EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.5.2018

COM(2018) 303 final

2018/0153(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (omarbejdning)

{SWD(2018) 197 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

EU har som en hurtig og beslutsom reaktion på de senere års migrationskrise, presset på de ydre grænser og de menneskelige tragedier i Middelhavet forelagt en omfattende strategi med henblik på at håndtere lignende migrationsudfordringer i fremtiden. Den nye ramme for partnerskab med prioriterede tredjelande blev vedtaget i 2016 1 med det formål at gå ud over håndteringen af umiddelbare behov og lægge grundstenen for et udvidet samarbejde med oprindelses-, transit- og destinationslande med en velstyret migrations- og mobilitetspolitik som den centrale del. Alle aktører, herunder medlemsstaterne og EU's institutioner blev opfordret til at handle på koordineret vis og at samle instrumenter, værktøjer og løftestænger til at opfylde klare prioriteter i forhold til tredjelande for bedre at styre migrationen med fuld respekt for humanitære og menneskeretlige forpligtelser.

Med næsten 500 indvandringsforbindelsesofficerer (ILO'er), der aktuelt er udsendt af medlemsstaterne i tredjelande, og EU's understregning af det kritiske behov for at styrke partnerskabet med tredjelande er det absolut nødvendigt at bruge disse forbindelsesofficerer til sikre synergivirkninger mellem finansielle og operationelle støtteinstrumenter og til at levere oplysninger til evidensbaseret politikudformning over for disse lande.

Selv om partnerskabsarbejde med tredjelande ved hjælp af indvandringsforbindelsesofficerer blev anerkendt som vigtigt allerede i 2004, da Rådet på grundlag af et initiativ fra Grækenland og under hensyntagen til Europa-Parlamentets udtalelse vedtog forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (kaldet ILO-forordningen) 2 , er virkningen i form af en forbedret samordning og udveksling af oplysninger ikke blevet fuldt realiseret. Forordningen er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 493/2011 3 af 5. april 2011. ILO-forordningen udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne.

Den nuværende ILO-forordning fastsætter en forpligtelse til at oprette lokale eller regionale samarbejdsnetværk mellem medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer og fastsætter målene for et sådant samarbejde samt ILO'ernes opgaver i forhold til tredjelandet og deres ansvar i forhold til den udsendende medlemsstat. I artikel 1, stk. 1, i ILO-forordningen er en "indvandringsforbindelsesofficer" defineret som en repræsentant for en af medlemsstaterne, som indrejsekontrollen eller en anden kompetent myndighed udsender for at etablere og opretholde kontakt med værtslandets myndigheder med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, tilbagesendelse af ulovlige indvandrere og håndtering af lovlig migration. Artikel 1, stk. 2, i ILO-forordningen fastsætter, at "forbindelsesofficerer, der beskæftiger sig med indvandringsspørgsmål som en del af deres opgaver", også anses for at være indvandringsforbindelsesofficerer. Denne definition omfatter i praksis også "luftfartsselskabers forbindelsesofficerer", "dokumenteksperter" og "retshåndhævende myndigheders forbindelsesofficerer" i det omfang, disse også har til opgave at varetage ovennævnte opgaver.

Indvandringsforbindelsesofficerer udsendes normalt til medlemsstaternes nationale konsulære myndigheder i tredjelande, men kan også udsendes til tredjelandes kompetente myndigheder samt internationale organisationer, i et rimeligt tidsrum, der fastlægges af udsendelsesmedlemsstaten. Medlemsstaterne begyndte at udsende forbindelsesofficerer i begyndelsen af 1990'erne og siden vedtagelsen af ILO-forordningen i 2004 er antallet af forbindelsesofficerer steget fra 129 til skønsvis 492 i 2018, og disse er udsendt til 105 tredjelande. Det er ikke alle medlemsstater, der udsender ILO'er 4 , og det største antal nationale ILO'er er udsendt af Tyskland, Frankrig, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige.

Derudover blev der med ændringen af ILO-forordningen, som blev vedtaget i 2011, fastsat et samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (EBCG) og ILO-netværkene, foruden at brugen af ICONet blev fremmet til regelmæssig udveksling af oplysninger og praktiske erfaringer inden for lokale netværk med henblik på at rationalisere rapporteringssystemet vedrørende ILO-netværkenes aktiviteter gennem de halvårlige formandsskabsrapporter.

ILO'ernes rolle anerkendes først og fremmest i forbindelse med forvaltning af EU's ydre grænser i overensstemmelse med Schengen-reglerne.  Arbejdet omfatter rådgivning til kompetente myndigheder i tredjelande til støtte for deres bestræbelser på at håndtere ulovlig indvandring, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet eller opdage dokumentsvig. Derudover har ILO'er operationel ekspertise, førstehåndsviden og kontakter i tredjelande, som er yderst relevante og nyttige i bestræbelserne på at forbedre samarbejdet med disse lande, og de opfylder oplysnings- og politikudviklingsbehov inden for migration på europæisk plan.

Den eksterne evaluering af den nuværende ILO-forordning, som blev afsluttet i august 2017, understregede dog, at forordningen har en begrænset og for det meste indirekte virkning på etableringen af formelle netværker mellem indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til samme sted, på forbedring af indsamlingen og udvekslingen af oplysninger og på at forbedre koordineringen af EU's holdning og aktiviteter i forhold til tredjelande.

Evalueringen konkluderede, at indvandringsforbindelsesofficerer og deres netværk fortsat er yderst relevante i den aktuelle globale migrationskontekst og bevarer sammenhængen mellem nuværende og planlagte europæiske politikker, der har til formål at tackle navnlig ulovlig migration, men den pegede også på mangler. Den fastslog, at den nuværende ILO-forordnings begrænsninger skyldes utilstrækkelig koordination og engagement på EU-plan forårsaget ved, at der ikke tages hensyn til, at størstedelen af indvandringsforbindelsesofficererne er medlemsstaternes ressourcer (96 % af alle udsendelser) med klare bilaterale mål og opgaver og styret af de såkaldte ILO-kontorer i de nationale administrationer. Den begrænsede effektivitet og niveauet og omfanget af informationsdelingen har hindret den systematiske strøm af strategiske og operationelle oplysninger både opad fra ILO-netværk til EU, dvs. Kommissionen, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-agenturerne og EU-delegationerne i tredjelande samt horisontalt på tværs af netværk og medlemsstater. Desuden anvendes de aktuelle instrumenter til at forbedre informationsudvekslingen, herunder navnlig formandskabets rapporter, jf. artikel 6, stk. 1, i ILO-forordningen, og ICONet 5 som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i den nuværende forordning, sjældent af medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer og har derfor har vist sig stort set at være ineffektive. Evalueringen har også vist, at andre former for indberetning forblev decentraliseret og opsplittet på tværs af medlemsstaterne, idet ILO'er rapporterer bilateralt direkte til deres egen nationale administration.

I tilgift er de muligheder, som forordningen giver såsom fælles anvendelse af forbindelsesofficerer udsendt til samme sted eller fælles udsendelser samfinansieret over EU-budgettet, ikke blevet udnyttet fuldt ud af medlemsstaterne. Samtidig er der oprettet nye funktioner for europæiske forbindelsesofficerer, herunder fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (EBCG) og europæiske migrationsforbindelsesofficerer (EMLO'er), i prioriterede tredjelande for at maksimere virkningen af Unionens indsats vedrørende migration i tredjelande og styrke engagementet i vigtige oprindelses- og transitlande samt for at intensivere samordningen og samarbejdet med ILO'er.

