P8_TC1-COD(2018)0170

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's undersøgelser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (3) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (4) har Unionen i væsentlig grad styrket de harmoniserede juridiske rammebestemmelser vedrørende de midler, der er tilgængelige for strafferetligt at beskytte Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) vil få er en central prioritet inden for strafferet og politikken for bekæmpelse af svig, da den har beføjelse til at foretage strafferetlig efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, der skader Unionens budget, jf. direktiv (EU) 2017/1371, i de deltagende medlemsstater. [Ændring 1]

(2)

For at beskytte Unionens finansielle interesser foretager Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»kontoret«) foretager administrative undersøgelser af administrative uregelmæssigheder og kriminel adfærd. Det kan ved afslutningen af sine undersøgelser fremsætte retlige henstillinger til de nationale retsforfølgende myndigheder med henblik på at rejse tiltale og foretage retsforfølgning i medlemsstaterne. Fremover vil det i de medlemsstater, der deltager i EPPO, indberette sådanne formodede strafbare handlinger til EPPO og samarbejde med den i forbindelse med sine undersøgelser. [Ændring 2]

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (5) bør derfor ændres og tilpasses tilsvarende som følge af vedtagelsen af forordning (EU) nr. 2017/1939. Bestemmelserne om forholdet mellem EPPO og kontoret i forordning (EU) 2017/1939 bør afspejles og suppleres af bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at sikre det højeste niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved hjælp af synergier mellem de to organer , hvilket betyder gennemførelse af principperne om tæt samarbejde, udveksling af oplysninger, komplementaritet og undgåelse af overlapning . [Ændring 3]

(4)

Kontoret og EPPO bør i betragtning af deres fælles mål om at bevare EU-budgettets integritet etablere og opretholde et nært forhold baseret på princippet om loyalt samarbejde og med henblik på at sikre deres respektive mandaters komplementaritet og koordineringen af deres indsats, navnlig for så vidt angår anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde om oprettelsen af EPPO. I sidste ende bør forholdet bidrage til at sikre, at alle midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser, og undgå unødvendigt dobbeltarbejde.

(5)

I henhold til forordning (EU) 2017/1939 skal kontoret samt alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og de kompetente nationale myndigheder uden unødig forsinkelse underrette EPPO om mistanke om strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken EPPO kan udøve sin kompetence. Da OLAF har mandat til at foretage administrative undersøgelser af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, er det bedst egnet og udstyret til at fungere som en naturlig partner og privilegeret informationskilde for EPPO. [Ændring 4]

(6)

Oplysninger, der tyder på en mulig strafbar adfærd, som henhører under EPPO's kompetence, kan i praksis findes i de oprindelige påstande, som kontoret har modtaget, eller først opstå i forbindelse med en administrativ undersøgelse, som kontoret har indledt på grund af mistanke om administrative uregelmæssigheder. Kontoret bør for at overholde sin indberetningspligt over for EPPO derfor i givet fald indberette kriminel adfærd på et hvilket som helst tidspunkt før eller under en undersøgelse.

(7)

Forordning (EU) 2017/1939 fastlægger de minimumselementer, indberetninger som hovedregel skal indeholde. Det kan være nødvendigt for kontoret at foretage en foreløbig vurdering af påstandene for at fastslå disse elementer og indsamle de nødvendige oplysninger. Kontoret bør foretage denne vurdering hurtigst muligt og ved hjælp af midler, der ikke risikerer at bringe en eventuel fremtidig strafferetlig efterforskning i fare. Når vurderingen er afsluttet, bør det foretage indberetning til EPPO, hvis der identificeres en mistanke om en strafbar handling, der henhører under dets kompetenceområde.

(8)	I betragtning af kontorets ekspertise bør Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer have mulighed for at trække på kontoret med henblik på at foretage en sådan foreløbig vurdering af påstande, som er blevet indberettet til dem.

(9)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 bør kontoret i princippet ikke indlede en administrativ undersøgelse parallelt med en efterforskning, der udføres af EPPO vedrørende de samme faktiske omstændigheder. I visse tilfælde kan beskyttelsen af Unionens finansielle interesser imidlertid kræve, at kontoret foretager en supplerende administrativ undersøgelse før afslutningen af en straffesag, som er indledt af EPPO, med henblik på at fastslå, om der er behov for forebyggende foranstaltninger, eller om der bør træffes finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger. Disse supplerende undersøgelser kan bl.a. være relevante, når det er nødvendigt at tilbagesøge skyldige beløb til Unionens budget, der er omfattet af særlige regler om forældelse, når de beløb, der står på spil, er meget høje, eller når der er behov for at undgå yderligere udgifter i risikosituationer gennem administrative foranstaltninger.

(10)

I henhold til forordning (EU) 2017/1939 kan EPPO anmode kontoret om sådanne supplerende undersøgelser. I tilfælde, hvor EPPO ikke anmoder om det, bør en sådan supplerende undersøgelse på bestemte betingelser og efter høring af EPPO også kunne foretages på kontorets initiativ. EPPO bør navnlig have mulighed for at gøre indsigelse mod indledningen eller fortsættelsen af en undersøgelse foretaget af kontoret eller mod dets gennemførelse af specifikke efterforskningsaktiviteter. Begrundelserne for denne indsigelse bør være baseret på nødvendigheden af at beskytte effektiviteten af EPPO's efterforskning og stå i et rimeligt forhold til dette mål. Kontoret bør afholde sig fra at udføre den handling, som EPPO har gjort indsigelse mod. Hvis EPPO ikke gør indsigelse imødekommer anmodningen , bør kontorets undersøgelse gennemføres i tæt samarbejde med EPPO. [Ændring 6]

(11)

Kontoret bør aktivt støtte EPPO i dens undersøgelser. I den forbindelse kan EPPO anmode kontoret om at støtte eller supplere dens strafferetlige efterforskninger ved at udøve de beføjelser, der er omhandlet i denne forordning. I disse tilfælde bør kontoret udføre disse aktiviteter inden for rammerne af sine beføjelser og inden for de rammer, der er fastsat i denne forordning.

(12)

For at sikre en effektiv koordinering , samarbejde og åbenhed mellem kontoret og EPPO bør der løbende udveksles oplysninger mellem dem. Udvekslingen af oplysninger i de faser, der går forud for kontorets og EPPO's indledning af undersøgelser, er særlig relevant for at sikre en god koordinering mellem de forskellige foranstaltninger for at sikre komplementaritet og undgå overlapning. Kontoret og EPPO bør med henblik herpå gøre brug af de hit/no hit-funktioner, der findes i deres respektive sagsstyringssystemer. Kontoret og EPPO bør fastsætte de nærmere regler og betingelser for denne udveksling af oplysninger i deres samarbejdsordninger. [Ændring 7]

(13)

Kommissionens rapport om evaluering af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (6), der blev vedtaget den 2. oktober 2017, konkluderede, at ændringerne i 2013 har betydet klare forbedringer med hensyn til gennemførelsen af undersøgelser, samarbejde med partnere og berørte personers rettigheder. Samtidig har evalueringen kastet lys over mangler, som påvirker effektiviteten af undersøgelserne.

(14)

Det er nødvendigt at tackle de mest entydige konklusioner af Kommissionens evaluering ved at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Der er tale om væsentlige ændringer, der er nødvendige på kort sigt for at styrke rammen om kontorets undersøgelser med henblik at opretholde et stærkt og velfungerende kontor, der supplerer EPPO's strafferetlige tilgang med administrative undersøgelser, uden at de indebærer en ændring af EPPO's mandat eller beføjelser. De vedrører primært områder, hvor manglen på klarhed i forordningen på nuværende tidspunkt hindrer kontorets effektive gennemførelse af undersøgelser såsom gennemførelsen af kontrol på stedet, muligheden for at få adgang til bankkontooplysninger eller anerkendelsen af de sagsrapporter, der er udarbejdet af kontoret, som gyldige bevismidler. Kommissionen bør forelægge et nyt, omfattende forslag senest to år efter evalueringen af både EPPO og kontoret og af deres samarbejde. [Ændring 8]

(15)

Disse ændringer berører ikke de processuelle garantier, der gælder i forbindelse med undersøgelser. Kontoret er forpligtet til at anvende de processuelle garantier i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (7) og dem, der er indeholdt i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder. Denne ramme kræver, at kontoret udfører sine undersøgelser objektivt, upartisk og fortroligt, fremskaffer såvel belastende som diskulperende oplysninger om den berørte person og gennemfører efterforskningsforanstaltninger på grundlag af en skriftlig bemyndigelse og efter en legalitetskontrol. Kontoret skal sikre overholdelsen af rettighederne de for personer, der er berørt af dets undersøgelser, herunder uskyldsformodningen og retten til ikke at inkriminere sig selv. Når de berørte personer høres, har de bl.a. ret til at blive bistået af en person efter eget valg, til at godkende referatet af samtalen og til at benytte et hvilket som helst af de officielle EU-sprog. De berørte personer har også ret til at fremsætte bemærkninger om sagens faktiske omstændigheder, inden der drages konklusioner.

(16)

Kontoret udfører kontrol og inspektion på stedet, så det kan få adgang til økonomiske beslutningstageres lokaler og dokumenter som led i sin efterforskning af mistanke om svig, korruption eller anden ulovlig adfærd, der skader Unionens finansielle interesser. Den gennemføres i overensstemmelse med nærværende forordning og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, ifølge hvilke disse beføjelser i visse tilfælde er underlagt betingelserne i national lovgivning. Det blev ved Kommissionens evaluering fastslået, at det ikke altid er angivet, om national lovgivning bør finde anvendelse, hvilket hindrer effektiviteten af kontorets undersøgelsesaktiviteter.

(17)

Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere de tilfælde, hvor national lovgivning bør finde anvendelse i forbindelse med kontorets undersøgelser, uden dog at ændre de beføjelser, som kontoret har til rådighed, eller den måde, hvorpå forordningen fungerer i forhold til medlemsstaterne. Denne præcisering afspejler Rettens nylige dom i sag T-48/16, Sigma Orionis mod Kommissionen.

