P8_TA(2018)0240

Rapport om gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien

Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien (2017/2259(INI))

(2020/C 76/22)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 9, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, 15, 21, 24 og 32,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev ratificeret af EU i 2010,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (1),

—	der henviser til Rådets resolution om en EU-arbejdsplan for ungdom for 2016-2018 (2),

—	der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (3),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 7.-8. februar 2013 om et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ (4),

—	der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (5),

—	der henviser til Kommissionens evaluering af EU-ungdomsstrategien (6),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020") (7),

—	der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om fremtiden for programmet Erasmus+ (8),

—

der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (9),

—	der henviser til Paris-erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris,

—	der henviser til fælles rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som blev vedtaget af Rådet den 23. november 2015 (10),

—	der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (11),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2015 med titlen "Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse (ET2020) – Nye prioriteter for europæisk samarbejde inden for uddannelse" (COM(2015)0408),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

—	der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om vurdering af EU-strategien for unge 2013-2015 (12),

—	der henviser til Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (13),

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder,

—	der henviser til Europarådets resolution af 25. november 2008 om Europarådets ungdomspolitik (CM/Res(2008)23),

—	der henviser til Europarådets henstilling af 31. maj 2017 om ungdomsarbejde (CM/Res(2017)4),

—	der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen (14),

—	der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse (15),

—	der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om europæisk samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (16),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier (17),

—	der henviser til skyggerapporten om ungdomspolitik, som er offentliggjort af Det Europæiske Ungdomsforum,

—	der henviser til Det Europæiske Ungdomsforums beslutning om EU-ungdomsstrategien (18),

—	der henviser til oplægget med titlen "Engage. Inform. Empower" fra Det Europæiske Ungdomsinformations- og Rådgivningsagentur (ERYICA),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0162/2018),

A.	der henviser til, at krisens negative konsekvenser for unge menneskers muligheder for at udvikle deres fulde potentiale fortsat kan mærkes overalt i Den Europæiske Union;

B.	der henviser til, at mange medlemsstater, navnlig i det sydlige Europa, fortsat er et stykke fra at nå op på det niveau, hvor de befandt sig før krisen for så vidt angår en række ungdomsrelaterede indikatorer som beskæftigelse, velfærd og social beskyttelse;

C.	der henviser til, at der er en tydelig indskrænkning af forskellene på regionalt plan i hele EU; der henviser til, at mange regioner stadig har en lavere beskæftigelsesfrekvens, end de havde før krisen;

der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden gradvis er blevet mindre i de seneste år, selv om den ifølge Eurostat lå på 16,1 % i januar 2018 og endog var over 34 % i nogle medlemsstater; der henviser til, at der sammenlignet med tallene fra 2008 (15,6 %) kan konstateres en stigning i arbejdsløsheden; der henviser til, at disse tal hindrer en universalløsning, hvis de unges potentiale skal udnyttes fuldt ud; der henviser til, at der er foruroligende høje ungdomsarbejdsløshedstal i regionerne i den yderste periferi, og at tallet i nogle af disse regioner kommer op over 50 %, som det er tilfældet på Mayotte;

der henviser til, at dårligt stillede befolkningsgrupper som f.eks. etniske mindretal, mennesker med særlige behov, kvinder, LGBTIQ-personer, migranter og flygtninge – som oplever forhindringer, når det drejer sig om at komme ud på arbejdsmarkedet og om at få adgang til kultur, sociale tjenesteydelser og uddannelse – er de grupper, der er hårdest ramt af den samfundsøkonomiske krise;

F.	der henviser til, at uddannelse hjælper med at minimere virkningerne af socioøkonomiske uligheder og sikrer de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at reducere risikoen for, at ugunstige vilkår går i arv fra generation til generation;

der henviser til, at den generelle mangel på investeringer i unge og unges rettigheder vil forhindre disse i at gøre krav på, udøve og forsvare deres rettigheder og vil bidrage til en forværring af fænomener som et faldende befolkningstal, skolefrafald, manglende faglige og erhvervsmæssige kvalifikationer, sen indtræden på arbejdsmarkedet, manglende økonomisk uafhængighed, potentielt dårligt fungerende socialsikringsordninger, udbredt usikkerhed i ansættelsen og social udstødelse;

der henviser til, at de problemer, som unge står over for i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse såvel som i forbindelse med social og politisk deltagelse ikke er ensartede, og at nogle grupper er uforholdsmæssigt hårdere ramt end andre; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at støtte dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet eller slet ikke har nogen forbindelse med det;

