(-1)

I henhold til artikel 3 i TEU arbejder Unionen i forbindelse med oprettelsen af et indre marked for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder samt bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling. I henhold til artikel 9 i TEUF skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der er knyttet til bl.a. fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

(1)

Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, således at der, jf. artikel 174 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed.

(1)

Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, offentlige tjenester, sundhed, uddannelse og social inklusion, således at der, jf. artikel 174 og 175 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed. Alle aktioner under ESF+ bør respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og tage hensyn til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, som Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater er parter i.

(2)

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.

(2)

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør udvikles sammen med nationale, regionale og lokale myndigheder, indeholde et kønsaspekt og fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.

(3)

Rådet af […] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for at bringe teksten i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at øge Europas konkurrencedygtighed og gøre Europa til et bedre sted at investere , skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed . Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for disse retningslinjer, navnlig for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse samt bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling , bør der via ESF+ ydes støtte til medlemsstaterne under hensyntagen til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121 , stk. 2 , og artikel 148 , stk. 4 , i TEUF, og hvis det er relevant, under hensyntagen, på nationalt plan, til de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det europæiske uddannelsesområde, relevante rådshenstillinger og andre initiativer som for eksempel ungdomsgarantien , initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb og initiativet vedrørende integration af langtidsledige.

(3)

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker vedtaget af Rådet i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i TEUF nemlig: fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft; styrkelse af udbuddet af arbejdskraft; adgang til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer; fremme af velfungerende arbejdsmarkeder og en effektiv social dialog samt fremme af lige muligheder for alle, fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, herunder forbedrede offentlige tjenester inden for sundhed og andre sektorer, sammen med brede økonomiske retningslinjer vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF udgør en del af de integrerede retningslinjer, som understøtter Europa 2020-strategien. Rådet af […] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for at bringe dem i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at stimulere jobskabelse og fremme social samhørighed og dermed øge Europas konkurrencedygtighed og gøre Unionen til et bedre sted at investere. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne bør medlemsstaterne programmere støtte under ESF+ , der er relevant for dem, under hensyntagen til disse retningslinjer samt relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 148 , stk. 4 , og artikel 121 , stk. 2 , i TEUF, og på nationalt plan de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det europæiske uddannelsesområde, ungdomsgarantien og andre relevante rådshenstillinger og andre initiativer som for eksempel Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte , initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb, initiativet vedrørende integration af langtidsledige , en kvalitetsramme for praktikophold og lærlingeuddannelser og handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere .

(4)

Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse »Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid« af 22. november 2016, der er et første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle EU's politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter.

(4)

Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse »Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid« af 22. november 2016, der er et første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle Unionens politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter. ESF+ bør bidrage til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling gennem bl.a. udryddelse af ekstreme former for fattigdom (mål nr. 1), inklusiv uddannelse af høj kvalitet (mål nr. 4), fremme af ligestilling mellem kønnene (mål nr. 5), fremme af vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændig beskæftigelse for alle (mål nr. 8) og reduktion af ulighed (mål nr. 10).

(4a)

Unionen og dens medlemsstater bør under hensyntagen til den europæiske socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, som en del af deres mål have at fremme beskæftigelse, bedre leve- og arbejdsforhold med henblik på at sikre et varigt højt beskæftigelsesniveau og bekæmpe udstødelse i overensstemmelse med artikel 151 i TEUF.

(4b)

Det europæiske samfund står fortsat over for en række sociale udfordringer. Mere end 100 millioner borgere er truet af fattigdom og social udstødelse, ungdomsarbejdsløsheden er stadig mere end dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, og der er behov for bedre integration af tredjelandsstatsborgere. Disse udfordringer bringer ikke blot de direkte berørte borgeres velfærd i fare, men lægger også økonomisk og socialt pres på hele det europæiske samfund.

(5)

Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel , overgangen til ren energi, teknologiske ændringer og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt den mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med hensyn til arbejdskraftens bevægelighed.

(5)

Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, social ulighed, forvaltningen af migrationsstrømme og de tilknyttede integrationsudfordringer , en retfærdig overgang til ren energi, teknologiske ændringer , demografisk nedgang, arbejdsløshed generelt og ungdomsarbejdsløshed og et stadig mere aldrende samfund og tilsvarende arbejdsstyrke samt stigende mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, gøre væksten mere inklusiv og forbedre kompetencer og viden, beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med henblik på at sikre arbejdskraftens bevægelighed og imødegå uligheder på sundhedsområdet mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne .

(6)

Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. […], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.

(6)

Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. […], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og samordningen med andre fonde og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.

(7)

Der er ved forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (i det følgende benævnt »finansforordningen«) fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning under ESF+.

(7)

Der er ved forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (i det følgende benævnt »finansforordningen«) fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier og synergier mellem finansielle instrumenter. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning under ESF+. Denne forordning bør specificere de operationelle målsætninger og fastsætte særlige bestemmelser om de støtteberettigede foranstaltninger, der kan finansieres af ESF+ under direkte og indirekte forvaltning.

(8)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.

(8)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske inklusion af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.

(9)

Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (»FEAD«), via det europæiske program for beskæftigelse og social innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed. Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.

(9)

Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (»FEAD«), via det europæiske program for beskæftigelse og social innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed under direkte og indirekte forvaltning . Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne og modtagerne , samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.

(10)

I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse samt fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom ikke kun gennemføres under delt forvaltning, men også under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan.

(10)

Unionen bør bidrage til medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ved at fremme samarbejdet og supplere deres indsats. I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at målene om at øge effektiviteten af inklusive, åbne og retfærdige arbejdsmarkeder for alle køn og fremme adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse , bistå reintegration i uddannelsessystemet og fremme livslang uddannelse samt fremme social inklusion og sundhed og udrydde fattigdom fortsat vil blive gennemført primært under delt forvaltning og , hvor det er relevant, vil blive suppleret under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan.

(11)

Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til formål at øge effektiviteten, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af sundhedssystemerne , og som er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed, og gennemførelsen i medlemsstaterne ved hjælp af de værktøjer, der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen.

(11)

Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til formål at øge effektiviteten, tilgængeligheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af de sundhedssystemer , der er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed, og gennemførelsen heraf i medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt plan ved hjælp af de værktøjer, der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen.

(12)

Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Dele af denne finansieringsramme bør anvendes til foranstaltninger , der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed .

(12)

Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Den bør specificere bevillingerne til aktiviteter , der skal gennemføres under delt forvaltning, og bevillingerne til foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning .

(13)

Der bør med ESF+ stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der gør det muligt at (re) integrere navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive på arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, som for eksempel offentlige arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at øge arbejdstagernes mobilitet. ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til børnepasning m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov.

(13)

Der bør med ESF+ i tæt samarbejde med medlemsstaterne stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der gør det muligt at integrere og reintegrere navnlig unge, langtidsledige , omsorgspersoner, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed , iværksætteri og den sociale økonomi. Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre beskæftigelsespolitikker og måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, for eksempel de offentlige arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og , hvor det er passende, individualiseret vejledning under jobsøgning med særlig opmærksomhed over for ugunstigt stillede grupper, til at fremme arbejdstagernes mobilitet og til at levere deres tjenester på en ikkediskriminerende måde . ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, let adgang til økonomisk overkommelig eller gratis børnepasning af høj kvalitet, ældrepleje og andre plejetjenester eller støtte af god kvalitet  m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod et sikkert, sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med såvel arbejde som arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov. ESF+ bør også støtte foranstaltninger, som har til formål at fremme unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse.

(13a)

Med henblik på at støtte og fremme det eksisterende potentiale for jobskabelse i den sociale økonomi bør ESF+ bidrage til en bedre integration af socialøkonomiske virksomheder i de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social innovation samt i de nationale reformprogrammer. Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed bør følge definitionerne i medlemsstaternes lovgivning om den sociale økonomi samt i Rådets konklusioner af 7. december 2015 om »Fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa«.

(14)

ESF + bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig digitale færdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed og bidrage til konkurrencedygtighed og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer.

(14)

Eftersom ESF + er det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, er det vigtigt, at det også er i stand til at bidrage til social, økonomisk og territorial samhørighed overalt i Unionen. Med henblik herpå bør ESF+ yde støtte til at forbedre kvaliteten, den ikkediskriminerende karakter, tilgængeligheden, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig sprogfærdigheder, iværksættermæssige og digitale færdigheder , herunder databeskyttelses- og informationsstyringsfærdigheder , som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. For så vidt angår langtidsledige og personer med en socialt udsat baggrund bør der rettes særlig opmærksomhed mod dem. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse og reintegration i beskæftigelse , støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed for alle samt bidrage til inklusion, konkurrencedygtighed , reduktion af horisontal og vertikal segregation og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem investeringer i erhvervsuddannelser, arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, navnlig med fokus på det lovende tosporede uddannelsessystem, der kombinerer undervisning og arbejdserfaring, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, støtte til formel og ikke-formel læring, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer. ESF+ bør desuden fremme mindretals adgang til lærerfaget med det formål at sikre en bedre integration af marginaliserede samfund såsom romaer, mindretal og migranter.

(14a)

ESF + bør støtte foranstaltninger i medlemsstaternes nationale planer med henblik på at udrydde energifattigdom og fremme energieffektivitet i bygninger blandt sårbare husstande, herunder dem, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, socialt boligbyggeri, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed« og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (XX/XX) om styring af energiunionen og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (XX/XX) om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.

(14b)

Tildelingen af midler fra ESF+ til medlemsstaterne bør fremover gøres betinget af dokumentation for effektiv deltagelse i projekter, der i forbindelse med ungdomsgarantien vedrører indførelse eller styrkelse af det tosporede system, der kombinerer undervisning og erhvervserfaring.

(15)

Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og voksenuddannelse, således at der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på forebyggelse af skolefrafald, forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Synergier med Erasmusprogrammet , navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i  læringsmobilitet, bør støttes i  denne sammenhæng .

(15)

Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning med særlig opmærksomhed på børn med en ugunstig social baggrund såsom børn i institutioner og børn, der oplever hjemløshed, over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og reintegration i uddannelsessystemet og voksenuddannelse, således at fattigdom ikke går videre mellem generationer, og så der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på begrænsning og forebyggelse af skolefrafald og social udstødelse , forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Disse former for uformel læring bør ikke erstatte adgangen til almindelig undervisning, navnlig førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet. Der bør i denne forbindelse sikres synergier, komplementaritet og politikkohærens med Erasmusprogrammet for effektivt at kunne nå ud til og forberede ugunstigt stillede lærende på mobilitetserfaringer i  udlandet og øge deres deltagelse i  grænseoverskridende læringsmobilitet .

(15a)

Støtte under investeringsprioriteten »lokaludvikling styret af lokalsamfundet« bidrager til alle de målsætninger, der er fastlagt i denne forordning. ESF+-støttede lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet bør være inklusive i forhold til dårligt stillede personer, der er til stede i området, både hvad angår den lokale aktionsgruppes styring og med hensyn til strategiens indhold. ESF bør være i stand til at støtte lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, i by- og landområder samt integrerede territoriale investeringer (ITI).

(15b)

Merværdien af Unionens samhørighedspolitik ligger navnlig i den stedbaserede territoriale dimension, forvaltningen på flere niveauer, den flerårige planlægning og de fælles og målbare mål, den integrerede udviklingsstrategi og konvergensen i retning af europæiske standarder for administrativ kapacitet.

(15c)

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet er et bindende princip i alle programmeringsfaser fra udformningen af de operationelle programmers prioriteter til gennemførelsen, overvågningen og evalueringen, og at de vigtigste foranstaltninger til integrering af kønsaspektet modtager støtte.

(15d)

ESF+ bør støtte uddannelsesmæssige ordninger, der giver voksne med et lavt færdighedsniveau mulighed for at erhverve et minimum af læsefærdigheder, talforståelse og digitale kompetencer i overensstemmelse med Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne  (1a) .

(16)

ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle, navnlig med hensyn til digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at udstyre folk med færdigheder, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer, innovation og social og økonomisk forandring, for at lette karriereskift og mobilitet og for at støtte især lavtuddannede voksne og/eller voksne med ringe kvalifikationer i overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa.

(16)

ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til de udfordringer, som forskellige udsatte grupper står over for , navnlig med hensyn til iværksættermæssige og digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at udstyre folk og lokalsamfund med færdigheder, kompetencer og viden, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer, innovation og social og økonomisk forandring, såsom dem, som følger af overgangen til en lavemissionsøkonomi, for at lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse samt mobilitet og for at støtte især lavtuddannede , personer med handicap og/eller voksne med ringe kvalifikationer i overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i  Europa og samordnet med og som supplement til programmet for det digitale Europa.

(17)

Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til fremtidens job.

(17)

Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for deres personlige og faglige udvikling og til fremtidens job, og adressere nuværende og fremtidige samfundsmæssige udfordringer. Kommissionen bør sikre synergier mellem indsatsområdet sundhed og Horisont Europa-programmet for at fremme de resultater, som er opnået inden for beskyttelse af sundhed og forebyggelse af sygdomme.

(17a)

Synergier med programmet for rettigheder og værdier bør sikre, at ESF+ kan mainstreame og opskalere tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, antisemitisme, islamofobi og andre former for intolerance, samt målrette specifikke foranstaltninger til at forebygge had, opdeling og stigmatisering, herunder mobning, chikane og intolerant behandling.

(17b)

De synergier, der blev skabt ved hjælp af det europæiske territoriale samarbejde på regionalt plan og på tværs af grænserne, har også skabt samarbejdsprojekter til forbedring af beskæftigelsen, inklusion af de mest sårbare befolkningsgrupper, afhjælpning af de demografiske udfordringer samt forbedring af sundheds- og uddannelsesområdet, ikke blot i Unionen, men også i førtiltrædelseslande og nabolande, hvor EU-samarbejde udgør en merværdi. ESF+ bør forbedre finansieringen af denne type projekter og sikre videnoverførsel mellem denne type projekter og lovgivningsprocessen med henblik på at forbedre den europæiske lovgivningsramme og delingen af god praksis mellem de forskellige områder i Unionen.

(18)

ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats for at bekæmpe fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Dette indebærer mobilisering af en række politikker målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som for eksempel sundheds- og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil.

(18)

ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats på alle forvaltningsniveauer, herunder regionalt og lokalt plan, for at udrydde fattigdom , herunder energifattigdom som omhandlet i de nyligt vedtagne regler om styringen af energiunionen [forordningens nummer indsættes, når den er vedtaget], med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, nedbringe barrierer og bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på social- og sundhedsområdet. Dette indebærer , men er også begrænset til mobilisering af en række proaktive og reaktive politikker og strategier målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, handicappede, hjemløse, tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration , herunder gennem målrettet støtte til den sociale økonomi. Medlemsstaterne bør fremme ESF+-foranstaltninger, som supplerer nationale foranstaltninger på linje med Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet  (1a) , herunder foranstaltninger vedrørende passende indkomststøtte. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, for eksempel personfokuseret sundhedspleje, anden hermed forbunden pleje og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester og tjenester, som styrer adgangen til passende sociale eller økonomisk overkommelige boliger. Dette omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som led i den primære sundhedspleje. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af socialsikringsinstitutioner og offentlige beskæftigelsestjenester samt sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil , inklusion og effektivitet med hensyn til at reagere på de skiftende realiteter på arbejdsmarkedet. ESF bør også tage fat på fattigdom i landdistrikterne, som skyldes de særlige ulemper i landdistrikterne såsom en ugunstig demografisk situation, et svagt arbejdsmarked, begrænset adgang til eller lavere kvalitet af uddannelsestjenester, mangel på sundhedspleje og sociale ydelser.

(19)

ESF+ bør bidrage til at reducere fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Med henblik på at mindst 4 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede på EU-plan, bør medlemsstaterne tildele mindst 2  % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.

(19)

ESF+ bør bidrage til at udrydde fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der oplever eller er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Medlemsstaterne bør tildele mindst 3  % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom , fattigdom i alderdommen og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende så enkle regler som muligt for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.

(19a)

ESF+ bør stræbe efter at bekæmpe fattigdom blandt ældre kvinder i hele Unionen under hensyntagen til, at den kønsbestemte forskel i pension, der er på 40 %, udgør en alvorlig risiko for en forværring af fattigdommen blandt ældre kvinder, navnlig kvinder, der lever uden en partner, for at følge op på de tilsagn, der blev givet i Rådets konklusioner fra 2015 om »Lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension«  (1a) . Fattigdommen blandt ældre kvinder bliver også forstærket af de voksende udgifter til egenbetaling af sundhedspleje og medicin, som skal dækkes af de ældre patienter, navnlig kvinder, der har tilbragt en større andel af deres livsforløb med helbredsproblemer end mænd — for størstedelens vedkommende på grund af en længere forventet levetid.

(19b)

For at bekæmpe fattigdom og forbedre social inklusion bør ESF+ tilskynde til, at specialiserede NGO'er og organisationer bestående af personer, der lever i fattigdom, deltager aktivt i forbindelse med både udarbejdelsen og gennemførelsen af de særlige programmer.

(20)

I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling, bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande for at supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden.

(20)

I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og rimelig ansvarsdeling bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande , herunder migranter, hvilket kan omfatte initiativer på lokalt plan, for at supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden , Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de fonde, som kan have en positiv indvirkning på integrationen af tredjelandsstatsborgere .

(20a)

De myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for planlægningen og gennemførelsen af ESF+, bør koordinere med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af Asyl- og Migrationsfonden, med henblik på at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere på alle niveauer bedst muligt gennem strategier, der hovedsageligt gennemføres af lokale og regionale myndigheder og ikkestatslige organisationer, og ved hjælp af de mest hensigtsmæssige foranstaltninger, der er skræddersyet til de særlige forhold, der gør sig gældende for tredjelandsstatsborgere. Integrationsforanstaltningerne bør fokusere på tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, eller, hvor det er relevant, er ved at opnå lovligt ophold i en medlemsstat, herunder personer, der er omfattet af international beskyttelse.

(21)

ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.

(21)

ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, udryddelse af fattigdom, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør inddrage lokale og regionale myndigheder for at sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand , under hensyntagen til de principper og rettigheder, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, den sociale resultattavle under det europæiske semester, ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og de særlige regionale forhold, hvorved der bidrages til Unionens mål som fastsat i artikel 174 i TEUF for så vidt angår styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed .

(21a)

I betragtning af forskellene i udviklingsniveauet i regionerne og de forskellige sociale virkeligheder på tværs af Unionen bør ESF+ være tilstrækkelig fleksibel til at tage hensyn til de særlige regionale og territoriale forhold.

(22)

For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25  % af deres nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at skabe social inklusion.

(22)

For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 27 % af deres nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at skabe social inklusion og udrydde fattigdom. Denne procentdel bør supplere de nationale midler, der er afsat til bekæmpelse af ekstrem fattigdom.

(22a)

Alle medlemsstater har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder (UNCRC), som udgør standarden for fremme og beskyttelse af barnets rettigheder. Fremme af barnets rettigheder er et udtrykkeligt mål for Unionens politikker (artikel 3 i Lissabontraktaten), og chartret om grundlæggende rettigheder kræver, at barnets tarv skal komme i første række i alle EU-foranstaltninger. Unionen og medlemsstaterne bør gøre hensigtsmæssig brug af ESF+ til at bryde den sociale arv for børn, der lever i fattigdom og social udstødelse, som defineret i Kommissionens henstilling fra 2013 om investering i børn. ESF+ bør støtte foranstaltninger, som fremmer effektive interventioner, der bidrager til at realisere børns rettigheder.

(22b)

I lyset af det vedvarende høje niveau af børnefattigdom og social udstødelse i Unionen (26,4  % i 2017) og den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastslår, at børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom, og at ugunstigt stillede børn har ret til specifikke foranstaltninger til at forbedre lige muligheder, bør medlemsstaterne tildele mindst 5 % af ESF+-ressourcerne under delt forvaltning til den europæiske børnegarantiordning for at bidrage til børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, anstændige boligforhold og forsvarlig ernæring til udryddelse af børnefattigdom og social udstødelse. Tidlige investeringer i børn giver et betydeligt afkast for de pågældende børn og samfundet som helhed og er afgørende for at bryde den sociale arv i de tidlige år. Støtte til udvikling af børns færdigheder og kvalifikationer giver dem mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, giver dem det bedste uddannelses- og sundhedsmæssige resultat og hjælper dem med at blive aktive medlemmer af samfundet og øge deres muligheder på arbejdsmarkedet.

(23)

I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt at de pågældende medlemsstater fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge . Berørte medlemsstater bør derfor tildele mindst 10 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til støtte af unges beskæftigelsesegnethed.

(23)

I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), niveauer, der endda er højere for socialt udsatte unge , i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, navnlig via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb af høj kvalitet på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt effektive opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, de unge, som det er sværest at nå, og unge i sårbare situationer blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge og levere deres tjeneste uden nogen form for forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør afsætte mindst 3 % af deres nationale midler fra ESF+- indsatsområdet til at støtte politikker inden for unges beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse, beskæftigelse af høj kvalitet, lærlingeuddannelser og praktikophold. Medlemsstater med en NEET-andel over EU-gennemsnittet eller over 15 % bør afsætte mindst 15 % af deres nationale midler under ESF+ til at støtte politikker på dette område på det rette territoriale niveau.

(23a)

De subregionale skævheder vokser, også i mere velstående regioner, hvor der findes fattigdomslommer.

(23b)

Eftersom anvendelsesområdet for ESF+ er blevet udvidet, bør de ekstra opgaver kombineres med et øget budget for at opfylde programmets mål. Der er behov for yderligere finansiering for at bekæmpe arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og fattigdom samt til støtte af faglig udvikling og uddannelse, navnlig i den digitale arbejdsplads, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(23c)

Eures bør styrkes langvarigt, navnlig gennem en omfattende udvidelse af internetplatformen og aktiv inddragelse af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør udnytte denne allerede eksisterende model mere effektivt og opslå alle ledige stillinger i medlemsstaterne i Eures-systemet.

(24)

Medlemsstaterne bør sikre koordinering og komplementaritet mellem de tiltag, der støttes via disse fonde .

(24)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre koordinering og komplementaritet og udnytte synergier mellem de tiltag, der støttes via ESF+ og andre af Unionens programmer og instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden, Horisont Europa, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, programmet for et digitalt Europa, InvestEU, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps .

(25)

I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af de vedvarende begrænsninger, de må leve med, specifik støtte.

(25)

I overensstemmelse med artikel 349 og artikel 174 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi, de nordlige tyndtbefolkede regioner og øer berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner har på grund af alvorlige og permanente naturbetingede ulemper behov for specifik støtte

(25a)

I overensstemmelse med artikel 174 i TEUF bør medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at ESF+ bidrager til udviklingen og gennemførelsen af specifikke politikker til afhjælpning af de begrænsninger og vanskeligheder, som regioner, der lider af alvorlige demografiske ulemper af permanent art, såsom affolkede regioner og tyndt befolkede regioner, oplever.

(26)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale niveauer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tilskynder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at deltage i  gennemførelsen af ESF+ under delt forvaltning .

(26)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem EU-institutionerne og lokale, regionale og nationale myndigheder og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne i samarbejde med lokale og regionale myndigheder sikrer en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante eller repræsentative organisationer i  programmeringen og gennemførelsen ESF+ fra opstilling af prioriteter for operationelle programmer til gennemførelse, overvågning og evaluering af resultater og virkninger i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde, der er fastlagt ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014  (1a) . Med henblik på at sikre ikkeforskelsbehandling og lige muligheder bør ligestillingsorganer og nationale menneskerettighedsinstitutioner også inddrages i alle faser.

(26a)

God forvaltning og partnerskab mellem forvaltningsmyndigheder og partnere kræver effektiv og produktiv brug af kapacitetsopbygning for interessenter, som medlemsstaterne bør tildele en passende del af deres ESF+-ressourcer til. Eftersom investeringer i institutionel kapacitet og i effektiv offentlig forvaltning og effektive offentlige tjenester på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på reformer, bedre regulering og god forvaltning ikke længere indgår som et operationelt mål for ESF+ under delt forvaltning, men er blevet medtaget i støtteprogrammet for strukturprogrammer, er det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer effektiv samordning mellem de to instrumenter.

(27)

Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation, for at politikkerne bedre kan reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger. Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget.

(27)

Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation og social økonomi, herunder på lokalt plan , for at politikkerne bedre kan reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger. Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget.

(27a)

Med henblik på fuldt ud at indfri det potentiale, som er knyttet til tværsektorielt samarbejde, og forbedre synergierne og samhørigheden med andre politikområder og nå de generelle mål bør ESF+ støtte innovative foranstaltninger, der anvender sport, fysisk aktivitet og kultur til at fremme social inklusion, bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, navnlig for ugunstigt stillede grupper, forbedre social inklusion af marginaliserede grupper og fremme sundhed og sygdomsforebyggelse.

(28)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre , at ESF+ fremmer lige muligheder for alle , uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF og fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Ved forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsættes det , at reglerne om udgifters støtteberettigelse afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.

(28)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. Der bør tages hensyn til kønsaspektet i alle programmer, der gennemføres, gennem deres udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. Desuden bør ESF+ navnlig overholde artikel 21 i chartret, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt. Desuden bør enhver forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika eller kønsidentitet og på grund af nationalitet forbydes. Medlemsstaterne og Kommissionen bør også sikre, at ESF+ fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med hensyn til bl.a. uddannelse, arbejde, beskæftigelse og universel tilgængelighed . Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere og tværgående former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsætter , at reglerne om udgifters støtteberettigelse skal være i overensstemmelse med chartret og afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.

(28a)

Anvendelsen af regionale indikatorer bør overvejes for at gøre det muligt at tage bedre højde for subregionale forskelle.

(28b)

ESF+ bør støtte sprogstudier for at fremme fælles forståelse og opbygge et inklusivt samfund, bl.a. ved at medlemsstaterne i højere grad anvender »værktøjskassen til sproglig støtte til flygtninge«, som er udviklet af Europarådet .

(29)

Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data er tilgængelige i registre, tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre.

(29)

Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data , om muligt opdelt efter køn, er tilgængelige i registre, tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre under respekt for beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679  (1a) . Det er tilrådeligt at tilskynde til fortsat elektronisk overførsel af data, da det bidrager til at reducere den administrative byrde.

(31)

Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt at forfølge idéer, der er gennemførlige, i større skala eller i andre sammenhænge med finansiel støtte fra ESF+ og andre kilder.

(31)

Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt, og det bør tilskyndes, at ideer afprøves på lokalt plan, og at de idéer, der er gennemførlige, forfølges i større skala eller - hvor det er relevant — overføres til andre sammenhænge i forskellige regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ eller kombineret med andre kilder.

(32)

ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre , at medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen . Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet.

(32)

ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter . Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør , med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet. ESF+ omfatter grænseoverskridende partnerskaber mellem regionale offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter og deres aktiviteter for at fremme mobilitet samt gennemsigtighed og integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder gennem information, rådgivning og arbejdsformidling. De spiller i mange grænseregioner en vigtig rolle i udviklingen af et ægte europæisk arbejdsmarked.

(33)

Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og sociale virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering for sociale virksomheder og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer , der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale investeringer og færdighedspolitik.

(33)

Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og socialøkonomiske virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering og støttetjenester for socialøkonomiske virksomheder , herunder inden for den kulturelle og kreative sektor, og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig arbejdsløse, kvinder og ugunstigt stillede grupper , der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale investeringer og færdighedspolitik.

(33a)

Kommissionen bør lancere et »europæisk socialøkonomisk mærke« for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, der bør være baseret på klare kriterier og have til formål at fremhæve de særlige kendetegn ved disse foretagender og deres sociale virkninger, øge deres synlighed, lette adgangen til finansiering og det indre marked for de virksomheder, der ønsker at udvide aktivitetsområdet nationalt eller til andre medlemsstater, samtidig med at forskellige retlige former i sektoren og medlemsstaterne respekteres.

(34)

Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling. Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer, i det omfang, det er relevant, involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.

(34)

Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling. Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer i det omfang, det er relevant , og så længe de ikke har en politisk eller social dagsorden, der er i modstrid med Unionens idealer , involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.

(34a)

Tværnationalt samarbejde har betydelig merværdi og bør derfor støttes af alle medlemsstaterne undtagen i behørigt begrundede tilfælde under hensyn til proportionalitetsprincippet. Det er også nødvendigt at styrke Kommissionens rolle i forbindelse med at lette erfaringsudveksling og koordinere gennemførelsen af relevante initiativer.

(35a)

Kommissionen bør øge medlemsstaternes og underrepræsenterede organisationers deltagelse i ESF+ ved at begrænse hindringerne for deltagelse til et minimum, herunder den administrative byrde, der er forbundet med at ansøge om og modtage finansiering.

(35b)

Et af Unionens hovedmål er at styrke sundhedssystemerne ved at yde støtte til digital omstilling i sundhedssvæsenet og inden for patientbehandling gennem udvikling af et bæredygtigt sundhedsinformationssystem samt ved at yde støtte til nationale reformprocesser, der sikrer mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer.

(36)

At holde mennesker sunde og aktive længere og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed, uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3: »Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper« (17).

(36)

En vedvarende indsats er påkrævet for at opfylde de krav, der er anført i artikel 168 i TEUF. At holde alle mennesker sunde og aktive uden forskelsbehandling og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed, uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Støtte til og anerkendelse af innovation, herunder social innovation, som har indvirkning på sundheden, bidrager til at løfte udfordringen med bæredygtighed i sundhedssektoren i forbindelse med håndtering af de udfordringer, der er forbundet med den demografiske udvikling. Desuden er foranstaltninger til begrænsning af uligheder på sundhedsområdet af stor betydning for opnåelsen af »inklusiv vækst«. Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3: »Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper« (17).

(36a)

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO's definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. For at kunne forbedre befolkningens sundhed i Unionen er det vigtigt ikke kun at fokusere på fysisk sundhed og social velfærd. Ifølge WHO er mentale sundhedsproblemer årsag til næsten 40 % af antallet af år levet med funktionsnedsættelse. Mentale sundhedsproblemer er ligeledes omfattende, langvarige og en kilde til forskelsbehandling, og de bidrager i betydelig grad til uligheder på sundhedsområdet. Endvidere påvirker den økonomiske krise faktorer, der er bestemmende for mental sundhed, da de beskyttende faktorer svækkes, og risikofaktorerne øges.

(37)

Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i  EU's sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til at sikre universel adgang til sundhedspleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af bedste praksis i større skala.

(37)

Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i  Unionens sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til at sikre universel adgang til personfokuseret sundhedspleje og relateret pleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af bedste praksis i større skala. Dette omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som led i den primære sundhedspleje.

(37a)

De tidligere programmer for Unionens indsats inden for folkesundhed (2003-2008) og inden for sundhed (2008-2013 og 2014-2020), som blev vedtaget ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF  (1a) og nr. 1350/2007/EF  (1br) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014  (1c) (»de tidligere sundhedsprogrammer«), er blevet vurderet positivt, idet de har ført til en betydelig udvikling og forbedring på adskillige områder. Sundhedsdelen af ESF+ bør bygge på resultaterne af de tidligere sundhedsprogrammer.

(37b)

ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bør være et redskab til at fremme foranstaltninger på områder, hvor der er en EU-merværdi, der kan påvises ud fra følgende: udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og mellem regionerne, støtte til netværk for vidensdeling eller gensidig læring, støtte til uddannelse af fagfolk i sundhedssektoren, håndtering af grænseoverskridende trusler for at mindske de hermed forbundne risici og afbøde deres konsekvenser, håndtering af visse problemstillinger vedrørende det indre marked, hvor Unionen har vidtgående legitimitet til at sikre løsninger af høj kvalitet i medlemsstaterne, frigørelse af innovationspotentialet inden for sundhed, foranstaltninger, der kan føre til indførelse af et benchmarkingsystem, således at der gives mulighed for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag på EU-plan, forbedring af effektiviteten ved at undgå spild af ressourcer som følge af overlapninger samt optimeret anvendelse af de finansielle ressourcer.

(38)

Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til sygdomsforebyggelse gennem hele livet for EU-borgerne og til fremme af sundhed ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning og passiv rygning, alkoholmisbrug, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede helbredsskader, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet og skabe gunstige miljøer for en sund livsstil for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de relevante strategier. Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed udbredes effektive forebyggelsesmodeller , innovative teknologier og nye forretningsmodeller og -løsninger for at bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for europæiske borgere .

(38)

Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til sygdomsforebyggelse , tidlig diagnosticering gennem hele livet for befolkningen i Unionen, og til fremme af sundhed ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning , rygning og passiv rygning, alkoholmisbrug, miljørelaterede risikofaktorer, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede helbredsskader, fedme og usunde kostvaner , der også hænger sammen med fattigdom og fysisk inaktivitet, og skabe gunstige miljøer for en sund livsstil , større bevidsthed om risikofaktorer i offentligheden, veltilrettelagte tiltag på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse byrderne og virkningerne af infektioner og smitsomme sygdomme, der kan forebygges, herunder gennem vaccinationer, for sundheden generelt gennem hele livet for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de relevante strategier. I den forbindelse bør der rettes en særlig opmærksomhed mod sundhedsuddannelse, da dette hjælper mennesker og samfund med at forbedre deres sundhed, øge deres viden og påvirke deres holdninger. De aktuelle udfordringer på sundhedsområdet kan kun håndteres effektivt gennem samarbejde på EU-plan og løbende EU-tiltag på sundhedsområdet. ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bør støtte gennemførelsen af den relevante EU-lovgivning, og der bør udbredes effektive forebyggelses- og bevidstgørelsesmodeller, der når ud til alle , innovative teknologier og nye forretningsmodeller og -løsninger for at bidrage til innovative , tilgængelige , effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for befolkningen i Unionen, både i byområder og landdistrikter .

(38a)

For at gennemføre foranstaltningerne under indsatsområdet sundhed bør Kommissionen støtte oprettelsen af en styringskomité for sundhed. Derudover bør Kommissionen foreslå måder og metoder til at bringe de sundhedsrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med processen i forbindelse med det europæiske semester, som nu har beføjelser til at anbefale reformer af sundhedssystemer (og faktisk også andre sociale sundhedsdeterminanter) i retning mod bedre adgang til og bæredygtighed af sundheds- og socialsikringsbestemmelser i medlemsstaterne.

(39)

Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og effektiv forebyggelse har et væld af grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som for eksempel overførbare sygdomme og andre biologiske, kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og indsatskapacitet.

(39)

Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og effektiv forebyggelse indebærer et væld af tværfaglige foranstaltninger og grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som for eksempel pludselige og kumulerede miljøemissioner og -forurening, overførbare sygdomme og andre biologiske, kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og indsatskapacitet.

(39a)

Løbende investeringer i innovative lokalt baserede tilgange til håndtering af grænseoverskridende sygdomme, såsom hiv/aids-, tuberkulose- og viral hepatitis-epidemierne, er afgørende, eftersom sygdommenes sociale dimension er en væsentlig faktor, som påvirker muligheden for at håndtere dem som epidemier i Unionen og nabolandene. Et mere ambitiøst politisk lederskab og passende tekniske og økonomiske midler til at sikre en holdbar regional reaktion i kampen mod hiv/aids, tuberkulose og hepatitis i Europa vil bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling inden for disse sygdomme.

(40)

Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til rådighed.

(40)

Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til rådighed , idet brugen heraf dog begrænses for at bekæmpe antimikrobiel resistens .

(42)

I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed. Disse myndigheder, der er udpeget af myndighederne selv, bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.

(42)

I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed med aktiv støtte fra civilsamfundet . Disse myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne selv , og desuden civilsamfundsorganisationer i relevant omfang , bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.

(42a)

Kommissionen bør, for at skabe bedre resultater af programmet med hensyn til at overvåge ineffektivitet og utilstrækkeligheder, gennemføre og bruge program- og foranstaltningsspecifikke overvågningsindikatorer for at sikre, at programmets målsætninger opfyldes.

(42b)

ESF+- programmet bør modarbejde de eksisterende hindringer for civilsamfundets deltagelse, for eksempel ved at forenkle ansøgningsprocedurerne, lempe de finansielle kriterier ved i visse tilfælde at give afkald på medfinansieringsandelen, men også ved at opbygge patienters, deres organisationers og andre interessenters kapacitet gennem uddannelse. Programmet skal også sigte mod at sikre velfungerende civilsamfundsnetværk og -organisationer på EU-plan, som bidrager til at nå programmets målsætninger, herunder organisationer på EU-plan.

(42c)

Gennemførelsen af indsatsområdet sundhed under ESF+ bør være således, at medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet respekteres. De kompetente myndigheder på subnationalt niveau bør inddrages for at sikre en effektiv og varig virkning af Unionens sundhedspolitik ved integration heraf med socialpolitikkerne i praksis, idet de traktatmæssige forpligtelser og medlemsstaternes rolle som den primære samarbejdspartner i Unionens beslutningsproces respekteres.

(44)

EU's sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for beskyttelsen af sundheden i  EU . Forordningen skal — ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf — holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med samfundsmæssige ændringer på dette område, samtidig med at målsætningerne på sundhedsområdet opfyldes. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det nødvendige evidensgrundlag for gennemførelsen af lovgivning af en sådan videnskabelig karakter .

(44)

Unionens sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for beskyttelsen af sundheden i  Unionen . Derudover har mange andre EU-retsakter væsentlig indvirkning på sundheden, f.eks. lovgivningen om fødevarer og mærkning af fødevarer, luftforurening, hormonforstyrrende stoffer og pesticider. I visse tilfælde er der ikke en klar forståelse af de kumulerede virkninger af miljømæssige risikofaktorer, hvilket potentielt kan give anledning til uacceptable trusler mod borgernes sundhed .

(44a)

Lovgivning, som har indvirkning på sundheden, bør ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med de samfundsmæssige ændringer på dette område og samtidig bygge på forsigtighedsprincippet som fastsat i traktaterne. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det evidensgrundlag, der er nødvendigt for gennemførelsen af lovgivning af en så videnskabelig art, for at sikre, at der er mulighed for uafhængig kontrol, og derned genskabe offentlighedens tillid til EU-processerne, og fordi formidlingen af denne dokumentation i sagens natur er i offentlighedens interesse, bør der sikres det højest mulige niveau af gennemsigtighed.

(44b)

Udfordringerne på sundhedsområdet kan ikke tackles af sundhedssektoren alene, eftersom sundhed er betinget af mange forskellige faktorer uden for dette område. Derfor er sundhed i alle politikker, som det fremgår af Maastricht- og Amsterdamtraktaten, afgørende for Unionens evne til at håndtere fremtidige udfordringer. Det at gøre andre sektorer bevidste om de sundhedsmæssige konsekvenser af deres afgørelser og sikre, at sundhed inddrages i deres politikker, er dog en af de største udfordringer for den europæiske sundhedssektor på nuværende tidspunkt. Det kan konstateres, at der er gjort store fremskridt på sundhedsområdet i form af politikker inden for områder som uddannelse, trafik, ernæring, landbrug, beskæftigelse og planlægning. Et eksempel herpå er hjertesundhed, hvor der er opnået betydelige forbedringer ved hjælp af ændringer i politikker og lovgivning vedrørende fødevarekvalitet, øget fysisk aktivitet og nedsat rygning.

(46)

For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(46)

For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027 . Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(47)

I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (19) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt »OLT'er«), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under.

(47)

I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (19)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt »OLT'er«), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under. Programmet vil skulle tage hensyn til de særlige begrænsninger, som personer og enheder i disse territorier lever med, for at sikre dem effektiv adgang til ovennævnte indsatsområder.

(48)

Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(48)

Under forudsætning af overholdelse af alle de relevante regler og forskrifter kan tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(50a)

Det er vigtigt at sikre en forsvarlig og retfærdig økonomisk forvaltning af fonden for at sikre, at den anvendes så klart, effektivt og brugervenligt som muligt, samtidig med at retssikkerheden og adgangen til den for alle deltagere sikres. Da ESF+-aktiviteter udføres under delt forvaltning, bør medlemsstaterne ikke tilføje yderligere regler eller ændre reglerne, som de er, da det ville komplicere anvendelsen af midlerne for modtageren og føre til en forsinkelse i betalingen af fakturaer.

(51)

Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(51)

Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten og retfærdigheden af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse og pleje , fremme social inklusion , lige muligheder og sundhed og udrydde fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

1)

»ledsageforanstaltninger«: aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse, f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget

1)

»ledsageforanstaltninger«: aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse og udrydde fattigdom , f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester og psykologisk støtte, ydelse af relevante oplysninger om offentlige tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget

2)

»associeret land«: et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s indsatsområde sundhed, jf. artikel 30

2)

»associeret land«: et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s indsatsområde sundhed, jf. artikel 30

3)

»elementær materiel bistand«: varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler og skolematerialer

3)

»elementær materiel bistand«: varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler , herunder kvinders hygiejneprodukter, og skolematerialer

4)

»blandingsoperation«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

4)

»blandingsoperation«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

5)

»fælles umiddelbare resultatindikatorer«: fælles resultatindikatorer, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen (udtrædelsesdato)

5)

»fælles umiddelbare resultatindikatorer«: fælles resultatindikatorer, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen (udtrædelsesdato)

6)

»fælles langsigtede resultatindikatorer«: fælles resultatindikatorer, der måler virkninger, seks måneder efter at en deltager har forladt operationen

6)

»fælles langsigtede resultatindikatorer«: fælles resultatindikatorer, der måler virkninger, seks og tolv måneder efter at en deltager har forladt operationen

7)

»omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand«: de faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand

7)

»omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand«: de faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand

7a)

»grænseoverskridende partnerskaber« for så vidt angår indsatsområdet beskæftigelse og social innovation: permanente strukturer for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, civilsamfundet eller arbejdsmarkedets parter i mindst to medlemsstater

8)

»slutmodtager«: den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi)

8)

»slutmodtager«: den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi)

9)

»sundhedskrise«: enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under usikre forhold

9)

»sundhedskrise«: enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under usikre forhold

10)

»retlig enhed« en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter

10)

»retlig enhed« en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter

11)

»mikrofinansiering«: bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter

11)

»mikrofinansiering«: bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter

12)

»mikrovirksomhed«: en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000  EUR

12)

»mikrovirksomhed«: en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000  EUR

13)

»de socialt dårligst stillede personer«: fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder

13)

»de socialt dårligst stillede personer«: fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, herunder børn og hjemløse, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder

14)

»referenceværdi«: en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner

14)

»referenceværdi«: en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner

15)

»social virksomhed«: et foretagende , uanset dets juridiske status, eller en fysisk person, som

15)

»social virksomhed«: en socioøkonomisk virksomhed , uanset dets juridiske status, eller en fysisk person, som

15a)

»socioøkonomisk virksomhed«: forskellige typer af virksomheder og enheder, der er omfattet af den sociale økonomi, såsom andelsselskaber, gensidige selskaber, foreninger, fonde, sociale virksomheder og andre former for virksomheder, der er reguleret af lovgivningen i de enkelte medlemsstater, og som baserer sig på de individuelle og sociale målsætningers forrang over kapitalen samt på demokratisk styring og solidaritet, og som geninvester størstedelen af deres overskud

16)

»sociale innovationer«: aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne

16)

»sociale innovationer«: aktiviteter, herunder kollektive aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser , praksisser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser , herunder mellem offentlige organisationer, organisationer i den tredje sektor såsom frivillige organisationer og lokalsamfundsorganisationer samt socialøkonomiske virksomheder, og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne

17)

»sociale eksperimenter«: politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre sammenhænge eller i større skala

17)

»sociale eksperimenter«: politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre , herunder geografiske og sektorielle, sammenhænge eller i større skala

18)

»nøglekompetencer«: den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab Nøglekompetencerne er: læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, personlige kompetencer, sociale kompetencer og læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt kulturel bevidsthed og udtryksevne

18)

»nøglekompetencer«: den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. Nøglekompetencerne er: læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi , kunst og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, mediekendskab, personlige kompetencer, sociale kompetencer og læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt (inter)kulturel bevidsthed og udtryksevne og kritisk tænkning

19)

»tredjeland«: et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

19)

»tredjeland«: et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union

19a)

»ugunstigt stillede grupper«: målgrupper med et højt niveau af mennesker, der oplever eller er i risiko for fattigdom, forskelsbehandling eller social udstødelse, herunder blandt andre etniske minoriteter såsom romaer, tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, ældre, børn, enlige forældre, personer med handicap eller personer med kroniske sygdomme

19b)

»livslang læring«: læring i enhver form (formel, ikke-formel og uformel læring), i alle faser af livet, herunder førskoleundervisning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget viden, øgede færdigheder og kompetencer samt muligheder for deltagelse i samfundet.

a)

under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt »ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«), og

a)

under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt »ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«), og

b)

under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt »indsatsområdet beskæftigelse og social innovation«) og for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i det følgende benævnt »indsatsområdet sundhed«).

b)

under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt »indsatsområdet beskæftigelse og social innovation«) og for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i det følgende benævnt »indsatsområdet sundhed«).

i)

at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive , og fremme selvstændig virksomhed og den sociale økonomi

i)

at forbedre adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet og aktiveringsforanstaltninger for alle jobsøgende, navnlig specifikke foranstaltninger for unge, især gennem gennemførelse af ungdomsgarantien, langtidsledige , ikke-erhvervsaktive personer og ugunstigt stillede grupper med fokus på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet , og fremme beskæftigelse, selvstændig virksomhed , iværksætteri og den sociale økonomi

ii)

at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet

ii)

at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet

iii)

at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning, et sund og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici , tilpasning af arbejdstagere , virksomheder og iværksættere til forandring samt aktiv og sund aldring

iii)

at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og karriereudvikling, fremme princippet om lige løn for lige arbejde , en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, med særligt fokus på enlige forældre, herunder adgang til økonomisk overkommelig, inklusiv børnepasning af høj kvalitet , førskoleundervisning, ældrepleje og andre plejeydelser og støtte samt et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, hvor der satses på at eliminere sundheds- og sygdomsrisici , gøre arbejdstagere, faglig nyorientering , virksomheder og iværksættere omstillingsparate, og fremme aktiv og sund aldring

iv)

at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder

iv)

at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder iværksætteri og digitale færdigheder , og anerkende ikke-formel og uformel læring for at fremme e-integration og fremme overgangen fra uddannelse til arbejde med henblik på at afspejle sociale og økonomiske behov

v)

at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder at lette læringsmobiliteten for alle

v)

at fremme lige adgang til og færdiggørelse af prisoverkommelig, inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper og plejere  — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, afhjælpe problemet med tidligt skolefrafald, fremme indførelsen af dobbelte uddannelsessystemer, lærlingeuddannelser, læringsmobilitet for alle og tilgængeligheden for personer med handicap

vi)

at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til digitale færdigheder, at foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet

vi)

at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til iværksættermæssige og digitale færdigheder, at foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet og fuld deltagelse i samfundet

vii)

at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden

vii)

at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder , ikke-forskelsbehandling og aktiv deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden , særligt for ugunstigt stillede befolkningsgrupper

viii)

at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere og marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer

viii)

at fremme langsigtet socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere , herunder migranter

viiia)

at bekæmpe forskelsbehandling af og fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer

ix)

at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, at modernisere sociale beskyttelsessystemer , herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, at forbedre tilgængeligheden, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester

ix)

at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, tilgængelige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, herunder tjenester for adgang til boliger og personfokuserede sundhedstjenester og relaterede plejetjenester, at modernisere socialsikringsinstitutioner, offentlige arbejdsformidlinger , social beskyttelse og sociale inklusionssystemer, herunder fremme af adgangen til lige social beskyttelse, med særligt fokus på børn og ugunstigt stillede grupper og de socialt dårligst stillede, at forbedre tilgængeligheden , herunder for personer med handicap , effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester

ixa)

at øge tilgængeligheden for personer med handicap for at fremme deres integration på arbejdsmarkedet og i uddannelse og erhvervsuddannelse

x)

at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn

x)

at fremme social integration af mennesker, der oplever eller er truet af fattigdom og/eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn

xi)

at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger.

xi)

at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger , med henblik på at sikre deres sociale inklusion, med særlig vægt på børn i sårbare situationer .

1.

et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

1.

et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre , centre på sundhedsområdet og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder under hensyntagen til de love og rammer i den sociale økonomi, der er fastlagt i medlemsstaterne

2.

et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energi- og bioøkonomiområdet .

2.

et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, oplysning af befolkningen om bæredygtig udvikling og livsstil, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energiområdet, i den cirkulære økonomi og i bioøkonomien .

a)

761 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

a)

675 000 000  EUR i 2018-priser ( 761 000 000   EUR i løbende priser) til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

b)

413 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.

b)

420 000 000  EUR i 2018-priser (473 000 000  EUR i løbende priser eller 0,36  % af MFF 2021-2027) til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.

a)

erhvervelse af jord og fast ejendom samt etablering af infrastruktur og

a)

erhvervelse af jord og fast ejendom samt køb af infrastruktur og

b)

erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.

b)

erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er absolut nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.

a)

omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne

a)

omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne

b)

hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt

b)

hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt

c)

omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013

c)

omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013

d)

omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed

d)

omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed

e)

omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger.

e)

omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5,5  % af de i litra a) omhandlede omkostninger.

a)

renter af gæld

a)

renter af gæld

b)

etablering af infrastruktur

b)

erhvervelse af infrastruktur

c)

omkostninger til genbrugsvarer.

c)

omkostninger til genbrugsvarer af nedsat kvalitet .

a)

at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede lande

a)

at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede lande

b)

at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i at træffe passende politiske foranstaltninger

b)

at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i at træffe passende politiske foranstaltninger

c)

at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de interesserede parters kapacitet til at gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske interventioner

c)

at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de interesserede parters kapacitet til at forberede, udforme og gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske interventioner med særligt fokus på at fremme opskalering af lokale projekter udviklet af byer, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og socioøkonomiske aktører inden for modtagelse og social inklusion og integration af tredjelandsstatsborgere.

d)

at stille specifikke støttetjenester til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. sårbare mennesker )

d)

at udvikle specifikke støttetjenester og stille dem til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. mennesker, der befinder sig i sårbare situationer )

da)

at støtte grænseoverskridende partnerskaber mellem offentlige arbejdsformidlinger, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter for at fremme et grænseoverskridende arbejdsmarked og grænseoverskridende mobilitet med passende vilkår

db)

at støtte leveringen af Eures-tjenester med henblik på rekruttering og placering af arbejdstagere i kvalitetspræget og holdbar beskæftigelse gennem godkendelse af jobopslag og ansøgninger, bl.a. gennem grænseoverskridende partnerskaber

dc)

at lette arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet med passende sociale vilkår og øge beskæftigelsesmulighederne gennem udvikling af kvalitetsprægede og rummelige arbejdsmarkeder i Unionen, der er åbne og tilgængelige for alle, og samtidig respektere arbejdstagernes rettigheder i hele Unionen

e)

at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der beskæftiger sårbare mennesker

e)

at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering – herunder tilgængeligheden af og adgangen til mikrofinansiering – til mikrovirksomheder og virksomheder i den sociale økonomi samt sårbare personer i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der beskæftiger mennesker i sårbare situationer, herunder ugunstigt stillede grupper

f)

at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge disse interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, sociale sikringsinstitutioner , mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder og den sociale økonomi

f)

at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge de involverede interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, socialsikringsinstitutioner, civilsamfundet , mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for socialøkonomiske virksomheder og den sociale økonomi

g)

at støtte udviklingen af sociale virksomheder og opkomsten af et socialt investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked lettes

g)

at støtte udviklingen af virksomheder inden for den sociale økonomi og opkomsten af et socialt investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked lettes

h)

at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

h)

at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, førskoleundervisning og børnepasning, ældrepleje, tilgængelighedskrav og omstilling fra institutionelle til familie- og lokalsamfundsbaserede omsorgsydelser, herunder tilgængelighedskrav for personer med handicap, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

i)

at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på områderne beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, i Europa

i)

at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på områderne fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, i Europa

j)

at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder.

j)

at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder.

a)

analytiske aktiviteter, herunder i  forhold til tredjelande, navnlig:

a)

analytiske aktiviteter, herunder i  forbindelse med tredjelande, navnlig:

b)

gennemførelse af politikker, navnlig:

b)

gennemførelse af politikker, navnlig:

c)

kapacitetsopbygning, navnlig:

c)

kapacitetsopbygning, navnlig:

d)

kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:

d)

kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig: