28.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 114/11

1.

Ved brev af 10. november 2017, som Kommissionen modtog den 14. november 2017, meddelte Danmark Kommissionen, at det ønskede at opretholde (1) de nationale bestemmelser om anvendelse af tilsætningsstoffet nitrit i kødprodukter, som afviger fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (2) om fødevaretilsætningsstoffer. Bekendtgørelse nr. 1044 af 4. september 2015 om tilsætninger mv. til fødevarer (BEK nr. 1044 af 04.09.2015, Udskriftsdato: 25.09.2017, Fødevareministeriet). Meddelelsen vedrører stofferne kaliumnitrit (E 249) og natriumnitrit (E 250) (nitritter) i forordningens bilag II, del E, fødevarekategori 8 (EU-liste).

2.

Maksimumsværdierne blev oprindeligt fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EU (3). Retsgrundlaget for dette direktiv, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 5. juli 2006, er EF-traktatens artikel 95 (nu artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — TEUF). Med hensyn til anvendelsen af nitrater og nitritter i kødprodukter har direktivet til formål at skabe balance mellem på den ene side nitritters beskyttende virkning over for formering af de bakterier, der forårsager den livstruende sygdom botulisme (pølseforgiftning), og på den anden side risikoen for, at der dannes kræftfremkaldende nitrosaminer som følge af forekomsten af nitritter i kødprodukter, i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»EFSA«) og Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF (4) var der i den oprindeligt vedtagne version fastsat maksimumsværdier for restmængder af nitritter og nitrater i diverse kødprodukter. Til forskel herfra indførtes ved direktiv 2006/52/EF som anbefalet i en EFSA-udtalelse fra 2003 det princip, at nitritkontrollen skulle reguleres ved hjælp af maksimumsmængder af kaliumnitrit (E 249) og natriumnitrit (E 250), der kan tilsættes under fremstillingen af kødprodukter. Mængden udgør 150 mg/kg for kødprodukter generelt og 100 mg/kg for steriliserede kødprodukter.

Som en undtagelse er der i direktiv 2006/52/EF fastsat maksimumsværdier for restmængder i visse nærmere angivne traditionelt fremstillede kødprodukter, for hvilke man ikke kan kontrollere den tilsatte mængde på grund af den traditionelle fremstillingsproces.

Den tilladte anvendelse af nitritter blev overført til den nye EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og anvendelsesbetingelser i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, som blev fastlagt ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1129/2011 (5).

3.

I henhold til den danske bekendtgørelse nr. 1044 må kaliumnitrit (E 249) og natriumnitrit (E 250) kun tilsættes til kødprodukter, på betingelse af at nogle nærmere angivne tilsatte mængder ikke overskrides. Afhængigt af produktet udgør disse maksimumsmængder 0, 60, 100 eller 150 mg/kg. I modsætning til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder de danske bestemmelser ingen undtagelser fra princippet om fastsættelse af maksimale tilsatte mængder af nitritter, og bestemmelserne tillader dermed ikke, at visse traditionelt fremstillede kødprodukter fra andre medlemsstater markedsføres. Dertil kommer, at de danske bestemmelser for så vidt angår grænserne på 0 og 60 mg/kg indeholder lavere grænser for tilsatte mængder af nitritter end forordningen for en række kødprodukter.

4.

De danske bestemmelser er derfor strengere end forordning (EF) nr. 1333/2008 med hensyn til tilsætning af nitritter til kødprodukter.

5.

Efter Kongeriget Danmarks opfattelse er de gældende danske bestemmelser — i modsætning til forordning (EF) nr. 1333/2008 — i fuld overensstemmelse med EFSA's udtalelse (6) om, at der generelt kan fremstilles sikre kødprodukter ved tilsætning af 50 mg nitrit pr. kg.

Danmark påpeger endvidere, at de lavere maksimale tilsatte mængder, der er fastsat i de danske bestemmelser, medvirker til yderligere at minimere den risiko, nitrosaminer udgør, hvilket har førsteprioritet.

Danmark fremhæver, at der aldrig har været problemer med konservering af de omfattede produkter, på trods af at de danske regler, der foreskriver et lavere niveau for tilsætning af nitritter til kødprodukter, har været gældende i en længere årrække, at Danmark har et meget lavt antal tilfælde af pølseforgiftning i forhold til andre medlemsstater, og at der ikke siden før 1980 er blevet registreret et eneste tilfælde forårsaget af kødprodukter.

De seneste tal fra Danmark viser, at udviklingen i forbrugsmønstre ikke har ændret sig væsentligt siden Kommissionens afgørelse 2010/561/EU (7) og (EU) 2015/826 (8). Danskernes forbrug af kød, herunder kødpålæg, der indeholder nitritter, er stadigt stigende, og importen af kødprodukter fra andre medlemsstater er øget.

6.

I 2014 afsluttede Kommissionen en skrivebordsundersøgelse for at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af EU's regler om nitritter. Undersøgelsen var baseret på svarene på et spørgeskema, som blev sendt til alle medlemsstaterne. Den viste, at den mængde nitritter, der typisk tilsættes til ikke-steriliserede kødprodukter, med visse undtagelser er lavere end EU's maksimumsmængde, men højere end de danske niveauer. Det blev konkluderet, at muligheden for at tage de nuværende maksimumsmængder af nitritter op til revision bør undersøges yderligere.

Derfor iværksatte Kommissionen en ad hoc-undersøgelse, der blev afsluttet i januar 2016, om industriens anvendelse af og behov for nitritter i forskellige kategorier af kødprodukter, herunder beskyttelse mod Clostridium botulinum. På grundlag af data, der blev indsamlet ved hjælp af en gennemgang af litteraturen, en spørgeskemaundersøgelse og en ekspertworkshop, der blev gennemført med henblik på denne undersøgelse, viser resultaterne, at der er mulighed for at tage de nuværende godkendte maksimumsmængder af nitritter op til revision.

Desuden stilles der ved Kommissionens forordning (EU) nr. 257/2010 (9) krav om, at EFSA genevaluerer sikkerheden ved anvendelse af nitritter. EFSA afgav en videnskabelig udtalelse om geneevalueringen af kaliumnitrit (E 249) og natriumnitrit (E 250) som fødevaretilsætningsstoffer den 15. juni 2017 (10). EFSA udledte et acceptabelt dagligt indtag (»ADI«) på 0,07 mg nitrition/kg kropsvægt pr. dag og præciserede, at den eksponering for nitrit, som anvendelsen som fødevaretilsætningsstof medfører, ikke overskred denne ADI for den almindelige befolkning, bortset fra en smule hos børn ved den højeste percentil. Dog ville ADI'en, hvis alle kilder til eksponering for nitrit via kosten blev betragtet under ét (fødevaretilsætningsstoffer, naturlig forekomst og kontaminering), blive overskredet hos spædbørn, småbørn og børn ved middeleksponering og for alle aldersgrupper ved den højeste eksponering. Eksponeringen for endogene nitrosaminer blev betragtet som meget lidt problematisk, mens eksponeringen for eksogene nitrosaminer gav anledning til en række betænkeligheder. I EFSA's udtalelse blev det også konstateret, at der var behov for mere forskning for at adressere usikkerheder og videnskløfter, og at det ikke var muligt klart at skelne nitrosaminer dannet af de tilladte mængder af tilsat nitrit fra dem, der konstateres i fødevarematricen, uden at der er tilsat ekstern nitrit. En række epidemiologiske undersøgelser gav også i et vist omfang belæg for at sammenkæde i) nitrit fra kosten og mavekræft og ii) kombinationen af nitrit og nitrat fra forarbejdet kød og kolorektal kræft, og der var belæg for at sammenkæde præformet N-nitrosodimethylamin og kolorektal kræft.

Resultaterne af skrivebordsundersøgelsen af medlemsstaterne, ad hoc-undersøgelsen om industriens anvendelse af nitritter, EFSA's genevaluering og de oplysninger, Danmark har indsendt, giver Kommissionen mulighed for yderligere at overveje at tage maksimumsmængderne af nitritter op til revision.

7.

Kommissionen vil behandle meddelelsen i overensstemmelse med TEUF's artikel 114, stk. 4 og 6. I artikel 114, stk. 4, er det fastsat, at hvis en medlemsstat, efter at der er vedtaget en EU-harmoniseringsforanstaltning, ønsker at opretholde strengere nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i TEUF's artikel 36, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse. Kommissionen skal inden 6 måneder efter meddelelsen bekræfte eller forkaste de danske bestemmelser. Den skal i dette tidsrum konstatere, om opretholdelsen af de danske bestemmelser er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 36, eller om de vedrører miljøbeskyttelse, og at de ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen, og at de ikke udgør en uforholdsmæssig hindring for det indre markeds funktion.

8.

Eventuelle bemærkninger til nærværende meddelelse sendes til Kommissionen inden 30 dage efter dens offentliggørelse. Bemærkninger, der indsendes efter 30-dagesfristen, tages ikke i betragtning.

9.

Yderligere oplysninger om den danske meddelelse fås ved henvendelse til: