Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Investeringsplanen for Europa: Status og næste skridt

(COM(2018) 771 final)

(2019/C 282/04)

Ordfører: Petr ZAHRADNÍK

Medordfører: Javier DOZ ORRIT

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 18.2.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	4.6.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.6.2019
Plenarforsamling nr.	544
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	180/0/8

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Generelt set glæder EØSU sig over investeringsplanen for Europa i kraft af planens bidrag til at fremme investeringer i EU og en mere effektiv udnyttelse af de begrænsede finansielle ressourcer til strategiske paneuropæiske investeringer som en ny form for økonomisk omfordeling i EU. EØSU anbefaler, at der som et af kriterierne for en langsigtet og bæredygtig investeringspolitik fastsættes et investeringsmål i EU. Investeringsmålet kunne være en del af den almindelige europæiske semesterproces og kunne blive evalueret hvert år.

1.2.

Formålet med investeringsplanen for Europa og mere generelt investeringer, som det offentlige giver incitamenter til, bør være at støtte EU’s strategiske mål, herunder: a) fremme af opadgående bæredygtig økonomisk og social konvergens mellem medlemsstaterne, b) bæredygtige investeringer i overensstemmelse med FN’s mål for bæredygtig udvikling, c) fremme af en fair, grøn og digital omstilling, d) styrkelse af de europæiske økonomiers økonomiske modstandskraft, e) udvikling af strategiske infrastrukturer, f) fremme af produktivitet, forskning, udvikling, innovation, uddannelse og efteruddannelse, g) styrkelse af sociale investeringer og h) understøttelse af den europæiske økonomis konkurrenceevne i en global sammenhæng. EØSU mener, at det vil være nødvendigt med yderligere vejledning for at nå disse mål set fra en geografisk og en sektormæssig synsvinkel.

1.3.

Med en hurtig fastlæggelse af et ensartet klassificeringssystem og indikatorer til at måle bæredygtighedspræstationerne, baseret på FN’s mål for bæredygtig udvikling og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017, ville man kunne hjælpe investorerne med at kanalisere deres investeringer hen imod bæredygtige aktiviteter (1).

1.4.

EØSU er overbevist om, at innovative finansielle instrumenter besidder et enormt potentiale med hensyn til at tilgodese de områder, der er omfattet af det foreslåede InvestEU-program. Udvalget tror på synergier mellem InvestEU-programmet og de fremtidige centralt forvaltede programmer (f.eks. Connecting Europe-faciliteten og Horisont Europa) og foretrækker, at der anvendes et udbyttebaseret instrument. For at opnå dette er der behov for en forenkling af lovgivningen, når flere programmer eller projekter skal kombineres.

1.5.

En af InvestEU programmets vigtigste merværdier er støtten til store europæiske projekter (SESAR, ERTMS, EU’s intelligente net), som giver et løft til private midler, men som også kræver, at Kommissionen etablerer den fornødne lovgivningsmæssige og finansielle ramme for at kunne realiseres. Kommissionen bør gøre en indsats for at få medlemsstaterne til at slutte op om disse store projekter.

1.6.

EØSU mener, at EU på nuværende tidspunkt bør være indstillet på at løbe større risici for i højere grad at fremme arbejdspladser og levestandarder. Udvalget anbefaler derfor, at en større andel af midlerne under FFR allokeres til dette instruments formål.

1.7.

EØSU støtter i høj grad Kommissionens indsats for at afdække de primære hindringer for mere intensive investeringsaktiviteter med hensyn til forholdene på det indre marked, integrering af infrastruktur, uddannelse og kvalifikationskrav samt tilpasningen af reglerne for statsstøtte.

1.8.

Ikke desto mindre mener udvalget, at der, for at afhjælpe EU’s investeringsunderskud, som udgør en af de mest alvorlige trusler mod Europas fremtidige økonomi, er behov for en større finansiel indsats fra EU’s, medlemsstaternes og den private sektors side. Udvalget opfordrer derfor EU’s myndigheder til at styrke InvestEU’s finansielle kapacitet i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

1.9.

