Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Styrkelse af STE(A)M-uddannelser i EU

(2019/C 404/06)

Ordfører

Csaba BORBOLY (RO/EPP), formand for regionalrådet i Harghita

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) glæder sig over, at en stor del af de lokale og regionale myndigheder i Europa erkender, at de står over for vigtige muligheder og har et stort ansvar med hensyn til at fastlægge en sammenhængende og integreret strategi for undervisningen i STEM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og for udviklingen af færdigheder og kvalifikationer i relation til disse fag, som globalt set indtager en stadig mere fremtrædende plads på forskellige undervisningstrin;

understreger, at selv om væksten i stærkt innovationsintensive økonomiske sektorer som IKT, robotteknologi, automatisering, teknisk forskning og udvikling, logistik og diverse ingeniøraktiviteter må forventes at fortsætte med uformindsket styrke, vil en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af undervisningen i STEM-fagene kunne lægge en dæmper på den;

mener, at selv om man i forbindelse med STEM-fagene ganske vist godt kan tale om en gennemprøvet undervisningsmetode, som har været anvendt i flere årtier, og hvis materielle forudsætninger allerede er på plads, er det ikke desto mindre nødvendigt at træffe nye foranstaltninger, eftersom der er brug for flere undervisere, som er i stand til at nedbryde de traditionelle faggrænser og i stedet anvende en tværfaglig projektorienteret tilgang til undervisningen. Denne tilgang skal være baseret på anvendt forskning og en videnskabelig metode. Dette skal endvidere ses i lyset af behovet for at investere i dette område, hvilket indtil nu ikke har været afspejlet i mange af medlemsstaternes undervisningspolitikker;

understreger, at man ikke bør begrænse undervisningen i de enkelte STEM-fag eller videnskabelige discipliner til at foregå parallelt med og uafhængigt af hinanden. Et af de bærende principper er tværtimod, at undervisningen ikke skal planlægges og foregå isoleret, men derimod i sammenhæng med de øvrige discipliner og inden for rammerne af et system, som i praksis er tværfagligt;

konstaterer, at antallet af arbejdspladser ifølge en række forskellige undersøgelser vil stige mærkbart, også på mellemlangt sigt, i sektorer med tilknytning til STEM-fagene, og at det i stort set alle medlemsstater er inden for dette område, at arbejdsløsheden er lavest;

advarer om, at den skarpe opdeling mellem humanistiske og naturvidenskabelige fag ifølge Det Verdensøkonomiske Forum (1) ikke forbereder de nye generationer på de nye multifunktionelle roller, som de ansatte får brug for såvel tekniske som sociale og analytiske færdigheder til at varetage. Udvalget efterlyser derfor et stærkt fokus på STEAM-fag, som sætter elever og studerende i stand til at løse komplekse problemer og bibringer dem kreativitet, evnen til at tænke kritisk, kompetencer inden for personaleledelse og kognitiv fleksibilitet;

finder det vigtigt at pege på, at internationale resultater inden for STEM-området viser, at det er umagen værd at medtænke disse fag, ikke blot i undervisningen på de videregående uddannelser, men også at lægge fundamentet for dem på alle niveauer, fra grundskolen og videre op. Det skal ske ved at udvide de grundlæggende kompetencer, som skal være tilgængelige for alle, til også at omfatte basisviden inden for STEM-fagene og især tekniske og videnskabelige færdigheder;

mener, at det i tråd med nærhedsprincippet og princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer er værd at undersøge, hvordan det lokale og regionale niveau med udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode kan bidrage til at rette op på de nuværende mangler og misforhold mellem STEM-uddannelser, -arbejdskraft og -arbejdspladser gennem koordinering, og på den måde skabe lige vilkår i Europa;

minder om, at man af hensyn til nærhedsprincippet og decentraliseringsbestræbelserne i medlemsstaterne bør være opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder, som finansierer skoler eller på anden måde støtter uddannelsessystemet, helt afgjort har deres plads i denne proces, da de spiller en afgørende rolle i mobiliseringen af EU-midler;

10.

mener, at initiativer, strategier, handlingsplaner og offentlig-private partnerskaber, som iværksættes inden for STEM-fagene på lokalt og regionalt niveau, kan spille en fremtrædende rolle, når det gælder om at få lukket udviklingsgabet mellem de forskellige regioner. Ofte vil man se, at en forbedring af de kompetencer, der er forbundet med job inden for STEM-fagene, ikke kræver en traditionel, dyr uddannelsesinfrastruktur, og at der særligt inden for erhvervs- og voksenuddannelserne findes et utal af muligheder for at oprette kortere specialuddannelsesforløb, som ind imellem kun varer nogle få måneder. Rådighed over en kvalificeret arbejdsstyrke inden for STEM-fagene i de enkelte regioner spiller en afgørende rolle for deres konkurrencedygtighed, og derfor kan det vise sig yderst effektivt at inddrage de forskellige lokale og regionale myndigheder i arbejdet hermed. Hvis man behandler STEM-fagene som en lokal og regional uddannelsesmæssig prioritet og samordner investeringer og initiativer rettet mod udvikling af disse fag, kan man derfor i høj grad bidrage til at mindske de negative virkninger af hjerneflugt ved at skabe passende karrieremuligheder i lokal- og regionalområdet for personer, der arbejder inden for STEM-fagene;

11.

vurderer, at hvis man inddrager erhvervs- og brancheorganisationer, som også er aktive og veletablerede på lokalt og regionalt plan, i planlægningen af uddannelserne og selve uddannelsesaktiviteterne, vil det øge STEM-strategiens effektivitet og lade den lokale og regionale merværdi og de lokale og regionale interesser komme bedre til udtryk og gøre sig gældende;

12.

Med henblik på programmeringen af samhørighedspolitikkens midler for 2021-2027 og i overensstemmelse med det europæiske semesters landerapporter, der udsteder retningslinjer herfor, opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til på lokalt og regionalt plan at prioritere støtten til initiativer i forbindelse med STEM-fagene tilstrækkeligt og træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der foretages de nødvendige investeringer med medlemsstats- eller EU-midler, og at planlægningen af samhørighedspolitikken indeholder en mere målrettet tilgang til manglende STEM-kvalifikationer. Udvalget opfordrer også Kommissionen til, at den, når den udarbejder retningslinjerne for beskæftigelsen og i forbindelse med »et styrket udbud af arbejdskraft og færdigheder«, som griber ind over for strukturelle svagheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, opmuntrer medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig støtte til initiativer i forbindelse med STEM-fagene, da de kan bidrage til at fastholde en europæisk økonomisk model baseret på viden, som kan udvikles på en vellykket måde og samtidig være inklusiv og fremme lige muligheder;

13.

mener, at det nu er på tide, at Kommissionen ud over de prisværdige og ambitiøse projekter i forbindelse med det europæiske uddannelsesområde sikrer, at alle prioriteter, der er knyttet til STEM-fagene, behandles i den direkte forvaltning af de relevante EU-programmer. Udvalget anbefaler endvidere, at Kommissionen promoverer fremvisningen og udvekslingen af bedste praksis på STEM-området, også gennem en hertil beregnet EU-portal;

14.

anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne koordinerer deres indsats for at sikre

—	en ikke-kønsdiskriminerende tilgang inden for undervisning, rådgivning og udvikling af læseplaner i STEM-fagene,

—	at resultattavlen »Women in Digital« (WID), som er Kommissionens resultattavle, der én gang om året måler kvinders deltagelse i den digitale økonomi, udvides til også at evaluere kvinders tilegnelse af STEM-kvalifikationer og inklusion i STEM-job,

—	at de etniske og sproglige mindretals sproglige rettigheder også beskyttes i den innovative uddannelsesindsats, så deres undervisningsmaterialer og læseplaner ikke halter bagefter,

—	direkte og effektive foranstaltninger og udveksling af god praksis med hensyn til at nå ud til unge i uddannelsessystemet og unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, for både at tiltrække dem til STEM-uddannelser og STEM-job.

Udvalget efterlyser tillige konkrete foranstaltninger, der udfordrer kønsstereotyperne, fremmer kvinders STEM-kvalifikationer og uddannelse inden for STEM-fag og slår til lyd for flere kvinder i STEM-relateret beskæftigelse og iværksætteri;

15.

er foruroliget over, at der de seneste årtier har kunnet konstateres tre mangler, når det gælder STEM-fagene:

i)	i hele Europa er der på alle uddannelsesniveauer mangel på lærere, som er specialiserede inden for STEM- fagene

ii)	i mange tilfælde er elevernes interesse for STEM-fagene dalende

iii)	de resultater, som skabes i uddannelsessystemet, er ikke altid i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov;

16.

mener imidlertid ikke, at disse spørgsmål bør ses som et problem, men snarere som en konkret udfordring, og at man for at kunne løfte denne udfordring effektivt er nødt til at lægge en målrettet plan, oprette partnerskaber på lokalt og regionalt niveau og samarbejde med arbejdsgiverne. At kun ni medlemsstater i øjeblikket råder over en national strategi for STEM-fagene, understreger bare, at det haster med at få alle medlemsstater til at tage spørgsmålet seriøst og forvalte det bedst muligt gennem lokale og regionale strategier;

17.

understreger, at andelen af kvinder inden for disse uddannelser og fag stadig er lav, hvilket på den ene side betyder, at der stadig er et stort arbejde at gøre med henblik på at skabe ligestilling mellem kønnene, men også at der inden for dette område og disse fag er et vækstpotentiale. For unge piger kan rollemodeller spille en væsentlig betydning med hensyn til at opmuntre dem til at overveje STEM-fagene. For alle aldersgrupper er det nødvendigt at iværksætte en række foranstaltninger, herunder erhvervsvejledningsprogrammer og særlige stipendier for studerende og praktikanter. Undersøgelser viser, at en udligning af den kønsbestemte forskel inden for STEM-fagene ville bidrage til en stigning i EU's BNP pr. indbygger fra 2,2 til 3,0 % og øge beskæftigelsen i EU med 850 000 til 1 200 000 job inden udgangen af 2050, mens kvinders lige deltagelse i den hurtigt voksende og dog stærkt kønsopdelte IKT-sektor ville medføre en gevinst på omkring 9 mia. EUR for EU's BNP på årsbasis (2);

18.

bemærker, at i 35 europæiske lande er færre end 1 ud af 5 færdiguddannede inden for datalogi i dag kvinder (3). Udvalget påpeger, at det er så meget desto vigtigere at finde en løsning på kvalifikationskløften på STEM-området, eftersom skabelsen af nye job i stadig stigende grad sker i sektorer med tilknytning til STEM-fagene. Hvert år skabes der således 120 000 nye job inden for IKT. Ifølge Kommissionen kan Europa komme til at opleve en mangel på kvalificerede IKT-medarbejdere på op til 900 000 personer i 2020 (4). Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på, at hvis man skal hjælpe flere piger og kvinder til at tage STEM-fagene til sig, kræver det et partnerskab mellem forældre, uddannelsesinstitutioner, alle forvaltningsniveauer og erhvervslivet, hvor opmuntring og mentorordninger samt anvendelse af kvindelige rollemodeller er nøgleelementer;

19.

ser ligeledes store muligheder for de regionale universiteter og folkeuniversiteter i forbindelse med udbredelsen af STEM-fag, eftersom universitetsuddannelser og -discipliner på STEM-området kan internationaliseres, hvilket kan gøre dem særligt attraktive for de ambitiøse universiteter. Mulighederne opstår også i forbindelse med, at de nye retningslinjer for STEM-fagene, dvs. udvikling af gruppearbejde, fremme af tværfaglige synergier, udbredelse af praktikordninger og støtte til disse, styrkelse af den projektorienterede undervisning samt inddragelse af dårligt stillede og handicappede studerende og studerende fra minoriteter i undervisnings- og uddannelsesaktiviteterne, kan gøre de regioner og deres universiteter og erhvervsskoler, hvor innovative aktører tidligt udnytter de muligheder, som STEM-fagene giver, til førende på området;

20.

understreger, at når der udbydes STEM-moduler på lokalt og regionalt niveau, kan særlig lokal viden integreres i uddannelsestilbuddet, hvilket må forventes også på dette område at udvide de lokale og regionale myndigheders muligheder og kompetencer;

21.

henleder opmærksomheden på, at hvis man tilføjer et element af kunst, kreativitet og design til STEM-fagene, vil det ligeledes give mulighed for at drage nytte af særlige lokale og regionale løsninger og traditioner. Samtidig vil en sådan udvidelse af STEM-fagene til STEAM-fag skabe reelle muligheder for innovation når det gælder undervisningen, som hvis de udnyttes ordentligt, ligeledes vil give de europæiske regioner mulighed for at gå forrest med et godt eksempel i global sammenhæng, hvilket vil kunne sætte ekstra skub i deres stadig større innovationsevne, eftersom inddragelsen af kunst kan føre til en mærkbar stigning i kreativiteten på dette område. Udvalget minder om, at ifølge en nylig undersøgelse fra OECD (5) bliver kunstundervisning stadig vigtigere i innovationsdrevne samfund, og et stigende antal universiteter udvikler nye former for tværfaglige læseplaner;

22.

mener dels, at det ville være hensigtsmæssigt også at udvide oplysnings- og tilskyndelsesaktiviteterne vedrørende STEM- og STEAM-fagene til forældrene, og dels at det er afgørende at finde metoder, som på en passende og tiltrækkende måde kan henlede børnenes opmærksomhed på de forskellige STEM-elementer på et meget tidligt stadie, allerede i forbindelse med førskoleprogrammer;

23.

opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med opfølgningen på og fornyelsen af Bolognaprocessen og inden for rammerne af den proces, som skal føre til automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, og anmoder Kommissionen om at sørge for, at spørgsmålet om snarlig gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og uddannelser inden for STEM-fagene behandles som en prioritet og på en ordentlig måde;

24.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til ved hjælp af de disponible instrumenter og i forståelse med de lokale og regionale myndigheder og ved at inddrage de regionale universiteter og folkeuniversiteterne at kortlægge kursusmodeller vedrørende STEM og STEAM til de forskellige undervisningsniveauer. Det gør det muligt at introducere STEM-fagene nemmere og på en mere fleksibel måde, selv i form af et lokalt undervisningsprogram. Udvalget opfordrer Kommissionen til at foreslå en integreret kompetenceramme for STEM med henblik på at forbedre sammenligneligheden og uddannelsesresultaterne i EU;

25.

opfordrer Kommissionen og Eurostat til at finjustere metoden til indsamling af data i henhold til disses relevans og sikre, at de undervisningssystemer, hvor der undervises separat i STEM-fagene, og de undervisningssystemer, som er baseret på en helhedsorienteret fortolkning af STEM-fagene, kan adskilles klart, samt afklare den regionale dimension, hvilket ligeledes vil fremme udarbejdelsen af lokale og regionale strategier på STEM-området.

Bruxelles, den 26. juni 2019.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand

for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) The World Economic Forum, Global Challenge Insight Report, januar 2016.

(2) Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) (2017) om »økonomiske fordele ved ligestilling mellem mænd og kvinder i EU«.

(3) OECD Gender Data Portal, Where are tomorrow's female scientists (https://www.oecd.org/gender/data/wherearetomorrowsfemalescientists.htm).

(4) Digital skills, jobs and the need to get more Europeans online (https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2014-2019/ansip/blog/digital-skills-jobs-and-need-get-more-europeans-online_en).

(5) Art for Art's Sake? The impact of Arts education (https://read.oecd-ilibrary.org/education/art-for-art-s-sake_9789264180789-en#page1).