BILAG

UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) …/…

af …

om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (1),

efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning (2),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I henhold til artikel 109 i traktaten kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte skal være fritaget for underretningspligt. I henhold til traktatens artikel 108, stk. 4, kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte. I overensstemmelse med forordning (EU) 2015/1588 og i henhold til artikel 109 i traktaten besluttede Rådet, at de minimis-støtte kunne udgøre en sådan form for statsstøtte. De minimis-støtte, som er støtte, der ydes til en enkelt virksomhed over en given periode, og som ikke overstiger et vist nærmere fastsat beløb, anses derefter for ikke at opfylde alle kriterier i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsesproceduren. Medlemsstaterne bør imidlertid mindes om, at selv om de minimis-støtte ikke anses for at udgøre statsstøtte, indebærer en sådan støtte ikke en tilsidesættelse af EU-retten.

(2)	Kommissionen har vedtaget en række forordninger om fastsættelse af regler for de minimis-støtte i landbrugssektoren, senest Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 (3).

(3)

På baggrund af erfaringerne med anvendelsen af forordning (EU) nr. 1408/2013 og under hensyntagen til den varierede anvendelse af de minimis-støtten i medlemsstaterne er det hensigtsmæssigt at revidere nogle af de betingelser, der er fastsat deri. Det maksimale støttebeløb, der kan ydes til en enkelt virksomhed over en periode på tre år, bør forhøjes til 20 000 EUR, og den nationale grænse bør forhøjes til 1,25 % af den årlige produktion.

(4)

Under hensyntagen til det øgede behov for at anvende de minimis-støtte i visse medlemsstater bør der gives mulighed for yderligere at forhøje både det maksimale støttebeløb pr. virksomhed til 25 000 EUR og den nationale grænse til 1,5 % af den årlige produktion, dog med forbehold af yderligere betingelser, der er nødvendige for at sikre et velfungerende indre marked. Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EU) nr. 1408/2013 viser, at koncentrationen af de minimis-støtte i en bestemt produktsektor kan føre til en potentiel fordrejning af konkurrencen og samhandelen. Forudsætningen for at anvende det højere individuelle loft og den højere nationale grænse bør derfor være, at der anvendes et sektorspecifikt loft, hvormed det forhindres, at medlemsstaterne tildeler mere end 50 % af den samlede kumulative de minimis-støtte i en periode på tre regnskabsår for foranstaltninger, som kun kommer en bestemt produktsektor til gode. Anvendelsen af dette sektorspecifikke loft bør sikre, at enhver foranstaltning, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1408/2013, kan anses for ikke at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke at fordreje eller udgøre en fare for at fordreje konkurrencevilkårene.

(5)

På nuværende tidspunkt er det frivilligt for medlemsstaterne at anvende et nationalt centralt register for at kontrollere, at hverken det individuelle loft for de minimis-støtte eller den nationale grænse overskrides. Brugen af et centralt register vil være nødvendig i de medlemsstater, der vælger et højere individuelt loft og en højere national grænse, da det sektorspecifikke loft, som er en forudsætning for denne mulighed, gør det påkrævet med en nøjere overvågning af den ydede støtte. De pågældende medlemsstater bør derfor være forpligtet til at oprette og føre et centralt register, hvori al ydet de minimis-støtte registreres, således at det kan kontrolleres, at hverken det individuelle loft eller det sektorspecifikke loft overskrides.

(6)	Kriterierne for beregningen af bruttosubventionsækvivalenten for lån og garantier bør justeres i overensstemmelse med de forhøjede de minimis-lofter.

(7)	De medlemsstater, der vælger at anvende det højere de minimis-loft og den højere nationale grænse bør gives tilstrækkelig tid til at oprette deres centrale registre for overvågning af de minimis-støtte.

(8)

Forordning (EU) nr. 1408/2013 udløber den 31. december 2020. Tidsrummet mellem nærværende forordnings ikrafttræden og udløbet af anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 1408/2013 ville således blive meget kort. Af procesøkonomiske hensyn og af hensyn til retssikkerheden bør anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 1408/2013 derfor forlænges til den 31. december 2027.

(9)	Forordning (EU) nr. 1408/2013 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1408/2013 foretages følgende ændringer:

I artikel 2 tilføjes følgende stykke:

»3. I denne forordning forstås ved »produktsektor« en sektor, der er opført på listen i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (*1).

4. I denne forordning forstås ved »sektorspecifikt loft« det maksimale kumulerede støttebeløb, der finder anvendelse på støtteforanstaltninger, som kun kommer en enkelt produktsektor til gode, hvilket svarer til 50 % af den maksimale de minimis-støtte ydet pr. medlemsstat som fastsat i bilag II.«

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671)."

Stk. 3 affattes således:

»Artikel 3

De minimis-støtte

1. Støtteforanstaltninger, der opfylder betingelserne i denne forordning, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor fritaget fra underretningspligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

2. Den samlede de minimis-støtte ydet af en medlemsstat til en enkelt virksomhed må ikke overstige 20 000 EUR over en periode på tre regnskabsår.

3. Det kumulerede beløb for den de minimis-støtte, som en medlemsstat yder til virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, over en periode på tre regnskabsår, må ikke overstige den nationale grænse i bilag I.

3a. Uanset stk. 2 og 3 kan en medlemsstat beslutte, at det samlede beløb for en de minimis-støtte, der ydes til en enkelt virksomhed, ikke må overstige 25 000 EUR over en periode på tre regnskabsår, og at det samlede kumulerede beløb for den de minimis-støtte, som ydes over en periode på tre regnskabsår, ikke må overstige den nationale grænse i bilag II, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	for støtteforanstaltninger, som kun kommer en enkelt produktsektor til gode, må det samlede kumulerede beløb, der ydes over en periode på tre regnskabsår, ikke overstige det sektorspecifikke loft, som er defineret i artikel 2, stk. 4

b)	medlemsstaten opretter et nationalt centralt register i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, stk. 2.

4. De minimis-støtte anses for ydet på det tidspunkt, hvor virksomheden har opnået ret til at modtage støtten i henhold til gældende national ret, uanset datoen for udbetalingen af de minimis-støtten til virksomheden.

5. Loftet for de minimis-støtte, den nationale grænse og det sektorspecifikke loft som omhandlet i stk. 2, 3 og 3a finder anvendelse uanset de minimis-støttens form eller formål, og uanset om medlemsstatens støtte finansieres helt eller delvis med EU-midler. Perioden på tre regnskabsår fastlægges på grundlag af de af regnskabsår, der anvendes af virksomheden i den pågældende medlemsstat.

6. Ved anvendelse af de lofter for de minimis-støtte, den nationale grænse og det sektorspecifikke loft, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 3a, angives støtten som et kontant tilskud. Alle anvendte tal skal være brutto, dvs. før eventuelt fradrag af skat eller andre afgifter. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, er støttebeløbet støttens bruttosubventionsækvivalent.

Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til sin værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål, er den gældende tilbagediskonteringssats på støttetidspunktet.

7. Hvis de lofter for de minimis-støtte, den nationale grænse og det sektorspecifikke loft, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 3a, overskrides ved tildelingen af ny de minimis-støtte, kan denne nye støtte ikke henføres under denne forordning.

8. I tilfælde af fusioner og virksomhedsovertagelser skal der tages hensyn til al den de minimis-støtte, der hidtil er ydet til de fusionerende virksomheder, ved afgørelsen af, om ny de minimis-støtte til den nye eller den overtagende virksomhed overstiger de relevante lofter for de minimis-støtte, den relevante nationale grænse eller det sektorspecifikke loft. Lovligt tildelt de minimis-støtte før fusionen eller overtagelsen forbliver lovlig.

9. Hvis en virksomhed deles i to eller flere selvstændige virksomheder, skal den de minimis-støtte, der blev ydet inden delingen, henregnes til den virksomhed, som den kom til gode, hvilket som udgangspunkt er den virksomhed, der overtager de aktiviteter, som de minimis-støtten blev anvendt til. Såfremt en sådan tildeling ikke er mulig, skal de minimis-støtten fordeles forholdsmæssigt på grundlag af den bogførte værdi af de nye virksomheders egenkapital på den faktiske dato for opdelingen.«

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

Stk. 3, litra b), affattes således:

»b)

for foranstaltninger omfattet af artikel 3, stk. 2, lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet beløber sig til enten 100 000 EUR over fem år eller 50 000 EUR over ti år, eller, for foranstaltninger omfattet af artikel 3, stk. 3a, til enten 125 000 EUR over fem år eller 62 500 EUR over ti år; hvis lånet er mindre end disse beløb og/eller hvis det ydes for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af lånet som en tilsvarende andel af de lofter for de minimis-støtten, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 eller 3a, eller«.

Stk. 6, litra b), affattes således:

»b)

for foranstaltninger omfattet af artikel 3, stk. 2, garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og der enten er stillet sikkerhed for 150 000 EUR med en løbetid for garantien på fem år eller er stillet sikkerhed for 75 000 EUR med en løbetid på garantien på ti år, eller, for foranstaltninger omfattet af artikel 3, stk. 3a, garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og der enten er stillet sikkerhed for 187 500 EUR med en løbetid på garantien på fem år eller er stillet sikkerhed for 93 750 EUR med en løbetid på garantien på ti år; hvis det beløb, der er stillet garanti for, er lavere end disse beløb, og/eller garantien er stillet for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, beregnes garantiens bruttosubventionsækvivalent som en tilsvarende andel af lofterne for de minimis-støtten i artikel 3, stk. 2 eller 3a, eller«.

c)	Stk. 4 affattes således: »4. Støtte indeholdt i kapitaltilførsler betragtes kun som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis det samlede beløb for den offentlige kapitaltilførsel ikke overstiger de relevante de minimis-lofter«.

d)	Stk. 5 affattes således: »5. Støtte i form af risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer betragtes alene som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis den kapital, der tildeles den enkelte virksomhed, ikke overstiger de relevante de minimis-lofter.«

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

»Senest den 1. juli 2022 opretter de medlemsstater, der yder støtte i henhold til artikel 3, stk. 3a, et centralt register over de minimis-støtte med fuldstændige oplysninger om al de minimis-støtte, der er ydet af enhver myndighed i medlemsstaten. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke længere anvendelse fra det tidspunkt, hvor registreret dækker en periode på tre regnskabsår.«

Stk. 3 affattes således:

»3. Medlemsstaten kan kun yde ny de minimis-støtte i henhold til denne forordning efter at have kontrolleret, at støtten ikke medfører, at den samlede de minimis-støtte, som er ydet til den pågældende virksomhed, kommer til at overstige de relevante lofter, de nationale grænser og det sektorspecifikke loft, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, 3 og 3a, og at alle betingelserne i denne forordning er overholdt.«

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Denne forordning finder anvendelse på støtte, der er ydet inden dens ikrafttræden, hvis støtten opfylder alle betingelserne i denne forordning, med undtagelse af det sektorspecifikke loft, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3a. Støtte, der ikke opfylder disse betingelser, vil blive vurderet af Kommissionen i henhold til de relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser.«

b)	Følgende indsættes som stk. 1a: »1a. Det sektorspecifikke loft, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3a, finder kun anvendelse på støtte ydet fra [den 1. januar 2019].«

6)	Artikel 8, stk. 2, affattes således: »Den anvendes indtil den 31. december 2027.«

7)	Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

Bilag I

Loft for det maksimale kumulerede de minimis-støttebeløb til virksomheder, som beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter, pr. medlemsstat, jf. artikel 3, stk. 3

(EUR)
Medlemsstat	Loft for de minimis-støttebeløb
Belgien	100 251 042
Bulgarien	48 940 583
Tjekkiet	60 282 125
Danmark	129 767 292
Tyskland	687 676 542
Estland	10 630 167
Irland	92 612 083
Grækenland	129 441 708
Spanien	565 246 333
Frankrig	906 389 083
Kroatien	25 705 125
Italien	679 716 500
Cypern	8 469 042
Letland	16 122 833
Litauen	32 505 583
Luxembourg	5 328 250
Ungarn	97 979 375
Malta	1 581 667
Nederlandene	337 799 500
Østrig	85 697 833
Polen	276 092 750
Portugal	84 801 750
Rumænien	198 666 208
Slovenien	15 523 667
Slovakiet	28 760 708
Finland	50 912 375
Sverige	75 125 875
Det Forenede Kongerige	385 044 042

Bilag II

Loft for det maksimale kumulerede de minimis-støttebeløb til virksomheder, som beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter, pr. medlemsstat, jf. artikel 3, stk. 3a

(EUR)
Medlemsstat	Loft for de minimis-støttebeløb
Belgien	120 301 250
Bulgarien	58 728 700
Tjekkiet	120 301 250
Danmark	58 728 700
Tyskland	825 211 850
Estland	12 756 200
Irland	111 134 500
Grækenland	155 330 050
Spanien	678 295 600
Frankrig	1 087 666 900
Kroatien	30 846 150
Italien	815 659 800
Cypern	10 162 850
Letland	19 347 400
Litauen	39 006 700
Luxembourg	6 393 900
Ungarn	117 575 250
Malta	1 898 000
Nederlandene	405 359 400
Østrig	102 837 400
Polen	331 311 300
Portugal	101 762 100
Rumænien	238 399 450
Slovenien	18 628 400
Slovakiet	34 512 850
Finland	61 094 850
Sverige	90 151 050
Det Forenede Kongerige	462 052 850

(1) EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1.

(2) EUT […] af […], s. […].

(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9).