(18)

Kontorets gennemførelse af kontrol og inspektion på stedet i situationer, hvor den pågældende økonomiske beslutningstager underkaster sig kontrol, bør være underlagt EU-retten alene. Dette burde gøre det muligt for den at udøve sine undersøgelsesbeføjelser på en effektiv og sammenhængende måde i alle medlemsstaterne med henblik på at bidrage til et højt niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser i hele Unionen som krævet i artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(19)

I situationer, hvor kontoret skal basere sig på bistand fra de nationale kompetente myndigheder, især i sager, hvor en økonomisk beslutningstager modsætter sig kontrol og inspektion på stedet, bør medlemsstaterne sikre, at kontorets indsats er effektiv, og yde den nødvendige bistand i overensstemmelse med de relevante nationale retsplejeregler.

(20)

Der bør i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 indføres en forpligtelse for de økonomiske beslutningstagere til at samarbejde med kontoret. Dette er i overensstemmelse med deres forpligtelse i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 til at give adgang til udførelse af kontrol og inspektion på stedet og til lokaler, udendørsarealer, transportmidler og andre faciliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, og med kravet i artikel 129 (8) i finansforordningen om, at enhver person eller enhed, der modtager EU-midler, fuldt ud skal samarbejde om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder i forbindelse med undersøgelser, der foretages af kontoret.

(21)

Som en del af denne samarbejdsforpligtelse bør kontoret kunne kræve, at økonomiske beslutningstagere, der kan have været involveret i det forhold, der undersøges, eller som kan ligge inde med relevante oplysninger, giver disse oplysninger. Ved imødekommelsen af sådanne anmodninger er de økonomiske beslutningstagere ikke forpligtet til at indrømme, at de har begået en ulovlig aktivitet, men er forpligtet til at besvare faktuelle spørgsmål og fremlægge dokumenter, selv om disse oplysninger kan blive brugt imod dem eller imod en anden beslutningstager til at bevise, at der foreligger en ulovlig aktivitet.

(22)

Økonomiske beslutningstagere bør have mulighed for at benytte et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen finder sted, og ret til at blive bistået af en person efter eget valg, herunder af en ekstern juridisk rådgiver, i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. Tilstedeværelsen af en juridisk rådgiver er imidlertid ikke en retlig forudsætning for gyldigheden af kontrollen og inspektionen på stedet. For at sikre effektiviteten af kontrollen og inspektionen på stedet, navnlig med hensyn til risikoen for, at bevismateriale kan forsvinde, bør kontoret kunne få adgang til lokaler, udendørsarealer, transportmidler eller andre områder, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, uden at afvente, at beslutningstageren har rådført sig med sin juridiske rådgiver. Det bør kun acceptere en kort, rimelig udsættelse, for at beslutningstageren kan rådføre sig med sin juridiske rådgiver, inden det påbegynder udførelsen af kontrollen. Enhver sådan udsættelse skal begrænses til det strengt nødvendige.

(23)

For at sikre gennemsigtighed ved gennemførelsen af kontrol og inspektion på stedet bør kontoret give økonomiske beslutningstagere passende oplysninger om deres pligt til at samarbejde og konsekvenserne af at nægte at gøre dette og om den procedure, der finder anvendelse på kontrollen, herunder de gældende processuelle garantier.

(24)

I forbindelse med interne undersøgelser og i givet fald eksterne undersøgelser har kontoret adgang til alle relevante oplysninger, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne ligger inde med. Som det fremgår af Kommissionens evaluering, er det nødvendigt at præcisere, at denne adgang bør være mulig, uanset på hvilken typen af databærer, disse oplysninger eller data er lagret på , for at tage højde for den løbende teknologiske udvikling. [Ændring 9]

(25)

Af hensyn til en mere sammenhængende ramme for kontorets undersøgelser bør reglerne vedrørende interne og eksterne undersøgelser tilpasses yderligere for at afhjælpe visse uoverensstemmelser, der er blevet identificeret ved Kommissionens evaluering, når divergerende regler ikke er begrundet. Dette bør f.eks. være tilfældet, når der skal fastsættes bestemmelser om, at rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, kan sendes til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, for at den/det kan træffe passende foranstaltninger, sådan som det er tilfældet med interne undersøgelser. Kontoret bør, når dets mandat giver mulighed for det, støtte den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur i forbindelse med opfølgningen af sine henstillinger. For yderligere at sikre samarbejdet mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne bør kontoret om nødvendigt orientere den berørte EU-institution eller det berørte EU-organ, -kontor eller -agentur, når det beslutter ikke at indlede en ekstern undersøgelse, f.eks. når en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur var kilden til de oprindelige oplysninger.

(26)

Kontoret bør råde over de nødvendige midler til at følge »pengesporet« med henblik på at afdække den modus operandi, der er typisk for mange former for svigagtige adfærd. Det kan i dag indhente bankoplysninger af betydning for dets undersøgelsesaktivitet, som kreditinstitutter besidder i en række medlemsstater, gennem samarbejde med og bistand fra de nationale myndigheder. For at sikre en effektiv tilgang i hele Unionen bør forordningen præcisere de kompetente nationale myndigheders pligt til at meddele kontoret oplysninger om bank- og betalingskonti som led i deres generelle pligt til at bistå det. Dette samarbejde bør som hovedregel finde sted gennem de finansielle efterretningsenheder i medlemsstaterne. Når de nationale myndigheder yder denne bistand til kontoret, bør de handle i overensstemmelse med de relevante retsplejeregler, der er fastsat i den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat.

(26a)

For at kunne holde øje med beskyttelsen af og respekten for processuelle rettigheder og garantier bør kontoret oprette en intern funktion i form af den kontrolansvarlige for processuelle garantier og udstyre vedkommende med tilstrækkelige ressourcer. Den kontrolansvarlige for processuelle garantier bør have adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sine opgaver. [Ændring 10]

(26b)

Ved denne forordning bør der etableres en klagemekanisme for kontoret i samarbejde med den kontrolansvarlige for processuelle garantier for at sikre overholdelsen af processuelle rettigheder og garantier i forbindelse med alle kontorets aktiviteter. Det bør være en administrativ mekanisme, hvor den kontrolansvarlige bør være ansvarlig for behandlingen af de klager, kontoret modtager, i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Mekanismen bør være effektiv og sikre behørig opfølgning på klager. Kontorets årsrapport bør med henblik på at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden omfatte oplysninger om klagemekanismen. Den bør navnlig omfatte angivelse af antallet af klager, kontoret har modtaget, typer af tilsidesættelse af processuelle rettigheder og garantier, de aktiviteter, det drejer sig om, og så vidt muligt de opfølgende foranstaltninger, som kontoret har truffet. [Ændring 11]

(27)

Tidlig fremsendelse af oplysninger fra kontoret med henblik på vedtagelse af forebyggende foranstaltninger er et vigtigt redskab til beskyttelse af Unionens finansielle interesser. For at sikre et tæt samarbejde på dette område mellem kontoret og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer er det hensigtsmæssigt, at sidstnævnte har mulighed for til enhver tid at rådføre sig med kontoret med henblik på at træffe beslutning om alle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale.

(28)

Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør i dag gyldige bevismidler i administrative eller retslige procedurer på samme måde og på samme vilkår som administrative rapporter, der er udarbejdet af de nationale administrative inspektører. Kommissionens evaluering slog fast, at denne regel i visse medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad sikrer effektiviteten af kontorets aktiviteter. For at øge effektiviteten og den konsekvente anvendelse af kontorets indberetninger bør det fastsættes i forordningen, at sådanne indberetninger er retsgyldige i civilretlige procedurer ved de nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. Reglen om ækvivalens med rapporterne fra de nationale administrative inspektører bør fortsat finde anvendelse i tilfælde af nationale strafferetlige procedurer. Det bør også fastsættes i forordningen, at de rapporter, som kontoret udarbejder i administrative og retslige procedurer på EU-plan, er gyldige bevismidler.

(29)

Kontorets mandat omfatter beskyttelse af indtægter for Unionens budget hidrørende fra egne momsindtægter. På dette område bør kontoret kunne støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter gennem undersøgelser, der foretages i overensstemmelse med dets mandat, koordinering af de nationale kompetente myndigheder i komplekse, tværnationale sager samt støtte og bistand til medlemsstaterne og EPPO. Med henblik herpå bør kontoret kunne udveksle oplysninger gennem Eurofiscnetværket, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (9), under hensyntagen til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (10), for at fremme og lette samarbejdet i kampen mod momssvig. [Ændring 12]

(30)

Koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne blev indført ved forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at skabe et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, mellem kontoret og medlemsstaterne. Evalueringen konkluderede, at de havde bidraget positivt til OLAF's arbejde. Det fremgik også af evalueringen, at der var behov for yderligere at præcisere deres rolle for at sikre, at kontoret får den nødvendige bistand til at sikre, at dets undersøgelser er effektive, mens det overlades til den enkelte medlemsstat, hvordan koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig skal organiseres, og hvilke beføjelser de skal have. I den forbindelse bør koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kunne yde, opnå eller koordinere den nødvendige bistand til OLAF, for at det kan udføre sine opgaver effektivt, før, under eller ved afslutningen af en ekstern eller intern undersøgelse.

(31)

Kontorets forpligtelse til at bistå medlemsstaterne med at koordinere deres foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser er et centralt element i dets mandat med henblik på at støtte grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne. Der bør fastsættes mere detaljerede regler for at lette koordineringen af kontorets virksomhed og dets samarbejde på dette område med medlemsstaternes myndigheder, tredjelande og internationale organisationer. Disse regler bør ikke berøre kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (11).

(32)

Det bør endvidere være muligt for kontoret at anmode om bistand fra koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i forbindelse med koordineringsaktiviteter samt for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig at samarbejde indbyrdes med henblik på yderligere at styrke de eksisterende mekanismer for samarbejde om bekæmpelse af svig.

(32a)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør yde kontoret den bistand, som det behøver for at udføre sine opgaver. Når kontoret fremsætter retlige henstillinger til de nationale anklagemyndigheder i en medlemsstat, og der ikke følges op herpå, bør medlemsstaten begrunde sin beslutning over for kontoret. Kontoret bør en gang om året udarbejde en rapport med en redegørelse for den bistand, som medlemsstaterne yder, og for opfølgningen af de retlige henstillinger. [Ændring 13]

(32b)

Med henblik på at supplere procedurereglerne for gennemførelsen af de undersøgelser, der er fastsat i denne forordning, bør kontoret fastlægge den procedurekodeks for undersøgelser, som skal følges af kontorets ansatte. Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør derfor delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelsen af denne procedurekodeks, uden at dette berører kontorets uafhængighed i udøvelsen af dets kompetencer. Disse delegerede retsakter bør navnlig omfatte den praksis, der skal iagttages ved gennemførelsen af kontorets mandat og vedtægter, detaljerede regler for undersøgelsesprocedurer samt for de tilladte undersøgelsesaktiviteter, de berørte personers legitime rettigheder, processuelle garantier, bestemmelser vedrørende databeskyttelse, kommunikationspolitik og aktindsigt, bestemmelser om legalitetskontrol og de berørte personers juridiske klagemuligheder og forbindelserne med EPPO. Det er navnlig vigtigt, at kontoret gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 14]

(32c)

Senest fem år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, bør Kommissionen evaluere anvendelsen af denne forordning, navnlig for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO. [Ændring 15]

(33)

Da denne forordnings mål om at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser ved at tilpasse kontorets arbejdsgang til oprettelsen af EPPO og ved at øge effektiviteten af de undersøgelser, der foretages af kontoret, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan gennem vedtagelse af regler om forholdet mellem kontoret og EPPO og gennem forbedring af effektiviteten af gennemførelsen af de undersøgelser, som kontoret foretager overalt i Unionen, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i denne artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(34)	Denne forordning ændrer ikke medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(35)	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 (12) og afgav udtalelse den … (13).

(36)	Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretages følgende ændringer:

-1)

Artikel 1, stk. 1, indledningen, affattes således:

»1. Med henblik på at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs (i det følgende samlet, når konteksten kræver det, benævnt »Unionen«) finansielle interesser, udøver Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, der er oprettet ved afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom, (»kontoret«) de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Kommissionen ved:« [Ændring 16]

-1a)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2. Kontoret formidler Kommissionens bistand til medlemsstaterne med henblik på at tilrettelægge et snævert, løbende samarbejde mellem deres kompetente myndigheder for at samordne den indsats, der skal beskytte Unionens finansielle interesser mod svig. Kontoret bidrager til udformning og udvikling af metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Kontoret fremmer og samordner med og mellem medlemsstaterne udvekslingen af praktiske erfaringer og bedste proceduremæssige praksis på området beskyttelse af Unionens finansielle interesser og støtter den fælles indsats til bekæmpelse af svig, som medlemsstaterne har iværksat på frivillig basis.« [Ændring 17]

-1b)

Artikel 1, stk. 3, litra d), affattes således:

»d)	Forordning (EU) 2018/1725« [Ændring 18]

-1c)

I artikel 1, stk. 3, tilføjes følgende som litra da):

»da)	Forordning (EU) 2016/679.« [Ændring 19]

-1d)

Artikel 1, stk. 4, affattes således:

»4. Inden for de forskellige institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne (»institutioner, organer, kontorer og agenturer«), foretager kontoret med forbehold af artikel 12d administrative undersøgelser, der har til formål at bekæmpe svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå undersøger det alvorlige forhold i forbindelse med udøvelse af arbejdet, der indebærer manglende opfyldelse af tjenestemænds eller øvrige ansattes forpligtelser, der kan medføre en disciplinærsag eller i givet fald en straffesag, eller en tilsvarende manglende opfyldelse af forpligtelser hos medlemmer af institutioner og organer, ledere af kontorer og agenturer eller ansatte i institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der ikke er omfattet af tjenestemandsvedtægten (samlet benævnt »tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer«).« [Ændring 20]

I artikel 1 indsættes følgende:

»4a. Kontoret etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«), der er oprettet som led i et forstærket samarbejde ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (14). Dette forhold skal baseres på gensidigt samarbejde , komplementaritet, undgåelse af overlapninger og udveksling af oplysninger. Det skal navnlig sikre, at alle disponible midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser gennem deres respektive mandaters komplementaritet og den støtte, som kontoret yder EPPO. [Ændring 21]

Samarbejdet mellem kontoret og EPPO reguleres ved artikel 12c-12f.«

1a)

Artikel 1, stk. 5, affattes således:

»5. Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutioner, organer, kontorer og agenturer indgå administrative aftaler med kontoret. Disse administrative aftaler kan navnlig vedrøre fremsendelsen af oplysninger samt gennemførelsen af og opfølgningen på undersøgelser.« [Ændring 22]

1b)	Artikel 2, nr. 2), affattes således: »2) »uregelmæssighed«: uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, herunder overtrædelser, der påvirker momsindtægterne«. [Ændring 23]

1c)

Artikel 2, nr. 3), affattes således:

»3) »svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser«: svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, som defineret i de relevante EU-retsakter«. [Ændring 24]

Artikel 2 affattes således:

»4) »administrative undersøgelser« (»undersøgelser«): alle former for kontrol, inspektion eller andre foranstaltninger, som gennemføres af kontoret i henhold til stk. 3 og 4, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, og i givet fald fastslå de kontrollerede aktiviteters uregelmæssige karakter. Disse undersøgelser berører ikke EPPO's eller medlemsstaternes kompetente myndigheders beføjelser til at indlede straffesager.«

2a)

Artikel 2, nr. 5), affattes således:

»5) »berørt person«: enhver person eller økonomisk beslutningstager, der er mistænkt for at have begået svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, og som derfor er genstand for kontorets undersøgelse«. [Ændring 25]

2b)

I artikel 2 indsættes følgende:

»7a) »medlem af en institution«: et medlem af Europa-Parlamentet, et medlem af Det Europæiske Råd, en repræsentant for en medlemsstat på ministerniveau i Rådet, et medlem af Kommissionen, et medlem af Den Europæiske Unions Domstol, et medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd eller et medlem af Revisionsretten, alt efter hvad der er relevant«. [Ændring 26]

2c)

I artikel 2 indsættes følgende:

»7b) »de samme faktiske omstændigheder«: de materielle kendsgerninger er identiske, idet materielle kendsgerninger forstås således, at der foreligger en række konkrete omstændigheder, som er indbyrdes uløseligt forbundne, og som i deres helhed kan indgå i en undersøgelse af forhold uden for kontrakt, som henhører under kontorets eller EPPO's kompetence« [Ændring 27]

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Eksterne undersøgelser Kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og i tredjelande [Ændring 28]

1. Inden for det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 1 og artikel 2, nr. 1) og 3), foretager kontoret kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og — i medfør af gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt — i tredjelande og internationale organisationers lokaler. [Ændring 29]

2. Kontrol og inspektion på stedet foretages i overensstemmelse med nærværende forordning og, i det omfang et forhold ikke er omfattet heraf, med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.

3. Økonomiske beslutningstagere samarbejder med kontoret i forbindelse med dets undersøgelser. Kontoret kan anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler, og skriftlige oplysninger fra økonomiske beslutningstagere i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra b) . [Ændring 30]

4. Kontoret foretager kontrol og inspektion på stedet ved fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, jf. artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning og artikel 6, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2185/1996. Det underretter den pågældende økonomiske beslutningstager om den procedure, der gælder for kontrollen, herunder de gældende processuelle garantier, og om den pågældende økonomiske beslutningstagers pligt til at samarbejde.

5. Ved udøvelsen af disse beføjelser skal kontoret overholde de processuelle garantier, der er fastsat i nærværende forordning og i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96. I forbindelse med gennemførelsen af en kontrol og inspektion på stedet har den berørte økonomiske beslutningstager ret til ikke at fremsætte selvinkriminerende erklæringer og til at blive bistået af en person efter eget valg. Ved fremsættelsen af erklæringer under en kontrol på stedet skal den økonomiske beslutningstager have mulighed for at anvende et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor han befinder sig. Retten til at blive bistået af en person efter eget valg må ikke hindre kontorets adgang til den økonomiske beslutningstagers lokaler eller unødigt forsinke påbegyndelsen af kontrollen.

6. Efter anmodning fra kontoret yder den berørte medlemsstats kompetente myndighed uden unødig forsinkelse kontorets ansatte den nødvendige bistand, så de kan udføre deres opgaver effektivt som angivet i den skriftlige bemyndigelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2. [Ændring 31]

Den berørte medlemsstat skal i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 sørge for, at kontorets ansatte har adgang til alle de oplysninger og , al den dokumentation og alle de data vedrørende de forhold, der undersøges, som viser sig at være nødvendige for at foretage en effektiv kontrol og inspektion på stedet, og at de er i stand til at sikre sig disse dokumenter eller oplysninger for at undgå enhver risiko for, at de forsvinder. Hvor privatejet udstyr anvendes i arbejdsøjemed, må det pågældende udstyr kun gøres til genstand for kontorets undersøgelser, hvis kontoret har begrundet mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen. [Ændring 32]

7. Hvis den berørte økonomiske beslutningstager underkaster sig en kontrol og inspektion på stedet, som er tilladt i henhold til nærværende forordning, finder artikel 2, stk. 4, i forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 7, stk. 1, i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ikke anvendelse, for så vidt disse bestemmelser kræver overholdelse af national lovgivning og kan begrænse kontorets adgang til oplysninger og dokumentation på de betingelser, der gælder for nationale administrative inspektører.

Hvis kontorets ansatte konstaterer, at en økonomisk beslutningstager modsætter sig en kontrol eller inspektion på stedet, som er tilladt i henhold til denne forordning, yder den pågældende medlemsstat dem den nødvendige bistand fra de retshåndhævende myndigheder, så kontoret får mulighed for at foretage kontrollen eller inspektionen på stedet effektivt og uden unødig forsinkelse.

Når de kompetente nationale myndigheder yder bistand i overensstemmelse med dette afsnit eller sjette afsnit, handler de i overensstemmelse med de nationale procedureregler vedrørende den berørte kompetente nationale myndighed. Hvis denne bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i henhold til national ret, skal der anmodes om en sådan bemyndigelse.

7a. Hvor det påvises, at en medlemsstat ikke overholder sin pligt til at samarbejde i henhold til stk. 6 og 7, har Unionen ret til at inddrive det beløb, der er knyttet til den pågældende kontrol og inspektion på stedet. [Ændring 33]

8. Som led i sin undersøgelsesfunktion foretager kontoret kontrol og inspektion i medfør af artikel 9, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og de regler for de enkelte sektorer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i samme forordning i medlemsstaterne og, i overensstemmelse med aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt, i tredjelande og i internationale organisationers lokaler.

