Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny europæisk dagsorden for at fremme udviklingen af maritime industrier

(2019/C 404/09)

Ordfører

:

Christophe CLERGEAU (FR/PES), medlem af regionalrådet i Pays-de-la-Loire

POLITISKE ANBEFALINGER

I)   Centrale politiske anbefalinger for at fremme udviklingen af maritime industrier i Europa

Bevidsthed om udfordringerne og valg af en ny og mere offensiv industripolitik

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) opfordrer til bevidstgørelse om udviklingsmulighederne, men ligeledes om truslerne mod de maritime industrier i Europa. De skal med støtte fra myndigheder på europæisk, nationalt og regionalt niveau mobilisere sig for at gennemføre deres miljø- og energimæssige omstilling og ligeledes deres digitalisering og deres industrielle revolution og gøre erhvervene attraktive på ny. Disse udfordringer skal tages op, samtidig med at de trues af en ny konkurrence fra Asien inden for segmenterne for skibe med høj merværdi, hvor Europa indtager en førerposition. Disse konkurrenter, som forsøger at tilegne sig de europæiske teknologier, benytter sig af illoyal konkurrence, der er kendetegnet ved social dumping og miljødumping, der finansieres med offentlig støtte i strid med reglerne for international handel. De europæiske myndigheder bør arbejde med dette emne med henblik på at opnå fair konkurrence. Det skal bemærkes, at denne illoyale konkurrence nu også gør sig gældende i fiskerisektoren;

2.

understreger mangfoldigheden inden for de maritime industrier, som er et trumfkort, der kan styrke synergierne mellem brancher og de territoriale virkninger: bygning, reparation og ophugning af civile og militære skibe (fra luksuslinere til lystbåde, fra fiskerbåde til forsyningsskibe eller passagerskibe og ikke mindst flådefartøjer), vedvarende marine energikilder, olie- og gasindustrien, infrastrukturer i havne, i kystområder og offshore, fiskeri, akvakultur, skaldyrsfiskeri og den blå bioøkonomi;

3.

går ind for fortsat at fremme udviklingen af fiskeri, skaldyrsfiskeri og akvakultur, så disse sektorer er afbalancerede og miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige samt fremme et generationsskifte, hvor uddannelse og forbedring af forholdene om bord er grundlæggende elementer;

4.

mener, at de maritime industrier i lighed med rum- eller luftfartsindustrien bør have en ambitiøs industristrategi og en konkret gennemførelsesramme, der er tilpasset deres karakteristika: udfordringer med suverænitet, høj kapitalintensitet, produktion af korte serier, lange livscykler og højt risikoniveau, stort behov for forskning, innovation og uddannelse;

5.

peger på behovet for at støtte udviklingen af offshorevindenergi på dybt vand som et middel til at begrænse brugen af kystnære lavvandede havområder til fordel for andre aktiviteter inden for den blå økonomi;

6.

minder om, at de maritime industrier udgør den næststørste sektor målt på beskæftigelse inden for den blå økonomi. Europa har i en situation med global vækst en førerposition på talrige områder og skaber mange højtkvalificerede og varige industriarbejdspladser;

7.

henleder opmærksomheden på havnenes vigtige rolle, idet disse udgør strategisk infrastruktur, som ikke kun er begrænset til knudepunkter for handel og transport, men som også i stadig højere grad manifesterer sig som industri- og innovationsplatforme, hvor grænsefladen med de tilstødende byer kan udnyttes endnu bedre. Det er derfor vigtigt, at der planlægges en passende støtte til virksomheder på land (1), der allerede udfører aktiviteter i forbindelse med den blå økonomi, eller som kan udvikle sådanne ved hjælp af afprøvede diversificeringsmuligheder;

8.

henleder opmærksomheden på hav- og fiskeriaktiviteternes samfundsøkonomiske betydning for så vidt angår levering af sikre fødevarer af høj kvalitet og minder om betydningen af deres kulturelle og kulturarvsmæssige aspekter — et nøgleelement, når det gælder om at puste nyt liv i turismen. Udvalget fremhæver de nødvendige synergier og komplementariteten mellem de traditionelle aktiviteter og de nye sektorer, der skal udvikles med henblik på beskæftigelse og bæredygtig udvikling;

9.

