BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Sikkerhedstruslerne i Europa er i de senere år blevet større og mere forskelligartede. De har vist sig i form af terrorangreb, nye typer organiseret kriminalitet samt cyberkriminalitet. Sikkerhed har en indbygget grænseoverskridende dimension, og derfor er det nødvendigt med en stærk og koordineret indsats fra EU's side. Ud over udfordringerne med hensyn til den interne sikkerhed står Europa over for komplekse trusler udefra, som ingen medlemsstat kan klare på egen hånd. EU's indsats har sikret en omfattende og hurtig reaktion, som blev fastlagt i dagsordenen om sikkerhed fra 2015. Sikkerhedsspørgsmålet vil fortsat være af afgørende betydning for EU de kommende år, og Europas borgere forventer, at EU og deres nationale regeringer skaber sikkerhed i en usikker verden under hastig forandring.

De udfordringer, som EU står overfor, navnlig som følge af international terrorisme, kan ikke klares af medlemsstaterne hver for sig og uden EU's finansielle og tekniske støtte. I en tid, hvor terrorisme og anden grov kriminalitet går på tværs af grænserne, har medlemsstaterne fortsat et ansvar over for deres borgere for at sikre den offentlige sikkerhed under fuld overholdelse af EU's grundlæggende rettigheder, men EU kan støtte disse foranstaltninger. I traktaterne er der i den forbindelse fastsat bestemmelser om at sikre et højt sikkerhedsniveau, bl.a. ved hjælp af forebyggende foranstaltninger og koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og de øvrige kompetente myndigheder.

De decentraliserede agenturer, dvs. Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), spiller en vigtig operationel og koordinerings- og støttemæssig rolle ved gennemførelsen af EU's prioriteter, målsætninger og aktiviteter på sikkerhedsområdet.

Fonden for Intern Sikkerhed er oprettet for at fremme samarbejdet på tværs af grænserne og informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre relevante myndigheder, navnlig for at øge interoperabiliteten mellem EU's forskellige sikkerhedssystemer for derved at gøre grænseforvaltningen og migrationsstyringen mere effektiv og for at lette fælles operationelle operationer samt tilvejebringe støtte til uddannelse, med henblik på at opføre væsentlige sikkerhedsrelevante faciliteter, indføre systemer til indsamling og behandling af passagerlisteoplysninger i overensstemmelse med EU-retten og købe det nødvendige tekniske udstyr. Den har til formål at øge det operationelle samarbejde på tværs af grænserne i forbindelse med forebyggelse, opdagelse og efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet og at støtte indsatsen for at styrke kapaciteten til at forhindre sådanne forbrydelser, herunder terrorisme, navnlig gennem et øget samarbejde mellem offentlige myndigheder, civilsamfundet og private partnere fra forskellige medlemsstater.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse om et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer 1 at gange EU-midlerne til intern sikkerhed med 1,8 i forhold til den nuværende periode 2014-2020 for at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU og samtidig styrke de decentraliserede agenturers rolle på dette område. Dette forslag omfatter dog ikke de midler, der skal tildeles agenturerne. Det regulerer kun Fonden for Intern Sikkerhed, som skal bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Finansieringsrammen for Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2021-2027 vil være på 2,5 mia. EUR (i løbende priser).

Den vigtigste udfordring, der forsøges løftet med forslaget, er behovet for større fleksibilitet i forbindelse med forvaltningen af den fremtidige fond i forhold til den nuværende programmeringsperiode, men også for redskaber, der kan sikre, at finansieringen kanaliseres over mod EU-prioriteter og -foranstaltninger med en væsentlig merværdi på EU-plan. Der er behov for nye mekanismer for tildeling af midler mellem delt, direkte og indirekte forvaltning for at klare de nye udfordringer og prioriteter.

Finansieringen gennemføres ved delt forvaltning for medlemsstaternes vedkommende og direkte/indirekte forvaltning for Kommissionens.

I forbindelse med fordelingen af midlerne er fleksibilitet vigtig ved fastsættelsen af den rigtige gennemførelsesmetode og de områder, hvortil der skal ydes støtte, samtidig med at der opretholdes en kritisk masse til forudgående finansiering til strukturelle og store flerårige investeringer i overensstemmelse med medlemsstaternes behov for yderligere at udvikle deres sikkerhedssystemer. Ved tildelingen af midler vil der også blive taget fuldt hensyn til behovet for, at medlemsstaterne fuldt ud overholder EU-retten, og behovet for at målrette investeringerne mod vigtige EU-prioriteter

Tildelingen af midler til medlemsstaternes programmer vil ske ved brug af en fordelingsnøgle bestående af tre kriterier: 1) bruttonationalproduktet, 2) områdets størrelse og 3) befolkningsstørrelse. Det foreslås at lade de forskellige kriterier have følgende vægt: 45 % omvendt proportionalt med bruttonationalproduktet, 40 % proportionalt med befolkningsstørrelsen og 15 % proportionalt med størrelsen af medlemsstatens område.

Andelen til medlemsstaternes programmer udgør 60 % af fondens samlede finansieringsramme. Det foreslås, at medlemsstaterne får 50 % af finansieringsrammen i begyndelsen af programmeringsperioden med mulighed for at supplere periodisk. Det er hensigten, at der skal ske en fast supplering på 10 % af finansieringsrammen midtvejs (teknisk tilpasning af fordelingsnøglen afhængigt af den finansielle performance, i henhold til hvilken en medlemsstat skal have fremsat anmodninger om betalinger, der dækker mindst 10 % af de oprindelige betalingsbevillinger).

De resterende 40 % af den samlede finansieringsramme skal forvaltes gennem den tematiske facilitet, via hvilken der periodisk vil blive tildelt midler til en række prioriteter, der er fastsat i Kommissionens finansieringsafgørelser. Denne facilitet giver mulighed for fleksibilitet i forvaltningen af fonden ved at muliggøre udbetaling af midler til teknisk bistand på Kommissionens initiativ og til følgende enkeltdele:

–støtte til særlige foranstaltninger, idet der ydes yderligere midler til målrettede foranstaltninger med høj merværdi på EU-plan, gennem medlemsstaternes nationale programmer

–støtte til EU-foranstaltninger, der forvaltes ved direkte og indirekte forvaltning og

–krisebistand.

Programmeringen af foranstaltningerne inden for rammerne af den tematiske facilitet gennemføres via de årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, der vedtages ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse. Faciliteten vil gøre det muligt at klare nye prioriteter eller træffe hasteforanstaltninger og gennemføre dem ved brug af den gennemførelsesmetode, der er bedst egnet til det politiske mål.

Der er brug for en yderligere forenkling i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet, navnlig ved at sikre en sammenhængende tilgang med regler for forvaltningen af andre EU-fonde ("et fælles regelsæt"), som indeholder bedre vejledning vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemer samt revisionskravene, og som sikrer, at de forenklede omkostningsmuligheder udnyttes fuldt ud i forbindelse med reglerne for støtteberettigelse ved delt forvaltning. Det er også vigtigt at maksimere merværdien på EU-plan på indsatsområderne og at sikre en forbedret overvågnings- og evalueringsramme for derved at styrke den performancebaserede forvaltning af fondene.

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Fonden for Intern Sikkerhed bygger videre på de foregående instrumenters investeringer og resultater:

i) programmet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder , som bestod af et særligt program for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet (ISEC) og et særligt program for forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici (CIPS) i perioden 2007-2013

ii) instrumentet for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (FIS-P), som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 513/2014 2 og udgjorde en del af Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020

iii)narkotikapolitikdelen af programmet for retlige anliggender, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1382/2013 3 for perioden 2014 til 2020.

Via ovennævnte instrumenter er der blevet ydet støtte til de overordnede EU-politikker på området intern sikkerhed, f.eks. politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (herunder bekæmpelse af terrorisme, styrkelse af koordineringen og samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og Europol) og krisestyring (beskyttelse af mennesker og kritisk infrastruktur) og bekæmpelse af narkotikasmugling.

Indsatsen inden for rammerne af Fonden for Intern Sikkerhed skal være i overensstemmelse med den indsats, der gøres af Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). Fonden vil fungere i fuld komplementaritet med disse agenturer. Kommissionen foreslår i sin meddelelse om et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer 4 at afsætte 1 128 000 000 (i løbende priser) til EU-agenturerne på området sikkerhed. Denne forordning omfatter ikke finansieringen af disse agenturer. Finansieringen heraf fastsættes inden for rammerne af den almindelige budgetprocedure.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Omfanget og betydningen samt den skiftende og tværfaglige karakter af sikkerhedstruslerne kræver en koordineret reaktion og intervention fra EU ved brug af alle EU's instrumenter. Sikkerhed er et tværfagligt problem, og Fonden for Intern Sikkerhed vil ikke kunne sikre en effektiv reaktion fra EU's side uden synergi med andre finansieringsinstrumenter. Der tages derfor fat på sikkerhedsspørgsmålet i adskillige EU-programmer. For det første vil der blive taget fast på sikkerhedsspørgsmålet i synergi og sammenhæng med Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Integreret Grænseforvaltning (der består af instrumentet for grænseforvaltning og visa og instrumentet for toldkontroludstyr). Overvågning, dvs. opdagelse af smugling af ulovlige varer, sprængstoffer, prækursorer, ulovlig migration og sikkerhedsscreeninger ved de ydre grænser, er vigtig for at opretholde sikkerheden overordnet i EU. Et andet vigtigt element, nemlig synergien med politikkerne på migrations- og grænseforvaltningsområdet, vil blive styrket med den store opskalering af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning til fuld operationel status med et stående korps på ca. 10 000 grænsevagter 5 .

Derudover er det vigtigt med synergi og sammenhæng med fondene vedrørende samhørighedspolitikken, sikkerhedsforskningsdelen under Horisont Europa, programmet for det digitale Europa, programmet om retlige anliggender og programmet for rettigheder og værdier. I betragtning af den indbyggede forbindelse mellem sikkerhed og retlige anliggender i marken vil der blive opnået særlige synergier mellem Fonden for Intern Sikkerhed og programmet for retlige anliggender med hensyn til at yde tilstrækkelig beskyttelse til ofre for kriminalitet, finansiere fælles efterforskningshold og uddannelse af retsvæsenets aktører, sikre interoperabilitet med det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, forbedre forholdene i centre for frihedsberøvelse og det tværinstitutionelle samarbejde for så vidt angår retlige anliggender og sikkerhed, herunder via organer med tilknytning til retsvæsenet såsom Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed. Med hensyn til narkotikapolitikken er der synergi med Den Europæiske Socialfond Plus, navnlig sundhedsdelen heraf. Det vil også blive tilstræbt at sikre synergi på området sikkerhed for infrastruktur og det offentlige rum, cybersikkerhed og forebyggelse af radikalisering. ESF+ kan spille en vigtig rolle i forbindelse med forebyggelse af radikalisering gennem bedre integration, og EFRU og InvestEU kan spille en vigtig rolle med at øge sikkerheden ved investeringer i infrastruktur i hele EU, og der kan tages fat på cybersikkerheden ved at øge sikkerheden i forbindelse med IT-systemer. Dette spørgsmål er i lighed med sikkerhed et grænseoverskridende og tværsektoriel fænomen og et vigtigt element i programmet for det digitale Europa, og det er derfor nødvendigt at sikre synergi med Fonden for Intern Sikkerhed.

Sikkerhed i forbindelse med globale spørgsmål og foranstaltninger uden for EU's grænser kan have en betydelig indvirkning på den interne sikkerhed i EU. Der vil derfor fortsat blive ydet støtte til foranstaltninger i og i relation til tredjelande via fonden, men de bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre foranstaltninger uden for EU, som støttes via EU's instrumenter for ekstern finansiering, herunder instrumentet for førtiltrædelsesbistand. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør fonden øge samarbejdet med tredjelande på områder, der er af interesse for Unionens interne sikkerhed såsom bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder om bekæmpelse af terrorisme (herunder udstationering og fælles efterforskningshold), grov og organiseret kriminalitet og korruption, menneskehandel og migrantsmugling. Sikkerhed er også tæt knyttet til forsvar, og på forsvarsområdet skal EU tage et større ansvar for at beskytte sine interesser, værdier og den europæiske måde at leve på.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retten til at træffe foranstaltninger på området indre anliggender har navnlig hjemmel i artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at "Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet".

Unionens indsats er berettiget på grundlag af de målsætninger, der er omhandlet i artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastsætter midler til at sikre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der henvises også til artikel 80 i TEUF, hvori det understreges, at disse EU-politikker og gennemførelsen af dem er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter.

Denne forordning har hjemmel i artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i TEUF, som udgør kompatible retsgrundlag i lyset af de særlige retlige omstændigheder, der gør sig gældende for beslutningstagning inden for rammerne af afsnit VI i TEUF.

Ved denne forordning vil der blive ydet støtte på grundlag af fælles EU-politikker (strategier, programmer og handlingsplaner), lovgivning, praktisk samarbejde og trussels- og risikovurderinger. Som følge heraf bør det program, via hvilket der på nuværende tidspunkt ydes finansiel støtte til dette politikområde (FIS-politi) med forbehold af overgangsbestemmelser ophæves med virkning fra 1. januar 2021

Endvidere vedtog Kommissionen den 29. maj 2018 et forslag til en forordning om fælles bestemmelser 6 med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtte under delt forvaltning med det primære formål at forenkle gennemførelsen af politikker. Den del af FIS, der gennemføres ved delt forvaltning, er omfattet af disse bestemmelser.

De forskellige fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, forfølger mål, der supplerer hinanden, og har samme forvaltningsmetode. I forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes der derfor en række fælles principper såsom partnerskab. Forordningen indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Den omfatter derfor grundforudsætninger og overvågnings-, rapporterings- og evalueringsordninger. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for støtteberettigelse, finansiel forvaltning og forvaltnings- og kontrolordninger.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forvaltningen af sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne hver især ikke kan klare på egen hånd. Overordnet set er dette et område, hvor det giver en tydelig merværdi at gøre en indsats på EU-plan og at udnytte EU-budgettet.

På sikkerhedsområdet går grov og organiseret kriminalitet, terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede trusler i stadig højere grad på tværs af grænserne. Det er vigtigt med et tværnationalt samarbejde mellem og en tværnational koordinering af de retshåndhævende myndigheder for at forebygge og bekæmpe disse trusler, f.eks. via udvekslinger af oplysninger, fælles efterforskning, interoperable teknologier og fælles trussels- og risikovurderinger. Finansiel støtte, der ydes i medfør af denne forordning, vil være med til at styrke den nationale og europæiske kapacitet på disse politikområder, lette skabelsen af en EU-ramme for solidaritet og en platform for udvikling af fælles IT-systemer, der understøtter disse politikker.

At tage hånd om sikkerheden i EU kræver betydelige ressourcer og en betydelig kapacitet fra medlemsstaterne. Et forbedret operationelt samarbejde og en forbedret koordinering, der indebærer samling af medlemsstaternes ressourcer skaber stordriftsfordele og synergier og sikrer derved en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og styrker solidariteten, den gensidige tillid og ansvarsdelingen, hvad angår de fælles EU-politikker. Dette er særlig relevant på området sikkerhed, hvor det er vigtigt med finansiel støtte til alle slags fælles operationer på tværs af grænserne for at forbedre samarbejdet mellem politi, toldvæsen, grænsevagter og retslige myndigheder.

Hvad angår den eksterne dimension af indre anliggender, er det klart, at vedtagelsen af foranstaltninger og samling af ressourcerne på EU-plan i væsentlig grad vil øge den løftestangseffekt, som EU har brug for for at få tredjelande til at indgå et samarbejde med EU om de sikkerhedsrelaterede spørgsmål, der hovedsageligt er i EU's og medlemsstaternes interesse.

Dette forslag overholder nærhedsprincippet, da det meste af finansieringen vil blive gennemført ved delt forvaltning i overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle kompetencer, samtidig med at det fuldt ud anerkendes, at interventionen bør ske på passende niveau, og at EU's rolle ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og falder ind under anvendelsesområdet for indsatsen inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed som fastsat i afsnit V i TEUF. Målsætningerne og størrelsen af den tilsvarende finansiering står i et rimeligt forhold til, hvad der ønskes opnået med fonden. Foranstaltningerne i dette forslag vedrører den europæiske dimension af politisamarbejdet.

•Valg af retsakt

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en intern fonde for sikkerhed.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I forslaget tages der hensyn til resultaterne af evalueringerne af de tidligere finansieringsinstrumenter på området politisamarbejde. Det bygger videre på den efterfølgende evaluering af Fonden for De Ydre Grænser, som var fonden i programmeringsperioden 2007-2013, og den foreløbige evaluering af instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik under Fonden for Intern Sikkerhed (FIS - grænser og visa), som er fonden i den nuværende programmeringsperiode (2014-2020). For så vidt angår de forskellige evalueringskriterier gav det følgende resultater:

Det politiske instrument (FIS-P) har hovedsageligt været effektivt og bidraget til et højt sikkerhedsniveau i EU ved at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrke koordineringen og samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder. Det har også været med til at forbedre medlemsstaternes evne til at styre sikkerhedsrelaterede risici og kriser effektivt og i mindre grad beskytte mennesker og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede hændelser. Den foreliggende dokumentation viser, at det har været med til at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og EU-organer og at forbedre medlemsstaternes evne til at udvikle omfattende trussels- og risikovurderinger, selv om der via instrumentet er blevet finansieret relativt få projekter på nationalt plan og EU-plan. Der er blevet finansieret adskillige EU-foranstaltninger på området tidlig varsling og samarbejde om kriseforebyggelse (f.eks. Atlasnetværket).

Hidtil har FIS-P dog kun medført begrænsede fremskridt med hensyn til at styrke medlemsstaternes administrative og operationelle kapacitet til at beskytte kritisk infrastruktur, beskytte ofre, udvikle uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer og træffe foranstaltninger med tredjelande og internationale organisationer, selv om de fleste projekter vedrørende disse operationelle mål stadig er i gang.

Hvad angår virkningsgrad, viser evalueringen overordnet set under hensyntagen til begrænsningerne i de oplysninger, der foreligger, at man nåede de ønskede resultater med instrumentet med rimelige omkostninger til følge, både hvad angår menneskelige og finansielle ressourcer. Nogle medlemsstater har truffet foranstaltninger på nationalt plan for at øge virkningerne. De fleste medlemsstater oplever dog problemer med EU's vejledning, fælles indikatorer og rapporterings-/overvågningstidsplan. Trods forenklingsforbedringer kan den måde, hvorpå størrelsen af den administrative byrde opfattes, anses for at undergrave virkningsgraden.

Det fælles sæt procedurer for de tre fonde (Fonden for Intern Sikkerhed - Politi), Fonden for Intern Sikkerhed - instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) og Asyl-, Migration- og Integrationsfonden (AMIF) blev anset for at føre til forenkling. De få medlemsstater, der anvendte den forenklede omkostningsordning, erkendte, at den var effektiv med hensyn til at mindske den administrative byrde. Forenklingsforanstaltningerne og foranstaltningerne for at mindske den administrative byrde har dog kun delvis nået deres tilsigtede mål. Trods forenklingsforbedringer foreligger der på nuværende tidspunkt kun begrænset dokumentation for, at der er sket en væsentlig mindskelse af den administrative byrde. Overvågnings-, rapporterings- og kontrolforanstaltningerne opfattes stadig som besværlige, og medlemsstaterne har anmodet om yderligere vejledning for at opfylde EU's krav. Rapporteringskravene og visse indikatorers manglende relevans blev også anført som faktorer, der øger den administrative byrde.

Den oprindelige begrundelse og de oprindelige målsætninger for instrumentet er stadig relevante i kølvandet på migrationskrisen. Der er blevet indført hensigtsmæssige mekanismer for at dække de ændrede behov i både programmerings- og gennemførelsesfasen. Den fleksibilitet, som instrumentet giver (mulighed for at overføre midler mellem forskellige målsætninger), har været med til at dække de ændrede behov. Medlemsstaterne ønsker dog endnu større fleksibilitet, hvilket kunne sikres ved at mindske antallet af nationale målsætninger og gå væk fra at anvende minimumsbevillinger for hver målsætning.

Instrumentet anses for at være sammenhængende og dets mål komplementære med andre nationale politikkers. Sammenhængen og komplementariteten med andre EU-finansieringsinstrumenter blev sikret i programmerings- og gennemførelsesfasen. Der er blevet indført koordineringsmekanismer for at sikre den fortsætte sammenhæng og komplementaritet i gennemførelsesfasen. Overvågningsudvalget og de ansvarlige myndigheder spiller en vigtig rolle med at sikre sammenhæng. De forskellige gennemførelsesmetoder har været gensidigt komplementære. Der synes dog at være nogen plads til forbedringer for så vidt angår EU-agenturer og intern kohærens, da der blandt støttemodtagerne kun er ringe kendskab til foranstaltninger og projekter inden for rammerne af FIS.

Overordnet set har instrumentet sikret en merværdi på EU-plan for så vidt angår en forbedring af det grænseoverskridende samarbejde, udvekslingen af viden og bedste praksis, tilliden mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og anvendelsen af vigtige EU-politikker (procesvirkninger). Det har også været med til at udvide anvendelsesområdet og forbedre kvaliteten af foranstaltningerne for så vidt angår investeringer på underprioriterede eller stærkt specialiserede områder. Køb af hypermoderne udstyr har øget de nationale myndigheders evne til at gennemføre specialiserede interventioner med et bredere anvendelsesområde. Instrumentet har desuden ført til flere typer videnudveksling og uddannelseskurser vedrørende retshåndhævelse (virkninger for anvendelsesområdet). Det har bidraget til harmoniseringen af forskning på EU-plan vedrørende forebyggelse af kriminalitet, gjort det lettere at investere mere og ført til, at der fokuseres på langsigtede foranstaltninger på dette område. Det har desuden muliggjort store investeringer, navnlig i IT-systemer, uddannelse og specialiseret udstyr (volumenmæssige virkninger). Hvis der ikke var blevet ydet støtte via FIS-P, ville det have skadet kvaliteten af EU's reaktion på det grænseoverskridende samarbejde og medlemsstaternes evne til at gennemføre innovative løsninger (rollevirkninger).

Instrumentets bæredygtighed er blevet sikret gennem tilpasning af dets foranstaltninger til og disses komplementaritet med foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på nationale prioriteter eller EU-krav. Der blev indført omfattende foranstaltninger og mekanismer, der sikrer bæredygtigheden, i programmerings- og gennemførelsesfaserne, både under delt og direkte forvaltning. Den igangværende gennemførelse af de fleste projekter gør det dog vanskeligt at fastslå, om virkningerne for målgrupperne og på specifikke områder vil vare ved.

•Høringer af interesserede parter

Der blev gennemført to målrettede offentlige høringer vedrørende EU-midler på migrations- og sikkerhedsområdet fra 10. januar-9. marts 2018. Generelt understregede de adspurgte behovet for en forenkling af gennemførelsen af finansieringsinstrumenterne på området indre anliggender, større fleksibilitet (navnlig for så vidt angår kapaciteten til at reagere på migrations- og sikkerhedsrelaterede kriser) og øget finansiering og støtte på områder, hvor der er en stor grad af ansvarsdeling (f.eks. asyl og grænseforvaltning) og/eller samarbejdet mellem medlemsstaterne og med agenturer på området indre anliggender. Svarene viser, at disse foranstaltninger kan forbedre instrumenternes effektivitet og øge merværdien på EU-plan. De berørte parter påpegede også behovet for i højere grad at udnytte den politiske indflydelse, der kan opnås i tredjelande via politikkerne på området indre anliggender.

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder blev hørt inden for rammerne af AMIF-FIS-udvalget. Medlemsstaterne gav input til de vigtigste finansieringsprioriteter og -problemer, fondenes struktur og gennemførelsesmetoder. Andre vigtige berørte parter og modtagere af støtte fra AMIF og FIS gennem direkte og indirekte forvaltning såsom internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer blev også hørt i lighed med de relevante agenturer på området indre anliggender.

De berørte parter var enige om, at for at maksimere merværdien på EU-plan skal EU's udgifter afspejle prioriteterne og de politiske forpligtelser på EU-plan og støtte gennemførelsen af EU's regelsæt på området indre anliggender. De opfordrede til, at der blev stillet tilstrækkelige midler til rådighed til at klare de nuværende og nye udfordringer. Der bør også stilles tilstrækkelige midler til rådighed for agenturerne på området indre anliggender i tråd med deres stadig flere aktiviteter. De berørte parter var enige om behovet for at indbygge mere fleksibilitet i fondenes struktur. De fandt, at for fortsat at have tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne reagere på forhold, der forandrer sig, bør de flerårige nationale programmer bevares. De ikkestatslige organisationer fandt, at man burde fortsætte med direkte forvaltning.

Disse høringer bekræftede, at der generelt er konsensus blandt de berørte parter om behovet for at fastholde et bredt anvendelsesområde for EU-finansiering, herunder hvad angår dens eksterne dimension, at øge virkningerne af politikkerne på området indre anliggender, i højere grad forenkle gennemførelsesmekanismerne og sikre større fleksibilitet, navnlig for at kunne reagere på krisesituationer.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Forberedelsen af de kommende finansielle instrumenter på området indre anliggender blev påbegyndt i 2016 og er fortsat i 2017 og 2018. Som en del af dette arbejde gennemførte en ekstern kontrahent i 2017 en undersøgelse vedrørende FFR til støtte for den konsekvensanalyse, der blev iværksat i september 2017. Disse undersøgelser samlede alle disponible resultater fra evalueringerne af de eksisterende finansielle instrumenter og fra høringerne af de berørte parter, og der blev heri set nærmere på problemer, målsætninger og politiske løsningsmodeller, herunder deres sandsynlige virkninger, således som de blev undersøgt i konsekvensanalysen.

•Konsekvensanalyse

Der er blevet foretaget en konsekvensanalyse af dette forslag. Konsekvensanalysen omfattende følgende: Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som består af instrumentet for grænseforvaltning og visa og instrumentet for toldkontroludstyr. Resuméet af konsekvensanalysen og den positive udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol kan ses på følgende websted: http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia .

I konsekvensanalyserapporten blev de forskellige politiske løsningsmodeller for, hvordan finansieringen vil blive tilvejebragt, analyseret, idet der blev taget fat på spørgsmål som sammenhæng og komplementaritet med andre EU-finansieringsinstrumenter, den eksterne dimension af finansiering på migrations- og sikkerhedsområdet, fleksibilitet i et stabilt finansielt miljø (herunder den tematiske facilitet), gennemførelsesmetoder (del, direkte og indirekte forvaltning), muligheden for at yde krisebistand og en mulig midtvejsevalueringsmekanisme. Den foretrukne løsningsmodel er en kombination af løsningsmodeller med udgangspunkt i resultaterne af og henstillingerne fra den efterfølgende evaluering af de tidligere fonde (programmeringsperioden 2007-2013) og den foreløbige evaluering af de nuværende fonde (programmeringsperioden 2014-2020).

I konsekvensanalysen tages der fat på henstillingerne fra Udvalget for Forskriftskontrol. Af nedenstående tabel fremgår de vigtigste overvejelser og henstillinger for at opnå forbedringer, der indkom vedrørende Asyl- og Migrationsfonden, instrumentet for grænseforvaltning og visa (som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og Fonden for Intern sikkerhed, og hvordan konsekvensanalyserapporten blev ændret for at afspejle disse.

De vigtigste overvejelser i Udvalget for Forskriftskontrol	Ændringer af konsekvensanalyserapporten
I denne rapport forklares det ikke, hvordan EU's voksende kompetence på disse områder [indre anliggender] og agenturernes udvidede rolle vil påvirke systemet som helhed.	For så vidt angår Asyl- og Migrationsfonden, instrumentet for grænseforvaltning og visa (som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og Fonden for Intern er rapporten blevet ændret for at forklare, hvordan udvidelsen af EU's kompetence og agenturernes større rolle påvirker de respektive fondes roller (afsnit 3.2). Agenturerne på området indre anliggender, som spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU's migrations- og sikkerhedspolitik, kommer til at spille en vigtig rolle under programmeringsfasen for de nationale programmer, samtidig med at deres overvågningsaktiviteter vil indgå i midtvejsevalueringen. Formålet med agenturernes udvidede mandat er ikke, at agenturerne skal overtage de opgaver, medlemsstaterne udfører på nuværende tidspunkt, men snarere at de skal være med til at styrke og opgradere EU's og dets medlemsstaters indsats på området migration, grænseforvaltning og sikkerhed.
Yderligere overvejelser og henstillinger med henblik på forbedringer	Ændringer af konsekvensanalyserapporten
1) I denne rapport redegøres der for de væsentligste ændringer af programstrukturen og prioriteterne sammenlignet med den nuværende programmeringsperiode. Desuden skal rapporten tydeliggøre anvendelsesområdet for programmets eksterne dele, dvs. dets komplementaritet med instrumenterne til finansiering af indsatsen udadtil.	Rapporten blev ændret, så den afspejler de vigtigste ændringer af programstrukturen sammenlignet med den nuværende programmeringsperiode (afsnit 3.2) og tydeliggør anvendelsesområdet for den eksterne del og dens komplementaritet med instrumenterne til finansiering af indsatsen udadtil (afsnit 3.3). Fondenes målsætninger tager udgangspunkt i deres forgængeres anvendelsesområde, som generelt blev anset for at være tilstrækkeligt bredt til at støtte gennemførelsen af EU's politiske prioriteter og give en merværdi på EU-plan. Tilpasningen til prioriteter og foranstaltninger afspejler den politiske udvikling og behovet for synergier med andre EU-fonde. Interventioner vedrørende den eksterne dimension vil blive udformet og gennemført i sammenhæng med EU's indsats udadtil og udenrigspolitik, navnlig EU's instrument for indsatsen udadtil.
2) Det forklares også i rapporten, hvordan udvidelsen af EU's kompetence og agenturernes større rolle påvirker de respektive programmers rolle. Øger det behovet for foranstaltninger på nationalt plan, for delegationer til agenturerne, eller nedprioriteres visse interventioner?	Se de ændringer, der blev foretaget af rapporten for at tage hensyn til overvejelserne i Udvalget for Forskriftskontrol, som der redegøres ovenfor.
3) Udvalget forstår, at den nye mekanisme for performancereserver stadig var under udvikling, da rapporten blev udarbejdet. Den endelige udgave bør dog opdateres, og det bør præciseres, hvilken mekanisme der er valgt, og begrundelsen herfor i lyset af erfaringerne med andre EU-fonde (som forklaret mundtligt for udvalget).	Rapporten er blevet ændret for at opdatere og præcisere, hvilken mekanisme der er den foretrukne, idet der er taget hensyn til erfaringerne med andre EU-fonde og udviklingen i forbindelse med udarbejdelsen af den fremtidige forordning for fælles bestemmelser om delt forvaltning (punkt 4.1.4). Den foretrukne løsningsmodel omfatter ikke en målrettet performancereserve. Minimumsomfanget af den finansielle gennemførelse er medtaget med henblik på tildeling af supplerende midler til tekniske tilpasninger midtvejs, mens der tages hensyn til performanceelementerne, når der tilvejebringes supplerende midler via den tematiske facilitet.
4) I rapporten bør det præciseres, hvordan den nye krisemekanisme vil fungere inden for finansieringsrammen for hver af de tre fonde for migration og sikkerhed, og at brugen af krisebistand bør begrænses som følge af den nye fleksibilitet, den tematiske facilitet giver. Det bør forklares, hvilke fordele denne mekanisme har i forhold til krisebistanden i den tidligere programmeringsperiode.	Rapporten er blevet ændret for at tydeliggøre, hvordan den nye krisemekanisme skal fungere (afsnit 4.1.3). Den krisebistand, der ydes via fondene, bør supplere nødhjælpsreserven (på EU-budgettet) og anvendes i klart fastsatte situationer. Som følge af fleksibiliteten i den tematiske facilitet forventes brugen af krisebistand at blive mere begrænset end i den nuværende programmeringsperiode. Krisebistanden vil blive gennemført ved delt, direkte og indirekte forvaltning.
5) Overvågningsordningerne er ikke veludviklede. Det bør i rapporten tydeliggøres, hvordan det defineres og måles, om programmerne har været en succes.	Rapporten er blevet ændret (afsnit 5.1) for at redegøre for, hvordan programmernes succes måles. Det vil ske på grundlag af de målsætninger, Kommissionen og medlemsstaterne fastsætter, som skal aftales i de nationale programmer, og de efterfølgende målinger af fremskridtene hen imod disse målsætninger ved hjælp af de output- og resultatindikatorer, der er medtaget i forslagene til retsakter. Rapporteringskravene i forbindelse med delt forvaltning er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser.

•Målrettet regulering og forenkling

Forordningen om fælles bestemmelser 7 (fælles for alle politikområder under delt forvaltning) vil sikre en forenkling af instrumentet gennem størst mulig anvendelse af de fælles regler for gennemførelsen af programmerne. Medlemsstaterne vil desuden blive opfordret til øge anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder. Revisionstilgangen vil blive smidiggjort, så der fokuseres mere på risikobaserede revisionsstikprøver, og princippet om én enkelt revision følges for at mindske den administrative byrde.

Der vil kunne opnås en yderligere forenkling i forbindelse med direkte forvaltning ved at bruge de fælles IT-systemer i Kommissionen (systemet for forvaltning af e-tilskud).

•Grundlæggende rettigheder

Det er nødvendigt med finansiel støtte fra EU-budgettet for at gennemføre FIS til støtte for medlemsstaternes indsats for at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU, navnlig ved at støtte bekæmpelsen af terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for forbrydelser, samtidig med at de grundlæggende rettigheder overholdes. Disse målsætninger vil blive forfulgt i fuld overensstemmelse med EU's forpligtelser med hensyn til de grundlæggende rettigheder. Dette vil blive nøje overvåget under gennemførelsen af fonden.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme omfatter 2 500 000 000 EUR (i løbende priser) til Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2021-2027.

Gennemførelsen vil ske ved brug af delt eller direkte/indirekte forvaltning. Finansieringsrammen skal anvendes som følger: 60 % af de midler, der tildeles medlemsstaternes programmer, skal gennemføres ved delt forvaltning, mens 40 % skal tildeles den tematiske facilitet og anvendes til særlige foranstaltninger på nationalt eller tværnationalt plan, EU-foranstaltninger og krisebistand. Finansieringsrammen for den tematiske facilitet vil også blive anvendt til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Overvågnings- og evalueringsrammen vil blive forbedret, bl.a. ved brug af en bedre metode til at spore investeringer på tværs af de relevante EU-midler for derved at fremme en rettidig performance og sikre, at evalueringerne giver et effektivt input til fremtidige revisioner af de politiske interventioner. Det vil ske ved hjælp af bedre indikatorer, et tættere samarbejde mellem relevante partnere og mekanismer, der skal fremme performance. Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering. Disse evalueringer vil blive gennemført i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016, hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringerne af fremtidig lovgivning og fremtidige politikker skal danne grundlag for konsekvensanalyser af løsningsmodellerne for at komme videre. Ved evalueringerne vurderes fondens virkninger i marken på grundlag af indikatorer og mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad fonden kan anses for relevant og effektiv, og i hvor høj grad den giver tilstrækkelig merværdi på EU-plan og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil omfatte tidligere erfaringer for at identificere eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre aktionerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere virkningerne heraf.

For så vidt angår rapportering forventes medlemsstaterne at rapportere om gennemførelsen af deres programmer i overensstemmelse med retningslinjerne i denne forordning og forordningen om fælles bestemmelser.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I kapitel I - almindelige bestemmelser i forslaget til forordning fastsættes bestemmelser om formål, anvendelsesområde og vigtige definitioner. Heri fastsættes målsætningerne for forordningen og anvendelsesområdet for den støtte, der skal ydes. Det foreslåede anvendelsesområde for disse artikler bygger i vid udstrækning på den nuværende forordning om Fonden for Intern Sikkerhed - politi, samtidig med at der tages hensyn til den seneste politiske udvikling såsom oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt, bekæmpelse af terrorisme, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet samt den nye dagsorden for interoperabilitet.

I kapitel II - finansiel ramme og gennemførelsesramme fastsættes principperne for den støtte, der ydes inden for rammerne af forordningen, og betydningen af sammenhæng og komplementaritet med relevante EU-finansieringsinstrumenter understreges. Der fastsættes i dette kapitel desuden bestemmelser om gennemførelsesmetoderne for de foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af forordningen: ved delt, direkte og indirekte forvaltning. Den foreslåede blanding af gennemførelsesmetoder er baseret på de positive erfaringer med denne kombination ved gennemførelsen af det nuværende finansieringsinstrument.

I første afdeling af dette kapitel fastsættes finansieringsrammen. I forslaget anføres et beløb for fondens finansieringsramme og anvendelsen heraf ved brug af forskellige gennemførelsesordninger.

I anden, tredje og fjerde afdeling beskrives fondens gennemførelsesramme såsom programmerne fra Kommissionen og medlemsstaterne. Også de betingelser, der finder anvendelse på de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte inden for rammerne af denne forordning, fastsættes heri, f.eks. betingelserne for køb af udstyr og uddannelsesaktiviteter. I afdelingen fastsættes detaljerede ordninger for midtvejsevalueringen af medlemsstaternes programmer og for gennemførelsen af særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger, krisebistand, teknisk bistand, blandingsoperationer og operationel støtte.

I femte og sidste afdeling fastsættes de nødvendige bestemmelser om medlemsstaternes årlige performancerapporter, overvågning og evaluering.

Kapitel III - overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser indeholder bestemmelser om delegation af beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter og om udvalgsproceduren. Heri fastsættes ikrafttrædelsesdatoen for den foreslåede forordning, og at den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat fra den 1. januar 2021.

2018/0250 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Fonden for Intern Sikkerhed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 8 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 9 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)At sikre den interne sikkerhed, som henhører under medlemsstaternes kompetence, udgør et fælles anliggende, som EU-institutionerne, de relevante EU-agenturer og medlemsstaterne i fællesskab bidrager til. Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet har for perioden 2015-2020 fastsat en række fælles prioriteter som omhandlet i den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april 2015 10 , som blev bekræftet af Rådet i den fornyede strategi for intern sikkerhed fra juni 2015 11 og af Europa-Parlamentet i dets beslutning fra juli 2015 12 . Den fælles strategi tog sigte på at skabe en strategisk ramme for arbejdet på EU-plan på området intern sikkerhed, og heri blev de vigtigste prioriterede indsatsområder for at sikre en effektiv reaktion på EU-plan på sikkerhedstrusler i perioden 2015-2020, fastsat, nemlig at bekæmpe terrorisme og forebygge radikalisering, stoppe organiseret kriminalitet og bekæmpe cyberkriminalitet.

(2)I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. september 2017, bekræftede lederne fra 27 medlemsstater deres vilje til at skabe et sikkert og trygt Europa og en union, hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er sikrede, og hvor der føres en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der overholder internationale regler, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet.

(3)På Det Europæiske Råds møde den 15. december 2016 opfordrede man til, at der fortsat blev opnået resultater med hensyn til EU-informationssystemers og -databasers interoperabilitet. På Det Europæiske Råds møde den 23. juni 2017 blev behovet for at forbedre interoperabiliteten mellem databaserne understreget, og den 12. december 2017 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration) 13 .

(4)Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør blandt andet nås ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre nationale myndigheder, herunder relevante EU-agenturer og andre relevante EU-organer, samt med relevante tredjelande og internationale organisationer.

(5)For at nå dette mål bør der gøres en indsats på EU-plan for at beskytte mennesker og varer mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde, medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører. Blandt andet terrorisme, organiseret kriminalitet, omrejsende kriminalitet, narkotikahandel, korruption, cyberkriminalitet, menneskehandel og våbensmugling udgør fortsat udfordringer for så vidt angår Unionens interne sikkerhed.

(6)Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens intervention kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. I henhold til artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør finansieringen ydes til støtte for foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats på området forebyggelse af kriminalitet og politisamarbejde, som involverer alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig i forbindelse med informationsudveksling, øget operationelt samarbejde og støtte til indsatsen for at øge kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Fonden bør ikke yde støtte til operationelle omkostninger og aktiviteter i forbindelse med vigtige funktioner i medlemsstaterne i forbindelse med opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre og nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 72 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(7)For at bevare Schengenområdet og styrke dets funktion har medlemsstaterne siden 6. april 2017 skullet foretage systematisk kontrol i relevante databaser af unionsborgere, der passerer Unionens ydre grænser Derudover har Kommissionen fremsat en henstilling til medlemsstaterne om i højere grad at udnytte politikontrol og grænseoverskridende samarbejde Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, et stærkt fokus på det globale perspektiv og den nødvendige sammenhæng med den eksterne dimension af sikkerhed bør være hovedprincipperne for Unionens og medlemsstaternes indsats for at skabe en effektiv og ægte sikkerhedsunion.

(8)For at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion med henblik på at sikre en høj grad af intern sikkerhed i hele Den Europæiske Union bør medlemsstaterne modtage passende EU-finansiering ved oprettelse og forvaltning af en fond for intern sikkerhed ("fonden").

(9)Fonden bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder.

(10)I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union bør fonden støtte aktiviteter, som sikrer beskyttelse af børn mod vold, misbrug, udnyttelse og vanrøgt. Fonden bør endvidere støtte beskyttelsesforanstaltninger og bistand til børnevidner og -ofre, navnlig dem, der er uledsagede eller på anden måde har behov for værgemål.

(11)I overensstemmelse med de fælles prioriteter, der er indkredset på EU-plan for at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen, vil der via fonden blive ydet støtte til foranstaltninger til bekæmpelse af de vigtigste sikkerhedstrusler, navnlig bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, og til at bistå og beskytte ofre for forbrydelser. Fonden vil sikre, at Unionen og dens medlemsstater er godt rustet til også at klare nye og stigende trusler med henblik på at skabe en ægte sikkerhedsunion. Dette mål bør forfølges ved hjælp af finansiel bistand for at støtte en bedre informationsudveksling, øge det operationelle samarbejde og forbedre den nationale og den kollektive kapacitet.

(12)Inden for fondens overordnede ramme bør den finansielle støtte, der ydes via fonden, navnlig støtte politisamarbejdet og det retlige samarbejde og forebyggelse på områderne grov og organiseret kriminalitet, ulovlig våbensmugling, korruption, hvidvaskning af penge, narkotikasmugling, miljøkriminalitet, udveksling og adgang til oplysninger, terrorisme, menneskehandel, udnyttelse af ulovlig immigration, seksuel udnyttelse af børn, distribution af billeder af børnemisbrug og børnepornografi og cyberkriminalitet. Fonden bør også støtte beskyttelsen af mennesker, det offentlige rum og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og sikre en effektiv forvaltning af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, herunder ved udformning af fælles politikker (strategier, politikcyklusser, programmer og handlingsplaner), lovgivning og praktisk samarbejde.

(13)Fonden bør bygge på dens forgængeres resultater og investeringer: ISEC-programmet ("Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet") og CIPS-programmet ("Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici") for perioden 2007-2013 og instrumentet for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 513/2014 14 , og bør udvides, så der tages hensyn til den seneste udvikling.

(14)Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansieringen ved at mobilisere, sammenlægge og supplere offentlige og private finansielle ressourcer. Fonden bør fremme og støtte en aktiv og meningsfyldt deltagelse og inddragelse af civilsamfundet, herunder ikkestatslige organisationer, og erhvervssektoren i udformningen og gennemførelsen af sikkerhedspolitikken, herunder med inddragelse af andre relevante aktører, EU-agenturer og andre EU-organer, tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med fondens målsætninger, når det er relevant.

(15)Inden for den overordnede ramme for Den Europæiske Unions narkotikastrategi, hvori det anbefales at anvende en afbalanceret tilgang baseret på en samtidig mindskelse af udbud og efterspørgsel, bør den finansielle bistand, der ydes via fonden, støtte alle foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe narkotikasmugling (mindskelse af udbud og efterspørgsel), og i særdeleshed foranstaltninger rettet mod produktion, fremstilling, udvinding, salg, transport, import og eksport af ulovlige stoffer, herunder besiddelse og køb heraf i den hensigt at deltage i narkotikasmuglingsaktiviteter. Fonden bør navnlig omfatte det forebyggende aspekt af narkotikapolitikken. For at sikre yderligere synergi og klarhed på det narkotikarelaterede område bør disse elementer af de narkotikarelaterede mål – som i perioden 2014-2020 blev dækket af programmet for retlige anliggender – inkorporeres i fonden.

(16)For at sikre, at fonden bidrager effektivt til et højere sikkerhedsniveau i hele Den Europæiske Union og skabelsen af en ægte sikkerhedsunion, bør den anvendes på en måde, der give størst værdi til medlemsstaternes indsats.

(17)Af hensyn til solidariteten i Unionen og ud fra princippet om det fælles ansvar for at beskytte sikkerheden heri, når der konstateres svagheder eller risici, navnlig efter en Schengenevaluering, bør den berørte medlemsstat tage hånd om problemet på passende vis ved brug af ressourcerne under dets program for at efterkomme de henstillinger, der vedtages i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 15 .

(18)For at bidrage til at nå målsætningerne for fonden bør medlemsstaterne sikre, at prioriteterne i deres programmer vedrører fondens specifikke målsætninger, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i bilag II, og at tildelingen af ressourcer mellem målsætninger og foranstaltninger sikrer, at det overordnede politiske mål kan nås.

(19)Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng og effektivitet med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper hinanden.

(20)Fonden bør være sammenhængende med og supplere andre EU-finansieringsprogrammer på sikkerhedsområdet. Det vil blive tilstræbt at sikre synergi med navnlig Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som består af instrumentet for grænseforvaltning og visa, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., og instrumentet for toldkontroludstyr, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., samt andre fonde vedrørende samhørighedspolitikken, der er omfattet af (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], programmet for rettigheder og værdier, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., programmet om retlige anliggender, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., programmet for det digitale Europa, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., og InvestEU-programmet, der blev oprettet ved forordning (EU) .../.... Det vil blive tilstræbt navnlig at sikre synergi vedrørende sikkerheden for infrastruktur og det offentlige rum, cybersikkerhed og forebyggelse af radikalisering. Det er vigtigt med effektive koordineringsmekanismer for på bedst mulig vis effektivt at nå de politiske mål, udnytte stordriftsfordele og undgå overlapninger mellem foranstaltninger.

(21)Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre foranstaltninger uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør fonden øge samarbejdet med tredjelande på områder, der er af interesse for Unionens interne sikkerhed såsom bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder om bekæmpelse af terrorisme (herunder udstationering og fælles efterforskningshold), grov og organiseret kriminalitet og korruption, menneskehandel og migrantsmugling.

(22)Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Sikkerhed har en indbygget grænseoverskridende dimension, og derfor er det nødvendigt med en stærk og koordineret indsats fra Unionens side. Den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bidrager navnlig til at styrke den nationale og europæiske kapacitet på sikkerhedsområde.

(23)En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af denne fond, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser på sikkerhedsområdet i henhold til traktaterne, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter EU's værdier, når den gennemfører EU-retten om sikkerhed, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen konstateres mangler på det relevante område.

(24)Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne til opfyldelse målene i denne forordning.

(25)Forordningen bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaterne, som beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I.

(26)Disse indledende beløb bør danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer i sikkerhed. For at tage hensyn til ændringer i sikkerhedstruslerne eller i udgangssituationen bør der midtvejs tildeles et supplerende beløb til medlemsstaterne på grundlag af de seneste disponible statistiske data som angivet i fordelingsnøglen under hensyntagen til status over gennemførelsen af programmet.

(27)Da udfordringerne på sikkerhedsområdet hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne i sikkerhedstruslerne og kanalisere midler over mod de prioriteter, der giver den største merværdi på EU-plan. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og EU's prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger og krisebistand via den tematiske facilitet.

(28)Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende en del af deres programbevillinger til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag.

(29)En del af de disponible midler under fonden kan også fordeles til gennemførelse af særlige foranstaltninger, som kræver en samarbejdsbaseret indsats fra medlemsstaterne, eller hvis en ny udvikling i Unionen kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater. Kommissionen vil fastsætte disse særlige foranstaltninger i sine arbejdsprogrammer.

(30)Fonden bør bidrage til at dække de operationelle omkostninger til intern sikkerhed og sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af en række udvalgte omkostninger, der specifikt vedrører fondens målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer.

(31)For at supplere gennemførelsen af fondens politiske målsætninger på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via fonden også ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for fondens indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen.

(32)Med henblik på at styrke Unionens kapacitet til at reagere øjeblikkeligt på sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler mod Unionen bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i denne forordning. Der bør derfor ikke ydes krisebistand til støtte for alene beredskabsforanstaltninger eller langsigtede foranstaltninger eller til at klare situationer, hvor det pressende behov for at handle skyldes uhensigtsmæssig administrativ organisation eller utilstrækkelig operationel planlægning fra de kompetente myndigheders side.

(33)For at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med foranstaltningerne og reagere på nye behov bør det gøres muligt for de decentraliserede agenturer at modtage passende supplerende finansielle midler til at udføre bestemte hasteopgaver. I tilfælde, hvor den opgave, der skal udføres, er af så hastende karakter, at det ikke har været muligt at færdiggøre en ændring af de decentraliserede agenturers budgetter, bør disse være berettigede til at modtage krisebistand, herunder i form af tilskud, som er i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, der er indkredset på EU-plan af EU-institutionerne.

(34)Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for denne fond ved brug af finansieringsinstrumenterne og budgetgarantien under politikdelen af InvestEU. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.

(35)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for Fonden for Intern Sikkerhed (FIS), som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt X i den interinstitutionelle aftale af X mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 16 , for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(36)Forordning (EU, Euratom) .../... [den nye finansforordning] 17 ("finansforordningen") finder anvendelse på denne fond. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU's budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammer finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning inden for rammerne af FIS.

(37)Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør fonden indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] 18 .

(38)Ved forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at specificere målsætningerne for Fonden for Intern Sikkerhed i denne forordning og at fastsætte særlige bestemmelser vedrørende de aktiviteter, der kan finansieres med støtte fra fonden.

(39)Finansieringsformer og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse af reglerne. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(40)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 19 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 20 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 21 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 22 . Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan blandt andet foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre kriminelle forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan som fastsat i Rådets forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 23 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(41)Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(42)I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 24 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for fonden, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(43)I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi 25 , som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at der i deres programmer tages fat om de særlige udfordringer, som regionerne i EU's yderste periferi står over for. Via fonden ydes der passende støtte til disse medlemsstater med henblik på at hjælpe disse regioner, når det er relevant.

(44)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 26 er der behov for at evaluere denne fond på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet ved opfyldelsen af specifikke overvågningskrav, samtidig med at der undgås overregulering og administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne. Når det er relevant, kan disse krav omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondens virkninger i praksis. For at kunne måle resultaterne af fonden bør der fastsættes fælles indikatorer i forbindelse med hvert af fondens specifikke målsætninger.

(45)For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fonden bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. De relevante foranstaltninger vil blive indkredset under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(46)Kommissionen og medlemsstaterne bør via disse indikatorer og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af fonden, jf. de relevante bestemmelser i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og denne forordning.

