(1)

Unionens politikker og lovgivning inden for miljø og klima og i relevant omfang ▌energi har sikret betydelige miljøforbedringer. Der er dog stadig store miljø- og klimaudfordringer, som vil få alvorlige negative konsekvenser for Unionen og for borgernes velbefindende, hvis de ikke imødegås.

(2)

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 (4) for perioden 2014-2020, er det seneste i en række EU-programmer, der i de seneste 25 år har støttet gennemførelsen af miljø- og klimapolitik og politiske prioriteter. Det fik en positiv vurdering i en nylig midtvejsevaluering (5), hvor det blev beskrevet som værende på rette vej til at blive effektivt, virkningsfuldt og relevant. LIFE-programmet for 2014-2020 bør derfor videreføres med visse ændringer som påpeget i midtvejsevalueringen og de efterfølgende vurderinger. Et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (» LIFE- programmet«) bør derfor oprettes for en periode, som indledes i 2021.

(3)

I bestræbelserne på at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, politikker, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og i relevant omfang energi, bør LIFE- programmet inden for rammerne af en retfærdig overgang bidrage til omstillingen til en bæredygtig , cirkulær, energieffektiv og klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi , til beskyttelsen , genoprettelsen og forbedringen af miljøet , herunder luft, vand og jord, og sundheden og til at standse og vende biodiversitetstab, herunder gennem støtte til gennemførelse og forvaltning af Natura 2000-netværket og afhjælpning af økosystemforringelse, enten ved hjælp af direkte interventioner eller ved at integrere disse målsætninger i andre politikker. LIFE-programmet bør desuden støtte gennemførelsen af de generelle handlingsprogrammer, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 192, stk. 3, i TEUF, såsom det 7. miljøhandlingsprogram  (6).

(4)

Unionen er fast besluttet på at udvikle en helhedstilgang til målene for bæredygtig udvikling under De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som fremhæver den tætte forbindelse mellem forvaltning af naturressourcer, der skal sikre, at de er tilgængelige i lang tid fremover, økosystemtjenester, deres sammenhæng med folkesundheden samt bæredygtig og socialt inklusiv økonomisk vækst. LIFE- programmet bør i denne ånd afspejle principperne om solidaritet og samtidig yde et væsentligt bidrag til både den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed.

(4a)

For at fremme bæredygtig udvikling bør miljø- og klimabeskyttelseskrav indgå i udformningen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Synergier og komplementaritet med andre af Unionens finansieringsprogrammer bør derfor fremmes, herunder ved at understøtte finansiering af aktiviteter, der supplerer strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter og støtter udnyttelsen og udbredelsen af de løsninger, der udvikles under LIFE-programmet. Der er behov for koordinering for at forhindre dobbelt finansiering. Kommissionen og medlemsstaterne bør tage skridt til at undgå administrative overlapninger og byrder for projektstøttemodtagere i form af rapporteringskrav under forskellige finansielle instrumenter.

(5)

LIFE- programmet bør bidrage til bæredygtig udvikling og til at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, strategier, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og i relevant omfang energi, herunder FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (7), konventionen om den biologiske mangfoldighed (8), Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (9) ("Parisaftalen om klimaændringer) , samt blandt andet FN/ECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«), FN/ECE's konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, FN's Baselkonvention om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, FN's Rotterdamkonvention om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og FN's Stockholmkonvention om persistente organiske miljøgifte.

▌

(6a)

Unionen lægger stor vægt på den langsigtede bæredygtighed af resultaterne af LIFE-projekter og på kapaciteten til at sikre og opretholde disse resultater efter projektets gennemførelse, bl.a. ved hjælp af fortsættelse, udbredelse og/eller overførsel af projektet.

(7)

Hvis Unionen skal opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer, kræver det, at Unionen omstiller sig til et bæredygtigt, cirkulært, energieffektivt klimaneutralt og klimaresistent samfund baseret på vedvarende energi. Dette forudsætter foranstaltninger med særlig fokus på de sektorer, der bidrager mest til de aktuelle niveauer for drivhusgasudledning og forurening, fremmer energieffektivitet og vedvarende energi og bidrager til gennemførelsen af 2030-rammen for klima- og energipolitikken og medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner samt til gennemførelsen af Unionens langsigtede klima- og energistrategi frem til midten af århundredet i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede mål. LIFE-programmet bør også omfatte foranstaltninger, som bidrager til gennemførelsen af Unionens klimatilpasningspolitik for at mindske sårbarheden over for klimaændringernes negative virkninger.