På den anden side mener udvalget, at det er nødvendigt at gøre mere og tilvejebringe en bedre sammenhæng mellem EFSI (henholdsvis InvestEU-programmet) og EU’s og medlemsstaternes øvrige investeringsprogrammer, fremme de fornødne synergier, undgå dobbeltarbejde og overlapninger mellem dem samt styre investeringerne på en sådan måde, at man kan opfylde mere præcise målsætninger.

1.10.

EØSU foreslår, at man udvider InvestEU-programmets anvendelsesområde, så man kan give de europæiske virksomheder de garantier, der er nødvendige for, at de kan investere uden for EU, og fremme EU’s handel.

1.11.

EØSU anbefaler kraftigt, at Kommissionen intensiverer sin indsats for at øge kendskabet blandt europæiske virksomheder og borgere til de fordele, som investeringsplanen for Europa er forbundet med, navnlig med hensyn til SMV’er, for således at gøre dem opmærksomme på EU’s bidrag.

2. Generel baggrund for forslaget og hovedfakta

2.1.

Denne udtalelse tager udgangspunkt i og følger op på de konklusioner, der blev vedtaget i udtalelsen om InvestEU (2) og andre udtalelser om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027 samt om EU’s økonomiske og investeringsmæssige resultater (3). Som følge heraf vil de konklusioner, der udtrykkeligt fremgår af disse udtalelser, ikke blive gentaget i dette dokument, som implicit er enig i disse.

2.2.

Kommissionens meddelelse med titlen »Investeringsplanen for Europa: Status og næste skridt« er fuldt ud på linje med konklusionerne i den vedtagne udtalelse om InvestEU (4), navnlig følgende punkter:

—	investeringsaktivitet er den eneste store makroøkonomiske indikator, der ikke er nået op på niveauet fra før krisen i 2006-2007, og det er derfor fuldt ud berettiget og legitimt, at der tilskyndes til anvendelse af alle relevante instrumenter til støtte herfor;

—	oprettelsen af et finansielt instrument til støtte for investeringer, der er baseret på princippet om garantistillelse, udgør en væsentlig innovation inden for finansieringen af store investeringsprojekter, som er i offentlighedens interesse;

—

inddragelsen af privat kapital er i denne henseende særdeles gavnlig og ønskelig. Dårligt udformede offentlig-private partnerskaber kan dog ende med at koste mere, end hvis det offentlige system leverede de samme tjenester direkte. Offentlige investeringer i tilgængelige offentlige tjenester af høj kvalitet og til en overkommelig pris i EU skal prioriteres;

—	i tillæg til nationale investeringer bør der ligeledes ydes støtte til investeringer, som har en betragtelig grænseoverskridende dimension. Modellen kan også anvendes til at gennemføre EU’s udviklingsinvesteringer uden for EU;

—	gennemførelsen af strukturelle reformer på medlemsstatsniveau samt i EU som helhed kan øge investeringsaktiviteternes virkninger;

—	de gennemførte investeringer bør om fornødent respektere det indre markeds behov i alle dets dimensioner, finansmarkedernes funktionsmåde, transport- og energiinfrastrukturer samt de menneskelige ressourcers parathed til at tage disse udfordringer op.

2.3.

Kommissionens meddelelse er mere vidtrækkende end vanligt, da den omtaler behovet for at fjerne de hindringer, som hæmmer genskabelsen af stærkere investeringer og en mere effektiv anvendelse af de finansielle instrumenter til at støtte investeringer.

2.4.

Mens forslaget til forordning om InvestEU-programmet hovedsagelig omhandler det pågældende instruments tekniske parametre, fokuserer Kommissionens meddelelse særligt på det økonomiske, politiske og sociale grundlag samt en analyse og beskrivelse af de omstændigheder, under hvilke instrumentet skal anvendes. EØSU er enig i dette generelle synspunkt.

