EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 31.8.2018

COM(2018) 608 final

2018/0320(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik skal udnyttelsen af levende marine biologiske ressourcer genoprette og opretholde populationerne af de befiskede arter på niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter er et vigtigt værktøj i den henseende.

Forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde-, og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, præciserer yderligere værdierne for fiskeridødeligheden udtrykt i intervaller, der anvendes i dette forslag med henblik på at nå målene i den fælles fiskeripolitik, navnlig at nå og opretholde MSY.

Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2019. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 fastsat ved en separat forordning.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsag:

Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltninger i forbindelse med fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

I den pågældende rådsforordning fordeles fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I henhold til artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 står det medlemsstaterne frit for at fordele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i de nævnte artikler. Medlemsstaterne har således rige muligheder for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til dens gennemførelse foreligger allerede.

•Valg af retsakt

Foreslået retsakt: en forordning.

Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) blev hørt på grundlag af Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende fiskerimuligheder for 2019 under den fælles fiskeripolitik (COM(2018) 452 final). Det videnskabelige grundlag for forslaget blev leveret af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). De foreløbige synspunkter, som kom til udtryk på disse møder om alle berørte fiskebestande, blev taget i betragtning i forslaget i videst muligt omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse af en sårbar ressources tilstand.

Desuden blev den videnskabelige rådgivning om fangstbegrænsninger og status for bestandene drøftet med medlemsstaterne i Baltfishforummet i juni 2018.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

ICES er blevet hørt i sin egenskab af videnskabelig organisation.

Den Europæiske Union indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES. Der er modtaget rådgivning om alle østersøbestande, og der foreslås TAC'er for de kommercielt vigtigste.

•Konsekvensanalyse

Forslaget indgår i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis tilpasses og bevares på niveauer, som er bæredygtige på lang sigt. Denne strategi vil føre til et stabilt fiskeritryk, højere kvoter og dermed bedre indtægter for fiskerne og deres familier. Øgede landinger forventes at være til gavn for fiskerierhvervet, forbrugerne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandelen samt for resten af hjælpeindustrien, der er forbundet med det kommercielle og rekreative fiskeri.

Med de beslutninger om fiskerimulighederne i Østersøen, der er truffet de seneste år, er det lykkes at bringe fiskeridødeligheden i overensstemmelse med MSY for alle bestande med en enkelt undtagelse, at genoprette bestande og at udligne fiskerikapaciteten og -mulighederne. Der er imidlertid fortsat behov for fremskridt i genopretningen af alle bestande, herunder af de, der er under den sikre biomassegrænse, og at bringe alle bestande i overensstemmelse med MSY.

I lyset af ovenstående reduceres fiskerimulighederne i Kommissionens forslag for sild i den vestlige del af Østersøen med 63 %, for sild i den centrale del af Østersøen med 26 %, for sild i Den Botniske Bugt med 7 %, for den østlige østersøtorsk med 15 % og for laks i Den Finske Bugt med 1 %. I Kommissionens forslag øges fiskerimulighederne for sild i Rigabugten med 7 %, for brisling med 3 %, for rødspætte med 43 %, for vestlig torsk med 31 % og for laks i den centrale del af Østersøen med 15 %.

Virkningen af forslagene for 2019 vil derfor være stærkt differentieret alt efter type fiskeri. Samlet set medfører Kommissionens forslag, at mængden af fiskerimuligheder i Østersøen fastsættes til ca. [609 000 ton, hvilket er et fald på 9,7 % i forhold til 2018].

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget bibeholder de fleksible mekanismer for kvoteudveksling, der allerede er indført i tidligere års forordninger om fiskerimulighederne i Østersøen. Der er ingen nye oplysninger eller nye administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU-plan eller nationalt plan), der vil kunne øge den administrative byrde.

Forslaget vedrører en årlig forordning for 2019, og der er derfor ingen revisionsklausul.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2019 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.

Fiskerimuligheder

Den nye flerårige plan for fiskeriet i Østersøen trådte i kraft den 20. juli 2016 1 . I henhold til bestemmelserne i denne plan skal fiskerimulighederne i Østersøen fastsættes i overensstemmelse med målene i planen og skal overholde de målintervaller for fiskeridødelighed, der er fastsat heri. I de tilfælde, hvor en bestands biomasse ligger under de referencepunkter, der er fastsat i planen, fastsættes fiskerimulighederne på et niveau, der svarer til fiskeridødeligheden, som er reduceret proportionelt under hensyntagen til nedgangen i bestandens biomasse.

Fiskerimulighederne foreslås i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, (som henviser til princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4, (som henviser til den fælles fiskeripolitiks mål og reglerne i de flerårige planer) i forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik.

Ved fastsættelse af EU-kvoter for de bestande, der deles med Den Russiske Føderation, er de pågældende kvoter, hvor det er passende, fratrukket de kvoter, som ICES har rådgivet om. Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som angivet i bilaget til nærværende forordning.

De foreslåede TAC'er for sild i Rigabugten og Den Botniske Bugt samt de foreslåede TAC'er for brisling, torsk i den vestlige del af Østersøen og laks i den centrale del af Østersøen svarer til MSY-intervallerne for fiskeridødeligheden som omhandlet i artikel 4, stk. 2, og bilag I, kolonne A, i forordning (EU) 2016/1139. For sildebestanden i den centrale del af Østersøen er TAC'en fastsat til et niveau, der svarer til intervallet for fiskeridødelighed i forordningens artikel 4, stk. 4, og bilag I, kolonne B, for at begrænse udsving i fiskerimulighederne mellem på hinanden følgende år. For sild fra den vestlige del af Østersøen har ICES anslået bestandsstørrelsen til at ligge under det referencepunkt for bestandens minimumsgydebiomasse (MSY Btrigger) som defineret i bilag II, kolonne A, i forordning (EU) 2016/1139. Endvidere ligger bestandens størrelse ifølge ICES' revurdering af de relevante referencepunkter, jævnfør seneste ICES-rådgivning 2 , under grænsereferencepunktet for biomasse (Blim).

Ifølge artikel 5, stk. 2, i forordning 2016/1139 skal der, når den videnskabelige rådgivning tyder på, at bestanden ligger under det referencepunkt for minimumsgydebiomasse som fastsat i bilag II, kolonne A, træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den pågældende bestand til et niveau, der kan give MSY. Fiskerimulighederne skal for at opnå et sådant niveau fastsættes på et niveau, der er i overensstemmelse med en fiskeridødelighed, der er reduceret til under det interval, der er fastsat i bilag I, kolonne B, i forordning 2016/1139. Kommissionen foreslår, idet der tages højde for faldet i biomasse for sild i den vestlige del af Østersøen, at anvende artikel 4, stk. 3, i forordning 2016/1139 og fastsætte TAC'en på et lavere niveau, end hvad der er fastsat i bilag I, kolonne A. Dette svarer til en TAC på 6 404 ton (-63 %) for at muliggøre en hurtigere genopretning af bestanden, da dette TAC-niveau ifølge ICES gør det muligt at øge biomassen med 9,3 % i 2019.

Kommissionen finder, at de intervaller for fiskeridødeligheden, der er fastsat i bilag I, og bevarelsesreferencepunkterne i bilag II til forordning 2016/1139 ikke længere korrekt afspejler den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning. Forordning (EU) 2016/1139 bør bringes i overensstemmelse med ajourført videnskab ved de bestemmelser, der foreslås i artikel 17 i Kommissionens forslag COM(2018)149 3 .

TAC'en for rødspætte svarer til en kombination af MSY-rådgivning for bestanden i underafsnit 21-23 og ICES-tilgangen vedrørende bestande, om hvilke der foreligger begrænsede oplysninger for bestanden i underafsnit 24-32. TAC'erne for laks i Den Finske Bugt og for den østlige torskebestand svarer til den tilgang, der er udviklet af ICES, og som anvendes for bestande, for hvilke der er utilstrækkelige data.

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet i forbindelse med fastsættelsen af TAC'er på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4. I den senere tid er fleksibilitetsmekanismen blevet introduceret for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og for at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør det præciseres, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

2018/0320 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ifølge artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 4 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt i lyset af rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder og kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)I artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvis det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020.

(4)De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 5 fastlægger en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande ("planen"). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og bevarer populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2019 for torsk, sild og brisling i Østersøen fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(6)Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har anslået biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i underafsnit 20-24 til at ligge under de bevarelsesreferencepunkter for gydebiomasse, der er fastsat i bilag II, kolonne A, til forordning 2016/1139. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordningen træffes der alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til et niveau, der kan give MSY. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger generelt og navnlig planen i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der træffes, samtidig med at de økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele sikres, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne for sild i den vestlige del af Østersøen fastsættes under intervallet for fiskeridødelighed, jf. bilag I, kolonne A, i forordningen, da dette niveau tager hensyn til faldet af biomasse.

(7)Den videnskabelige rådgivning anslår med hensyn til torskebestanden i den vestlige del af Østersøen, at rekreativt fiskeri bidrager væsentligt til bestandens samlede fiskeridødelighed. I betragtning af den aktuelle status for denne bestand er det hensigtsmæssigt at bibeholde en daglig fangstbegrænsning pr. fisker. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsfiskeri.

(8)Med hensyn til torskebestanden i den østlige del af Østersøen har ICES endnu ikke på grund af ændringer i bestandens biologi kunnet fastsætte biologiske referencepunkter. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af planens målsætninger er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en for torsk i den østlige del af Østersøen i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 1380/2013.

(9)Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 6 , særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(10)Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 7 blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 derfor kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(11)For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2019. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen for 2019.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.

2. Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.

Artikel 3

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

(1)"underafsnit": ICES-underafsnit af Østersøen som defineret i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 8

(2)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC): den mængde, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

(3)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

(4)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til f.eks. rekreative formål, turisme eller sport.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER

Artikel 4

TAC'er og fordelinger

TAC'erne, kvoterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilaget.

Artikel 5

Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimuligheder

Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i nærværende forordning, er ikke til hinder for:

(a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

(c)supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(d)tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller overførsel af mængder, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(e)nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 6

Betingelser for landing af fangster og bifangster

De bestande af ikkemålarter inden for de sikre biologiske grænser, der er omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, der opfylder betingelsen for undtagelsen fra pligten til at modregne fangster i den relevante kvote, er angivet i bilaget.

Artikel 7

Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 22-24

1. I rekreativt fiskeri må der højst beholdes fem torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22-24.

2. Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger.

.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 8

Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, til Kommissionen, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 9

Fleksibilitet

1. Medmindre andet er fastsat i bilaget til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i den pågældende forordning anvendes på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

2. Artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke, hvis en medlemsstat anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007, EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1.

(2)    http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2018/2018/her.27.20-24.pdf.

(3)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) 1300/2008.

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007, EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1.

(6)    Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 ( EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1 ).

(7)    Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(8)    Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger ( EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1 ).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 31.8.2018

COM(2018) 608 final

BILAG

til

forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

I nedenstående tabeller fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.

Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:

Videnskabeligt navn	Alfa-3-kode	Almindeligt anvendt betegnelse
Clupea harengus	HER	Sild
Gadus morhua	COD	Torsk
Pleuronectes platessa	PLE	Rødspætte
Salmo salar	SAL	Atlanterhavslaks
Sprattus sprattus	SPR	Brisling

Art:	Sild		Område:	Underområde 30-31
	Clupea harengus			(HER/30/31.)
Finland	72 724
Sverige	15 979
Unionen	88 703
TAC	88 703		Analytisk TAC

Art:	Sild		Område:	Underområde 22-24
	Clupea harengus			(HER/3BC+24)
Danmark	898
Tyskland	3 533
Finland	0
Polen	833
Sverige	1 139
Unionen	6 404
TAC	6 404		Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Art:	Sild		Område:	EU-farvande i underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32
	Clupea harengus			(HER/3D-R30)
Danmark	3 748
Tyskland	994
Estland	19 139
Finland	37 360
Letland	4 723
Litauen	4 973
Polen	42 444
Sverige	56 979
Unionen	170 360
TAC	Ikke relevant		Analytisk TAC Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes.

Art:	Sild		Område:	Underafsnit 28.1
	Clupea harengus			(HER/03D.RG)
Estland	14 336
Letland	16 708
Unionen	31 044
TAC	31 044		Analytisk TAC Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes.

Art:	Torsk				Område:	EU-farvande i underafsnit 25-32
	Gadus morhua					(COD/3DX32.)
Danmark	5 539			(1)
Tyskland	2 203			(1)
Estland	540			(1)
Finland	424			(1)
Letland	2 060			(1)
Litauen	1 357			(1)
Polen	6 378			(1)
Sverige	5 612			(1)
Unionen	24 112			(1)
TAC	Ikke relevant				Præventiv TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
__________
(1) I underafsnit 25 og 26 er det forbudt for fiskerfartøjer at fiske med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med garn, indfiltringsnet eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med bundforankrede liner eller langliner bortset fra flydende langliner eller håndliner eller pilkeudstyr, at fiske denne kvote fra den 1. juli til den 31. august. Uanset første afsnit finder denne fiskeforbudsperiode ikke anvendelse på fiskerfartøjer med en længde på mindre end 12 meter overalt, der fisker i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort. Disse fartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges. Med henblik herpå kan de for eksempel være udstyret med et fartøjsovervågningssystem (FOS) eller tilsvarende elektronisk overvågningssystem, der er certificeret af kontrolmyndigheden, eller papirlogbøger i kombination med fastlagte inspektions- og overvågningsprocedurer i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.
Art:	Torsk				Område:	Underområde 22-24
	Gadus morhua					(COD/3BC+24)
Danmark	3 204
Tyskland	1 566
Estland	71
Finland	63
Letland	265
Litauen	172
Polen	857
Sverige	1 141
Unionen	7 340
TAC	7 340				Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Art:	Rødspætte		Område:	EU-farvande i underafsnit 22-32
	Pleuronectes platessa			(PLE/3BCD-C)
Danmark	7 251
Tyskland	806
Polen	1 518
Sverige	547
Unionen	10 122
TAC	10 122		Analytisk TAC Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes.

Art:	Atlanterhavslaks		Område:	EU-farvande i underafsnit 22-31
	Salmo salar			(SAL/3BCD-F)
Danmark	21 758	(1)
Tyskland	2 421	(1)
Estland	2 211	(1)
Finland	27 130	(1)
Letland	13 839	(1)
Litauen	1 627	(1)
Polen	6 600	(1)
Sverige	29 410	(1)
Unionen	104 996	(1)
TAC	Ikke relevant		Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
__________
(1) Antal fisk.

Art:	Atlanterhavslaks		Område:	EU-farvande i underafsnit 32
	Salmo salar			(SAL/3D32.)
Estland	1 013	(1)
Finland	8 866	(1)
Unionen	9 879	(1)
TAC	Ikke relevant		Præventiv TAC
__________
(1) Antal fisk.

Art:		Brisling		Område:	EU-farvande i underafsnit 22-32
		Sprattus sprattus			(SPR/3BCD-C)
Danmark		26 710
Tyskland		16 921
Estland		31 016
Finland		13 982
Letland		37 460
Litauen		13 551
Polen		79 497
Sverige		51 635
Unionen		270 772
TAC	Ikke relevant			Analytisk TAC Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes.