(1)

Med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt på at fremme jobskabelsen og respektere de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser har Unionen brug for en moderne , multimodal højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og integrere Unionen og alle dens regioner , herunder afsidesliggende regioner og regioner i den yderste periferi, øregioner, perifere, bjergrige og tyndtbefolkede regioner , inden for transportsektoren, den digitale sektor og energisektoren . Sådanne forbindelser bør bidrage til at forbedre den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net bør lette forbindelserne på tværs af landegrænserne, fremme en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrage til en mere konkurrencedygtig og bæredygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.

(2)

Formålet med Connecting Europe-faciliteten (»programmet«) er at fremskynde investeringerne i transeuropæiske net og mobilisere finansiering fra både den offentlige og den private sektor, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om teknologineutralitet respekteres. Programmet bør skabe mulighed for, at synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor kan udnyttes bedst muligt, og derved øge effektiviteten af Unionens indsats og gøre det muligt at optimere gennemførelsesomkostningerne.

(3)

Programmet bør også bidrage til EU's indsats mod klimaændringer, støtte miljømæssigt og socialt bæredygtige projekter og, hvor det er relevant, aktioner til afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Navnlig programmets bidrag til at nå målene og målsætningerne i Parisaftalen samt de foreslåede 2030-klima- og energimål og de langsigtede dekarboniseringsmålsætninger bør styrkes.

(3a)

Programmet bør garantere en høj grad af gennemsigtighed og sikre høring af offentligheden i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning.

(4)

Med henblik på at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og dens forpligtelser til at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør denne forordning derfor mainstreame klimaindsatsen og føre til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til støtte til klimamålsætningerne (4). Aktioner i medfør af dette program bør bidrage med 60 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætninger, baseret blandt andet på følgende Rio-markører: i) 100 % til udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastruktur, opladningsinfrastruktur, alternative og bæredygtige brændstoffer, ren bytransport, eltransmission, oplagring af elektricitet, intelligente net, CO2-transport og vedvarende energi og ii) 40 % til transport ad indre vandveje og multimodal transport og gasinfrastruktur — hvis der gives mulighed for øget anvendelse af vedvarende hydrogen eller biomethan. Relevante aktioner vil blive identificeret under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evalueringer og gennemgange. For at undgå, at infrastrukturen er sårbar over for klimaændringernes potentielle langsigtede virkninger, og for at sikre, at omkostningerne ved drivhusgasemissioner fra projektet indgår i projektets økonomiske evaluering, bør projekter, der støttes af programmet, være underlagt klimasikring i overensstemmelse med den vejledning, som bør udarbejdes af Kommissionen i sammenhæng med den vejledning, der udarbejdes for andre EU-programmer, hvor det er relevant.

(5)

For at opfylde de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i artikel 11, litra c), i direktiv 2016/2284/EU om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF, hvad angår anvendelsen af EU-midler til at støtte de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde dette direktivs målsætninger, bør udgifter vedrørende nedbringelse af emissioner eller luftforurenende stoffer i overensstemmelse med dette direktiv spores.

(6)

En vigtig målsætning for dette program er at skabe større synergivirkninger og komplementaritet mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. Med henblik herpå bør programmet give mulighed for at vedtage arbejdsprogrammer, som kan tage fat på specifikke interventionsområder, f.eks. hvad angår netforbundet og automatiseret mobilitet eller bæredygtige alternative brændstoffer. Fremme af digital kommunikation kunne udgøre en integreret del af et projekt af fælles interesse inden for området energi og transport. Inden for hver enkelt sektor bør programmet desuden give mulighed for, at visse synergetiske komponenter, der vedrører en anden sektor, kan anses for støtteberettigede, hvis en sådan tilgang forbedrer de socioøkonomiske fordele ved investeringen. Synergivirkninger mellem sektorerne bør fremmes gennem tildelingskriterierne for udvælgelsen af aktioner samt gennem øget medfinansiering .

(7)

Retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet udpeger infrastruktur i TEN-T, specificerer de krav, der skal opfyldes, og fastsætter foranstaltninger til deres gennemførelse som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (5) (i det følgende benævnt »TEN-T-retningslinjerne«). Ifølge disse retningslinjer forventes det navnlig, at hovednettet er færdigetableret senest i 2030 gennem etablering af ny infrastruktur såvel som gennem en gennemgribende opgradering og rehabilitering af den eksisterende infrastruktur for at sikre netkontinuitet .

(7a)

Aktioner, der bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse inden for transportsektoren finansieret af programmet bør bygge på komplementariteten mellem alle transportformer for at give mulighed for effektive, sammenhængende og multimodale net med henblik på at sikre konnektivitet i hele Unionen. Dette bør omfatte veje i medlemsstater, der stadig har store investeringsbehov til færdiggørelse af deres hovedvejnet.

(8)

For at opfylde de målsætninger, der er fastsat i TEN-T-retningslinjerne, er det nødvendigt at støtte og prioritere de igangværende TEN-T-projekter samt de grænseoverskridende forbindelser og de manglende forbindelser og, hvor det er relevant, sikre, at de støttede aktioner er i overensstemmelse med de korridorarbejdsplaner, der er udarbejdet i henhold til artikel 47 forordning (EU) nr. 1315/2013 og den overordnede netudvikling med hensyn til performance og interoperabilitet.

(8a)

Navnlig kræver den fulde udbygning af ERTMS på hovednettet senest i 2030 som fastsat i forordning (EU) nr. 1315/2013 en forøgelse af støtten på EU-plan og incitamenter for private investorer til at deltage.

(8b)

Det er også en vigtig forudsætning for en vellykket færdiggørelse af TEN-T-hovednettet og sikring af effektiv intermodalitet, at lufthavne forbindes med TEN-T-nettet. Det er derfor nødvendigt at prioritere forbindelse af lufthavne med TEN-T-hovednettet, hvor en sådan mangler.

(8c)

Med henblik på gennemførelsen af grænseoverskridende aktioner er der behov for en høj grad af integration i planlægningen og gennemførelsen. Uden at prioritere nogen af de følgende eksempler kan en sådan integration anskueliggøres gennem etablering af et enkelt projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur, et joint venture, en bilateral juridisk ramme, en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 47 forordning (EU) nr. 1315/2013, eller en anden form for samarbejde. Integrerede forvaltningsstrukturer, herunder joint ventures, bør fremmes, bl.a. gennem en højere grad af medfinansiering.

(8d)

Strømliningsforanstaltninger, som i øjeblikket er under udvikling, med henblik på at fremme virkeliggørelsen af TEN-T, bør støtte en mere effektiv gennemførelse af projekter af fælles interesse inden for transportområdet.

(9)

Ruteføringen af hovednetkorridorerne og deres forhåndsudpegede strækninger bør tilpasses for at afspejle de stigende transportstrømme og udviklingen af nettet. Disse justeringer af hovednetkorridorerne bør ikke påvirke færdiggørelsen af hovednettet senest i 2030, bør forbedre korridorernes dækning af medlemsstaternes territorium og bør være forholdsmæssige for at bevare sammenhængen i og effektiviteten af udviklingen og koordineringen af korridoren. Af denne årsag bør længden af hovednetkorridorerne ikke øges med mere end 15 %. Til sin tid bør ruteføringen af hovednetkorridorerne tage højde for resultaterne af revisionen af gennemførelsen af hovednettet som fastsat i artikel 54 i forordning (EU) nr. 1315/2013. Revisionen bør tage højde for de regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser til TEN-T, som er blevet opgivet eller nedlagt, samt for udviklingen i det samlede net og konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

(10)

Det er nødvendigt at fremme offentlige og private investeringer til fordel for mobilitet, der er intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig og sikker i hele Unionen for alle transportformer . Kommissionen fremlagde (6) i 2017 »Et mobilt Europa«, som er en lang række initiativer, der har til formål at gøre trafikken mere sikker, fremme intelligent brug af vejafgifter, nedbringe CO2-emissioner, luftforurening og trafikbelastning, fremme netforbundet og autonom mobilitet og sikre de rette betingelser og hviletider for arbejdstagerne. Disse initiativer bør ledsages af finansiel støtte fra Unionen, hvor det er relevant gennem dette program.

