Konsekvensanalyse af et forslag til en retsakt vedrørende mindstekrav til genbrug af vand

A. Behov for indsats

Hvorfor? Hvad er problemet, der skal afhjælpes? Maksimum 11 linjer

I dag lider en tredjedel af EU's territorium under vandknaphed året rundt, og vandmangel er et problem for mange EU-medlemsstater. Ifølge prognoser for klimaændringer vil problemet stige i hele EU i løbet af de næste årtier. Reduceret tilgængelighed har negativ indvirkning på EU's borgere og økonomiske sektorer (landbrug, turisme, industri, energi og transport). Dette kan påvirke konkurrenceevnen og det indre marked. Som en del af en integreret vandforvaltningsmetode, der omfatter vandbesparelser og foranstaltninger til fremme af vandeffektivitet, udgør rent vand fra rensningsanlæg for byspildevand et pålideligt vandforsyningsalternativ til en række formål som f.eks. kunstvanding i landbruget eller grundvandsdannelse. Genbrug af vand er i dag i EU langt under dets store potentiale, også selv om det har en langt lavere indvirkning på miljøet end vandoverførsel eller afsaltning og kan give miljømæssige, økonomiske og sociale fordele. Dette initiativ søger derfor at tackle det overordnede problem, som det begrænsede genbrug af vand udgør, og yde et væsentligt bidrag til afhjælpning af vandknapheden i EU. Behovet for en EU-indsats er blevet anerkendt i planen fra 2012 og behandlet i handlingsplanen for den cirkulære økonomi (2015) samt i Kommissionens arbejdsprogram.

Hvad forventes opnået med initiativet? Maksimum 8 linjer

Det overordnede mål er at bidrage til at afhjælpe vandknaphed i hele EU i forbindelse med tilpasning til klimaændringer, navnlig gennem et forøget genbrug af ​​vand til kunstvanding i landbruget, hvor det er relevant og omkostningseffektivt, samtidig med at opretholdelsen af et højt niveau af folkesundhed og miljøbeskyttelse sikres. Mere specifikt kan etablering af en ramme gennem en fælles tilgang til genbrug af vand til kunstvanding i landbruget i hele EU gøre det lettere at forvalte knappe vandressourcer. Fastlæggelse af fælles mindstekrav forventes at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugere, arbejdstagere og andre udsatte personer såvel som for miljøet, navnlig vandressourcer og økosystemer, der er afhængige af grundvandet og jordbund; mere indirekte forventes en positiv indvirkning på offentlighedens opfattelse. 

Hvad er værditilvæksten på EU-plan for indsatsen? Maksimum 7 linjer 

EU-medlemsstaterne deler 60 % af EU's vandområder. En indsats på EU-plan er nødvendig for at tackle spørgsmålet om vandforvaltning og forurening. Hvis medlemsstaterne handler på egen hånd, vil de tekniske hindringer og de tilknyttede omkostninger for genbrug af vand være unødvendigt høje, herunder også for teknologiudbydere, der opererer på EU-plan. En fælles EU-indsats inden for kunstvanding i landbruget er endvidere berettiget for at forhindre, at forskellige nationale krav skaber ulige konkurrencevilkår og hindringer på det indre marked for landbrugsprodukter, som er vandet med genvundet vand. Behovet for en indsats på EU-plan blev bekræftet af den store deltagelse i høringer af offentligheden og interessenter. På grund af den stærke lokale dimension blev lovgivning på EU-plan om grundvandsdannelse ikke fundet passende.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige muligheder har været under overvejelse? Findes der et foretrukket valg? Hvorfor? Maksimum 14 linjer 

For at løse problemet og nå målene er følgende politiske muligheder for kunstvanding i landbruget blevet overvejet: 1) et retligt instrument, der giver sikkerhed for landbrugsprodukter med en universel tilgang og beskyttelse af den lokale folkesundhed og miljøet, 2) et retligt instrument til sikring af landbrugsprodukters sikkerhed med en tilgang, der er egnet til formålet, og beskyttelse af den lokale folkesundhed og miljøet og 3) en vejledning i sikkerhed for landbrugsprodukter og beskyttelse af den lokale folkesundhed og miljøet. Analysen og sammenligningen af mulighederne konkluderer, at den foretrukne løsning på kunstvanding i landbruget er 2), idet den kan sikre en større mængde behandlet spildevand til en lavere pris end de andre muligheder, og dermed sikre det bedste resultat med hensyn til opfyldelsen af den overordnede målsætning.

Det er blevet drøftet, om det retlige instrument skulle være et direktiv eller en forordning, og begge muligheder blev anset for passende, begge med forskellige fordele og ulemper. En forordning ville bedre imødekomme initiativets art, hvorimod et direktiv ville tillade større fleksibilitet med hensyn til fastlæggelsen af mere stringente, nationale bestemmelser (men ville samtidig pålægge alle medlemsstaterne en gennemførelsesbyrde, også dem hvor genbrug af vand ikke er relevant på nuværende tidspunkt).

Hvem støtter hvilken løsning? Maksimum 7 linjer 

Dette generelle princip om genbrug af vand får bred opbakning fra alle interessenter og offentligheden. Navnlig medlemsstater, der allerede praktiserer genbrug af vand, støtter stærkt et EU-retligt instrument vedrørende kunstvanding i landbruget. Andre medlemsstater bakker generelt op om initiativet, så længe genbrug af vand ikke gøres obligatorisk. Landbrugssektoren støtter også initiativet, forudsat at fleksibilitet til lokale forhold og omkostningseffektivitet er garanteret. Private virksomheder er de mest positive blandt interessenterne og kan også se det økonomiske potentiale. NGO'er er generelt positive.

C. Den foretrukne løsnings indvirkning

Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (hvis nogen, ellers de vigtigste)? Maksimum 12 linjer 

Et EU-retligt instrument vedrørende kunstvanding i landbruget med en tilgang egnet til formålet og risikostyring vil indebære både miljømæssige, økonomiske og sociale fordele. Inden for rammerne af en integreret tilgang til vandforvaltning og tilpasning til klimaændringer vil landmænd kunne drage fordel af en mere sikker vandforsyning, også i tørkeperioder, når andre vandingskilder muligvis ikke er tilgængelige. Dette vil navnlig bidrage til at lette problemer med vandknaphed gennem et forøget genbrug af ​​vand til overkommelige priser, som kunne nå op på ca. 6,6 milliarder m3 om året i forhold til referenceværdien på 1,7 milliarder m3. Dette ville endvidere skabe lige vilkår for investorerne og skabe sikkerhed for fordelingen af de relevante produkter på det indre marked og dermed også bidrage til at øge offentlighedens tillid til genbrug af vand til vandingsformål.

Hvad er omkostningerne ved den foretrukne løsning (hvis nogen, eller de vigtigste)? Maksimum 12 linjer 

Et EU-retligt instrument vedrørende kunstvanding i landbruget med en tilgang beregnet til formålet forventes at kræve investeringer til behandling af de disponible vandmængder på 38 EUR pr. m3 pr. dag, mens de med en universel tilgang ville stige til 271 EUR pr. m3 pr. dag). Benyttes tilgangen beregnet til formålet, vil en investering på mindre end 700 millioner EUR gøre det muligt at behandle mere end 6,6 milliarder m3 årligt under samme omkostningsniveau, og til sammenligning ville det kræve en investering på ca. 600 millioner EUR til behandling af kun ca. 800 millioner m3 årligt efter den universelle tilgang, i begge tilfælde med en samlet omkostning for genvundet vand på mindre end 0,5 EUR pr. m3.

Hvordan vil erhvervsliv, SME'er og mikrovirksomheder blive berørt? Maksimum 8 linjer

Initiativet forventes at have en indvirkning på både teknologileverandører og landbrugsvirksomheder, kategorier der begge omfatter små og mellemstore virksomheder. Dette vil skabe nye muligheder for vandgenbrugsorienterede SMV'er både i form af jobskabelse og implementering af innovative løsninger inden for vandgenbrugsteknologier, innovative overvågningssystemer og analytiske teknikker til opfyldelse af de nye krav. Landbrugsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, som er de største forbrugere af ferskvand i medlemsstaterne, ville have gavn af sikker adgang til vandressourcer. Kapitalinvesteringer til opsætning af vandingsinfrastruktur kan være en betydelig omkostning. Mikrovirksomheder samt små og mellemstore landbrugsvirksomheder ville ikke blive uforholdsmæssigt påvirket.

Vil initiativet have en betydelig indvirkning på nationale budgetter og forvaltningsmyndigheder? Maksimum 4 linjer

De yderligere administrative byrder vil være minimale. Der vil hovedsageligt blive brugt eksisterende rapporteringsstrømme under vandrammedirektivet og direktivet om rensning af byspildevand, og der vil kun blive udviklet begrænsede supplerende overvågnings- og rapporteringskrav. Medlemsstaterne vil skulle indføre de nødvendige tilladelsesprocedurer. Operatørerne vil blive pålagt krav om overvågning af kvaliteten af genvundet vand.

Vil der være andre væsentlige indvirkninger? Maksimum 6 linjer

Initiativet vil bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomi og gennemførelsen af bæredygtighedsmål nr. 6 om rent vand og sanitet. Derudover vil det supplere den igangværende modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik.

D. Opfølgning

Hvornår vil politikken blive revideret? Maksimum 4 linjer 

Udkastet til retsakt omfatter en udvalgsprocedure til tilpasning af bilagene (minimumskrav og væsentlige risikostyringsopgaver) til videnskabelige fremskridt i nødvendigt omfang. Retsakten vil også indeholde en generel revisionsklausul (efter 6 år).