Målet med revisionen af ILO-forordningen er at forbedre samordningen og optimere udnyttelsen af indvandringsforbindelsesofficerer, herunder de nye europæiske forbindelsesofficerer udsendt til tredjelande, for at sætte dem i stand til at reagere mere effektivt på EU's prioriteter på migrationsområdet.

Da ILO'ernes kommandovej (opgaver og rapportering) går gennem de nationale myndigheder, tilstræber revisionen at styrke engagementet på europæisk plan. Forslaget tager sigte på at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne ved at etablere en formel styringsmekanisme ("styringsråd"), som er sammensat af repræsentanter for Kommissionen, medlemsstaternes ILO-kontorer og EU-agenturerne. Styringsrådet bør mødes regelmæssigt for at skabe en platform for planlægning og koordinering af udviklingen og funktionen af netværk baseret på strategiske og operationelle prioriteter vedrørende EU's migrationsstyring. De vil blive aftalt i fællesskab mellem EU og medlemsstaterne, f.eks. i tilfælde af pludselig tilstrømning af migranter. Med en dybere forståelse af de kvalifikationer og kapaciteter, der er til rådighed, vil EU være bedre rustet til at målrette sine interventioner og reaktioner på de forskellige migrationspolitikområder.

Endelig støttede evalueringen og de tilknyttede høringer om den nuværende ILO-forordning enstemmigt, at der ikke er megen hvis overhovedet nogen værdi i formandskabets halvårlige rapporter 6 om ILO-netværkenes aktiviteter og situationen vedrørende ulovlig indvandring i bestemte tredjelande. I forslaget udgår denne forpligtelse derfor, og der indføres rapportering om emner af fælles EU-interesse, som drøftes og godkendes af styringsrådet. Forslaget fastsætter også systematiske opdateringer om nuværende og planlagte udsendelser af forbindelsesofficerer fra alle udsendende enheder.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag er en reaktion på opfordringen fra Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om at udvikle en sammenhængende og troværdig politik med hensyn til at forebygge og bekæmpe ulovlig migration, håndtering af menneskesmugling og -handel, forbedret tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og en effektiv forvaltning af Den Europæiske Unions ydre grænser. Det Europæiske Råd fastsatte i april 2015 klare retningslinjer 7 herfor, som mindede om behovet for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen og oprindelses- og transitlandene med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring.

I 2015 pegede den europæiske dagsorden for migration 8 samt EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020) 9 på en evaluering af anvendelsen af den nuværende ILO-forordning som en af sine prioriterede aktioner med henblik på forbedring af informationsudvekslingen og bedre forebyggelse af ulovlig indvandring og smugling af migranter. Samtidig bekendtgjorde Kommissionen udsendelsen af europæiske migrationsforbindelsesofficerer med sigte på at styrke EU-repræsentationernes kapacitet inden for migration. I øjeblikket er der udsendt EMLO'er til 13 prioriterede lande 10 , og de har sluttet sig til ILO-netværkene for at samordne aktiviteterne på dette område med andre forbindelsesofficerer på stedet.

I meddelelsen om levering af den europæiske dagsorden for migration 11 to år senere bebudede Kommissionen, at der på grundlag af resultatet af evalueringen af ILO-forordningen gennem en revision af de aktuelle retlige rammer ville blive opstillet fælles rammer og klare mandater for personale udsendt til tredjelande om at træffe foranstaltninger til at bekæmpe smugling af migranter. Dette er også i tråd med de politiske prioriteter i meddelelsen om menneskehandel 12 med sigte på at forbedre samordningen af de interne og eksterne aspekter af EU's indsats mod menneskehandel, herunder ved hjælp af relevante netværk.

Med dette forslag bidrager Kommissionen til de overordnede politiske prioriteter inden for bekæmpelse af ulovlig indvandring og migrationsstyring og Unionens ydre grænser. Forslaget bygger på eksisterende politik, herunder navnlig den nuværende forordning, som fastlægger ILO'ernes opgaver og opretter ILO-netværk, men det løfter det op på et andet kvalitetsniveau.  Forslaget er en væsentlige udbygning af ILO-netværkenes evne til at reagere effektivt og rettidigt på nuværende eller fremtidige migrationsrelaterede udfordringer, idet det proaktivt styrker, vurderer og koordinerer tiltag fra medlemsstaterne, Kommissionen og EU's agenturer ved gennemførelsen af fælles foranstaltninger uden for eller ved EU's ydre grænser. Med denne revision bliver det også muligt fuldt ud at udnytte hele potentialet i netværket af forbindelsesofficerer, der er udsendt af Kommissionen og EU-agenturerne.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er tæt knyttet til og supplerer en række af Unionens aktiviteter på migrationsområdet, bl.a.:

·Forebyggelse og bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel, idet effektive tiltag mod smugleres og menneskehandleres kriminelle aktiviteter skal iværksættes langs hele migrationsruten, lige fra starten i oprindelses- og transittredjelande

·Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, hvor en forbedring af det praktiske samarbejde og aftaler med oprindelseslande er en væsentlig forudsætning for at sikre gennemførelsen af bestående tilbagetagelsesaftaler og afslutning af igangværende forhandlinger samt håndhævelse af afgørelser om tilbagesendelse

·Integreret grænseforvaltning, som afdækker risiciene for den interne sikkerhed og trusler, som kan påvirke sikkerheden ved de ydre grænser, samarbejde mellem medlemsstaterne med støtte og koordinering fra EBCG samt samarbejde med tredjelande, navnlig med nabolande og de tredjelande, som via risikoanalyser er udpeget som oprindelses- og transitlande

·Lovlig migration og integration, som er en integreret del af EU's overordnede samarbejde med tredjelande om migrationsspørgsmål og væsentlige for en intelligent og effektiv forvaltning af migrationsstrømme, navnlig ved at indføre konceptet med integrationsforbindelsesofficerer i ambassader i vigtige tredjelande, jf. handlingsplanen for integration fra 2016 13

·EU's politik for eksterne forbindelser, eftersom de forbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande bør fremme og opmuntre til operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande, herunder ved at samarbejde med myndighederne i tredjelande om migrationsstyring, beskyttelse, smugling af migranter, menneskehandel, tilbagesendelse og tilbagetagelse samt forvaltning af grænser