(11)

I TEN-T-retningslinjerne kræves det for så vidt angår ny teknologi og innovation, at TEN-T gør det muligt at dekarbonisere alle transportformer ved at stimulere energieffektivitet og anvendelse af alternative brændstoffer , samtidig med at princippet om teknologineutralitet respekteres . Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (7) fastlægger en fælles ramme for foranstaltninger til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer for alle transportformer i Unionen med henblik på at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer mest muligt og at begrænse de miljø- og klimamæssige virkninger af transport og kræver, at medlemsstaterne sikrer, at offentligt tilgængelige ladestandere eller tankstationer stilles til rådighed senest den 31. december 2025. Som skitseret i Kommissionens forslag (8) fra november 2017 er der behov for et omfattende sæt foranstaltninger til fremme af lavemissionsmobilitet, herunder finansiel støtte, når markedsvilkårene ikke giver et tilstrækkeligt incitament.

(12)

I forbindelse med meddelelsen »Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, opkoblet og ren« (9) understregede Kommissionen, at automatiserede køretøjer og avancerede konnektivitetssystemer vil gøre køretøjer mere sikre, lettere at dele og mere tilgængelige for alle borgere, herunder dem, der i dag kan være afskåret fra mobilitetstjenester, såsom ældre og personer med nedsat mobilitet . I den forbindelse fremsatte Kommissionen også forslag til EU's strategiske handlingsplan for trafiksikkerhed og en revision af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.

(13)

For at forbedre færdiggørelsen af transportprojekter i mindre udviklede dele af nettet bør en tildeling fra Samhørighedsfonden overføres til programmet med henblik på at finansiere transportprojekter i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. I den indledende fase ▌bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden. I slutningen af den indledende fase bør de midler, der overføres til programmet, og som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, tildeles på et konkurrencepræget grundlag til projekter, der gennemføres i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, idet grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser prioriteres. Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, i deres indsats for at udvikle en passende projektpipeline, navnlig ved at styrke de pågældende offentlige myndigheders institutionelle kapacitet.

(14)

Efter den fælles meddelelse fra 10. november 2017 (10) understregede handlingsplanen for militær mobilitet, som blev vedtaget den 28. marts 2018 af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (11), at transportinfrastrukturpolitikken rummer en klar mulighed for at øge synergivirkningerne mellem forsvarsbehov og TEN-T med det overordnede mål at forbedre den militære mobilitet i hele Unionen under hensyntagen til den geografiske balance og i betragtning af de mulige fordele med hensyn til civilbeskyttelse . I overensstemmelse med handlingsplanen drøftede og godkendte Rådet i 2018 de militære krav med hensyn til transportinfrastruktur (12), og Kommissionens tjenestegrene har i 2019 udpeget de dele af det transeuropæiske transportnet, som egner sig til dobbelt anvendelse , herunder behovet for opgradering af den eksisterende infrastruktur. EU-finansiering til gennemførelse af projekter med dobbelt anvendelse bør gennemføres ved hjælp af programmet på grundlag af arbejdsprogrammer med angivelse af de gældende krav som defineret inden for rammerne af handlingsplanen og af en eventuel yderligere vejledende liste over prioriterede projekter, som medlemsstaterne kan udpege i overensstemmelse med handlingsplanen for militær mobilitet .

(15)

TEN-T-retningslinjerne anerkender, at det samlede net sikrer tilgængelighed og forbindelsesmuligheder for alle regioner i Unionen, herunder afsidesliggende regioner, øer og regioner i den yderste periferi. Endvidere fremhævede Kommissionen i sin meddelelse »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (13) de særlige transportbehov, energibehov og digitale behov, som regionerne i den yderste periferi har, og nødvendigheden af at yde tilstrækkelig EU-finansiering med henblik på at opfylde disse behov, herunder gennem programmet ved at anvende medfinansieringssatser på op til 70 % .

(16)

I betragtning af de betydelige investeringsbehov, der er nødvendige for at gøre fremskridt i retning af færdiggørelsen af TEN-T's hovednet senest i 2030 (anslået til ca. 350 mia. EUR i perioden 2021-2027), det samlede TEN-T-net senest i 2050 og investeringer i dekarbonisering, digitalisering og byudvikling (anslået til ca. 700 mia. EUR i perioden 2021-2027), er det hensigtsmæssigt at anvende de forskellige EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter så effektivt som muligt og dermed maksimere merværdien af de investeringer, der støttes af Unionen. Dette vil kunne opnås via en strømlinet investeringsproces, som synliggør transportprojektpipelinen og skaber sammenhæng på tværs af relevante EU-programmer, navnlig Connecting Europe-faciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU. Der bør navnlig tages hensyn til grundforudsætningerne som beskrevet i bilag IV til forordning (EU) XXX [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (»forordning om fælles bestemmelser«)], hvor det er relevant.