anser de maritime industrier for at være en af de vigtigste løftestænger med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling for Europa. Deres produkter, tjenesteydelser og innovationer udgør rent faktisk et meget vigtigt bidrag, der kan ledsage de aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre omstillingen på de forskellige områder; man bemærker navnlig: — udforskning af havene, udvikling af viden om havene og havbunden — styrket bekæmpelse af klimaforstyrrelser, navnlig gennem søtransport — udvikling af vedvarende havenergi og havvindmøller samt elektricitetssammenkobling mellem landene i Den Europæiske Union med henblik på at øge vægten af vedvarende energi i elektricitetsmixet og dens integration på europæisk plan — tilstedeværelse på havet, overvågning og sikkerhed; operationer til søs også i kampen mod plast — viden om og nyttiggørelse af marine bioressourcer, bæredygtig udvikling af fiskeri, akvakultur og den blå cirkulære økonomi;

10.

deler konklusionerne i evalueringen af ordningen »LeaderSHIP 2020«, som EØSU vedtog i 2018 (2), hvori man understreger begrænsningerne for gennemførelsen og manglen på præcise og kvantificerbare mål;

11.

anmoder om, at der indføres en ny og grundigt revideret metode for »LeaderSHIP 2030« med forslag om en »European blue new deal«, der kombinerer tre elementer: en handels- og konkurrencepolitik, der har til formål at bevare vores interesser og skabe europæiske vindere, mobilisering og tilpasning af de enkelte EU-politikker til de maritime industriers behov og særtræk samt vedtagelse af de seks operationelle mål, som de lokale, nationale og europæiske aktører skal mobiliseres omkring i perioden 2020-2027: — dekarbonisering af søtransporten og bygning af miljøvenlige skibe: nulemission, nul dumping i havene og nul støj — bekæmpelse af affald i havene, navnlig plastaffald — maritime industrier 4.0, en tværgående tilgang til gavn for ydeevnen og beskæftigelsens kvalitet inden for alle de maritime industrier — Europa i en førerposition på verdensplan inden for alle vedvarende marine energikilder — europæisk strategi for en ny blå bioøkonomi, der skaber dynamik inden for fiskeri, akvakultur og udnyttelse af marine bioressourcer — lancering af en europæisk mission for udforskning af oceanerne, der skal øge kendskabet til marine miljøer i alle verdenshavene. Disse seks målsætninger indebærer specifikke industrielle udfordringer og skal også tages med i betragtning i den åbne refleksionsproces for en maritim »mission« i Horisont Europa;

12.

opfordrer til vedtagelse af strategier for de maritime industrier i regionerne i den yderste periferi og de europæiske øer, der har til formål at fremme aktiviteterne på tre prioriterede områder: havne, selvforsyning med billig kulstoffri energi og den blå bioøkonomi, herunder fiskeri og akvakultur;

13.

minder om, at det for de maritime industriers fremtid er vigtigt at placere de maritime spørgsmål centralt i EU's fremtidige politikker og i iværksættelsen af regionalpolitiske fonde.

European Sea Tech: etablere europæiske netværk for at skabe forbindelse mellem regionale innovationsøkosystemer; mobilisere regionerne for at strukturere industrielle værdikæder

14.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de maritime industrier først og fremmest er kendetegnet ved en territorial forankring i de kystregioner, der råder over avancerede regionale innovationsøkosystemer. De nationale og europæiske politikker skal først og fremmest baseres på disse regionale innovationsøkosystemer og de tilknyttede intelligente specialiseringsstrategier for at være fleksible og effektive;

15.

foreslår, at der indføres en »European Sea Tech«-ordning for at samle de regionale innovationsøkosystemer, så der oprettes flere samarbejdsnetværk med henblik på at: — animere delsektorerne og strukturere de industrielle værdikæder i Europa — klarlægge og ledsage udfordringerne med industriel omstilling, navnlig den miljømæssige, energimæssige og digitale omstilling — udvikle nye og mere integrerede tjenester, produkter og økonomiske modeller, som er bedre rustet til den globale konkurrence. Kommissionen vil udarbejde indkaldelser af interessetilkendegivelser med henblik på etablering af temanetværk. De enkelte regionale (eller interregionale) økosystemer kan udtrykke interesse i at deltage i flere netværk i forbindelse med strategierne for intelligent specialisering i deres region. Økosystemer, der kombinerer forskellige kompetencer og samler flere netværk, skal udgøre de »centrale økosystemer« i »European Sea Tech«-ordningen. Hvert netværk skal være så inklusivt som muligt og inddrage alle de forskellige europæiske regioners kompetencer. Inden for netværkene vil spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling, F & U, industrielle resultater, finansiering og kvalifikationer blive behandlet systematisk. Disse netværk vil mere effektivt end en centraliseret europæisk platform udgøre et fundament, hvorfra man kan udvikle samarbejdet mellem regionerne, og som kan danne grundlag for operationelle projekter, der er relevante for forskellige EU-politikker. Den rolle »European Sea Tech« skulle spille, ville også være at fremme overførsel af teknologi, erfaringer og færdigheder mellem de forskellige netværk og sektorer inden for de maritime erhverv;

