Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

(COM(2019) 125 final — 2019/0070 (COD))

(2019/C 282/08)

Ordfører: Panagiotis GKOFAS

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.3.2019 Rådet, 27.3.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	23.5.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.6.2019
Plenarforsamling nr.	544
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	171/1/4

1.   Baggrund

1.1.

Den 13. marts 2019 godkendtes en ny EU-civilbeskyttelsesmekanisme med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU. EU-civilbeskyttelsesmekanismen udgør en ramme for samarbejde og bistand i tilfælde af større katastrofer i og uden for EU. EU-civilbeskyttelsesmekanismen er blevet aktiveret mere end 300 gange siden 2001. Alle EU-medlemsstater, to EØS-lande (Island og Norge), Montenegro, Serbien, FYROM og Tyrkiet samt De Forenede Nationer (Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030) og relevante internationale organisationer er parter i civilbeskyttelsesordningen. Ifølge retsakten skal der oprettes en supplerende pulje af ressourcer, rescEU, som skal sikre bistand i situationer, hvor de samlede eksisterende kapaciteter er utilstrækkelige. RescEU kommer navnlig til at råde over midler til at bekæmpe skovbrande fra luften og ressourcer til at reagere på medicinske nødsituationer og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. Vidensnetværket om civilbeskyttelse møntet på uddannelse og vidensdeling vil også være en strategisk faktor i forbindelse med beredskab og forebyggelse.

1.2.

Denne ændring skulle forbedre forebyggelsen af risici ved at forpligte medlemsstaterne til at videreudvikle vurderingen af deres risikostyringskapacitet og deres risikostyringsplanlægning, navnlig i tilfælde hvor medlemsstaterne rammes samtidig af samme type katastrofer, hvad enten de er menneskeskabte eller ej eller skyldes uventede klimaændringer eller uforudsigelige, kraftige jordskælv med en høj grad af gentagelse med tab af menneskeliv og massive ødelæggelser af økosystemer, civile og offentlige infrastrukturer, økonomiske aktiviteter og små virksomheder til følge (1).

2.   Konklusioner

2.1.

EØSU bifalder dette forslag om at revidere og styrke den nuværende ramme for EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

2.2.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og med henblik på oprettelsen og tilrettelæggelsen af vidensnetværket vedrørende civilbeskyttelse kan EØSU i specifikke rådgivende grupper bidrage til den periodiske revision af retningslinjerne for risikokortlægning. Udvalget kan også bidrage gennem passende interinstitutionelle initiativer (f.eks. »Det årlige civilsamfundsforum for risikovurdering, afhjælpning, forebyggelse og beredskab«) i partnerskab med anerkendte, repræsentative sociale og økonomiske partnere samt regionale grænseoverskridende netværk for modstandsdygtige byer.

2.3.

EØSU anmoder Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om at undersøge mulighederne for og planlægge oprettelsen af et europæisk uddannelses- og videnscenter forbundet med eksisterende nationale og subnationale strukturer omfattende ekspertisecentre, specialiserede, uafhængige forskningsnetværk og andre eksperter, der kan foretage øjeblikkelige analyser af indsatsen i tilfælde af usædvanlige katastrofer. Dette uddannelses- og videnscenter kunne blive et løbende ajourført, konkret og tilgængeligt værktøj for erhvervelse af grundlæggende kompetencer i effektiv risikoreduktion for unge fagfolk og også for erfarne frivillige med henblik på uddannelse i katastrofeberedskab for lokale modstandsdygtige samfund og kunne, hvor det er muligt, udvides til at omfatte tredjelande, navnlig nabolande, sårbare grupper i isolerede områder, aktører inden for mobilitet og turisme, medier osv.

2.4.

EØSU finder det nødvendigt med en passende indarbejdelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismens nye mål og nye tilgang i de eksisterende struktur- og investeringspolitikker. Det er vigtigt at sikre en passende territorial og lokalstyret dimension (navnlig i fjerntliggende områder, øsamfund, bjergområder og landdistrikter). De skader, der forårsages af en katastrofe, begrænses hurtigst og mest effektivt gennem handling fra lokalsamfundets side.

---

(1)  Vi henviser til den workshop, der blev afholdt i Napoli den 10. februar 2018 via et partnerskab mellem EØSU og Kommissionen (GD ECHO) i samarbejde med EFS og repræsentanter for Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder (UEAPME), RU, civilsamfundsorganisationer (WWF, CIME), nationale SMV-organisationer (GSEVEE, CMA Corse, CNA), fagforeninger, specialiserede EU- og nationale universitetsfolk, forsknings- og uddannelsesnetværk (Sapienza-universitetet, Federico II-universitetet, instituttet for vulkanologi i Napoli (INGV), SMEs Academy Avignon, Anodos Centre), EU's netværk for modstandsdygtige byer og regioner (Athen, Napoli og Thessaloniki), medier og fagpressen.