(17)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (14) fastlægges de transeuropæiske energiinfrastrukturprioriteter, som skal gennemføres for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske målsætninger; der udpeges projekter af fælles interesse, som er nødvendige for at gennemføre disse prioriteter og der fastsættes foranstaltninger vedrørende udstedelse af tilladelser, inddragelse af offentligheden og regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter og herunder kriterier for, om disse projekter generelt er berettiget til finansiel støtte fra Unionen. Identificeringen af projekter af fælles interesse i overensstemmelse med nævnte forordning vil fortsat følge princippet om »energieffektivitet først«, ved at projekter vurderes i forhold til scenarier for energiefterspørgsel, som er i fuld overensstemmelse med EU's energi- og klimamål.

(18)

I direktiv [omarbejdet direktiv om vedvarende energikilder] fremhæves nødvendigheden af at fastlægge en gunstig ramme, der omfatter forbedret anvendelse af EU-midler, med udtrykkelig henvisning til resultatfremmende aktioner til støtte for grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi.

(19)

Selv om færdiggørelsen af netværksinfrastrukturen fortsat er prioriteret højt for at udvikle vedvarende energi, afspejler integrationen af det grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi og udviklingen af et intelligent og effektivt energisystem med løsninger inden for lagring og efterspørgselsreaktion, som bidrager til at skabe balance i forsyningsnettet, den tilgang, der er vedtaget i initiativet »Ren energi til alle europæere«, med et kollektivt ansvar for at nå et ambitiøst mål for vedvarende energi i 2030 og den ændrede politiske kontekst , der sikrer en retfærdig og tilstrækkelig social overgang, med ambitiøse langsigtede dekarboniseringsmålsætninger.

(20)

Innovative infrastrukturteknologier, der muliggør overgangen til lavemissionsenergi- og mobilitetssystemer og øger forsyningssikkerheden med henblik at opnå øget energiuafhængighed for Unionen , er af afgørende betydning i lyset af Unionens dekarboniseringsdagsorden. Kommissionen understregede navnlig i sin meddelelse af 23. november 2017, »Meddelelse om styrkelse af EU's energinet« (15), at vedvarende energi i 2030 vil udgøre halvdelen af elproduktionen, og at elektricitet i stigende grad vil være drivkraften bag dekarboniseringen af sektorer, hvor fossile brændstoffer hidtil har domineret energiforbruget, f.eks. transportsektoren, industrien og opvarmnings- og afkølingssektoren, hvorfor fokus i den transeuropæiske energiinfrastrukturpolitik skal være på elsammenkoblinger, eloplagring, projekter vedrørende intelligente net og investeringer i gasinfrastruktur . For at støtte Unionens dekarboniseringsmålsætninger , integrationen af det indre marked og forsyningssikkerheden bør der tages behørigt hensyn til og gives prioritet til teknologier og projekter, der bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen vil sigte mod at øge det antal projekter vedrørende grænseoverskridende intelligente net, innovativ oplagring og CO2-transport, der skal støttes inden for rammerne af programmet.

(20a)

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal muliggøre en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder i Unionen, opnåelse af Unionens bindende mål på mindst 32 % vedvarende energi i 2030, jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001  (16) , og bidrage til den strategiske udbredelse af innovative teknologier inden for vedvarende energikilder. Illustrative eksempler på støtteberettigede teknologier omfatter produktion af vedvarende energi fra onshore og offshore vindkraft, solenergi, bæredygtig biomasse, havenergi, geotermisk energi eller kombinationer heraf, nettilslutning af førnævnte og yderligere elementer såsom oplagrings- eller konverteringsfaciliteter. Støtteberettigede foranstaltninger er ikke begrænset til elsektoren og kan omfatte andre energibærere og potentiel sektorkobling, f.eks. med opvarmning og afkøling, el til gas, oplagring og transport. Denne liste er ikke udtømmende for at bevare fleksibiliteten med hensyn til teknologiske fremskridt og den teknologiske udvikling. Sådanne projekter indebærer ikke nødvendigvis en fysisk forbindelse mellem de samarbejdende medlemsstater. Projekterne kan være placeret på kun én involveret medlemsstats område, forudsat at de generelle kriterier i bilagets del IV finder anvendelse.