·Databeskyttelse for så vidt som dette forslag sikrer beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder, når deres personoplysninger behandles.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslag til retsakt er baseret på artikel 79, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage foranstaltninger inden for området lovlig indvandring, ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold og bekæmpelse af menneskehandel, samt på artikel 74, som giver Rådet beføjelse til at vedtage foranstaltninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Målet med dette forslag er at sikre optimal udnyttelse af indvandringsforbindelsesofficerer, herunder dem udsendt af Kommissionen og EU-agenturer til tredjelande, med sigte på en mere virkningsfuld gennemførelse af EU's politiske prioriteter på migrationsområdet, f.eks. forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, lettere tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold samt støtte til forvaltning af lovlig migration, herunder inden for området international beskyttelse, genbosættelse og integrationsforanstaltninger inden afrejse, på en mere effektiv måde. At opfylde disse mål forudsætter en samordnet tilgang på EU-plan, der inddrager alle nationale myndigheder og EU-organer med ansvar for udsendelse og forvaltning af forbindelsesofficerer, som håndterer migrationsspørgsmål i tredjelande. Forebyggelse og navnlig bekæmpelse af ulovlig indvandring er i alle medlemsstaters fælles interesse, og kan ikke nås af medlemsstaterne alene, hvilket nødvendiggør en samordnet indsats på europæisk plan og målrettede foranstaltninger, som fuldt ud respekterer nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget til retsakt vil reagere på de nye udfordringer og den politiske realitet, som Unionen står over for for så vidt angår migrationsstyring og intern sikkerhed. Det fastsætter mekanismer, som giver mulighed for en mere effektiv forvaltning af indvandringsforbindelsesofficererne, herunder dem udsendt af Kommissionen og EU-agenturer til tredjelande, som led i foranstaltninger, der bidrager til gennemførelsen af den europæiske indvandringspolitik i alle dens aspekter. Forslaget sikrer, at oplysninger indsamles og deles, og at der tages passende skridt til at forhindre illegal indvandring, bekæmpe smugling af migranter og menneskehandel ved at gribe ind på et tidligt tidspunkt ved de ydre grænser. Herudover understøtter det forvaltningen af lovlig migration, herunder inden for området international beskyttelse, genbosættelse og integrationsforanstaltninger inden afrejse, under fuld overholdelse af de nationale strukturer og procedurer.

Forslaget udgør en yderligere udvikling af Schengen-reglerne for så vidt angår bekæmpelse af ulovlig indvandring. Det styrker samarbejdet mellem de relevante EU-medlemsstaters nationale myndigheder og mellem dem og Kommissionen og EU-agenturerne under fuld overholdelse af proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, og uden at gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de vigtigste mål.

•Valg af retsakt

Den nødvendige grad af ensartethed, der kræves til en effektiv forvaltning af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer i tredjelande, kan kun nås via en forordning, og dette bekræftes af den oprindelige oprettelse af et ILO-netværk. Da de overordnede mål og den politiske kontekst ikke er ændret, vil den samme type retsakt i forbindelse med dette forslag være passende.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

•Konsekvensanalyse

•Grundlæggende rettigheder

Dette forslag overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i artikel 2 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Navnlig respekterer denne forordning fuldt ud menneskelig værdighed, retten til livet, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, asylretten og retten til beskyttelse mod udsendelse og udvisning, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og barnets rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil aflægge rapport om gennemførelsen af den foreslåede forordning til Europa-Parlamentet og Rådet. Resultaterne offentliggøres.

·Følgerne af de forskellige protokoller, der er knyttet som bilag til traktaterne, og af de associeringsaftaler, der er indgået med tredjelande

Forslaget byger på Schengen-reglerne. Der skal således i lyset af de forskellige protokoller tages hensyn til følgerne heraf for Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige, Island og Norge samt Schweiz og Liechtenstein. På samme måde skal der tages hensyn til følgerne for de forskellige tiltrædelsesakter. Nærmere detaljer om situationen i hver af disse stater beskrives i forslagets betragtninger.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Dette forslag fastsætter de generelle principper for oprettelse af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaterne samt Kommissionen og EU-agenturer til tredjelande med det formål at bidrage til effektiv styring af migration og til at sikre et højt niveau af indre sikkerhed i Den Europæiske Union.

Med disse mål for øje fastsætter forslaget følgende elementer for at styrke forvaltningen af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer:

·Forordningens titel og den centrale terminologi tilpasses for bedre at afspejle forslagets målsætninger, herunder navnlig målet om at styrke den europæiske koordinering af indvandringsforbindelsesofficererne.

·Definitionen af indvandringsforbindelsesofficerer præciseres yderligere, idet der eksplicit henvises til håndhævelsesforbindelsesofficerer, som arbejder med indvandringsrelaterede opgaver.

·Der er indføres et styringsråd på EU-plan, som skal styrke forvaltningen og samordningen af netværkene af indvandringsforbindelsesofficerer udsendt til tredjelande blandt medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne.

·Formandskabets forpligtelse til at aflægge halvårlige rapporter afskaffes, og der indføres rapporteringskrav, som aftales af styringsrådet, og som vil omfatte opfølgende foranstaltninger, og indfører muligheden for styringsrådet at anmode om målrettede informationer på ad hoc-basis.

·Informationsudvekslingen styrkes mellem indvandringsforbindelsesofficerer samt medlemmerne af styringsrådet via en sikret webbaseret platform.

·Der skabes retssikkerhed med hensyn til indvandringsforbindelsesofficerers behandling af personoplysninger med henblik på varetagelsen af de opgaver og aktiviteter, der er fastsat i forslaget.    

ê 377/2004 (tilpasset)

ð nyt

2018/0153 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Ö Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 3, litra b), Ö 74 Õ og artikel 66 Ö 79, stk. 2 Õ,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

ò nyt

(1)Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 15 er blevet ændret væsentligt 16 . Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

ê 377/2004 betragtning 1 (tilpasset)

Ifølge planen for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser, som Rådet nåede til enighed om på samlingen den 13. juni 2002, skal der oprettes et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande.

ê 377/2004 betragtning 2 (tilpasset)

I konklusionerne fra mødet den 21.-22. juni 2002 anmodede Det Europæiske Råd i Sevilla om, at der oprettes et netværk af forbindelsesofficerer for indvandringsspørgsmål fra medlemsstaterne inden udgangen af 2002.

ê 377/2004 betragtning 3 (tilpasset)

På samlingen den 28.-29. november 2002 vedtog Rådet konklusioner om forbedring af indvandringsforbindelsesofficerernes netværk, idet det noterede sig formandskabets rapport, som viser, at der findes et netværk af forbindelsesofficerer i de fleste af de lande, der er nævnt i rapporten, men også bemærker, at der er behov for at styrke netværket yderligere.

ê 377/2004 betragtning 4 (tilpasset)

Det Europæiske Råd understregede på mødet i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, at det er nødvendigt at fremskynde arbejdet med den relevante retsakt om formel oprettelse af netværket af indvandringsforbindelsesofficerer (ilo'er) i tredjelande, så den kan blive vedtaget snarest muligt og inden udgangen af 2003. Det Europæiske Råd nævnte også betydningen af de oplysninger, der skal tilvejebringes af ilo-netværket, i forbindelse med udviklingen af en evalueringsmekanisme til overvågning af forbindelserne med tredjelande, som ikke samarbejder med Den Europæiske Union om bekæmpelse af ulovlig indvandring.

ê 377/2004 betragtning 5 (tilpasset)

På baggrund af Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki er det nødvendigt at formalisere eksistensen og funktionen af et sådant netværk — idet man bruger de erfaringer, der er gjort ved driften af løbende projekter, herunder det belgisk ledede ilo-netværksprojekt for det vestlige Balkan — i en retligt bindende akt, der fastlægger pligten til at indføre visse former for samarbejde mellem medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer, målsætningerne for et sådant samarbejde, disse forbindelsesofficerers opgaver og relevante kvalifikationer samt deres ansvar over for værtslandet og udsendelsesmedlemsstaten.

ê 377/2004 betragtning 6 (tilpasset)

Det vil også være ønskeligt at formalisere den måde, hvorpå Fællesskabets relevante institutioner informeres om de aktiviteter, der udføres i netværket af indvandringsforbindelsesofficerer, således at de kan træffe eller foreslå de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for yderligere at forbedre den overordnede forvaltning af personkontrollen ved medlemsstaternes ydre grænser.