9. Under en ekstern undersøgelse kan kontoret få adgang til alle relevante oplysninger og data, uanset på hvilken databærer de er lagret, som institutioner, organer, kontorer og agenturer, der har tilknytning til det forhold, der undersøges, er i besiddelse af, hvis det er nødvendigt for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå finder artikel 4, stk. 2 og 4, anvendelse. [Ændring 34]

10. Når kontoret, inden der træffes beslutning om eventuelt at indlede en ekstern undersøgelse, råder over oplysninger, der skaber formodning om, at der foreligger svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater og om nødvendigt de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer, jf. dog artikel 12c, stk. 1.

Uden at det berører reglerne for de enkelte sektorer som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, sikrer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret kan deltage i, i overensstemmelse med national lovgivning. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater underretter efter anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke.« [Ændring 35]

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

-a)	Artikel 4, overskriften, affattes således: » Yderligere bestemmelser om undersøgelser«. [Ændring 36]

-aa)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1. Administrative undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne på de områder, der er omhandlet i artikel 1, foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og i de afgørelser, der er vedtaget af de respektive institutioner, organer, kontorer eller agenturer« [Ændring 37]

Stk. 2 affattes således:

»2. I forbindelse med interne undersøgelser: [Ændring 38]

skal kontoret , hvor det er nødvendigt for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, omgående og uden varsel have adgang til alle relevante oplysninger og data vedrørende de forhold, der undersøges , uanset på hvilken type af databærer de er lagret, som institutioner, organer, kontorer og agenturer er i besiddelse af, og til disses lokaler. Hvor privatejet udstyr anvendes i arbejdsøjemed, må det pågældende udstyr kun gøres til genstand for kontorets undersøgelser, hvis kontoret har begrundet mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen. Kontoret skal have beføjelse til at kontrollere institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes regnskaber. Kontoret skal kunne tage kopi og få udskrifter af alle dokumenter og af indholdet af enhver databærer, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af, og om nødvendigt sikre sig disse dokumenter eller oplysninger for at undgå enhver risiko for, at de forsvinder [Ændring 39]

kan kontoret anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler, og skriftlige oplysninger fra økonomiske beslutningstagere, tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer , som dokumenteres nøje i henhold til almindelige fortroligheds — og EU-databeskyttelsesstandarder . De økonomiske beslutningstagere samarbejder med kontoret.« [Ændring 40]

b)	Stk. 3 affattes således udgår : »3. I overensstemmelse med artikel 3 kan kontoret foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske beslutningstagere for at få adgang til oplysninger af relevans for de forhold, som er genstand for den interne undersøgelse.« [Ændring 41]

ba)

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne underrettes, når kontorets ansatte foretager en undersøgelse i deres lokaler, og når de får adgang til dokumenter eller data eller anmoder om oplysninger, som de er i besiddelse af. Uden at det berører artikel 10 og 11 kan kontoret når som helst fremsende oplysninger, som det har indhentet under undersøgelser, til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.« [Ændring 42]

bb)	Artikel 4, stk. 5, affattes således: »5. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne indfører passende procedurer og træffer de nødvendige foranstaltninger for på ethvert stadium at sikre tavshedspligt i forbindelse med undersøgelser.« [Ændring 43]

bc)

Artikel 4, stk. 6, første afsnit, affattes således:

»Hvis undersøgelser viser, at der er mulighed for, at en tjenestemand, øvrig ansat, et medlem af en institution eller et organ, en leder af et kontor eller agentur eller et personalemedlem er personligt berørt, underrettes den institution eller det organ, kontor eller agentur, som vedkommende tilhører.« [Ændring 44]

bd)	Artikel 4, stk. 6, andet afsnit, affattes således: »I tilfælde, hvor tavshedspligten i forbindelse med undersøgelsen ikke kan sikres ved anvendelse af de sædvanlige kommunikationskanaler, anvender kontoret alternative hensigtsmæssige kanaler til fremsendelse af oplysninger.« [Ændring 45]

be)

Artikel 4, stk. 7, affattes således:

»7. Den afgørelse, som den enkelte institution eller det enkelte organ, kontor eller agentur skal vedtage, jf. stk. 1, skal især omfatte en regel om en forpligtelse for tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer til at samarbejde med kontoret og afgive oplysninger og samtidig sikre tavshedspligten i forbindelse med undersøgelsen.« [Ændring 46]

Stk. 8, første afsnit, affattes således:

»Når kontoret, inden der træffes en beslutning om eventuelt at indlede en intern undersøgelse, råder over oplysninger, der skaber formodning om, at der foreligger svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed , der skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette den berørte institution eller det de kompetente myndigheder i de berørte organ, kontor eller agentur medlemsstater og de berørte institutioner, organer, kontorer eller agenturer, alt efter hvad der er relevant, jf. dog artikel 12c, stk. 1.

Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur underretter på anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af disse oplysninger.«[Ændring 47]

ca)

Stk. 8, andet afsnit, affattes således:

»Hvad angår undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, hvor kontoret underretter de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, gælder de procedurekrav, der er fastlagt i artikel 9, stk. 4, andet og tredje afsnit. Hvis de kompetente myndigheder beslutter at træffe foranstaltninger på foranledning af de oplysninger, de har fået tilsendt, i overensstemmelse med national ret, skal de efter anmodning underrette kontoret herom.« [Ændring 48]

cb)

I stk. 8 tilføjes følgende afsnit:

»Hvad angår kontrol og inspektion på stedet i henhold til artikel 3 sikrer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret kan deltage i, i overensstemmelse med national ret, uden at dette berører sektorbestemmelserne i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF, Euratom). De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater underretter efter anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit.« [Ændring 49]

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

Stk. 1, første punktum, affattes således:

»Generaldirektøren kan indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkeligt begrundet mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller på anonyme oplysninger, om, at der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, jf. dog artikel 12d.« [Ændring 50]

aa)

Stk. 1 affattes således:

»1. Uden at det berører artikel 12d, kan generaldirektøren indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkeligt begrundet mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller på anonyme oplysninger, om, at der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Vurderingsperioden forud for beslutningen må ikke overstige to måneder. Hvis den informant, der har givet de underliggende oplysninger, er kendt, underrettes vedkommende om resultatet af evalueringen.« [Ændring 51]

ab)	Stk. 2, første afsnit, affattes således: »Undersøgelser indledes på grundlag af en beslutning truffet af generaldirektøren, som handler på eget initiativ eller efter anmodning fra en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur eller fra en medlemsstat.« [Ændring 52]

ac)	I stk. 2 udgår afsnit 2. [Ændring 53]

ad)

Stk. 3 affattes således:

»3. Så længe generaldirektøren overvejer, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse efter anmodning som omhandlet i stk. 2, og/eller så længe kontoret foretager en sådan undersøgelse, kan de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke indlede en parallel administrativ undersøgelse af de samme forhold, medmindre andet er aftalt med kontoret. Dette stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i henhold til forordning (EU) 2017/1939.« [Ændring 54]

b)	I stk. 3 tilføjes følgende punktum: »Dette stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i henhold til forordning (EU) 2017/1939.« [Ændring 55]

ba)

Artikel 5, stk. 5, affattes således:

»5. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en undersøgelse inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne til trods for, at der er tilstrækkelig mistanke om, at der er foregået svig, korruption eller en anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, som har påvirket Unionens finansielle interesser, sender vedkommende straks eventuelle relevante oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, således at de rette foranstaltninger kan træffes i henhold til de regler, der gælder for den institution eller det organ, kontor eller agentur. Kontoret træffer om fornødent aftale med institutionen, organet, det pågældende kontor eller agenturet om egnede foranstaltninger til beskyttelse af informationskilden og anmoder, hvis det er nødvendigt, om at blive underrettet om, hvilke foranstaltninger der er truffet.« [Ændring 56]

Stk. 6 affattes således:

»6. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en ekstern undersøgelse, kan foretage en kontrol eller inspektion på stedet i henhold til artikel 3 til trods for, at der er tilstrækkelig mistanke om, at der er foregået svig, korruption eller en anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, som har påvirket Unionens finansielle interesser, sender vedkommende han straks sende eventuelle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, således at der kan træffes foranstaltninger i relevant omfang i henhold til EU-retten og national lovgivning. Hvis det er nødvendigt, underretter kontoret også den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.«[Ændring 57]

ca)	Som stk. 6a indsættes: »6a. Generaldirektøren underretter regelmæssigt Overvågningsudvalget i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, om de tilfælde, hvor vedkommende har besluttet ikke at indlede en undersøgelse, med angivelse af begrundelsen for denne beslutning.« [Ændring 58]

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

-a)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1. Generaldirektøren leder gennemførelsen af undersøgelserne på grundlag af skriftlige instrukser, hvor det er hensigtsmæssigt. Undersøgelserne gennemføres under generaldirektørens ledelse af de af kontorets ansatte, som vedkommende har udpeget hertil. Generaldirektøren gennemfører ikke selv undersøgelser.« [Ændring 59]

a)	Stk. 3, første afsnit, affattes således: »Medlemsstaternes kompetente myndigheder yder den bistand til kontorets ansatte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver effektivt og uden unødig forsinkelse.«

I stk. 3 indsættes følgende som andet afsnit:

»I forbindelse med forhold, der er genstand for undersøgelse, giver de finansielle efterretningsenheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (15), og andre relevante kompetente myndigheder i medlemsstaterne på anmodning kontoret følgende oplysninger:

a)	de oplysninger, der er omhandlet i [artikel 32a, stk. 3, i] direktiv (EU) 2015/849 (16)

b)	når det er strengt nødvendigt af hensyn til undersøgelsen, dokumentationen for transaktionerne.«

c)	I stk. 3 tilføjes følgende som tredje afsnit: »Når de nationale kompetente myndigheder yder bistand i overensstemmelse med ovenstående afsnit, handler de i overensstemmelse med eventuelle nationale procedureregler vedrørende den berørte kompetente nationale myndighed.«

ca)

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

» Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sørger for, at deres tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer, ledere og personalemedlemmer yder den bistand til kontorets ansatte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning, effektivt og uden unødig forsinkelse.« [Ændring 60]

cb)	Stk. 4 udgår. [Ændring 61]

cc)

Stk. 6, indledningen, affattes således:

»6. Hvor undersøgelserne viser, at det kan være hensigtsmæssigt at træffe forebyggende administrative foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser, informerer kontoret straks den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om den igangværende undersøgelse og foreslår foranstaltninger, der skal træffes. Der skal herunder gives følgende oplysninger:« [Ændring 62]

cd)

Stk. 6, første afsnit, litra b), affattes således:

»b)	alle oplysninger, der vil kunne hjælpe den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur med at beslutte, hvilke hensigtsmæssige forebyggende administrative foranstaltninger, der skal træffes for at beskytte Unionens finansielle interesser«. [Ændring 63]

ce)

Stk. 6, første afsnit, litra c), affattes således:

»c)

eventuelle særlige forholdsregler vedrørende fortrolig behandling, som især anbefales i sager, der medfører brug af undersøgelsesmæssige foranstaltninger, der falder ind under en national retsmyndigheds eller en anden national myndigheds kompetence, i overensstemmelse med de nationale regler, der finder anvendelse på undersøgelser.« [Ændring 64]

Stk. 6, andet afsnit, affattes således:

»Ud over bestemmelsen i første afsnit kan underetter den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur på et hvilket som helst tidspunkt rådføre sig med straks kontoret med henblik på i tæt samarbejde med dette at træffe med alle hensigtsmæssige om enhver afvigelse fra de foreslåede forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale, og underretter straks kontoret om en sådan beslutning og årsagerne til afvigelsen .«[Ændring 65]

Stk. 8 affattes således:

»8. »Hvis en undersøgelse ikke kan afsluttes inden 12 måneder, efter at den er blevet indledt, aflægger generaldirektøren ved udløbet af denne 12-måneders periode og hver sjette måned derefter rapport til Overvågningsudvalget, hvori årsagerne hertil og, hvis det er relevant, de planlagte til forsinkelsen og de afhjælpende foranstaltninger , der er truffet med henblik på at fremskynde undersøgelsen, angives nærmere .««[Ændring 66]

ea)

Som stk. 8a indsættes:

»8a. Rapporten skal som minimum indeholde en kort beskrivelse af de faktiske omstændigheder, den retlige kvalifikation heraf, en vurdering af den skade, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget, datoen for udløbet af den lovbestemte forældelsesfrist, årsagerne til, at fristen på tolv måneder ikke kunne overholdes, og de planlagte afhjælpende foranstaltninger med henblik på at fremskynde undersøgelsen, hvor det er relevant.« [Ændring 67]

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1 affattes således:

»1. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne fremsender straks alle oplysninger om eventuelle tilfælde af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der påvirker Unionens finansielle interesser, til kontoret. Denne pligt påhviler ikke EPPO, når de pågældende sager ikke hører ind under dens kompetence i overensstemmelse med kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939.« [Ændring 68]

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Når institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne foretager indberetning til EPPO i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2017/1939, kan de i stedet overholde forpligtelsen i første afsnit ved at sende kontoret en kopi af den indberetning, der blev sendt til EPPO.«[Ændring 69]

Stk. 2 affattes således:

»2. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre den nationale lovgivning er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder sender på anmodning eller på eget initiativ straks kontoret alle de dokumenter og oplysninger, som de er i besiddelse af, om en igangværende undersøgelse, der foretages af OLAF.

Inden indledningen af en undersøgelse fremsender de på anmodning af kontoret alle dokumenter eller oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er nødvendige for at vurdere påstandene eller anvende kriterierne for indledning af en undersøgelse, der er fastsat i artikel 5, stk. 1.«

Stk. 3 affattes således:

»3. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre den nationale ret er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder sender straks på anmodning af kontoret eller på eget initiativ kontoret alle andre dokumenter og oplysninger, der anses for at være relevante, og som de er i besiddelse af, om bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed , der skader Unionens finansielle interesser.«[Ændring 71]

Som stk. 4 tilføjes:

»4. Denne artikel finder ikke anvendelse på EPPO for så vidt angår strafbare handlinger, med hensyn til hvilke den kunne udøve sin kompetence i overensstemmelse med artikel 22 og 25 kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939. [Ændring 72]

Dette berører ikke EPPO's mulighed for at give OLAF relevante oplysninger om sager i overensstemmelse med artikel 34, stk. 8, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 4, og artikel 101, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2017/1939.«

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 2, fjerde afsnit, affattes således:

»De krav, der er omhandlet i andet og tredje afsnit, finder ikke anvendelse på indhentning af erklæringer i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. Den berørte person skal imidlertid oplyses om sine rettigheder, inden der indhentes en erklæring, navnlig om retten til at blive bistået af en person efter eget valg.« [Ændring 73]

-aa)

Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Med henblik herpå sender kontoret den berørte person en opfordring til at fremkomme med bemærkninger enten skriftligt eller under en samtale med ansatte, der er udpeget af kontoret. Denne opfordring skal omfatte et referat af de forhold, der berører den berørte person, og de oplysninger, der kræves i medfør af artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725, og angive fristen for indgivelse af bemærkninger, som ikke må være mindre end ti arbejdsdage fra modtagelsen af opfordringen til at fremsætte bemærkninger. Denne varselsfrist kan afkortes med udtrykkeligt samtykke fra den berørte person eller af behørigt begrundede årsager, fordi undersøgelsen haster. I den endelige rapport skal der henvises til sådanne bemærkninger.« [Ændring 74]

Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

»I behørigt begrundede tilfælde, hvor det er nødvendigt at holde undersøgelsen fortrolig, og/eller som medfører brug af undersøgelsesprocedurer, der henhører under EPPO eller en national retsmyndighed, kan generaldirektøren beslutte at udsætte opfyldelsen af forpligtelsen til at opfordre den berørte person til at fremsætte bemærkninger.«

aa)

Som stk. 5a tilføjes:

»5a. I de tilfælde, hvor kontoret anbefaler en retslig opfølgning, og uden at det berører whistlebloweres og informanters ret til fortrolighed, skal den berørte person have adgang til den rapport, som kontoret har udarbejdet i henhold til artikel 11 efter sin undersøgelse, og til alle relevante dokumenter, i det omfang de vedrører den pågældende person, og hvis hverken EPPO eller de nationale retsmyndigheder i givet fald gør indsigelse inden for en frist på seks måneder. Der kan også udstedes en tilladelse fra den kompetente retsmyndighed inden udløbet af denne frist.« [Ændring 75]

8a)

Som artikel 9a indsættes:

»Artikel 9a

Den kontrolansvarlige for processuelle garantier

1. Kommissionen udpeger en kontrolansvarlig for processuelle garantier (»den kontrolansvarlige«) i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 for en periode på fem år, som ikke kan forlænges. Ved udløbet af mandatperioden varetager den pågældende fortsat sit hverv, indtil der er udpeget en efterfølger.

2. Efter en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende udarbejder Kommissionen en liste over passende kvalificerede kandidater til hvervet som kontrolansvarlig. Efter samråd med Europa-Parlamentet og Rådet udpeger Kommissionen den kontrolansvarlige.

3. Den kontrolansvarlige skal have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring inden for området processuelle rettigheder og garantier.

4. Den kontrolansvarlige udøver sine funktioner i fuld uafhængighed og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen i forbindelse med udøvelsen af sit hverv.

5. Den kontrolansvarlige overvåger kontorets overholdelse af processuelle rettigheder og garantier. Vedkommende er ansvarlig for behandlingen af klager, som kontoret modtager.

6. Den kontrolansvarlige aflægger årligt rapport om udøvelsen af denne funktion til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og kontorets Overvågningsudvalg. Vedkommende må ikke henvise til enkeltsager, der er genstand for undersøgelse, og skal sikre, at undersøgelser er fortrolige, også efter at de er afsluttet.« [Ændring 76]

8b)

Som artikel 9b indsættes:

»Artikel 9b

Klagemekanisme

1. Kontoret træffer i samarbejde med den kontrolansvarlige de nødvendige foranstaltninger til at oprette en klagemekanisme, som skal overvåge og sikre overholdelsen af de processuelle garantier i alle kontorets aktiviteter.

2. Enhver, der er berørt af en undersøgelse, som kontoret gennemfører, har ret til at indgive en klage til den kontrolansvarlige med hensyn til kontorets overholdelse af de processuelle garantier i artikel 9. Indgivelsen af en klage har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af den igangværende undersøgelse.

3. Klager kan indgives senest en måned efter, at klageren bliver bekendt med de relevante faktiske omstændigheder, der udgør den påståede tilsidesættelse af vedkommendes processuelle garantier. Der kan ikke indgives klager senere end en måned efter undersøgelsens afslutning. Klager vedrørende den i artikel 9, stk. 2, og artikel 9, stk. 4, omhandlede varselsfrist skal indgives inden udløbet af den varselsfrist, der er fastsat i de pågældende bestemmelser.

4. Efter at have modtaget en klage underretter den kontrolansvarlige straks kontorets generaldirektør og giver kontoret mulighed for at løse det problem, som klageren har påpeget, inden for 15 arbejdsdage.

5. Uden at det berører denne forordnings artikel 10, sender kontoret den kontrolansvarlige alle de oplysninger, der kan være nødvendige for, at den kontrolansvarlige kan fremsætte en henstilling.

6. Den kontrolansvarlige fremsætter en henstilling vedrørende klagen hurtigst muligt, dog senest to måneder efter, at kontoret har underrettet den kontrolansvarlige om de foranstaltninger, det har truffet for at afhjælpe problemet, eller efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3. Henstillingen forelægges kontoret og videresendes til klageren. I ekstraordinære tilfælde kan den kontrolansvarlige beslutte at forlænge fristen for fremsættelse af en henstilling med yderligere 15 dage. Den kontrolansvarlige underretter i en skrivelse generaldirektøren om årsagerne til forlængelsen. Hvis den kontrolansvarlige ikke har fremsat en henstilling inden for tidsfristen i dette stykke, anses den kontrolansvarlige for at have afvist klagen uden fremsættelse af en henstilling.

7. Den kontrolansvarlige behandler klagen i en kontradiktorisk procedure uden at blande sig i gennemførelsen af den igangværende undersøgelse. Med vidnernes samtykke kan den kontrolansvarlige anmode dem om at afgive skriftlige eller mundtlige forklaringer, som vedkommende anser for relevante for fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder.

