dernæst fire emner til et samlet beløb på 42 mio. EUR som forberedelse til et omfattende og langsigtet forskningsinitiativ om fremtidige batteriteknologier (se nedenfor). Arbejdsprogrammet for 2020, som frigiver disse emner, vil blive offentliggjort i juni 2019. |
|
Understøtte etableringen af en ny europæisk teknologi- og innovationsplatform til fremme af opnåelsen af de prioriterede mål for forskning i batterier, fastlægge langsigtede visioner samt udarbejde en strategisk forskningsdagsorden og tilhørende køreplaner. Den europæiske teknologi- og innovationsplatform vil blive ledet af de industrielle aktører, forskermiljøet og medlemsstaterne, mens Kommissionens tjenestegrene vil yde støtte i etableringsprocessen og bidrage inden for deres respektive ansvarsområder. |
Overgangen fra arbejdsgruppen om SET-planen om batterier til ETIP (FoI-platformen for den europæiske batterialliance) fandt sted i januar 2019 og blev officielt lanceret på industridagen https://ec.europa.eu/info/news/consolidating-industrial-basis-batteries-europe-launch-european-technology-and-innovation-platform-batteries-2019-feb-05_en . Kommissionen finansierer sekretariatet for den nye ETIP gennem en tjenesteydelseskontrakt. Den nye ETIP er en opfølgning af SET-planens resultater og sigter mod at samle alle relevante arbejdsgange, herunder batteridelen af STRIA, FET-flagskibet for batterier og det tværregionale partnerskab om avancerede batterimaterialer. ETIP vil udvikle den strategiske forskningsdagsorden og teknologikøreplanerne. Nye deltagere inddrages især for at styrke repræsentationen af industrielle interessenter. Direkte inddragelse af yderligere interessenter vil blive efterfulgt af en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser. Medlemsstaterne og regionale repræsentanter vil af ETIP blive indbudt til at deltage i den nationale interessentgruppe for at sikre en bedre koordinering af den nationale og regionale forsknings- og innovationsindsats. På nuværende tidspunkt er de foreløbige ledere for de tekniske arbejdsgrupper i ETIP ved at blive bestemt og omfatter flere eksperter fra den tidligere arbejdsgruppe om SET-planen, som skal hjælpe med at sikre kontinuitet. Der er planlagt et stort lanceringsarrangement i juni 2019, når alle medlemmerne af ETIP er fundet. |
|
Forberede lanceringen af et flagskibsinitiativ i stor målestok om forskning inden for nye teknologier i fremtiden, som kan understøtte langsigtet forskning i avancerede batteriteknologier inden for tidshorisonten 2025+. Disse flagskibsinitiativer løber typisk over en periode på ti år, og de modtager støtte på omkring 1 mia. EUR i alt, som samfinansieres af EU's budget. |
Første fase af udarbejdelsen er afsluttet med offentliggørelsen i december 2018 af Battery 2030+-manifestet, som skitserer visionen, bevæggrundene, målene og prioriteterne for dette storstilede og langsigtede forskningsinitiativ om fremtidige batteriteknologier. Battery 2030+-manifestet er offentliggjort på webstedet http://battery2030.eu/ . Dette er resultatet af en række workshops og møder, der fandt sted i 2018 med deltagelse af akademiske og industrielle forskningsinteressenter. En indkaldelse vedrørende en samordnings- og støtteaktion blev offentliggjort i juli 2018 inden for rammerne af FET-arbejdsprogrammet for 2019 (0,5 mio. EUR). Dette etårige tiltag blev indledt i marts 2019 og vil omfatte en detaljeret forskningskøreplan for Battery 2030+-initiativet og yderligere mobilisere det akademiske og industrielle forskningsmiljø. Der er afsat midler under Horisont 2020-arbejdsprogrammet til at kickstarte initiativet og yde støtte til de FoI-prioriteter, som er afdækket i Battery 2030+-manifestet. Der foreslås et budget på 42 mio. EUR som led i en opdateret horisontal indkaldelse for 2020 af forslag om næste generation af batterier. Yderligere finansieringsstøtte fra et ERA-NET drøftes også (5 mio. EUR). Yderligere støtte vil blive overvejet som led i debatten om Horisont Europa. |
|
Støtte banebrydende markedsskabende innovation på bl.a. batteriområdet gennem pilotprojekter under Det Europæiske Innovationsråd. Et budget på 2,7 mia. EUR stilles til rådighed i perioden 2018-2020 for at støtte 1 000 potentielle banebrydende projekter og yde 3 000 gennemførlighedstilskud. Denne pilotordning kan gavne banebrydende batteriteknologier (som forventes at indgå i projekter vedrørende anvendelsesformer inden for transport, energisystemer, fremstilling osv.). |
Som en del af EIC-pilotprojektet blev der offentliggjort en Horisontpris for "innovative batterier til e-køretøjer" med frist i december 2020. |
|
Bygge videre på erfaringerne fra fælles teknologiinitiativer og Det Europæiske Teknologiske Institut/videns- og innovationssamfund for at undersøge, om forskellige former for offentlig-private partnerskaber, som arbejder med bl.a. batteriudvikling, er gennemførlige og velegnede. |
På nuværende tidspunkt er forslaget om et fælles forskningsprogram om batterier under Horisont Europa til drøftelse på EU-plan. Der er planlagt et særligt informationsmøde om partnerskaber og europæisk forskning og innovation inden for batterier på FoI-dagene den 24.-26. september 2019 i Bruxelles. |
4.UDVIKLING OG STYRKELSE AF EN KVALIFICERET ARBEJDSSTYRKE I ALLE LED AF VÆRDIKÆDEN
|
Skabe adgang til EU's batteriafprøvningslaboratorier hos Det Fælles Forskningscenter under Kommissionen med henblik på styrkelse af færdigheder og kapacitetsopbygning. Andre forskningscentre vil blive opfordret til at følge trop. |
Opfordringen til at åbne adgang til FFC's batteriforskningsinfrastruktur i Petten (Nederlandene) er blevet lanceret – https://ec.europa.eu/jrc/en/research-facility/open-access/calls/relevance/2018-1-RD-BESTEST . Fristen for første indkaldelse er den 29. marts 2019, hvorefter der gives meddelelse om vurderingen af forslagene. |
|
Foreslå batterier som et vigtigt område, der bør støttes i forbindelse med planen for sektorsamarbejde om færdigheder for at opfylde behovet for kvalifikationer i hele batteriværdikæden på kort og mellemlang sigt. |
Efter at der var opnået enighed om, at batterier vil indgå i den tredje runde af gennemførelsen af planen under Erasmus+, blev indkaldelsen offentliggjort den 24. oktober 2018 med frist den 28. februar 2019. Evalueringen af de indkomne forslag er i gang, og det vindende projekt forventes at blive udvalgt i løbet af sommeren 2019, idet det 4-årige projekt forventes at starte inden udgangen af 2019. Dette projekt vil også arbejde tæt sammen med det eksisterende projekt om bilfærdigheder, "DRIVES", og et nyligt lanceret COSME-projekt om identifikation af bedste praksis for støtte til SMV'er i bilindustrien og deres behov for opkvalificering. EIT's InnoEnergy afholdt den 5. november 2018 en workshop om opbygning af en batteriarbejdsstyrke: http://www.innoenergy.com/event/eba-skills-brokerage-event/ . Færdigheder på dette område er allerede en klar prioritet for InnoEnergy, behovene i hele værdikæden er blevet kortlagt, og der er udviklet uddannelsesprogrammer. |
5.EUROPA SKAL VÆRE FØRENDE PÅ VERDENSPLAN INDEN FOR SIKKER OG BÆREDYGTIG BATTERITEKNOLOGI OG BANE VEJEN FOR BÆREDYGTIGE BATTERIER I DEN CIRKULÆRE ØKONOMI
|
Iværksætte en undersøgelse af de vigtigste faktorer af betydning for fremstilling af sikre og bæredygtige ("grønne") batterier. |
Kommissionen iværksatte en forberedende undersøgelse og en konsekvensanalyse i september 2018 med en varighed på 10 måneder. |
|
Fremsætte krav om bæredygtig udformning og brug, som alle batterier skal opfylde, hvis de markedsføres i EU (bl.a. en vurdering af egnetheden af forskellige lovgivningsmæssige instrumenter såsom direktivet om miljøvenligt design, forordningen om energimærkning og EU's batteridirektiv). |
Kommissionens forberedende undersøgelse er i gang, og dens konklusioner vil danne grundlag for udviklingen af harmoniserede europæiske standarder og andre standarder, som skal støtte gennemførelsen af en ny lovgivningsmæssig ramme. Der vil blive fremsat en standardiseringsanmodning til de europæiske standardiseringsorganisationer, når Kommissionen har fastlagt anvendelsesområdet for sit lovgivningsmæssige forslag. Der vil også blive taget hensyn til den tekniske rapport fra Kommissionens Fælles Forskningscenter af oktober 2018, som beskriver eksisterende standarder og standarder, der er under udvikling, og som er relevante for elektriske batteriers ydeevne, nedbrydning og levetid. Den har også fastlagt måle- og testmetoder, som kan benyttes til vurdering af, om batterier til elektriske køretøjer opfylder potentielle krav. Desuden fastlægges mangler og behov, som ikke er omfattet af de eksisterende standarder. Standarder på både europæisk og internationalt plan er blevet analyseret med henblik på at vurdere gennemførligheden af EU's lovgivning, herunder specifikke krav til denne produktgruppe. CERA-projektet, der finansieres af EIT RawMaterials, udvikler ordninger til certificering af råvarer baseret på tre perspektiver: parathedsstandarder, resultatstandarder og sporbarhedsstandarder. Systemet vil gøre det muligt at certificere hele kæden for genvinding af mineraler. |
|
Intensivere samspillet med interesserede parter og de europæiske standardiseringsorganer for at udarbejde europæiske standarder til fremme af sikker og bæredygtig produktion, (gen)brug og genanvendelse af batterier, bl.a. i kraft af standardforberedende forskning. |
I juli 2018 enedes Kommissionen og CEN/CENELEC om behovet for at udvikle passende standarder til støtte for målsætningerne i den strategiske handlingsplan for batterier om at skabe en robust, konkurrencedygtig og bæredygtig batteriværdikæde i Europa. Som led i denne proces blev det aftalt, at FFC og CEN/CENELEC skulle foretage en screening af de allerede eksisterende standarder (på EU-plan eller globalt plan). FFC offentliggjorde sin undersøgelse den 15. oktober 2018, og forummet for energiforvaltning i CEN/CENELEC forventes at fremlægge sin fulde rapport inden længe. Herefter fulgte en workshop med CEN/CENELEC, FFC og EIT InnoEnergy om standardisering. Det afgørende næste skridt vil være forslagene fra Kommissionens undersøgelse om standardiseringsbehov for batterier. Dette vil danne grundlag for udviklingen af en standardiseringsanmodning til CEN/CENELEC vedrørende eventuelle nye krav til standarder. CEN/CENELEC's koordineringsgruppe om e-mobilitet har nedsat arbejdsgruppen om viden om e-mobilitet i standarder. Denne gruppe har til formål at identificere "hvem der gør hvad hvornår" for at afhjælpe manglerne ved standardisering af batterier og i standardforberedende forskning. Den dækker fire områder – batteriydeevne, sikkerhed, anden anvendelse og genvinding. Kommissionen har desuden anmodet de europæiske standardiseringsorganisationer om at videreudvikle europæiske standarder for materialeeffektiv genanvendelse af udtjente batterier og elektronisk affald med det formål at øge genanvendelse af høj kvalitet af kritiske råvarer. Dette er en fælles aktion med handlingsplanen for den cirkulære økonomi. |
|
Analysere, hvordan vi bedst kan fremme genbrug af avancerede batterier og brug af "tovejsbatterier". |
En del af evalueringen af batteridirektivet og eventuelle opfølgende undersøgelser. Kommissionen udsender sin evalueringsrapport i april 2019. FFC har afsluttet et projekt om bæredygtighedsvurdering af anden anvendelse af bilbatterier. Resultaterne af denne undersøgelse blev udsendt til de relevante tjenestegrene i Kommissionen på en workshop den 5. juni 2018 med henblik på at undersøge eventuelle politiske konsekvenser. Gennem modellen for innovationsaftaler blev der i marts 2018 undertegnet en fælles erklæring: "From e-mobility to recycling: the virtuous loop of the electric vehicle" mellem Kommissionen og et konsortium (repræsenteret ved nationale myndigheder og private virksomheder) for at afdække lovgivningsmæssige hindringer for batteriernes andet liv. De lovgivningsmæssige rammer for affald og energi på EU-plan og nationalt plan vil blive undersøgt. |
|
Vurdere de nuværende mål for indsamling og genanvendelse af brugte batterier, herunder genvinding af materialer. |
Rapporten om gennemførelsen af batteridirektivet, dets indvirkning på miljøet og det indre marked vil blive vedtaget af Kommissionen i april 2019. Resultaterne af Kommissionens evaluering af direktivet vil blive knyttet som bilag til denne rapport. Vurderingen af de nuværende indsamlings- og genanvendelsesmål, deres fordele og begrænsninger er en væsentlig del af evalueringsrapporten. Der er iværksat en undersøgelse med henblik på at fastslå og vurdere gennemførligheden af foranstaltninger til at øge virkningen af batteridirektivet (afsluttes i første kvartal 2020). |
|
Undersøge mulighederne for at indføre en standardiseret EU-ordning for livscyklusvurdering af batterier, navnlig under hensyntagen til resultaterne af pilotprojektet med titlen "produkters miljøfodaftryk" og i tæt samarbejde med industrien. |
En del af evalueringen af batteridirektivet og eventuelle opfølgende undersøgelser. Kommissionen udsender sin evalueringsrapport i april 2019. SUPRIM-projektet, der finansieres af EIT RawMaterials, har til formål at levere livscyklusvurderingsmetoder med fokus på at forbedre datasæt for livscyklusopgørelser af metalproduktion og dataindsamlingsordninger fra mineselskaber. Projektet afsluttes i 2019. |
|
Fremme etiske indkøb af råvarer i batteribranchen. |
Kommissionen vil 1) gøre status over bæredygtig minedrift i Europa og vurdere mulighederne for at udvikle et fælles sæt principper, 2) fremme bæredygtige tilvejebringelsesforpligtelser blandt de europæiske batterifabrikanter, 3) give oplysninger om bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse som elementer i handlingsplanen for bæredygtig finansiering, 4) give politiske anbefalinger og netværk gennem Horisont 2020-indkaldelsen om ansvarlig tilvejebringelse af råvarer i globale værdikæder (indledes ved udgangen af 2019) og 5) levere et kapacitetsopbyggende system for bæredygtighed i forsyningskæder for SMV'er gennem SMV-støttesystemet om due diligence vedrørende konfliktmineraler (primo 2020). |
Dette bilag indeholder en opdatering vedrørende de centrale foranstaltninger i den strategiske handlingsplan, hvor der er gjort betydelige fremskridt.
SWD(2018) 245/2 final.
Alves Dias P., et. al., Cobalt: demand-supply balances in the transition to electric mobility, EUR 29381 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018.
Northvolt ETT-large scale battery plant, EIB-pressemeddelelse, 19.9.2018.
Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er projekter, der involverer mere end én medlemsstat, bidrager til opnåelse af Unionens strategiske målsætninger og har en positiv afsmittende virkning på den europæiske økonomi og samfundet som helhed. Forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter skal være af væsentlig innovativ natur og give en væsentlig værditilvækst i de pågældende sektorer – se Kommissionens meddelelse 2014/C 188/02 af maj 2014.
Herunder indkaldelse af interessetilkendegivelser i Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien.