EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den30.5.2018

COM(2018) 366 final

2018/0190(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 274 final}
{SWD(2018) 290 final}
{SWD(2018) 291 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Europas rige kulturarv og de dynamiske kulturelle og kreative sektorer er en del af europæisk identitet. Kultur og kulturelle udtryksformer er en stor del af hverdagen for EU-borgerne og kan bidrage til velfærd, aktivt medborgerskab, fælles værdier, social inklusion og udviklingen af såvel interkulturel dialog som et frit, pluralistisk og mangfoldigt medielandskab. De kulturelle og kreative sektorer bidrager væsentligt til Unionens økonomiske udvikling, skaber beskæftigelse og vækst og har en afgørende betydning for Europas fremtid.

Disse sektorer er også i stand til at forme både vores ønsker og relationer til andre og resten af verden, de steder og landskaber hvor vi bor, samt de livsstile, vi udvikler. De sikrer global opmærksomhed om Europas særklasse og styrker Unionens globale position.

Europæisk støtte til den kulturelle og audiovisuelle sektor er i mange år blevet ydet gennem forskellige finansieringsprogrammer. Programmet Et Kreativt Europa 2014-2020 udgør en unik platform for koordineret og konstruktiv støtte til sektorerne på tværs af kontinentet. Det foreliggende forslag bygger videre på denne erfaring og vil fortsætte og styrke de velfungerende elementer, herunder gennem et forhøjet budget, der afspejler Den Europæiske Unions engagement i sektorerne samt anerkendelsen af disses væsentlige rolle i vores Union. Gennem de mange aktiviteter og projekter, som programmet vil finansiere, vil forslaget i høj grad gøre det muligt at styrke Europas kulturelle og kreative sektorer og udnytte deres fulde potentiale i et økonomisk, socialt og internationalt perspektiv.

I artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og bl.a. at "den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". I tråd med dette anføres det i Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser, at "EU-budgettet støtter dette formål i samspil med nationale budgetter og som supplement til andre tiltag på EU-plan og nationalt plan".

For at fremme konkurrenceevnen og den kulturelle og sproglige mangfoldighed i den audiovisuelle industri har EU anvendt en række instrumenter, der kombinerer lovgivning, politikstøtte og finansiering. I EU-strategien for et digitalt indre marked opfordres der til at modernisere de retlige rammer, hvilket kræver en justering af EU's finansielle støtte til den audiovisuelle industri for at afspejle nye tendenser på markedet, ændrede forbrugsmønstre og den øgede konvergens mellem lineære og ikkelineære tjenester.

De kulturelle og kreative sektorer står dog over for en række udfordringer.

For det første konfronteres de kulturelle og kreative sektorer i Europa med øget konkurrence fra nye og stærke globale aktører såsom søgemaskiner og online sociale platforme. Det har skabt behov for at udvikle nye forretningsmodeller og udvikle potentialet for vækst ved at udnytte digitale teknologier for at være konkurrencedygtig på et globalt marked.

For det andet er den digitale overgang et paradigmeskift, der har enorme konsekvenser for den måde, hvorpå kulturgenstande skabes, forvaltes, formidles, tilgås, forbruges og omsættes til penge, hvilket ændrer de værditilbud, der var dominerende i den analoge tidsalder. Digitaliseringen har fremmet distribueringen af kulturelt og kreativt indhold og tjenester, men har også øget den globle konkurrence på indhold på tværs af grænserne.

For det tredje er der et meget fragmenteret marked for kulturelle og kreative værker, som i vid udstrækning stammer fra Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, som fører til, at de kulturelle og kreative sektorer i bund og grund er fordelt efter nationale og sproglige grænser, og der er en mangel på kritisk masse. Denne mangfoldighed er en del af Europas kulturelle rigdom.

Samtidig er den tværnationale udbredelse af kunstværker fortsat begrænset. Det er derfor vigtigt at stimulere den tværnationale udbredelse og samproduktion af værker på tværs af grænserne og at udvikle mere virkningsfulde løsninger for at nå ud til publikum uden for grænserne.

For det fjerde er markedskoncentrationen et voksende problem. I visse kulturelle og kreative fag er der ved at komme en tendens til, at et begrænset antal store aktører tegner sig for en stor del af det globale salg.

For det femte er Europas audiovisuelle industri internationalt anerkendt, men den er ikke tilstrækkelig konkurrencedygtig inden for det digitale indre marked. 80 % af europæiske film er nationale produktioner, men samproduktioner udbredes bedre end nationale film. I nogle lande er det nødvendigt, at audiovisuelle fagfolk styrker deres kapacitet til at drive virksomhed.

Endeligt er der en stigende udbredelse af misinformation. Indholdsindustrier, navnlig nyhedsmediesektoren, er helt centrale i kampen for at bevare en kultur med sunde, demokratiske debatter. Kunstnerisk frihed samt et mangfoldigt og frit medielandskab er afgørende for at formidle forskellige meninger og perspektiver. De bidrager til pluralistiske samfund, hvor borgerne er i stand til at træffe kvalificerede valg, herunder i forbindelse med politiske valg.

Disse udfordringer af tværnational karakter kræver en målrettet europæisk tilgang for at optimere potentialet i sektorerne med henblik på at bidrage til jobskabelse, vækst og social inklusion, bl.a. for de grupper, der er dårligst stillede, og som er sværest at nå ud til. De er fælles for alle EU's medlemsstater og tværnationale dimensioner. Selv om det er vigtigt med foranstaltninger på nationalt plan, har de enkelte medlemsstater hver for sig ikke tilstrækkelig indflydelse til fuldt ud at håndtere dem.

Formålet med dette initiativ er at bygge videre på programmet Et Kreativt Europas resultater og optrappe indsatsen med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i forbindelse med de seneste politiske udviklinger. Det nye program Et Kreativt Europa har til hensigt at tilbyde muligheder for, at aktører kan udvikle teknologiske og kunstnerisk innovative europæiske tværnationale initiativer til at udveksle, til at skabe og producere i fællesskab samt til at distribuere europæiske værker og gøre dem tilgængelige for et bredt og forskelligartet publikum. Det vil intensivere afprøvningen af nye forretningsmodeller, der gør det muligt for skabende kunstnere at gøre bedst mulig brug af digital teknologi til at skabe samt til publikumsudvikling.

For at kunne imødegå den stigende konkurrence på de internationale markeder vil det nye program støtte tværnationale partnerskaber og netværk samt nye samarbejdsmodeller for at fremme opskaleringen af Europas kulturelle og kreative sektorer. Dette vil styrke de europæiske aktørers position på det europæiske og de globale markeder, f.eks. ved at støtte deres internationale tilstedeværelse, markedsføring og branding. Programmet vil investere i udviklingen af kreativ kapacitet hos kunstnere og branchefolk ved at give dem mulighed for at samarbejde på tværs af grænserne. Programmet vil støtte initiativer, der gør det muligt for flere mennesker at deltage i kultur og dermed bidrage til at gøre europæiske samfund mere socialt inkluderende.

Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester vil give yderligere muligheder for at fremme europæiske værker, men der er behov for ledsagende støtteforanstaltninger, hvis europæiske ikkenationale værker skal blive mere bredt tilgængelige på tværs af og uden for Europa. Det nye program vil tackle de udfordringer, som den audiovisuelle sektor står over for – herunder den digitale overgang – ved at fremme samarbejde i hele værdikæden, lige fra de tidligste stadier af produktionen til distribution og fremvisning. Programmet vil navnlig støtte projekter med stort potentiale for udbredelse og en global markedsstrategi samt adgang til indhold på alle platforme.

Det nye program vil også støtte foranstaltninger, der sigter mod at styrke Europas nyhedsmediesektor, journalistiske frihed, mangfoldighed og pluralisme i det journalistiske indhold, samt en kritisk indstilling til medieindhold gennem mediekendskab.

Sammenhæng med de gældende regler

Dette initiativ bidrager til den ambition, som de 27 medlemsstater og EU-institutionerne gav udtryk for i Rom i marts 2017 om en Union, "hvor borgerne har nye muligheder for kulturel og social udvikling samt økonomisk vækst [...], en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed" 1 . Denne ambition blev bekræftet ved stats- og regeringschefernes topmøde i Göteborg i november 2017 og af Det Europæiske Råd i december 2017, hvor det europæiske år for kulturarv 2018 2 blev fremhævet som en afgørende mulighed for at øge kendskabet til den sociale og økonomiske vigtighed af kultur og kulturarv.