8. Generaldirektøren følger den kontrolansvarliges henstilling om spørgsmålet, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor vedkommende kan afvige fra den. Hvis generaldirektøren afviger fra den kontrolansvarliges henstilling, meddeler vedkommende klageren og den kontrolansvarlige de vigtigste grunde til denne beslutning, for så vidt som dette ikke berører den igangværende undersøgelse. Generaldirektøren angiver begrundelsen for ikke at følge den kontrolansvarliges henstilling i et notat, der vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.

9. Generaldirektøren kan anmode om en udtalelse fra den kontrolansvarlige om alle spørgsmål i forbindelse med overholdelsen af de processuelle garantier i forbindelse med den kontrolansvarliges mandat, herunder beslutningen om at udsætte underretningen af den berørte person, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3. Generaldirektøren angiver i enhver sådan anmodning den frist, inden for hvilken den kontrolansvarlige skal svare.

10. Hvor en tjenestemand eller en anden EU-ansat i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 90a, har indgivet klage til generaldirektøren, og den pågældende tjenestemand eller ansatte har indgivet en klage til den kontrolansvarlige vedrørende samme spørgsmål, skal generaldirektøren afvente henstillingen fra den kontrolansvarlige, inden der tages stilling til klagen, uden at dette dog berører tidsfristerne i tjenestemandsvedtægtens artikel 90a.«

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

-a)	Stk. 1 affattes således: »1. Alle oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med undersøgelser uden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, uanset i hvilken form det måtte være, er beskyttet af de relevante regler i national ret og i EU-retten.« [Ændring 78]

-aa)

Stk. 2 affattes således:

»2. De oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, uanset i hvilken form det måtte være, er omfattet af tavshedspligt og beskyttet i henhold til de regler, der gælder for Unionens institutioner.« [Ændring 79]

-ab)

Som stk. 3a tilføjes:

»3a. Kontoret offentliggør sine rapporter og henstillinger, når alle relaterede nationale procedurer og EU-procedurer er blevet afsluttet af de ansvarlige organer, og offentliggørelsen ikke længere påvirker undersøgelserne. Offentliggørelsen skal ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesregler og -principper, der er fastsat i denne artikel og i artikel 1.« [Ændring 80]

a)	Stk. 4, første afsnit, affattes således: »Kontoret udpeger en databeskyttelsesansvarlig, jf. artikel 24 43 , i forordning (EF) nr. 45/2001 ( EU ) 2018/1725 .«[Ændring 81]

aa)	Som stk. 5a indsættes: »5a. Personer, der indberetter forbrydelser og andre overtrædelser i relation til Unionens finansielle interesser til kontoret, beskyttes fuldt ud, navnlig gennem EU-lovgivningen om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.« [Ændring 82]

10)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Rapporten kan ledsages af henstillinger fra generaldirektøren om de foranstaltninger, der skal træffes. Disse henstillinger skal i relevant omfang angive eventuelle disciplinære, administrative, finansielle og/eller juridiske foranstaltninger, som den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur eller de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har truffet, og de skal navnlig angive de anslåede beløb, der skal tilbagesøges, og den foreløbige juridiske vurdering af de konstaterede faktiske forhold.«[Ændring 83]

Stk. 2 affattes således:

»2. Disse rapporter og henstillinger udarbejdes under hensyntagen til de relevante bestemmelser i EU-retten og, i det omfang, det er relevant, den berørte medlemsstats nationale ret lovgivning.

Kontoret træffer passende interne foranstaltninger med henblik på at sikre en ensartet kvalitet af endelige rapporter og henstillinger og vurderer, om der er behov for at revidere retningslinjerne vedrørende undersøgelsesprocedurerne for at rette op på eventuelle uoverensstemmelser. [Ændring 84]

Efter en simpel kontrol af deres ægthed udgør således udarbejdede rapporter , inklusive alle bevismidler, som understøtter og er vedføjet disse rapporter, gyldige bevismidler i civilretlige retslige procedurer ved de nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. De nationale domstoles beføjelse til frit at vurdere bevismidlerne berøres ikke af denne forordning. [Ændring 85]

Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør på lige fod med og på samme vilkår som de administrative rapporter, som de nationale administrative inspektører udarbejder, gyldige bevismidler i administrative eller strafferetlige procedurer i den medlemsstat, hvor dette måtte være påkrævet. De bedømmes efter samme regler som dem, der gælder for de administrative rapporter, som de nationale administrative inspektører udarbejder, og har samme beviskraft som sådanne rapporter. [Ændring 86]

Medlemsstaterne meddeler kontoret alle bestemmelser i national ret lovgivning, der er relevante for tredje første afsnit. [Ændring 87]

De nationale domstole underretter kontoret om eventuel afvisning af bevismidler i henhold til dette stykke. Underretningen skal indeholde retsgrundlaget og en detaljeret begrundelse for afvisningen. Generaldirektøren skal i sine årsrapporter i henhold til artikel 17, stk. 4, evaluere antageligheden af bevismidler i medlemsstaterne. [Ændring 88]

Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør gyldige bevismidler i retslige procedurer ved Unionens retsinstanser og i administrative procedurer i Unionen.«

Stk. 3 affattes således:

»3. De rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, og alle relevante dokumenter vedrørende undersøgelsen sendes i relevant omfang til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i overensstemmelse med reglerne for eksterne undersøgelser og om nødvendigt til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne træffer de foranstaltninger, især af disciplinær eller retlig karakter, som resultaterne af de eksterne undersøgelser undersøgelsen måtte kræve, og underretter kontoret herom inden for en tidsfrist, der er fastsat i de henstillinger, der ledsager rapporten, og desuden på kontorets anmodning. Medlemsstaternes kompetente myndigheder aflægger inden for en frist på ni måneder rapport til kontoret om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på sagsrapporten. «[Ændring 89]

ca)	Stk. 4 udgår. [Ændring 90]

cb)

Artikel 11, stk. 5, affattes således:

»5. Hvor en rapport, der udarbejdes efter en undersøgelse, viser, at der findes forhold, der kunne give grundlag for en strafferetssag, sendes disse oplysninger straks til den berørte medlemsstats retsmyndigheder,. uden at det berører artikel 12c og 12d.« [Ændring 91]

cc)

Som stk. 6a indsættes:

»6a. Medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sikrer, at de disciplinære, administrative, finansielle og retslige henstillinger, som generaldirektøren fremsætter i henhold til stk. 1 og 3, følges op, og sender kontoret en detaljeret rapport om de foranstaltninger, der er truffet, inden den 31. marts hvert år, herunder, hvor det er relevant, begrundelserne for manglende gennemførelse af henstillinger fremsat af kontoret.« [Ændring 92]

cd)

Artikel 11, stk. 8, affattes således:

»8. Såfremt en informant har givet kontoret oplysninger, der har ført til en undersøgelse, underretter kontoret informanten om, at undersøgelsen er blevet afsluttet. Kontoret kan dog afslå en sådan anmodning, hvis det finder, at anmodningen vil kunne være til skade for den berørte persons legitime interesser, undersøgelsens effektivitet og de videre skridt, der træffes på foranledning heraf, eller hensynet til tavshedspligt.« [Ændring 93]

10a)

Efter artikel 11 indsættes som ny artikel:

»Artikel 11a

Søgsmål ved Retten

Enhver berørt person kan anlægge sag mod Kommissionen med påstand om annullation af den undersøgelsesrapport, der er sendt til de nationale myndigheder eller institutionerne i henhold til artikel 11, stk. 3, på grund af manglende kompetence, væsentlige formmangler, tilsidesættelse af traktaterne, herunder tilsidesættelse af chartret, eller magtfordrejning.« [Ændring 94]

11)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1 affattes således:

»1. Uden at det berører artikel 10 og 11 i denne forordning og bestemmelserne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan kontoret fremsende oplysninger, det har indhentet under kontrol eller inspektion på stedet i henhold til artikel 3, til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid til, at de kan træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale ret. Det kan også fremsende oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.« [Ændring 95]

a)	I stk. 1 tilføjes følgende punktum: »Det kan også videresende oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.« [Ændring 96]

aa)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Uden at det brører artikel 10 og 11 sender generaldirektøren retsmyndighederne i den berørte medlemsstat oplysninger, som kontoret har indhentet under igangværende undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, om forhold, som kræver, at der anvendes undersøgelsesprocedurer, som henhører under en national retsmyndigheds kompetence.« [Ændring 97]

Stk. 3 affattes således:

»3. Medmindre den nationale ret er til hinder herfor, underretter de kompetente myndigheder i tide, på eget initiativ eller på kontorets anmodning inden for en måned kontoret om, hvilke videre skridt der er blevet taget på grundlag af de oplysninger, de har fået tilsendt i henhold til denne artikel.«[Ændring 98]

c)	Som stk. 5 tilføjes følgende: »5. Kontoret kan på eget initiativ eller på anmodning udveksle relevante oplysninger med Eurofiscnetværket, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (17).«

12)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 12a

Koordineringstjenester for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne

1. Med henblik på denne forordning udpeger medlemsstaterne en tjeneste (»koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig«) for at fremme et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, med kontoret. Hvor det er relevant, kan koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med den nationale lovgivning betragtes som en kompetent myndighed med henblik på denne forordning.

2. Inden der træffes beslutning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse, yder, opnår eller koordinerer koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig på anmodning af kontoret såvel under som efter en undersøgelse den nødvendige bistand, således at kontoret kan udføre sine opgaver effektivt. Denne bistand omfatter navnlig bistand fra de nationale kompetente myndigheder, der ydes i henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 2 og 3.

3. Kontoret kan anmode om bistand fra koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig, når det udfører koordineringsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12b, herunder, når det er relevant, horisontalt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem koordineringsmyndighederne for bekæmpelse af svig.

Artikel 12b

Koordineringsaktiviteter

1. I henhold til artikel 1, stk. 2, kan kontoret tilrettelægge og lette samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, institutioner, organer, kontorer og agenturer samt, i overensstemmelse med aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt, tredjelandes myndigheder og internationale organisationer. Med henblik herpå kan de deltagende myndigheder og kontoret indsamle, analysere og udveksle oplysninger, herunder operationelle oplysninger. Kontorets ansatte kan ledsage de kompetente myndigheder, der udfører undersøgelsesaktiviteter, på anmodning af disse myndigheder. Artikel 6, artikel 7, stk. 6 og 7, artikel 8, stk. 3, og artikel 10 finder anvendelse.

