8.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/20


Rådets konklusioner om behovet for at fremhæve kulturarven i alle politikker i EU

(2018/C 196/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER MINDER OM FØLGENDE:

1.

Lederne af EU's medlemsstater og EU's institutioner proklamerede i Romerklæringen af 25. marts 2017 en vision for »en Union, hvor borgerne har nye muligheder for kulturel og social udvikling«, der »bevarer vores kulturarv og fremmer den kulturelle mangfoldighed« (1);

2.

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 14. december 2017 (2) medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med deres respektive beføjelser at fremme arbejdet med henblik på at benytte det europæiske år for kulturarv 2018 (3) til at øge kendskabet til den sociale og økonomiske betydning af kultur og kulturarv;

SOM ERKENDER FØLGENDE:

3.

I dag står kultur højt på EU's politiske dagsorden, hvilket blev bekræftet af stats- og regeringschefernes drøftelser i Göteborg i november 2017, hvor stats- og regeringscheferne anerkendte kulturens betydning med hensyn til at opbygge inklusive og sammenhængende samfund og opretholde Europas konkurrenceevne (4);

4.

Denne udvikling bekræfter vigtigheden af at integrere kulturarven i andre sektorpolitikker og -tiltag for at maksimere dens sociale og økonomiske fordele;

5.

De seneste sociale og økonomiske udfordringer, som Den Europæiske Union har stået over for, kræver at der iværksættes tiltag for at styrke båndene mellem og internt i vores samfund. Kulturarv som en kilde til viden og gensidig forståelse har potentialet til at blive en af drivkræfterne bag denne proces, idet den fremmer følelsen af at være en del af det fælles europæiske rum. Desuden kunne sådanne tiltag blive et grundlag for at opretholde europæisk solidaritet og bevare Den Europæiske Unions integritet og samtidig fremme og beskytte kulturel mangfoldighed;

6.

Kulturarv i al dens mangfoldighed og alle dens — håndgribelige og uhåndgribelige, rørlige og urørlige, digitale og digitaliserede (5) — former — er en værdi i sig selv, en arv fra vores fortid og en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa i fremtiden, idet den bidrager til at løse sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer på forskellige planer — fra det lokale, nationale og regionale plan og til det europæiske og endog globale plan;

7.

Europas kulturarv er dynamisk af natur og beriges yderligere gennem udforskningen af europæiske folkeslag og nationers fælles fortid og af initiativer og programmer, som konstant udvikles. Kulturarven er således også en inspirationskilde for samtidskunst og kreativitet, som efterfølgende kan blive morgendagens kulturarv;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I BEHØRIG OVERENSSTEMMELSE MED SUBSIDIARITETSPRINCIPPET:

8.

at fremhæve kulturarven i relevante EU-politikker og fremme bevidstheden blandt interessenterne om de gensidige fordele ved at integrere den i andre sektorpolitikker, samt om finansieringsmulighederne i forbindelse kulturarv (6), ved blandt andet at tilvejebringe rettidig information til interessenterne om de EU-midler, der står til rådighed for kulturarven;

9.

uden at foregribe forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme at undersøge mulighederne for, hvor det er relevant, at få indført et mere eksplicit fokus på bevarelse og fremme af Europas fælles kulturarv i relevante EU-programmer. Dette kunne gøres ved at tage kulturarven med i betragtning i forberedelsen og gennemførelsen af programmerne, men også ved at tage kulturarven med som en strategisk målsætning i deres prioriteter;

10.

at fremme innovation, bæredygtighed og social inklusion gennem specifikke kulturarvsorienterede projekter med en europæisk dimension og samfundsmæssig merværdi ved blandt andet at tage hensyn til kønsligestillingsperspektivet;

11.

at fremme samarbejdet mellem europæiske forskere, fagfolk og uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme færdigheder og kompetencer af høj kvalitet, uddannelse og vidensoverførsel inden for de traditionelle og nye kulturarvserhverv;

12.

at styrke princippet om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven ved at analysere den nuværende praksis inden for forvaltning af kulturen, ved om nødvendigt at pege på tiltag, der kan gøre forvaltningen af kulturen mere åben, deltagerorienteret, effektiv og sammenhængende og ved at dele bedste praksis;

13.

at indkredse og lette udvekslingen af god national og international praksis ved at fremme mobilitet blandt fagfolk fra kultursektoren i Europa (7);

14.

at uddybe og udvide dialogen med civilsamfundsorganisationerne, de europæiske borgere og navnlig de unge europæere med henblik på at opnå en dybere forståelse af det bidrag, som Europas kulturarv har ydet til en styrkelse af den fælles europæiske identitet med alle dens mangfoldige kulturer, sprog og kulturværdier;

15.

fortsat at støtte kulturarven som et vigtigt element i EU's strategiske tilgang til internationale kulturelle forbindelser samt i fremme af den interkulturelle dialog;

16.

at gennemføre fælles og koordinerede tværnationale tiltag (8) sammen med internationale organisationer for på en bæredygtig måde at beskytte og bevare kulturarven i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (9);

17.

at fremme støtte til digitaliseringen af kulturarven som et redskab til åben adgang til kultur og viden og således stimulere innovation, kreativitet og deltagerorienteret forvaltning af kulturarven;

18.

at gøre resultaterne, rapporterne og evalueringerne af EU-finansierede initiativer og projekter vedrørende kulturarv tilgængelige online på en mere systematisk og lettilgængelig måde;

19.

at bruge det europæiske år for kulturarv 2018 som en mulighed for at opbygge en fælles og samlet strategisk vision for kulturarven og sikre de blivende resultater heraf ved at udvikle konkrete tiltag. Hvor det er muligt, kan der tilstræbes synergier med Europarådets europæiske kulturarvsstrategi for det 21. århundrede;

20.

at understøtte udviklingen af evidensbaserede politikker ved at fortsætte samarbejdet med Eurostat og nationale statistiske kontorer om indsamlingen af pålidelige oplysninger om kulturarvens sociale og økonomiske bidrag og bidrage til lignende bestræbelser på internationalt plan i organisationer som f.eks. UNESCO og Europarådet (10);

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I BEHØRIG OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

21.

at anerkende kulturarvens rolle i relevante nationale sektorprogrammer, der medfinansieres af EU, med henblik på at bevare kulturarvens værdi og betydning for lokalbefolkningen og fremtidige generationer og fuldt ud udvikle kulturarvens potentiale som en ressource til økonomisk udvikling, social samhørighed og kulturel identitet;

22.

at fortsætte deres samarbejde og tage højde for prioriteter og aktiviteter vedrørende integration af kulturarven i andre EU-politikker i den nye arbejdsplan på kulturområdet efter 2019;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

23.

i forbindelse med planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af EU-politikker at blive ved med at tage hensyn til deres direkte og indirekte indvirkning på styrkelsen, bevaringen og beskyttelsen af Europas kulturarv, og navnlig behovet for retningslinjer af høj kvalitet, som kan sikre, at EU-investeringer ikke skader eller forværrer kulturarvens værdier;

24.

at fortsætte den løbende dialog og samarbejdet med eksisterende netværk på kulturarvsområdet, som har opbygget værdifulde erfaringer og bevist deres evner på området (11);

25.

at videreudvikle samarbejdet med UNESCO og Europarådet om spørgsmål af fælles interesse inden for kulturarvspolitik og -praksis, herunder om bekæmpelse af den ulovlige handel med kulturgenstande, navnlig i konfliktområder;

26.

at tilstræbe synergier med UNESCO's og Europarådets konventioner, som fastsætter internationale principper for bevarelse, beskyttelse og forvaltning af kulturarven, f.eks. Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Faro 2005).

(1)  https://europa.eu/european-union/eu60_da.

(2)  EUCO 19/1/17 REV 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1).

(4)  EUCO 19/1/17 REV 1 og Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (Meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur), dok. 14436/17.

(5)  Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa (EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36).

(6)  Mapping of cultural heritage actions in European Union policies programmes and activities — http://ec.europa.eu/assets/eac/culture/library/reports/2014-heritage-mapping_en.pdf.

(7)  EUCO 19/1/17 REV 1.

(8)  http://undocs.org/S/RES/2347(2017)20.

(9)  I overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/21252030%20Agenda%20for%20Sustainable%20Development%20web.pdf.

(10)  F.eks. Compendium on Cultural Policies and Trends.

(11)  F.eks. European Heritage Heads Forum og European Heritage Legal Forum og Refleksionsgruppen om EU og Kulturarven.