Dette er i tråd med meddelelsen om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur 3 , hvori Kommissionen slog fast, at det er "i alle medlemsstaters fælles interesse at udnytte potentialet i uddannelse og kultur fuldt ud som drivkraft for beskæftigelse, social retfærdighed og aktivt medborgerskab samt som middel til at opleve europæisk identitet i al dens mangfoldighed".

Slutteligt tager initiativet hensyn til den nye strategi for Unionens industripolitik, der blev vedtaget i september 2017 8 , hvori det blev understreget, at det er nødvendigt at forbedre den europæiske industri, så den passer til den digitale tidsalder, ved at støtte innovation, kreativitet og udvikling af færdigheder og ved at skabe et gunstigt miljø for iværksætteri og opskalering af dynamiske små og mellemstore virksomheder.

Sammenhæng med Unionens politik og programmer på andre områder

1)Synergier med uddannelses- og ungdomspolitikker

Det kommende Erasmus-program vil være et vigtigt supplement til programmet Et Kreativt Europa. Samarbejde mellem institutioner og organisationer, der er aktive inden for uddannelse og unge, og som støttes af Erasmus+, vil bidrage til at udstyre borgerne med den viden og de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at kunne leve op til sociale og økonomiske udfordringer samt udleve deres potentiale for innovation, kreativitet og iværksætterkultur, navnlig inden for den digitale økonomi. Aktiviteter, der er forbundet med at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og styrke den enkeltes nøglekompetencer, vil udgøre en vigtig forbindelse mellem de to programmer. Inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps vil der desuden være større muligheder for at tiltrække unge, der går ind for at arbejde med at genoprette eller bevare kulturarvssteder.

2)Synergier med programmet for rettigheder og værdier

Der er tætte forbindelser – navnlig inden for mediepluralisme, europæisk identitet, europæiske værdier og europæisk kulturarv – mellem programmet "Et Kreativt Europa" og programmet for rettigheder og værdier, der giver borgerne indflydelse gennem fremme og beskyttelse af rettigheder, værdier og ligestilling og ved at skabe muligheder for engagement, deltagelse og bevidsthedsskabelse.

3)Synergier med beskæftigelses- og socialpolitikker

Den kommende Europæiske Socialfond+ vil være en vigtig byggesten for klyngen "Investering i mennesker, social samhørighed og værdier". Den vil støtte borgerne ved at investere i menneskelig kapital, styrke (ungdoms)beskæftigelse, social innovation, erhvervelse af grundlæggende digitale færdigheder og integration af migranter og ved at støtte de socialt dårligst stillede (social inklusion). Der er derfor en stærk forbindelse med målene for programmet Et Kreativt Europa. Kulturel og sproglig mangfoldighed – som programmet Et Kreativt Europa sigter mod at styrke, f.eks. ved at øge udbredelsen af europæiske kulturelle og audiovisuelle værker på tværs af grænser – er vigtige aspekter af inkluderende samfund, da de bidrager til interkulturel dialog. Ved at styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer fremmer programmet desuden skabelsen af arbejdspladser i disse sektorer.

4)Synergier med politikkerne vedrørende regioner, byer og landdistrikter

EU's politikker for udvikling af regioner, byer og landdistrikter er afgørende for at fremme restaureringen af kulturarv og støtte de kulturelle og kreative industrier. Potentielle synergier, der kan støtte peerlæring vedrørende meningsfulde langsigtede kulturelle investeringsplaner for de kreative brancher, turisme, social inklusion, kulturarvsrestaurering baseret på standarder af høj kvalitet for renovering af kulturarv samt øge deres bidrag til målene for regional og bymæssig udvikling og kulturelle projekters finansielle bæredygtighed, vil blive sikret for at styrke komplementariteten mellem disse instrumenter og Et Kreativt Europa.

5)Synergier med det indre marked

6)Synergier med det digitale program

Inden for programmet Det digitale Europa vil to lederskabsprojekter sikre videreførelsen af implementeringsaktiviteter forbundet med #Digital4Culture-strategien. Lederskabsprojektet om digital omstilling af kulturarvssektoren vil fortsætte med at støtte europæiske initiativer, der er blevet igangsat i løbet af det europæiske år for kulturarv i 2018. Den del af programmet, der fokuserer på digitale færdigheder, har synergier med områder såsom mediekendskab og filmuddannelse.

7)Synergier med programmet for forskning og innovation

Sammenlægning af ressourcer med henblik på at anvende de nyeste teknologier og frembringe nye videnskabelige tilgange kan i høj grad forbedre forståelsen for, samt bevarelsen og udbredelsen af kulturarv og inden for de kulturelle og kreative sektorer i almindelighed. Potentielle synergier vil skulle styrkes for at forstærke komplementariteten mellem disse instrumenter og Et Kreativt Europa, så de kulturelle og kreative sektorer kan udnytte fremskridtene inden for europæisk forskning fuldt ud.

I Horisont Europa-programmet omfatter klyngen "Inkluderende, modstandsdygtige og sikre samfund" støtte til forskning og innovation til udvikling af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) til digitalisering og bevarelse af den materielle og immaterielle kulturarv.

8)Synergier med politikker for EU's optræden udadtil

Kultur-programområdet har til hensigt at afprøve følgeordninger og andre initiativer til udveksling med tredjelande til det europæiske kulturhovedstadsinitiativ eller at åbne netværks- og platformsordningerne eller konkurrencen om EU's kulturpris op for tredjelande i et begrænset omfang, at udvikle incitamenter til at fremme inddragelsen af partnere fra tredjelande i projekter, hvor organisationer i EU er i front, og at støtte markedsføringsindsatser på strategisk vigtige markeder og festivaler uden for EU's medlemsstater, hvor der i øjeblikket ikke er noget specifikt budget hertil.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Den vigtigste EU-merværdi kommer fra programmets stærke tværnationale dimension, som det allerede er påvist i 2014-2020-programmet Et Kreativt Europa. I midtvejsevalueringen blev det konstateret, at programmets generelle mål og prioriteter er generelt sammenhængende og supplerer nationale politikker og programmer og er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Navnlig giver programmets multilaterale tværnationale karakter en særlig værdi, der er svær at opnå gennem national finansiering, som har en tendens til at fokusere på nationale aktiviteter og – i mindre grad – på bilateralt tværnationalt samarbejde. Dette multilaterale tværnationale fokus er meget værdsat af interessenter og støttemodtagere som værende et unikt element i programmet Et Kreativt Europa. Kun få andre eksisterende internationale fonde støtter tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer, og dem, der gør, gør det i et betydeligt mindre omfang.

Elementer af programmets EU-merværdi er:

·Den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative værker, navnlig audiovisuelle værker, der kan nå ud til et større og mere forskelligartet publikum i og uden for Unionen, for at afspejle europæisk diversitet.

·Stordriftsfordele og kritisk masse, som EU-støtten kan frembringe ved at skabe en løftestangseffekt for supplerende finansiering; effekten på programmernes støttemodtageres omdømme øger den potentielle interesse hos partnere og finansielle formidlere og deres tillid til de støttede projekter, hvilket fremmer adgangen til yderligere finansiering; oprettelsen af europæiske netværk og tværnationale partnerskaber, som udgør de væsentligste og mest holdbare strukturerende elementer i programmet Et Kreativt Europa, og som støtter aktørernes generelle formåen.

·Tværnationale netværk øger også de kulturelle og kreative aktørers generelle formåen, navnlig for dem, der arbejder inden for nichemarkeder og i de medlemsstater, hvor en sådan formåen er mindre udviklet.

·Resultatorienteret tværnational mobilitet for kulturelle og kreative aktører fører til udvikling af færdigheder og øger sektorernes kapacitet.

·Afbødning af risici for kulturelle og kreative organisationer, hvilket gør dem i stand til at engagere sig i projekter med en europæisk dimension, og derved bidrage til deres generelle økonomiske styrke.