ê 377/2004 betragtning 7 (tilpasset)

Der tages hensyn til Rådets afgørelse 2003/170/RIA af 27. februar 2003 om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder 17 .

ò nyt

(2)Den kraftige stigning i de blandede migrationsstrømme i 2015 og 2016 medførte et pres på migrations-, asyl- og grænseforvaltningssystemer og nødvendiggjorde en samordnet og effektiv europæisk reaktion.

(3)Formålet med Unionens politik vedrørende migration er at erstatte irregulære og ukontrollerede strømme med sikre og velforvaltede adgangsveje gennem en omfattende tilgang, der tager fat på alle aspekter af indvandring.

(4)Overholdelse af menneskerettighedsstandarder er fortsat et grundlæggende princip for Unionen i forbindelse med håndteringen af migrationskrisen. Unionen er forpligtet til at beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle migranter, uanset deres indvandrerstatus, i fuld overensstemmelse med folkeretten.

(5)For at sikre den effektive gennemførelse af Unionens politikker vedrørende indvandring i alle deres aspekter bør der tilstræbes en konsekvent dialog og samarbejde med vigtige oprindelses- og transitlande for migranter og asylansøgere. Et sådant samarbejde burde sikre en bedre styring af migrationen, herunder afrejser og tilbagesendelser, bidrage til stabiliseringen af migrantstrømmene, understøtte informationsindsamling og -deling, forebygge og bekæmpe smugling af migranter og menneskehandel samt understøtte asylansøgeres adgang til beskyttelse.

(6)I lyset af den stigende efterspørgsel efter efterretninger og oplysninger til støtte for evidensbaseret politisk beslutningstagning og operationelle tiltag er der et behov for, at indvandringsforbindelsesofficerer sikrer, at deres indsigt og viden bidrager fuldt ud til et samlet situationsbillede af tredjelande.

(7)Udsendelsen af de nuværende europæiske migrationsforbindelsesofficerer til vigtige oprindelses- og transitlande som anbefalet af konklusionerne fra stats- og regeringschefernes særlige møde den 23. april 2015 var et første skridt i retning af at forstærke engagementet i tredjelande for så vidt angår migrationsspørgsmål og øget samordning med indvandringsforbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaterne. Med udgangspunkt i disse erfaringer forudses længerevarende udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer fra Kommissionen til tredjelande for at understøtte udviklingen og gennemførelsen samt maksimere virkningen af Unionens indsats på migrationsområdet.

(8)Formålet med denne forordning er at sikre bedre samordning og optimere udnyttelsen af de indvandringsforbindelsesofficerer, som medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne har udsendt til tredjelande, med sigte på en mere virkningsfuld gennemførelse af EU's prioriteter hvad angår forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og dermed forbundet grænseoverskridende kriminalitet såsom smugling af migranter og menneskehandel, lettere tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegrering, som bidrager til en integreret forvaltning af Unionens ydre grænser og understøtter styringen af legal indvandring, herunder på området international beskyttelse, genbosættelse og integrationsforanstaltninger inden afrejse, der iværksættes af medlemsstaterne og Unionen.

(9)Med udgangspunkt i Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 har nærværende forordning til formål at sikre, at indvandringsforbindelsesofficerer yder et bedre bidrag til funktionen af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, først og fremmest ved at oprette en mekanisme, hvorigennem medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne kan samordne deres forbindelsesofficerers opgaver og roller på en mere systematisk måde.

(10)Under hensyntagen til, at indvandringsforbindelsesofficerers mandat og opgaver kan være overlappende, bør der gøres en indsats for bedre at samordne det arbejde, der udføres af forbindelsesofficerer, der arbejder i samme tredjeland eller region. Hvis indvandringsforbindelsesofficerer er udsendt direkte til EU's diplomatiske missioner i et tredjeland af Kommissionen, bør de tage initiativ til og lede indvandringsforbindelsesofficerernes netværk i det pågældende tredjeland.

(11)Indførelsen af en robust forvaltningsmekanisme, som sikrer en bedre samordning mellem alle forbindelsesofficerer, der beskæftiger sig med indvandringsspørgsmål som led i deres arbejde, er væsentlig for at minimere informationslakuner og dobbeltarbejde og maksimere operationel kapacitet og effektivitet. Et styringsråd bør udstede retningslinjer i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter — under hensyntagen til Unionens eksterne forbindelser — og bør have de nødvendige beføjelser til navnlig at vedtage toårige arbejdsprogrammer for aktiviteterne i indvandringsforbindelsesofficerernes netværk, tildele skræddersyede ad hoc-opgaver til indvandringsforbindelsesofficerer vedrørende prioriteter og nye behov, der ikke allerede er omfattet af det toårige arbejdsprogram, allokere ressourcer til aftalte aktiviteter og være ansvarlig for deres gennemførelse.

(12)Styringsrådet bør derfor opstille og jævnligt ajourføre en liste over indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande. Listen bør omfatte oplysninger om placering, sammensætning og aktiviteter for forskellige netværk, herunder kontaktoplysninger, og et resumé over de udsendte indvandringsforbindelsesofficerers opgaver.

(13)Fælles udsendelse af forbindelsesofficerer bør fremmes med henblik på at forbedre det operationelle samarbejde og udvekslingen af information mellem medlemsstaterne samt for at imødekomme behovene på EU-plan, som fastlagt af styringsrådet. Fælles udsendelse fra mindst to medlemsstater bør understøttes med EU-midler for at fremme engagementet og give merværdi til alle medlemsstater, herunder navnlig dem med små eller uden forbindelsesnetværk i tredjelande.

(14)Der bør fastsættes særlige bestemmelser for en bredere EU-kapacitetsopbygningsindsats for indvandringsforbindelsesofficererne ved i samarbejde med de relevante EU-agenturer at udarbejde et fælles kernepensum og kurser før udsendelsen samt for støtte til styrkelse af den operationelle kapacitet for indvandringsforbindelsesofficerers netværk.

(15)Indvandringsforbindelsesofficerers netværk bør undgå overlapning med det arbejde, der udføres af EU's agenturer og andre EU-instrumenter og -strukturer og bør tilføre en merværdi til det, de allerede opnår i form af indsamling og udveksling af oplysninger om indvandring, navnlig ved at fokusere på de operationelle aspekter. De bør fungere som formidlere og leverandører af oplysninger fra tredjelande til støtte for Unionens agenturer i deres funktioner og opgaver, navnlig hvis EU-agenturerne endnu ikke har etableret et samarbejde med tredjelande. Med sigte herpå bør der etableres et tættere samarbejde mellem indvandringsforbindelsesofficerers netværk og de relevante EU-agenturer.

(16)Medlemsstaternes myndigheder bør sikre, at strategiske og operative analyseprodukter fra EU-agenturerne vedrørende ulovlig indvandring, tilbagesendelse, grænseoverskridende kriminalitet eller international beskyttelse og genbosætning effektivt når indvandringsforbindelsesofficererne i tredjelande, og at oplysninger fra indvandringsforbindelsesofficerer deles med de relevante EU-agenturer - navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Europol og Den Europæiske Unions Asylagentur inden for deres respektive retlige rammer.

(17)For at sikre den mest effektive anvendelse af oplysninger, der indsamles af netværkene af indvandringsforbindelsesofficerer, bør sådanne oplysninger være tilgængelige via en sikret webbaseret platform til informationsudveksling.

(18)Oplysninger, der indsamles af indvandringsforbindelsesofficerer bør understøtte gennemførelsen af den tekniske og operationelle europæiske integrerede grænseforvaltning, der er omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 18 og bidrage til udvikling og opretholdelse af de nationale grænseovervågningssystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 19 .

(19)Det bør være muligt at anvende de tilgængelige ressourcer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 20 til at understøtte aktiviteterne i et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer samt til medlemsstaternes fælles udsendelse af forbindelsesofficerer.

(20)Al behandling og overførsel af personoplysninger, som foretages af medlemsstaterne inden for rammerne af denne forordning, bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 21 og med de nationale bestemmelser, der gennemfører direktiv 2016/680 22 . Kommissionen og EU-agenturerne bør anvende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 23 , når de behandler personoplysninger.

(21)Behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør ske med henblik på at yde assistance til tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og lette genbosætning af personer med behov for international beskyttelse og gennemførelse af EU-foranstaltninger for så vidt angår indrejse af lovlige indvandrere. Der er derfor behov for retlige rammer, som anerkender indvandringsforbindelsesofficerernes rolle i denne forbindelse.

(22)Tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl i medlemsstaterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF 24 , er en væsentlig del af den omfattende indsats for at tackle ulovlig indvandring og er en vigtig årsag af væsentlig offentlig interesse.

(23)Indvandringsforbindelsesofficerer er nødt til at behandle personoplysninger for at lette tilbagesendelser. De tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, er ofte ikke genstand for afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, der er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 eller i henhold til artikel 36 i direktiv (EU) 2016/680, og de har ofte ikke indgået eller agter ikke at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU eller på anden måde give tilstrækkelige garantier som omhandlet i artikel 46 i forordning (EU) 2016/679 eller i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 37 i direktiv (EU) 2016/680. Til trods for Unionens omfattende bestræbelser på at samarbejde med de vigtigste oprindelseslande for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der skal tilbagesendes, er det ikke altid muligt at sikre, at sådanne tredjelande systematisk opfylder de krav, der er fastsat i folkeretten vedrørende tilbagetagelse af egne statsborgere. Tilbagetagelsesaftaler, som er indgået eller er ved at blive forhandlet af Unionen eller medlemsstaterne og giver passende garantier for overførsel af personoplysninger til tredjelande i medfør af artikel 46 i forordning (EU) 2016/679 eller i medfør af de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 36 i direktiv (EU) 2016/680, dækker kun et begrænset antal tredjelande. I tilfælde, hvor der ikke findes sådanne aftaler, bør personoplysninger overføres af indvandringsforbindelsesofficerer med henblik på gennemførelse af Unionens tilbagesendelsesoperationer i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i artikel 49, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/679 eller i de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 38 i direktiv (EU) 2016/680.

(24)I de berørte personers interesse bør indvandringsforbindelsesofficerer kunne behandle personoplysninger om personer, der har behov for international beskyttelse og skal genbosættes, og personer, der ønsker at migrere lovligt i Unionen, med henblik på at bekræfte deres identitet og statsborgerskab.

(25)Målene med denne forordning, nemlig at optimere udnyttelsen af de indvandringsforbindelsesofficerer, som medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne har udsendt til tredjelande, med sigte på en mere virkningsfuld gennemførelse af EU's prioriteter hvad angår forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, lettere tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegrering, som bidrager til en integreret forvaltning af Unionens ydre grænser samt understøtte styringen af legal indvandring eller internationale beskyttelsesordninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

ê 377/2004 betragtning 8 (tilpasset)

(26)For så vidt angår Island og Norge er denne forordning en videreudvikling Ö af bestemmelser Õ i Schengen-reglerne som omhandlet i aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om Ö sidstnævntes Õ disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne 25 , ,der hører ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A og E,, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale 26 .

ê 493/2011 betragtning 15

(27)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne 27 , henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og E, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 28 .

ê 493/2011 betragtning 16 (tilpasset)

(28)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. protokollen undertegnet mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne 29 , der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og E i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse2008/261/EF 2011/350/EU 30 .

ê 377/2004 betragtning 9 (tilpasset)

(29)I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen Ö nr. 22 Õ om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten Ö om Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 Ö 4 Õ i nævnte Ö den pågældende Õ protokol.

ê 377/2004 betragtning 10 (tilpasset)

(30)Det Forenede Kongerige deltager i denne forordning i henhold til artikel 5, stk. 1, i protokollen Ö nr. 19 Õ om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten Ö om Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne 31 .

ê 377/2004 betragtning 11 (tilpasset)

(31)Irland deltager i denne forordning i henhold til artikel 5, stk. 1, i protokollen Ö nr. 19  Õ om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten Ö om Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om Irlands anmodning om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne 32 .

ê 377/2004 betragtning 12 (tilpasset)

(32)Det Forenede Kongeriges og Irlands deltagelse i denne forordning i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 vedrører Fællesskabets Ö Unionens Õ ansvar for at træffe foranstaltninger til udbygning af Schengen-reglerne om bekæmpelse af organiseret ulovlig indvandring, som Det Forenede Kongerige og Irland deltager i.

ê 377/2004 betragtning 13 (tilpasset)

(33)Denne forordning udgør en udbygning af Ö retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Õ Schengen-reglerne eller har på andre måder forbindelse hertil i henhold til Ö henholdsvis Õ artikel 3, stk. 21, i tiltrædelsesakten af 2003 Ö , artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011 Õ —

ê 377/2004 (tilpasset)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ö Anvendelsesområde Õ

ò nyt

1.Ved denne forordning fastsættes bestemmelser, som skal forbedre samordningen af indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande af medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne, gennem oprettelsen af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer.

ê 377/2004 (tilpasset)

ð nyt

24.Denne forordning berører ikke de opgaver, som indvandringsforbindelsesofficerer udfører inden for rammerne af deres beføjelser i overensstemmelse med Ö EU-retten og Õ national lov, national politik og nationale procedurer eller særlige aftaler med værtslandet eller internationale organisationer.

Artikel 21

Ö Definitioner Õ

Ö I denne forordning forstås ved: Õ

1.I denne forordning forstås ved "indvandringsforbindelsesofficer":

(a)en repræsentant for en af medlemsstaterne, som Ö er udsendt af Õ indrejsekontrollenð , retshåndhævende myndigheder ï eller en anden kompetent myndighed udsender for at etablere og opretholde kontakt med værtslandets ð et tredjelands ï myndigheder med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, tilbagesendelse af Ö tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold  Õ ulovlige indvandrere og håndtering af lovlig Ö indvandring Õ migration.

ò nyt

(b)de forbindelsesofficerer, der er udsendt af Kommissionen for at etablere og opretholde kontakten med tredjelandets myndigheder om indvandringsrelaterede spørgsmål

(c)de forbindelsesofficerer, der er udsendt af EU-agenturer i henhold til disses respektive retsgrundlag, og håndterer indvandringsrelaterede spørgsmål

ê 377/2004

(b)2.    I denne forordning betragtes også som indvandringsforbindelsesofficerer forbindelsesofficerer, der beskæftiger sig med indvandringsspørgsmål som en del af deres opgaver.

ò nyt

2."udsendt": udsendt i et rimeligt tidsrum, der fastlægges af den kompetente myndighed, til en af følgende:

(a)en medlemsstats konsulære myndigheder i et tredjeland

(b)et tredjelands kompetente myndigheder

(c)en international organisation

(d)en af Unionens diplomatiske missioner.

ê 377/2004

3.Indvandringsforbindelsesofficerer kan ikke blot udsendes til medlemsstaternes nationale konsulære myndigheder i tredjelande eller andre medlemsstaters relevante myndigheder, men også til tredjelandes kompetente myndigheder samt internationale organisationer, i et rimeligt tidsrum, der fastlægges af udsendelsesmedlemsstaten.

ò nyt

3."personoplysninger": personoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679

4."tilbagesendelse": tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 3), i direktiv 2008/115/EF.

ê 377/2004 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 32

Ö Indvandringsforbindelsesofficerers opgaver Õ

1.Hver medlemsstat sørger for, at deres Iindvandringsforbindelsesofficerer etablerer og opretholder direkte kontakt med de kompetente myndigheder i værtslandet ð tredjelandet ï og alle relevante organisationer i værtslandet ð tredjelandet ïmed henblik på at fremme og fremskynde indsamling og udveksling af oplysningerð gennemførelsen af denne forordning ï.

2.Indvandringsforbindelsesofficerer indsamler oplysninger til brug på enten operationelt plan eller strategisk plan eller begge dele. ð Disse oplysninger må ikke indeholde nogen personoplysninger. ï Disse oplysninger vedrører især følgende spørgsmål:

a)Ö migrations Õstrømme af ulovlige indvandrere, der kommer fra eller bevæger sig i transit gennem værtslandet

b) de ruter, som disse Ö migrations Õstrømme af ulovlige indvandrere følger Ö anvender Õ for at nå medlemsstaternes områder

c)eksistensen af ð og aktiviteter og fremgangsmåder for ï kriminelle organisationer, der er involveret i menneskesmuglingð  og menneskehandel langs migrationsruterne ï

–— de forskellige »modi operandi«, herunder det anvendte transportmiddel, inddragelse af mellemmænd, osv.

–eksistensen af kriminelle organisationer, der er involveret i menneskesmugling, og disses aktiviteter

d)hændelser og begivenheder, der kan være eller kan blive årsagen til nye udviklingstendenser i Ö migrations Õstrømmene af ulovlige indvandrere

e)metoder til eftergørelse eller forfalskning af identitetspapirer og rejselegitimation

f)måder og midler til at bistå myndighederne i værtsð tredje ïlandene med at forebygge ulovlige indvandringsstrømme, der kommer fra eller bevæger sig i transit gennem deres områder

g)måder og midler til at lette tilbagesendelse, og repatriering Ö tilbagetagelse Õ ð og reintegration ïaf ulovlige indvandrere til deres hjemlande

ò nyt

h)asylansøgeres adgang til beskyttelse i tredjelande

i)mulige lovlige indvandringsstrategier og -kanaler mellem EU og tredjelande, herunder genbosættelse og andre beskyttelsesværktøjer samt kvalifikationer og arbejdsmarkedsbehov

j)foranstaltninger forud for afrejsen til rådighed for indvandrere i oprindelses- eller værtslande, som understøtter en vellykket integration efter lovlig indrejse i en medlemsstat

ê 377/2004 (tilpasset)

ð nyt

ð k)kapacitet, evner, politiske strategier, ï lovgivning og retspraksis ð i tredjelande ï, der er relevant for Ö de i litra a)-j) omhandlede Õ ovennævnte spørgsmål.

–oplysninger fremsendt via varslingssystemet.

ò nyt

3.Indvandringsforbindelsesofficerer samordner med hinanden og med relevante interesseparter i tilfælde af tilrådighedsstillelse af kapacitetsopbygningsaktiviteter til myndigheder og andre interesseparter i tredjelande.

ê 377/2004 (tilpasset)

ð nyt

43.Indvandringsforbindelsesofficerer har også ret til at Ö kan Õ  yde bistand med:

a) at fastslå identiteten af tredjelandsstatsborgere ð med ulovligt ophold ï og lette deres tilbagesendelseÖ , jf. direktiv 2008/115/EF Õ til hjemlandet

ò nyt

b) bekræfte deres identitet og lette genbosætning af personer med behov for international beskyttelse i Unionen

c) bekræfte deres identitet og lette gennemførelsen af Unionens foranstaltninger vedrørende lovlige indvandreres indrejse.

ê 377/2004 (tilpasset)

ð nyt

54.Medlemsstaterne sikrer, at deres Iindvandringsforbindelsesofficerer udfører deres opgaver inden for deres ansvarsområde og i henhold til de bestemmelser, herunder bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Ö EU-retten og Õ national lov og i eventuelle aftaler eller arrangementer med værtsð tredje ïlandene eller internationale organisationer.

Artikel 43

Ö Underretning om udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer Õ

1.Medlemsstaterneð , Kommissionen og EU-agenturerne ï orienterer systematisk og omgående hinanden, Rådet og Kommissionen ð styringsrådet ïom deres udstationeringer ð planer for udsendelse ï af indvandringsforbindelsesofficerer, med en beskrivelse af deres pligter ð og angivelse af varigheden af deres udsendelse ï.

2.Hver medlemsstat orienterer også de øvrige medlemsstater om sine planer om udstationering af indvandringsforbindelsesofficerer i tredjelande for at give dem mulighed for at vise interesse for at indgå en samarbejdsaftale med den pågældende medlemsstat om denne udstationering, jf. artikel 5.

ê 493/2011, artikel 1, stk. 1, litra b)

ð nyt

23.De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger stilles til rådighed på den sikre webbaserede ð platform til informationsudveksling, der er oprettet i henhold til artikel 9. ï informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder, der oprettedes ved Rådets beslutning 2005/267/EF 33 (»ICONet«), under den sektion der er afsat til indvandringsforbindelsesofficerernes netværk. Kommissionen videregiver også disse oplysninger til Rådet.

ê 377/2004 (tilpasset)

Artikel 54

Ö Oprettelse af lokale eller regionale netværk af indvandringsforbindelsesofficerer Õ

1.Medlemsstaterne sørger for, at deres Iindvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til samme tredjelande eller regioner, opretter lokale eller regionale samarbejdsnetværk indbyrdes. Inden for disse netværk skal indvandringsforbindelsesofficererne bl.a.:

a)mødes regelmæssigt, og når det er nødvendigt

ê 493/2011, artikel 1, stk. 2, litra a)

ð nyt

b)udveksle oplysninger og praktiske erfaringer, navnlig på møder og via ð den sikre webbaserede platform til informationsudveksling, der er oprettet i henhold til artikel 9 ï ICONet

c)udveksle oplysninger efter behov om erfaringer med asylansøgeres adgang til beskyttelse

ê 377/2004 (tilpasset)

ð nyt

d)samordne de holdninger, der skal indtages i kontakter med kommercielle transportselskaber, efter behov

e)deltage i fælles, specialiserede uddannelseskurser efter behov

f)tilrettelægge oplysningsmøder og uddannelseskurser for det diplomatiske og konsulære personale ved medlemsstaternes missioner i værtsð tredje ïlandet efter behov

g)vedtage fælles indstillinger til metoderne for indsamling og rapportering af strategisk relevante oplysninger, herunder risikoanalyser, til udsendelsesmedlemsstaternes kompetente myndigheder

–bidrage til de halvårlige rapporter om deres fælles aktiviteter, der udarbejdes i henhold til artikel 6, stk. 1

h)etablere regelmæssige kontakter med tilsvarende netværk i værtsð tredje ïlandet og i de tilgrænsende tredjelande, hvis det er hensigtsmæssigt.

ò nyt

2.Indvandringsforbindelsesofficerer udsendt af Kommissionen koordinerer de netværk, der er omhandlet i stk. 1. På steder, hvor Kommissionen ikke udsender indvandringsforbindelsesofficerer, varetages koordineringen af netværket af en indvandringsforbindelsesofficer, som aftales blandt netværkets medlemmer.

3.Styringsrådet underrettes om udpegelsen af netværkskoordinatoren af koordinatoren.

ê 493/2011, artikel 1, stk. 2, litra b)

2.    Repræsentanter for Kommissionen og for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 34 kan deltage i de møder, der tilrettelægges inden for netværket af indvandringsforbindelsesofficerer, idet der dog også kan holdes møder uden deltagelse af disse repræsentanter, hvis det er påkrævet af operationelle hensyn. Andre organer og myndigheder kan også indbydes, hvis det er hensigtsmæssigt.

ê 493/2011, artikel 1, stk. 2, litra c)

3.    Den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, tager initiativet til at holde sådanne møder. Hvis denne medlemsstat ikke er repræsenteret i det pågældende land eller den pågældende region, er det den medlemsstat, der midlertidigt varetager formandskabet, der tager initiativet til at holde mødet. Sådanne møder kan også holdes på initiativ af andre medlemsstater.

ê 377/2004 (tilpasset)

Artikel 65

Ö Fælles udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer Õ

1.Medlemsstaterne kan bilateralt eller multilateralt aftale, at indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt af en medlemsstat til et tredjeland eller en international organisation, tillige varetager en eller flere andre medlemsstaters interesser.

2.Medlemsstaterne kan også aftale, at deres indvandringsforbindelsesofficerer fordeler visse opgaver imellem sig.

ò nyt

3.Hvis to eller flere medlemsstater i fællesskab udsender en indvandringsforbindelsesofficer, kan disse medlemsstater modtager finansiel støtte fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 515/2014.

Artikel 7

Styringsrådet

1.Der oprettes et styringsråd for et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer ("styringsrådet").

2.Styringsrådet består af en repræsentant for hver medlemsstat, to repræsentanter for Kommissionen og en repræsentant for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, en repræsentant for Europol og en repræsentant for Den Europæiske Unions Asylagentur. Styringsrådets medlemmer udpeges på grundlag af deres relevante erfaring og ekspertise inden for ledelse af forbindelsesofficerers netværk.

3.Repræsentanter for de tredjelande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, deltager i styringsrådet som observatører.

4.Eksperter, repræsentanter for nationale myndigheder, internationale organisationer og relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, som ikke er medlemmer af styringsrådet kan inviteres til at deltage i styringsrådets møder som observatører. Fælles møder med andre netværk eller organisationer kan også arrangeres.

5.Kommissionen fungerer som formand for styringsrådet. Formanden skal:

(a)sikre kontinuiteten af og tilrettelægge styringsrådets arbejde, herunder ved at understøtte udarbejdelsen af det toårige arbejdsprogram og den toårige aktivitetsrapport

(b)sikre, at de fælles aktiviteter, som er aftalt af styringsrådet, er sammenhængende og samordnet med de relevante EU-instrumenter og strukturer og afspejler EU's prioriteter inden for migration

(c)indkalde til møder i styringsrådet.

Med henblik på at nå styringsrådets mål bistås formanden af et sekretariat.

6.Bestyrelsen holder mindst to møder om året.

Artikel 8

Styringsrådets opgaver

1.Styringsrådet fastsætter selv sin forretningsorden på grundlag af et forslag fra formanden senest tre måneder efter dets første møde. Forretningsordenen skal fastsætte afstemningsregler.

2.Med tanke på Unionens prioriteter på indvandringsområdet og inden for rammerne af indvandringsforbindelsesofficerernes opgaver som defineret i denne forordning udfører styringsrådet følgende aktiviteter:

(a)opstiller prioriteter og aktiviteter ved at vedtage et toårigt arbejdsprogram med angivelse af de nødvendige ressourcer til støtte for arbejdet

(b)følger gennemførelsen af aktiviteter, der indgår i det toårige arbejdsprogram, udnævnelsen af netværkskoordinatorer og de fremskridt, der gøres af netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, i deres samarbejde med kompetente myndigheder i tredjelande

(c)vedtager den toårige aktivitetsrapport

(d)ajourfører listen over udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer inden hvert styringsrådsmøde

(e)afdækker huller i udsendelsen og anbefaler udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer.

3.Med tanke på Unionens operationelle behov på indvandringsområdet og inden for rammerne af indvandringsforbindelsesofficerernes opgaver som defineret i denne forordning udfører styringsrådet følgende aktiviteter:

(a)aftaler ad hoc-opgaver for netværkene af indvandringsforbindelsesofficerer

(b)overvåger tilgængeligheden af oplysninger mellem indvandringsforbindelsesofficerer og EU-agenturer og kommer med anbefalinger til nødvendige tiltag, hvis det er påkrævet

(c)understøtter udviklingen af indvandringsforbindelsesofficerernes kvalifikationer, herunder gennem udvikling af et fælles kernepensum, kurser før udsendelsen og tilrettelæggelse af fælles seminarer om de emner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2

(d)sikrer, at oplysninger udveksles via den webbaserede platform til informationsudveksling, der er oprettet i henhold til artikel 9.

4.Med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2 og 3, kan medlemsstaterne modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 515/2014.

Artikel 9

Platform til informationsudveksling

1.Indvandringsforbindelsesofficerer og medlemmer af styringsrådet sikrer, at alle relevante oplysninger og statistikker uploades og udveksles via den sikrede webbaserede platform til informationsudveksling, der oprettes og vedligeholdes af Kommissionen. Disse oplysninger skal som minimum omfatte følgende:

(a)relevante dokumenter, rapporter og analyseprodukter om indvandring, herunder navnlig faktuelle oplysninger om lande eller regioner, hvor indvandringsforbindelsesofficerer er udsendt

(b)toårige arbejdsprogrammer, toårige aktivitetsrapporter og resultater af aktiviteter og ad hoc-opgaver udført af netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, jf. artikel 8, stk. 2 og 3

(c)en ajourført liste over medlemmer af styringsrådet

(d)en ajourført liste over indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande, herunder deres navne, placeringer, telefonnumre og e-mailadresser

(e)andre relevante dokumenter vedrørende styringsrådets aktiviteter og beslutninger.

2.Med undtagelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d), må de oplysninger, der udveksles via platformen, ikke indeholde personoplysninger eller links, hvorigennem sådanne personoplysninger er direkte eller indirekte tilgængelige. Adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d), skal være begrænset til indvandringsforbindelsesofficerer og medlemmer af styringsrådet med henblik på gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 10

Behandling af personoplysninger

1.Indvandringsforbindelsesofficerer udfører deres opgaver i overensstemmelse med de retlige bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, som er fastsat i EU-retten og national lovgivning og i internationale aftaler indgået med tredjelande eller internationale organisationer.

2.Indvandringsforbindelsesofficerer kan behandle personoplysninger med henblik på de opgaver, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4. Personoplysningerne slettes efter opgavens afslutning.

3.Personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, kan omfatte:

(a)biometriske eller biografiske oplysninger om nødvendigt for at bekræfte tredjelandsstatsborgeres identitet og statsborgerskab med henblik på tilbagesendelse, herunder alle former for dokumenter, som kan anses for bevis eller umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab

(b)passagerlister for tilbagesendelsesflyvninger til tredjelande

(c)biometriske eller biografiske oplysninger for at bekræfte tredjelandsstatsborgeres identitet og statsborgerskab med henblik på lovlig indrejse og genbosætning af tredjelandsstatsborgere med behov for international beskyttelse.

4.Indvandringsforbindelsesofficerers overførsel af personoplysninger i medfør af denne artikel til tredjelande og internationale organisationer foretages i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EU) nr. 2016/679 eller de nationale bestemmelser til gennemførelse af kapitel V i direktiv (EU) 2016/680.

ê 493/2011, artikel 1, stk. 3

Artikel 6

1.    Den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, eller, hvis denne medlemsstat ikke er repræsenteret i det pågældende land eller den pågældende region, den medlemsstat, der midlertidigt varetager formandskabet, udarbejder ved udgangen af hvert halvår en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om aktiviteterne i indvandringsforbindelsesofficerernes netværk i specifikke lande og/eller regioner af særlig interesse for Unionen, samt om situationen i de pågældende lande og/eller regioner, for så vidt angår emner i relation til ulovlig indvandring, under hensyntagen til alle relevante aspekter, herunder menneskerettigheder. Udvælgelsen af de specifikke lande og/eller regioner af særlig interesse for Unionen foretages efter drøftelser med medlemsstaterne og Kommissionen på grundlag af objektive migrationsindikatorer, såsom statistikker over ulovlig indvandring, risikoanalyser og andre relevante oplysninger eller rapporter udarbejdet af Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor, og der tages hensyn til Unionens generelle politik for eksterne forbindelser.

2.    Medlemsstaternes rapporter i stk. 1 udarbejdes efter den model, der er fastlagt ved Kommissionens beslutning 2005/687/EF af 29. september 2005 om formatet for rapporterne om aktiviteterne i indvandringsforbindelsesofficerernes netværk og om situationen i værtslandet, for så vidt angår emner i relation til illegal indvandring 35 og skal indeholde angivelse af de relevante udvælgelseskriterier.

3.    Kommissionen forelægger årligt på grundlag af medlemsstaternes rapporter i stk. 1, og om fornødent under hensyntagen til menneskerettighedsaspekter, Europa-Parlamentet og Rådet en faktuel oversigt over og efter behov henstillinger om udviklingen med hensyn til indvandringsforbindelsesofficerernes netværk.

ê 377/2004 (tilpasset)

Artikel 117

Ö Konsulært samarbeje Õ

Denne forordning berører ikke bestemmelserne om konsulært samarbejde på lokalt plan i Ö forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa Õ

ò nyt

Artikel 12

Rapport

1.Fem år efter denne forordnings vedtagelse forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen.

2.Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med de nødvendige oplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om anvendelsen af forordningen.

ê 

Artikel 13

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 377/2004 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag I.

ê 377/2004 (tilpasset)

Artikel 148

Ö Ikrafttræden Õ

Denne forordning træder i kraft den 5. januar 2004 Ö  på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende Õ.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Ö traktaterne. Õ

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 36  

1.3.Forslagets/initiativets art

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 37  

◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

X Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻    Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM] ÅÅÅÅ til [DD/MM] ÅÅÅÅ

–◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 38  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(-ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

GD: HOME				År 2019 42	År 2020	År 2021	År 2022	År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
•Aktionsbevillinger*
Tidligere budgetpost for ISF (18.020101) under den flerårige finansielle ramme 2014-2020	Forpligtelser		(1)	0,360	0,500	4,500		5,000			3,500		13,860
	Betalinger		(2)	0,180	0,430	2,500	2,250	2,500	2,500	–	1,750	1,750	13,860
Budgetpostens nummer	Forpligtelser		(1a)
	Betalinger		(2 a)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer** 43
Tidligere budgetpost for ISF (18.010401) under den flerårige finansielle ramme 2014-2020			(3)			0,500	0,500	0,500	0,500	0,500	0,500	0,500	3,500
Bevillinger I ALT til GD HOME	Forpligtelser		= 1 + 1a + 3	0,360	0,500	4,500	0,500	5,000	0,500	0,500	0,500	4,000	17,360
	Betalinger		= 2 + 2a +3	0,180	0,430	2,750	2,750	3,000	3,000	0,550	2,300	2,400	17,360

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)
	Betalinger	(5)
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 3 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	=4+ 6	0,360	0,500	4,500	0,500	5,000	0,500	0,500	0,500	4,000	17,360
	Betalinger	=5+ 6	0,180	0,430	2,750	2,750	3,000	3,000	0,550	2,300	2,400	17,360

* driftsbudgetposten omfatter gennemførelse af aktiviteterne i et europæisk ILO-netværk og styringsrådets funktioner

** støttebudgetposten omfatter udgifter til Kommissionens udsendelse af ILO'er.

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

(tilsagn i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 49 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført nedenfor:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–x    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1)    COM(2016) 385 final.

(2)    EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1.

(3)    EUT L 141 af 27.5.2011, s. 13.

(4)    17 medlemsstater samt Schweiz og Norge udsendte ILO'er i januar 2018.

(5)    Rådets beslutning af 16. marts 2005 om oprettelse af et sikkert, webbaseret informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder (2005/267/EF), ophævet ved forordning (EU) 2016/1624 om den europæiske grænse- og kystvagt.

(6)    Rapportens format er fastsat i Kommissionens beslutning 2005/687/EF.

(7)    http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/04/23/special-euco-statement/.

(8)    COM(2015) 240.

(9)    COM(2015) 285.

(10)    Etiopien, Jordan, Libanon, Mali, Marokko, Niger, Nigeria, Pakistan, Senegal, Serbien, Sudan, Tunesien og Tyrkiet.

(11)    COM(2017) 558.

(12)    COM(2017) 728 final.

(13)    COM(2016) 377.

(14)    I panelet deltog Frankrig, Tyskland, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. Belgien, som ikke kunne deltage i panelet, blev konsulteret efterfølgende.

(15)    Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1).

(16)    Se bilag I.

(17)    EUT L 67 af 22.11.2003, s. 27.

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 836/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2016 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(25)    EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(26)    Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(27)    EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(28)    Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(29)    EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(30)    Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(31)    Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(32)    Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(33)    EUT L 83 af 1.4.2005, s. 48.

(34)    EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

(35)    EUT L 264 af 8.10.2005, s. 8.

(36)    ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse), ABB: aktivitetsbaseret budgetlægning.

(37)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(38)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på BudgWeb-hjemmesiden: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

(39)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(40)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(41)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(42)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.

(43)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(44)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.

(45)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.

(46)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(47)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

(48)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.

(49)    Teknisk og/eller administrativ støtte og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(50)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: junioreksperter ved delegationerne.

(51)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(52)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den16.5.2018

COM(2018) 303 final

BILAG

til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (omarbejdning)

{SWD(2018) 197 final}

BILAG I

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

_____________

BILAG VII

Sammenligningstabel

_____________