16.

påpeger betydningen af initiativet European Sea Tech med hensyn til at anlægge en tværgående tilgang til de maritime erhverv og fremskynde overgangen til grønne og digitale maritime erhverv ved at mobilisere samtlige teknologier og færdigheder i alle dele af det maritime erhverv for at gøre dem tilgængelige for andre sektorer;

17.

bekræfter på ny sin støtte til projektet om et marint videns- og innovationsfællesskab (VIF), men konstaterer, at dette projekt koncentrerer sig om bæredygtig forvaltning af marine ressourcer, og derfor i bedste fald kun kan repræsentere et af de netværk, der udgør »European Sea Tech«-ordningen;

18.

håber, at de projekter, der gennemføres af European Sea Techs netværk for innovationsøkosystemer, kan støttes som europæiske partnerskaber og medfinansieres af Horisont Europa og de andre fonde, der er tilgængelige. Disse projekter bør kunne omfatte finansiering af pilotlinjer, prototyper og demonstrationsprojekter;

19.

gentager tillige sin efterlysning af en maritim køreplan inden for Horisont Europa, udtrykkelig inddragelse af de videnskabelige og teknologiske udfordringer for de maritime erhverv i søjle 2 og et mobiliseringsmål på 10 % af Horisont Europa-budgettet til at finansiere projekter med en betydelig indvirkning på den blå økonomi og de maritime erhverv.

II)   Konkrete forslag til mobilisering og tilpasning af EU's politikker efter 2020 til gavn for de maritime industrier

International handel og konkurrence

20.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger med hensyn til de maritime industrier og tjenesteydelser, at der er behov for en ny »realistisk« handelspolitik, der er baseret på gensidighed, for at forsvare beskæftigelsen og Europas suverænitet over for de offensive og illoyale strategier, der praktiseres af store maritime nationer, navnlig i Asien. Når det er muligt og effektivt, bør denne politik fremme et stabilt, multilateralt handelssystem, som er baseret på retfærdige og gennemsigtige regler, der sikrer rimelige betingelser og fair konkurrence. Den bør søge at indgå gavnlige aftaler med handelspartnere og støtte sig på WTO's rolle;

21.

mener med hensyn til globaliserede verdensmarkeder, at konkurrencepolitikken bør give mulighed for at skabe europæiske vindere, idet man til stadighed sikrer en fair og afbalanceret konkurrence inden for EU. Udvalget bekræfter merværdien af retningslinjerne for statsstøtte til søtransport og behovet for en enkel, stabil og konkurrencedygtig skatteramme for at nå dette mål;

22.

henleder Kommissionens opmærksomhed på betydningen af en bedre kontrol med investeringsstrømmene fra tredjelande og af at begrænse og nedbringe de eventuelle skadelige virkninger af teknologioverførsel på den europæiske industri, navnlig i forbindelse med store internationale kontrakter;

23.

ønsker, at der indgås præcise forpligtelser i forbindelse med forvaltningen af civile og militære offentlige indkøb, f.eks. ved at stille strikse krav til levering af visse produkter og tjenesteydelser, der tidligere er blevet identificeret som strategiske eller særligt sårbare over for global konkurrence.

Finansiering af projekter

24.

Det Europæiske Regionsudvalg ønsker en hurtig gennemførelse af projektet med en platform til finansiering af projekter inden for den blå økonomi, der skal omfatte en bistandsordning, men også en specifik investeringsfond til finansiering af innovative projekter og projekter med høj risiko. Hovedformålet med platformen bør være at fokusere på at yde fordelagtig finansiering til projekter, der af traditionelle aktører anses for at være for risikable, og dermed reagere på markedssvigt. Denne ordning bør fungere i tæt samarbejde med medlemsstaterne og regionerne for at sikre komplementariteten af interventionsredskaberne og kontinuitet i ledsagelsen af projekterne. Platformen skal navnlig baseres på netværkene og de »centrale økosystemer« inden for »European Sea Tech«-ordningen;

25.

opfordrer desuden Kommissionen til at fastsætte et mål og en metode til mobilisering af den blå økonomi og de maritime erhverv for europæiske investeringsinstrumenter, der skal lanceres under InvestEU, navnlig i forbindelse med Horisont Europa-programmet;

26.

insisterer på, at der er behov for redskaber til at nedbringe finansieringsomkostningerne ved strukturelle projekter og for omfattende forfinansiering af de største indkøb og investeringer (passagerskibe, LNG-udstyr, vedvarende marine energikilder osv.);

27.

understreger, at der er behov for specifik finansiering til regionerne i den yderste periferi i betragtning af deres særlige begrænsninger og forhold. Disse regioner tilfører Europa en helt særlig maritim dimension på grund af deres strategisk beliggenhed i Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Det Caribiske Hav samt unikke naturressourcer som anerkendt af Kommissionen selv;

28.

understreger betydningen af at fremme praksis med innovative indkøb (innovative procurement), som gør det muligt at slække på udbudsbestemmelserne for erhvervelse af fremspirende teknologi, som endnu ikke er blevet indført på en standardiseret måde på markedet. Denne tilgang fremskynder markedsføringen af innovationer ved at give virksomheder, der tilbyder nye tjenester og produkter, mulighed for at finde deres første kunder hurtigere;

29.

understreger, at de lovgivningsmæssige begrænsninger i den maritime sektor og den tid, det tager at behandle ansøgningerne, er en stor hindring for gennemførelsen af tests og forsøg på havet. Udvalget foreslår, at der nedsættes en europæisk arbejdsgruppe bestående af Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de økonomiske aktører med henblik på at udbrede god praksis og fremme en positiv tendens i de nationale referencerammer;

30.

anser det for hensigtsmæssigt at overveje at gå endnu videre og i sidste ende oprette et »Maritime Advanced Research Projects Agency« med udgangspunkt i det amerikanske DARPA, og således i en dedikeret finansieringsramme yde støtte til banebrydende innovation med anerkendelse af retten til fiasko og fuld hensyntagen til SMV'ers og midcapselskabers udviklingsmæssige begrænsninger;

31.

foreslår, at aktørerne i de maritime industrier efter brexit får adgang til specifikke midler, der bevilges som støtte til de hårdest ramte geografiske områder, således at der kan skabes nye udviklings- og beskæftigelsesmuligheder;

32.

påpeger betydningen af initiativet European Sea Tech med hensyn til at anlægge en tværgående tilgang til de maritime erhverv og fremskynde overgangen til grønne og digitale maritime erhverv ved at mobilisere samtlige teknologier og færdigheder i alle dele af det maritime erhverv for at gøre dem tilgængelige for andre sektorer. Der bør også anlægges en tværgående tilgang, når det gælder aktiviteter henholdsvis til søs og på land samt for så vidt angår de øvrige industrisektorer og digitale erhverv, som skaber innovationer, der kan anvendes direkte på det maritime område, eller som med fordel kan tilpasses til det maritime område.

Maritime industrier 4.0

33.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om udfordringerne med industri 4.0 hvad angår den miljø- og energimæssige omstilling, industriens resultater, digitaliseringen, herunder af produktionsprocesserne, samt samarbejdet i lokale og europæiske værdikæder. Udvalget støtter i den forbindelse målsætningen »green shipyard 2050« for de skibsværfter, der gennemgår en miljømæssig og energimæssig omstilling;

34.

minder ligeledes om, at livslang uddannelse, udviklingen og kvaliteten af beskæftigelsen, arbejdsbetingelserne og mobiliseringen af lønmodtagernes erfaring og kreativitet hænger uløseligt sammen med denne industrielle omstilling;

35.

mener, at innovation og investeringer i produktionen på dette område bør være en prioritet for EU's politik for støtte til de maritime industrier og navnlig bør rettes mod SMV'er;

36.

insisterer på den fælles løftestang for fremskridt, som samarbejdet mellem den civile og den militære sektor kan udgøre, idet man navnlig fremmer udveksling af teknologi og viden — i begge retninger — samt mobilitet for menneskelige kompetencer;

37.

gør opmærksom på det interessante i at tilskynde til omstilling for offshore olie- og gasvirksomheder og deres diversificeringsstrategier i retning af andre sektorer i den blå økonomi. Disse virksomheder råder rent faktisk over et højt niveau af ekspertise omkring havene, et forbilledligt kendskab til lange og komplekse projekter og værdifulde færdigheder, der kan bidrage til udviklingen af de maritime erhverv (forsyningsfartøjer, undervandsrobotteknik, forankringssystem, automatiseringssystemer osv.). De kan med fordel og kollektivt geninvestere en del af overskuddet fra kulbrinter i investeringsfonde i den blå økonomi og i vedvarende havenergi;

38.

fremhæver, at den teknologiske revolution betyder, at skibene går fra at være analoge enheder til digitaliserede transportplatforme, hvilket rummer muligheder for øget integration og samkøring af forskellige digitale systemer. Dette ændrer arbejdsgangene i sektoren fx i interaktionen mellem skibene og de landbaserede kontorer, kontakten mellem skibene samt mellem skibene og myndighederne. Det er i den henseende vigtigt, at de europæiske maritime industrier og myndighederne omfavner de muligheder, som digitaliseringen medfører i den internationale konkurrence;

39.