(20b)

For at støtte grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi og udbredelsen af projekterne på markedet bør Kommissionen fremme udviklingen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Da der ikke er tilstrækkelig markedsudbredelse af grænseoverskridende projekter om vedvarende energi i energisektoren, bør uudnyttede budgetmidler, som er tiltænkt grænseoverskridende projekter om vedvarende energi, anvendes til at opfylde målene for de transeuropæiske energinet, som er fastsat i artikel 3, stk. 2b, for så vidt angår de aktioner, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, inden det overvejes eventuelt at anvendes dem til Unionens mekanisme for finansiering af vedvarende energi i henhold til artikel 7, stk. 6.

(20c)

Der er behov for støtte til projekter vedrørende intelligente net, hvor sådanne projekter integrerer elproduktion, -distribution eller -forbrug, anvender systemforvaltning i realtid og påvirker de grænseoverskridende energistrømme. Energiprojekterne bør desuden afspejle den centrale rolle, som intelligente net spiller i energiomstillingen, og støtten fra programmet bør bidrage til at overvinde de finansieringskløfter, der i øjeblikket hæmmer investeringerne i en storstilet anvendelse af teknologien omkring intelligente net.

( 20d)

I forbindelse med EU-støtten bør særligt de grænseoverskridende energisammenkoblinger tages i betragtning, herunder dem, der er nødvendige for at nå elsammenkoblingsmålene på 10 % i 2020 og 15 % i 2030 som fastsat i forordning (EU) 2018/1999  (17) . Etablering af samkøringslinjer for elektricitet er afgørende for at integrere markederne, bane vej for flere vedvarende energikilder i systemet og drage fordel af deres forskellighed med hensyn til efterspørgsel og forsyningsportefølje inden for vedvarende energi, offshore vindkraftnet og intelligente net og for at integrere alle lande i et flydende og konkurrencedygtigt energimarked.

(21)

Opnåelsen af et digitalt indre marked er afhængig af den underliggende infrastruktur til digital konnektivitet. Digitaliseringen af den europæiske industri og moderniseringen af sektorer som transport, energi, sundhed og offentlig forvaltning er afhængig af universel adgang til pålidelige og økonomisk overkommelige net med høj og meget høj kapacitet. Digital konnektivitet er blevet en af de afgørende faktorer med henblik p at fjerne økonomiske, sociale og territoriale skel, støtte moderniseringen af de lokale økonomier og understøtte diversificeringen af de økonomiske aktiviteter. Programmets interventionsområde inden for infrastruktur til digital konnektivitet bør tilpasses for at afspejle dens stigende betydning for økonomien og samfundet som helhed. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur til digital konnektivitet, der er nødvendige for at opfylde EU's målsætninger for det digitale indre marked, og at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 (18).

(22)

Meddelelsen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (19) (»strategien om gigabitsamfundet«) fastsætter strategiske målsætninger for 2025 med henblik på at optimere investeringer i infrastruktur til digital konnektivitet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (20) har blandt andet til formål at skabe lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til private investeringer i net til digital konnektivitet. Det er dog klart, at netudbredelser i mange områder i Unionen fortsat ikke vil være kommercielt levedygtige, hvilket skyldes flere forskellige faktorer, såsom deres afsides beliggenhed og særlige territoriale eller geografiske forhold, lav befolkningstæthed og forskellige socioøkonomiske faktorer , og som sådan hurtigst muligt kræver større opmærksomhed . Programmet bør derfor tilpasses for at bidrage til opnåelsen af disse strategiske målsætninger, der er fastsat i strategien om gigabitsamfundet , og også tilstræbe at bidrage til en balance mellem udviklingen af land- og byområder, som supplement til den støtte, som andre programmer yder til udbredelsen af net med meget høj kapacitet, især Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU-fonden.

(23)

Selv om alle de net til digital konnektivitet, der er forbundet til internettet, i sig selv er transeuropæiske, hovedsageligt som følge af funktionerne af de applikationer og tjenester, som nettene giver adgang til, bør det gennem programmet prioriteres at yde støtte til aktioner med den højeste forventede indvirkning på det digitale indre marked, blandt andet gennem deres overensstemmelse med målsætningerne i meddelelsen om strategien om gigabitsamfundet, samt på den digitale omstilling af økonomien og samfundet, under hensyntagen til konstaterede markedssvigt og hindringer for gennemførelsen.