(7a)

Projekter i henhold til det nye delprogram Omstilling til Ren Energi i LIFE-programmet bør fokusere på skabelse af kapacitetsopbygning og udbredelse af viden, færdigheder og kompetencer, innovative teknikker, metoder og løsninger til at opfylde målsætningerne for EU-lovgivning og -politik vedrørende omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivitet. Dette er typisk koordinerings- og støtteaktioner med høj EU-merværdi, der har til formål at nedbryde markedsbarrierer, der hæmmer den socioøkonomiske overgang til bæredygtig energi, typisk ved at inddrage små og mellemstore interessenter, flere aktører, herunder lokale og regionale offentlige myndigheder og nonprofitorganisationer. Disse foranstaltninger giver flere sidegevinster, som f.eks. bekæmpelse af energifattigdom, forbedret indendørs luftkvalitet, nedbringelse af lokale forurenende stoffer takket være energieffektivitetsforbedringer og en forøgelse af den distribuerede vedvarende energi, og de bidrager til positive lokale økonomiske virkninger og en mere inklusiv social vækst.

(8)

Omstillingen af energisektoren skal fremskyndes for at bidrage til at afbøde klimaændringerne og til Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår dekarbonisering . Foranstaltninger til kapacitetsopbygning, som støtter energieffektiviteten og vedvarende energi , og som er finansieret under Horisont 2020 (10) indtil 2020, bør integreres i  det nye delprogram Omstilling til Ren Energi i LIFE- programmet, eftersom målsætningen hermed ikke er at yde støtte til topkvalitet og generere innovation, men at fremme udnyttelsen af allerede tilgængelig teknologi til vedvarende energi og energieffektivitet, der bidrager til modvirkning af klimaforandringer. LIFE-programmet bør inddrage alle interessenter og sektorer, der er involveret i omstillingen til ren energi. Medtagelsen af disse kapacitetsopbyggende aktiviteter i  LIFE- programmet åbner mulighed for synergier mellem delprogrammerne og øger den overordnede sammenhæng i EU-finansieringen. Derfor bør der indsamles og formidles data om udnyttelsen af eksisterende forsknings- og innovationsløsninger i LIFE-projekter, bl.a. fra Horisont Europa-programmet og dets forgængere.

(9)

I konsekvensanalysen for ændringen af direktivet om energieffektivitet  (11) vurderes det, at opfyldelse af Unionens energimål for 2030 vil kræve yderligere investeringer på 177 mia. EUR årligt i perioden 2021-2030. De største mangler vedrører investeringer i dekarbonisering af bygninger (energieffektivitet og vedvarende energikilder i lille målestok), hvor der er behov for at tilføre kapital til projekter af meget decentral karakter. En af målsætningerne i delprogrammet Omstilling til Ren Energi , der omfatter hurtig ibrugtagning af vedvarende energi og energieffektivitet, går ud på at opbygge kapacitet til udvikling og aggregering af sådanne projekter for derved også at øge absorberingen af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og katalysere investeringer i  vedvarende energi og energieffektivitet, idet der også trækkes på de finansielle instrumenter, som tilvejebringes inden for rammerne af InvestEU.

( 9a)

LIFE-programmet er det eneste program, der specifikt er dedikeret til miljø- og klimaindsatsen, og spiller derfor en afgørende rolle i at støtte gennemførelsen af Unionens lovgivning og politikker på disse områder.

(10)

Synergier med Horisont Europa bør gøre det lettere at afdække og fastlægge forsknings- og innovationsbehov med henblik på at imødegå miljø-, klima- og energirelaterede udfordringer inden for Unionen i forbindelse med Horisont Europas strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. LIFE -programmet bør fortsat fungere som en katalysator for gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning på områderne miljø og klima og i relevant omfang energi, bl.a. ved at udnytte og anvende forsknings- og innovationsresultater fra Horisont Europa og bidrage til, at de tages i brug i større skala, hvor dette kan medvirke til at imødegå problemer på områderne miljø, klima eller ▌energiomstilling. Horisont Europas Europæiske Innovationsråd kan yde støtte til opskaleringen og kommercialisere nye banebrydende idéer, der kan opstå ved gennemførelsen af LIFE-projekter. Tilsvarende bør synergier med Innovationsfonden i emissionshandelssystemet også tages i betragtning.

(11)

En foranstaltning, som har modtaget et bidrag inden for rammerne af LIFE- programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, bør kun revideres én gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.

(12)

Den ▌seneste meddelelse fra Kommissionen om revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR)  (12) viser, at der er brug for betydelige fremskridt for at fremskynde gennemførelsen af Unionens gældende miljølovgivning og i højere grad integrere og mainstreame miljø- og klimamålsætninger i andre politikker. LIFE- programmet bør derfor fungere som katalysator med henblik på at imødegå horisontale, systemiske udfordringer samt de grundlæggende årsager til mangler i gennemførelsen, som er konstateret i EIR, og på at virkeliggøre de fornødne fremskridt gennem udvikling, afprøvning og udbredelse af nye tilgange, idet det støtter udviklingen af politikker, overvågning og revision; forbedrer forvaltningen inden for miljø, klimaændringer og relaterede anliggender vedrørende energiomstilling, blandt andet ved at øge interessenternes engagement på alle niveauer, kapacitetsopbygning, kommunikation og bevidsthed ; mobiliserer investeringer på tværs af Unionens investeringsprogrammer eller andre finansieringskilder og støtter foranstaltninger, der har til formål at overvinde de forskellige forhindringer for en effektiv gennemførelse af centrale planer fastsat i miljølovgivningen.

(13)

Hvis biodiversitetstabet, forringelsen af økosystemer, herunder i havets økosystemer, skal standses og vendes, kræver det støtte til udvikling, gennemførelse, håndhævelse og vurdering af relevant EU-lovgivning og -politik, bl.a. Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020 (13), Rådets direktiv 92/43/EØF (14) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (15) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (16), navnlig ved at udvikle videnbasen for politikudvikling og -gennemførelse og ved at udvikle, teste, demonstrere og anvende bedste praksis og løsninger såsom effektiv forvaltning, i lille målestok, eller som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, heriblandt integrerede tilgange til gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er opstillet på grundlag af direktiv 92/43/EØF. Unionen og medlemsstaterne bør spore deres biodiversitetsrelaterede udgifter for at opfylde deres rapporteringsforpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed. Krav om sporing i anden relevant EU-lovgivning bør også opfyldes. Unionens biodiversitetsrelaterede udgifter vil blive sporet ved anvendelse af et særligt sæt af markører  (17).

(14)

Det fremgår af nylige evalueringer og vurderinger, herunder midtvejsevalueringen af Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020 og kvalitetskontrollen af naturlovgivningen, at en af de væsentligste underliggende årsager til en mangelfuld gennemførelse af Unionens naturlovgivning og biodiversitetsstrategien er utilstrækkelig finansiering. Unionens primære finansielle instrumenter, herunder [Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond], kan yde et betydeligt supplerende bidrag til at opfylde disse behov. LIFE- programmet kan bidrage yderligere til at forbedre effektiviteten af denne mainstreaming gennem strategiske naturprojekter, som har til formål at katalysere gennemførelsen af Unionens lovgivning og politik om natur og biodiversitet, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i de prioriterede aktionsplaner, der er udviklet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF. De strategiske naturprojekter bør støtte programmer af foranstaltninger i medlemsstaterne med henblik på mainstreaming af relevante natur- og biodiversitetsmålsætninger i andre politikker og finansieringsprogrammer for derigennem at sikre, at tilstrækkelige midler mobiliseres til gennemførelsen af disse politikker. Medlemsstaterne kan vælge inden for deres strategiske plan for den fælles landbrugspolitik at anvende en vis andel af tildelingen til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til at fungere som løftestang for foranstaltninger, der supplerer de strategiske naturprojekter, som er defineret i denne forordning.

(15)

Den frivillige ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i de europæiske oversøiske territorier (BEST) fremmer bevarelsen af biodiversiteten, herunder havets biodiversitet, og bæredygtig brug af økosystemtjenester, heriblandt økosystembaserede tilgange til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, i områderne i Unionens yderste periferi og oversøiske lande og territorier. Med den forberedende BEST-foranstaltning, som blev vedtaget i 2011, og BEST 2.0-programmet og BEST RUP-projektet, som fulgte efter, har den frivillige ordning bidraget til at øge bevidstheden om de oversøiske lande og territoriers økologiske betydning og centrale rolle for bevarelsen af den globale biodiversitet. Kommissionen vurderer, at behovet for finansiel støtte til projekter på stedet i disse områder er 8 mio. EUR om året. De oversøiske lande og territorier har i deres ministererklæringer i 2017 og 2018 udtrykt deres påskønnelse af denne ordning for små tilskud til biodiversitet. Derfor bør LIFE- programmet fortsat finansiere små tilskud til biodiversitet , herunder kapacitetsopbygning og katalyserende foranstaltninger, i områderne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier.

(16)

Fremme af den cirkulære økonomi og ressourceeffektivitet kræver en ▌ændring i den måde, hvorpå materialer og produkter, herunder plast, designes, produceres, forbruges , repareres, genbruges, genanvendes og bortskaffes med fokus på produkternes samlede livscyklus . LIFE- programmet bør bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomimodel gennem finansiel støtte, som er målrettet en bred vifte af aktører (virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere), navnlig ved at anvende, udvikle og udbrede den bedste teknologi, praksis og de bedste løsninger, som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, herunder via integrerede tilgange til anvendelsen af affaldshierarkiet og gennemførelsen af planer for affaldshåndtering og -forebyggelse. Ved at støtte gennemførelsen af Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi kan der navnlig træffes foranstaltninger til at imødegå problemet med havaffald.

(16a)

Et højt miljøbeskyttelsesniveau er afgørende for EU-borgernes sundhed og trivsel. Programmet bør støtte Unionens mål om at fremstille og anvende kemikalier på en måde, der minimerer de væsentlige negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet, med henblik på at nå målet om et ugiftigt miljø i EU. Programmet bør også støtte aktiviteter, der fremmer gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/49/EF  (18) med henblik på at opnå støjniveauer, som ikke giver anledning til væsentlige negative indvirkninger på og risici for menneskers sundhed.

(17)

Unionens langsigtede målsætning for politikken om ren luft er at opnå luftkvalitetsniveauer, som ikke medfører væsentlige negative virkninger på og risici for den menneskelige sundhed og miljøet, samtidig med at synergierne mellem forbedringer af luftkvaliteten og reduktionen af drivhusgasemissioner styrkes . Offentligheden er meget opmærksom på luftforureningen, og borgerne forventer handling fra myndighedernes side , især i områder, hvor befolkningen og økosystemerne er udsat for et højt niveau af luftforurenende stoffer . I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (19) understreges den rolle, som EU-finansieringen kan spille i bestræbelserne på at opfyldt målsætningerne for ren luft. LIFE- programmet bør derfor støtte projekter, herunder strategiske integrerede projekter, som har potentiale til at mobilisere offentlige og private midler samt fungere som eksempler på god praksis og katalysatorer for gennemførelsen af luftkvalitetsplaner og lovgivning på lokalt, regionalt, multiregionalt, nationalt og tværnationalt niveau.

(18)

Ved direktiv 2000/60/EF (20) blev der fastsat en ramme for beskyttelse af Unionens vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Dette direktivs målsætninger støttes af ▌bedre gennemførelse og integrering af målsætningerne for vandpolitik i andre politikker. LIFE- programmet bør derfor støtte projekter, som bidrager til en effektiv gennemførelse af direktiv 2000/60/EF og anden relevant EU-lovgivning om vand, der medvirker til at opnå en god tilstand i Unionens vandområder gennem anvendelse, udvikling og udbredelse af bedste praksis såvel som gennem mobilisering af supplerende foranstaltninger under andre EU-programmer eller -finansieringskilder.

(19)

Beskyttelse og genopretning af havmiljøet er et af Unionens miljøpolitiks overordnede mål. LIFE- programmet bør støtte følgende: forvaltning, bevaring, genopretning og overvågning af biodiversiteten og havets økosystemer — især i havområder, der er udpeget som Natura 2000-lokaliteter, og beskyttelse af arter i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er udarbejdet i henhold til direktiv 92/43/EØF, opnåelse af en god miljøtilstand i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (21), fremme af rene og sunde have, gennemførelsen af Kommissionens meddelelse om den europæiske strategi for plast i en cirkulær økonomi, navnlig for at tage hånd om problemet med tabte fiskeredskaber og havaffald, samt fremme af Unionens engagement i international havforvaltning, som er afgørende for at opfylde målene for FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og garantere sunde have til gavn for fremtidige generationer. LIFE- programmets strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter bør omfatte relevante foranstaltninger, der sigter mod at beskytte havmiljøet.

(20)

Forbedret forvaltning inden for miljø, klimaændringer og relateret energiomstilling ▌kræver deltagelse fra civilsamfundet, hvilket kan ske med opmærksomhedsskabende foranstaltninger , bl.a. ved brug af en kommunikationsstrategi, der tager højde for nye medier og sociale netværk , forbrugerengagement, øget inddragelse af offentligheden og interessenterne på alle niveauer , herunder ikke-statslige organisationer samt igennem høringer om og gennemførelse af relaterede politikker. Det er derfor hensigtsmæssigt, at programmet støtter en bred vifte af NGO'er samt netværk af almennyttige foretagender, der forfølger mål af generel interesse for Unionen, og som primært er aktive inden for miljø eller klimaindsats, ved på en konkurrencepræget og gennemsigtig måde at tildele driftstilskud for at hjælpe sådanne NGO'er, netværk og enheder til at yde effektive bidrag til Unionens politik og til at opbygge og styrke deres kapacitet til at blive mere effektive partnere.

(21)

Om end bedre forvaltning på alle niveauer bør være en tværgående målsætning for alle LIFE- programmets delprogrammer, bør LIFE- programmet støtte udvikling, gennemførelse samt overholdelse og håndhævelse af miljø- og klimalovgivningen, navnlig af horisontal lovgivning vedrørende miljøforvaltning, herunder lovgivning til gennemførelse af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (22).

(22)

LIFE- programmet bør forberede og lette markedsaktørernes omstilling til en bæredygtig , cirkulær, energieffektiv, klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi ved at afprøve nye forretningsmuligheder, opgradere faglige kvalifikationer, lette forbrugernes adgang til bæredygtige produkter og tjenester, involvere og styrke aktører med indflydelse og afprøve nye metoder, hvormed de eksisterende processer og erhvervslandskabet tilpasses. For at støtte en større markedsudnyttelse af bæredygtige løsninger bør offentlighedens accept og forbrugerengagementet fremmes.

(22a)

Programmet er udformet med henblik på at støtte demonstration af teknikker, tilgange og bedste praksisser, som kan udbredes og opskaleres. Innovative løsninger vil bidrage til en forbedring af de miljømæssige resultater og den miljømæssige bæredygtighed, navnlig hvad angår udvikling af bæredygtige landbrugsmetoder på områder, der vedrører klima, vand, jord, biodiversitet og affald. Synergier med andre programmer og politikker såsom det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og EU's ordning for miljøledelse og miljørevision bør fremhæves i den forbindelse.

(23)

På EU-plan finansieres store investeringer i miljø- og klimaindsats primært af de større EU-støtteprogrammer (mainstreaming). Det er derfor helt afgørende at optrappe mainstreamingindsatsen og sikre bæredygtighed, biodiversitet og klimasikring i Unionens andre finansieringsprogrammer og indbygge foranstaltninger til sikring af bæredygtighed i alle EU-instrumenter. Strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, der skal udvikles under LIFE- programmet, bør i kraft af deres rolle som katalysator fungere som løftestang for finansiering under disse støtteprogrammer og andre finansieringskilder såsom nationale fonde og skabe synergier.

(23a)

Strategiske naturprojekters og strategiske integrerede projekters succes er afhængig af et nært samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder og de ikkestatslige aktører, der er berørt af programmets målsætninger. Principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse i forbindelse med afgørelser om udvikling, gennemførelse, vurdering og overvågning af projekter bør derfor anvendes, navnlig i forbindelse med mainstreaming, eller når der er tale om flere finansieringskilder.

(24)

For at understrege betydningen af, at klimaændringer imødegås på en koordineret og ambitiøs måde i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling, vil LIFE- programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at opnå det overordnede mål, nemlig at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal afsættes til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, samt et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Aktioner i medfør af LIFE-programmet forventes at bidrage med 61 % af LIFE-programmets samlede bidrag til klimamålsætningerne. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelserne og gennemførelsen af LIFE- programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(25)

Ved gennemførelsen af LIFE- programmet bør der tages behørigt hensyn til strategien for regionerne i den yderste periferi (23) med henblik på artikel 349 i TEUF og til disse regioners særlige behov og sårbarhed. Der bør også tages hensyn til EU-politikker, som ikke vedrører miljø og klima og i relevant omfang ▌ energi.

(26)

For at støtte LIFE- programmets gennemførelse bør Kommissionen samarbejde med LIFE- programmets netværk af nationale kontaktpunkter med henblik på at fremme samarbejde med det formål at forbedre og gøre de nationale kontaktpunkters tjenester i hele EU mere effektive samt at øge den overordnede kvalitet af de forslag, der indgives, arrangere seminarer og workshopper, offentliggøre lister over projekter finansieret via LIFE- programmet eller træffe foranstaltninger såsom mediekampagner for bedre at formidle projektresultater og fremme udveksling af erfaring, viden og bedste praksis om projekter og udbredelse af projektresultater i Unionen , hvorved samarbejde og kommunikation fremmes . Sådanne aktiviteter bør navnlig være målrettet medlemsstater med en lav udnyttelse af finansieringen og bør fremme kommunikation og samarbejde mellem støttemodtagere, ansøgere eller interessenter inden for afsluttede og igangværende projekter på samme område. Det er afgørende, at denne kommunikation og disse samarbejdsaktiviteter henvender sig til regionale og lokale myndigheder og interessenter.

(26a)

Kvalitet er det overordnede kriterium for projektevaluerings- og tildelingsprocessen i LIFE-programmet. For at lette gennemførelsen af målsætningerne i LIFE-programmet i hele Unionen og fremme høj kvalitet i projektforslagene bør der stilles finansiering til rådighed for projekter vedrørende teknisk bistand med henblik på effektiv deltagelse i LIFE-programmet. Kommissionen bør tilstræbe en effektiv, kvalitetsbaseret geografisk dækning i hele Unionen, herunder ved at støtte medlemsstaterne i at øge projekternes kvalitet gennem kapacitetsopbygning. Specificering af lav effektiv deltagelse i og støtteberettigede aktiviteter og tildelingskriterier for LIFE-programmet fastsættes i det flerårige arbejdsprogram ud fra deltagelse og succesrate blandt ansøgerne fra de respektive medlemsstater, idet der bl.a. tages højde for befolkning og befolkningstæthed, det samlede areal for Natura 2000-områder for hver enkelt medlemsstat udtrykt som en andel af det samlede Natura 2000-areal og andelen af en medlemsstats område, der er dækket af Natura 2000-områder. Støtteberettigede aktiviteter bør være af en sådan karakter, at de sigter mod at forbedre kvaliteten af projektansøgningerne.

(27)

Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL), Det Europæiske Netværk af Miljøanklagere (ENPE) og Den Europæiske Unions forum for miljødommere (EUFJE (24)) er blevet oprettet for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og spiller en enestående rolle i forbindelse med håndhævelsen af Unionens miljølovgivning. De yder et betydeligt bidrag dels med henblik på at styrke sammenhængen i gennemførelsen og håndhævelsen af Unionens miljølovgivning i hele Unionen og undgå konkurrenceforvridning, forbedre kvaliteten af miljøinspektion og retshåndhævelsesmekanismerne via et netværkssystem på EU-plan og i medlemsstaterne og sikre udveksling af information og erfaringer på forskellige forvaltningsniveauer og dels gennem uddannelse og indgående drøftelser om miljøspørgsmål og håndhævelsesaspekter, herunder overvågnings- og godkendelsesprocedurer. I lyset af deres bidrag til gennemførelsen af LIFE- programmets målsætninger bør tildelingen af tilskud til IMPEL, EUFJE og ENPE tillades uden en indkaldelse af forslag med henblik på fortsat at understøtte disse sammenslutningers aktiviteter. Derudover kan en forslagsindkaldelse i andre tilfælde være overflødig i henhold til de generelle krav i finansforordningen, f.eks. for organer, som medlemsstaterne udpeger, og som handler på medlemsstaternes ansvar, når disse medlemsstater er udpeget som modtagere af et tilskud i en EU-retsakt.

(28)

Der bør fastsættes en finansieringsramme for LIFE- programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (25), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(28a)

De maksimale medfinansieringssatser bør fastlægges på de niveauer, der er nødvendige for at opretholde det effektive støtteniveau, som programmet tilbyder. For at tage hensyn til den tilpasningsevne, der er nødvendig for at kunne reagere på den eksisterende række af foranstaltninger og enheder, vil specifikke medfinansieringssatser fremme sikkerhed, samtidig med at der opretholdes en grad af fleksibilitet med hensyn til specifikke behov eller krav. De specifikke medfinansieringssatser bør altid være underlagt de fastsatte relevante maksimale medfinansieringssatser.

(29)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(30)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder , herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046  (26) (finansforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (27), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (28), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (29) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (30). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning ( Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed ( »EPPO« ) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge lovovertrædelser mod Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (31). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, ▌ EPPO med hensyn til de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(31)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger. Kommissionen bør sikre, at gennemførelsen er let forståelig, og bør fremme regulær forenkling for projektudviklere.

(32)

Hvor det er relevant, bør de politiske målsætninger for LIFE- programmet også tages op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af ▌InvestEU , herunder med det tildelte beløb fra LIFE-programmet som angivet i de flerårige arbejdsprogrammer i henhold til LIFE-programmet .

(33)

I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (32) kan enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for LIFE- programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Disse enheders deltagelse i  LIFE- programmet bør først og fremmest målrettes projekter inden for rammerne af delprogrammet Natur og Biodiversitet.

(34)

Programmet bør være åbent for tredjelande i overensstemmelse med aftaler mellem Unionen og disse tredjelande, hvori de specifikke betingelser for deres deltagelse fastsættes.

(35)

Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), må deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved en beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(36)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning er der behov for at evaluere LIFE- programmet på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af LIFE- programmets virkninger i praksis. Den fulde virkning af LIFE- programmet opstår ved indirekte, langsigtede og vanskeligt målbare bidrag til opfyldelsen af hele spektret af Unionens miljø- og klimamålsætninger. Med henblik på overvågning af LIFE- programmet bør kravene om direkte outputindikatorer og sporing, der fastsættes i denne forordning, suppleres ved at aggregere specifikke indikatorer på projektniveau, som vil skulle beskrives i  flerårige arbejdsprogrammer eller forslagsindkaldelser, bl.a. med hensyn til Natura 2000, og emissioner af visse luftforurenende stoffer.

(36a)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende vedtagelsen af de flerårige arbejdsprogrammer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011  (33) . Afgiver Udvalget for LIFE-programmet ikke nogen udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 ikke vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt.

(37)

For at sikre, at støtten fra og gennemførelsen af programmet er i overensstemmelse med Unionens politikker og prioriteter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre de indikatorer eller supplere denne forordning med hensyn til indikatorerne og oprette overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(38)

Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til et højt niveau af miljøbeskyttelse og en ambitiøs klimaindsats med god forvaltning og en tilgang, der involverer flere interessenter, til bæredygtig udvikling og til opfyldelsen af målsætningerne og målene for Unionens politikker, strategier, planer eller internationale forpligtelser vedrørende miljø , biodiversitet , klima , cirkulær økonomi og relevant vedvarende energi og energieffektivitet , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(39)

Forordning (EU) nr. 1293/2013 bør derfor ophæves —