understreger det absolutte behov for at overveje og støtte digitalisering og — mere generelt — nye teknologier for kunstig intelligens (AI) inden for maritim innovation;

40.

foreslår, at der tages højde for en række emner, ikke kun teknologiske, men også specifikke for udviklingen af nye tjenester, inden for støtte- og finansieringsprogrammer, såsom selvstændige undervandsfartøjer og -robotter (AUV), farvandsovervågning og prediktiv vedligeholdelse, hvor forpligtelserne med hensyn til resultater og performance i kontraktlige vilkår bliver endnu vigtigere end de investerede ressourcer. Derudover bør man fremme oprettelsen af platforme, der skal sikre konvergens mellem de forskellige medlemsstaters forskellige havovervågningsteknologier med henblik på at øge interoperabiliteten mellem overvågningsaktiviteterne, forbedre effektiviteten af operationer til søs, lette gennemførelsen af EU-lovgivningen og politikker på området og dermed fremme en bedre kontrol med det europæiske maritime rum.

Beskæftigelse, kompetencer og uddannelse

41.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender betydningen af at styrke den sociale dialog på sektorniveau og tilrettelægge forholdet mellem ansættelse og uddannelse inden for maritime industrisektorer. Udvalget anmoder om, at specifikke platforme skal varetage disse opgaver, både på transportområdet og inden for marine bioressourcer samt fremstillingsindustrien og skibsværfterne. Opmærksomheden henledes især på behovet for at tilpasse og fremme uddannelse på hav- og fiskeriområdet på en måde, så der støttes op om generationsskiftet inden for fiskeri, akvakultur og skaldyrsfiskeri. Der er ligeledes behov for at tilpasse og fremme universitetsuddannelser inden for handelsflåden. Det er desuden nødvendigt at etablere et system til at sikre effektiviteten af uddannelsesprogrammer og passende uddannelse af undervisere;

42.

understreger, at udviklingen af offshore aktiviteter indebærer, at lønmodtagere, der besidder stærke maritime kompetencer, mobiliseres, og at der tilbydes omfattende videreuddannelse til de personer, der ikke har erfaring med at arbejde offshore. I den forbindelse tydeliggøres behovet for kampagner rettet mod unge for at tiltrække talenter og inddrage nye fagfolk både i den del af sektoren, der opererer på landjorden, og den del, der opererer på havet i handelsflåden og i fiskeriet;

43.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort med vedtagelsen af de seneste direktiver om udstationering, som er meget udbredt i den maritime sektor, og opfordrer til, at der oprettes et system til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og ikke kun af eksamensbeviser og certifikater, for fuldt ud at implementere princippet om lige løn for lige arbejde;

44.

mener, at arbejdstagernes mobilitet i EU er et positivt element, når det gælder om så godt som muligt at tilrettelægge værdikæderne i de maritime erhverv samt at forholde sig til udviklingen af aktiviteterne. Man bør sigte mod dette mål, samtidig med at man bevarer og styrker de færdigheder, der er nødvendige for at opfylde virksomhedernes behov, først og fremmest på lokalt plan og derefter på europæisk plan.

III)   En specifik tilgang og specifikke forslag til de store maritime industrisektorer

Digitalisering af de maritime erhverv

45.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger det absolutte behov for at overveje og støtte digitalisering og — mere generelt — nye teknologier for kunstig intelligens (AI) inden for maritim innovation. Udvalget foreslår, at der inden for støtte- og finansieringsprogrammerne tages højde for en række emner, ikke blot af teknologisk karakter, men også specifikke for udviklingen af nye tjenester, såsom selvstændige undervandsfartøjer og -robotter (AUV) eller farvandsovervågning og prediktiv vedligeholdelse.

Den blå bioøkonomi

46.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger bioøkonomiens store potentiale, som endnu ikke udnyttes til fulde, med adskillige anvendelsesområder på markederne (fødevarer og foder, farmakologi, kosmetik, energi) og stor indvirkning på lokalsamfundene. Udvalget understreger, at man bør prioritere de mest modne og vigtige økonomiske sektorer: fiskeri, akvakultur og havbrug;

47.

glæder sig over mobiliseringen i denne sektor, som er i fremgang, navnlig takket være »forummet for den blå bioøkonomi«, som ledes af Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri. Udvalget mener, at man efter en periode med omfattende investeringer i FoU bør prioritere industrialisering og markedsføring af nye processer, der har vist sig at være vigtige, og som kun beherskes i lille skala;

48.

