EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2018
COM(2018) 467 final
2018/0252(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et særskilt finansielt program til dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 1368/2013
{SWD(2018) 343 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for Unionens 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd den 29. marts 2017 modtog fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
•Begrundelse og formål
Finansieringsprogrammet for finansiel bistand til programmet "Dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald" ("programmet"), der præsenteres i dette udkast til forordning, omfatter dekommissioneringen af nukleare anlæg og håndtering af det deraf følgende affald under et fælles instrument for at optimere synergivirkninger og videndeling med henblik på at opfylde de relevante forpligtelser. Dette målrettede finansieringsprogram kan give en EU-merværdi ved at blive et benchmark i EU for sikker forvaltning af teknologiske spørgsmål i forbindelse med nuklear dekommissionering og formidling af viden til medlemsstaterne. Denne finansielle bistand ydes på grundlag af en forudgående evaluering, hvor de særlige behov kortlægges og EU-merværdien påvises.
Aktuelt er programmet fokuseret på specifikt identificerede behov:
Blok 1-4 på Kozloduy-atomkraftværket (Kozloduy, Bulgarien) og Bohunice V1 atomkraftværket (Jaslovské Bohunice, Slovakiet) består af seks trykvandsreaktorer, som oprindeligt blev udviklet i Sovjetunionen (VVER 440). Dekommissioneringen af disse anlæg bidrager til øget nuklear sikkerhed i regionen og i EU som helhed.
Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) ejer nukleare forskningsanlæg fire steder: JRC-Geel i Belgien, JRC-Karlsruhe i Tyskland, JRC-Ispra i Italien og JRC-Petten i Nederlandene. Nogle af disse anlæg er i brug den dag i dag, medens andre har standset driften — for nogles vedkommende for mere end 20 år siden. Som nuklear operatør og/eller ejer under belgisk, nederlandsk, tysk og italiensk lovgivning er JRC ansvarlig for dekommissioneringen af disse anlæg og en sikker håndtering af produktion og deponering af det resulterende brugte brændsel og radioaktive affald.
Af denne grund er programmet naturligt inddelt i:
i)
de to aktioner, som yder finansiel støtte til Bulgarien og Slovakiet til sikker dekommissionering af seks nukleare reaktorer, nemlig blok 1-4 på Kozloduy-kraftværket og Bohunice V1-kraftværket (henholdsvis "Kozloduy-programmet" og "Bohunice-programmet")
ii)
JRC's aktioner med sigte på en sikker gennemførelse af dekommissioneringen og håndteringen af det deraf følgende radioaktive affald fra Kommissionens egne nukleare anlæg på JRC's lokaliteter ("JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering, D&WM")
Kozloduy-programmets og Bohunice-programmets hovedformål er at bistå Bulgarien og Slovakiet med at håndtere de radiologiske sikkerhedsudfordringer ved dekommissioneringen af henholdsvis blok 1-4 på Kozloduy-kraftværket og Bohunice V1-kraftværket.
JRC's D&WM-program sigter mod den sikre dekommissionering af Kommissionens JRC-anlæg og bidrager til at udforske og udvikle mulighederne for en påtænkt overdragelse af dekommissionerings- og affaldshåndteringsansvaret til JRC's værtslande.
Programmet har et stort potentiale hvad angår videnopbygning og -deling og for på denne måde at støtte EU-medlemsstaterne med deres egne dekommissioneringsaktiviteter.
Kozloduy- og Bohuniceprogrammerne er gennemført over flere regnskabsperioder og forventes at være færdige i henholdsvis 2030 og 2025. Programmerne forventes allerede at nå vigtige milepæle med de nuværende midler under den aktuelle flerårige finansielle ramme (dvs. 2014-2020), men der er dog stadig behov for midler til at tackle de tilbageværende radiologiske sikkerhedsproblemer i forbindelse med dekommissioneringen af de pågældende anlæg.
Kozloduy- og Bohuniceprogrammerne har deres oprindelse i forbindelse med forhandlingerne om tiltrædelse til EU med Bulgarien og Slovakiet, som forpligtede sig til at lukke og efterfølgende dekommissionere deres gamle sovjetkonstruerede nukleare reaktorer inden for en aftalt frist. Lukningstilsagnet fra de to medlemsstater og tilsagnet fra EU om at yde finansiel støtte var indeholdt i de tilsvarende tiltrædelsestraktater, (Slovakiet tiltrådte i 2004 og Bulgarien i 2007). De to medlemsstater og EU har opfyldt deres respektive tilsagn i henhold til tiltrædelsestraktaten.
På grundlag af artikel 203 i Euratomtraktaten og for at sikre kontinuiteten af de sikkerhedsrelaterede foranstaltninger har EU ydet finansiel bistand, til dekommissioneringen af Bohunice VI-kraftværket ud over den periode, der var fastsat i Slovakiets tiltrædelsestraktat. På lignende vis fortsatte EU ud over den periode, som var omfattet af Bulgariens tiltrædelsestraktat, med at yde finansiel bistand6, med henblik på en sikker dekommissionering af blok 1-4 på Kozloduy-kraftværket.
JRC er oprettet ved Euratomtraktatens artikel 8. I medfør af denne artikel blev der i perioden 1960-62 indgået aftaler om placeringer mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og henholdsvis Tyskland, Belgien, Italien og Nederlandene. I de to sidstnævnte lande blev nationale nukleare forskningsanlæg overført til Fællesskabet. Siden da er anden infrastruktur dedikeret til nuklear forskning og udvikling og omfattende nye anlæg blevet opført på de fire anlægsområder. Nogle af anlæggene er stadig i brug i dag, da de er afgørende for gennemførelsen af de nuværende og kommende Euratomprogrammer inden for forskning og uddannelse. Andre har standset driften — for nogles vedkommende for mere end 20 år siden — og de er for de flestes vedkommende forældede.
JRC skal på grundlag af Euratomtraktatens artikel 8 forvalte sin "fortidsbyrde" og dekommissionere sine nedlagte anlæg. Med henblik herpå og på grundlag af Kommissionens meddelelse fra 1999 blev D&WM-programmet iværksat, og der blev oprettet en specifik ad hoc-budgetpost efter aftale med Europa-Parlamentet og Rådet. Siden da aflægger Kommissionen regelmæssigt rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om D&WM-programmets fremskridt og forelagde i denne forbindelse ajourførte budgetoverslag (2004, 2008 og 2013).
Oprindeligt var D&WM-programmet fokuseret på den såkaldte "fortidsbyrde", som hovedsagelig vedrørte Ispra's nukleare anlæg, der var blevet nedlagt i de foregående årtier. Det omfatter også det historiske affald, som allerede findes på JRC's anlæg. Aktuelt omfatter programmet også de nukleare anlæg, der vil blive forældet i fremtiden på alle JRC's anlæg, herunder håndteringen af nukleare materialer.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Kozloduy- og Bohunice-programmerne har udviklet sig gennem årene med henblik på bedre at imødekomme behovene og sikre en sikker dekommissionering af anlæggene: oprindeligt og frem til 2013 var EU's bistand udformet med henblik på at støtte Bulgarien og Slovakiet i deres bestræbelser på at lukke og dekommissionere de berørte reaktorer, men også på afhjælpning af konsekvenserne af tidlig lukning af disse atomkraftværker; senere - i 2014 - blev programmernes anvendelsesområde begrænset til dekommissioneringsaktiviteter, dvs. til sikkerhedsrelaterede foranstaltninger; for den næste fase foreslås det, at programmerne fokuseres yderligere på dekommissioneringsaktiviteter, som omfatter radiologiske sikkerhedsudfordringer.
Deponering af brugt brændsel og radioaktivt affald i et dybt geologisk deponeringsanlæg er ikke omfattet af disse programmer og forbliver Bulgariens og Slovakiets ansvar, jf. Rådets direktiv 2011/70/Euratom vedrørende ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
Da JRC's nukleare anlæg i Karlsruhe, Geel og Petten stadig er afgørende for JRC's forsknings- og uddannelsesaktiviteter, har D&WM-programmet hidtil mest haft betydning for Ispra-anlægget, hvor de fleste nukleare anlæg standsede driften før 1999. I fremtiden (mellem 2020 og 2060) vil der også blive gennemført omfattende dekommissioneringsaktiviteter på JRC's anlæg i Karlsruhe, Geel og Petten. D&WM-programmet skal bidrage til JRC-værtslandenes nationale programmer om deres gennemførelse af Rådets direktiv 2011/70/Euratom vedrørende ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
I tråd med Rom-erklæringen bør EU-budgettet muliggøre et mere sikkert og beskyttet Europa; dette er er en dimension, hvor de nukleare dekommissioneringsprogrammer foreløbig har ydet et bidrag og kan bidrage yderligere. Efter nedlukning af et nukleart anlæg er den vigtigste positive virkning, der kan opnås, den gradvise reduktion af det radiologiske risikoniveau for arbejdstagerne, offentligheden og miljøet i de pågældende medlemsstater, men også i EU som helhed.
Programmet passer ind i EU's rammer for nuklear sikkerhed; følgende er særlig relevant for programmet: i) Rådets direktiv 2011/70/Euratom om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, ii) Rådets direktiv 2009/71/Euratom om ændring af direktiv 2014/87/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og iii) Rådets direktiv 2013/59/Euratom om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling.