2.5.

Junckerkommissionens første større prioritet (ultimo 2014 til primo 2015) var at hjælpe med at fjerne eller reducere investeringsunderskuddet i EU efter krisen. Uden tilstrækkelige og profitable investeringer kan EU’s fremtidige velstand og evne til at konkurrere økonomisk på verdensplan ikke sikres. Dette er årsagen til, at investeringsplanen for Europa, som efter 2020 primært er kendetegnet ved InvestEU-programmet, blev vedtaget og gennemført. Planens kerne er et finansielt instrument, som er baseret på en budgetgaranti. EØSU mener, at dette instrument ikke blot er egnet til at sikre investeringer i EU, men også kan udgøre en meget effektiv platform for udvikling af og støtte til investeringsprojekter uden for EU (i relation til de nye målsætninger i EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 og i form af foranstaltninger udadtil, globalisering samt et større antal eksterne projekter).

2.6.

Investeringers rentabilitet og effektivitet afhænger af en sund økonomisk struktur. Strukturelle reformer betragtes derfor som en forudsætning for at sikre, at investeringerne får den forventede indvirkning. Væsentlige strukturelle mangler medfører en lang række hindringer — lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige, hindringer for en loyal konkurrence osv. Disse udgør alvorlige hindringer på både nationalt og grænseoverskridende niveau.

2.7.

EØSU værdsætter, at EU støtter et så åbent miljø som muligt for både investeringer og handel, under forudsætning af at arbejdstagerrettigheder og de sociale rettigheder samt beskyttelsen af miljøet respekteres. Udvalget er dog samtidig meget opmærksom på de stadigt større politiske og strategiske risici på verdensplan, som visse udenlandske investeringer kan være forbundet med. EØSU glæder sig over og støtter indførelsen af en beskyttende funktion i forbindelse med visse udenlandske investeringer, hvis formål ikke primært er af erhvervsmæssig eller økonomisk karakter, men drejer sig om politik og magt.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU anerkender fordelene ved investeringsplanen for Europa, navnlig følgende aspekter:

—

i forbindelse med krisen gik den private finansiering i stå, og de finansielle behov blev derfor ikke opfyldt. Investorerne begyndte at overveje de involverede risici meget mere omhyggeligt og gennemgribende. Investeringsplanen for Europa har vist sig at være en passende, sikker, praktisk og gennemtænkt platform for fremme af investeringer og sikring af privat finansiering;

—	investeringsplanen for Europa har bidraget positivt til den målrettede og systematiske overvågning af forekomster af markedssvigt eller negative investeringssituationer, og den har bidraget til at afpasse risikoopfattelser til behovet for at imødekomme dem på en markedskompatibel måde;

—

de i Kommissionens meddelelse omtalte eksempler på støttede projekter viser tydeligt, at privat kapital — i fraværet af en investeringsplan for Europa og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) — aldrig ville være rettet mod denne projekttype uden væsentlige garantier og passende risikodækning (medmindre det var filantropisk motiveret), og de offentlige ressourcer, der ville være til rådighed for denne type tiltag, ville i sagens natur være begrænsede;

—	investeringsplanen for Europa og EFSI stiller krav om, at projekternes direkte økonomiske afkast afprøves, og at de som følge heraf opfylder de pålagte minimumskvalitetsstandarder.

3.2.

Det samlede beløb for offentlige og private investeringer i EU udgjorde i 2018 20,5 % af EU’s BNP, hvilket stadig er mere end to procentpoint lavere end i 2007. Investeringskvotens langsomme genopretning siden 2013 har skyldtes både offentlige og private investeringer.

3.3.