(47)For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår listen over foranstaltninger, der som opført i bilag IV er berettiget til højere medfinansiering, operationel støtte og med henblik på at videreudvikle overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

(48)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser 27 . Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører retningslinjerne for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art.

(49)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(50)I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland/har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning].

(51)Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) .../... om den flerårige finansielle ramme] 28 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.Ved denne forordning oprettes Fonden for Intern Sikkerhed ("fonden").

2.Heri fastsættes fondens målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)"blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

b) "forebyggelse af kriminalitet": alle de foranstaltninger, der har til formål at mindske eller på anden måde bidrage til at mindske kriminaliteten og borgernes følelse af utryghed som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets afgørelse 2009/902/RIA 29

c)"kritisk infrastruktur": et aktiv, netværk, system eller en del deraf, der er væsentligt for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse, nedbrud eller ødelæggelse i væsentlig grad vil påvirke en medlemsstat eller Unionen som følge af, at disse funktioner ikke vil kunne opretholdes

d)"cyberkriminalitet": cyberrelateret kriminalitet, det vil sige kriminalitet, der kun kan begås ved brug af informations- og kommunikationsteknologiudstyr- og systemer, hvor udstyret og systemerne enten udgør de redskaber, hvormed der begås kriminalitet, eller er det primære mål for kriminaliteten, og cyberbaseret kriminalitet, det vil sige traditionel kriminalitet såsom seksuel udnyttelse af børn, hvis omfang eller rækkevidde kan øges ved brug af computere, computernetværk eller andre former for informations- og kommunikationsteknologi

e)"EMPACT-foranstaltninger": foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) 30 . EMPACT er en struktureret tværfaglig samarbejdsplatform for de relevante medlemsstater, EU-institutioner og -agenturer samt tredjelande, internationale organisationer og andre offentlige og private partnere med henblik på at bekæmpe prioriterede trusler fra organiseret og grov international kriminalitet inden for rammerne af EU-politikcyklussen

f)"EU-politikcyklussen": henviser til et efterretningsbaseret og tværfagligt EU-initiativ med henblik på at bekæmpe de væsentligste trusler som følge af grov og organiseret kriminalitet mod Unionen ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, EU-institutioner- og agenturer og, når det er relevant, tredjelande og organisationer

g)"udveksling af og adgang til oplysninger": sikker indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der er relevante for de myndigheder, der er omhandlet i artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og for Europol i forbindelse med forebyggelse, opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser, navnlig tværnational organiseret kriminalitet

h)"retligt samarbejde": retligt samarbejde i straffesager

i)"LETS": den europæiske ordning for uddannelse i retshåndhævelse, der har til formål at give retshåndhævelsespersonale den viden og de kvalifikationer, de har brug for for effektivt at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af grænserne gennem et effektivt samarbejde som skitseret i Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 om etablering af en europæisk ordning for uddannelse i retshåndhævelse 31 og desuden omhandlet i forordningen om CEPOL 32

j)"organiseret kriminalitet": en strafbar adfærd, der er knyttet til medlemskab af en kriminel organisation som fastsat i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA 33

k) "beredskab": alle foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge eller mindske risikoen i forbindelse med mulige terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede risici

l) "Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen": kontrollen af, at Schengenreglerne anvendes korrekt som fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013, herunder på området politisamarbejde

m)"bekæmpelse af korruption": omfatter alle de områder, der er omhandlet i FN's konvention mod korruption, herunder forebyggelses-, kriminaliserings-, retshåndhævelsesforanstaltninger, internationalt samarbejde, inddrivelse af aktiver, teknisk bistand og informationsudveksling

n)"terrorisme": alle former for forsætlige handlinger og overtrædelser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme 34 .

Artikel 3

Fondens målsætninger

1.Den politiske målsætning for fonden er, at den skal bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen ved navnlig at bekæmpe terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for kriminalitet.

2.Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede målsætning skal fonden bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)øge informationsudvekslingen mellem og inden for de retshåndhævende og andre kompetente myndigheder i Unionen og andre relevante EU-organer samt med tredjelande og internationale organisationer

b)intensivere de fælles operationer på tværs af grænserne mellem og inden for de retshåndhævende og andre kompetente myndigheder i Unionen i forbindelse med grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og

c)støtte bestræbelserne på at styrke kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet, herunder terrorisme, navnlig gennem et øget samarbejdet mellem offentlige myndigheder, civilsamfundet og private partnere på tværs af medlemsstaterne.

3.Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal fonden gennemføres via gennemførelsesforanstaltningerne på listen i bilag II.

4.Foranstaltninger, der finansieres, skal gennemføres under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og menneskers værdighed. Foranstaltningerne skal navnlig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU's databeskyttelsesret og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK). Medlemsstaterne er navnlig, når som helst det er muligt, særligt opmærksomme, når de gennemfører foranstaltninger for at bistå og beskytte sårbare personer, herunder navnlig børn og uledsagede mindreårige.

Artikel 4

Støttens omfang

1.Inden for rammerne af de i artikel 3 omhandlede målsætninger og i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via fonden blandt andet ydes støtte til de i bilag III opførte foranstaltninger.

2.For at nå målsætningerne for denne forordning kan der i henhold til artikel 5 via fonden ydes støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant.

3.Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettigede:

a)foranstaltninger, der er begrænset til opretholdelse af den offentlige orden på nationalt plan

b)foranstaltninger, der omfatter køb eller vedligeholdelse af retshåndhævende eller andre kompetente myndigheders standardudstyr, standardtransportmidler eller standardfaciliteter, jf. artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

c)foranstaltninger til militære eller forsvarsmæssige formål

d)udstyr, der som mindst et af sine formål har toldkontrol

e)tvangsudstyr, herunder våben, ammunition, sprængstoffer og knipler, undtagen til uddannelsesbrug

f)belønning af informanter og "flash money" 35 uden for rammerne af en EMPACT-foranstaltning.

I tilfælde af en krisesituation kan de ikkestøtteberettigede foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, anses for at være støtteberettigede.

Artikel 5

Støtteberettigede enheder

1.Følgende enheder kan være støtteberettigede:

a)retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i)en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)et tredjeland, der er anført i arbejdsprogrammet på de deri fastsatte betingelser

b)en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

2.Fysiske personer er ikke støtteberettigede.

3.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning.

4.Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede.

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

AFDELING 1

Fælles bestemmelser

Artikel 6

Almindelige principper

1.Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller lokale interventioner og fokusere på at skabe en merværdi i forhold til målsætningerne for denne forordning.

2.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, -politikker og -prioriteter og supplerer andre EU-instrumenter.

3.Fonden skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).

Artikel 7

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2021-2027 fastsættes til 2 500 000 000 EUR i løbende priser.

2.Finansieringsrammen skal anvendes som følger:

a)der skal afsættes 1 500 000 000 EUR til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning

b)der skal afsættes 1 000 000 000 EUR til den tematiske facilitet.

3.Op til 0,84 % af finansieringsrammen skal afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til gennemførelsen af instrumentet.

Artikel 8

Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet

1.Den i artikel 7, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme skal fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:

a)særlige foranstaltninger

b)EU-foranstaltninger og

c)krisebistand.

På Kommissionens initiativ skal der også ydes støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand.

2.Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i bilag II.

3.Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, skal det sikres, at de udvalgte projekter ikke påvirkes af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance

4.Når midlerne fra den tematiske facilitet gennemføres ved delt forvaltning, vurderer Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance.

5.Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet. Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser som omhandlet i finansforordningens artikel 110 vedrørende den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne.

6.Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse som omhandlet i stk. 3 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed.

7.Finansieringsafgørelserne kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele.

AFDELING 2

Støtte og gennemførelse ved delt forvaltning

Artikel 9

Anvendelsesområde

1.Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8.

2.Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel 63 og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 10

Budgetmidler

1.De i artikel 7, stk. 2, litra a), omhandlede midler tildeles de nationale programmer, medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning ("programmerne"), vejledningsvis som følger:

a)1 250 000 000 EUR til medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i bilag I

b)250 000 000 EUR til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1.

2.Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b).

Artikel 11

Medfinansieringssatser

1.Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter.

2.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.

3.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV.

4.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte.

5.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.

6.Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fonden til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.

7.For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:

(a)det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller

(b)kun offentlige bidrag.

Artikel 12

Programmer

1.Hver medlemsstat sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens programmer, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området sikkerhed, og at de er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. Ved fastsættelsen af disse prioriteter sikrer medlemsstaterne, at der i deres programmer på hensigtsmæssig vis tages fat på gennemførelsesforanstaltningerne som skitseret i bilag II.

2.Kommissionen sikrer, at Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) afhængigt af deres kompetenceområder inddrages i udviklingen af programmerne på et tidligt tidspunkt. Medlemsstaterne hører specifikt Europol om udformningen af deres foranstaltninger, navnlig når de medtager EU-politikcyklussen eller EMPACT-foranstaltninger eller foranstaltninger, der koordineres af den fælles taskforce for cyberkriminalitet (J-CAT), i deres programmer. Inden medlemsstaterne medtager uddannelse i deres programmer, koordinerer de med Cepol for at undgå overlapninger.

3.Når det er relevant, kan Kommissionen inddrage Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, med henblik på navnlig at sikre, at de foranstaltninger, der er gennemføres med støtte fra fonden, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og vedtagne EU-prioriteter.

4.Højst 15 % af tildelingen til en medlemsstats program må anvendes til køb af udstyr, transportmidler eller opførelse af sikkerhedsrelevante faciliteter. Dette loft må kun overskrides i behørigt begrundede tilfælde.

5.Medlemsstaterne prioriteter følgende i deres programmer:

a)EU-prioriteter og -retten på sikkerhedsområdet, navnlig informationsudveksling og interoperabilitet mellem IT-systemer

b)henstillinger med finansielle konsekvenser inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1053/2013 om Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen på området politisamarbejde

c)landespecifikke mangler med finansielle virkninger, der er indkredset i forbindelse med behovsvurderinger såsom henstillinger i det europæiske semester på korruptionsområdet.

6.Hvis det er nødvendigt, ændres programmet for at tage hensyn til de i stk. 5 omhandlede henstillinger. Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan det reviderede program godkendes af Kommissionen.

7.Medlemsstaterne gennemfører navnlig de foranstaltninger, der er opført på listen i bilag IV. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre bilag IV.

8.Hvis en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med eller i et tredjeland med støtte fra fonden, konsulterer medlemsstaten Kommissionen forud for projektets start.

9.Den programmering, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], baseres på de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1i bilag VI.

Artikel 13

Midtvejsevaluering

1.I 2024 tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), til medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i punkt 2 i bilag I. Finansieringen skal have virkning for perioden fra kalenderåret 2025.

2.Hvis mindst 10 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger, der skal indgives i henhold til artikel 85 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage den supplerende bevilling til programmet, der er omhandlet i stk. 1.

3.Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og konstaterede mangler ved gennemførelsen.

Artikel 14

Særlige foranstaltninger

1.Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer.

2.Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, modtage midler til særlige foranstaltninger, forudsat at de øremærkes som sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne i denne forordning, herunder til at dække nye trusler.

3.Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

Artikel 15

Operationel støtte

1.Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes bevilling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.

2.En medlemsstat må anvende op til 10 % af det beløb, der tildeles via fonden, til sit program til finansiering af operationel støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.

3.Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder EU-retten om sikkerhed.

4.Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 26, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne forordning. Inden Kommissionen godkender programmet, vurderer den udgangssituationen i de medlemsstater, der har anført, at de agter at anmode om operationel støtte, idet den tager hensyn til oplysningerne fra de pågældende medlemsstater og henstillinger som følge af kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer såsom Schengenevalueringsmekanismen og andre kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer.

5.Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver og tjenester som fastsat i bilag VII.

6.For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre de særlige opgaver og tjenester i bilag VII.

Afdeling 3

Støtte og gennemførelse ved direkte og indirekte forvaltning

Artikel 16

Anvendelsesområde

Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres direkte af Kommissionen, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).

Artikel 17

EU-foranstaltninger

1.EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.

2.På Kommissionens initiativ kan fonden anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger vedrørende målsætningerne for denne forordning, jf. artikel 3, og i overensstemmelse med bilag III.

3.Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Der kan også ydes finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

4.Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens afsnit VIII.

5.Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.

6.Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning X [efterfølgeren til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 18

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-forordningen 36 og finansforordningens afsnit X.

Artikel 19

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Der kan via fonden ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger kan finansieres 100 %.

Artikel 20

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af andre personer eller enheder end dem, der er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) .../...[forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

Artikel 21

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, formålstjenlige og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og dens foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning.

Afdeling 4

Støtte og gennemførelse ved delt, direkte og indirekte forvaltning

Artikel 22

Krisebistand

1.Via denne fond skal der inden for rammerne af denne forordnings anvendelsesområde ydes økonomisk bistand til at afhjælpe akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation som følge af en sikkerhedsrelateret hændelse eller en ny trussel, som har eller kan have en væsentlig negativ virkning for befolkningens sikkerhed i en eller flere medlemsstater.

2.Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer.

3.Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger, der beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, forudsat at den øremærkes som sådan i programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

4.Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 23

Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

1.En foranstaltning, hvortil der er ydet støtte via fonden, kan også opnå bidrag fra andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for deres respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.Foranstaltninger, der tildeles seal of excellence-certificering, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser:

a)de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af fonden

b)de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) .../...[finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, finder anvendelse.

Afdeling 5

Overvågning, rapportering og evaluering

Underafdeling 1 Fælles bestemmelser

Artikel 24

Overvågning og rapportering

1.I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til finansforordningens artikel [43, stk. 3, litra h, nr. i) og iii)], forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

3.Indikatorerne til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden, med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag VIII. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative.

4.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

5.For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre bilag VIII for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder de projektoplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne.

Artikel 25

Evaluering

1.Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for rammerne af denne fond.

2.Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering gennemføres betids til at indgå i beslutningsprocessen i overensstemmelse med den frist, der er fastsat i artikel 40 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

Underafdeling 2 Regler for delt forvaltning

Artikel 26

Årlige performancerapporter

1.Senest den 15. februar 2023 og senest samme dato hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af programmet indtil til 30. juni 2022.

2.Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:

a)fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

b)eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem

c)komplementariteten mellem de foranstaltninger, der støttes via fonden, og støtten fra andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger i eller i relation til tredjelande

d)programmets bidrag til gennemførelsen af de relevante EU-retlige bestemmelser og de relevante EU-handlingsplaner

e)gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

f)opfyldelse af grundforudsætningerne og deres anvendelse i hele programmeringsperioden.

3.Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt.

4.For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2.

Artikel 27

Overvågning og rapportering

1.Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 28 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag VI.

2.Indikatorerne anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

KAPITAL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, 15, 24 og 27, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 12, 15, 24 og 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 15, 24 og 27 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 29

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 26, stk. 4.

Artikel 30

Overgangsbestemmelser

1.Forordning (EU) nr. 513/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger inden for rammerne af politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes, jf. dog stk. 1.

3.Finansieringsrammen for fonden kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 513/2014.

Artikel 31

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Fonden for Intern Sikkerhed (FIS)

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Udgiftsområde 5 (Sikkerhed og forsvar) Afsnit 12. Sikkerhed

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

☑ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 37

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Fonden bør bygge videre på resultaterne af dets forgængere og de investeringer, der blev foretaget med støtte fra disse, nemlig støtte til de overordnede politikker på området intern sikkerhed såsom politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (beskyttelse af mennesker, det offentlige rum og kritisk infrastruktur) og narkotikabekæmpelse.

Derudover skal EU-finansieringen gøre det muligt at klare situationer, der skyldes nye sikkerhedstrusler eller andre situationer, der kræver øjeblikkelig handling, og som medlemsstaterne ikke kan klare hver for sig.

Uanset den fremtidige politiske udvikling vil alle fremtidige forslag på dette område indeholde sin egen særskilte finansieringsoversigt, hvortil de tilsvarende finansielle midler vil blive dækket via enten denne fonds finansieringsramme eller ved brug af de supplerende midler, der er til rådighed inden for den flerårige finansielle ramme.

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Forvaltningen af sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne hver især ikke kan klare på egen hånd.

På sikkerhedsområdet går grov og organiseret kriminalitet, terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede trusler i stadig højere grad på tværs af grænserne. Det er vigtigt med et tværnationalt samarbejde mellem og en tværnational koordinering af de retshåndhævende myndigheder for at forebygge og bekæmpe disse forbrydelser, f.eks. via udveksling af oplysninger, fælles efterforskning, interoperable teknologier og fælles trussels- og risikovurderinger. Finansiel støtte, der ydes i medfør af denne forordning, vil være med til navnlig at styrke den nationale og europæiske kapacitet på disse politikområder og gøre EU i stand til bedre at skabe en ramme for solidaritet og en platform for udvikling af fælles IT-systemer, der understøtter disse politikker.

At tage hånd om sikkerheden i EU kræver betydelige ressourcer og en betydelig kapacitet fra medlemsstaterne. Et forbedret operationelt samarbejde og en forbedret koordinering, der indebærer samling af ressourcerne på områder såsom uddannelse og udstyr, skaber stordriftsfordele og synergi og sikrer derved en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og styrker solidariteten, den gensidige tillid og ansvarsdelingen, hvad angår de fælles EU-politikker, mellem medlemsstaterne. Det er særlig relevant på området sikkerhed, hvor det er vigtigt med finansiel støtte til alle slags fælles operationer på tværs af grænserne for at forbedre samarbejdet mellem politi, toldvæsen, grænsevagter og retslige myndigheder.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Den foreløbige evaluering af FIS-P for programmeringsperioden 2014-2020 og de efterfølgende evalueringer af fondene for perioden 2007-2013 (ISEC-programmet ("Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet") og CIPS-programmet ("Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici")) gav nedenstående resultater. Det er værd at bemærke, at FIS-P er det første EU-finansieringsprogram på dette politikområde, der også gennemføres ved delt forvaltning med medlemsstaterne. Tidligere fonde blev kun gennemført direkte af Kommissionen.

–Relevans, anvendelsesområde og størrelse

Det brede anvendelsesområde for den nuværende FIS-P sikrede, at den kunne støtte gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger på EU-plan på sikkerhedsområdet. Den fleksibilitet, fonden gav (mulighed for at overføre midler mellem målsætninger), var med til at gøre det muligt at dække de ændrede behov, men medlemsstaterne ønsker dog endnu større fleksibilitet ved, at man går væk fra at anvende minimumsbevillinger til målsætninger og mindsker antallet af nationale målsætninger. Desuden afspejler de bevillinger, der fastsættes i begyndelsen af programmeringsperioden på grundlag af statistiske data, ikke ændringerne i medlemsstaternes behov i gennemførelsesperioden. Når der ydes supplerende finansiel støtte i programmeringsperioden, muliggør den fordelingsnøgle, der fastsættes i begyndelsen af programmeringsperioden, ikke fleksibilitet, hvilket kan påvirke fondens effektivitet og virkninger.

- Effektivitet

Den nuværende FIS-P anses for at være effektiv, idet den bidrager til dens målsætninger. Evalueringerne viser, at en blanding af gennemførelsesmetoder på området sikkerhed, migration og grænseforvaltning gjorde det muligt effektivt at nå fondens målsætninger. Den helhedsorienterede udformning af gennemførelsesmekanismerne bør bevares. Derudover viser evalueringerne, at den resterende mangel på fleksibilitet, som bør opvejes med forudsigelighed, da medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne har brug for finansiel og retlig sikkerhed for at kunne planlægge gennemførelsen af fonden i programmeringsperioden, udgjorde en begrænsning af deres effektivitet. Den nuværende FIS-P omfatter ikke en finansieringsramme, der skal fordeles på tværs af de nationale programmer inden for rammerne af midtvejsevalueringen, hvilket begrænser muligheden for at yde supplerende finansiel støtte til de nationale programmer. En anden begrænsning vedrører det forhold, at midtvejsevalueringen kun kan anvendes på et forud fastsat tidspunkt i løbet af gennemførelsesperioden. Migrationskrisen og de øgede sikkerhedstrusler i EU de senere år har vist, at der er behov for fleksibilitet fra begyndelsen af programmeringsperioden, så det er muligt at reagere på ændringer i marken. De foreløbige evalueringer har også vist, at der er behov for en klar interventionslogik, og at hvis de nationale programmer var mere fokuserede, ville det øge deres effektivitet, idet det ville gøre det muligt at prioritere visse målsætninger, og at det er vigtigt med et fuldstændigt overvågnings- og evalueringssystem for både direkte og delt forvaltning. Hvis det udvikles på et tidligt tidspunkt, vil det sikre en sammenhængende og ensartet overvågning af fremskridtene og effektiviteten fra begyndelsen.

- Virkningsgrad (herunder forenkling og mindskelse af de administrative byrder)

De berørte parter har bemærket, at der er sket fremskridt med hensyn til forenklingen af procedurerne. Innovative foranstaltninger (forenklede omkostningsordninger, flerårig programmering) anses for gavnlige. Fastsættelsen af fælles regler for gennemførelsen af AMIF og FIS støttede forbindelsen mellem de tre finansieringsinstrumenters forvaltning, hvilket førte til et tættere samarbejde mellem – og i nogle tilfælde en standardisering – af de enheder, der har ansvaret for forvaltningen af de to fonde.

Både forvaltninger og støttemodtagere anser imidlertid stadig den administrative byrde for at være høj, hvilket undergraver fondenes virkninger. Selv om brugen af de nationale støtteberettigelsesregler f.eks. kan være med til at mindske den administrative byrde, er de støtteberettigelsesregler, der undertiden anvendes, for omstændelige. De forenklede omkostningsmuligheder anvendes ikke fuldt ud. Der er også en relativ høj administrativ byrde forbundet med at yde krisebistand ved direkte forvaltning for både medlemsstaterne og Kommissionen. Det indebærer, at der skal indgås en detaljeret tilskudsaftale i et kort tidsrum, og at der for støttemodtagerne gælder krav om detaljeret rapportering til Kommissionen (sammenlignet med delt forvaltning). Der er behov for tilstrækkelig teknisk bistand til at gøre forvaltningen af fonden vellykket og for en yderligere indsats for at forenkle adgangen til fondene for potentielle støttemodtagere ved at informere om foranstaltninger og finansieringsmuligheder. I forbindelse med den nuværende FIS-P findes der desuden ingen mekanisme, der har til formål at forbedre performancen som sådan, f.eks. et system med incitamenter, hvilket ville forbedre fondenes effektivitet og virkninger. I mangel af en sådan kan medlemsstater, der klarer sig godt med hensyn gennemførelsen af fondene, ikke belønnes. Det kunne have øget fondenes effektivitet med hensyn til at nå deres målsætninger.

- Kohærens

Fonden anses for at være kohærent, og dens målsætninger supplerer andre nationale politikker. Der blev sikret kohærens og komplementaritet med andre EU-finansieringsinstrumenter i udformnings-, programmerings- og gennemførelsesfasen. Der er blevet indført koordineringsmekanismer for at sikre den fortsætte sammenhæng og komplementaritet i gennemførelsesfasen. Fondenes format (nationale programmer med henblik på at sikre langsigtet kapacitet, krisebistand med henblik på at lette et umiddelbart pres og EU-foranstaltninger, der skal støtte det tværnationale samarbejde) blev anset for positivt. Det er dog fortsat problematisk at sikre kohærens og synergi på de tre hovedområder: støtte asyl- og integrationsmålsætningerne gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, støtte grænseforvaltning samt tilbagesendelses- og reintegrationsforanstaltninger samt udvikle beskyttelsessystemer i tredjelande og endelig at sikre kohærens mellem EU-fondenes interventioner på sikkerhedsområdet.

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Fondens målsætninger på sikkerhedsområdet vil blive understøttet af et fuldt koordineret sæt finansieringsinstrumenter, herunder både deres interne og eksterne aspekter. Det er vigtigt at undgå overlapninger med midler, der ydes gennem andre EU-instrumenter, ved at opstille skillelinjer og effektive koordineringsmekanismer.

Den fremtidige FIS vil fungere som EU's særlige instrument på sikkerhedsområdet. Der vil navnlig blive sikret komplementaritet med samhørighedspolitikken, Fonden for Integreret Grænseforvaltning, der består af instrumentet for grænseforvaltning og visa og instrumentet for toldkontroludstyr, sikkerhedsforskningsdelen under Horisont Europa og programmet for rettigheder og værdier. Det vil blive tilstræbt at skabe synergi navnlig for så vidt angår grænseforvaltning og toldkontroludstyr, sikkerheden for infrastruktur og det offentlige rum, cybersikkerhed og forebyggelse af radikalisering. Det er vigtigt med effektive koordineringsmekanismer for på bedst mulig vis effektivt at nå de politiske mål, udnytte stordriftsfordele og undgå overlapninger mellem foranstaltninger.

Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør gennemføres i synergi og i overensstemmelse med andre foranstaltninger uden for EU, der støttes gennem EU's instrumenter for ekstern bistand. Når der gennemføres sådanne foranstaltninger, vil der navnlig blive tilstræbt overensstemmelse med principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik i forhold til det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension vil der via fonden blive ydet målrettet støtte til at forbedre samarbejdet med tredjelande på områder, der er af interesse for Unionens interne sikkerhed såsom navnlig bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, handel og transportsikkerhed, samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder om bekæmpelse af terrorisme (herunder udstationering og fælles efterforskningshold), grov og organiseret kriminalitet og korruption, samt menneskehandel og migrantsmugling.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

☑ Begrænset varighed

–☑ gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–☑ Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 38

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻ i gennemførelsesorganer 39

☑ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–☑ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–☑ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–☑ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–☑ offentligretlige organer

–☑ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–☑ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Den foreslåede fond vil blive gennemført ved delt, direkte og indirekte forvaltning. Størstedelen af midlerne vil blive tildelt de nationale programmer under delt forvaltning. Den resterende del vil blive tildelt den tematiske facilitet og kan anvendes til særlige foranstaltninger (der gennemføres af medlemsstaterne nationalt eller tværnationalt) EU-foranstaltninger (direkte/indirekte forvaltning) og krisebistand (delt eller direkte eller indirekte forvaltning).

Midlerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ vil blive gennemført ved direkte forvaltning.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser

Direkte/indirekte forvaltning:

Kommissionen vil direkte overvåge gennemførelsen af foranstaltninger i overensstemmelse med de ordninger, der er omhandlet i de respektive tilskudsaftaler, de delegerede aftaler med internationale organisationer, når det er relevant, og kontrakterne med støttemodtagerne.

Delt forvaltning:

Hver medlemsstat vil oprette et forvaltnings- og kontrolsystem for sit program og sikre kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet og oplysningerne om indikatorer, jf. forordningen om fælles bestemmelser. For at gøre det lettere hurtigt at indlede gennemførelsen heraf er det muligt at rulle eksisterende velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer over til den næste programmeringsperiode.

Medlemsstaterne vil i den forbindelse blive anmodet om at nedsætte et overvågningsudvalg, som Kommissionen vil deltage i med en rådgivende funktion. Overvågningsudvalget skal mødes mindst en gang om året. Der vil blive set nærmere på alle spørgsmål, der har indflydelse på, om der gøres fremskridt med programmet med henblik på at nå dets mål.

Medlemsstaterne vil indsende en årlig performancerapport, som skal indeholde oplysninger om status med hensyn til gennemførelsen af programmet og til at nå milesten og mål. Der skal også ses nærmere på eventuelle problemer, der påvirker programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem

Ved periodens udgang vil hver medlemsstat fremlægge en endelig performancerapport. I den endelige rapport skal der fokuseres på de fremskridt, der er blevet gjort med henblik på at nå programmets mål, og den bør indeholde en oversigt over de vigtigste problemer, som har påvirket programmets performance, de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem, og en vurdering af, hvor effektive disse foranstaltninger har været. Herudover skal der i rapporten redegøres for programmets bidrag til at klare de udfordringer, der blev påpeget i de relevante EU-henstillinger til medlemsstaten, de fremskridt, der er blevet gjort med hensyn til at nå de mål, der er fastsat i performancerammen, resultaterne af de relevante evalueringer og opfølgningen herpå og resultaterne af kommunikationsforanstaltninger.

Ifølge forslaget til forordningen om fælles bestemmelser skal medlemsstaterne hvert år indsende en sikkerhedspakke, som skal indeholde årsregnskabet, en forvaltningserklæring og revisionsmyndighedens udtalelse om regnskabet, forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i årsregnskaberne. Kommissionen vil anvende denne sikkerhedspakke til at fastsætte det beløb, der har udgiftsvirkning for fonden for regnskabsåret.

Hvert andet år vil der blive afholdt et statusmøde mellem Kommissionen og hver medlemsstat for at se nærmere på hvert programs performance.

Seks gange om året skal medlemsstaterne indsende oplysninger om hvert program fordelt på de specifikke målsætninger. Disse oplysninger skal vedrøre udgifter til operationer og værdierne for de fælles output- og resultatindikatorer.

Generelt:

Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af de foranstaltninger, der er blevet gennemført inden for rammerne af fonden, jf. forordningen om fælles bestemmelser. Midtvejsevalueringen bør især baseres på den midtvejsevaluering, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen inden 31. december 2024.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Både de efterfølgende evalueringer af GD HOME's fonde for perioden 2007-2013 og de foreløbige evalueringer af GD HOME's nuværende fonde viser, at forskellige gennemførelsesmetoder på området migration og indre anliggender har gjort det muligt at nå målsætningerne for fondene. Den helhedsorienterede udformning af gennemførelsesmekanismerne er blevet bevaret og omfatter delt, direkte og indirekte forvaltning.

Ved delt forvaltning gennemfører medlemsstaterne programmer, som bidrager til EU's politiske mål, og som er skræddersyede til den nationale kontekst. Delt forvaltning sikrer, at der er finansiel støtte til rådighed i alle deltagende stater. Derudover muliggør delt forvaltning forudsigelighed med hensyn til finansiering og gør det muligt for medlemsstaterne, som bedst kender de udfordringer, de står over for, at planlægge deres langsigtede midler i overensstemmelse hermed. Supplerende støtte til specifikke foranstaltninger (som kræver en samarbejdsbaseret indsats fra medlemsstaterne, eller hvis en ny situation i EU kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater) og til genbosættelse og overførsel kan gennemføres ved delt forvaltning I tilfælde af en ny situation kan fonden også yde krisebistand ved delt forvaltning ud over direkte og indirekte forvaltning.

Ved direkte forvaltning støtter Kommissionen andre tiltag, der bidrager til EU's fælles politiske mål. Foranstaltningerne gør det muligt at yde skræddersyet støtte til akutte og specifikke behov i medlemsstaterne ("krisebistand"), at yde støtte til tværnationale net og aktiviteter, at afprøve innovative aktiviteter, der kan opskaleres inden for rammerne af nationale programmer, og at medtage undersøgelser af interesse for EU som helhed ("EU-foranstaltninger").

Ved indirekte forvaltning bevarer fonden muligheden for at uddelegere gennemførelsesopgaver til bl.a. internationale organisationer og myndigheder på området indre anliggender med henblik på særlige formål.

I lyset af de forskellige målsætninger og behov foreslås det at indføre en tematisk facilitet under fonden som en metode til at skabe balance mellem forudsigeligheden af den flerårige tildeling af midler til nationale programmer og fleksibilitet til periodisk at finansiere foranstaltninger med stor merværdi på EU-plan. Den tematiske facilitet vil blive anvendt til særlige foranstaltninger i og mellem medlemsstaterne, EU-foranstaltninger, krisebistand, genbosætning og omfordeling. Den vil sikre, at der kan tildeles og overføres midler mellem ovennævnte forskellige forvaltningsmetoder på grundlag af en toårig programmeringscyklus.

Betalingsordningerne i forbindelse med delt forvaltning er beskrevet i udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser, som indeholder bestemmelser om årlig forfinansiering fulgt af højst fire mellemliggende betalinger pr. program og år baseret på betalingsanmodninger indsendt af medlemsstaterne i løbet af regnskabsåret. Ifølge udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser modregnes forfinansieringen inden for programmernes sidste regnskabsår.

Kontrolstrategien vil være baseret på den nye finansforordning og forordningen om fælles bestemmelser. Den nye finansforordning og udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser skal udvide anvendelsen af forenklede former for tilskud som faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger. Der indføres også nye betalingsformer baseret på de opnåede resultater i stedet for omkostningerne. Støttemodtagerne vil kunne modtage et fastsat beløb, hvis de kan dokumentere, at visse foranstaltninger såsom uddannelseskurser eller levering af krisebistand er blevet gennemført. Dette forventes at forenkle kontrolbyrden for både støttemodtageren og medlemsstaten (f.eks. kontrol af regninger og kvitteringer for udgifter).

I forbindelse med delt forvaltning bygger udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser på forvaltnings- og kontrolstrategien for programmeringsperioden 2014-2020, men der indføres foranstaltninger med henblik på at forenkle gennemførelsen og mindske kontrolbyrden for både støttemodtagerne og medlemsstaterne. Følgende er nyt:

- fjernelse af udpegelsesproceduren (hvilket gør det muligt at fremskynde gennemførelsen af programmerne)

- forvaltningskontrollen (administrativ og på stedet) skal foretages af forvaltningsmyndigheden på grundlag af en risikoanalyse (sammenlignet med den 100 % administrative kontrol, der kræves i programmeringsperioden 2014-2020). Under visse omstændigheder kan forvaltningsmyndighederne desuden anvende forholdsmæssige kontrolordninger i overensstemmelse med de nationale procedurer

- betingelserne for at undgå mange revisioner af de samme operationer/udgifter.

Programmyndighederne vil forelægge Kommissionen anmodninger om mellemliggende betalinger på grundlag af de udgifter, der er afholdt af støttemodtagere. Udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser indeholder bestemmelser, som gør det muligt for forvaltningsmyndighederne at foretage forvaltningskontrol på grundlag af en risikoanalyse, og bestemmelser om særlig kontrol (f.eks. kontrol på stedet foretaget af forvaltningsmyndigheden og revisioner af operationer og udgifter foretaget af revisionsmyndigheden), efter at de dermed forbundne udgifter er blevet anmeldt til Kommissionen i anmodningerne om mellemliggende betalinger. For at mindske risikoen for, at ikkestøtteberettigede udgifter refunderes, sættes der i udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser et loft over Kommissionens mellemliggende betalinger på 90 %, da kun en del af den nationale kontrol er blevet gennemført på dette tidspunkt. Kommissionen vil betale saldoen efter den årlige regnskabsafslutning ved modtagelsen af sikkerhedspakken fra programmyndighederne. Uregelmæssigheder, der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten efter fremsendelsen af den årlige sikkerhedspakke, kan medføre en nettokorrektion.

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Delt forvaltning:

GD HOME har ikke oplevet større risici for fejl i forbindelse med dets udgiftsprogrammer. Det bekræftes af, at Revisionsretten efter gentagne revisioner ikke har fundet alvorlige fejl i årsrapporterne. Derudover har GD HOME allerede revideret sit retsgrundlag (forordning (EU) 2015/378 og delegeret forordning (EU) 1042/2014) for yderligere at tilpasse sig kontrolrammen for samhørighedspolitikken og dens sikkerhedsmodel og for fortsat at opretholde et lavt fejlniveau i sine udgiftsprogrammer. Disse tilpasningsbestræbelser fortsætter med det nuværende forslag, hvor kontrolrammen er i overensstemmelse med de andre generaldirektoraters samhørighedspolitik.

Ved delt forvaltning vedrører den generelle risiko i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende programmer medlemsstaternes underudnyttelse af fondene og mulige fejl som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne. Forslaget til forordning om fælles bestemmelser forenkler de lovgivningsmæssige rammer ved at harmonisere reglerne og forvaltnings- og kontrolsystemerne på tværs af de forskellige fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Det muliggør også krav om risikodifferentieret kontrol (f.eks. risikobaseret forvaltningskontrol, mulighed for forholdsmæssige kontrolordninger baseret på nationale procedurer, begrænsninger i revisionsarbejdet med hensyn til timing og/eller specifikke aktiviteter).

Direkte/indirekte forvaltning:

På grundlag af en nylig analyse af hovedårsagerne til fejlene og de mest almindelige typer fejl, der opdages ved efterfølgende revisioner, kan det konstateres, at den manglende overholdelse af reglerne hovedsageligt skyldes dårlig finansiel forvaltning af tilskuddene til støttemodtagerne, manglende eller utilstrækkelig dokumentation, ukorrekte offentlige indkøb og omkostninger, der ikke var budgetteret med.

Risiciene kan derfor hovedsageligt tilbageføres til:

- sikringen af kvaliteten af de udvalgte projekter og deres efterfølgende tekniske gennemførelse, uklar eller ufuldstændig vejledning til støttemodtagerne eller utilstrækkeligt tilsyn

- risikoen for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af de bevilgede midler i forbindelse med såvel tilskud (det er en kompleks opgave at refundere de faktiske støtteberettigede udgifter, når der er begrænsede muligheder for skrivebordskontrol af de støtteberettigede udgifter) som udbud (undertiden giver det begrænsede antal økonomiske operatører med den nødvendige ekspertise ikke tilstrækkelige muligheder for at sammenligne pristilbud).

- risiko vedrørende kapaciteten hos (især) mindre organisationer til effektivt at kontrollere udgifterne samt sikre gennemsigtigheden i forbindelse med de gennemførte foranstaltninger.

- risiko for at skade Kommissionens omdømme, hvis der afsløres svig eller kriminel virksomhed; der kan kun uddrages delvis forsikring fra tredjeparternes interne kontrolsystemer som følge af det temmelig store antal heterogene kontrahenter og støttemodtagere, der hver har deres eget kontrolsystem, som ofte er af begrænset omfang.

De fleste af disse risici forventes at blive reduceret takket være en bedre udformning af indkaldelserne af forslag, vejledning til modtagerne, målrettede forslag og bedre anvendelse af forenklede omkostningsordninger og gensidig tillid til revisioner og vurderinger, som alt sammen er medtaget i den nye finansforordning.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Delt forvaltning:

Omkostningerne ved kontrollen forventes at blive de samme eller eventuelt lavere for medlemsstaterne. For den nuværende programmeringsperiode (2014-2020) skønnes medlemsstaternes samlede omkostninger pr. 2017 at udgøre ca. 5 % af de samlede betalinger, som medlemsstaternes har anmodet om i 2017.

Denne procentdel forventes at falde i takt med effektivitetsgevinsterne ved gennemførelsen af programmerne og stige i forbindelse med betalingerne til medlemsstaterne.

Med indførelsen af en risikobaseret tilgang til forvaltning og kontrol i forslaget til forordning om fælles bestemmelser kombineret med det øgede incitament til at vælge forenklede omkostningsordninger forventes medlemsstaternes omkostninger til kontrol at falde yderligere.

Direkte/indirekte forvaltning:

Omkostningerne til kontrol beløber sig til ca. 2,5 % af GD HOME's betalinger. Dette tal forventes at forblive stabilt eller falde lidt, hvis anvendelsen af forenklede omkostningsordninger bliver mere udbredt i den næste programmeringsperiode.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Forebyggelse og opdagelse af svig er et af formålene med den interne kontrol som fastsat i finansforordningen og udgør et vigtigt forvaltningsspørgsmål, som Kommissionen skal tage op gennem hele udgiftscyklussen

Derudover tager GD HOME's strategi for bekæmpelse af svig sigte på at forebygge og opdage svig og afhjælpe konsekvenserne heraf, bl.a. ved at sikre, at dens interne kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), og at dens strategi for styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko for svig, og til passende modforanstaltninger.

Hvad angår delt forvaltning, skal medlemsstaterne sikre lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i de regnskaber, de forelægger Kommissionen. I den forbindelse vil medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige skridt til at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig. I den nuværende programmeringscyklus (2014-2020) 40 vil medlemsstaterne være forpligtet til at indføre procedurer for at opdage uregelmæssigheder og bekæmpe svig samt rapportere til Kommissionen om uregelmæssigheder, herunder mistanker om svig og konstateret svig på områder under delt forvaltning. Foranstaltninger til bekæmpelse af svig vil fortsat være et gennemgående princip og en forpligtelse for medlemsstaterne.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Udgiftsområde 5: "Sikkerhed og forsvar"	OB/IOB 41	fra EFTA-lande 42	fra kandidatlande 43	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel [21, stk. 2, litra b)]
5	12.02.01 — Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) 44	OB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
5	12.01.01 — Udgifter til støttefunktioner til Fonden for Intern Sikkerhed (teknisk bistand)	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

"Sikkerhed og forsvar"

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit 3.1 anførte budgetposter)

Forpligtelser

(1)

224,811

341,107

345,694

384,921

389,693

394,560

398,214

—

2 479,000

Betalinger

(2)

23,212

51,821

105,901

265,329

373,387

371,677

369,230

918,443

2 479,000

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet 45

Forpligtelser = betalinger

(3)

2,827

2,884

2,941

3,000

3,060

3,121

3,167

—

21,000

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT

Forpligtelser

=1+3

227,638

343,991

348,635

387,921

392,753

397,681

401,381

—

2 500,000

Betalinger

=2+3

26,039

54,705

108,842

268,329

376,447

374,798

372,397

918,443

2 500,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

7

"Administration"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
Menneskelige ressourcer		5,942	6,943	6,943	6,943	6,943	6,943	6,943		47,600
Andre administrationsudgifter		0,202	0,202	0,202	0,202	0,202	0,202	0,202		1,412
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)	6,144	7,145	7,145	7,145	7,145	7,145	7,145		49,012

i mio. EUR (tre decimaler)

		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
Bevillinger I ALT under samtlige UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	233,782	351,136	355,780	395,066	399,898	404,826	408,526	-	2 549,012
	Betalinger	32,182	61,849	115,987	275,474	383,592	381,943	379,542	918,443	2 549,012

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

5,942

6,943

6,943

6,943

6,943

6,943

6,943

47,600

Andre administrationsudgifter

0,202

0,202

0,202

0,202

0,202

0,202

0,202

1,412

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

6,144

7,145

7,145

7,145

7,145

7,145

7,145

49,012

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter
af administrativ art

2,827

2,884

2,941

3,000

3,060

3,121

3,167

21,000

Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

2,827

2,884

2,941

3,000

3,060

3,121

3,167

21,000

I ALT

8,971

10,029

10,086

10,145

10,205

10,266

10,312

70,012

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

[For vejledning vedrørende mulig delegation af programgennemførelsesopgaver til forvaltningsorganerne, se s. 8-9 ovenfor].

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
Hovedsæder og Kommissionens repræsentationer		38	45	45	45	45	45	45
Delegationer		2	2	2	2	2	2	2
Forskning
• Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD Udgiftsområde 7
Finansieret over UDGIFTS-OMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	- hovedsædet	3	3	3	3	3	3	3
	- delegationer
Finansieret over bevillingsrammen for programmet	- hovedsædet
	- delegationer
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT		43	50	50	50	50	50	50

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Personalet på 50 FTÆ inden 2027 udgør det samlede personale, der er nødvendigt for gennemførelse og forvaltning af fonden. Det består af personale, der allerede arbejder i GD HOME for FIS (udgangssituation: 33 FTÆ = 3 KA, 11 AST, 19 AD pr. april 2018 og supplerende personale (+ 3 AST, + 14 AD, heraf 2 i delegationerne). Nedenfor følger en beskrivelse af det supplerende personales opgaver:

Planlægning, programmering og forbindelser med agenturerne (+ 1 AD):

- input til budgetproceduren

- forbindelse mellem fonde og agenturer (f.eks. aftaler om tilskud/delegation til agenturer)

Revisioner, OLAF, Revisionsretten (+ 3 AD):

- udførelse af kontrol som beskrevet ovenfor (forudgående kontrol, udbudskomité, efterfølgende revision, intern revision, regnskabsafslutning)

- opfølgning på de revisioner, der forestås af Den Interne Revisionstjeneste og Revisionsretten.

Direkte forvaltning (1 AST, + 2 AD):

- udarbejdelse af de årlige arbejdsprogrammer/finansieringsafgørelser, opstille de årlige prioriteter

- kommunikation med de berørte parter (potentielle/faktiske støttemodtagere, medlemsstaterne m.fl.)

- forvaltning af indkaldelser af forslag og udbud og de efterfølgende udvælgelsesprocedurer

- operationel forvaltning af projekter.

Delt forvaltning (herunder TF) (+ 1 AST, + 3 AD):

- politisk dialog med medlemsstaterne

- forvaltning af nationale programmer

- retningslinjer for medlemsstaterne

- udvikling og forvaltning af tilskud og IT-redskaber til forvaltning af nationale programmer.

Synergier med andre fonde (+1 AD):

- koordinering med fondene for den eksterne dimension

- koordinering inden for rammerne af forordningen om fælles bestemmelser

- synergier og komplementaritet med andre fonde.

Finansiel forvaltning (+ 1 AST):

- finansiel initiering og finansiel kontrol

- regnskab

- overvågning og rapportering om, hvorvidt målene er nået, herunder en årlig aktivitetsrapport og rapport fra den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

Personale til andre direktorater, der er beskæftiget med finansieringsspørgsmål (+ 2 AD):

- politiske koordinatorer, der er involveret i gennemførelsen af fondene (f.eks. evaluering af de tekniske rapporter fra modtagere af støtte under direkte forvaltning, gennemgang af den årlige evaluering af gennemførelsesrapporter i forbindelse med delt forvaltning, operationel forvaltning af projekter).

Eksternt personale

Opgaverne ligner tjenestemænds og midlertidigt ansattes opgaver, undtagen i tilfælde af opgaver, der ikke kan udføres af eksternt personale.

Personale i delegationerne

+ 2 AD: For at kunne følge udviklingen i gennemførelsen af politikker på området indre anliggender, navnlig den eksterne dimension, er det nødvendigt, at EU-delegationerne har tilstrækkelig ekspertise på området indre anliggender. Det kan være personale fra Europa-Kommissionen og/eller EU-Udenrigstjenesten.

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–◻ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–☑ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	I ALT
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen	MS	MS	MS	MS	MS	MS	MS
Samfinansierede bevillinger I ALT	tbd	tbd	tbd	tbd	tbd	tbd	tbd

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☑ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–◻ for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Forslagets/initiativets virkninger 46
	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027
Artikel [...]

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1) COM(2018) 321 final af 2.5.2018.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1382/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020.

(4) COM(2018) 321 final af 2.5.2018.

(5) Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer: den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (COM(2018) 321 af 2.5.2018).

(6) COM(2018) 375 af 29.5.2018.

(7) Forordning (EU) X.

(8) COM(2015) 185 final af 28.4.2015.

(9) Rådets konklusioner af 16.6.2015 om den fornyede strategi for Den Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020.

(10) Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (2015/2697(RSP)).

(11) COM(2017) 794 final.

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).

(13) Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

(14) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2013.373.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AC%3A2013%3A373%3ATOC

(15) Full reference

(16) Full reference

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(18) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(19) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(20) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(22) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(23) COM(2017) 623 final.

(24) Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(25) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(26)

Rådets forordning (EU, Euratom) .../...

(27) Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 44)

(28) Konklusionerne af Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 8.-9.2010.

(29) COM(2013) 172 om etablering af en europæisk ordning for uddannelse i retshåndhævelse (LETS).

(30) Forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol).

(31) Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

(32) Direktiv (EU) 2017/741 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).

(33) "Flash money" er rigtige kontanter, som vises frem under en strafferetlig efterforskning som bevis på likviditet og solvens over for mistænkte eller personer, som har oplysninger om tilgængelighed eller leverancer, eller som fungerer som mellemmænd, for at foretage fiktive køb med henblik på anholdelse af mistænkte, finde frem til de steder, hvor der sker ulovlig produktion, eller på anden måde optrævle organiserede kriminelle grupper.

(34) Full reference.

(35) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(36) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx

(37) Programmet kan eventuelt uddelegeres (delvist) til et gennemførelsesorgan under hensyntagen til resultatet af cost-benefit-analysen og dertil knyttede beslutninger, der skal træffes, og de tilknyttede administrative bevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og forvaltningssorganet vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.

(38) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 af 25. juli 2014, bilag I; Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1973 af 8. juli 2015.

(39) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(40) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(41) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(42) I forbindelse med kommunikations- og informationssystemer foreslog GD BUDG en yderligere opdeling i specifikke målsætninger. Da der findes en tematisk facilitet, vil GD HOME ikke tilslutte sig dette forslag på nuværende tidspunkt.

(43) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(44) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger.

1	TER-bekæmpelse af terrorismefinansiering
2	TER-forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering
3	TER-beskyttelse og modstandsdygtighed på offentlige steder og i forbindelse med andre bløde mål
4	TER-beskyttelse af og modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur
5	TER-kemisk, biologisk, radioaktivt, nukleart
6	TER-sprængstoffer
7	TER-krisestyring
8	TER-andet
9	OC-korruption
10	OC-økonomisk og finansiel kriminalitet
11	OC-narkotiske stoffer
12	OC-ulovlig handel med skydevåben
13	OC-menneskehandel
14	OC-smugling af migranter
15	OC-miljøkriminalitet
16	OC-organiseret formuekriminalitet
17	OC-andet
18	CC-cyberkriminalitet - andet
19	CC-cyberkriminalitet - forebyggelse
20	CC-cyberkriminalitet - lettelse af efterforskning
21	CC-cyberkriminalitet - støtte til ofre
22	CC-seksuel udnyttelse af børn - forebyggelse
23	CC-seksuel udnyttelse af børn - lettelse af efterforskning
24	CC-seksuel udnyttelse af børn - støtte til ofre
25	CC-seksuel udnyttelse af børn - andet
26	CC-andet
27	GEN-udveksling af oplysninger
28	GEN-politi- eller myndighedssamarbejde (toldvæsen, grænsevagter, efterretningstjenester)
29	GEN-kriminalteknik
30	GEN-støtte til ofre
31	GEN-operationel støtte
32	TA-teknisk bistand -information og kommunikation
33	TA-teknisk bistand - forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol
34	TA-teknisk bistand - evaluering og undersøgelser, dataindsamling
35	TA-teknisk bistand - kapacitetsopbygning

1	IT-systemer, interoperabilitet, datakvalitet, kommunikationssystemer (undtagen udstyr)
2	Netværk, ekspertisecentre, samarbejdsstrukturer, fælles foranstaltninger og operationer
3	Fælles efterforskningshold (JIT'er) eller andre fælles operationer
4	Udstationering eller indsættelse af eksperter
5	Uddannelse
6	Udveksling af bedste praksis, workshopper, konferencer, arrangementer, oplysningskampagner, kommunikationsaktiviteter
7	Undersøgelser, pilotprojekter, risikoanalyser
8	Udstyr (der indgår i beregningen af loftet på 15 %)
9	Transportmidler (der indgår i beregningen af loftet på 15 %)
10	Bygninger, anlæg (der indgår i beregningen af loftet på 15 %)
11	Anvendelse af eller anden opfølgning på forskningsprojekter

1	Samarbejde med tredjelande
2	Foranstaltninger i tredjelande
3	Gennemførelse af henstillinger i Schengenevalueringen på området politisamarbejde
4	Særlige foranstaltninger (ikke kendt på programmeringsstadiet)
5	Krisebistand (ikke kendt på programmeringsstadiet)
6	Foranstaltninger anført i bilag IV

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art	2,827	2,884	2,941	3,000	3,060	3,121	3,167	21,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	2,827	2,884	2,941	3,000	3,060	3,121	3,167	21,000