26.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 108/234


P8_TA(2019)0232

Aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold (COM(2015)0634 — C8-0394/2015 — 2015/0287(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 108/25)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0634),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0394/2015),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til udtalelse af 27. april 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0375/2017),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 57.


P8_TC1-COD(2015)0287

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/770.)