16.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/83


P9_TA(2019)0070

Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på udbetaling af forskud over Den Europæiske Unions almindelige budget for 2020

Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på udbetaling af forskud over Den Europæiske Unions almindelige budget for 2020 (COM(2019)0252 — C9-0008/2019 — 2019/2027(BUD))

(2021/C 232/23)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0252 — C9-0008/2019),

der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (1),

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), særlig artikel 10,

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), særlig punkt 11,

der henviser til det fælles udkast, der blev godkendt af Forligsudvalget den 18. november 2019 (A9-0035/2019),

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0036/2019),

A.

der henviser til, at et beløb på 50 000 000 EUR stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på udbetaling af forskud i form af bevillinger i forbindelse med Unionens almindelige budget;

1.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1)  EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på udbetaling af forskud over Den Europæiske Unions almindelige budget for 2020

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2020/264).