4.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/15


Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for — AL NASSER Abdelkarim Hussein Mohamed, AL-YACOUB Ibrahim Salih Mohammed, IZZ-AL-DIN Hasan, MOHAMMED Khalid Shaikh, HIZBALLAH MILITARY WING, EJÉRCITO DE LIBERACIÓN NACIONAL (»Den Nationale Befrielseshær«), POPULAR FRONT FOR THE LIBERATION OF PALESTINE (PFLP), POPULAR FRONT FOR THE LIBERATION OF PALESTINE-GENERAL COMMAND, SENDERO LUMINOSO (SL) (»Den Lysende Sti«) — personer og grupper, der er opført på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme

(jf. bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/468 af 21. marts 2018)

(2018/C 189/03)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for ovennævnte personer og grupper, der er opført på listen i Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/468 (1).

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 (2) indefryses alle midler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der tilhører de berørte personer og grupper, og der må hverken direkte eller indirekte stilles pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

Rådet har modtaget nye oplysninger af relevans for listen over ovennævnte personer og grupper. Efter at have taget disse nye oplysninger i betragtning har Rådet ændret begrundelserne i overensstemmelse hermed.

De berørte personer og grupper kan fremsende en anmodning om at få en opdateret udgave af Rådets begrundelser for, at de bibeholdes på ovennævnte liste, til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union (Att: COMET designations)

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mailadresse: sanctions@consilium.europa.eu

En sådan anmodning skal fremsendes senest den 8. juni 2018.

Personerne og grupperne kan til enhver tid fremsende en anmodning, sammen med den fornødne dokumentation, til Rådet om, at afgørelsen om at optage og bibeholde dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til ovennævnte adresse. Anmodninger vil blive behandlet, når de er modtaget. I den forbindelse gøres de berørte personer og grupper opmærksom på Rådets regelmæssige revision af listen, jf. artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931/FUSP (3).

De berørte personer og grupper gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, der er anført i bilaget til forordningen, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler i forbindelse med essentielle behov eller specifikke betalinger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i denne forordning.


(1)  EUT L 79 af 22.3.2018, s. 7.

(2)  EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70.

(3)  EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93.