Så længe JRC er tilladelsesindehaveren, har det det primære ansvar (artikel 7 Rådets direktiv 2011/70/Euratom) for den sikre håndtering af sit eget brugte nukleare brændsel og radioaktive affald (i de fire værtslande) og i denne forbindelse er JRC's D&WM-program absolut nødvendigt for opfyldelsen af Kommissionens forpligtelser som licensindehaver for disse anlæg. Ved hurtigst muligt at frigive eventuelle forældede nukleare forskningsanlæg fra radiologiske begrænsninger, bidrager det til et Europa, som er sikkert og beskyttet og fastlægger et godt benchmark i hele Unionen for en sikker og ansvarlig håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel. Den rettidig afslutning af denne proces er dog i høj grad afhængig af værtslandet; Kommissionens tjenestegrene har derfor et omfattende samarbejde med JRC for at udpege muligheder for en bedre styring med henblik på at øge programgennemførelsens effektivitet.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Programmets retsgrundlag er Euratomtraktaten, særlig artikel 203.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Kozloduy- og Bohunice-programmerne har deres oprindelse i Bulgariens og Slovakiets respektive tiltrædelsestraktater og var en forpligtelse fra EU's side til begge lande. EU-merværdien af disse programmer har lige fra deres begyndelse altid været defineret i form af nuklear sikkerhed. Manglende EU-samfinansiering ville sandsynligvis have en negativ indvirkning på dekommissioneringsprocessen som sådan, hvilket så kunne føre til en direkte indflydelse på sikkerheden for arbejdstagerne og den brede offentlighed. Programmernes bidrag til radioaktive sikkerhedsudfordringer reduceres naturligt, efterhånden som dekommissioneringen skrider frem.
Dekommissioneringen af JRC-anlæggene og håndteringen af deraf følgende affald hører under Kommissionens (JRC) enekompetence som licensindehaveren.
Overordnet set kan programmet give en EU-merværdi gennem øget fokus på videndeling, hvilket er vigtigt for at løse lignende problemer i andre medlemsstater, når deres dekommissioneringsplaner skrider fremad. Aktuelt er der over 90 reaktorer, som er permanent nedlukket i Europa, men kun tre blevet fuldt dekommissioneret. Erfaringerne med demontering af nukleare reaktorer i Europa (og på internationalt plan) er derfor begrænset. Ligeledes er den større erfaring nødvendig for dekommissioneringen af andre nukleare anlæg. Den meget relevante erfaring og knowhow, der skabes af programmet, kan derfor være til nytte for andre dekommissioneringsprojekter og give et øget sikkerhedsniveau inden for EU.
•Proportionalitetsprincippet
Programmet vil inden for den næste flerårige finansielle ramme fokusere på radiologiske sikkerhedsproblemer i forbindelse med dekommissionering, hvor den største EU-merværdi kan opnås (dvs. progressiv reduktion af den radiologiske fare for arbejdstagerne, offentligheden og miljøet i de pågældende medlemsstater, men også i EU som helhed, og afslutning af Bohunice- og Kozloduy-programmerne).
•Valg af retsakt
Ved midtvejsevalueringen af programmet for bistand til dekommissionering af nukleare anlæg i Bulgarien, Slovakiet (og Litauen) har den nuværende struktur, dvs. brugen af et dedikeret finansieringsprogram, vist sig at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmet. De vigtigste faktorer for succes er den klare definition af roller og ansvarsområder samt de styrkede overvågningsrammer. Eftersom alle tre programmer vedrører dekommissionering, som er en industriel aktivitet i stor størrelsesorden, blev det besluttet, at en sammenlægning af de tre programmer ville medføre bedre videndeling og samtidig kunne programmerne drage fordel af hinandens erfaringer.
Over årene har den gnidningsløse uafhængige ekspertrevision af JRC's D&WM-program vist, at forvaltningen kan gøres mere effektiv, hvis der indføres budget- og personalemæssig fleksibilitet. Programmet genererer også vigtig viden om dekommissionering af forskningsanlæg og bidrager til uddannelsesprogrammerne på området. De interne overvejelser hos Kommissionens tjenestegrene endte derfor med en konklusion om, at JRC's dekommissioneringsprogram var egnet til at være del af et sådant instrument. Det vil give JRC de nødvendige ressourcer til at gennemføre sit program, idet det drager fordel af instrumentets fleksibilitet (dvs. forvaltning af budgettet over en 7-årig periode i forhold til den aktuelle årlige programmeringscyklus, hvor budgettet tildeles årligt efter anmodning).
Det ville desuden også øge synergivirkningerne og videndelingen mellem JRC-programmet og andre mere fremskredne dekommissioneringsprogrammer. EU-medlemsstaterne vil få nytte af den viden, der genereres af de to programmer, medens programmerne kan drage nytte af hinanden.
Kommissionen foreslår derfor at fortsætte under ét instrument: i) gennemførelsen af Kozloduy- og Bohunice-programmerne via indirekte forvaltning gennem det søjlevurderede gennemførelsesorgan (dvs. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) i Bulgarien og det slovakiske innovations- og energiagentur (SIEA) i Slovakiet), og ii) gennemførelsen af JRC's D&WM-program via direkte forvaltning.
Denne løsning burde også lette åbningen af forhandlingerne med JRC's værtslande vedrørende en forventet overdragelse af Kommissionens nukleare forpligtelser. Sådanne overdragelser har fundet sted tidligere i nogle af de pågældende medlemsstater. En sådan finansiel modregning kan antage forskellige former, f.eks. kan der ske betaling over en række flerårige finansielle rammeperioder i betragtning af længden af dekommissioneringsprocessen.
Det er vigtigt at huske på, at der bør ske en diffentiering i den nuværende situation: I Belgien, Tyskland og Nederlandene er kriterier for modtagelse fastlagt, og derfor er situationen forholdsvis mere stabil end i Italien, hvor affaldsvejene ikke klart fremgår af det nationale program. Den større usikkerhed forbundet med JRC's dekommissioneringsplan for Ispra skyldes hovedsageligt fraværet af kriterier for affaldsmodtagelse og manglen på et endeligt deponi.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kozloduy-programmet (BG) og Bohunice-programmet (SK)
Under programmets midtvejsevaluering blev det konkluderet, at de nuværende programmer er i overensstemmelse med EU's politikker til sikring af den højeste grad af nuklear sikkerhed. EU-støtten sikrer, at den umiddelbare nedlukningsstrategi skrider jævnt fremad i Bulgarien og Slovakiet, og den forhindrer at kommende generationer pålægges en uoverkommelig byrde, samtidig med, at den af historiske årsager udgør en undtagelse fra medlemsstaternes endelige ansvar for at sikre tilstrækkelige finansielle midler til den nukleare dekommissionering og håndteringen af radioaktivt affald.
Bulgarien og Slovakiet har gjort effektive og virkningsfulde fremskridt med dekommissioneringen af deres reaktorer i overensstemmelse med det referenceniveau, der blev aftalt i 2014 (dvs. dekommissioneringsplanerne). Der har været udfordringer og tilbageslag på grund af programmets kompleksitet, men forvaltningssystemet har tiltagende vist sig at kunne håndtere sådanne udfordringer. Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet har allerede har ført til et betydeligt fald i den radiologiske fare for offentligheden, da de vigtigste kilder til radiologiske risici håndteres med den flerårige finansielle ramme 2014-2020 (f.eks. dekontaminering og demontering af reaktoren, det primære kølekredsløb, reaktorkerner og færdiggørelse af affaldshåndteringsveje).
I budgettet for den flerårige finansielle ramme for tiden efter 2020 anslås midlerne til fortsættelse og afslutning af Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet at udgøre mindre end en fjerdedel i forhold til den flerårige finansielle ramme 2014-2020 og vil sikre, at den aftalte endelige status for dekommissioneringsprocessen nås.
Midtvejsevalueringen har vist, at det øgede nationale bidrag understøtter større ansvarlighed og medfører omkostningsbesparende adfærd fra støttemodtagerens side. Analysen konkluderede ogås, at øgede nationale bidrag er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at opstille de rette incitamenter for rettidig og effektiv dekommissionering. Den tidligere manglende definition af samfinansieringssatserne i retsgrundlaget har dog skabt usikkerhed, som vil blive fjernet i udkastet til retsgrundlaget for den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027).
Forvaltningskonceptet har sikret en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmerne og kompenseret for den nævnte usikkerhed om samfinansieringsaspektet. De vigtigste faktorer for succes er den klare definition af roller og ansvarsområder samt de styrkede overvågningsrammer. Analysen pegede også på områder, der kan forbedres yderligere, f.eks.:
i)
en dybere inddragelse af medlemsstaten (programkoordinator og finansiel koordinator) med henblik på øget ejerskab sammen med større ansvarlighed for dekommissioneringsoperatøren (endelig støttemodtager)
ii)
strømlining af procedurerne for at forbedre rettidigheden og effektiviteten i forvaltningscyklussen
iii)
øget sammenlignelighed med andre dekommissioneringsprogrammers resultater.
EU's finansielle bistand er blevet gennemført ved indirekte forvaltning siden oprettelsen. Kommissionen foreslår at fortsætte med at overlade gennemførelsen af programmets budget til et søjlevurderet gennemførelsesorgan (indirekte forvaltning), dvs. til EBRD i Bulgarien og SIEA i Slovakiet.
JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering
JRC gennemgår jævnligt fremskridt og resultater for D&WM-programmet ved hjælp af uafhængig ekstern rådgivning (D&WM-programmets ekspertgruppe, eksterne konsulenter).
Programmet har gjort vigtige fremskridt og nået resultater, siden det blev lanceret for at bane vejen for effektiv dekommissionering og nedbringelse af mængden af nukleare og radioaktive materialer på lokaliteterne.
Programmet revideres også af Kommissionens interne Revisionstjeneste. Efter anbefalingerne fra den sidste revision udført af IAS med henblik på at for at forbedre omkostningsoverslag og i lyset af den forventede stigning i dekommisisoneringsaktiviteter på de forskellige lokaliteter har JRC understøttet af eksterne konsulenter gennemgået affaldsfortegnelserne og revideret dekommissioneringsplanlægningen. En harmoniseret fremgangsmåde, der bygger på nylige internationale anbefalinger for vurdering af omkostningerne ved dekommissionering, er blevet anvendt til at fastslå de forventede omkostninger for hver JRC-lokalitet. De nye budgetoverslag (pr. december 2017) omfatter hensættelser til uforudsete begivenheder, afhængigt af graden af usikkerhed i forbindelse med de respektive aktiviteter og de ydre betingelser på de forskellige lokaliteter. Den nye strategi og budgetoverslaget blev behandlet af D&WM-programmets ekspertgruppe og modtog en positiv udtalelse i 2017 ved afslutningen af processen. Der er dog stadig væsentlige usikkerheder, der påvirker tidsplanen og omkostningsoverslaget for de forskellige lokaliteter, hvilket skyldes de lange frister for nuklear dekommissionering og forsinkelser, som skyldes værtsmedlemsstaten.
•Høringer af interesserede parter
En offentlig høring om EU-midler på sikkerhedsområdet blev afholdt af Kommissionen fra den 10. januar 2018 til den 9. marts 2018.
Til brug for midtvejsevalueringen af Kozloduy- og Bohuniceprogrammerne igangsatte Kommissionen en offentlig høring i juni 2017, som var åben i 14 uger. Der var begrænset interesse i høringen (20 svar). Ud over denne høring, blev der iværksat et målrettet e-rundspørge i juli 2017; den fik yderligere 17 svar (1 fra Bulgarien og 4 fra Litauen samt 12 fra Slovakiet) fra 90 interesserede parter i alt. De modtagne svar var generelt positive over for programmet, men gav ikke nogen supplerende nye input om programmet. Disse to høringer blev suppleret med målrettede høringer gennem ca. 100 interviews med dekommissioneringsoperatører og relevante interessenter.
•Ekstern ekspertbistand
Følgende dokumenter er blevet brugt som input til forberedelsen af programmet til den næste flerårige finansielle ramme:
–"Support to the mid-term evaluation of the Nuclear Decommissioning Assistance Programmes", EY, An evaluation for the European Commission DG Energy, 2018
–"Nuclear Decommissioning Assistance Programme (NDAP) – Assessment of the robustness of the financing plans considering the economic-financial-budgetary situation in each concerned Member State and of the relevance and feasibility of the detailed decommissioning plans", Deloitte, NucAdvisor, VVA Europe, A study prepared for the European Commission DG Energy, 2016
–Særberetning nr. 22/2016 - "EU's programmer for bistand til nuklear nedlukning i Litauen, Bulgarien og Slovakiet: Der er sket visse fremskridt siden 2011, men der ligger kritiske udfordringer forude"
Ved forvaltningen af D&WM-programmet rådgives JRC jævnligt af en gruppe af uafhængige europæiske eksperter på dekommissioneringsområdet (halvårlige møder og yderligere ad hoc-møder). Deres rådgivning vedrører dekommissionering og strategien for håndtering af radioaktivt affald, den tilgængelige teknologi, tekniske aspekter af organisationen og andre aspekter vedrørende programmet.
•Konsekvensanalyse
I tråd med finansforordningen og kravene i Kommissionens politik for bedre regulering har det nuværende program været underlagt en forudgående vurdering (i form af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene).
•Forenkling
Gennemførelsen af Kozloduy- og Bohuniceprogrammerne sker aktuelt via indirekte forvaltning ved hjælp af søjlevurderede gennemførelsesorganer (dvs. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling i Bulgarien, og det slovakiske innovations- og energiagentur (SIEA) i Slovakiet). Programmets midtvejsevaluering har bekræftet, at den nuværende struktur sikrer en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmet og vil derfor blive videreført i den næste flerårige finansielle ramme med visse forenklinger, der bygger på erfaringerne fra midtvejsevalueringen.
F.eks. vil programmet drage nytte af den flerårige programmering, der er fastsat i den reviderede finansforordning. Dette vil gøre den bedst mulige brug af den flerårige detaljerede dekommissioneringsplan som referencescenarie for programmering og overvågning og forbedre effektiviteten og rettidigheden i programmeringscyklussen. Et andet eksempel vedrører indførelsen af en klarere ramme for samfinansiering, som vil mindske usikkerheden om finansieringskilden, fjerne behovet for at forhandle og nå til enighed hvert år om det nationale bidrag og øge medlemsstatens ejerskab af programmet.
Herudover kunne Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden i Bulgarien og Slovakiet støtte ledsageforanstaltninger til den relaterede samfundsmæssige og økonomiske overgangsproces, herunder også foranstaltninger vedrørende energieffektivitet såvel som visse andre aktiviteter, der ikke er knyttet til radiologisk sikkerhed. På denne måde kan disse fonde bidrage til at skabe yderligere aktiviteter i de pågældende regioner og udnytte den lokalt tilgængelige ekspertise som en væsentlig drivkraft for jobskabelse, bæredygtig vækst og innovation. Tilsvarende bør der ses nærmere på synergivirkninger med det niende rammeprogram og/eller Euratoms program for forskning og uddannelse inden for områder som teknologiudvikling og -afprøvning samt praktisk og teoretisk uddannelse.
Desuden vil et fælles regelsæt blive anvendt, samtidig med at yderligere synergivirkninger og komplementaritet mellem programmer udnyttes, hvor det er muligt.
JRC vil fortsætte med at gennemføre programmet under ordningen med direkte forvaltning, idet JRC's ekspertise på det nukleare område udnyttes fuldt ud, indtil overdragelsen af anlæggene og ansvarsområder til værtslandene er afsluttet. JRC's D&WM-program gennemføres fuldt ud under det nye instrument. JRC vil yderligere forbedre og strømline det eksisterende programmerings-, overvågnings- og kontrolsystem og forbedre sin projektforvaltning ved at indføre Earned Value Management og fastlægge referencescenariet (endelig dekommissioneringsplan), på grundlag af hvilket fremskridtene vil blive overvåget. Det omfatter også vedtagelsen af et flerårigt arbejdsprogram og finansieringsafgørelse, en midtvejsevaluering (efter fire år) og en endelig evaluering efter 2027. Det burde også øge gennemsigtigheden af programmet i overensstemmelse med Kommissionens generelle mål.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen indvirkning på de grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
At samle budgetterne under et enkelt finansieringsprogram vil give mulighed for øget finansiel fleksibilitet mellem foranstaltninger, dvs. det er et redskab til at overføre budgetmidler, hvorhen og hvornår det er nødvendigt i takt med fremskridtene.
Siden 1999 har JRC dækket omkostningerne til dekommissioneringsaktiviteterne via en særskilt budgetpost, der kan anvendes til outsourcede tjenesteydelser og arbejder. Udgifterne til interne menneskelige ressourcer, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet (til forvaltning og tilsyn), må ikke finansieres over denne budgetpost, og de finansieret via Euratoms rammeprogram for forskning og uddannelse.
Kozloduy-programmet (BG) og Bohunice-programmet (SK)
Aktioner, der samfinansieres under det foreslåede finansielle program, er baseret på de respektive dekommissioneringsplaner opstillet i medfør af Rådets forordning 2013/1368/Euratom. Disse planer har allerede fastlagt programmernes omfang, slutstatus for dekommissioneringer og slutdatoer. De dækker dekommissioneringsaktiviteterne, den dertil hørende tidsplan, omkostningerne og de nødvendige menneskelige ressourcer.
Budgetbevillingerne for 2021-2027 er fastsat ud fra de årlige udbetalinger, der er fastsat i dekommissioneringsplanerne, under hensyntagen til de foreslåede tærskler for EU-samfinansiering. For Bohunice-programmet bør den resterende finansiering foregå i de indledende faser af den flerårige finansielle ramme med henblik på at færdiggøre programmet i 2025. For Kozloduy-programmet definerer referencescenariet et næsten lineært forløb med dermed næsten konstante årlige forpligtelser og betalingsplaner som præsenteret i finansieringsoversigten.
De menneskelige og administrative ressourcer, der kræves til Kommissionens programforvaltning, er næsten uændrede i forhold til det foregående program.
JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering
De varierende og uforudsigelige udgifter i et givet år (aktuelt relateret til langvarige godkendelsesprocedurer hos nationale myndigheder og komplekse indkøb og kontraktforvaltning) gør det vanskeligt at forvalte programmet i overensstemmelse med de nuværende budgetmæssige og finansielle strukturer, som bygger på årlige udgifter, da det ikke altid er muligt at forudsige, hvilke betalinger der skal foretages i et bestemt år. I de senere år har betalingerne f.eks. været lavere end forventet.
I lyset af usikkerheden omkring D&WM-programmet, som kan føre til et øget volumen og mere usikkerhed om de budgetmæssige behov, er der brug for en større budgetfleksibilitet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Programmerings-, overvågnings- og kontrolsystemet vil blive yderligere forbedret og strømlinet i forhold til det nuværende system. De vundne erfaringerne fra evalueringerne vil blive anvendt for at sikre forenkling og løbende forbedring.
I 2014 ændrede Kommissionen, navnlig for Kozloduy- og Bohunice-programmerne, forvaltningen af programmet for den flerårige finansielle ramme 2014-2020 for at fastlægge klarere roller og ansvar og indføre øgede planlægnings-, overvågnings- og rapporteringskrav for støttemodtagerne. I overensstemmelse med denne ændrede forvaltningstilgang har hver af de pågældende medlemsstater udpeget en programkoordinator (viceminister eller statssekretær), som er ansvarlig for programmering, koordinering og overvågning af dekommissioneringsprogrammet på nationalt plan. Der er nedsat et udvalg med overvågnings- og rapporteringsfunktioner, hvor en repræsentant for Kommissionen og programkoordinatoren varetager formandskabet i fællesskab.
For Kozloduy- og Bohunice-programmerne vil Kommissionen fortsat betro gennemførelsen af programmernes budget til søjlevurderede gennemførelsesorganer (indirekte forvaltning), dvs. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) i Bulgarien og det slovakiske innovations- og energiagentur (SIEA) i Slovakiet. Herudover vil Kommissionens tjenestegrene fortsat nøje følge op på gennemførelsen af projektet gennem halvårlige dokumentgennemgange og revisioner på stedet og supplere den regelmæssige programmerings-, overvågnings- og kontrolcyklus med tematiske kontroller baseret på et risikovurderingsgrundlag.
Disse evalueringer vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016, hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere programmets virkninger på lokalt niveau baseret på programmets indikatorer/mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, virkningsfuldt og effektivt, om det giver tilstrækkelig EU-merværdi, og om det er i overensstemmelse med andre EU-politikker. De vil indeholde vundne erfaringer med henblik på at kortlægge eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre aktionerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere udnyttelsen/virkningerne af dem.
JRC's D&WM-program gennemføres under direkte forvaltning og ledes af JRC's øverste ledelse gennem et styringsudvalg på højt niveau (med JRC's generaldirektør som formand). Dette styringsudvalg på højt niveau mødes tre gange om året for at træffe strategiske beslutninger, opstille mål og overvåge programmets fremskridt. De strategiske beslutninger omfatter f.eks. tidsplanen for nedlukning af JRC's nukleare anlæg under behørig hensyntagen til infrastrukturbehovene til JRC's arbejdsprogram for forskning og uddannelse.
Styringsudvalget på højt niveau støttes af et operationelt styringsudvalg, der er sammensat af repræsentanter for D&WM-programmet og de ansvarlige medarbejderne inden for juridisk og finansiel støtte samt indkøbsstøtte til D&WM-programmet. Dette udvalg mødes tre gange om året og har til formål at koordinere og overvåge D&WM-programaktiviteter på forskellige lokaliteter. Det drøfter tekniske, juridiske og finansielle anliggender samt indkøb til D&WM-programmet og overvåger både de tekniske fremskridt og budgetgennemførelsen.
I tråd med Europa-Parlamentets beslutning i 1999 rådgives JRC siden begyndelsen af D&WM-programmet jævnligt af en gruppe af uafhængige europæiske eksperter på dekommissioneringsområdet (halvårlige møder og yderligere ad hoc-møder), D&WM-programmets ekspertgruppe. Deres rådgivning vedrører dekommissionering og strategien for håndtering af affald, den tilgængelige teknologi, tekniske aspekter af organisationen og andre aspekter vedrørende programmet. Indtil 2016 blev ekperter udpeget af Kommissionen på grundlag af forslag fremsat af medlemmer af JRC's bestyrelse eller JRC selv. Ved udvælgelsen af disse eksperter var Kommissionen omhyggelig med at undgå interessekonflikter og at sikre uafhængige analyser samt fremme en retfærdig kønsfordeling og geografisk fordeling. Efter Kommissionens nye afgørelse om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper iværksatte JRC et nyt udbud for eksperter og har oprettet en ekspertgruppe i fuld overensstemmelse med Kommissionens nye regler.
Siden D&WM-programmets begyndelse aflægger Kommissionen regelmæssigt rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om dets fremskridt og status og forelagde i denne forbindelse ajourførte budgetoverslag (2004, 2008 og 2013)13.
Desuden aflægger JRC årligt rapport på grundlag af midtvejsmålene og de nåede resultater (JRC's forvaltningsplan, JRC's aktivitetsrapport).
For både Kozloduy- og Bohunice-programmerne og JRC's D&WM-program vil den næste finansieringsperiode afspejle dekommissioneringsprocessens flerårige karakter, og der vil blive vedtaget et flerårigt arbejdsprogram og finansieringsafgørelse i overensstemmelse med den forventede nye finansforordning. Denne programmeringsproces vil blive synkroniseret med evalueringen (en midtvejsevaluering efter fire år og en endelig evaluering efter 2027, når færdiggørelsen af opgaverne i marken forventes).
Den nuværende praksis med årlig rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet bibeholdes.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 3 i den foreslåede grundlæggende retsakt definerer programmets målsætninger for den flerårige finansielle ramme 2021-2027. Artiklen afspejler den dobbelte karakter af programmets generelle målsætning, nemlig på den ene side EU-merværdi i form af forbedret nuklear sikkerhed, og på den anden side øget viden i EU's medlemsstater om den nukleare dekommissioneringsproces.
Artikel 3, 6 og 7 tilsammen fastlægger en ramme for at sikre, at EU-finansiering er fokuseret på foranstaltninger, der virkelig realiserer programmets målsætninger. De afklarer niveauet for den fælles indsats mellem EU og de berørte medlemsstater ved dekommissioneringen af henholdsvis Kozloduy-kraftværkets blok 1-4 og Bohunice V1-kraftværket. Denne bestemmelse og omkostningsoverslagene i de detaljerede dekommissioneringsplaner, jf. Rådets forordning 2013/1368/Euratom, danner rammen for EU's bidrag til dekommissioneringen af henholdsvis Kozloduy-kraftværkets blok 1-4 og Bohunice V1-kraftværket.
Artikel 8 indfører en væsentlig forenkling med hensyn til de nuværende programmer, dvs. brugen af et flerårigt arbejdsprogram, som afspejler karakteren af dekommissioneringsprogrammerne. Selv om der vedtages en flerårig tilgang på programmeringsniveauet, bibeholdes den nuværende praksis med årlig rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet, jf. artikel 9.
Artikel 10 fastlægger revisionsprocessen for detflerårige arbejdsprogram over en periode, som svarer til programmets karakter, og giver Kommissionen tilstrækkelige redskaber til at indføre korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.
2018/0252 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et særskilt finansielt program til dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 1368/2013
THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I tråd med Rom-erklæringen bør EU-budgettet muliggøre et mere sikkert og beskyttet Europa; dette er er en dimension, hvor de nukleare dekommissioneringsprogrammer foreløbig har ydet et bidrag og kan bidrage yderligere. Efter nedlukning af et nukleart anlæg er den vigtigste positive virkning, der kan opnås, den gradvise reduktion af det radiologiske risikoniveau for arbejdstagerne, offentligheden og miljøet i de pågældende medlemsstater, men også i EU som helhed.
(2)Et særskilt finansieringsprogram kan give en øget EU-merværdi ved at blive et benchmark i EU for sikker forvaltning af teknologiske spørgsmål i forbindelse med nuklear dekommissionering og formidling af viden. En sådan finansiel bistand bør ydes på grundlag af en forudgående evaluering, som kortlægger de specifikke behov og påviser EU-merværdien ved at støtte dekommissioneringen af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald.
(3)De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. En sådan finansiel bistand bør forblive en undtagelse, uden at det berører principperne og målsætningerne i forbindelse med lovgivning om nuklear sikkerhed, dvs. Rådets direktiv 2009/71/Euratom, og affaldshåndtering, dvs. Rådets direktiv 2009/70/Euratom. Det endelige ansvar for den nukleare sikkerhed og for sikringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald ligger fortsat hos medlemsstaterne.
(4)Ifølge protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union forpligtede Bulgarien sig til at lukke blok 1 og 2 og blok 3 og 4 på Kozloduy-atomkraftværket senest henholdsvis den 31. december 2002 og den 31. december 2006 og til efterfølgende at dekommisisonere disse enheder. I overensstemmelse med sine forpligtelser nedlukkede Bulgarien alle de berørte enheder inden for de respektive frister.
(5)Ifølge protokol nr. 9 om blok 1 og 2 på Bohunice V1-atomkraftværket i Slovakiet, der er vedlagt som bilag til tiltrædelsesakten af 2003, forpligtede Slovakiet sig til at lukke blok 1 og 2 på Bohunice V1-atomkraftværket senest henholdsvis den 31. december 2006 og den 31. december 2008 og til efterfølgende at dekommissionere disse enheder. I overensstemmelse med sine forpligtelser nedlukkede Slovakiet alle de berørte enheder inden for de respektive frister.
(6)I overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til tiltrædelsestraktaten og med støtte fra Unionen har Bulgarien og Slovakiet gjort væsentlige fremskridt med dekommissioneringen af Kozloduy-atomkraftværket og Bohunice V1-atomkraftværket. Der er behov for yderligere arbejde for at nå dekommissioneringens slutstadium på en sikker måde. På grundlag af de aktuelle dekommissioneringsplaner forventes dekommissioneringsarbejdet afsluttet ved udgangen af 2030 for Kozloduy-atomkraftværket og i 2025 for Bohunice-atomkraftværket.
(7)Det Fælles Forskningscenter (JRC) under Europa-Kommissionen blev oprettet ved Euratom-traktatens artikel 8. I medfør af denne artikel blev der i perioden 1960-62 indgået aftaler om placeringer mellem Fællesskabet og henholdsvis Tyskland, Belgien, Italien og Nederlandene. I de to sidstnævnte lande blev nationale nukleare forskningsanlæg overført til Fællesskabet. Siden da er anden infrastruktur til nuklear forskning og omfattende nye anlæg blevet opført på de fire lokaliteter. Nogle af disse anlæg er i brug den dag i dag, medens andre har standset driften — for nogles vedkommende for mere end 20 år siden - og de er for størstedelens vedkommende forældede.
(8)På grundlag af Euratom-traktatens artikel 8 og i overensstemmelse med artikel 7 Rådets direktiv 2011/70/Euratom24 bør JRC forvalte sin "fortidsbyrde" på det nukleare område og dekommissionere sine nedlukkede nukleare anlæg. I overensstemmelse hermed blev JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering iværksat i 1999 med en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet, og siden da har Kommissionen jævnligt forelagt en regelmæssig ajourført rapport om programmets fremskridt.
(9)Europa-Kommissionen har vurderet, at den bedste løsning med henblik på at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra f), og artikel 7 i Rådets direktiv 2011/70/Euratom, hvorefter JRC bør sørge for og opretholde passende økonomiske og menneskelige ressourcer til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til sikkerhed i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, er at anvende en dobbeltstrategi, hvor aktiviteter vedrørende dekommissionering og affaldshåndtering kombineres med forhandlinger med JRC's værtsmedlemsstater for at imødese overdragelsen af ansvaret for dekommissionering og håndtering af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald.
(10)Med denne forordning reageres på de behov, der er identificeret for den flerårige finansielle ramme i perioden 2021-2027, og der fastlægges en finansieringsramme for bistandsprogrammerne for den nukleare dekommissionering af blok 1-4 på Kozloduy-atomkraftværket i Bulgarien (Kozloduy-programmet) og Bohunice V1-atomkraftværket i Slovakiet (Bohunice-programmet) og for dekommissionering og håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald for Kommissionens egne nukleare anlæg, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.
(11)Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.
(12)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Rådets forordning (EU) 2017/1939. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(13)Denne forordning foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige statsstøtteprocedurer, der måtte blive gennemført i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 107 og 108.
(14)Størrelsen af de bevillinger, der tildeles programmerne, samt programperioden og fordelingen af midler mellem aktioner kan revideres på baggrund af resultaterne af midtvejsevalueringen og den endelige evalueringsrapport. Der kan opnås yderligere budgetfleksibilitet ved at omfordele midler mellem aktionerne, hvis og når det er nødvendigt i tråd med aktionens fremskridt.
(15)Programmet bør også sikre formidling af viden om dekommissioneringsprocessen i Unionen, idet sådanne foranstaltninger giver den største EU-merværdi og bidrager til sikkerheden for arbejdstagere og offentligheden.
(16)Dekommissioneringen af de atomkraftværker, der er omfattet af denne forordning, bør foretages ved hjælp af den bedste tilgængelige tekniske ekspertise og med passende hensyn til karakteren af og de teknologiske specifikationer for de enheder, der skal dekommissioneres, for at sikre størst mulig effektivitet og derved tage hensyn til den bedste internationale praksis.
(17)Kommissionen bør sikre en effektiv kontrol af forløbet af dekommisisoneringsprocessen, der skal sikres af Bulgarien, Slovakiet og Kommissionen for at garantere den største EU-merværdi af den finansiering, der er bevilget i henhold til denne forordning, selv om det endelige ansvar for dekommissioneringen fortsat ligger hos de pågældende medlemsstater. Det omfatter effektiv resultatmåling og gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, hvis nødvendigt.
(18)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af indsamlede oplysninger gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres.
(19)Aktionerne under Kozloduy- og Bohunice-programmerne bør identificeres inden for rammer, der er fastlagt i de dekommissioneringsplaner, der er forelagt af Bulgarien og Slovakiet i henhold til Rådets forordning 2013/1368/Euratom. Disse planer fastlagde programmernes omfang, slutstatus for dekommissioneringen og slutdatoer; de dækker dekommissioneringsaktiviteterne, den dertil hørende tidsplan, omkostningerne og de nødvendige menneskelige ressourcer.
(20)Aktionerne under Kozloduy- og Bohunice-programmerne bør gennemføres med en fælles finansiel indsats fra henholdsvis Unionen, Bulgarien og Slovakiet. Der bør fastsættes en øvre grænse for Unionens samfinansiering i overensstemmelse med den samfinansieringspraksis, der er udviklet under de foregående programmer.
(21)Rådets forordning (Euratom) nr. 1368/2013 bør ophæves.
(22)Der blev taget behørigt hensyn til Revisionsrettens særberetning nr. 22/2016: EU’s finansielle bistand til nedlukning af kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet, dens henstillinger og Kommissionens svar.
(23)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 3 i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(24)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.
(25)Med henblik på at understrege betydningen af at tackle klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til integration af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamålsætninger. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
(26)Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastsætter det særskilte finansielle program for "Dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald" ("programmet") med fokus på de behov, der løbende identificeres. I perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 vil det understøtte Bulgarien og Slovakiet med sigte på en sikker dekommissionering af deres nukleare reaktorer af første generation samt gennemførelsen af dekommissioneringsprocessen og håndteringen af radioaktivt affald fra Kommissionens egne nukleare anlæg på Det Fælles Forskningscenters (JRC's) lokaliteter.
Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, finansieringsformer for Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Fællesskabet") samt regler for ydelsen af denne finansiering.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1)"dekommissionering": de administrative og tekniske foranstaltninger, der tillader ophævelse af nogle eller alle myndighedskontrolforanstaltninger for et nukleart anlæg, og som har til formål at sikre den langsigtede beskyttelse af offentligheden og miljøet, herunder nedbringelse af niveauet af tilbageværende radionuklider i anlæggets materialer og på anlægsområdet
(2)"dekommissioneringsplan": dokument indeholdende detaljerede oplysninger om den foreslåede dekommissionering, som omfatter følgende: den valgte dekommissioneringsstrategi, tidsplanen for og typen og rækkefølgen af dekommissioneringsaktiviteterne, den anvendte affaldshåndteringsstrategi, herunder deponering, det foreslåede endelige slutstadium, lagring og deponering af dekommissioneringsaffaldet, tidsrammen for dekommissionering, omkostningsoverslag for færdiggørelsen af dekommissioneringen, og mål, forventede resultater, milepæle, måldatoer og de tilsvarende vigtigste performanceindikatorer, herunder indikatorer baseret på Earned Value-systemet. Planen udarbejdes af det nukleare anlægs licensindehaver og afspejles i programmets flerårige arbejdsprogrammer
(3)"Bohunice-programmet": den del af programmet, der vedrører nuklear dekommissionering af blok 1 og 2 på Bohunice V1-atomkraftværket, der er beliggende i Jaslovské Bohunice, Slovakiet
(4)"Kozloduy-programmet": den del af programmet, der vedrører nuklear dekommissionering af blok 1, 2, 3 og 4 på Kozloduy-atomkraftværket, der er beliggende i Kozloduy, Bulgarien
(5)"JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering": den del af programmet, der vedrører nuklear dekommissionering og håndtering af radioaktivt affald fra Kommissionens anlæg, der drives af Generaldirektoratet Det Fælles Forskningscenter (JRC).
Artikel 3
Programmets målsætninger
1.Programmet har som overordnet målsætning at yde finansiering til dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald i overensstemmelse med de identificerede behov.
2.På grundlag af de aktuelle behov for perioden 2021-2027 sigter programmet navnlig mod at bistå Bulgarien og Slovakiet med gennemførelsen af henholdsvis dekommissioneringsprogrammet for Kozloduy og dekommissioneringsprogrammet for Bohunice, med særlig vægt på håndtering af den radiologiske sikkerhed i forbindelse hermed og at yde støtte til JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering og samtidig sikre en bred formidling af viden om nuklear dekommissionering, der følger heraf, til alle EU-medlemsstater.
De specifikke mål er følgende:
(a)at gennemføre demontering og dekontaminering af Kozloduy- og Bohunice-reaktorerne med henblik på deres frigivelse fra myndighedskontrol i overensstemmelse med de respektive dekommissioneringsplaner
(b)at yde støtte til dekommissioneringsplanen med sigte på at demontere og dekontaminere nukleare anlæg beliggende på Kommissionens nukleare lokaliteter og overdragelse af det dertil knyttede ansvar til JRC's værtsmedlemsstater
(c)at udvikle forbindelser og udvekslinger mellem interesserede parter i Unionen vedrørende nuklear dekommissionering med sigte på at udvikle potentielle synergivirkninger i Unionen.
3.Den detaljerede beskrivelse af de specifikke mål findes i bilag I, II og III. På grundlag af resultaterne af den evaluering, der er omhandlet i artikel 10, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter ændre bilag I eller II i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2.
Artikel 4
Budget
4.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 466 000 000 EUR i løbende priser.
5.Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:
(d)63 000 000 EUR til aktioner under Kozloduy-programmet
(e)55 000 000 EUR til aktioner under Bohunice-programmet
(f)348 000 000 EUR til aktioner under JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering.
6.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder virksomhedsinformationsteknologisystemer.
7.Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.
Artikel 5
Gennemførelse og former for EU-finansiering
8.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
9.Der kan ydes finansiering inden for rammerne af programmet i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen.
Artikel 6
Støtteberettigede aktioner
Der kan kun ydes finansiering til aktioner, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede og bilag I, II og III beskrevne mål.
Artikel 7
Samfinansieringssatser
Programmet kan finansiere støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning op til den maksimale sats, der er anført i bilag I og II. Den maksimale EU-samfinansieringssats for Kozloduy-programmet eller Bohunice-programmet er højst 50 %. Den resterende del af samfinansieringen ydes af henholdsvis Bulgarien og Slovakiet.
Artikel 8
Arbejdsprogrammer
10.Bohunice-programmet og Kozloduy-programmet gennemføres ved hjælp af de flerårige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 110. Disse flerårige arbejdsprogrammer skal afspejle dekommissioneringsplanerne, der skal tjene som referencescenariet for overvågning og evaluering af programmet.
11.JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering gennemføres ved hjælp af flerårige arbejdsprogrammer i henhold til proceduren i artikel 4 i Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom om reorganisering af Det Fælles Forskningscenter.
Artikel 9
Overvågning og rapportering
12.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne, jf. artikel 3, findes i bilag IV.
13.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.
14.Ved udgangen af hvert år udarbejder Kommissionen en statusrapport over gennemførelsen af det arbejde, der er udført i de foregående år og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 10
Evaluering
15.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
16.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af den periode, der er angivet i denne forordnings artikel 1. Midtvejsevalueringen skal også omhandle mulighederne for ændring af det flerårige arbejdsprogram omhandlet i artikel 8.
17.Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fem år efter afslutningen af den i artikel 1 i denne forordning nævnte periode gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
18.Kommissionen forelægger konklusionerne på midtvejsevalueringen og sine bemærkninger hertil for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 11
Revision
Revision af anvendelsen af EU-bidrag og nationale bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.
Artikel 12
Udvalgsprocedure
19.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
20.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den pågældende procedure uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.
Artikel 13
Information, kommunikation og offentliggørelse
21.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) ved hjælp af sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
22.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.
Artikel 14
Ophævelse
Forordning (Euratom) nr. 1368/2013 ophæves.
Artikel 15
Overgangsbestemmelser
23.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af aktioner i medfør af forordning (EU) nr. 1368/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.
24.Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem Kozloduy- og Bohunice-programmerne og de foranstaltninger, der blev vedtaget under de foregående programmer, dvs. forordning (Euratom) nr. 1368/2013.
25.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 4, stk. 3, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Artikel 16
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.Varighed og finansielle virkninger
1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Rådets forordning om oprettelse af et særskilt finansielt program til dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 1368/2013
1.2.Berørt (e) politikområde (r) (programklynge)
1.3.Forslagets/initiativets art
☑ en ny foranstaltning
◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.4.Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Programmet omhandler de nukleare sikkerhedskrav i Euratom-traktaten.
1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Som en betingelse for deres tiltrædelse til EU påtog Bulgarien og Slovakiet sig at indstille driften af og efterfølgende dekommissionere seks sovjetkonstruerede atomreaktorer af første generation. EU forpligtede sig i samme forbindelse inden for rammerne af Euratom-traktatens artikel 203 til at yde økonomisk støtte til dekommissioneringen. Dekommissioneringen skrider frem, men er ikke afsluttet, hvilket forventes i 2025 for Bohunice i Slovakiet og i 2030 for Kozloduy i Bulgarien. Det er i Unionens interesse fortsat at yde finansiel støtte til dekommissioneringen og bidrage til at sikre det højeste sikkerhedsniveau for operationen. Med programmet ydes en betydelig og varig støtte til arbejdstagernes og offentlighedens sundhed, forebyggelse af miljøskader, og der sørges for reelle fremskridt med hensyn til nuklear sikkerhed og sikring.
På sin side er Kommissionen som ejer af nukleare anlæg gennem JRC forpligtet til at dekommissionere sine forældede nukleare anlæg samt de anlæg, som aktuelt er i drift på alle fire JRC-lokaliteter, og som vil blive forældet i fremtiden. Dette omfatter håndteringen af nukleare materialer.
JRC's dekommissioneringsproces blev påbegyndt i 1999 med "programmet for dekommissionering og affaldshåndtering". Ud over at opfylde forpligtelserne som ejer af de nukleare anlæg og overholde relevant national lovgivning og EU-lovgivning er fortsættelsen af programmet vigtig i form af videnopbygning på EU-plan. JRC vil dele den viden, der opnås under dekommissioneringen af en lang række nukleare forsøgsanlæg (f.eks. forskningsreaktorer, Hot Cells, radiokemiske laboratorier), med medlemsstaterne. Det vil omfatte anvendelse af innovative teknologier til sikker håndtering af "eksotisk" nukleart materiale og genfinding og behandling af historisk affald, hvilket fremmer standardisering og bedste praksis. JRC vil fortsætte sit praktiske og teoretiske uddannelsesprogram, som omfatter besøg på stedet i de nukleare anlæg, som er ved at blive dekommissioneret.
Programmet har et stort potentiale til at blive et benchmark i EU for sikker forvaltning og ledelsesmæssige udfordringer samt teknologiske teknologiske problemer i forbindelse med dekommissionering af nukleare anlæg.
1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet
En midtvejsevaluering af programmerne for bistand til dekommissionering (NDAP) er gennemført. Midtvejsevalueringen gennemgik og vurderede resultaterne og virkningerne, effektiviteten af ressourceanvendelsen og EU-merværdien. Til brug ved midtvejsevalueringen indsamlede Kommissionen relevante oplysninger og data gennem en omfattende konsultation af vigtige interessenter (dvs. ministerier, gennemførelsesorganer, dekommissioneringsoperatører, medlemmer af NDAP-udvalget).
Konklusionerne fra NDAP-midtvejsevalueringen kan sammenfattes således:
Sammenhæng med EU's politikker. EU-støtten sikrer, at den umiddelbare nedlukningsstrategi skrider jævnt fremad i Bulgarien og Slovakiet, og den forhindrer at kommende generationer pålægges en uoverkommelig byrde, samtidig med, at den af historiske årsager udgør en undtagelse fra medlemsstaternes endelige ansvar for at sikre tilstrækkelige finansielle midler til den nukleare dekommissionering og håndteringen af radioaktivt affald. Dekommissioneringsstrategien i Bulgarien blev ændret i 2013 som forberedelse til den aktuelle flerårige finansielle ramme: den heraf følgende plan fremrykkede slutdatoen for programmet fra 2037 til 2030.
Fremskridt. Bulgarien og Slovakiet har gjort effektive og virkningsfulde fremskridt med dekommissioneringen af deres reaktorer i overensstemmelse med referencescenariet (dekommissioneringsplanerne).
Sikkerhed. Der vil blive nået væsentligt forbedrede sikkerhedsniveauer på anlæggene som følge af EU-finansieringen i denne flerårige finansielle ramme.
Finansieringsramme. I både Bulgarien og Slovakiet er det resterende finansieringsgab efter 2020 i størrelsesordenen 80-90 mio. EUR pr. medlemsstat.
Nationalt bidrag. De nåede niveauer for det nationale bidrag ser ud til at være egnede til at opretholde effektiviteten, men samfinansiering er dog ikke fastsat i retsgrundlaget, hvilket skaber usikkerheder, som bør fjernes. Analysen viser også, at øgede nationale bidrag er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at opstille de rette incitamenter for rettidig og effektiv dekommissionering. Med dette mål for øje ville den udtrykkelige overdragelse af risiko (omkostningsoverskridelser, forsinkelser) til de berørte medlemsstater have en større virkning. Denne praksis er allerede blevet indført i et vist omfang under den nuværende flerårige finansielle ramme, hvor det har været muligt.
Forvaltning. Forvaltningskonceptet har sikret en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmerne og kompenseret for de nævnte usikkerheder i forbindelse med nationale bidrag.
Målsætninger. Al finansiering efter 2020 bør fokusere på eksplicitte sikkerhedsmålsætninger, som overvåges ved hjælp af specifikke performanceindikatorer.
Videnopbygning. Endelig har de erfaringer, der er gjort hidtil med projekter gennemført som led i Kozloduy- og Bohunice-programmerne tilvejebragt et omfattende videngrundlag i EU med henblik på fremtidige dekommissioneringsprogrammer for VVER-reaktorer (f.eks. i Tjekkiet, Ungarn, Tyskland, Finland). Disse EU-samfinansierede programmer (herunder Ignalina-programmet i Litauen) kan sigte mod at blive et solidt benchmark for forvaltningsrelaterde spørgsmål og ledelsespraksis for så vidt angår metoder til omkostningsoverslag eller planlægning.
JRC's D&WM-program
JRC gennemgår jævnligt fremskridt og resultater ved hjælp af uafhængig ekstern rådgivning (D&WM-programmets ekspertgruppe, eksterne konsulenter). På grund af D&WM-programmets store iboende risici såsom risikoen for forsinkelser og ressourcemæssige risici, har programmet været udtaget til to revisioner af den interne revisionstjeneste (IAS) i løbet af den nuværende flerårige finansielle ramme, hvoraf én blev iværksat for nylig.
Det vigtigste resultater og henstillinger samt opfølgningen fra JRC's side er sammenfattet nedenfor.
Fortsat teknisk rådgivning af D&WM's ekspertgruppe
Ved forvaltningen af D&WM-programmet rådgives JRC jævnligt af en gruppe af uafhængige europæiske eksperter på dekommissioneringsområdet (halvårlige møder og yderligere ad hoc-møder). Deres rådgivning vedrører dekommissionering og strategien for håndtering af radioaktivt affald, den tilgængelige teknologi, tekniske aspekter af organisationen og andre aspekter vedrørende programmet.
Resultater af eksterne revisioner og tidligere audits
Programmets fremskridt og dets budget gennemgås regelmæssigt af eksterne eksperter. Eksperterne har understreget vigtigheden af at vurdere de forventede affaldsmængder nøjere og opfordrede JRC til at undersøge ledelsesmæssige og tekniske foranstaltninger, som kunne træffes for at begrænse mængden af affald og mest muligt mindske usikkerheden om omkostningerne i forbindelse med den fremtidige deponering.
I 2014/2015 reviderede IAS D&WM-programmets finansielle aspekter. Konklusionen var, at det aktuelle operationelle system giver rimelig kortfristet sikkerhed for at opfylde JRC's målsætninger. En sådan kortfristet sikkerhed er dog ikke nok til at dække behovene i et sådant langsigtet komplekst program. Blandt andre henstillinger bekræftede IAS behovet for jævnlige dybtgående vurderinger med en fokuseret gennemgang af dekommissioneringsbudgettet, hvor der lægges særlig vægt på vurderingen af faste omkostninger og på forbedring af de nuværende overslag. IAS kiggede også på behovet for menneskelige ressourcer på mellemlangt sigt.
I 2018 blev der iværksat en ny revision. Ifølge de foreløbige resultater er en af de vigtigste risici identificeret i forbindelse med udviklingen af de planlagte aktiviteter i perioden 2021-2060, som ikke synes forenelige med faste budgetbevillinger. Optrapningen af det operationelle D&WM-programs aktiviteter, som dækker flere JRC-lokaliteter, vil også påvirke den overordnede forvaltningsstrategi og behovet for interne JRC-ressourcer. De varierende og uforudsigelige udgifter gør det vanskeligt at forvalte budgettet.
Nylige forbedringer
Efter anbefalingerne om omkostningsoverslag og i lyset af den forventede stigning i dekommisisoneringsaktiviteterne for JRC-Karlsruhe og JRC-Petten, har JRC's lokaliteteter understøttet af eksterne konsulenter nøjrere gennemgået affaldsfortegnelserne og revideret deres dekommissioneringsplanlægning. En harmoniseret fremgangsmåde, der bygger på nylige internationale anbefalinger for vurdering af omkostningerne ved dekommissionering, er blevet anvendt til at fastslå de forventede omkostninger for hver JRC-lokalitet. De nye budgetoverslag (pr. december 2017) omfatter hensættelser til uforudsete begivenheder, afhængigt af graden af usikkerhed i forbindelse med de respektive aktiviteter og de ydre betingelser på de forskellige lokaliteter. Den nye strategi og budgetoverslaget blev behandlet af D&WM-programmets ekspertgruppe og modtog en positiv udtalelse ved afslutningen af processen (2017).
Der er dog stadig væsentlige usikkerheder, der påvirker tidsplanen og omkostningsoverslaget for de forskellige lokaliteter. Den rettidige afslutning af denne proces er dog i høj grad afhængig af værtslandet; Kommissionens tjenestegrene har derfor samarbejdet tæt med JRC for at udpege muligheder for at forbedre forvaltningen og styringen i forbindelse med programgennemførelsen.
1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Andre tilgængelige EU-instrumenter som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden kan anvendes i regionerne omkring Kozloduy og Bohunice og sikre komplementaritet med de to nukleare dekommissioneringsprogrammer. Disse fonde kan f.eks. støtte ledsageforanstaltninger til den relaterede samfundsmæssige og økonomiske overgangsproces, herunder også foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi såvel som visse andre aktiviteter, der ikke er knyttet til radiologisk sikkerhed. På denne måde kan disse fonde skabe yderligere aktiviteter i de pågældende regioner og udnytte den lokalt tilgængelige ekspertise som en væsentlig drivkraft for jobskabelse, bæredygtig vækst og innovation. Tilsvarende bør der ses nærmere på synergivirkninger med det niende rammeprogram og/eller Euratoms program for forskning og uddannelse inden for områder som teknologiudvikling og -afprøvning samt praktisk og teoretisk uddannelse.
1.5.Varighed og finansielle virkninger
☑ Begrænset varighed
–☑
gældende fra 2021 til 2027
–☑
Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2033 for betalingsbevillinger.
◻ Ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻
ved gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
☑ Indirekte forvaltning for Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–☑ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–☑ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
JRC's D&WM-program vil blive gennemført ved direkte forvaltning.
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) er det historiske gennemførelsesorgan for både for Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet. EBRD vil være gennemførelsesorganet for Kozloduy-programmet.
Det slovakiske innovations- og energiagentur (SIEA) blev etableret under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 som et nyt søjvurderet gennemførelsesorgan for Bohunice-programmet og vil være gennemførelsesorganet for Bohunice-programmet under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser
Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet
Gennemførelsen af programmerne overvåges af Kommissionen via delegeringsaftaler indgået med søjlevurderede gennemførelsesorganer og gennem skrivebordskontrol. Med jævne mellemrum og baseret på risikovurderinger udfører Kommissionen uafhængige tematiske kontroller.
Earned value management-værktøjet anvendes også til at følge de faktiske fremskridt og resultater.
Medlemsstaten detager i overvågningen gennem overvågningsudvalg, som har en repræsentant fra Kommissionen og programmets koordinator (viceminister eller statssekretær) som fælles formænd. En af disse udvalgs store opgaver er gennemgang og godkendelse af halvårlige overvågningsrapporter.
To gange om året foretager tjenestemænd fra Kommissionen besøg på stedet for at kontrollere de fysiske fremskridt.
Der gennemføres en midtvejsevaluering senest i 2024.
Den endelige evaluering finder sted senest i 2032.
JRC's D&WM-program
D&WM-programmet gennemføres af Kommissionen. JRC forvalter og styrer programmet ved hjælp af et styringsudvalg på højt niveau, som er sammensat af JRC's ledelse og mødes tre gange om året for at træffe strategiske beslutninger, revidere mål og overvåge programmets fremskridt.
Styringsudvalget på højt niveau støttes af et operationelt styringsudvalg, der er sammensat af repræsentanter for D&WM-programmet og fra direktoraterne for juridiske og finansielle anliggender. Udvalget mødes tre gange om året for at sikre, at tekniske, juridiske og finansielle opgaver samt indkøbsopgaver strømlines. Udvalget overvåger både de tekniske fremskridt og budgetgennemførelsen.
I tråd med Europa-Parlamentets beslutning 1999 (COM(1999)–114–C5-0214/1999–1999/2169(COS)) rådgives JRC siden begyndelsen af D&WM-programmet jævnligt af en gruppe af uafhængige europæiske eksperter på dekommissioneringsområdet, D&WM-programmets ekspertgruppe. Deres rådgivning vedrører dekommissionering og strategien for håndtering af affald, den tilgængelige teknologi, tekniske aspekter af organisationen og andre aspekter vedrørende programmet.
Siden D&WM-programmets begyndelse aflægger Kommissionen regelmæssigt rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om D&WM-programmets fremskridt og status og forelagde i denne forbindelse ajourførte budgetoverslag (2004, 2008 og 2013).
Desuden aflægger JRC årligt rapport på grundlag af midtvejsmålene og de nåede resultater (JRC's forvaltningsplan, JRC's aktivitetsrapport).
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet
Midtvejsevalueringen af programmet for bistand til nuklear dekommissionering (NDAP) har vist, at den nuværende styringsstruktur sikrer en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmet De vigtigste faktorer for succes er den klare definition af roller og ansvarsområder samt de styrkede overvågningsrammer.
JRC's D&WM-program
Eksterne evalueringer og revisioner har erkendt, at programmet har gjort store fremskridt siden lanceringen inden for de givne eksterne og interne begrænsninger. De interne overvejelser hos Kommissionens tjenestegrene konkluderede, at det var positivt at have JRC's dekommissioneringsprogram under det samme finansielle program for dekommissionering, som dækker Kozloduy- og Bohunice-programmerne, idet der opnås synergivirkninger og videndeling med andre dekommissioneringsprogrammer, som er længere fremme.
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet
Risiciene i forbindelse med gennemførelsen af programmerne opgøres på grundlag af skrivebordskontrol, halvårlige kontrolbesøg på stedet, eksterne revisioner og anvendelsen af EVM, der mulighed for tidlig opdagelse af forsinkelser og omkostningsoverskridelser. Risici vurderes derefter efter en procedure med en kvantitativ tilgang. Risikoregistret og de tilknyttede aktioner gennemgås og registreres mindst to gange om året. De vigtigste projektgennemførelsesrisici følges op parallelt med de eksisterende risikostyringssystemer hos gennemførelsesorganerne og støttemodtagerne.
Risikogennemgangen tilvejebringer oplysninger, så der kan udvikles en risikobaseret overvågnings- og kontroltilgang, herunder ajourførte rapporteringskrav for at fokusere på risikoområder, fastlæggelse af prioriteter for overvågningsbesøg og iværksættelse af yderligere tematiske kontroller.
JRC's D&WM-program
De vigtigste risici, der er udpeget og dokumenteret i JRC's risikoregister vedrører forsinkelser i gennemførelsen af projekter.
Denne risiko kan mindskes eller afbødes ved hjælp af følgende foranstaltninger:
- brug af Earned Value Management (EVM), som giver mulighed for tidlig opdagelse af forsinkelser og dermed mere rettidig handling
- fortsættelse af overvågningen tre gange årligt i form af møder i styringsudvalget på højt niveau og det operationelle styringsudvalg kombineret med besøg på stedet, med tæt opfølgning af programgennemførelsen
- fortsat brug af JRC's risici med en kvartalsvis risikovurderingsproces med tæt opfølgning af de vigtigste risici og muligheden for at foretage tematiske kontroller, hvis nødvendigt.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet
Ud fra en vurdering af de mest relevante centrale indikatorer og kontrolresultater har GD ENER vurderet omkostningseffektiviteten og effektiviteten af kontrolsystemet og nåede til en positiv konklusion for året 2017. Lignende forhold vil blive opnået for den næste flerårige finansielle ramme.
Indikatoren for omkostningseffektiviteten tager højde Kommissionens omkostningsniveau for overvågning (som dækker personalets arbejdstid på disse opgaver og de specifikke kontrakter i direkte forbindelse med tilsynsopgaverne, hvis det er relevant) af de forskellige enheder.
I 2017 er den skønnede konsoliderede indikator for omkostningseffektivitet (dvs. for alle bemyndigede enheder sammen) generelt fortsat stabil.
De variationer i omkostningerne ved kontrol af organerne for bistand til nuklear dekommissionering (EBRD, SIEA) afspejler den gradvise overgang til national gennemførelse i Slovakiet og den deraf følgende øgede grad af tilsyn og overvågning af programmet.
Skøn fra 2016 og tidligere omfattede gebyrer betalt til NDAP-bemyndigede enheder. Disse gebyrer indgår nu i omkostningerne på enhedsniveau, som indberettes i det følgende, men der er også taget hensyn til dem i beregningen af forholdet mellem omkostningerne af konsekvenshensyn.
|
Enhed
|
Kontrolomkostninger på kommissionsniveau
|
Kontrolleret beløb
|
|
EBRD
|
0,32 mio. EUR
(+ betalte gebyrer på 2,14 mio. EUR)
|
239,8 mio. EUR
|
|
SIEA
|
0,13 mio. EUR
(+ betalte gebyrer på 0,84 mio. EUR)
|
26,72 mio. EUR
|
For så vidt angår det forventede fejlrisikoniveau, anslås dette til 0,5 %. I 2017 gennemførte GD ENER om en tematisk kontrol af indkøbsprocedurer, der anvendes af gennemførelsesorganerne, med positive resultater.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
Kozloduy-programmet og Bohunice-programmet
GD ENER har udviklet og gennemført sin egen strategi til bekæmpelse af svig siden november 2013 i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt i OLAF's metodologi. Strategien er siden ajourført i oktober 2015 (som dækker 2016-2017) og december 2017 (som dækker 2018-2019). Strategien er i tråd med det reviderede interne kontrolsystem (C(2017) 23730). GD ENER har forpligtet sig til at ajourføre sin strategi til bekæmpelse af svig hvert andet år.
Den nuværende strategi bygger på en analyse af risikoen for svig for at kortlægge risici for svig, der er specifikke for GD ENER, og for at indordne dem i en bredere kontekst. Analysen konkluderede, at GD ENER kun er genstand for moderate eller ringe niveauer af svigrelaterede risici, dvs. der blev ikke påvist væsentlige eller kritiske risici.
De kontroller, der har til formål at sikre lovligheden og korrektheden af transaktionerne, ledsages af en handlingsplan, der er knyttet til strategien.
Handlingsplanen sikrer navnlig:
at de interne regler for håndtering og indberetning af mistanke om svig er på plads
en klar fordeling af ansvar for foranstaltninger til bekæmpelse af svig mellem enheder og funktioner
at potentielle risici for svig behandles i den årlige risikovurderingsproces for forvaltningsplanen.
·jævnlig deltagelse i netværket til forebyggelse og afsløring af svig og møder i udvalget for svig og uregelmæssigheder samt kontakter med andre generaldirektorater og tjenestegrene
·at stillingen som lokal ansvarlig for bekæmpelse af svig er besat, i tråd med den fælles handlingsplan for forskningsfamilien
·at der sikres et passende niveau af samarbejde med OLAF.
Den foregående handlingsplan for bekæmpelse af svig for 2017 blev gennemført med succes. GD ENER's successive strategier til bekæmpelse af svig har anerkendt vigtigheden af personalets bevidstgørelse og vigtigheden af forbindelser til gennemførelsesorganer samt udviklingen af samarbejdsrammerne mellem OLAF, Kommissionen og mellem GD ENER og de andre GD'er i forskningsfamilien. Gennemførelsen af strategien overvåges og indberettes mindst to gange om året til GD ENER's ledelse.
Indikatorerne i forbindelse med vedligehold og ajourføring af strategien, den jævnlige rapportering til ledelsen og til forbedring af personalets bevidstgørelse viser, at strategien er et effektivt værktøj til at forebygge og afsløre svig, men at der brug for en yderligere vedvarende indsats med hensyn til personalets bevidstgørelse. I 2016-2017 blev der udviklet et program med bevidstgørelsesaktioner, som var skræddersyet til GD ENER's kerneaktiviteter og politiske målsætninger. I 2017 fokuserede initiativerne på målrettede møder og sårbarhedsvurderingsworkshopper. Forebyggelse af svig blev også jævnligt debatteret i det interne nyhedsbrev om kontrol. Der var adgang til en informationspakke på en særlig intranetside.
JRC's D&WM-program
I tråd med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne dertil om udførelse af forudgående og efterfølgende kontrol har JRC oprettet en rådgivende gruppe om offentlige indkøb under vicegeneraldirektøren. Den udfører foretager forudgående kontrol af retlige og forskriftsmæssige aspekter af udbudsprocedurer og rådgiver den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede (AOS), før der træffes beslutning om tildeling. De kontroller, der gennemføres af gruppen tager sigte på at mindske Kommissionens juridiske og omdømmemæssige risici. Kontrollerne supplerer de øvrige forudgående kontroller, der udføres af kontorerne for finanser og Indkøb og ressourceforvaltning.
JRC's strategi for efterfølgende kontrol gennemføres ved hjælp af en repræsentativ stratificeret udvælgelsesmetode på lokalitets/sektorniveau. I 2017 blev der foretaget efterfølgende kontrol af 120 udvalgte betalinger og 59 tilknyttede udbudsdossierer i forbindelse med retlige forpligtelser, der blev indgået i løbet af året. Der følges op på anbefalinger fra revisioner og de gennemføres rettidigt.
JRC's strategi til bekæmpelse af svig er blevet ajourført i december 2017 for at bidrage til ajourføringen af Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig, der tager hensyn til OLAF's seneste metodologi.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens
art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer 1
"Dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald"
|
OIB/IOB.
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
|
5
|
Kozloduy-programmet [12.04.01]
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
5
|
Bohunice-programmet [12-04-2002]
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
5
|
JRC's D&WM-program [12.04.03]
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
5
|
JRC's D&WM-program [12-01-2002]
|
IOB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
5
|
"Dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald"
|
|
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
Efter 2027
|
I ALT
|
|
Aktionsbevillinger
12.04.01 {Kozloduy-programmet}
|
Forpligtelser
|
(1)
|
9,000
|
9,000
|
9,000
|
9,000
|
9,000
|
9,000
|
9,000
|
-
|
63,000
|
|
|
Betalinger
|
(2)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
21,000
|
42,000
|
63,000
|
|
Aktionsbevillinger
12.04.02 {Bohunice-programmet}
|
Forpligtelser
|
(3)
|
27,500
|
27,500
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
55,000
|
|
|
Betalinger
|
(4)
|
-
|
-
|
27,500
|
27,500
|
-
|
-
|
-
|
-
|
55,000
|
|
Aktionsbevillinger
12.04.03 {JRC's D&WM-program}
|
Forpligtelser
|
(5)
|
44,545
|
45,436
|
46,345
|
47,272
|
48,217
|
49,181
|
50,167
|
-
|
331,163
|
|
|
Betalinger
|
(6)
|
8,909
|
23,342
|
34,054
|
40,526
|
44,900
|
47,580
|
48,532
|
83,321
|
331,163
|
|
Aktionsbevillinger
I ALT
|
Forpligtelser
|
(7) =
1+3+5
|
81,045
|
81,936
|
55,345
|
56,272
|
57,217
|
58,181
|
59,167
|
-
|
449,163
|
|
|
Betalinger
|
(8) =
2+4+6
|
8,909
|
23,342
|
61,554
|
68,026
|
44,900
|
47,580
|
69,532
|
125,321
|
449,163
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet
12.01.02
|
Forpligtelser = betalinger
|
(9)
|
2,265
|
2,310
|
2,356
|
2,404
|
2,451
|
2,500
|
2,551
|
|
16,837
|
|
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT
|
Forpligtelser
|
=7+9
|
83,310
|
84,246
|
57,701
|
58,676
|
59,668
|
60,681
|
61,718
|
|
466,000
|
|
|
Betalinger
|
=8+9
|
11,174
|
25,652
|
63,910
|
70,430
|
47,351
|
50,080
|
72,083
|
125,321
|
466,000
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
7
|
"Administrationsudgifter"
|
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i
bilaget til finansieringsoversigten
(bilag V til de interne regler), der uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
Efter 2027
|
I ALT
|
|
Menneskelige ressourcer
|
1,001
|
1,001
|
1,001
|
1,573
|
2,574
|
3,289
|
4,004
|
|
14,443
|
|
Andre administrative udgifter
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
|
0,735
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
1,106
|
1,106
|
1,106
|
1,678
|
2,679
|
3,394
|
4,509
|
|
15,178
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
Efter 2027
|
I ALT
|
|
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
84,416
|
85,352
|
58,807
|
60,354
|
62,347
|
64,075
|
66,227
|
|
481,578
|
|
|
Betalinger
|
12,280
|
26,758
|
65,016
|
72,108
|
50,030
|
53,474
|
76,592
|
125,321
|
481,578
|
3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☑
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
GD ENER/JRC
|
|
Menneskelige ressourcer
|
1,001
|
1,001
|
1,001
|
1,573
|
2,574
|
3,289
|
4,004
|
14,443
|
|
Andre administrative udgifter
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,105
|
0,735
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7i den flerårige finansielle ramme
|
1,106
|
1,106
|
1,106
|
1,678
|
2,679
|
3,394
|
4,109
|
15,178
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
JRC
|
|
Menneskelige ressourcer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre udgifter
af administrativ art
|
2,265
|
2,310
|
2,356
|
2,404
|
2,451
|
2,500
|
2,551
|
16,837
|
|
Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
2,265
|
2,310
|
2,356
|
2,404
|
2,451
|
2,500
|
2,551
|
16,837
|
|
I ALT
|
3,371
|
3,416
|
3,462
|
4,082
|
5,130
|
5,894
|
7,060
|
32,015
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Hvad angår JRC, udlignes stillingerne i stillingsfortegnelsen af en tilsvarende reduktion i stillingsfortegnelsen og dertil knyttede bevillinger til direkte forskningsaktioner.
3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
☑
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
År
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer
|
7
|
7
|
7
|
11
|
18
|
23
|
28
|
|
I delegationer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forskning
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Eksternt personale (i årsværk: FTÆ - KA, LA, UNE, V og JED
Udgiftsområde 7
|
|
Bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
|
- i hovedsædet
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- i delegationer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet
|
- i hovedsædet
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- i delegationer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forskning
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andet (angives)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
7
|
7
|
7
|
11
|
18
|
23
|
28
|
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Hvad angår JRC, udlignes stillingerne i stillingsfortegnelsen af en tilsvarende reduktion i stillingsfortegnelsen og dertil knyttede bevillinger til direkte forskningsaktioner.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
Kozloduy- og Bohunice-programmerne
Overvågning af gennemførelsen af to programmer.
JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering
Overvågning og gennemførelse af programmet
|
|
Eksternt personale
|
|
3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
––
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
––
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
|
|
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
––
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
––
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
-for egne indtægter
-for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
|
Artikel [...]
|
|
|
|
|
|
|
|
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).