ønsker, at denne sektor opprioriteres ved investering i hele værdikæden, udvinding eller fremstilling af bioressourcer frem til fasen for forædling og valorisering af produkterne;

49.

foreslår således at bygge bro til mere modne, maritime sektorer, som f.eks. fiskeri og akvakultur, med henblik på den efterfølgende proces for nyttiggørelse og forarbejdning af fiskevarer, der skaber den største merværdi;

50.

understreger betydningen af den maritime cirkulære økonomi for at støtte udviklingen af den blå bioøkonomi (anvendelse af nuludsmid i fiskeriet, genopretning fra lavvandsgrænsen, rester fra udnyttelsen af alger, behandling af affald og plast osv.);

51.

opfordrer EU til at støtte udforskningen af alle have og oceaner i verden, navnlig med henblik på at styrke viden om havene og klimavidenskab (kulstofcyklus og CO2-absorption, forsuring og stigende vandstand osv.) eller endog at klassificere de forskellige energi- og ikke-energirelaterede områder for bedre at kunne vurdere havressourcernes potentiale (geotermisk energi, strategiske mineraler osv.).

Bygning af civile og militære skibe

52.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter den strategiske karakter af EU's investeringer i differentieringsfaktorer inden for skibsbyggeri, navnlig vedrørende digitalisering og omstillingen på miljø- og energiområdet. Det drejer sig om at forbedre vores konkurrenceevne og genvinde markedsandele. Spørgsmålet om finansiering er ligeledes af central betydning for skibsværftsindustrien;

53.

henleder opmærksomheden på de nye markeder, der er forbundet med disse overgange: integration af ren fremdrift i skibe, innovative, kulstoffattige fremdriftssystemer (nye koncepter for sejl), tankskibe, elektriske færger, fartøjer, der er afsat til transport af varer over korte afstande, forsyningsskibe i havne- og kystområder, osv.;

54.

understreger betydningen af at styrke forbindelserne og det lokale samarbejde mellem skibsværfterne og deres underleverandørkæde inden for rammerne af maritime klynger. Udvalget understreger ligeledes, at der er behov for at støtte regioner med en stor værftsindustri, der beskæftiger mange små og mellemstore virksomheder. Udvalget ønsker specifikke ledsageforanstaltninger for værdikæderne inden for udstyrssektoren, som udgør 50 % af markedsandelene på verdensplan og med en omsætning, der er dobbelt så stor som skibsværftsindustriens. I sin handels- og finansieringspolitik bør EU også fremme anvendelsen af europæisk udstyr på skibe, der er bygget uden for EU;

55.

tilskynder, inden for rammerne af »European Sea Tech«, til et systematisk arbejde for i skibsværftssektorens værdikæder at inddrage nye aktører, som kan bidrage til øget produktionskapacitet, mobilisering af færdigheder og styrkelse af den europæiske konkurrenceevne;

56.

understreger, at skibsreparation og bygning af små fartøjer er strategiske industrielle aktiviteter for regionerne i den yderste periferi, eftersom flåderne og det flydende materiel operer i disse farvande under øforhold og med en beliggenhed i den yderste periferi langt fra det europæiske kontinent, hvilket i høj grad påvirker logistikken for samt vedligeholdelsen og udskiftningen af små fartøjer. For at støtte de maritime aktiviteters effektive vækst i disse regioner bør der derfor ydes særlig støtte til sådanne industrielle aktiviteter;

57.

mener, at de maritime spørgsmål skal være i centrum for de nye forsvars- og sikkerhedspolitikker, hvilket kræver et helt særligt fokus på bygning af militære flådefartøjer. Udvalget foreslår i denne forbindelse, at der i stigende grad tages hensyn til støtte til udvikling af teknologier med dobbelt anvendelse, der kan udnyttes inden for både den civile og militære sektor;

58.

understreger behovet for at styrke kapaciteten i de flåder, der udfører statslige tilsyns- og sikkerhedsopgaver, og mener, at disse suveræne opgaver skal varetages af skibe, der er bygget i Europa. Udvalget mener, at en korrekt tilrettelæggelse af disse opgaver, navnlig i forbindelse med brexit og migrationsudfordringerne, indebærer, at man tager udgangspunkt i de eksisterende nationale flåder i tæt samarbejde med Frontex, og forudsætter en europæisk solidaritetsindsats for at støtte de lande, der er mest involveret i disse missioner af større fælles interesse.

Vedvarende marine energikilder

59.

Det Europæiske Regionsudvalg anser de vedvarende marine energikilder for at være en sektor med stort potentiale for både at yde et betydeligt bidrag til produktion af vedvarende energi, strukturere en industriel værdikæde, der skaber varig lokal beskæftigelse i mange regioner, og opnå succes på eksportmarkedet. Udvalget minder dog om, at projekter til havs bør gennemføres på en miljømæssigt forsvarlig måde og være forenelige med eller endog i synergi med eksisterende aktiviteter på stedet;

60.

påpeger den særdeles imponerende nedbringelse af omkostningerne for havvindmølleparker i Europa, efter at de første anlæg blev installeret i 1991, og frem for alt takket være struktureringen af en succesrig europæisk industrisektor igennem de sidste ti år;

61.

minder om vigtigheden af, at skibene repareres og kontrolleres og til sidst ophugges, når de er udtjente. Det anbefales derfor, at Kommissionen udarbejder en specifik plan med henblik på at udstyre EU med passende faciliteter til den rette gennemførelse af disse opgaver, herunder de nødvendige budgetmæssige midler;

62.

minder om, at den fortsatte udvikling af denne sektor indebærer, at man fortsætter de bestræbelser, man har indledt på europæisk plan, navnlig inden for FoU (mere end 3 mia. EUR i investeringer), men i dag skal træffe klare politiske valg, der i første omgang afhænger af medlemsstaterne: fastsættelse af mængder og tidsplaner for ambitiøse udbud for vindmøller, der er fastmonteret på havbunden, som i dag er den mest veludviklede teknologi, men ligeledes for nye teknologier som flydende vindmøller, undervandsturbiner og bølgeenergi, der kræver en tilstrækkelig og garanteret afregningspris til at sikre investeringer og sætte gang i en industriel produktion;

63.

tilskynder til, at man på europæisk plan indfører særlige instrumenter til støtte for investeringer på europæisk plan, men også til projektgarantier og risikostyringsværktøjer. Oprettelsen af sådanne værktøjer vil kunne mindske finansieringsomkostningerne betydeligt og dermed hurtigt sænke kostprisen for den elektricitet, der produceres;

64.

glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort i de seneste år med hensyn til afprøvning af prototyper og demonstrationsprojekter for ny teknologi i praksis, navnlig i forbindelse med undervandsturbiner med udsigt til i stadig større grad kontrolleret og troværdig nedbringelse af omkostningerne, hvilket kan føre til en åbning af markedet ved hjælp af tilpassede tilbagekøbstakster og dermed styrkelse af de europæiske aktørers globale førerposition;

65.

anmoder indtrængende om, at EU sætter sig som mål at blive førende på verdensplan inden for flydende vindmøller, og anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne ser nærmere på idéen om koordinerede eller fælles udbud for derved at tilbyde markedet større mængder og større synlighed. En lignende tilgang kunne udvikles for undervandsturbiner og bølgeenergi til de prækommercielle pilotanlæg;

66.

understreger betydningen af at indføre en specifik tilgang i områder, der ikke er forbundne, navnlig i øområder, hvilket giver mulighed for at tilbyde globale løsninger for en kulstoffri energiuafhængighed ved at kombinere teknologierne, navnlig vedvarende marine energikilder, i henhold til kendetegnene ved de enkelte områder. I dette perspektiv bør man intensivere udviklingen af maskiner med middeleffekt;

67.

foreslår, at udviklingen af disse løsninger for energiuafhængighed også afprøves og valideres i multifunktionelle offshorestrukturer, idet de lægger op til en øget maritimisering ikke kun af industrielle aktiviteter, men i sidste ende også af det menneskelige liv i bred forstand. Det bør bemærkes, at disse langsigtede perspektiver nødvendigvis vil skulle opfylde strenge krav med hensyn til bæredygtighed og håndtering af miljøpåvirkningen i projekternes samlede livscyklus.

IV)   Havne, en stor udfordring for dynamikken i de maritime industrier

Platforme og infrastrukturer i havne, kystområder og offshore

68.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at havnene har mulighed for at udgøre scenen for udvikling af »blå vækst«-projekter, ved at kombinere deres aktiviteter med deres potentiale. De kan således fungere som et godt eksempel, der kan udbredes til alle kystområder;

69.

insisterer på, at havnene uanset deres status fortsat betragtes som strategiske aktiver, som de offentlige myndigheder fortsat skal investere i, og at konkurrencereglerne og kontrollen med statsstøtte giver mulighed for at foretage disse investeringer;

70.

understreger behovet for at yde EU-støtte til havneinfrastrukturer i regionerne i den yderste periferi i betragtning af manglen på alternativer til fragtfart, og i betragtning af at statsstøtte til sådanne infrastrukturer på grund af den rent lokale dimension ikke fordrejer konkurrencen på EU’s indre marked;

71.

fremhæver havnenes dobbelte opgave ved både at være omdrejningspunkter for den maritime transport og modtageplatforme for de maritime industrier og de tilknyttede innovations- og uddannelsesforanstaltninger. Udvalget henleder opmærksomheden på, at havnene fungerer som et regionalt trækplaster for nye industriaktiviteter i deres umiddelbare omgivelser eller i deres bagland;

72.

understreger betydningen af logistikkæder og maritime tjenester i havnene. Udvalget understreger ligeledes interessen i, ud over tekniske innovationer, at udveksle nye økonomiske modeller og servicemodeller i havnene, ved eksempelvis at tage udgangspunkt i deres gradvise digitalisering (intelligente havne) og potentialet for forbedring og optimering af processerne ved at gøre brug af data (big data);

73.

anbefaler, at man skaber mulighed for et bedre samspil mellem havnene og deres bymæssige omgivelser, idet man samtidig styrker havnenes beslutningskompetence og sørger for at bevare havnenes arealer med henblik på den fremtidige udvikling;

74.

foreslår, at der inden for »European sea tech« oprettes et netværk af havne, der beskæftiger sig med udvikling af den blå økonomi i forlængelse af arbejdet i »det europæiske havneforum« og dets undergrupper »havne og knudepunkter for blå vækst« samt »grønne havne«;

75.

understreger sektorens betydning for anlæg og miljøprojekter i havne og kystområder med henblik på at indrette arealerne og kyststrækningen og ledsage tilpasningen til klimaforandringerne;

76.

foreslår at gøre havnene til væksthuse og eventuelt på sigt også operatører af nye offshore-infrastrukturprojekter, det være sig offshore havne eller mere generelt gensidige platforme for aktiviteter inden for den blå økonomi (omladning, logistikcenter, produktion af vedvarende marine energikilder, akvakultur, reparation af skibe, videnskabeligt grundlag osv.);

77.

foreslår, at der igangsættes en refleksionsproces om de såkaldte »sekundære« havnes funktionelle rolle, mellem specialisering på markeder med lavt volumen og styrkelse/supplering i forhold til nærtliggende store industrihavne.

Dekarbonisering af havne og søtransport

78.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at man hurtigst muligt bør øge støtten til investeringer i havnene til LNG-forsyningsanlæg til skibe og mere generelt til infrastrukturer, der bidrager til at reducere skibenes miljøaftryk (elektrificering ved kajen ved hjælp af lavemissionsteknologi). Udvalget mener, at denne omstilling til renere energiformer og nye energivektorer er en prioritering for gennemførelsen af målene for reduktion af drivhusgasser og sundhedsskadelig røg, og at rederne bør have støtte til at tilpasse og forny deres flåde. Udvalget understreger, at biogas produceret af bioressourcer (fra planter, landbrug og madaffald) også kan bidrage til værdikæden for LNG med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne yderligere i forhold til de nuværende løsninger;

79.

foreslår, at man undersøger muligheden for at skabe en blå LNG-korridor for de europæiske øer og regioner i den yderste periferi på linje med Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling! (2018/2023(INI)). Udvalget minder i den sammenhæng om behovet for tilstrækkelige finansielle instrumenter til at støtte sådanne investeringer, som fortsat er relativt store i disse områder;

80.

henleder opmærksomheden på behovet for at støtte forskning og udvikling inden for offshore-akvakultur ved at kombinere eksisterende viden om havteknik på dybt hav og Industri 4.0 med henblik på at mindske forekomsten af akvakulturbrug i kystnære havområder til fordel for øvrige aktiviteter inden for den blå økonomi, som har brug for de samme havområder;

81.

mener, at F&U-arbejde giver mulighed for at anvende flydende syntetiske brændstoffer, der produceres fra kul og vedvarende energi. Udvalget mener desuden, at man bør undersøge denne mulighed med forsigtighed, og at disse teknologier skal bevise, at de er konkurrencedygtige sammenlignet med andre alternativer, og at de har et lavt miljøaftryk og bidrager positivt til bekæmpelsen af drivhuseffekten i hele cyklussen. Indtil videre er dette ikke bevist;

82.

anerkender, at brugen af LNG kun kan dække en overgangsperiode og opfordrer til, at man udvikler brugen af elforsyning til skibe i havne og af eldrevne skibe, udnytter sol- og vindenergi på skibe og sigter mod konkurrencedygtig produktion og anvendelse af brint med bæredygtig oprindelse inden for skibstransport (i forbindelse med udvikling af bæredygtige marine energikilder og navnlig sektorer med stort produktionspotentiale såsom fastmonterede og flydende havvindmøller);

83.

opfordrer i den henseende til, at man i havnene opbygger den intelligente netinfrastruktur, der skal til for at indføre elforsyningskilder fra vedvarende energi, systemer for elforsyning i havne, elektrisk mobilitet og andre teknologier, der er relevante for intelligente net.

---

(1)  NAT-V-044 — »Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse«, ordfører: Adam Banaszak.

(2)  https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/leadership-2020-maritime-technology