(24)

Skoler, universiteter, biblioteker, lokale, regionale eller nationale forvaltninger, centrale udbydere af offentlige tjenester, hospitaler og lægecentre, transportknudepunkter og stærkt digitaliserede virksomheder er enheder og steder, som kan påvirke vigtige socioøkonomiske udviklinger inden for det område, hvor de er beliggende , herunder landdistrikter og tyndt befolkede områder . Sådanne socioøkonomiske drivkræfter skal være helt i front med hensyn til gigabitkonnektivitet for at give europæiske borgere, virksomheder og lokalsamfund adgang til de bedst mulige tjenester og applikationer. Programmet bør støtte adgangen til net med meget høj kapacitet, herunder 5G og andre avancerede konnektivitetssystemer, som kan give gigabitkonnektivitet for disse socioøkonomiske drivkræfter med henblik på at maksimere deres positive afsmittende virkninger på den bredere økonomi og samfundet som helhed i deres områder , herunder ved at skabe større efterspørgsel efter konnektivitet og tjenester.

(24a)

Ikkeforbundne områder i alle dele af Unionen udgør flaskehalse og uudnyttet potentiale på det digitale indre marked. I de fleste landdistrikter og afsidesliggende områder kan internetforbindelser af høj kvalitet spille en afgørende rolle i forhold til at forebygge den digitale kløft, isolation og affolkning ved at nedbringe omkostningerne ved levering af varer og tjenesteydelser og delvis kompensere for den afsides beliggenhed. Internetforbindelser af høj kvalitet er nødvendige for nye økonomiske muligheder såsom præcisionslandbrug eller udvikling af en bioøkonomi i landdistrikterne. Programmet bør bidrage til at levere fast eller trådløs konnektivitet med meget høj kapacitet til alle europæiske husholdninger, såvel i landdistrikterne som i byerne, idet der fokuseres på de udbredelser, hvor der er konstateret en grad af markedssvigt, som kan afhjælpes ved hjælp af tilskud med lav intensitet. Med henblik på at opnå de størst mulige synergivirkninger mellem de aktioner, der støttes af programmet, bør der tages behørigt hensyn til graden af koncentration af socioøkonomiske drivkræfter i et givet område og det finansieringsniveau, der kræves for at skabe dækning. Derudover bør programmet sigte mod at opnå en omfattende dækning af husholdninger og områder, da det er urentabelt at afhjælpe mangler i et allerede dækket område på et senere tidspunkt.

(25)

Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af WiFi4EU-initiativet bør programmet med henblik på at fremme Unionens digitale vision i lokalsamfundene desuden fortsat støtte levering af gratis , sikker , lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder enheder med en offentlig opgave såsom offentlige myndigheder og udbydere af offentlige tjenester samt offentligt tilgængelige udendørsområder.

(25a)

Digital infrastruktur er et vigtigt grundlag for innovation. For at programmet kan få størst mulig virkning, bør det fokusere på finansiering af infrastrukturen. Individuelle digitale tjenester og applikationer, såsom tjenester, der involverer forskellige distributed ledger-teknologier eller kunstig intelligens, bør derfor ikke være omfattet af programmet og i stedet om nødvendigt være omfattet af andre instrumenter såsom »det digitale Europa«. Det er også vigtigt at maksimere synergieffekterne mellem de forskellige programmer.

(26)

Levedygtigheden af den forventede næste generation af digitale tjenester, såsom tjenester og applikationer i forbindelse med tingenes internet, som forventes at medføre betydelige fordele på tværs af forskellige sektorer og for samfundet som helhed, vil kræve uafbrudt grænseoverskridende dækning med 5G- systemer , navnlig med henblik på at gøre det muligt for brugere og objekter at have forbindelse, når de er på farten. Omkostningsdelingsscenarierne for udbredelse af 5G i disse sektorer er imidlertid stadig uklare, og de formodede risici ved kommerciel udbredelse på visse nøgleområder er meget store. Vejkorridorer og togforbindelser forventes at være nøgleområder i den første fase af nye anvendelser inden for netforbundet mobilitet og udgør derfor afgørende grænseoverskridende projekter til finansiering under dette program.

▌

(28)

For at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur og øge kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net er der behov for udbredelse af backbone-net til elektronisk kommunikation, herunder undervandskabler, der forbinder europæiske områder med tredjelande på andre kontinenter, eller som forbinder europæiske øer , regioner i den yderste periferi eller oversøiske lande og territorier med fastlandet , herunder via Unionens territorialfarvande og medlemsstaternes eksklusive økonomiske zone, hvilket også bidrager til territorial samhørighed . Sådanne projekter er dog ofte ikke kommercielt levedygtige uden offentlig støtte. Derudover bør der være støtte til rådighed til at supplere de europæiske højtydende databehandlingsressourcer med tilstrækkelige forbindelser med terabitkapacitet.

(29)

Aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet, skal anvende den bedste tilgængelige og mest velegnede teknologi til det specifikke projekt, som tilbyder den bedste ligevægt mellem de mest avancerede teknologier for så vidt angår datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed og omkostningseffektivitet, og bør prioriteres ved hjælp af arbejdsprogrammer, under hensyntagen til kriterierne i denne forordning. Udbredelse af net med meget høj kapacitet kan omfatte passiv infrastruktur med henblik på maksimering af de socioøkonomiske og miljømæssige fordele. Endelig bør der ved prioriteringen af aktionerne tages hensyn til den mulige afsmittende virkning af konnektivitet, f.eks. når et iværksat projekt kan forbedre forretningsgrundlaget for fremtidige udbredelser, der fører til yderligere dækning af områder og befolkningsgrupper i områder, som hidtil har ikke har været dækket.

(30)

Unionen har udviklet sin egen satellitbaserede teknologi til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (PNT) (EGNOS/Galileo) og sit eget jordobservationssystem (Copernicus). Både EGNOS/Galileo og Copernicus yder avancerede tjenester, der giver store økonomiske fordele for offentlige og private brugere. Derfor bør enhver transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur, der anvender PNT- eller jordobservationstjenester, og som finansieres af programmet, være teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.

(31)

De positive resultater af den første indkaldelse af forslag med blandet finansiering, der blev iværksat under det nuværende program i 2017, bekræftede relevansen og merværdien af at blande EU-tilskud med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber. Blandet finansiering bør bidrage til at tiltrække private investeringer og skabe en løftestangseffekt for det samlede bidrag fra den offentlige sektor i overensstemmelse med målene for InvestEU-programmet. Programmet bør derfor fortsat støtte aktioner , der gør det muligt at kombinere EU-tilskud og andre finansieringskilder. I transportsektoren må blandingsoperationer ikke overstige 10 % af den afsatte finansieringsramme i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i).

(31a)

I transportsektoren kan blandingsoperationer anvendes til aktioner vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet, jf. artikel 9, stk. 2, litra b).

(32)

De politiske målsætninger for dette program vil også blive taget op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af InvestEU-fondens politikområde(r). Programmets aktioner bør anvendes til at sætte skub i investeringer ved at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold , navnlig hvis aktionerne ikke er kommercielt rentable, på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette fører til overlapning eller fortrænger privat finansiering, og de bør have klar europæisk merværdi.

(33)

For at fremme en integreret udvikling af innovationscyklussen er det nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de innovative løsninger, der er udviklet inden for rammerne af Unionens rammeprogrammer for forskning og innovation, og de innovative løsninger, der er anvendt med støtte fra Connecting Europe-faciliteten. Med henblik herpå vil synergivirkninger med Horisont Europa sikre, at a) forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for transport, energi og den digitale sektor i EU udpeges og fastlægges i løbet af Horisont Europas strategiske planlægningsproces, b) Connecting Europe-faciliteten støtter en storstilet udrulning og udbredelse af innovative nye teknologier og løsninger inden for transport, energi og digital infrastruktur, især fra Horisont Europa, og c) udvekslingen af information og data mellem Horisont Europa og Connecting Europe-faciliteten lettes, f.eks. ved at sætte fokus på teknologier fra Horisont Europa med en betydelig markedsmodenhed, som vil kunne udbredes yderligere via Connecting Europe-faciliteten.

(34)

Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning ajourføres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (21), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure].

(35)

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der ydes af henholdsvis Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, InvestEU og Connecting Europe-faciliteten, alt efter omstændighederne. Finansiel støtte bør også anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens og de nationale energi- og klimaplaner, hvor det er relevant.

(36)

Horisontale finansielle bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(37)

Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(38)

Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(39)

Finansforordningen fastsætter bestemmelser vedrørende tildeling af tilskud. For at tage hensyn til de særlige forhold i de aktioner, der støttes via programmet, og sikre en konsekvent gennemførelse i de sektorer, der er omfattet af programmet, er der behov for at komme med yderligere angivelser for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse og tildeling. Ved udvælgelsen og finansieringen af operationer bør kun de betingelser, der er fastsat i denne forordning og i finansforordningen, overholdes. Uden at bestemmelserne i finansforordningen fraviges, kan der i arbejdsprogrammerne fastsættes forenklede procedurer.

(39a)

I overensstemmelse med finansforordningen fastsættes udvælgelses- og tildelingskriterierne i arbejdsprogrammerne. Hvad angår transportsektoren bør projekternes kvalitet og relevans også vurderes ud fra deres forventede indvirkning på konnektiviteten i EU, overholdelsen af tilgængelighedskrav og den fastlagte strategi med hensyn til behov for vedligeholdelse i fremtiden.

(40)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (22), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (23), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (24) og Rådets forordning (EU) 2017/193 (25). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre kriminelle handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (26). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(41)

I henhold til henvisningen, som om nødvendigt ajourføres i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (27), kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(42)

Unionen bør tilstræbe sammenhæng og synergivirkninger med EU's programmer for eksterne politikker, herunder førtiltrædelsesbistand efter de forpligtelser, der er påtaget i forbindelse med meddelelsen »Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side« (28).

(43)

Hvis tredjelande eller enheder etableret i tredjelande deltager i aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse eller til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, bør der kun være finansiel støtte til rådighed, hvis den er absolut nødvendig for at opfylde målsætningerne for disse projekter. Med hensyn til delen om grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energikilder bør samarbejdet mellem en eller flere medlemsstater og et tredjeland (herunder Energifællesskabet) overholde betingelserne i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/XXX [direktivet om vedvarende energi] om behovet for en fysisk forbindelse til EU.

(43a)

I Kommissionens meddelelse fra 3. oktober 2017»Udbud, der virker — i og for Europa«  (29) , bemærkes det, at EU er verdens mest åbne marked for offentlige udbud, men at adgangen for vores virksomheder i andre lande ikke altid er gensidig. Modtagere af støtte fra CEF bør derfor fuldt ud udnytte de strategiske muligheder i forbindelse med udbud, som direktiv 2014/25/EU giver.

(44)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (30) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, f.eks. om overvågning af klimarelaterede udgifter, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig over for medlemsstaterne. Kommissionen bør foretage evalueringer og efterfølgende meddele resultaterne heraf til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget for at vurdere finansieringens virkningsfuldhed og effektivitet og dens gennemslagskraft i henseende til opfyldelsen af programmets overordnede mål og foretage eventuelle nødvendige justeringer .

(45)

Der bør indføres gennemsigtige, ansvarlige og passende overvågnings- og rapporteringsforanstaltninger, herunder målbare indikatorer, med henblik på at vurdere og rapportere om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de overordnede og specifikke målsætninger, der er fastsat i denne forordning , samt at fremme dets resultater . Dette performancerapporteringssystem bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og dets resultater er egnede til en dybdegående analyse af de opnåede fremskridt og de vanskeligheder, man støder på, og at disse data og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Det er nødvendigt at pålægge modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav med henblik på at indsamle relevante data til programmet.

(45a)

Programmet bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. Kommissionen bør senest den 31. december 2020 vedtage de første flerårige arbejdsprogrammer, som omfatter tidsplanen for indkaldelserne af forslag i de første tre år af programmet, deres emner og vejledende budget samt en fremtidig ramme for hele programmeringsperioden.

(46)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (31).

(47)

For om nødvendigt at tilpasse de indikatorer, der anvendes til overvågning af programmet, de vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidlerne på hvert specifikt mål i transportsektoren og definitionen af transporthovednetkorridorerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår ændringer af del I, II og III i bilaget til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)

Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 bør af klarhedshensyn ophæves. Retsvirkningerne af artikel 29 i forordning (EU) nr. 1316/2013, som ændrer bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (32), for så vidt angår listen over godsbanekorridorer, bør imidlertid bevares.

(49)

For at sikre en rettidig vedtagelse af gennemførelsesretsakterne som omhandlet i denne forordning er det nødvendigt, at den træder i kraft straks efter offentliggørelsen