|
31.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 186/2 |
Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur
(2018/C 186/02)
I medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) foretages følgende ændring i de forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (1):
På side 381:
|
9503 00 |
Trehjulede cykler, løbehjul, trædebiler og lignende legetøj på hjul; dukkevogne; dukker; andet legetøj; skalamodeller og lignende modeller til underholdnings- og legebrug, også bevægelige; puslespil af enhver art |
Følgende tekst indsættes efter stk. 1 og 2:
»For at skelne mellem legetøj, som forestiller mennesker, og legetøj, som forestiller dyr eller ikke-menneskelignende skabninger, tages der ikke hensyn til:
|
— |
deres farve (f.eks. giver en lilla eller grøn hudfarve dem ikke karakter af en ikke-menneskelignende skabning) |
|
— |
baggrunden for de figurer, som de forestiller, eller deres færdigheder og evner (f.eks. deres fødested eller deres evne til at flyve). |
Hvis et legetøj har maske på (med eller uden f.eks. dyreører), hvor store eller genkendelige dele af det menneskelige ansigt er synlige eller identificerbare, eller hvis masken kan fjernes og afslører menneskelige træk, betragtes det som et legetøj, der forestiller et menneske.«
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
(1) EUT C 76 af 4.3.2015, s. 1.