2. Kontoret kan udarbejde en rapport om de koordineringsaktiviteter, der er gennemført, og, hvis det er relevant, videresende den til de kompetente nationale myndigheder og de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer.

3. Denne artikel berører ikke kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen.

3a. Forpligtelserne til gensidig administrativ bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (18) og forordning (EU) nr. 608/2013 (19) gælder også koordineringsaktiviteter i relation til de europæiske struktur- og investeringsfonde i overensstemmelse med denne artikel. [Ændring 99]

4. Kontoret kan deltage i fælles efterforskningshold, der er oprettet i overensstemmelse med gældende EU-ret, og inden for denne ramme udveksle operationelle oplysninger, der er opnået i medfør af denne forordning.

Artikel 12c

Indberetning til EPPO af enhver strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken den kunne udøve sin kompetence

1. Kontoret foretager uden unødig forsinkelse indberetning til EPPO om enhver strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken EPPO kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med artikel 22 og artikel 25, stk. 2, kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939. Indberetningen sendes på et hvilket som helst tidspunkt så tidligt som muligt før eller under en undersøgelse, der foretages af kontoret. [Ændring 100]

2. Indberetningen skal som minimum indeholde en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og oplysninger, som kontoret er bekendt med , herunder en vurdering af den skade, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget, såfremt kontoret råder over sådanne oplysninger, den eventuelle retlige kvalifikation og alle tilgængelige oplysninger om potentielle ofre, mistænkte og eventuelle andre involverede personer. Sammen med indberetningen sender kontoret EPPO alle andre relevante oplysninger om sagen, som det ligger inde med. [Ændring 101]

3. Kontoret er ikke forpligtet til at indberette åbenbart ubegrundede påstande til EPPO.

I tilfælde, hvor de oplysninger, som kontoret modtager, ikke omfatter de elementer, der er anført i stk. 2, og kontoret ikke har nogen undersøgelse i gang, kan det foretage en foreløbig vurdering af påstandene. Vurderingen foretages hurtigst muligt straks og under alle omstændigheder inden to måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Artikel 6 og artikel 8, stk. 2, finder anvendelse på denne vurdering. Kontoret skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe EPPO's eventuelle fremtidige undersøgelser i fare. [Ændring 102]

Efter denne foreløbige vurdering foretager kontoret indberetning til EPPO, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

4. Hvis den i stk. 1 omhandlede adfærd kommer frem i forbindelse med en undersøgelse, der foretages af kontoret, og EPPO indleder en efterforskning på grundlag af rapporten, fortsætter kontoret ikke sin undersøgelse af de samme faktiske omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f.

5. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne kan anmode kontoret om at foretage en foreløbig vurdering af de påstande, som de modtager. Artikel 3 Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på disse anmodninger. Kontoret informerer den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om resultaterne af den foreløbige vurdering, medmindre dette kan bringe en undersøgelse, der foretages af kontoret eller EPPO, i fare. [Ændring 103]

6. Hvis kontoret afslutter sin undersøgelse som følge af den indberetning, der sendes til EPPO i overensstemmelse med denne artikel, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse.

Artikel 12d

Ikkeoverlappende undersøgelser

1. Generaldirektøren indleder ikke en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 5 og afbryder en igangværende undersøgelse , hvis EPPO foretager en efterforskning af de samme faktiske omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f. Generaldirektøren underretter EPPO om enhver beslutning om undladelse af at indlede eller afbrydelse af en undersøgelse truffet på dette grundlag. [Ændring 104]

Med henblik på anvendelsen af første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse med artikel 12 g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO besvarer en sådan anmodning inden ti arbejdsdage. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges på grundlag af forhold, der fastsættes i de samarbejdsordninger, som er omhandlet i artikel 12 g, stk. 1. [Ændring 105]

Hvor kontoret afslutter sin undersøgelse i overensstemmelse med første afsnit, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse. [Ændring 106]

1a. Efter anmodning fra EPPO undlader kontoret at udføre bestemte handlinger eller træffe bestemte foranstaltninger, som kan bringe en efterforskning eller retsforfølgning, der foretages af EPPO, i fare. EPPO underretter kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til en sådan anmodning ikke længere gør sig gældende. [Ændring 107]

1b. Hvor EPPO afslutter eller indstiller en efterforskning, som den havde modtaget oplysninger om fra generaldirektøren i henhold til stk. 1, og som er relevant for udøvelsen af kontorets mandat, underretter den uden unødig forsinkelse kontoret og kan fremsætte henstillinger vedrørende opfølgende administrative undersøgelser. [Ændring 108]

Artikel 12e

Kontorets støtte til EPPO

1. I forbindelse med en efterforskning, der foretages af EPPO, og på anmodning af EPPO, jf. artikel 101, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939, støtter eller supplerer kontoret i overensstemmelse med sit mandat EPPO's virksomhed, navnlig ved at:

a)	tilvejebringe oplysninger, udarbejde analyser (herunder kriminaltekniske analyser) og yde ekspertise og operationel støtte

b)	lette koordineringen af de kompetente nationale administrative myndigheders og EU-organers specifikke tiltag

c)	udføre administrative undersøgelser.

2. En anmodning i henhold til stk. 1 skal en anmodning fremsendes skriftligt og som minimum indeholde:

a)	oplysninger om EPPO's efterforskning, for så vidt som den er relevant for formålet med anmodningen

b)	en beskrivelse af de foranstaltninger, som EPPO anmoder støttekontoret om at udføre, og,

c)	hvis det er relevant, den planlagte tidsplan for deres gennemførelse.

d)	Den skal indeholde oplysninger om EPPO's efterforskning, for så vidt det er relevant for formålet med anmodningen. eventuelle instrukser i henhold til stk. 2a.

Kontoret kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger. [Ændring 109]

2a. For at beskytte gyldigheden af bevismidler samt grundlæggende rettigheder og processuelle garantier kan EPPO i tilfælde, hvor kontoret gennemfører understøttende eller supplerende foranstaltninger efter anmodning fra EPPO i medfør af denne artikel, instruere kontoret om at anvende højere standarder for grundlæggende rettigheder, processuelle garantier og databeskyttelse end fastsat i denne forordning. Den skal i denne forbindelse specificere de formelle krav og procedurer, der skal anvendes.

I mangel af sådanne specifikke instrukser fra EPPO finder kapitel VI (proceduremæssige garantier) og kapitel VIII (databeskyttelse) i forordning (EU) 2017/1939 tilsvarende anvendelse på foranstaltninger, der gennemføres af kontoret i henhold til denne artikel. [Ændring 110]

Artikel 12f

Supplerende undersøgelser

1. Hvis EPPO foretager en efterforskning i behørigt begrundede tilfælde, og hvis generaldirektøren mener, at der bør indledes eller fortsættes med en efterforskning i overensstemmelse med kontorets mandat med henblik på at fremme vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger, underretter kontoret EPPO skriftligt med angivelse af undersøgelsens art og formål og anmodning om EPPO's skriftlige samtykke til, at der indledes en supplerende undersøgelse . [Ændring 111]

Inden 30 dage 20 arbejdsdage fra modtagelsen af disse oplysninger kan skal EPPO enten godkende eller gøre indsigelse mod indledningen af eller fortsættelsen med en undersøgelse eller udførelsen af bestemte handlinger en bestemt handling i relation til undersøgelsen, hvis det er nødvendigt for at undgå at bringe EPPO's egen efterforskning eller retsforfølgning i fare, så længe disse grunde foreligger. I behørigt begrundede tilfælde kan EPPO forlænge fristen med yderligere 10 arbejdsdage. EPPO informerer kontoret herom.

I tilfælde af, at EPPO gør indsigelse, åbner kontoret ikke en supplerende undersøgelse. EPPO underretter i så fald kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til indsigelsen ikke længere gør sig gældende. [Ændring 112]

I tilfælde af, at EPPO giver samtykke, kan kontoret indlede eller fortsætte med en undersøgelse, som det skal gennemføre i tæt samråd med EPPO. [Ændring 113]

Hvis EPPO ikke svarer inden for fristen i andet afsnit, kan kontoret indlede drøftelser med EPPO med henblik på at få truffet en afgørelse inden for 10 dage. [Ændring 114]

Kontoret suspenderer eller afbryder sin undersøgelse eller undlader at udføre bestemte handlinger i relation til undersøgelsen, hvis EPPO efterfølgende gør indsigelse mod det af de samme grunde som dem, der er nævnt i andet afsnit.

2. Hvis EPPO meddeler kontoret, at den ikke foretager en efterforskning som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 12d, og efterfølgende indleder en efterforskning af de samme forhold, underretter den straks kontoret herom. Hvis generaldirektøren efter modtagelsen af disse oplysninger finder, at den undersøgelse, som kontoret har indledt, bør fortsættes med henblik på at lette vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger, finder stk. 1 anvendelse.

Artikel 12 g

Samarbejdsordninger og udveksling af oplysninger med EPPO

1. Hvis det er nødvendigt for at lette samarbejdet med EPPO som omhandlet i artikel 1, stk. 4a, aftaler kontoret administrative ordninger med EPPO. Sådanne samarbejdsordninger kan omfatte praktiske detaljer vedrørende udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, operative, strategiske eller tekniske oplysninger og klassificerede oplysninger , samt etablering af informationsteknologiske platforme, herunder en fælles tilgang til opgraderinger og kompatibiliteten af software . De skal omfatte detaljerede ordninger om løbende udveksling af oplysninger i forbindelse med modtagelse og kontrol af påstande med henblik på at fastlægge kompetencerne i forbindelse med undersøgelser, der foretages af såvel kontoret som EPPO . De skal også omfatte ordninger vedrørende overførsel af bevismidler mellem kontoret og EPPO og ordninger vedrørende fordelingen af udgifter.

Forud for vedtagelsen af samarbejdsordningerne med EPPO sender generaldirektøren udkastet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Overvågningsudvalget og til Europa-Parlamentet til orientering. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Overvågningsudvalget afgiver straks deres udtalelser. [Ændring 115]

2. Kontoret har indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system. Når der konstateres et match mellem data, som kontoret har indlæst i sagsstyringssystemet, og data, som EPPO er i besiddelse af, skal dette meddeles både EPPO og kontoret. Kontoret træffer passende foranstaltninger til at give EPPO adgang til oplysninger i sit sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system."

Indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem skal kun gives af kontoret i det omfang, det er nødvendigt for, at kontoret kan udføre sine opgaver som defineret i denne forordning, og det skal være behørigt begrundet og valideret via en intern procedure fastsat af kontoret. Kontoret fører en logbog over alle tilfælde, hvor der gives adgang til EPPO's sagsstyringssystem. [Ændring 116]

2a. Kontorets generaldirektør og den europæiske chefanklager mødes mindst én gang om året for at drøfte anliggender af fælles interesse.« [Ændring 117]

12a)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Overvågningsudvalget har navnlig til opgave at holde øje med udviklingen i anvendelsen af de processuelle garantier og undersøgelsernes varighed.« [Ændring 118]

Stk. 1, femte afsnit, affattes således:

»Overvågningsudvalget gives adgang til alle de oplysninger og dokumenter, som det anser for nødvendige for udførelsen af sine opgaver, herunder rapporter og henstillinger om afsluttede undersøgelser og afviste sager, uden at det dog griber ind i gennemførelsen af igangværende undersøgelser og under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og databeskyttelse.« [Ændring 119]

Stk. 8, første afsnit, affattes således:

»Overvågningsudvalget udpeger selv sin formand. Det fastsætter selv sin forretningsorden, der inden vedtagelse forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til orientering. Der indkaldes til møde i Overvågningsudvalget på initiativ af udvalgets formand eller generaldirektøren. Det afholder mindst ti møder om året. Overvågningsudvalget træffer sine beslutninger med et flertal blandt sine medlemmer. Dets sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen og i tæt samarbejde med Overvågningsudvalget. Inden der udpeges personale til sekretariatet, høres Overvågningsudvalget, og dets synspunkter tages i betragtning. Sekretariatet handler efter Overvågningsudvalgets instrukser og uafhængigt af Kommissionen. Med forbehold af Kommissionens kontrol med Overvågningsudvalgets og dets sekretariats budget afstår Kommissionen fra at gribe ind i udvalgets overvågningsfunktioner.« [Ændring 120]

13)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1 affattes således:

»1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen mødes en gang om året med generaldirektøren med henblik på udveksling af synspunkter på politisk plan for at drøfte kontorets politik med hensyn til metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Overvågningsudvalget deltager i udvekslingen af synspunkter. Den europæiske chefanklager opfordres til at deltage i udvekslingen af synspunkter. Repræsentanter fra Revisionsretten, Eurojust og/eller Europol kan opfordres til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller Overvågningsudvalget.« [Ændring 121]

a)	Stk. 1, tredje punktum, affattes således: »Repræsentanter fra Revisionsretten, EPPO, Eurojust og/eller Europol kan opfordres til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller Overvågningsudvalget.« [Ændring 122]

aa)	Stk. 2, indledningen, affattes således: »2. Udvekslingen af synspunkter kan vedrøre ethvert emne, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om. Udvekslingen af synspunkter kan nærmere bestemt vedrøre: «[Ændring 123]

Stk. 2, litra d), affattes således:

»d)	rammerne for forbindelserne mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, navnlig EPPO , og de foranstaltninger, der er truffet i kontorets endelige undersøgelsesrapporter og andre oplysninger fremsendt af kontoret .«[Ændring 124]

ba)

Stk. 2, litra e), erstattes af følgende:

»e)	rammerne for forbindelserne mellem kontoret og medlemsstaternes kompetente myndigheder, samt de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med kontorets endelige undersøgelsesrapporter og andre oplysninger fremsendt af kontoret«. [Ændring 125]

bb)	Følgende artikel tilføjes: »4a. Formandskabet for udvekslingen af synspunkter går på skift mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.« [Ændring 126]

14)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1 affattes således:

»1. Kontoret ledes af en generaldirektør. Generaldirektøren udpeges af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i stk. 2. Generaldirektøren udpeges for syv år, og mandatet kan ikke forlænges. Generaldirektøren ansættes som midlertidigt ansat i henhold til tjenestemandsvedtægten.« [Ændring 127]

-aa)

Stk. 2 affattes således:

»2. Med henblik på at udpege en ny generaldirektør offentliggør Kommissionen en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende. En sådan offentliggørelse finder sted senest seks måneder inden udløbet af den siddende generaldirektørs mandatperiode. Når Overvågningsudvalget har afgivet positiv udtalelse om Kommissionens udvælgelsesprocedure, udarbejder Kommissionen en liste over tilstrækkeligt kvalificerede kandidater. Generaldirektøren indstilles efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og udpeges derefter af sidstnævnte.« [Ændring 128]

Stk. 3 affattes således:

»3. Generaldirektøren hverken søger eller modtager instrukser fra nogen regering eller nogen institution, noget organ, kontor eller agentur ved udførelsen af sine opgaver i forbindelse med indledning og gennemførelse af eksterne og interne undersøgelser eller koordineringsaktiviteter eller i forbindelse med udarbejdelsen af rapporter vedrørende undersøgelserne eller koordineringsaktiviteterne. Hvis generaldirektøren finder, at en foranstaltning truffet af Kommissionen skaber tvivl om hans uafhængighed, underretter han straks Overvågningsudvalget og træffer beslutning om, hvorvidt der skal anlægges en sag mod Kommissionen ved Den Europæiske Unions Domstol.«[Ændring 129]

aa)

Stk. 4 affattes således:

»4. Generaldirektøren aflægger regelmæssigt og mindst én gang om året rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten om resultaterne af kontorets undersøgelser, de foranstaltninger, der er truffet, de problemer, man er stødt på, og kontorets opfølgning på de henstillinger, som Overvågningsudvalget har fremsat i overensstemmelse med artikel 15, under overholdelse af tavshedspligten i forbindelse med undersøgelserne, de berørte personers og informanters legitime rettigheder samt, hvor det er relevant, den nationale ret vedrørende retsprocedurer.

Årsrapporten skal også indeholde en vurdering af graden af samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, navnlig med hensyn til gennemførelsen af artikel 11, stk. 2 og 6a.« [Ændring 130]

ab)

Som stk. 4a tilføjes:

»4a. På anmodning af Europa-Parlamentet inden for rammerne af dets budgetkontrolbeføjelser kan generaldirektøren give oplysninger om kontorets aktiviteter under overholdelse af tavshedspligten i forbindelse med undersøgelser og opfølgningsprocedurer. Europa-Parlamentet sikrer fortroligheden af de oplysninger, der stilles til rådighed i overensstemmelse med dette stykke.« [Ændring 131]

ac)	Stk. 5, første afsnit, udgår: [Ændring 132]

Stk. 5, andet afsnit, litra b), affattes således:

»b)	tilfælde, hvor der er fremsendt oplysninger til medlemsstaternes retsmyndigheder og eller til EPPO.«[Ændring 133]

ba)

I stk. 5, tredje afsnit, indsættes følgende litra:

»ba)	afviste sager« [Ændring 134]

bb)

Stk. 7 affattes således:

»7. Generaldirektøren indfører en intern rådgivnings- og kontrolprocedure, herunder legalitetskontrol af blandt andet overholdelsen af de processuelle garantier og de berørte personers og vidners grundlæggende rettigheder og af den nationale ret i de berørte medlemsstater, med særlig henvisning til artikel 11, stk. 2. Legalitetskontrollen udføres af de af kontorets eksperter i jura og undersøgelsesprocedurer, som er kvalificerede til at bestride et dommerembede i en medlemsstat. Deres udtalelse vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.« [Ændring 135]

bc)

Stk. 8 affattes således:

»8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19a med det formål at fastsætte en procedurekodeks for undersøgelser, der skal følges af kontorets ansatte. Disse delegerede retsakter skal navnlig omfatte følgende:

a)	de praksisser, der skal iagttages ved varetagelsen af kontorets mandat og vedtægter

b)	detaljerede regler for undersøgelsesprocedurer samt for de tilladte undersøgelsesaktiviteter

c)	de berørte personers legitime rettigheder

d)	processuelle garantier

da)	bestemmelser vedrørende databeskyttelse, kommunikationspolitik og aktindsigt

db)	bestemmelser om legalitetskontrol og de berørte personers klagemuligheder

dc)	forbindelserne med EPPO.

Kommissionen hører under sit forberedende arbejde Overvågningsudvalget og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Enhver delegeret retsakt, der vedtages i overensstemmelse med dette stykke, offentliggøres til orientering på kontorets websted på alle Unionens officielle sprog.« [Ændring 136]

I stk. 8, første afsnit, tilføjes følgende litra e):

»e)	forbindelserne med EPPO.« [Ændring 137]

ca)	Stk. 9, første afsnit, affattes således: »Kommissionen hører Overvågningsudvalget, inden den træffer afgørelse om en disciplinærsag mod generaldirektøren eller ophæver dennes immunitet.« [Ændring 138]

14a)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Evalueringsrapport og revision

Senest fem år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen og virkningerne af denne forordning, navnlig for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO. Rapporten vedlægges en udtalelse fra Overvågningsudvalget.

Senest to år efter forelæggelsen af evalueringsrapporten i henhold til første afsnit forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt med henblik på at modernisere rammerne for kontoret, herunder yderligere eller mere detaljerede regler om oprettelsen af kontoret, dets funktioner eller de procedurer, der finder anvendelse på dets aktiviteter, navnlig med hensyn til dets samarbejde med EPPO, grænseoverskridende efterforskninger og efterforskninger i medlemsstater, der ikke deltager i EPPO.« [Ændring 139]

14b)

Som artikel 19a indsættes følgende:

»Artikel 19a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 8, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 17, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« [Ændring 140]

Artikel 2

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Artikel 12c-12f, der er omhandlet i artikel 1, nr. 12), finder anvendelse fra den dato, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 42 af 1.2.2019, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(4) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(6) COM(2017)0589. Rapporten blev ledsaget af et evalueringsarbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2017)0332, og en udtalelse fra kontorets Overvågningsudvalg, udtalelse 2/2017.

(7) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(8) Artikel 129 vil blive indsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/XX (den nye finansforordning), som der er opnået politisk enighed om, og som forventes vedtaget i de kommende måneder.

(9) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(11) Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(13) EUT C ….

(14) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(16) Artikel 32a, stk. 3, vil blive indsat i direktiv (EU) 2015/849 ved Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv (EU) 2018/XX, som der blev opnået politisk enighed om den 19. december 2017, og som forventes at blive vedtaget i de kommende måneder.

(17) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

(18) Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 082 af 22.3.1997, s. 1).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).