Offentlige investeringer i EU-27 var i perioden 2014-2018 i gennemsnit på 2,86 % af BNP (2,68 % i euroområdet) sammenholdt med 3,4 % af BNP i perioden 2009-2013 (3,2 % i euroområdet) (5). Navnlig var den faste nettokapitaldannelse fra 2014 til 2017 generelt negativ, hvilket indikerer et fald i den offentlige kapitalmængde. Da dette strider mod de i investeringsplanen for Europa fastsatte mål på makroplan, opfordrer EØSU Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fremme de offentlige investeringer på medlemsstatsniveau. Disse foranstaltninger bør indgå i de landespecifikke henstillinger på lige fod med andre relevante redskaber under det europæiske semester.

3.4.

Størstedelen af investeringsunderskuddet skyldes private investeringer. I lyset heraf har investeringsplanens samlede omfang fra starten af været for lavt. EU har over en femårig periode planer om at mobilisere investeringer til en værdi af 500 mia. EUR, hvilket svarer til 100 mia. EUR eller omkring 0,6 % af EU’s BNP pr. år.

3.5.

EØSU er bevidst om omfanget af tilbagebetalingspligtige finansielle instrumenter, der har til formål at støtte investeringsaktiviteter i EU, og er ligeledes bevidst om deres endnu ikke udnyttede potentiale. De danner eksempelvis grundlag for en meget mere effektiv og belejlig anvendelse af tilgængelige midler. Modsat tilskud er der tale om tilbagebetalingspligtige midler, som kan anvendes efterfølgende og gentagne gange. Derudover kan den forventede stramning af den monetære politik og de forringede kreditmuligheder yderligere øge deres tiltrækningskraft. Hvis de ud fra et økonomisk-politisk og forvaltningsmæssigt synspunkt håndteres på en passende måde, kan de fremme etableringen af et solidt finansielt grundlag for langsigtet (endda over adskillige årtier) støtte til investeringer, der er i offentlighedens interesse (det er af afgørende betydning at definere, hvad der menes med »offentlighedens interesse«; det fremherskende synspunkt er i øjeblikket, at et finansielt instrument er passende for så vidt angår afhjælpning af forskellige former for markedssvigt). Udviklingen af finansielle instrumenter bidrager også til at fremme variationen blandt de finansielle produkter, der er til rådighed på de nationale markeder og det paneuropæiske marked for finansiel formidling, og til at styrke deres diversitet samt diversiteten blandt de tilgængelige finansielle produkter og løsninger.

3.6.

Samtidig understreger EØSU, at det langt fra er alle projekter, der er egnede til at modtage støtte fra finansielle instrumenter (det generelle kriterium for relevans er, at der skal være et eksisterende markedsklima og en risiko for markedssvigt i en eller anden form). Når det er godtgjort, at projektet er berettiget til at modtage støtte fra de finansielle instrumenter, opnås effekten på tre grundlæggende måder:

—	via støtte til et projekt, som er i stand til at opnå et yderligere og målbart udbytte (eksempelvis i form af øget rentabilitet eller produktivitetsgevinster). I disse tilfælde er støttemodtagerne næsten altid enkeltstående virksomheder eller sammenslutninger af disse, såsom klynger;

—

gennem besparelser i udførelsen af eksisterende processer (såsom nedbringelse af energibehov og -omkostninger samt reducering af driftsomkostninger ved hjælp af procesoptimering). I disse tilfælde kan offentlige instanser modtage støtte fra de finansielle instrumenter på samme måde som virksomheder;

—	ved at give forbrugerne af et givent produkt eller en given tjeneste mulighed for at deltage økonomisk. Denne deltagelse kan yderligere støttes af målrettede tilskud eller andre nationale eller regionale støtteprogrammer, som gør det muligt at betale tilbage til et finansielt instrument.

3.7.

EØSU noterer sig en grundlæggende del af Kommissionens meddelelse, der omhandler identificering af eksisterende hindringer. Disse består primært af hindringer for det indre marked og behovet for yderligere uddybelse heraf samt fjernelse af hindringerne (både ved at afhjælpe eksisterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer samt ved at varetage den teknologiske modernisering af det indre marked gennem realiseringen af det digitale indre marked og den hertil relaterede gennemførelsesstrategi). Udvalget henviser endvidere til kapitalmarkedernes udviklingspotentiale og deres indarbejdelse i kapitalmarkedsunionen. Der er ligeledes hindringer og potentiale for at integrere transport- og energiinfrastrukturer enten ved at udvikle transeuropæiske net (TEN) eller på grundlag af en energiunion. Det er også vigtigt at have den menneskelige dimension og arbejdsstyrkens uddannelse og kvalifikationskrav in mente (i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder) samt tilpasningen af reglerne for statsstøtte. For så vidt angår optimering af synergierne i FFR for perioden 2021-2027 bemærker EØSU også, at det er nødvendigt at sikre maksimal overensstemmelse med ESI-fondene.

3.8.

EØSU mener, at det er nødvendigt at gøre mere og tilvejebringe en bedre kohærens mellem EFSI (henholdsvis InvestEU-programmet) og EU’s og medlemsstaternes øvrige investeringsprogrammer. Dette vil bidrage til at fremme de påkrævede synergier og undgå, at programmerne overlapper hinanden.

3.9.

Investeringer, som det offentlige giver incitamenter til, bør rettes mod specifikke målsætninger, som er tydeligt og strategisk fastsat på EU-niveau med henblik på at opfylde Unionens strategiske mål. De områder, som der skal ydes støtte til, er oplistet i punkt 1.2 i nærværende dokument. I lyset heraf mener EØSU, at det er nødvendigt at stille yderligere vejledning til rådighed for EFSI og det kommende InvestEU-program, navnlig for så vidt angår den sektorspecifikke allokering af kredit.

3.10.

Mere specifikt bør der følges op på Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst med en hurtig fastlæggelse af et ensartet klassificeringssystem og indikatorer til at måle bæredygtighedspræstationerne, som understøttes af en holistisk forståelse af, hvilken virkning økonomiske aktiviteter og investeringer har for miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet samt for styringsmæssige målsætninger, i overensstemmelse med FN’s mål for bæredygtig udvikling og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017. Denne tilgang kan hjælpe investorerne med at kanalisere deres investeringer hen imod bæredygtige aktiviteter, som vil gøre det muligt at gennemføre 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, integreret og effektiv måde (6).

3.11.

I den originale Junckerplan blev der fastsat en garanti eller bagstopperordning til en værdi af 21 mia. EUR til mobilisering af op til 315 mia. EUR. I InvestEU foreslår Kommissionen en bagstopperordning på 38 mia. EUR (+ 9,5 mia. EUR fra finansielle partnere) med henblik på at mobilisere op til 650 mia. EUR. På overfladen fordobler InvestEU-initiativet Junckerplanens slagkraft og giver endvidere medlemsstaterne mulighed for at give tilsagn om at afsætte op til 5 % af deres samhørighedspolitiske midler til de fire garantisegmenter. EØSU glæder sig over dette styrkede instrument, men mener, at forpligtelsen på 15,2 mia. EUR, hvilket svarer til 1,2 % af den næste FFR, ikke er tilstrækkelig til at nå målet om at fremme investeringerne, så de når op på samme niveau som før krisen. En forpligtelse på 2 % (25,5 mia. EUR) kunne eksempelvis mobilisere yderligere offentlige og private investeringer til en værdi af mere end 1 billion EUR.

3.12.

Der er behov for at fremme og støtte de europæiske virksomheders og konsortiers deltagelse i internationale udbud og offentlige udbud. Anvendelsesområdet for InvestEU-programmet kunne udvides til at omfatte alle geografiske områder, så der kan ydes garantier til europæiske virksomheder, som investerer uden for EU. Dette kunne være den første konkrete reaktion på »ét bælte, én vej«-initiativet.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU anbefaler, at der i tilstrækkeligt omfang fokuseres på at afhjælpe hindringer på nationalt og regionalt niveau, hvilket er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til på en tydelig og utvetydig måde at fastlægge mulighederne for at integrere EFSI, det kommende InvestEU-program og ESI-fondene. Forslaget til forordning henviser mange steder til synergierne mellem kapitlerne og programmerne i FFR, men virkeligheden lægger i langt mindre grad op til disse synergier. Den nuværende praksis viser begrænsninger i mulighederne for at kombinere EFSI med ESI-fondene. EØSU mener ikke, at dette fremadrettet er ønskeligt, og foreslår, at der fastsættes klare regler, som gør det muligt at anvende ESI-fondene (i form af et tilskud) og EFSI (i form af et finansielt instrument) til de samme projekter.

4.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at anlægge et samlet syn på investeringer, når de anbefaler at udvide EFSI. Medlemsstaterne skal have de fornødne økonomiske midler til at foretage offentlige investeringer. Idet udgifter uundgåeligt er forbundet med skatteindtægter i henhold til EU’s gældende finanspolitiske regler, er Kommissionen nødt til at gå forrest og ved hjælp af effektive instrumenter sætte beslutsomt ind over for skattesvig, skatteundgåelse, hvidvaskning af penge og skattelyenes illegale aktiviteter. Dette omfatter udryddelse af den urimelige skattekonkurrence, der i dag praktiseres af visse medlemsstater, og som tilgodeser de multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning.

4.4.

Visse former for investeringer, såsom offentlig infrastruktur, kan tilvejebringes på en mere effektiv måde og med færre omkostninger for samfundet ved at anvende den offentlige sektor frem for offentlig-private partnerskaber. I disse tilfælde opfordres Kommissionen til at gøre det muligt for medlemsstaterne at foretage de fornødne investeringer uden at skære ned på de sociale udgifter. Ifølge den mangeårige rationelle teori om offentlig finansiering skal kommende generationer, som drager fordel af de investeringer, der foretages nu, betale en rimelig del af finansieringen heraf gennem udstedelse af statsobligationer i dag. Såfremt de offentlige investeringer alene skulle finansieres af den nuværende generation gennem højere skatter eller lavere offentlige udgifter, ville den blive pålagt en uretmæssig stor byrde. Dette betyder i praksis, at stabilitets- og vækstpagten skal gøres mere fleksibel ved hjælp af den såkaldte gyldne regel: udgifter til offentlige investeringer skal ikke medtages i beregningen af målsætninger for det offentlige underskud. En fleksibel tilgang til gennemførelsen af den nyligt tilpassede stabilitets- og vækstpagt, indført af Kommissionen i 2014, har haft positive virkninger for væksten. Den bør fastholdes og målrettes investeringer, som har stor offentlig interesse.

4.5.

En reform af ØMU’en kan tilvejebringe den forvaltning, der er nødvendig for en hensigtsmæssig investeringspolitik. Navnlig kan fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen, med iværksættelse af deres instrumenter, bidrage til finansieringen af virksomheder, især SMV’er. EØSU mener, at der er tale om et hasteanliggende, og beklager de forsinkelser, som Det Europæiske Råd har forårsaget i denne henseende.

4.6.

EØSU mener, at det er nødvendigt at stille yderligere vejledning om den sektorspecifikke fordeling af EFSI-støtten og det kommende InvestEU-program til rådighed. Udvalget mener, at der bør ske en prioritering af investeringer inden for tre sektorer: a) opbygning af en grøn og digital økonomisk model i Europa, b) forskning, udvikling og innovation samt c) uddannelse og erhvervsuddannelse. For at sikre en retfærdig omstilling til en levedygtig grøn og social model bør investeringer af social karakter fremmes i overensstemmelse med anbefalingerne fra højniveaugruppen vedrørende investeringer i social bistand og støtte (7).

4.7.

Den Europæiske Revisionsrets og Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) revisioner af stikprøver fra projekter inden for infrastruktur- og innovationsvinduet har antydet, at omkring en tredjedel af projekterne kunne have været finansieret udelukkende ved hjælp af andre kilder end EFSI. Projektiværksættere vælger primært EFSI på grund af de lavere finansieringsomkostninger og til dels lånenes længere løbetid.

4.8.

At et projekt, der kunne være blevet realiseret ved hjælp af finansieringsmidler, som ikke stammer fra EFSI-kilder, betragtes som værende additionelt, er i overensstemmelse med den fælles, ikketekniske forståelse af additionalitetsprincippet. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt definitionen og den praktiske anvendelse af additionalitetsprincippet i henhold til EFSI-forordningen og -praksis er relevant for realøkonomien. Dette kan undergrave den meget nødvendige EFSI’s troværdighed. EØSU mener derfor, at EIF primært bør fokusere sine aktiviteter på projekter, som reelt set er additionelle, forstået på den måde at de ikke ville være blevet realiseret, hvis det ikke var muligt at opnå finansiering fra EFSI, for derved at sikre et maksimalt udbytte for realøkonomien og fremme offentlighedens tillid til EFSI.

4.9.

Den Europæiske Revisionsret har bemærket, at den metode, der anvendes til at anslå de mobiliserede investeringer, i visse tilfælde har overdrevet omfanget af de yderligere investeringer i realøkonomien, som EFSI-støtten reelt set medførte. EØSU mener endvidere, at Kommissionen bør følge Den Europæiske Revisionsrets anbefalinger om at udvikle sammenlignelige indikatorer for effektiviteten og overvågningen af alle EU’s finansielle instrumenter og budgetgarantier med henblik på at øge gennemsigtigheden og muligheden for at vurdere deres resultater.

4.10.

Som bemærket af Den Europæiske Revisionsret har EFSI derudover delvis erstattet finansiering fra andre af EU’s centralt forvaltede finansielle instrumenter, navnlig inden for transport og energi. Udvalget opfordrer Kommissionen og EIB til fremadrettet at se på potentielle overlapninger mellem aktiviteter under EFSI’s infrastruktur- og innovationsvindue og de europæiske struktur- og investeringsfondes finansielle instrumenter.

4.11.

Med henblik på at sikre en passende evaluering af EFSI-mobiliserede investeringer opfordrer EØSU Kommissionen til systematisk at konceptualisere den dataindsamling, der er nødvendig for at udføre den statistiske ex post-analyse, med henblik på at vurdere de forudgående estimerede multiplikatorer for det enkelte projekt. Dette kan hjælpe med at forbedre fremtidige ex ante-beregninger.

4.12.

EØSU anbefaler, at der i tillæg til Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (hvis primære formål er at støtte store investeringsprojekter, som har en tydelig merværdi for EU), bør være et netværk af nationale og regionale rådgivningscentre, der opererer på grundlag af en konsekvent metode og fortolkning i hele EU, og som leverer rådgivningstjenester til navnlig SMV’er og disses mere regionalt fokuserede projekter.

4.13.

EØSU understreger behovet for at udføre en test af støtteberettigelsen for projekter, der er omfattet af tilbagebetalingspligtige finansielle instrumenter, og anbefaler, at Kommissionen opretter en ekspertgruppe. I den forbindelse skal de tre grundlæggende krav til finansielle instrumenter overholdes: effektivitet (som sikres ved, at forvalteren af disse fonde udfører sine pligter, hvorved offentlighedens interesse varetages på en kvalitativt anderledes måde end ved tilskud), anvendelighed (som baseres på legitimiteten af hvert program, eller den del af programmet, der er øremærket til tilbagebetalingspligtige instrumenter) og bæredygtigheden i sine økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner (som baseres på definitionen af princippet om, at revolverende instrumenter bør være tilbagebetalingspligtige).

4.14.

EFSI-forordningen fastlægger ikke geografiske fordelingskriterier for de garantier, som den udsteder. Den bestemmer, at de styres af efterspørgslen. EFSI’s styringskomité har dog fastsat en vejledende geografisk spredning og en geografisk koncentrationsgrænse inden for rammen for infrastruktur og innovation. Forordningen fastsætter ikke koncentrationsgrænser for rammen for SMV’er. Udvalget er af den stærke overbevisning, at investeringsplanen for Europa og det kommende InvestEU-program skal være instrumenter til økonomisk og social konvergens, og ikke divergens, blandt medlemsstaterne. Selv om de af Kommissionen fremlagte oplysninger indikerer, at tendensen til geografisk koncentration er blevet delvis korrigeret i 2018, har problemstillingen tilstrækkelig betydning til at berettige en vedtagelse af de fornødne politiske retningslinjer og lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at bringe situationen til ophør. Som en af måderne, hvorpå situationen kan forbedres, glæder udvalget sig over etableringen af nationale erhvervsfremmende banker og institutter, der skal samarbejde med EFSI og EIB i de lande, hvor dette endnu ikke er sket, og opfordrer alle medlemsstater til at gøre det samme.

4.15.

EØSU påpeger, at det — navnlig i den næste programmeringsperiode for den finanspolitiske ramme — vil få større betydning, at de finansielle instrumenter har en specifik funktion i relation til et specifikt formål, og at de foreslåede regler lægger op til en række kombinationsmuligheder og derved giver plads til, at der kan leveres »skræddersyede« løsninger til individuelle projekter. Finansielle instrumenter udgør ikke én homogen type, og et lån, en garanti, et direkte kapitalindskud eller projektobligationer kan øremærkes til en bestemt type af projekter. I forbindelse med disse instrumenters anvendelse bør »skræddersyede« løsninger i praksis foretrækkes, da det lige netop er gennem disse, at de finansielle instrumenters potentiale kan udnyttes fuldt ud.

4.16.

Nok betragtes strukturreformer generelt set som værende vigtige i relation til at opnå et højere investeringsniveau, men de skal være udtrykkeligt og detaljeret beskrevet. Adskillige strukturtilpasninger og -reformer i perioden med sparepolitikker i programlandene har svækket den private og offentlige efterspørgsel, skabt større arbejdsløshed, øget uvisheden og sænket husholdningernes indkomst samt virksomhedernes forventninger til salg. De har dermed bidraget til en stigning i investeringsunderskuddet. EØSU anbefaler derfor, at man fremmer reformer, der: a) forbedrer erhvervsmiljøet, b) letter finansieringen af virksomheder — navnlig SMV’er, c) øger produktiviteten, d) fremmer forskning, udvikling, innovation og erhvervsuddannelse, e) fremmer skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet, f) styrker kollektive forhandlinger og den sociale dialog på et europæisk og nationalt niveau, g) styrker den nationale efterspørgsel, h) øger den økonomiske modstandsdygtighed og i) gør det muligt at foretage offentlige investeringer på et passende niveau, f.eks. ved at opbygge effektive planlægningskapaciteter i den offentlige sektor.

4.17.

Parallelt med behovet for at forbedre synergien mellem EU’s og medlemsstaternes investeringsprogrammer er der også et behov for at promovere resultaterne af disse programmer blandt borgerne: ca. 945 000 SMV’er ventes at nyde godt af EFSI og mange flere af InvestEU-programmet. SMV’er, der nyder godt af dette, bør gøres opmærksom på den støtte, de har modtaget fra EU, f.eks. gennem en præciserende bemærkning i finansieringsaftalen eller ved at påføre EU’s logo på aftalen.

Bruxelles, den 19. juni 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Ifølge Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst.

(2) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 131.

(3) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 106, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 83, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 90, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 126, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 312 og EUT C 159 af 10.5.2019, s. 49.

(4) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 131.

(5) Europæisk økonomisk prognose. Statistisk bilag. Kommissionen, november 2018.

(6) Se Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (COM(2018) 353 — C8-0207/2018 – 2018/0178 (COD)).

(7) Investing in Social Care & Support. A European Imperative