·Programmet har et stærkt samfundsmæssigt fokus; ved at støtte den kulturelle og sproglige mangfoldighed, den kunstneriske og kreative frihed samt udviklingen af et frit, pluralistisk og mangfoldigt medielandskab bidrager det derved til europæisk social velfærd og en fælles europæisk identitet.

·Mens filmstøtteordninger på nationalt plan primært fokuserer på produktionen af værker, fokuserer EU-støtte primært på arbejdet i de tidligste stadier (undervisning, udvikling) samt arbejdet i de sidste stadier (distribution, markedsføring, udstilling) for at sikre, at europæiske værker får større udbredelse på tværs af grænserne. Det fremmer på den måde audiovisuelle medietjenesters frie bevægelighed, der blev forbedret med direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Proportionalitetsprincippet

Valg af retsakt

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Den foreløbige evaluering af programmet Et Kreativt Europa og en efterfølgende evaluering af de tre foregående programmer – Kultur, MEDIA 2007 og Media Mundus – blev bestilt af Europa-Kommissionen i 2016 og leveret i perioden fra maj 2016 til august 2017. Arbejdet med evalueringerne af Et Kreativt Europa og de foregående programmer foregik ud fra følgende mål:

·At vurdere relevansen, sammenhængen, virkningsfuldheden, effektiviteten, bæredygtigheden og EU-merværdien (i det følgende benævnt "evalueringskriterier") for Et Kreativt Europa og de foregående programmer.

·At vurdere bidraget fra Et Kreativt Europa til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst til Kommissionens nye prioriteter og sektorstrategier.

·At vurdere de langsigtede resultater og virkninger af de foregående programmer.

Høringer af interesserede parter

Den åbne offentlige høring om EU-fonde på området for værdier og mobilitet

Formålet med den offentlige høring om EU's fonde på området værdier og mobilitet var at indsamle synspunkter fra alle interesserede parter om, hvordan vi får mest muligt ud af hver eneste euro i EU's budget. Høringer har fundet sted på baggrund af evalueringer af EU's eksisterende finansielle programmer, der dækker flere politikområder, bl.a. angående de nuværende resultater og fremtidige udfordringer.

I det følgende er nævnt nogle af de vigtigste resultater:

1)Ifølge de adspurgte er "Fremme europæisk identitet og fælles værdier" samt "Fremme rettigheder og ligestilling" vigtige fælles politiske udfordringer, der tackles i disse programmer. For programmet Et Kreativt Europa er økonomiske udfordringer og kulturel mangfoldighed vigtigere end "Fremme social inklusion og retfærdighed".

2)Ifølge mindst halvdelen af de adspurgte betragtes "Støtte innovation", "Fremme europæisk kulturel mangfoldighed og kulturarv" og "Fremme europæisk identitet og fælles værdier" som politikker, der enten fuldt ud eller ret godt tackler udfordringerne. Desuden mener 52 % af de adspurgte 9 med erfaring i programmet Et Kreativt Europa, at politikken "Støtte konkurrenceevnen i de af europæiske kulturelle og kreative sektorer" tackler udfordringerne fuldt ud eller ret godt.

3)Ca. 80 % af de adspurgte med nogen erfaring i de ovennævnte EU-programmer var enige i, at disse programmer i vid udstrækning eller i rimelig høj grad giver merværdi til det, medlemsstaterne kunne opnå på nationalt, regionalt og/eller lokalt plan.

4)De vigtigste hindringer, som blev påpeget af de adspurgte, og som kunne forhindre de nuværende programmer/fonde i at nå deres mål, var meget ens, uanset det pågældende program: "Programmerne har for få midler til at imødekomme efterspørgslen", "Utilstrækkelig støtte til mindre interessenter" og "Manglende støtte til førstegangsansøgere" anses for at være de tre vigtigste hindringer.

5)De adspurgte med erfaring inden for ét eller flere af EU's programmer var enige i, at "anvendelsen af mere forenklede ansøgningsformularer", "at lette strukturerede netværk og partnerskaber", "fremme finansiering til tværsektorielle aktioner" samt "bedre koordinering mellem forskellige programmer/fonde" er de vigtigste skridt, der skal tages, for at forenkle og reducere de administrative byrder for støttemodtagerne.

Andre åbne offentlige høringer

Ekstern ekspertbistand

1)Øget pres på den europæiske kulturelle mangfoldighed og kulturarv, kombineret med den voksende dominans og udbredelse af værker fra tredjelande, navnlig USA.

2)Europæiske værker udbredes ikke tilstrækkeligt og når ikke i tilstrækkelig grad ud til publikum.

3)Utilstrækkelig og skrøbelig konkurrenceevne i de kulturelle og kreative sektorer.

4)Manglende uddannelses- og mobilitetsmuligheder for kunstnere og kreative fagfolk.

5)Mangel på internationalisering af europæisk kultur.

6)Vanskeligheder med at nå ud til publikum og med at sikre social inklusion.

7)Begrænset tilpasning til og forberedelse i forbindelse med overgangen til digital teknologi.

8)Mangel på kapacitetsopbygning hos fagfolk og på professionalisering af individer.

9)Særlige udfordringer for den audiovisuelle industri inden for rammerne af et stadig mere integreret digitalt indre marked.

10)Særlige sektorspecifikke udfordringer, navnlig inden for musikindustrien, bog- og forlagsbranchen samt arkitektur- og kulturarvssektoren.

Konsekvensanalyse

Der blev foretaget en konsekvensanalyse til støtte for programmerne "Et Kreativt Europa", "Rettigheder og værdier" og "Retfærdighed". Selv om Kommissionen har besluttet, at det er mere hensigtsmæssigt at gå videre med dette arbejde gennem to separate programmer, forbliver resultaterne af den kombinerede konsekvensanalyse relevante og gælder for både delprogrammet Kultur og delprogrammet Media.

Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen den 20. april 2018. Samtidig blev det understreget, at forbindelsen mellem resultaterne af evalueringerne, input fra interessenterne, de forskellige mål og rationalet bag programmets struktur burde forklares bedre. Behovet for yderligere garantier for, at overvågnings- og evalueringsrammen vil muliggøre en solid og objektiv vurdering af programmets succes, blev også nævnt.

Dette initiativ tager hensyn til udvalgets bemærkninger. Det bygger på strukturen i det nuværende program Et Kreativt Europa og afspejler i højere grad interessenternes feedback. Som reaktion på efterspørgslen efter mere skalérbarhed vil det nye Media-programområde for eksempel indeholde muligheden for at udvikle en koordineret indsats, der samler de forskellige dele af den audiovisuelle værdikæde.

Desuden vil overvågnings- og evalueringssystemet for hele programmet blive styrket med passende effekt- og outputindikatorer.

Forenkling

For at forenkle det fremtidige program (sammenlignet med det nuværende program) vil der i det nye program "Et Kreativt Europa":

·Indføres øget fleksibilitet i programmet for at tilpasse arbejdsprogrammer til uforudsete omstændigheder eller nye teknologiske og samfundsmæssige udviklinger og for at belønne resultater.

·Søges større virkningsfuldhed og effektivitet gennem øget brug af partnerskabsrammeaftaler og kaskadetilskud for at levere finansiel stabilitet og lette adgangen for mindre aktører. Den allerede succesrige læringsudveksling under projekternes gennemførelse samt formidlingen af resultaterne af denne læring vil blive styrket yderligere.

·Indføres incitamenter i Media, der belønner resultater, særligt vedrørende kapacitet til at nå ud til et stort publikum (f.eks. audiovisuelle projekter med høje biograftal).

·Indføres tildelingskriterier, der belønner succes på markedet og en indsats for at nå ud til publikum, for de fremtidige aktioner inden for musikbranchen, samt for ordningen for oversættelse.

·Udarbejdes virkningsfulde overgangsordninger for at lette associeringen til det nye program i de tredjelande, som tidligere var associeret med Et Kreativt Europa 2014-2020.

·Udformes tydeligere retningslinjer, og processer og procedurer vil indebære systematisk anvendelse af e-formularer og e-rapporter samt forenklede rapporteringskrav. Der vil blive indført et sammenhængende regelsæt (ét fælles regelsæt), samtidig med at der bliver plads til forskellige fremgangsmåder, når det er hensigtsmæssigt.

Væsentlige forenklingstiltag, såsom engangsbeløb, enhedsomkostninger og faste satser, der allerede med succes er blevet indført i andre programmer, kunne indføres i det nye "Et Kreativt Europa". Kultursektorens særlige kendetegn og den individuelle karakter af de støttede aktioner har kompliceret beregningen og anvendelsen af engangsbeløb og satser (uden for ordningen for litterære oversættelser), men hvis beregningsgrundlaget kunne lettes, ville det være en velkommen reduktion i den administrative byrde for støttemodtagerne. Der vil fortsat blive anvendt engangsbeløb i Media-programområdet for at forenkle den finansielle forvaltning, i de tilfælde hvor det er relevant. Metoden for beregning af de engangsbeløb vil kræve jævnlig overvågning for at sikre, at den er tilpasset de reelle udgifter.

Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Med undtagelse af aktiviteterne inden for nyhedsmedieområdet gennemføres de eksisterende finansieringsprogrammer primært gennem direkte forvaltning gennem Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), fordi dette er omkostningseffektivt, som bekræftet af midtvejsevalueringen. Ifølge de eksisterende vurderinger er der ikke behov for at ændre forvaltningsmetoden.

·Gennemførelsen af Media vil blive forenklet og strømlinet, f.eks. ved at gruppere støttemodtagerne og reducere antallet af underliggende tilskudskontrakter og betalingstransaktioner. På grundlag af den igangværende strømlining af distributionsordningerne, der udgør 30 % af Media-budgettet, er målet at reducere de samlede Media-transaktioner med 30 %, hvilket vil mindske de administrative omkostninger og øge effektiviteten af programmet.

·De finansielle instrumenter, der leverer garantier og om nødvendigt støtte i form af egenkapital til SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer, vil blive gennemført gennem Invest EU-fonden i indirekte forvaltning ved delegationsaftaler med gennemførelsespartnerne i overensstemmelse med finansforordningen.

Evalueringerne vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 11 , hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere programmets virkninger på lokalt niveau baseret på programmets indikatorer/mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, virkningsfuldt og effektivt, om det giver tilstrækkelig EU-merværdi, og om det er i overensstemmelse med andre EU-politikker. De vil indeholde erfaringer til at identificere eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre aktionerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere udnyttelsen/virkningerne af dem. Arbejdet med overvågning og evaluering vil blive baseret på den reviderede ramme for overvågning af resultaterne, der blev udviklet til Et Kreativt Europa 2014-2020. Herigennem vil data om projektet og støttemodtagerne blive samlet (indhentet via e-formularer og e-rapporter) med yderligere kontekstuelle oplysninger fra Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium eller målrettede undersøgelser. Indikatorer vil afspejle realistisk tilgængelige oplysninger for hvert af programområderne. Overvågning af programmet vil finde sted både løbende (for at kunne reagere hurtigt på eventuelle uforudsete begivenheder eller særlige behov) og på et regelmæssigt planlagt grundlag (for at rapportere om vigtige begivenheder, såsom indkaldelser af forslag, projektevalueringer, koordinering eller formidlingsarrangementer). Overvågningen vil efterfølgende udgøre en del af grundlaget for:

·En årlig overvågningsrapport, der giver et overblik over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde programmets målsætninger.

·En midtvejsevaluering (udføres senest fire år efter begyndelsen af programmets gennemførelse).

·En endelig evaluering, der udføres senest to år efter programmeringsperiodens udløb.

Disse tilbageskuende evalueringer vil blive udført i overensstemmelse med den senest gældende udgave af retningslinjerne for bedre regulering (og vil også læne sig op ad vejledningsværktøjskassen samt bedste praksis), vurdere programmets resultater baseret på de vigtigste programindikatorer/mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, virkningsfuldt og effektivt, om det giver tilstrækkelig EU-merværdi, og om det er sammenhængende med andre EU-politikker. De vil indeholde anbefalinger til at tackle eventuelle identificerede mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre aktionerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere udnyttelsen/virkningerne af dem.

Rapporteringen til Europa-Parlamentet, Rådet og alle andre relevante EU-institutioner vil finde sted regelmæssigt gennem større overvågnings- og evalueringsrapporter og en offentlig resultattavle over de vigtigste programindikatorer.

Med forbehold af resultaterne af cost-benefit-analysen, der for den næste programperiode vil udføres centralt, vil en væsentlig del af programmet sandsynligvis blive gennemført af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur under tilsyn af de generaldirektorater, der er ansvarlige for programmet.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2018/0190 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, stk. 5, og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 13 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 14 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Kultur, kulturarv og kulturel mangfoldighed er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt, miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt og bør fremmes og støttes. Både i Romerklæringen af 25. marts 2017 og på Det Europæiske Råds møde i december 2017 erklæredes det, at uddannelse og kultur er nøglen til at opbygge rummelige og sammenhængende samfund for alle og til at bevare EU's konkurrenceevne.

(2)I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund, hvor pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er gældende. Disse værdier er yderligere bekræftet og formuleret i de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der har samme juridiske værdi som traktaterne, jf. artikel 6 i TEU.

(3)I artikel 3 i TEU fastsættes det yderligere, at Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd, og at den bl.a. respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

(4)I Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden 15 fastsættes yderligere EU's målsætninger for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at udnytte fordelene ved kultur og kulturel mangfoldighed til at skabe social samhørighed og social velfærd, fremme den tværnationale dimension af de kulturelle og kreative sektorer, støtte deres evne til at vokse og opmuntre kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation, til at skabe vækst og beskæftigelse samt til at styrke internationale kulturelle forbindelser. Sammen med andre EU-programmer bør Et Kreativt Europa støtte gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden. Dette er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18. marts 2007, som Unionen er part i.

(5)Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand til at skabe, producere og distribuere deres værker til et stort og varieret europæisk publikum. Dette udvider deres forretningspotentiale og bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Desuden bidrager fremme af kreativitet til at styrke konkurrenceevnen og til at sætte gang i innovationen i de industrielle værdikæder. På trods af de seneste fremskridt bliver det europæiske kulturelle og kreative marked ved at være splittet op efter nationale og sproglige grænser, hvilket ikke gør det muligt for de kulturelle og kreative sektorer fuldt ud at udnytte det indre marked og navnlig det digitale indre marked.

(6)Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til vækst og konkurrenceevne, kreativitet og innovation. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store publikummer og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer såvel som for kulturturisme. Imidlertid er konkurrencen på de globale audiovisuelle markeder blevet yderligere intensiveret som følge af digitaliseringens stadigt større konsekvenser,f.eks. ændringer i medieproduktion og -forbrug samt globale platformes styrkede position, hvad angår distribution af indhold. Der er derfor behov for at øge støtten til den europæiske industri.

(7)For at programmet skal kunne virke, bør det tage hensyn til den specifikke karakter af de forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for et programområde, der er dedikeret til den audiovisuelle sektor, et programområde, der er dedikeret til de andre kulturelle og kreative sektorer og et tværsektorielt programområde.

(8)Det tværsektorielle programområde sigter mod at udnytte muligheden for samarbejde mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer. Der kan opnås fordele i form af videnoverførsel og administrativ effektivitet ved en fælles tværgående tilgang.

(9)Det er nødvendigt med en EU-indsats i den audiovisuelle sektor for at supplere EU's politikker vedrørende det digitale indre marked. Dette vedrører især moderniseringen af den ophavsretlige ramme og den foreslåede forordning om radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner 16 samt forslaget om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU 17 . Dette vil styrke kapaciteten hos europæiske audiovisuelle aktører til at finansiere, producere og formidle værker, der kan være tilstrækkeligt synlige på forskellige kommunikationsmedier (f.eks. fjernsynet, biografen eller gennem streamingtjenester), og som er attraktive for publikum i et mere åbent og konkurrencepræget marked inden for og uden for Europa. Støtten bør øges for at tage højde for den seneste markedsudvikling, navnlig globale distributionsplatformes styrkede position sammenlignet med de nationale tv-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen af europæiske værker.

(10)De særlige aktioner under Et kreativt Europa såsom det europæiske kulturarvsmærke, de europæiske kulturarvsdage, de europæiske priser for moderne musik, rock og popmusik, litteratur, kulturarv og arkitektur og de europæiske kulturhovedstæder er nået direkte ud til millioner af europæiske borgere, har demonstreret de sociale og økonomiske gevinster ved europæiske kulturpolitikker og bør derfor fortsættes og udvides, når det er muligt.

(11)Kultur er nøglen til at styrke inkluderende og sammenhængende samfund. I forbindelse med migrationspres spiller kultur en vigtig rolle, når det drejer sig om at integrere migranter og hjælpe dem med at føle sig som en del af værtssamfundet og udvikle gode relationer mellem migranter og nye fællesskaber.

(12)Kunstnerisk frihed er kernen i dynamiske kulturelle og kreative industrier, herunder nyhedsmediesektoren. Programmet bør fremme krydsninger og samarbejde mellem den audiovisuelle sektor og forlagssektoren for at fremme et pluralistisk medielandskab.

(13)I tråd med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og bør fastsætte passende kriterier for kønsbalance, når det er relevant.

(14)I tråd med den fælles meddelelse "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser", som Europa-Parlamentet tilsluttede sig i sin beslutning af 5. juli 2017 18 , bør europæiske finansieringsinstrumenter og især dette program anerkende betydningen af kulturen i internationale forbindelser samt kulturens rolle i forbindelse med fremme af europæiske værdier ved hjælp af særlige og målrettede aktioner, der er udformet til at have en klar indvirkning på den globale scene.

(15)I tråd med Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" af 22. juli 2014 19 bør de relevante politikker og instrumenter frembringe den langsigtede og bæredygtige værdi af Europas kulturarv og udvikle en mere integreret tilgang til dens bevarelse, værdsættelse og støtte.

(16)I tråd med Kommissionens meddelelse "Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri – En ny strategi for Unionens industripolitik" af 13. september 2017 20 bør fremtidige aktioner bidrage til at integrere kreativitet, design og de nyeste teknologier for at skabe nye industrielle værdikæder og forbedre konkurrenceevnen hos traditionelle industrier.

(17)På visse betingelser bør programmet være åbent for deltagelse af medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, og partnerlande under den europæiske naboskabspolitik samt Unionens strategiske partnere.

(18)Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret i henhold til EØS-aftalen, hvori der fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af programmer ved en beslutning i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indføres en særlig bestemmelse i denne forordning om at give de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser.

(19)Programmet bør fremme samarbejde mellem Unionen og internationale organisationer, såsom De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), Europarådet, herunder Eurimages og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium ("Observationsorganet"), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling ("OECD") og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ("WIPO"). Programmet bør også støtte EU's forpligtelser vedrørende målene for bæredygtig udvikling, især den kulturelle dimension 21 . For så vidt angår den audiovisuelle sektor bør programmet sikre Unionens bidrag til Observationsorganets arbejde.

(20)For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene. Relevante aktioner identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse og revurderes i forbindelse med de relevante evalueringer og gennemgange.

(21)De horisontale finansielle bestemmelser, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og fastsætter navnlig procedurerne for opstillingen og gennemførelsen af budgettet gennem tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og indfører kontrol af de finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, eftersom respekt for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for en forsvarlig økonomisk forvaltning og en virkningsfuld EU-støtte.

(22)Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Filmakademi udviklet en enestående ekspertise og er i en enestående position til at kunne skabe et paneuropæisk fællesskab af filmskabere og fagfolk til at markedsføre og formidle europæiske film uden for disses nationale grænser og udvikle ægte europæiske publikummer. Det bør derfor være berettiget til direkte EU-støtte.

(23)Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående ekspertise med hensyn til at markedsføre interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse gennem kultur. Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er det faktum, at det er et europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser og består af unge musikere, der er blevet udvalgt på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig udvælgelsesprøve, der hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det bør derfor være berettiget til direkte EU-støtte.

(24)Organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer, der dækker et stort geografisk område i Europa, og hvis aktiviteter omfatter levering af kulturelle tjenesteydelser direkte til Unionens borgere, og som derigennem har potentiale til at have direkte indvirkning på den europæiske identitet, bør være berettigede til EU-støtte.

(25)For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre, at alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres med programmet, indeholder europæisk merværdi, sikre deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter, samtidig med at der sigtes mod at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tætte forbindelser til hinanden samt med horisontale politikker såsom Unionens konkurrencepolitik.

(26)Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktioner bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Aktioner bør have en tydelig europæisk merværdi.

(27)En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer er deres adgang til finansiering, der giver dem mulighed for at vokse, opretholde eller øge deres konkurrenceevne eller internationalisere deres aktiviteter. De politiske mål for dette program bør også blive søgt opnået gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier i henhold til det eller de politiske vinduer i Invest EU-fonden.

(28)Under hensyntagen til den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at vurdere forslagene under visse af programmets aktioner, bør det fastsættes, at evalueringsudvalget kan bestå af eksterne eksperter, når det er nødvendigt.

(29)Programmet bør indeholde et realistisk og overkommeligt system af performanceindikatorer, der kan ledsage aktionerne og løbende overvåge deres resultater. Denne overvågning samt informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med programmet og dets aktioner bør ske på grundlag af programmets tre områder.

(30)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet Et Kreativt Europa, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 22 , for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(31)Forordning (EU, Euratom) […] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, også til tredjeparter, priser, udbud, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(32)De forskellige finansieringsformer og gennemførelsesmetoder, der er omfattet af denne forordning, bør vælges ud fra deres evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelse af anvendelsen af engangsbeløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte forbundet til omkostningerne, som anført i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(33)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 23 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 24 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 25 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 26 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 27 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(34)I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 28 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(35)For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de indikatorer, der er fastsat i artikel 15 og i bilag II. Kommissionen bør gennemføre relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Disse høringer bør gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør systematisk have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(36)For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet kan de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, navnlig omkostninger i tilknytning til intellektuel ejendomsret, betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner.

(37)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af indsamlede oplysninger gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres.

(38)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 29 . Det er nødvendigt at sikre en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den [1. januar 2021] bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet senest den [31. december 2020] under det foregående program, fortsat kan forvaltes.

(39)I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og til at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den er også i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

(40)Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres tværnationale karakter, den store mængde af samt det brede geografiske anvendelsesområde for mobilitets- og samarbejdsaktiviteterne, der finansieres, deres indvirkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt EU's integration samt deres styrkede internationale dimension bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(41)Forordning (EU) nr. 1295/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den [1. januar 2021].

(42)For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den [1. januar 2021] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I
Generelle bestemmelser

Artikel 1
Genstand

Med denne forordning oprettes programmet Et Kreativt Europa ("programmet").

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

2)"kulturelle og kreative sektorer": alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier eller kunstneriske og andre individuelle eller kollektive kreative udtryksformer. Disse aktiviteter omfatter udvikling, skabelse, fremstilling, formidling og bevarelse af varer og tjenesteydelser, som giver kulturelle, kunstneriske eller andre kreative udfoldelser konkret form, samt funktioner i tilknytning hertil som undervisning eller forvaltning. De vil have potentiale til at skabe innovation og arbejdspladser, navnlig på grundlag af intellektuel ejendomsret. Disse sektorer omfatter arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, litteratur, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter

3)"små og mellemstore virksomheder (SMV'er)": mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF 30

4)"retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

5)"Seal of Excellence": et kvalitetsmærke, der tildeles projekter, der indsendes til Et Kreativt Europa, hvor det vurderes, at projektet fortjener finansiering uden at modtage denne på grund af budgetbegrænsninger. Tildelingen af kvalitetsmærket er en anerkendelse af forslagets værdi og støtter indsatsen for at finde alternativ finansiering.

Artikel 3
Programmets mål

1)Programmets generelle mål er:

a)at fremme europæisk samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv

b)at øge konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor.

2)Programmet har følgende specifikke mål:

a)at forbedre de økonomiske, sociale og eksterne dimensioner af samarbejde på europæisk niveau for at udvikle og markedsføre den europæiske kulturelle mangfoldighed og Europas kulturarv og styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt forstærke de internationale kulturelle relationer

b)fremme konkurrenceevnen og skalerbarheden for den europæiske audiovisuelle industri

c)fremme politiksamarbejde og innovative aktioner til støtte for alle programområderne, herunder fremme af mangfoldige og pluralistiske medielandskaber, mediekendskabet og den sociale inklusion. 

3)Programmet omfatter følgende områder:

a)"Kultur" omfatter de kulturelle og kreative sektorer med undtagelse af den audiovisuelle sektor

b)"Media" omfatter den audiovisuelle sektor

c)"Det tværsektorielle programområde" omfatter aktiviteter på tværs af alle kulturelle og kreative sektorer.

Artikel 4
Kultur-programområdet

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet "Kultur" på følgende prioriteter:

a)at styrke den tværnationale dimension og udbredelsen af europæiske kulturelle og kreative aktører og værker

b)at øge den kulturelle deltagelse over hele Europa

c)at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale inklusion gennem kultur og kulturarv

d)at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og skabe beskæftigelse og vækst

e)at styrke europæisk identitet og europæiske værdier gennem kulturel bevidsthed, kunstuddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse

f)at fremme international kapacitetsopbygning inden for de europæiske kulturelle og kreative sektorer, så de kan blive aktive på internationalt plan

g)at bidrage til EU's globale strategi for internationale forbindelser gennem kulturelt diplomati.

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Artikel 5
Media-programområdet

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet "Media" på følgende prioriteter:

a)at pleje talenter og færdigheder og at stimulere samarbejdet og innovationen inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker

b)at øge biograf- og onlinedistribution og give bredere adgang på tværs af grænserne til europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forretningsmodeller og anvendelse af nye teknologier

c)at fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling i og uden for Europa.

Disse prioriteter behandles gennem støtte til skabelse og markedsføring af, adgang til og formidling af europæiske værker med potentiale til at nå ud til et stort publikum i og uden for Europa og dermed tilpasse sig nye markedsudviklinger og ledsage direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Artikel 6
Det tværsektorielle programområde

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer "Det tværsektorielle programområde" på følgende prioriteter:

a)at støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde, herunder angående kulturens rolle i social inklusion samt at fremme kendskabet til programmet og støtte muligheden for at overføre resultater

b)at fremme innovative tilgange til skabelse af indhold, adgang, distribution og markedsføring på tværs af kulturelle og kreative sektorer

c)at fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer med henblik på tilpasning til de strukturelle ændringer, som mediebranchen oplever, herunder at fremme et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab

d)at oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og fremme programmet i deres lande og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer.

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Artikel 7
Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 850 000 000 EUR i løbende priser.

Programmet gennemføres efter følgende vejledende finansielle fordeling:

–højst 609 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-programområdet)

–højst 1 081 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-programområdet)

–højst 160 000 000 EUR for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (Det tværsektorielle programområde).

2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

3.Ud over den finansieringsramme, der er anført i stk. 1, og for at fremme programmets internationale dimension, kan yderligere finansielle bidrag stilles til rådighed fra de eksterne finansieringsinstrumenter [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde samt instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III)] for at støtte aktiviteter, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med forordningerne om oprettelse af disse instrumenter.

4.Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)] eller indirekte i overensstemmelse med nævnte forordnings [artikel 62, stk. 1, litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 8
Tredjelande, der er associeret til programmet

1.    Programmet er åbent for følgende tredjelande:

a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen,

b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d)andre lande, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik enkeltaftale for tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:

a)sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og ydelser for det tredjeland, der deltager i EU-programmerne

b)fastsætter betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings artikel 21, stk. 5]

c)ikke tillægger tredjelandet beslutningsbeføjelse med hensyn til programmet

d)garanterer EU's ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.

2. Deltagelse i Media-programområdet og det tværsektorielle programområde af de lande, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), forudsætter, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2010/13/EU, opfyldes.

3. De aftaler, der er indgået med de lande, der er anført i stk. 1, litra c), kan fravige forpligtelserne i stk. 2, i behørigt begrundede tilfælde.

Artikel 8a

Andre tredjelande

Programmet kan støtte samarbejde med andre tredjelande end dem, der er anført i artikel 8, hvad angår aktioner, der finansieres gennem yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, hvis det er i Unionens interesse.

Artikel 9
Samarbejde med internationale organisationer og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium

1.Der gives adgang til programmet for internationale organisationer, der er aktive på områder, der er omfattet af programmet, i overensstemmelse med finansforordningen.

2.Unionen er medlem af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium i hele programperioden. Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium bidrager til opfyldelsen af Media-programområdets prioriteringer. Kommissionen repræsenterer Unionen, når den interagerer med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium. Media-programområdet understøtter betalingen af gebyret for Unionens medlemskab af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium for at fremme dataindsamling og analyse i den audiovisuelle sektor.

Artikel 10
Gennemførelse af og former for EU-finansiering

1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 61, stk. 1, litra c).

2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

3.Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

4.Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med inddrivelse af midler fra støttemodtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti, jf. finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 11
Beskyttelse af EU’s finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

Artikel 12
Arbejdsprogrammer

1.Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der henvises til i finansforordningens artikel 110. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

2. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt.

KAPITEL II
Tilskud og støtteberettigede enheder

Artikel 13
Tilskud

1.Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2.Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter.

3.Uanset finansforordningens [artikel 130, stk. 2,] kan de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, i behørigt begrundede tilfælde betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner og aktiviteter.

4.Når det er relevant, fastsættes der i programmets aktioner passende kriterier for ikkeforskelsbehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.

Artikel 14
Støtteberettigede enheder

1.Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2-4 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens [artikel 197].

2.Følgende enheder er støtteberettigede:

a) retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

1)en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

2)tredjelande, der er associeret til programmet

3)tredjelande, der er nævnt i arbejdsprogrammet, på de betingelser, der er fastsat i stk. 3 og 4

b)en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

3.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå en given foranstaltnings mål.

4.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, afholder i princippet omkostningerne til deres deltagelse. Yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, kan dække omkostningerne ved deres deltagelse, hvis det er i Unionens interesse.

5.Følgende enheder kan tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag:

a)Det Europæiske Filmakademi

b)Det Europæiske Ungdomsorkester.

KAPITEL III
Synergier og komplementaritet

Artikel 15
Komplementaritet

I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, uddannelse, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, statsstøtte og internationalt samarbejde og udvikling.

Artikel 16
Kumulativ eller kombineret finansiering

1.En aktion, der har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra et af Unionens andre programmer, herunder finansiering i henhold til forordning (EU) xx/xxxx [CPR], forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved aktionen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag.

2.Forslag, der er støtteberettigede under programmet, kan tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, forudsat at det opfylder følgende kumulative betingelser:

a)det er blevet vurderet i en indkaldelse af forslag under programmet

b)det opfylder minimumskvalitetskravene i indkaldelsen af forslag

c)det kan ikke finansieres under denne indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.

KAPITEL IV
Overvågning, evaluering og kontrol

Artikel 17
Overvågning og rapportering

1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målsætningerne, jf. artikel 3, findes i bilag II.

2.For at sikre en grundig vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ændringer af bilag II for at gennemgå eller supplere indikatorerne, når det er nødvendigt for overvågningen og evalueringen.

3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 18
Evaluering

1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3.Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.Rapporteringssystemet for evalueringen sikrer, at der indsamles data til evaluering af programmet på en effektiv, virkningsfuld og rettidig måde i en passende detaljeringsgrad. Disse data og oplysninger meddeles Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med andre retlige bestemmelser – eksempelvis anonymiseres personoplysninger, når det er nødvendigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 19
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kapitel V
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 20
Information, kommunikation og offentliggørelse

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, og dets aktioner og resultater, der støttes gennem dets programområder. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 21
Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1295/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 22
Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringerne af de pågældende aktioner frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1295/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.

2.Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1295/2013.

3.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 7, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 23
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Investering i mennesker, social samhørighed og værdier, Et Kreativt Europa (Kultur og det audiovisuelle (Media) område)

1.3.Forslagets/initiativets art:

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 31  

⌧ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Det nye program "Et Kreativt Europa" 2021-2027 giver mulighed for i højere grad at udnytte og sætte fokus på potentialet i at tackle fælles udfordringer og skabe fælles muligheder på samme måde som i Et Kreativt Europas første programperiode (2014-2020) i de kulturelle og kreative sektorer. Dette vedrører navnlig mulighederne i et fælles, tværsektorielt programområde, hvor innovation kommer i fokus. Bevarelse af programmet Et Kreativt Europas veletablerede brand vil hjælpe med at sikre fortsat engagement samt synlighed af EU's støtte.

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

I midtvejsevalueringen af det foregående program blev det konstateret, at programmets målsætninger og prioriteter generelt er sammenhængende og supplerer nationale politikker og programmer og er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Navnlig giver den multilaterale tværnationale karakter af programmet Et Kreativt Europa en særlig værdi, der er svær at opnå gennem national finansiering. Evalueringen viste også, at programmet tager fat på de store udfordringer i disse sektorer, navnlig vedrørende adgang til finansiering, fragmentering af markedet for kulturelle værker såvel som digitalisering og globalisering. Programmet Et Kreativt Europa blev ligeledes vurderet at opfylde EU's strategiske prioriteter såsom beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien, fremme af jobskabelse og et mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag og sektorstrategier på EU-plan som f.eks. det digitale indre marked. Midtvejsevalueringen blev suppleret med en åben offentlig høring samt en mere omfattende én, der blev gennemført fra januar til marts 2018, og herigennem bekræftede et stort flertal af respondenterne, at Et Kreativt Europa imødekom de respektive udfordringer rimelig godt. Disse konklusioner blev bekræftet af anden ekstern ekspertise og feedback, der bl.a. blev indsamlet gennem den åbne koordinationsmetode, den strukturerede dialog med sektoren og andre fora, såsom det europæiske filmforum.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

Den tværnationale udbredelse af værker, bl.a. audiovisuelle værker.

Oprettelsen af internationale netværk og tværnationale partnerskaber, som udgør de væsentligste og mest holdbare strukturerende elementer i programmet Et Kreativt Europa.

Tværnationale netværk øger også de kulturelle og kreative aktørers generelle formåen, navnlig for dem, der arbejder inden for nichemarkeder og i de medlemsstater, hvor en sådan formåen er mindre udviklet.

Mobilitet på tværs af grænserne for kulturelle og kreative aktører, der deltager i et projekt, samt en resultatorienteret tilgang fører til kompetenceudvikling og styrker sektorernes kapacitet.

Støtte til organisationer i at tage (velovervejede) risici gør det muligt for dem at fokusere på den europæiske dimension af deres arbejde.

Effekten på omdømmet hos programmernes støttemodtagere øger den potentielle interesse hos partnere og finansielle formidlere og deres tillid til de støttede projekter. Det blev også vurderet, at omdømmeaspektet lettede adgangen til supplerende finansiering.

Programmet har et stærkt samfundsmæssigt fokus, idet EU gennem sin støtte til den kulturelle og sproglige mangfoldighed samt kunstneriske og kreative frihed sender og modtager meningsfulde og relevante informationer til og fra de europæiske borgere og dermed bidrager til europæisk social velfærd.

Samtidig har Et Kreativt Europa også en positiv virkning på EU's økonomi som helhed ved at støtte skabelsen, markedsføringen og udbredelsen af kulturgenstande og adgangen til kulturelle tilbud samt konkurrenceevnen i Europas kulturelle og kreative sektorer. Hvorimod filmstøtteordninger på nationalt plan primært fokuserer på produktionen af værker, fokuserer EU-støtte primært på arbejdet i de tidligste stadier (undervisning, udvikling) samt arbejdet i de sidste stadier (distribution, markedsføring, udstilling), med undtagelse af TV-samproduktioner, for at sikre at europæiske værker udbredes mere på tværs af grænserne, er synlige og er aktive på alle distributionskanaler, herunder også på nettet.

EU's støtte supplerer den frie udbredelse af audiovisuelle medietjenester, der blev forbedret ved direktivet om audiovisuelle medietjenester og navnlig i kraft af europæiske værkers fremtrædende plads i videostreaming-tjenesters kataloger.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Programmet vil være i overensstemmelse med og supplerer Unionens øvrige instrumenter, navnlig Erasmus+, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), herunder Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, det næste rammeprogram for forskning og innovation samt eksterne samarbejdsinstrumenter (Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, instrument til førtiltrædelsesbistand III og de oversøiske lande og territorier (OLT)). Baseret på traktatens generelle bestemmelser og den nye politiske tilgang, der bygger på kulturelle krydsninger, som fastsat i den nye europæiske kulturdagsorden, sigter programmet mod at udvikle synergier med følgende politikområder: uddannelse og ungdomspolitik, beskæftigelses- og socialpolitik, samhørigheds- og landdistriktspolitikker, programmet for det indre marked, strategisk infrastruktur såsom det digitale Europa, Horisont Europa, forskningsprogrammerne samt politikkerne for eksternt samarbejde og udviklingssamarbejde.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

⌧ Begrænset varighed

–⌧    gældende fra [1.1.2021] til [31.12.2027]

–⌧    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2027 for betalingsbevillinger og for perioden efter 2027 for betalinger.

◻ Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 32  

⌧ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–⌧ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–⌧    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

⌧ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–⌧ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–⌧ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Et sæt indikatorer, der angiver programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de generelle målsætninger, der er fastsat i retsgrundlaget. Disse vil blive indberettet regelmæssigt.

En midtvejsevaluering vil blive udført senest den 31. december 2024. En endelig evaluering gennemføres senest den 31. december 2029.

Overvågning finder sted i overensstemmelse med de krav, der er aftalt i aftalememorandummet med EACEA.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Både EACEA's (opdateret i 2018) og Kommissionens strategier til bekæmpelse af svig resulterer i, at risikoen for svig kan håndteres, primært gennem foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder, som efterfølgende forstærkes ved afsløring af svig.

Følgende foranstaltninger vil fortsat blive gennemført, både i de ansvarlige GD'er og i EACEA: Skrivebordstilsyn, overvågning på stedet i overensstemmelse med en fastlagt overvågningsstrategi, klare indberetningskrav i tilskudsaftalerne med støttemodtagerne, opstartsmøder med nye støttemodtagere, muligheden for at skære i bevillinger i tilfælde af manglende resultater eller manglende overholdelse af visse finansieringsvilkår, som f.eks. dem, der er knyttet til meddelelsen.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og foreslåede nye udgiftsposter på budgettet

3.2.Vejledende fordeling inden for det tværsektorielle programområde for den finansielle periode 2021-2027

A) Tværsektorielt tværnationalt politiksamarbejde, fremme af kendskab til programmet og støtte muligheden for at overføre resultaterne: 5 mio. EUR

B) Fremme af innovative tilgange til skabelse af indhold, adgang, distribution og markedsføring på tværs af kulturelle og kreative sektorer: 52 mio. EUR

C) Fremme af tværgående aktiviteter, der dækker flere sektorer, med henblik på tilpasning til de strukturelle ændringer, som mediebranchen oplever, herunder øge et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab: 61 mio. EUR

D) Oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og fremme programmet i deres lande og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer: 42 mio. EUR

3.3.Anslåede virkninger for udgifterne

3.3.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administration"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.2.Resumé af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	14,301	15,601	16,745	16,745	16,745	16,745	16,745	113,627
Andre administrationsudgifter	0,888	0,888	0,888	0,888	0,888	0,888	0,888	6,213
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	15,189	16,489	17,633	17,633	17,633	17,633	17,633	119,840

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 39 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art	17,420	17,760	18,125	18,485	18,850	19,239	19,621	129,500
Subtotaluden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	17,420	17,760	18,125	18,485	18,850	19,239	19,621	129,500

3.3.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.3.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

◻ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

⌧ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.4.Anslåede virkninger for indtægterne

⌧    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

(1)     Romerklæringen, marts 2017.

(2)    Det europæiske år for kulturarv 2018: https://europa.eu/cultural-heritage/european-year-cultural-heritage_da  

(3)     COM(2017) 673 final.

(4)    COM(2018) 267 final.

(5)     JOIN(2016) 29 final.

(6)     COM(2014) 477 final.

(7)     COM(2018) 236 final.  

(8)     COM(2017) 479 final.

(9)    Der blev modtaget 1 839 besvarelser fra hele Europa.

(10)    https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/european-film-forum

(11)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(12)    COM(2018) 248 final.

(13)    EUT C […] af […], s. […].

(14)    EUT C […] af […], s. […].

(15)    COM(2018) 267 final.

(16)     COM(2016) 594 final.

(17)     COM(2016) 287 final.

(18)     JOIN(2016) 29 final.

(19)     COM(2014) 477 final.

(20)     COM(2017) 479 final.

(21)    2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af De Forenede Nationer i september 2015, A/RES/70/1.

(22)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(24)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(25)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(26)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(28)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(30)    EUT L 124 af 20.5.2003.

(31)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(32)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på BudgWeb-hjemmesiden: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(33)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(34)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(35)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(36)    Regnestykket går ikke op på grund af afrunding.

(37)    Programmet kan (delvist) uddelegeres til et forvaltningsorgan under hensyntagen til resultatet af cost-benefit-analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal træffes.

(38)    Estimaterne for personale er baseret på antallet af ansatte i 2018 i Kommissionen (forvaltningsorganet ikke medregnet) med en gradvis indfasning. Beløbene er baseret på de gennemsnitlige årlige omkostninger med en stigning fra 2019 på 2 % som følge af indekseringen og på 1,5 % som følge af virkningerne af karriereudvikling (tjenestemænd og midlertidigt ansatte). Dette omfatter hverken estimaterne for det nødvendige personale, der vil blive behov for til decentraliserede organer, eller det ekstra personale, der bliver betalt gennem bidrag fra fremtidigt associerede lande.

(39)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(40)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(41)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(42)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den30.5.2018

COM(2018) 366 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013

BILAG I

Supplerende oplysninger om de aktiviteter, der skal finansieres

1.PROGRAMOMRÅDET KULTUR

Prioriteterne i programområdet Kultur, jf. artikel 4, gennemføres ved hjælp af følgende aktioner:

Horisontale aktioner:

a)Samarbejdsprojekter

b)Europæiske netværk af kulturelle og kreative organisationer fra forskellige lande

c)Kulturelle og kreative tværeuropæiske platforme

d)Mobilitet for kunstnere og kulturelle og kreative aktører

e)Støtte til kulturelle og kreative organisationer, således at de kan være aktive på internationalt plan

f)Politikudvikling, samarbejde og gennemførelse inden for det kulturelle område, herunder gennem indhentning af data og udveksling af bedste praksis eller pilotprojekter.

Sektorspecifikke aktioner:

a)Støtte til musikbranchen: fremme mangfoldighed, kreativitet og innovation inden for musikbranchen, navnlig hvad angår distributionen af musikrepertoire i og uden for Europa, uddannelsestiltag og publikumsudvikling for europæisk repertoire samt støtte til dataindsamling og -analyse

b)Støtte til bog- og forlagsbranchen: målrettede aktioner til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, navnlig hvad angår oversættelse og markedsføring af europæisk litteratur på tværs af grænserne i og uden for Europa, uddannelse og udveksling for fagfolk inden for sektoren, forfattere og oversættere samt tværnationale projekter med henblik på samarbejde, innovation og udvikling i sektoren

c)Støtte til sektoren for kulturarv og arkitektur: målrettede aktioner for mobilitet blandt aktører, kapacitetsopbygning, publikumsudvikling og internationalisering af sektorerne for kulturarv og arkitektur, fremme af "Baukultur", støtte til beskyttelse, bevarelse og forbedring af kulturarven og dens værdier gennem bevidstgørelse, netværkssamarbejde og peer-to-peer-læringsaktiviteter

d)Støtte til andre sektorer: målrettede aktioner til fordel for udviklingen af de kreative aspekter af design- og modebranchen og kulturel turisme samt markedsføring og repræsentation af disse uden for Den Europæiske Union.

Særlige aktioner, der har til formål at gøre den europæiske kulturelle mangfoldighed og kulturarv mere synlig og håndgribelig samt understøtte interkulturel dialog:

a)Den Europæiske Kulturhovedstad – sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU 1

b)Det europæiske kulturarvsmærke – sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU 2

c)EU's kulturpriser

d)Europæiske kulturarvsdage

e)Støtte til de europæiske kulturinstitutioner, der har til formål at levere direkte kulturelle tjenester til europæiske borgere, med en stor geografisk dækning.

2.PROGRAMOMRÅDET MEDIA

Prioriteterne i programområdet Media, jf. artikel 5, tager hensyn til forskelle imellem landene for så vidt angår audiovisuel indholdsproduktion, distribution og adgang, samt størrelse og karakteristika for de forskellige markeder, og gennemføres ved hjælp af bl.a.:

a)Udvikling af audiovisuelle værker

b)Produktion af innovativt TV-indhold og historiefortælling

c)Reklame- og markedsføringsredskaber, bl.a. på nettet og ved at anvende dataanalyse, for at højne positionen og synligheden af, samt adgangen til europæiske værker tværs af grænser, og for at sikre, at disse når ud til et større publikum

d)Støtte til internationalt salg og udbredelse af europæiske ikkenationale værker på alle platforme, herunder gennem koordinerede distributionsstrategier, der dækker flere lande

e)Støtte til udvekslinger mellem virksomheder og netværksaktiviteter for at fremme europæiske og internationale samproduktioner

f)Fremme af europæiske værker ved branchearrangementer og på udstillinger i og uden for Europa

g)Initiativer til fremme af publikumsudvikling og filmuddannelse, navnlig rettet mod et yngre publikum

h)Uddannelses- og mentoraktiviteter for at fremme audiovisuelle aktørers evne til at tilpasse sig nye markedsudviklinger og digitale teknologier

i)Et netværk for europæiske videostreaming-aktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker

j)Et eller flere netværk for europæiske festivaler med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker

k)Et netværk for europæiske biografaktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker

l)Specifikke foranstaltninger, der kan bidrage til en mere afbalanceret kønsdeltagelse i den audiovisuelle sektor

m)Støtte til politisk dialog, innovative politiske aktioner og udveksling af bedste praksis – herunder gennem analyseaktiviteter og tilvejebringelsen af pålidelige data

n)Tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter og netværkssamarbejde i den audiovisuelle sektor og blandt de politiske beslutningstagere.

3.DET TVÆRSEKTORIELLE PROGRAMOMRÅDE

Prioriteterne i det tværsektorielle programområde, jf. artikel 6, gennemføres navnlig ved hjælp af:

Politisk samarbejde og opsøgende indsats:

a)Politikudvikling, tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter og netværkssamarbejde mellem kulturelle og kreative organisationer og beslutningstagere, af en tværsektoriel karakter

b)Analytiske tværsektorielle aktiviteter

c)Støtte til aktioner, der har til formål at fremme politisk samarbejde og politikudvikling på tværs af grænserne vedrørende social inklusion gennem kultur

d)Øge kendskabet til programmet og de emner, det dækker, fremme en opsøgende indsats over for borgerne og gøre det lettere at overføre resultater uden for medlemsstaterne.

Det kreative innovationslaboratorium:

a)Fremme nye former for at kreere i krydsningsfeltet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer, f.eks. gennem anvendelsen af innovative teknologier

b)Fremme innovative tværsektorielle tilgange og værktøjer til at lette adgangen, distributionen, markedsføringen og omsætningen af kultur og kreativitet, herunder kulturarv, til penge.

Programkontorer:

a)Fremme programmet på nationalt plan og tilvejebringe information om de forskellige typer finansiering, der er til rådighed i henhold til EU-politik

b)Tilskynde til samarbejde på tværs af grænserne mellem branchefolk, institutioner, platforme og netværk inden for og på tværs af de politikområder og sektorer, der er omfattet af programmet

c)Støtte Kommissionen i at sikre god kommunikation og formidling af programmets resultater til borgerne.

Tværgående aktiviteter til støtte for nyhedsbranchen:

a)Tackle de strukturelle ændringer, mediebranchen står over for, ved at fremme og overvåge et mangfoldigt og pluralistisk medielandskab

b)Støtte høje standarder inden for medieproduktion ved at fremme journalistisk samarbejde inden for og på tværs af grænserne samt kvalitetsindhold

c)Fremme mediekendskab for at give borgerne mulighed for at udvikle en kritisk forståelse af medierne.

BILAG II

Indikatorer

PROGRAMOMRÅDET KULTUR

PROGRAMOMRÅDET MEDIA

DET TVÆRSEKTORIELLE PROGRAMOMRÅDE:

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF (EUT L 132 af 3.5.2014, s.1).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1).