19.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/14

Kodeks for god praksis ved behandling af statsstøttesager

(2018/C 253/05)

Indholdsfortegnelse

Kodeksens anvendelsesområde og formål

Forholdet til EU-retten

Forudgående anmeldelse

3.1.

Formål

3.2.

Rækkevidde

3.3.

Timing

3.4.

Indhold

Sagsporteføljer og gensidigt aftalt planlægning

4.1.

Sagsporteføljer

4.2.

Gensidigt aftalt planlægning

4.2.1.

Mål og indhold

4.2.2.

Anvendelsesområde og timing

Den foreløbige undersøgelse af anmeldte foranstaltninger

5.1.

Begæringer om oplysninger

5.2.

Aftalt suspension af den foreløbige undersøgelse

5.3.

Orienteringskontakter og kontakter med støttemodtageren

Strømlinet procedure i ukomplicerede sager

6.1.

Sager, der kan gøres til genstand for den strømlinede procedure

6.2.

Anmeldelsesforberedende kontakter med henblik på bestemmelse af, om der kan gøres brug af den strømlinede procedure

6.3.

Anmeldelse og offentliggørelse af det kortfattede resumé

6.4.

Kortfattet afgørelse

Den formelle undersøgelsesprocedure

7.1.

Offentliggørelse af afgørelser og fyldestgørende resuméer

7.2.

Bemærkninger fra interesserede parter

7.3.

Bemærkninger fra medlemsstater

7.4.

Begæringer om supplerende oplysninger fra den pågældende medlemsstat

7.5.

Begæring om oplysninger fremsat til andre kilder

7.6.

Suspension af en formel undersøgelse i begrundede tilfælde

7.7.

Vedtagelse af den endelige afgørelse og forlængelse af den formelle undersøgelse i begrundede tilfælde

Undersøgelser af erhvervssektorer og støtteinstrumenter

Formelle klager

9.1.

Klageformularen og forpligtelsen til at godtgøre en berørt interesse

9.2.

Forventet tidsplan for og udfald af undersøgelsen af en formel klage

10.

Evalueringsplaner

11.

Overvågning

12.

Bedre koordinering og partnerskab med medlemsstaterne

13.

Fremtidige revisioner

1. KODEKSENS ANVENDELSESOMRÅDE OG FORMÅL

De seneste år har Kommissionen gennemført en modernisering af statsstøttepolitikken for at fokusere statsstøttekontrollen på foranstaltninger, der rent faktisk påvirker konkurrencen i det indre marked og samtidig forenkle og strømline regler og procedurer. Dette har fremmet offentlige investeringer ved at give medlemsstaterne ret til at yde offentlig støtte, uden at den først er blevet undersøgt af Kommissionen og ved at fremskynde beslutningsprocessen i sager om statsstøtte.

Kommissionen har især vedtaget følgende:

—

En meddelelse om begrebet statsstøtte (1), der præciserer, hvilke former for offentlig støtte der ikke indebærer statsstøtte. Det er eksempelvis tilfældet for finansiering af økonomiske aktiviteter, der gennemføres på markedsvilkår, investeringer i infrastruktur såsom jernbaner, motorveje, indre vandveje og vandforsyningssystemer, der ikke konkurrerer med lignende infrastrukturer, investeringer i mindre infrastrukturer og finansiering af primært lokale tjenester.

—

En generel gruppefritagelsesforordning (2), der tillader medlemsstaterne at gennemføre en lang række statsstøtteforanstaltninger uden Kommissionens forudgående godkendelse, fordi det er usandsynligt, at de vil fordreje konkurrencen. Mere end 97 % af nyligt gennemførte statsstøtteforanstaltninger falder ind under den generelle gruppefritagelsesforordning og gennemføres derfor uden Kommissionens forudgående godkendelse (3).

—	En revideret procedureforordning vedrørende statsstøtte, der indeholder regler om klagebehandling og om redskaber til indsamling af markedsoplysninger for at målrette statsstøttekontrollen mod de sager, der med størst sandsynlighed vil fordreje konkurrencen i det indre marked (4).

—	En række afgørelser i specifikke sager, der bekræfter, at medlemsstaterne kan yde støtte til små projekter uden statsstøttekontrol grundet deres lokale karakter og meget begrænsede indvirkning på det indre marked (5).

Indsatsen for at fokusere og strømline EU's statsstøtteregler fortsætter. Som led i den flerårige finansielle ramme 2021-2027 har Kommissionen foreslået en revision af EU's bemyndigelsesforordning vedrørende statsstøtte for i) at gøre det lettere at kombinere EU-finansiering, der betales i form af finansielle instrumenter, med finansiering fra medlemsstaternes side og ii) at strømline betingelserne for medlemsstaternes støtte til bestemte projekter under EU's struktur- og investeringsfonde (6).

For at få mest muligt ud af de moderniserede statsstøtteregler indeholder denne meddelelse (»kodeks for god praksis«) vejledning til medlemsstaterne, støttemodtagere og andre interessenter om, hvordan statsstøtteprocedurerne fungerer i praksis (7). Den har til formål at gøre statsstøtteprocedurerne så gennemsigtige, enkle, klare, forudsigelige og hurtige som muligt. Den erstatter 2009-meddelelsen om en kodeks for god praksis (8) og integrerer 2009-meddelelsen om en forenklet procedure (9).

For at nå målene med denne meddelelse og sikre en korrekt og effektiv anvendelse af statsstøttereglerne bør medlemsstaterne og Kommissionen arbejde tæt sammen som partnere. I denne sammenhæng vil Kommissionens tjenestegrene fortsætte med forud for en anmeldelse at tilbyde drøftelser om de statsstøtteforanstaltninger, som medlemsstaterne overvejer at gennemføre. De vil arbejde sammen med medlemsstaterne for at fastlægge prioriteter for så vidt angår den proceduremæssige håndtering af sager. De vil desuden indrette et netværk af landekoordinatorer og tilbyde medlemsstaterne bistand i form af vejledning og kurser i, hvordan statsstøttereglerne skal anvendes. Som led i optrapningen af sine bestræbelser på at styrke sit samarbejde og partnerskab med medlemsstaterne vil Kommissionens tjenestegrene tilskynde dem til at udveksle erfaringer med Kommissionens tjenestegrene og med hinanden om god praksis og om udfordringer i forbindelse med anvendelsen af statsstøttereglerne.

Denne kodeks har også til formål at forbedre proceduren for behandling af klager vedrørende statsstøtte. Den præciserer de betingelser, hvorunder Kommissionens tjenestegrene vil betragte en sag som en formel klage, og giver vejledende frister for behandlingen af formelle klager.

De specifikke kendetegn ved en bestemt sag kan imidlertid kræve en tilpasning eller fravigelse af denne kodeks. De særlige forhold i fiskeri- og akvakultursektorerne og aktiviteterne i forbindelse med den primære produktion, markedsføringen eller forarbejdningen af landbrugsprodukter kan også berettige en fravigelse af denne kodeks.

2. FORHOLDET TIL EU-RETTEN

Kodeksen beskriver og præciserer de procedurer, som Kommissionen følger ved behandlingen af statsstøttesager. Den indeholder ikke en udtømmende oversigt over EU's statsstøtteregler, men bør snarere læses sammen med alle andre dokumenter indeholdende disse regler. Kodeksen skaber ingen nye rettigheder ud over dem, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), procedureforordningen (10) og gennemførelsesforordningen (11) og EU-retternes fortolkning heraf. Den ændrer heller ikke disse rettigheder på nogen måde.

3. FORUDGÅENDE ANMELDELSE

3.1. Formål

Kommissionens tjenestegrene opfordrer medlemsstaterne til at kontakte dem, før de formelt anmelder eventuelle statsstøtteforanstaltninger til Kommissionen (»forudgående kontakter«). Disse forudgående kontakter tjener flere formål.

10.

For det første kan Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaten som led i disse forudgående kontakter drøfte, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at anmeldelsen af statsstøtteforanstaltningen kan betragtes som fuldstændig. Det betyder, at de forudgående kontakter generelt fører til bedre og mere fuldstændige anmeldelser. Dette vil fremskynde behandlingen af sådanne anmeldelser og normalt sætte Kommissionen i stand til at træffe afgørelse inden for to måneder fra anmeldelsesdatoen (12).

11.

Som led i de forudgående kontakter kan Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaten for det andet drøfte de juridiske og økonomiske aspekter af en foreslået foranstaltning på en uformel og fortrolig måde (13), før den anmeldes formelt. Fasen forud for anmeldelsen kan især benyttes til at adressere de aspekter af en foreslået foranstaltning, der måske ikke er helt i overensstemmelse med statsstøttereglerne, herunder når der er behov for betydelige ændringer af foranstaltningen.

12.

For det tredje vil Kommissionens tjenestegrene i løbet af fasen forud for anmeldelsen foretage en første vurdering af, om sagen kan behandles efter den strømlinede procedure (se del 6).

3.2. Rækkevidde

13.

Kommissionens tjenestegrene vil deltage i forudgående kontakter, når en medlemsstat anmoder herom. Kommissionen anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne deltager i sådanne kontakter i sager med nye aspekter eller kendetegn eller en kompleksitet, der kan begrunde forudgående uformelle drøftelser med Kommissionens tjenestegrene. Forudgående kontakter kan også være nyttige i forbindelse med projekter af fælles interesse med stor betydning for EU, såsom hovednetprojekter, der udgør en del af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), når deres finansiering kan formodes at udgøre statsstøtte.

3.3. Timing

14.

Af hensyn til effektiviteten i de forudgående kontakter bør medlemsstaterne forsyne Kommissionens tjenestegrene med alle de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af en påtænkt statsstøtteforanstaltning, i form af et udkast til anmeldelse. Der vil derpå finde uformelle forudgående kontakter sted, typisk pr. e-mail, telefon eller videokonference for at fremskynde processen. Når det er nødvendigt, eller efter anmodning fra medlemsstaten, kan der også afholdes møder mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaten.

15.

I særligt komplekse sager (såsom sager vedrørende omstruktureringsstøtte eller store eller komplekse individuelle støtteforanstaltninger) anbefaler Kommissionens tjenestegrene, at medlemsstaterne tager initiativ til forudgående kontakter så tidligt som muligt for at give mulighed for frugtbare drøftelser. Sådanne kontakter kan også være nyttige i nogle tilsyneladende mindre problematiske sager for at validere medlemsstaternes egne indledende vurderinger og bestemme, hvilke oplysninger Kommissionens tjenestegrene har behov for for at vurdere sagen.

16.

Tidspunktet for de forudgående kontakter og kontakternes format afhænger i vid udstrækning af sagens kompleksitet. Skønt sådanne kontakter kan strække sig over adskillige måneder, bør de som hovedregel ikke vare længere end seks måneder.

17.

Efter afslutningen af de forudgående kontakter bør medlemsstaten være i stand til at indgive en fuldstændig anmeldelse. I sager, hvor Kommissionens tjenestegrene finder, at de forudgående kontakter ikke giver tilfredsstillende resultater, kan de afslutte den anmeldelsesforberedende fase. Dette er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan forhåndsanmelde eller anmelde en tilsvarende foranstaltning igen.

3.4. Indhold

18.

Belært af sine erfaringer og særligt i sager med store tekniske, finansielle eller projektrelaterede implikationer anbefaler Kommissionen, at de parter, der tilgodeses af individuelle foranstaltninger, deltager i de forudgående kontakter. Afgørelsen om at inddrage støttemodtageren eller ej overlades dog til medlemsstaten.

19.

I forbindelse med foranstaltninger, der involverer flere medlemsstater (f.eks. vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse), opfordres de deltagende medlemsstater generelt til at føre drøftelser med hinanden før indledningen af forudgående kontakter for at sikre en sammenhængende tilgang til foranstaltningen og lægge en realistisk tidsplan.

20.

Kommissionens tjenestegrene vil bestræbe sig på at give medlemsstaten en uformel foreløbig vurdering af foranstaltningen ved afslutningen af den anmeldelsesforberedende fase. Den foreløbige vurdering omfatter ikke-bindende vejledning fra Kommissionens tjenestegrene om, hvorvidt anmeldelsesudkastet er fuldstændigt, og en uformel og ikke-bindende vurdering (14) af, om foranstaltningen udgør statsstøtte, og om den er forenelig med det indre marked eller ej.

21.

I nye typer sager eller særligt komplekse sager vil Kommissionens tjenestegrene ikke nødvendigvis levere en uformel foreløbig vurdering ved afslutningen af den anmeldelsesforberedende fase. I sådanne sager og efter anmodning fra medlemsstaten kan de skriftligt meddele, hvilke oplysninger de fortsat mangler for at kunne vurdere foranstaltningen.

22.

De forudgående kontakter er frivillige og fortrolige. De har ingen indflydelse på vurderingen af sagen efter den formelle anmeldelse. Det forhold, at der har fundet forudgående kontakter sted, forhindrer navnlig ikke Kommissionen i at anmode medlemsstaten om yderligere oplysninger efter den formelle anmeldelse.

4. SAGSPORTEFØLJER OG GENSIDIGT AFTALT PLANLÆGNING

4.1. Sagsporteføljer

23.

Medlemsstaterne kan anmode Kommissionens tjenestegrene om at behandle sager, som de betragter som prioriterede, med mere forudsigelige tidsfrister. Med henblik herpå kan de deltage i den »porteføljeøvelse«, som Kommissionens tjenestegrene tilbyder. To gange om året (15) vil Kommissionens tjenestegrene bede medlemsstaterne om at informere dem om, hvilke anmeldte sager i deres portefølje de prioriterer højt eller lavt. Hvis de ønsker at deltage i øvelsen, skal medlemsstaterne besvare denne anmodning inden for den fastsatte tidsfrist. Når først de har modtaget de pågældende oplysninger og under hensyn til de disponible ressourcer og andre verserende sager, der involverer den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, kan Kommissionens tjenestegrene foreslå en gensidigt aftalt planlægning for disse sager for at sikre, at de behandles hurtigt og på forudsigelig vis.

4.2. Gensidigt aftalt planlægning

4.2.1. Mål og indhold

24.

Gensidigt aftalt planlægning er et redskab, der kan benyttes til at øge gennemsigtigheden og gøre det nemmere at forudsige den sandsynlige varighed af en statsstøtteundersøgelse. Dette redskab gør det muligt for Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaten af aftale, hvornår undersøgelsen i en bestemt sag forventes afsluttet, og i nogle tilfælde også undersøgelsens sandsynlige forløb. Dette kan især være nyttigt i sager indeholdende nye aspekter, som har forbindelse med hovednetprojekter knyttet til TEN-T, eller i teknisk komplekse, hastende eller følsomme sager.

25.

Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaten kan især aftale følgende:

—

at prioritere behandlingen af sagen som led i porteføljeøvelsen. Når planlægningen eller ressourcerne nødvendiggør det (16), kan der indrømmes prioriteret behandling til gengæld for, at medlemsstaten formelt accepterer suspenderingen eller forlængelsen af fristen for undersøgelsen (17) af andre sager i dens portefølje

—	hvilke oplysninger (18) medlemsstaten og/eller den påtænkte støttemodtager skal meddele Kommissionen, og hvilken type unilateral informationsindsamling Kommissionens tjenestegrene agter at benytte i sagen

—	den sandsynlige form og varighed af sagsbehandlingen i Kommissionens tjenestegrene efter anmeldelsen.

26.

Hvis medlemsstaten meddeler alle de aftalte oplysninger hurtigt, vil Kommissionens tjenestegrene bestræbe sig på at overholde den gensidigt aftalte tidsplan for deres undersøgelse af sagen. Det kan dog være umuligt at overholde denne frist, hvis oplysningerne fra medlemsstaten eller tredjeparter rejser yderligere spørgsmål.

4.2.2. Anvendelsesområde og timing

27.

Gensidigt aftalt planlægning vil især blive benyttet i sager, der involverer meget nye aspekter eller er teknisk vanskelige eller følsomme. I sådanne sager vil den gensidigt aftalte planlægning blive fastlagt ved udløbet af den anmeldelsesforberedende fase og blive efterfulgt af den formelle anmeldelse.

28.

Den gensidigt aftalte planlægning kan også finde sted ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure. I sådanne tilfælde bør medlemsstaten anmode om en gensidigt aftalt planlægning for sagens videre behandling.

5. DEN FORELØBIGE UNDERSØGELSE AF ANMELDTE FORANSTALTNINGER

5.1. Begæringer om oplysninger

29.

Kommissionens tjenestegrene påbegynder deres foreløbige undersøgelse af alle anmeldte foranstaltninger ved modtagelsen af anmeldelsen. Hvis de har behov for yderligere oplysninger efter anmeldelsen af en støtteforanstaltning, tilsender de medlemsstaten en begæring om oplysninger. Eftersom Kommissionens tjenestegrene forsøger at samle begæringer om oplysninger, og eftersom kontakter forud for anmeldelsen burde sikre, at medlemsstaterne forelægger fuldstændige anmeldelser (19), vil én samlet begæring om oplysninger normalt være tilstrækkelig. I begæringen redegøres der for, hvilke oplysninger der er nødvendige, og den udsendes normalt fire uger efter den formelle anmeldelse.

30.

Efter at have modtaget medlemsstatens svar kan Kommissionens tjenestegrene rejse yderligere spørgsmål afhængigt at indholdet af svarene og sagens karakter. Det betyder ikke nødvendigvis, at Kommissionen har alvorlige problemer med at vurdere sagen.

31.

Hvis medlemsstaten ikke meddeler de ønskede oplysninger inden fristens udløb, sender Kommissionens tjenestegrene en rykkerskrivelse. Hvis medlemsstaten efter én rykkerskrivelse stadig ikke fremsender oplysningerne, meddeler Kommissionens tjenestegrene medlemsstaten, at anmeldelsen anses for at være trukket tilbage (20), medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Hvis en anmeldelse anses for at være trukket tilbage, kan medlemsstaten efterfølgende genanmelde foranstaltningen efter tilføjelse af de manglende oplysninger.

32.

Når betingelserne for at indlede den formelle undersøgelsesprocedure er opfyldt, vil Kommissionen normalt indlede proceduren efter højst to runder af spørgsmål. I nogle sager kan der dog udsendes flere begæringer om oplysninger, før den formelle undersøgelse indledes, afhængigt af sagens karakter og fuldstændigheden og kompleksiteten af oplysningerne modtaget fra medlemsstaten.

5.2. Aftalt suspension af den foreløbige undersøgelse

33.

Kommissionens tjenestegrene kan suspendere den foreløbige undersøgelse, f.eks. når en medlemsstat anmoder herom for at ændre støtteforanstaltningen og bringe den i overensstemmelse med statsstøttereglerne, eller efter fælles aftale.

34.

Suspensionsperioden aftales på forhånd. Hvis en medlemsstat ikke har afleveret en fuldstændig anmeldelse, der overholder statsstøttereglerne, ved udgangen af denne periode, vil Kommissionens tjenestegrene fortsætte proceduren fra det punkt, hvor den blev suspenderet. Kommissionens tjenestegrene vil normalt meddele medlemsstaten, at anmeldelsen anses for at være trukket tilbage, eller øjeblikkeligt indlede den formelle undersøgelsesprocedure, fordi der hersker alvorlig tvivl om, hvorvidt støtteforanstaltningen overholder statsstøttereglerne, og dermed om dens forenelighed med det indre marked.

5.3. Orienteringskontakter og kontakter med støttemodtageren

35.

Kommissionens tjenestegrene vil efter anmodning orientere medlemsstaten om status for den foreløbige gennemgang af anmeldelsen.

36.

Medlemsstaten kan beslutte at inddrage den part, der begunstiges af en potentiel (individuel) statsstøtteforanstaltning, i orienteringskontakterne med Kommissionen, særlig i sager med store tekniske, finansielle eller projektrelaterede implikationer. Kommissionens tjenestegrene anbefaler, at støttemodtageren inddrages i sådanne kontakter. Afgørelsen om at inddrage støttemodtageren eller ej overlades dog til medlemsstaten.

6. STRØMLINET PROCEDURE I UKOMPLICEREDE SAGER

6.1. Sager, der kan gøres til genstand for den strømlinede procedure

37.

Hvis en sag er ukompliceret og bestemte betingelser er opfyldt, kan Kommissionen acceptere at behandle den efter en strømlinet procedure. I sådanne sager vil Kommissionen bestræbe sig på senest 25 dage fra anmeldelsesdatoen at vedtage en kortfattet afgørelse om, at den anmeldte foranstaltning ikke udgør støtte, eller en afgørelse om ikke at gøre indsigelse (21).

38.

Hvis en medlemsstat anmoder om anvendelse af den strømlinede procedure, vil Kommissionens tjenestegrene beslutte, om sagen egner sig til at blive behandlet efter denne procedure. Det kan især være tilfældet, når en foranstaltning har tilstrækkelige aspekter til fælles med andre foranstaltninger, der er blevet godkendt i mindst tre kommissionsafgørelser i løbet af de ti år forud for datoen for den forudgående anmeldelse (»tidligere afgørelser«). For at afgøre, om foranstaltningen har tilstrækkelige aspekter til fælles med dem, der er blevet vurderet i tidligere afgørelser, vil Kommissionen se på alle relevante materielle og proceduremæssige forhold og særlig på foranstaltningens mål og generelle udformning, støttemodtagernes art, støtteberettigede omkostninger, individuelle anmeldelsestærskler, støtteintensitet og (eventuel) bonus, kumuleringsregler, tilskyndelsesvirkning og krav om gennemsigtighed.

39.

Når der findes mindst tre tidligere afgørelser, vil det generelt være klart, at foranstaltningen ikke udgør støtte, og at støtteforanstaltningen er forenelig med det indre marked. Ikke desto mindre vil dette måske ikke være tilfældet under visse omstændigheder, f.eks. hvis Kommissionen foretager en ny vurdering af de tidligere afgørelser i lyset af den seneste retspraksis. Da det er nødvendigt at foretage en nøje undersøgelse af sådanne sager, vil Kommissionens tjenestegrene normalt afvise at anvende den strømlinede procedure.

40.

Kommissionens tjenestegrene kan også afvise at anvende den strømlinede procedure i sager, hvor støtteforanstaltningen kan begunstige en virksomhed, der er pålagt en forpligtelse til at tilbagebetale statsstøtte, som Kommissionen har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked (22).

6.2. Anmeldelsesforberedende kontakter med henblik på bestemmelse af, om der kan gøres brug af den strømlinede procedure

41.

Kommissionens tjenestegrene vil kun acceptere at gøre brug af den strømlinede procedure, hvis der har fundet anmeldelsesforberedende kontakter sted om den pågældende støtteforanstaltning. I denne forbindelse bør medlemsstaten indsende et udkast til en anmeldelse indeholdende alle relevante oplysninger, herunder referencer til tidligere afgørelser, og et udkast til et resumé af anmeldelsen (23) beregnet til offentliggørelse på GD Konkurrences websted.

42.

Kommissionens tjenestegrene vil kun anvende den strømlinede procedure, hvis de mener, at anmeldelsesformularen i princippet er fuldstændig. Det betyder, at Kommissionens tjenestegrene i princippet vil have tilstrækkelige oplysninger til at kunne godkende foranstaltningen, hvis medlemsstaten bygger sin anmeldelse på udkastet til anmeldelse, der inkluderer resultaterne af de anmeldelsesforberedende kontakter.

6.3. Anmeldelse og offentliggørelse af det kortfattede resumé

43.

Tidsfristen på 25 dage for vedtagelsen af en kortfattet afgørelse (se punkt 38) løber fra det tidspunkt, hvor medlemsstaten indgiver anmeldelsen. Der benyttes standardanmeldelsesformularer (24) som led i den strømlinede procedure.

44.

Efter at have modtaget anmeldelsen vil Kommissionens tjenestegrene offentliggøre et resumé af anmeldelsen (25) på GD Konkurrences websted og tilkendegive, at støtteforanstaltningen eventuelt kan behandles efter den strømlinede procedure. Derpå vil interesserede parter have ti arbejdsdage til at fremsætte eventuelle bemærkninger, især om forhold, der kan kræve en nærmere undersøgelse. Hvis en interesseret part rejser betænkeligheder, der ved første øjekast er berettigede, vil Kommissionens tjenestegrene benytte den normale procedure. De vil underrette medlemsstaten og de interesserede parter herom.

6.4. Kortfattet afgørelse

45.

I sager, hvor der gøres brug af den strømlinede procedure, vil Kommissionen normalt udsende en kortfattet afgørelse. Kommissionen vil bestræbe sig på senest 25 dage fra anmeldelsestidspunktet at vedtage en afgørelse om, at den anmeldte foranstaltning ikke udgør støtte, eller en afgørelse om ikke at gøre indsigelse (26).

46.

Den kortfattede afgørelse indeholder det resumé, der blev offentliggjort på anmeldelsestidspunktet, og en kort vurdering af foranstaltningen i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, og den oplyser, at den overholder Kommissionens tidligere beslutningspraksis. Den offentlige version af afgørelsen offentliggøres på GD Konkurrences websted.

7. DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

47.

Kommissionens mål er at forbedre gennemsigtigheden, forudsigeligheden og effektiviteten i forbindelse med behandlingen af komplekse sager, der håndteres under den formelle undersøgelsesprocedure. Med henblik herpå vil den gøre effektiv brug af alle de proceduremæssige midler, procedureforordningen giver den.

7.1. Offentliggørelse af afgørelser og fyldestgørende resuméer

48.

Kommissionen bestræber sig på at offentliggøre sin afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (»åbningsafgørelsen«) sammen med et fyldestgørende resumé (27) senest to måneder efter vedtagelsen i sager, hvor medlemsstaten ikke anmoder om at få slettet fortrolige oplysninger fra afgørelsen.

49.

Hvis der er uenighed mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaten om sletningen af fortrolige oplysninger fra åbningsafgørelsen, vil Kommissionen anvende principperne i meddelelsen om tavshedspligt (28) og offentliggøre afgørelsen så hurtigt som muligt efter dens vedtagelse (29). Det samme gælder ved offentliggørelsen af alle endelige afgørelser (30).

7.2. Bemærkninger fra interesserede parter

50.

Interesserede parter, herunder støttemodtageren, kan fremsætte bemærkninger til åbningsafgørelsen inden for en måned efter offentliggørelsen (31). Kommissionens tjenestegrene vil i princippet ikke forlænge denne frist eller acceptere indlæg efter fristens udløb (32). Kommissionens tjenestegrene kan kun forlænge fristen i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvis den interesserede part har til hensigt at forelægge særligt omfattende faktuelle oplysninger, eller der har fundet kontakter sted med den interesserede før fristens udløb.

51.

I meget komplekse sager kan Kommissionens tjenestegrene sende en kopi af åbningsafgørelsen til interesserede parter, herunder brancheorganisationer, og anmode dem om at kommentere bestemte aspekter af sagen (33). Interesserede parter bestemmer selv, om de vil samarbejde. I deres brev anmoder Kommissionens tjenestegrene interesserede parter om at svare inden for en måned for at sikre procedurens effektivitet. Kommissionen tilsender støttemodtageren samme opfordring til at fremsætte bemærkninger.

52.

Med det formål at respektere retten til forsvar (34) fremsender Kommissionens tjenestegrene en ikke-fortrolig udgave af alle bemærkninger modtaget fra interesserede parter til den berørte medlemsstat og opfordrer medlemsstaten til at svare inden for en måned. Hvis der ikke er indkommet bemærkninger fra interesserede parter, underetter Kommissionen medlemsstaten herom.

53.

Kommissionens tjenestegrene opfordrer medlemsstaterne til at acceptere interesserede parters bemærkninger på originalsproget, således at de kan videresendes hurtigst muligt. Kommissionen vil dog levere en oversættelse, hvis en medlemsstat anmoder om det. Dette kan forlænge proceduren.

7.3. Bemærkninger fra medlemsstater

54.

Kommissionens tjenestegrene bestræber sig på at afslutte den formelle undersøgelsesprocedure så hurtigt som muligt. De håndhæver derfor procedureforordningens frister strengt. Hvis en medlemsstat ikke fremsætter bemærkninger til åbningsafgørelsen eller til tredjeparters bemærkninger inden for en måned (35), kan Kommissionens tjenestegrene forlænge fristen med endnu en måned efter behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaten og, medmindre der gør sig ekstraordinære omstændigheder gældende, meddele, at fristen ikke vil blive forlænget yderligere. Hvis medlemsstaten ikke fremsender et tilstrækkeligt og brugbart svar, kan Kommissionen træffe afgørelse på basis af de oplysninger, den råder over (36).

55.

Hvis der mangler oplysninger, der er vigtige for, at Kommissionen kan nå frem til en endelig afgørelse i sager om ulovlig støtte (dvs. nye støtteforanstaltninger gennemført i strid med traktatens artikel 108, stk. 3), kan Kommissionen udstede et påbud om oplysninger (37) med krav om, at medlemsstaten fremlægger oplysningerne. Hvis medlemsstaten ikke reagerer på påbuddet inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen træffe en afgørelse på basis af de oplysninger, den råder over.

7.4. Begæringer om supplerende oplysninger fra den pågældende medlemsstat

56.

I meget komplekse sager kan det være nødvendigt for Kommissionens tjenestegrene at sende en ny begæring om oplysninger efter at have modtaget medlemsstatens bemærkninger til åbningsafgørelsen. Medlemsstatens svarfrist er normalt en måned.

57.

Hvis en medlemsstat ikke svarer inden for den fastsatte frist, fremsender Kommissionens tjenestegrene en rykkerskrivelse med angivelse af den endelige frist, der normalt er på 20 arbejdsdage. Den vil normalt også meddele medlemsstaten, at hvis den ikke modtager et egnet svar inden fristens udløb, har Kommissionen flere muligheder alt afhængigt af de nærmere forhold i sagen. Den kan anse anmeldelsen for at være trukket tilbage (38). Den kan fremsætte en begæring om oplysninger til andre kilder (39). I sager vedrørende ulovlig støtte kan den udstede et påbud om oplysninger. Den kan også træffe en afgørelse på basis af de oplysninger, den råder over (40).

7.5. Begæring om oplysninger fremsat til andre kilder

58.

Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure i sager, hvor det er blevet formelt fastslået, at medlemsstaten ikke har afgivet tilstrækkelige oplysninger under den foreløbige undersøgelse, kan Kommissionen fremsætte en begæring om oplysninger til andre kilder end medlemsstaten (41).

59.

Hvis Kommissionens tjenestegrene ønsker at anmode støttemodtageren om oplysninger, skal de indhente medlemsstatens udtrykkelige samtykke hertil. Medlemsstaten vil typisk have en kort frist til at besvare en sådan anmodning om samtykke.

60.

Kommissionens tjenestegrene vil overholde proportionalitetsprincippet (42) og kun anmode om oplysninger fra andre kilder, hvis oplysningerne er til rådighed for disse parter. Interesserede parter vil have en rimelig frist, normalt ikke længere end en måned, til at meddele oplysningerne.

61.

Foruden at kunne begære oplysninger fra andre kilder har Kommissionen også beføjelse til at undersøge og indsamle oplysninger på grundlag EU-retternes retspraksis (43). Denne beføjelse berøres ikke af de specifikke regler for begæringer om oplysninger til andre kilder.

7.6. Suspension af en formel undersøgelse i begrundede tilfælde

62.

Kommissionens tjenestegrene vil kun suspendere en formel undersøgelse under ekstraordinære omstændigheder og efter aftale med den pågældende medlemsstat. Det vil kun være tilfældet, hvis medlemsstaten anmoder om en suspension for at bringe sit projekt i overensstemmelse med statsstøttereglerne, eller hvis dommen i en sag, der verserer ved EU-retterne, formodes at få indflydelse på vurderingen af den konkrete sag.

63.

En formel suspension vil normalt kun blive indrømmet en enkelt gang og for en periode, der forinden er aftalt mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaten.

7.7. Vedtagelse af den endelige afgørelse og forlængelse af den formelle undersøgelse i begrundede tilfælde

64.

Kommissionen bestræber sig altid på at vedtage en endelig afgørelse hurtigt og så vidt muligt senest 18 måneder fra indledningen af proceduren (44). Fristen kan dog forlænges efter aftale mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaten. En forlængelse kan være hensigtsmæssig, hvis sagen vedrører en ny type støtteforanstaltning eller rejser nye juridiske spørgsmål.

65.

For at sikre, at denne frist på 18 måneder overholdes, vil Kommissionen bestræbe sig på at vedtage den endelige afgørelse senest seks måneder efter medlemsstatens indgivelse af de sidste oplysninger eller efter udløbet af den sidste frist.

8. UNDERSØGELSER AF ERHVERVSSEKTORER OG STØTTEINSTRUMENTER

66.

Kommissionen har beføjelse til at foretage sektorundersøgelser, hvor den vil overholde proportionalitetsprincippet (45). Ved afslutningen af en sådan undersøgelse vil Kommissionen offentliggøre en rapport om resultaterne heraf på GD Konkurrences websted. Kommissionen vil underrette medlemsstaterne og opfordre dem og andre berørte parter til at fremsætte bemærkninger til rapporten inden for en frist på højst en måned.

67.

Oplysninger opnået gennem sektorundersøgelsen kan anvendes i statsstøttesager og føre til, at Kommissionen iværksætter undersøgelser af statsstøtteforanstaltninger på eget initiativ.

9. FORMELLE KLAGER

68.

Kommissionens tjenestegrene bestræber sig på at behandle klager fra interesserede parter så effektivt og så gennemsigtigt som muligt under anvendelse af de gode former for praksis, der er beskrevet nedenfor.

9.1. Klageformularen og forpligtelsen til at godtgøre en berørt interesse

69.

Interesserede parter er i procedureforordningens artikel 1, litra h), defineret som alle medlemsstater og personer, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, hvis interesser måtte være berørt af den tildelte støtte, herunder navnlig støttemodtageren, konkurrerende virksomheder og erhvervsorganisationer. Interesserede parter, der ønsker at indgive en formel klage til Kommissionen, bør udfylde klageformularen (46) og give alle de oplysninger, der anmodes om, sammen med en ikke-fortrolig version af klagen (47). Hvis klageformularen er fuldstændig og den klagende part godtgør, at dens interesser kan være berørt af den tildelte støtte i henhold til artikel 1, litra h), i procedureforordningen (48) vil Kommissionens tjenestegrene registrere sagen som en formel klage.

70.

Hvis den klagende part ikke meddeler alle de oplysninger, der kræves i henhold til klageformularen, eller ikke godtgør en interesse i at handle, vil Kommissionen behandle de indgivne oplysninger som markedsoplysninger (49). Kommissionens tjenestegrene vil oplyse den klagende part herom. Markedsoplysninger kan føre til yderligere undersøgelser fra Kommissionens side.

9.2. Forventet tidsplan for og udfald af undersøgelsen af en formel klage

71.

Kommissionens tjenestegrene bestræber sig på at undersøge en formel klage inden for en ikke-bindende frist på tolv måneder fra den dato, hvor den blev registreret. Undersøgelsen kan vare længere afhængigt af sagens omstændigheder, f.eks. hvis Kommissionens tjenestegrene er nødsaget til at anmode den klagende part, medlemsstaten eller tredjeparter om yderligere oplysninger.

72.

Hvis en klage er ubegrundet, vil Kommissionens tjenestegrene senest to måneder efter sagens registrering forsøge at underrette den klagende part om, at der er utilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til sagen. De vil opfordre den klagende part til at fremsætte yderligere væsentlige bemærkninger inden for en måned. Hvis den klagende part ikke fremsætter yderligere bemærkninger inden for fristen, vil klagen blive anset for at være trukket tilbage.

73.

Med hensyn til klager over godkendte støtteordninger og/eller støtteforanstaltninger, der ikke skal anmeldes, vil Kommissionens tjenestegrene også bestræbe sig på at svare den klagende part senest to måneder efter modtagelsen af klagen.

74.

Under hensyn til deres arbejdsbyrde og til fastsættelsen af rækkefølgen for deres undersøgelser (50) vil Kommissionens tjenestegrene forsøge at gøre et af følgende senest tolv måneder efter registreringen af klagen:

—	vedtage en afgørelse (51) og sende en kopi til den klagende part

—	sende et brev til den klagende part med en redegørelse for sine foreløbige synspunkter om foranstaltningen baseret på de foreliggende oplysninger (»foreløbig vurdering«). Brevet er ikke udtryk for Kommissionens officielle holdning.

75.

Såfremt den foreløbige vurdering konkluderer, at der ikke forekommer nogen uforenelig støtte, kan den klagende part fremsætte bemærkninger hertil inden for en måned. Hvis den klagende part ikke fremsætter bemærkninger inden fristens udløb, vil klagen blive anset for at være trukket tilbage.

76.

Hvis en klage vedrører ulovlig støtte, vil Kommissionens tjenestegrene erindre den klagende part om, at der kan anlægges sag ved nationale domstole, som kan påbyde, at støtten skal suspenderes eller tilbagesøges (52). Kommissionens tjenestegrene kan behandle formelle klager vedrørende støtteforanstaltninger, der anfægtes ved nationale domstole, som lavt prioriteret, så længe retssagen varer.

77.

Kommissionens tjenestegrene vil normalt, men ikke nødvendigvis, fremsende den ikke-fortrolige udgave af begrundede klager til medlemsstaten for kommentarer. Kommissionens tjenestegrene vil opfordre den berørte medlemsstat til at overholde fristerne for at fremsætte bemærkninger og give oplysninger om klager. Klager vil normalt blive sendt til medlemsstaten på originalsproget. Kommissionen vil dog levere en oversættelse, hvis medlemsstaten anmoder om det. Dette kan forlænge proceduren.

78.

Kommissionens tjenestegrene vil systematisk holde medlemsstaterne og klagende parter informeret om behandlingen eller lukningen af klager.

10. EVALUERINGSPLANER

79.

De positive virkninger af statsstøtte bør opveje dens potentielle negative virkninger for konkurrence og handel. For at sikre, at dette er tilfældet, tilskynder Kommissionen til at gennemføre en effektiv efterfølgende evaluering af støtteordninger, der kunne medføre betydelige konkurrencefordrejninger. Dette inkluderer støtteordninger med store budgetter eller nye karakteristika og ordninger på markeder, hvor der forventes omfattende markedsrelaterede, teknologiske eller lovgivningsmæssige ændringer. Kommissionens tjenestegrene vil i den anmeldelsesforberedende fase beslutte, om der er behov for en evaluering. De vil underrette medlemsstaten så hurtigt som muligt, så den har tilstrækkelig tid til at udarbejde en evalueringsplan.

80.

For ordninger, der skal evalueres (53) på basis af gruppefritagelsesforordningen, skal medlemsstaten sende sin evalueringsplan til Kommissionen senest 20 arbejdsdage fra ordningens ikrafttræden. Kommissionen vil vurdere evalueringsplanen og godkende den hurtigst muligt, hvis den opfylder betingelserne. Den vil da også forlænge den periode, hvor ordningen kan gennemføres under gruppefritagelsesforordningen.

81.

For anmeldte ordninger, der skal evalueres, skal medlemsstaten indgive sin evalueringsplan sammen med anmeldelsen. Kommissionen vil vurdere evalueringsplanen sammen med selve ordningen, og dens afgørelse vil dække både planen og ordningen. Alle procedurekrav i procedureforordningen gælder fuldt ud.

11. OVERVÅGNING

82.

Kommissionen foretager en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i medlemsstaterne (54). Undersøgelsen foretages i samarbejde med medlemsstaterne, der skal levere alle nødvendige oplysninger til Kommissionen (55).

83.

Efter moderniseringen af statsstøttepolitikken har medlemsstaterne haft større muligheder for at yde støtte uden at anmelde den til Kommissionen, hovedsagelig fordi den generelle gruppefritagelsesforordning nu finder anvendelse på flere foranstaltninger. For at sikre, at foranstaltningerne overholder reglerne på en ensartet måde i hele EU, er det i stigende grad vigtigt for Kommissionen at overvåge, hvordan medlemsstaterne anvender eksisterende eller fritagne støtteordninger. Derfor har Kommissionens tjenestegrene indrettet en årlig overvågningsproces, hvor de udvælger nogle statsstøttesager til yderligere granskning.

84.

Kommissionens tjenestegrene kontrollerer både, at de udvalgte ordninger overholder deres retsgrundlag, og deres gennemførelse (56).

85.

Kommissionens tjenestegrene indhenter de nødvendige oplysninger til overvågningsprocessen ved at rette begæringer om oplysninger til medlemsstaterne. Medlemsstaterne har normalt 20 arbejdsdage til at besvare sådanne begæringer om oplysninger. I berettigede tilfælde kan denne frist være længere, f.eks. hvis der skal meddeles en usædvanlig stor mængde oplysninger.

86.

Hvis de meddelte oplysninger ikke er tilstrækkelige til at fastslå, om foranstaltningen er korrekt udformet og gennemført, vil Kommissionens tjenestegrene sende yderligere begæringer om oplysninger til medlemsstaten.

87.

Kommissionens tjenestegrene vil bestræbe sig på at afslutte overvågningen af en statsstøtteforanstaltning senest 12 måneder efter den første anmodning om oplysninger og underrette den berørte medlemsstat om udfaldet.

12. BEDRE KOORDINERING OG PARTNERSKAB MED MEDLEMSSTATERNE

88.

Siden moderniseringen af statsstøttepolitikken har medlemsstaterne haft et større ansvar i forbindelse statsstøttekontrollen og flere muligheder for at yde støtte uden at anmelde den til Kommissionen. Derfor er samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om anvendelsen af de nye statsstøtteregler blevet vigtigere.

89.

For at skabe bedre arbejdsforbindelser med medlemsstaterne har Kommissionens tjenestegrene nedsat adskillige arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter for såvel medlemsstaterne som Kommissionen. Disse arbejdsgrupper mødes regelmæssigt og er beregnet til at udveksle oplysninger om praktiske aspekter af og erfaringer med anvendelsen af statsstøttereglerne. Kommissionens tjenestegrene varetager sekretariatsfunktionen for arbejdsgrupperne.

90.

Kommissionens tjenestegrene er desuden rede til at yde medlemsstaterne bistand, f.eks. ved at tilbyde uformel vejledning om fortolkningen af de nye regler. Kommissionens tjenestegrene søger også at afholde uddannelseskurser for medlemsstaterne om statsstøtteemner, når medlemsstaterne anmoder om det.

91.

Kommissionen har også oprettet et netværk af landekoordinatorer for at lette de daglige kontakter med medlemsstaterne. Landekoordinatoren er et kontaktpunkt for medlemsstater, der ønsker at komme i kontakt med Kommissionens tjenestegrene om håndteringen af sager og andre aspekter af anvendelsen af statsstøttereglerne. Landekoordinatorerne bør sættes i kopi ved elektronisk kommunikation om tværgående spørgsmål, især vedrørende sagsporteføljetilgangen.

13. FREMTIDIGE REVISIONER

92.

Kommissionen vil anvende denne kodeks ved behandlingen af anmeldte sager og sager, som den på anden vis er blevet gjort opmærksom på, fra og med den tredivte dag efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

93.

Denne kodeks kan revideres for at afspejle:

—	ændringer i lovgivningsmæssige, fortolkningsmæssige og administrative foranstaltninger

—	relevant retspraksis ved EU-retterne eller

—	erfaringerne med dens anvendelse.

94.

Kommissionen vil deltage regelmæssigt i dialog med medlemsstaterne og andre interesserede parter om anvendelsen af procedureforordningen i almindelighed og denne kodeks for god praksis i særdeleshed.

(1) Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 262 af 19.7.2016, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1) som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur, anmeldelsestærskler for støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter samt regionale driftsstøtteordninger for regionerne i den yderste periferi og om ændring af forordning (EU) nr. 702/2014 for så vidt angår beregning af støtteberettigede omkostninger (EUT L 156 af 20.6.2017, s. 1).

(3) Kommissionens resultattavle for statsstøtte 2017: Resultater, tendenser og bemærkninger vedrørende 2016-rapporterne om EU28's statsstøtteudgifter, 29.11.2017, s. 14.

(4) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).

(5) Se Kommissionens pressemeddelelse: Statsstøtte: Kommissionen giver vejledning om lokale offentlige støtteforanstaltninger, der ikke udgør statsstøtte, IP/16/3141 af 21. september 2016, og Kommissionens pressemeddelelse: Statsstøtte: Kommissionen giver vejledning om lokale offentlige støtteforanstaltninger, der kan gennemføres uden Kommissionens forudgående godkendelse, IP/15/4889 af 29. april 2015.

(6) Kommissionens forslag af 6. juni 2018 til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte, COM(2018) 398 final — 2018/0222 (NLE).

(7) Eftersom en stor del af de foranstaltninger, der er dækket af meddelelsen om en forenklet procedure, nu er fritaget for anmeldelse, hvorfor den procedure kun benyttes i meget begrænset omfang, er meddelelsen om en forenklet procedure blevet integreret i denne kodeks for bedste praksis.

(8) Kommissionens meddelelse om en kodeks for god praksis ved behandlingen af statsstøttesager (EUT C 136 af 16.6.2009, s. 13).

(9) Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af visse former for statsstøtte (EUT C 136 af 16.6.2009, s. 3).

(10) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).

(11) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2015/2282 af 27. november 2015 (EUT L 325 af 10.12.2015, s. 1).

(12) Se artikel 4, stk. 5, der henviser til afgørelser efter artikel 4, stk. 2-4, i procedureforordningen. Denne frist kan ikke overholdes, når Kommissionens tjenestegrene er nødt til at fremsende adskillige anmodninger om oplysninger på grund af ufuldstændige anmeldelser.

(13) I medfør af procedureforordningens artikel 30 er Kommissionen underlagt tavshedspligt i alle sager om statsstøtte. Dette følger også af den generelle tavshedspligt, der gælder ifølge traktatens artikel 339.

(14) Den foregriber således ikke Kommissionens officielle holdning.

(15) Pt. ultimo januar og ultimo september hvert år.

(16) Eksempelvis i sager, hvor Den Europæiske Unions finansielle institutioner fungerer som holdingfond.

(17) Jf. procedureforordningens artikel 4, stk. 5.

(18) For eksempel undersøgelser eller ekstern ekspertbistand.

(19) Medmindre andet aftales som led i den gensidigt aftalte planlægning.

(20) Jf. procedureforordningens artikel 5, stk. 3.

(21) I henhold til procedureforordningens artikel 4, stk. 2 eller 3.

(22) På basis af et krav tilbagebetaling af støtte, som ikke er blevet efterkommet, se Domstolens dom af 9. marts 1994, TWD Textilwerke Deggendorf, C-188/92, ECLI:EU:C:1994:90.

(23) Bilag til denne kodeks for god praksis.

(24) Bilag I til gennemførelsesforordningen.

(25) Dette resumé baseres på standardformularen i bilaget til denne kodeks for god praksis.

(26) I henhold til procedureforordningens artikel 4, stk. 2 eller 3.

(27) Det »fyldestgørende resumé« er tænkt som et kort resumé af Kommissionens begrundelser for at indlede proceduren. Resuméet oversættes til alle officielle EU-sprog og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med hele teksten til åbningsafgørelsen.

(28) Kommissionens meddelelse om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger (EUT C 297 af 9.12.2003, s. 6).

(29) Jf. afsnit 33 i meddelelsen om tavshedspligt.

(30) Jf. afsnit 34 i meddelelsen om tavshedspligt.

(31) Jf. procedureforordningens artikel 6.

(32) Jf. dog procedureforordningens artikel 12, stk. 1.

(33) I henhold til fast retspraksis har Kommissionen ret til at fremsende afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelse til bestemte interesserede parter. Se f.eks. Rettens dom af 8. juli 2004, Technische Glaswerke Ilmenau mod Kommissionen, T-198/01, ECLI:EU:T:2004:222, præmis 195, og Domstolens dom af 24. september 2002, Falck og Acciaierie di Bolzano mod Kommissionen, forenede sager C-74/00 P og C-75/00 P, ECLI:EU:C:2002:524, præmis 83.

(34) Og i henhold til artikel 6, stk. 2, i procedureforordningen.

(35) Jf. procedureforordningens artikel 6.

(36) I henhold til procedureforordningens artikel 9, stk. 7, og artikel 15, stk. 1.

(37) Jf. procedureforordningens artikel 12.

(38) Jf. procedureforordningens artikel 5, stk. 3.

(39) Jf. procedureforordningens artikel 7.

(40) Jf. procedureforordningens artikel 9, stk. 7, og artikel 15, stk. 1.

(41) Jf. procedureforordningens artikel 7.

(42) Jf. procedureforordningens artikel 7.

(43) I f.eks. sag T-198/01, Technische Glaswerke Ilmenau mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2004:222, fastslog Retten implicit, at Kommissionen var berettiget til at stille spørgsmål til en af de virksomheder, der havde fremsat bemærkninger efter beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Tilsvarende i Rettens dom af 12. december 2000, Alitalia mod Kommissionen, T-296/97, ECLI:EU:T:2000:289, hvor Retten også implicit fastslog, at Kommissionen via sine sagkyndige eksperter kunne kontakte institutionelle investorer for at vurdere betingelserne for den italienske stats investeringer i Alitalia.

(44) Jf. procedureforordningens artikel 9, stk. 6. I henhold til forordningens artikel 15, stk. 2, er Kommissionen ikke bundet af den tidsfrist i tilfælde af ulovlig støtte.

(45) Jf. procedureforordningens artikel 25.

(46) Bilag IV til gennemførelsesforordningen.

(47) Jf. procedureforordningens artikel 24, stk. 2.

(48) Ved »interesserede parter« forstås alle medlemsstater og personer, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, hvis interesser måtte være berørt af den tildelte støtte, herunder navnlig støttemodtageren, konkurrerende virksomheder og erhvervsorganisationer.

(49) Som forklaret i betragtning 32 i præamblen til procedureforordningen gælder det, at »[f]or at sikre kvaliteten af de klager, der indgives til Kommissionen, og samtidig sikre gennemsigtigheden og retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at fastlægge, hvilke betingelser en klage bør opfylde for at sikre, at Kommissionen råder over oplysninger om en påstået ulovlig støtte, og at der kan indledes en foreløbig undersøgelse. Klager, der ikke opfylder disse betingelser, bør behandles som generelle markedsoplysninger og bør ikke nødvendigvis føre til undersøgelser, der iværksættes på eget initiativ«.

(50) Rettens dom af 4. juli 2007, Bouygues og Bouygues Télécom mod Kommissionen, T-475/04, ECLI:EU:T:2007:196, præmis 158 og 159.

(51) Jf. procedureforordningens artikel 4.

(52) Se meddelelse fra Kommissionen om de nationale domstoles håndhævelse af statsstøttereglerne (EUT C 85 af 9.4.2009, s. 1).

(53) I henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), i den generelle gruppefritagelsesforordning finder gruppefritagelsen ikke anvendelse på støtteordninger med årlige budgetter på over 150 mio. EUR fra seks måneder efter deres ikrafttrædelse, medmindre Kommissionen har forlænget denne periode efter godkendelsen af en evalueringsplan.

(54) Jf. traktatens artikel 108, stk. 1.

(55) I henhold til artikel 21, stk. 1, i procedureforordningen.

(56) Hvis ordningen rent faktisk blev gennemført.

BILAG

Resumé af anmeldelse: Opfordring til tredjeparter om at fremsætte bemærkninger

Anmeldelse af en statsstøtteforanstaltning

Den … modtog Kommissionen en anmeldelse af en støtteforanstaltning i henhold til artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning muligvis kan falde ind under den strømlinede procedure i henhold til Kommissionens meddelelse om en kodeks for god praksis ved behandling af statsstøttesager (EUT C … af xx.xx.2018, s. …).

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede tredjeparter til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte foranstaltning.

De vigtigste oplysninger om støtteforanstaltningen er følgende:

Sagsnummer: SA …

Medlemsstat:

Medlemsstatens referencenummer:

Region:

Støttetildelende myndighed:

Støtteforanstaltningens betegnelse:

Nationalt retsgrundlag:

Foreslået EU-grundlag for vurderingen: … retningslinjer eller Kommissionens faste praksis, som den fremgår af Kommissionens afgørelse (1, 2 og 3).

Type foranstaltning: Støtteordning/Ad hoc-støtte

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning:

Varighed (ordning):

Tildelingsdato:

Berørte sektorer:

Type støttemodtagere (SMV/store virksomheder):

Rammebeløb:

Støtteinstrument (tilskud, rentetilskud …):

Bemærkninger om konkurrencemæssige problemer i forbindelse med den anmeldte foranstaltning skal være Kommissionen i hænde senest 10 arbejdsdage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og skal omfatte en ikke-fortrolig version af bemærkningerne, som kan videregives til den berørte medlemsstat og/eller andre interesserede parter. Bemærkningerne kan med angivelse af sagsnummer SA … sendes til Kommissionen pr. fax, pr. brev eller pr. e-mail til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

Fax +32 22961242

E-mail: stateaidgreffe@ec.europa.eu