I.	der henviser til, at det er af afgørende betydning at bevare lokale skoler og uddannelsesinstitutioner i alle Europas regioner, hvis målet er at forbedre uddannelserne for unge og gøre det muligt for EU at tilbyde sin fulde støtte til regionerne i forbindelse med at imødegå denne udfordring;

J.	der henviser til, at uddannelse, interkulturel dialog, strategisk kommunikation og navnlig tættere samarbejde mellem medlemsstaterne spiller en central rolle i bestræbelserne på at forhindre marginalisering og radikalisering af unge mennesker og styrke deres modstandskraft;

der henviser til, at unge aktivt bør inddrages i planlægningen, udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af alle politikker, der påvirker unge; der henviser til, at 57 % af ungdomsorganisationerne i EU mener, at der ikke tages hensyn til deres ekspertise ved udformningen af ungdomspolitikker (19);

L.	der henviser til, at det er vigtigt, at ungdomsorganisationer sikrer en passende grad af repræsentation og inkludering af unge for at være fuldt legitime;

M.	der henviser til, at EU-ungdomsstrategien ganske vist er en igangværende strategi, som til stadighed udvikles, men dens målsætninger fortsat er meget brede og ambitiøse; der henviser til, at der mangler behørigt fastlagte referenceparametre;

N.	der henviser til, at EU-ungdomsstrategien for 2010-2018 understreger behovet for en struktureret dialog mellem unge mennesker og beslutningstagere;

O.	der henviser til, at det endelige mål for EU-ungdomsstrategien er at skabe flere og lige muligheder for alle unge europæere;

der henviser til, at unge bør have hjælp og sættes i stand til at håndtere de alvorlige problemer, som de for øjeblikket står over for, og klare de udfordringer, som de vil møde i fremtiden, gennem mere relevante, effektive og bedre koordinerede ungdomspolitikker, bedre og tilgængelig uddannelse og målrettet brug af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan;

der henviser til EU i de senere år har iværksat en række initiativer som f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantiordningen inden for rammerne af sin ungdomsstrategi med det formål at skabe flere og lige muligheder for alle unge på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet og med henblik på at fremme unges integration, selvstændiggørelse og aktive deltagelse i samfundet;

der henviser til, at der er behov for at integrere EU's indsats på ungdomsområdet gennem inddragelse af ungdomsdimensionen overalt i nuværende og fremtidige politikker og finansieringsprogrammer, navnlig i alle væsentlige politiske områder som f.eks. økonomi, beskæftigelse og sociale anliggender, samhørighed, sundhed, kvinder, medbestemmelse, migration, kultur, medier og uddannelse;

S.	der henviser til, at der er behov for at koordinere gennemførelsen af den fremtidige EU-ungdomsstrategi på tværs af forskellige politiske sektorer og institutioner;

der henviser til, at det er nødvendigt at inddrage et kønsperspektiv i beslutningstagningen om ungdomspolitikker for at tage hensyn til de særlige udfordringer og omstændigheder, som navnlig unge kvinder og piger fra forskellige kulturelle og religiøse miljøer bliver konfronteret med; der henviser til, at ungdomspolitikken bør omfatte særlige kønssensitive foranstaltninger, f.eks. forebyggelse af vold mod kvinder og piger, undervisning i ligestilling og seksualundervisning; der henviser til, at kvinder i gennemsnit har 1,4 gange større sandsynlighed for ikke at være i beskæftigelse eller under uddannelse (at være NEET'er) end mænd (20), og at der er behov for en fortsat indsats for at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet blandt unge kvinder – navnlig efter barselsorlov og for enlige mødre – samt blandt personer, der forlader skolen tidligt, lavtuddannede, unge med handicap og alle unge, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling;

U.	der henviser til, at der er behov for en vedvarende indsats for at øge unge menneskers deltagelse i samfundslivet, navnlig hvad angår personer med handicap, migranter, flygtninge, NEET'er, og de personer, der risikerer social udstødelse;

V.	der henviser til, at uddannelse er en central faktor i bekæmpelsen af social udstødelse, og at investering i færdigheder og kompetencer derfor er afgørende for at bekæmpe den høje arbejdsløshed, især blandt NEET'er;

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 9 i TEUF ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed;

X.	der henviser til, at EU-ungdomsstrategien har skabt et godt grundlag for et frugtbart og meningsfyldt samarbejde på ungdomsområdet;

der henviser til, at opnåelsen af målsætningerne for den sidste treårige cyklus i EU-ungdomsstrategien (2010-2018) ikke kan vurderes behørigt og præcist, og at det er meget vanskeligt at vurdere en sammenligning af situationen i de forskellige medlemsstater, fordi der mangler benchmarks og indikatorer, og fordi der opereres med overlappende gennemførelsesinstrumenter;

Z.	der henviser til, at erhvervsvejledning og adgang til oplysninger om beskæftigelsesmuligheder og uddannelsesforløb er afgørende for den fremtidige uddannelsesmæssige udvikling og overgangen til arbejdsmarkedet;

AA.	der henviser til, at EU i forbindelse med fastsættelsen af målene for denne strategi og gennemførelsen og evalueringen af den skal arbejde i tæt partnerskab med de nationale, regionale og lokale myndigheder;

Udfordringer for de unge og erfaringer fra EU's nuværende ungdomsrelaterede beslutningsproces

noterer sig med beklagelse, at langsigtede økonomiske stramninger, navnlig nedskæringer inden for uddannelse, kultur og ungdomspolitikker, har haft en negativ indvirkning på unge mennesker og deres levevilkår; advarer om, at unge, og navnlig de dårligst stillede grupper som f.eks. unge med handicap, unge kvinder, mindretal og personer med særlige behov, er hårdt ramt af voksende ulighed, risikoen for udelukkelse, usikkerhed og forskelsbehandling;

glæder sig over resultaterne af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som har vist sig egnet til at håndtere de problemer, som de fleste europæere står over for, og støtte de nationale politiske beslutningstagere ved at forsyne dem med ekspertise, anbefalinger og legitimitet og ved med held at mobilisere flere EU-midler;

anser den åbne koordinationsmetode for at være relevant, men stadig et utilstrækkeligt middel til at skabe en ramme for ungdomspolitikker, der skal suppleres af andre foranstaltninger; gentager sin opfordring til tættere samarbejde og udveksling af bedste praksis om ungdomsspørgsmål på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at enes om klare indikatorer og benchmarks for at gøre det muligt at overvåge de opnåede fremskridt;

anerkender de positive resultater, som EU-ungdomsstrategien har opnået gennem udvikling af et tværsektorielt arbejde og gennemførelse af en struktureret dialog for at sikre unge menneskers deltagelse, og mener, at de relevante aktørers og interesseparters generelle kendskab til EU-ungdomsstrategiens mål og instrumenter skal forbedres; bemærker navnlig, at den bottom-up-tilgang, der anvendes for den strukturerede dialog, udgør en merværdi og bør bevares; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til resultaterne af den sjette cyklus i den strukturerede dialog, der fokuserer på den fremtidige EU-ungdomsstrategi i forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi;

foreslår, at lokale og regionale myndigheder inddrages i ungdomspolitikken, især i de medlemsstater, hvor de har kompetence på dette område;

glæder sig over de politiske initiativer, der tager sigte på at støtte de unge i EU, navnlig initiativet "Investering i Europas unge", det europæiske solidaritetskorps og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mener imidlertid, at disse instrumenter bør være bedre forbundet med EU-ungdomsstrategien og følge en bottom-up-tilgang; opfordrer derfor Kommissionen til systematisk at sammenkæde alle politiske forslag vedrørende unge med den overordnede strategi og til at inddrage alle relevante parter som f.eks. arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet ved at anlægge en holistisk, langsigtet strategi med veldefinerede horisontale mål;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en tværsektoriel arbejdsgruppe til koordinering af den fremtidige gennemførelse af EU-ungdomsstrategien med deltagelse af EU's institutioner, herunder Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og civilsamfundet, navnlig fagforeninger og ungdomsorganisationer;

opfordrer Kommissionen til at skabe effektive redskaber til koordinering mellem de forskellige tjenester og overdrage ansvaret for mainstreamingen af ungdomspolitikken samlet set til en næstformand i Kommissionen;

opfordrer medlemsstaterne til at anvende den europæiske søjle for sociale rettigheder som grundlag for udarbejdelsen af lovgivning for unge;

10.

understreger betydningen af at fremme en sund livsstil for at forebygge sygdomme og finder det nødvendigt at give de unge den rette information og assistance i forbindelse med alvorlige psykiske sundhedsproblemer såsom tobaks-, alkohol-, narkotika- og stofmisbrug og -afhængighed;

11.

fremhæver vigtigheden af, at Kommissionen evaluerer gennemførelsen af EU-strategien for unge i medlemsstaterne med henblik på at muliggøre en øget kontrol og skærpet tilsyn på stedet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte mål for EU-ungdomsstrategien, som kan vurderes kvalitativt og kvantitativt, under hensyntagen til de særlige forhold i hver enkelt medlemsstat eller region; opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen til programmer og foranstaltninger, der har til formål at forberede unge på arbejdslivet;

En stemme til de unge i EU-ungdomsstrategien

12.

anbefaler, at den fremtidige EU-ungdomsstrategi bliver deltagerorienteret og centreret omkring unge mennesker, således at den forbedrer alle unge europæeres velfærd, afspejler deres behov, ambitioner og diversitet samt giver dem bedre adgang til kreative værktøjer, der involverer nye teknologier;

13.

mener, at EU bør udtrykke solidaritet med de unge og fortsætte med at give dem styrke til at deltage i samfundslivet ved at udvikle særlige foranstaltninger som f.eks. integrering af frivilligt arbejde, støtte til ungdomsarbejde, udvikling af nye værktøjer – især værktøjer, der involverer nye teknologier – og fremme af udvekslinger baseret på solidaritet, samfundsengagement, frirum og demokratisk dialog; anerkender derfor vigtigheden af ungdomsorganisationer som et sted, hvor unge kan vokse og udvikle en fornemmelse af aktivt medborgerskab; opfordrer medlemsstaterne til at fremme aktiv inddragelse af unge i frivillige organisationer; understreger, at en øget samfundsdeltagelse blandt de unge, ud over at være et vigtigt resultat i sig selv, kan fungere som et springbræt til øget politisk deltagelse;

14.

fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som ikkeformel og uformel læring samt deltagelse i sportsaktiviteter og frivilligt arbejde spiller med hensyn til at fremme udviklingen af medborgerlige, sociale og interkulturelle kompetencer og færdigheder hos unge europæere;

15.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for nationale lovgivningsmæssige rammer og tilstrækkelige finansielle midler til frivilligt arbejde;

16.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde unge – navnlig dem med begrænsede muligheder og dem uden for de formelle strukturer – til at spille en aktiv og afgørende rolle i det offentlige liv og til at indføre en participatorisk tilgang til politikudformning for at give de unge mulighed for at få indflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv, ved at tilbyde dem online- og offline-demokratiredskaber, idet der tages hensyn til begrænsninger og risici ved de sociale medier, og ved at inddrage de relevante interessenter som f.eks. arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ungdomsorganisationer i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af ungdomspolitikker;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde unge til at deltage fuldt ud i valgprocesser;

18.

påpeger, at det er nødvendigt at fortsætte den strukturerede dialog mellem unge og beslutningstagere i forbindelse med den næste europæiske samarbejdsramme på ungdomsområdet; mener, at den strukturerede dialogproces systematisk bør øge antallet og forskelligartetheden af de grupper af unge, den rækker ud efter, og bemærker, at der for at sikre dette bør stilles tilstrækkelig finansiel støtte til rådighed for nationale og europæiske arbejdsgrupper; opfordrer medlemsstaterne til at fremme de nationale, regionale og lokale beslutningstageres deltagelse i den strukturerede dialog med unge;

19.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for gennemsigtighed, når de indgiver deres regnskaber og anvender midler, der er øremærket til fremme af bæredygtige beskæftigelsesmuligheder for unge; gentager derfor, at det er vigtigt, at medlemsstaterne indgiver detaljerede oplysninger om deres unges situation, når de bliver bedt om det;

20.

fremhæver manglen på systematiske opdateringer og pålidelige data om gennemførelsen af ungdomsstrategien; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme et tættere samarbejde mellem nationale og regionale statistiktjenester, når det drejer sig om at forelægge relevante og ajourførte statistikker over unge, som er vigtige for vurderingen af, i hvilket omfang det lykkes at gennemføre strategien; mener, at de treårlige rapporter, der forelægges, skal ledsages af sådanne statistikker;

21.

minder om, at der er en tendens til faldende deltagelse blandt unge ved nationale og lokale valg, og at unge har behov for politisk engagement og for at kunne se resultatet af deres bidrag; minder om, at unges mulighed for at få erfaring med at deltage politisk i deres eget miljø og egne lokalsamfund fra en tidlig alder er et afgørende skridt i retning af en øget følelse af et EU-borgerskab og i retning af, at de unge bliver aktive borgere; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anspore de regionale og lokale myndigheder til at sikre, at unge mennesker og ungdomsorganisationer effektivt og fuldt ud kan deltage og engagere sig i beslutningstagnings- og valgprocesser;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de nationale ungdomsråd i overvågningen og gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien;

23.

understreger teknologis potentiale til at skabe kontakt med de unge og opfordrer EU til at styrke deres muligheder for at deltage i samfundet via e-platforme;

24.

bemærker med beklagelse, at Kommissionen ganske vist har gjort sig vedvarende anstrengelser for at oplyse om de muligheder, som forskellige EU-programmer byder på for unge, men at der stadig er mange unge, der mener, at de har begrænset adgang til dem; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre sine kommunikationsredskaber;

Lige muligheder for at sikre bæredygtig inklusion på arbejdsmarkedet

25.

er dybt foruroliget over, at der fortsat er høj ungdomsarbejdsløshed overalt i EU, især i det sydlige Europa; erindrer om, at der bør være garanti for jobskabelse og beskæftigelse af høj kvalitet, og at dette fortsat må betragtes som centrale forpligtelser over for unge, og efterlyser i denne forbindelse foranstaltninger, der kan lette de unges overgang fra uddannelse til arbejde ved at sikre praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strukturreformer på arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og aflønning med henblik på at sikre, at unge ikke forskelsbehandles i forbindelse med deres adgang til arbejdsmarkedet; understreger, at det er vigtigt at definere sociale rettigheder i forbindelse med nye former for beskæftigelse og rimelige praktikophold og at sikre social dialog;

26.

understreger, at det er vigtigt, at nationale, regionale og lokale myndigheder vedtager skræddersyede foranstaltninger og yder individualiseret støtte med henblik på at nå ud til alle NEET'er; minder om behovet for at inddrage lokale interesseparter såsom arbejdsmarkedets parter, fagforeninger, civilsamfundet og ungdomsorganisationer;

27.

mener, at der bør træffes særlige foranstaltninger til at tackle den vanskelige situation, som unge kvindelige arbejdstagere på arbejdsmarkedet befinder sig i, og at der bør sættes særligt fokus på den kønsbestemte lønforskel og kvindernes overrepræsentation i atypiske former for beskæftigelse, der ikke omfatter social beskyttelse;

28.

understreger, at der er behov for at fremme rimelige arbejdsvilkår og passende social beskyttelse for arbejdstagere i de såkaldte nye beskæftigelsesformer, hvor unge er overrepræsenteret;

29.

mener, at der desuden bør træffes foranstaltninger for at integrere unge migranter på arbejdsmarkedet under fuld overholdelse af princippet om ligebehandling;

30.

understreger, at en inklusiv ungdomspolitik bør beskytte og befordre sociale programmer, som fremmer politisk og kulturel deltagelse; mener endvidere, at anstændigt og reguleret arbejde baseret på kollektive overenskomster med stabile ansættelsesforhold, passende lønninger og universelle offentlige tjenester af høj kvalitet er af stor betydning for de unges sociale velfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme rimelige arbejdsvilkår og en passende social beskyttelse, bl.a. i forbindelse med nye former for beskæftigelse;

31.

minder om, at beskæftigelse og iværksætterånd udgør en af de otte prioriteringer i EU-ungdomsstrategien (2010-2018); understreger, at ungdomsarbejde og ikkeformel læring, navnlig som det er udviklet i ungdomsorganisationer, spiller en afgørende rolle i udviklingen af de unges potentiale, herunder iværksætterfærdigheder, idet de får mulighed for at udvikle et bredt kompetencespektrum, der kan være med til at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende professionelle og faglige muligheder, udvide og øge investeringerne i erhvervsuddannelsessektoren og fremstille denne som et attraktivt uddannelsesvalg;

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de regionale og lokale myndigheder og til at investere i nye livsudfoldelsesmuligheder for unge for at udvikle deres kreativitet og fulde potentiale, støtte iværksætterånd blandt unge og fremme social inklusion af unge til gavn for deres lokalsamfund;

34.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en rettighedsbaseret tilgang til ungdom og beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at unge har adgang til gode praktikpladser og jobs, hvor deres rettigheder respekteres, bl.a. retten til et stabilt arbejde, der giver en ordentlig løn, social beskyttelse og sikrer et værdigt og selvstændigt liv;

35.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at føre tilsyn med virksomheder, der gentagne gange tilbyder praktikpladser uden at følge dem op med jobs, for at sikre, at jobs ikke erstattes med såkaldte praktikophold;

36.

glæder sig over, at foranstaltninger inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har givet støtte til over 1,6 mio. unge (21); understreger, at der er behov for en større indsats og flere finansielle forpligtelser; understreger, at det er nødvendigt at nå bedre ud til de unge i NEET-gruppen, der står over for adskillige barrierer på samme tid, og forbedre kvaliteten af tilbud under ungdomsgarantien ved at definere klare kvalitetskriterier og -standarder, herunder adgang til social beskyttelse, minimumsindkomst og beskæftigelsesmæssige rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til effektivt at forbedre deres kontrol-, rapporterings- og resultatsystemer og sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativets midler anvendes som supplement til de nationale midler og ikke som en erstatning herfor;

37.

understreger endvidere behovet for at gøre noget ved kvaliteten i form af mentor- og coachingordninger, kvaliteten og tilstrækkeligheden af de faktiske individuelle uddannelser, praktikophold eller job og kvaliteten af resultaterne i forhold til de fastsatte målsætninger; understreger i denne henseende behovet for at sikre anvendelsen af eksisterende kvalitetsrammer som f.eks. den europæiske kvalitetsramme under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; er af den opfattelse, at unge ligeledes bør inddrages i kontrollen med tilbuddenes kvalitet;

38.

erindrer om, at foranstaltninger, som fremmer integration af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, på arbejdsmarkedet, herunder i form af betalte praktikophold af god kvalitet, skal modtage økonomisk støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet eller fremtidige EU-værktøjer, men ikke må anvendes som erstatning for et egentligt ansættelsesforhold eller udgøre et misbrug af unge arbejdstagere;

39.

bemærker, at det er en prioritet at fremme en iværksættertankegang blandt unge, og at de formelle og ikkeformelle uddannelsessystemer er de mest effektive tiltag til at fremme iværksætteri blandt unge; understreger, at iværksætteri er et redskab til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse og fremme innovation; mener derfor, at EU-ungdomsstrategien bør støtte etableringen af et passende miljø for iværksætteri blandt unge.

40.

minder om, at hovedformålet med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er at nå ud til NEET'er, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at yde en større indsats for at udpege og målrette tiltag til hele NEET-segmentet i befolkningen, især de mest sårbare unge som f.eks. unge med handicap, og tage hensyn til deres særlige behov;

41.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre innovative og fleksible stipendier til at nære talenter og kunstneriske og sportslige evner inden for uddannelsesområdet; støtter de medlemsstater, der søger at indføre stipendieordninger for studerende, der har bevist deres uddannelsesmæssige, sportslige eller kunstneriske evner;

42.

understreger, at 38 % af de unge har svært ved at få adgang til oplysninger; fremhæver betydningen af at sikre en kollektiv tilgang til at vejlede, støtte og oplyse unge om deres rettigheder og muligheder;

43.

understreger endvidere nødvendigheden af, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke kun fokuserer på de højtuddannede unge NEET'er, men også på dem, som er lavtuddannede, ikkeerhvervsaktive og ikke registreret ved de offentlige arbejdsformidlinger;

44.

understreger, at arbejdskraftens mobilitet inden for EU stadig er begrænset på trods af den høje arbejdsløshed; henleder derfor opmærksomheden på vigtigheden af arbejdstagernes mobilitet for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende arbejdsrelaterede muligheder med dette for øje;

45.

gentager, at det er vigtigt, at voksne over 55 år deltager i uddannelsen af de unge på arbejdspladsen; går derfor sammen med Kommissionen ind for at oprette programmer, der muliggør en gradvis afgang fra arbejdsmarkedet for disse folk op til pensionsalderen, nærmere bestemt således at de først går over til deltidsarbejde og i forbindelse hermed også uddanner unge og hjælper dem til gradvis at integrere sig på arbejdspladsen;

46.

påpeger den vigtige rolle, som virksomhederne spiller i anliggender vedrørende kompetenceudvikling og jobskabelse for unge; bemærker, at uddannelse og erhvervsuddannelse inden for områder med relation til fremme af iværksættervirksomhed kan bidrage til opfyldelse af den langsigtede udvikling, fremme af Europas konkurrenceevne og bekæmpelse af arbejdsløsheden;

47.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at angive de forventede virkninger af de foranstaltninger, der skal træffes, i deres handlingsplaner; understreger derfor betydningen af, at medlemsstaterne giver garanti for, at de iværksatte foranstaltninger faktisk har øget beskæftigelsen; gentager, at det er nødvendigt at vurdere bæredygtigheden af de politikker, der gennemføres;

Bæredygtig udvikling: fremtiden for unge mennesker

48.

er af den overbevisning, at det er en grundlæggende rettighed at få adgang til formel, ikkeformel og uformel uddannelse af høj kvalitet; mener derfor, at der skal sikres adgang til kvalitetsuddannelse på alle niveauer for alle europæere, uanset samfundsøkonomisk status, etnicitet eller køn, fysiske eller kognitive handicap; understreger, at formel, ikkeformel og uformel uddannelse spiller en vigtig rolle ved at give unge mennesker den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer til at blive engagerede borgere og deltage i det europæiske projekt; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle særlige politikker og opfordrer i denne forbindelse til at behandle kunstneriske og kreative uddannelser på lige fod med videnskabelige og teknologiske fag (STEM-fag) i skolernes læseplaner;

49.

understreger vigtigheden af at modernisere undervisningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme inddragelsen af nye kvalifikationer og kompetencer i undervisningen, f.eks. medborgerskab, kritisk tænkning og iværksætterånd, samt at fremme udviklingen af nye pædagogiske værktøjer, der øger deltagelsen i og adgangen til uddannelse;

50.

er dybt foruroliget over det særligt presserende problem med børnefattigdom, som berører op mod 25 millioner børn i EU (over 26,4 % af alle europæere i aldersgruppen under 18 år) fra familier, som hver dag lider under manglende indkomst og grundlæggende tjenester; mener, at ungdomspolitikker kan bidrage til områder som børne- og familiepolitikker;

51.

er dybt bekymret over fænomenet med tidligt skolefrafald og opfordrer derfor til passende løsninger til at håndtere problemet med henblik på at nå Europa 2020-målene;

52.

opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer, som sigter mod at fremme aktivt og kritisk medborgerskab, respekt, tolerance, værdier og interkulturel læring og fremhæver i denne henseende den afgørende rolle, som EU-programmer såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne spiller; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dialogrum for unge mennesker om en række forskellige temaer som f.eks. sex, kønsroller, politik og miljø, lovgivning, historie og kultur;

53.

er overbevist om, at det at kunne læse og skrive samt at have digitale færdigheder og mediekendskab, talfærdigheder og grundlæggende færdigheder er et centralt redskab til at sikre unge mennesker autonomi og en lovende fremtid, og at disse færdigheder derfor må prioriteres på europæisk, nationalt og lokalt plan; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre alle indlæring af grundlæggende færdigheder og kompetencer;

54.

opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer med formel uddannelse og uformel læring med henblik på at støtte unges innovation, kreativitet og iværksætterånd og til at fremme samhørighed og forståelse mellem unge fra forskellige grupper;

55.

bemærker i denne forbindelse med stor bekymring, at et stort antal EU-borgere stadig har ringe læse- og skrivefærdigheder eller problemer med at læse og skrive, herunder funktionel, digital og medierelateret analfabetisme, hvilket giver anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til tilstrækkelig deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

56.

minder om, at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle har ret til god og inkluderende undervisning og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet med succes; understreger derfor betydningen af at prioritere og sikre sociale investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse i den nye programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

57.

er af den overbevisning, at den sociale resultattavle, som blev indført inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør anvendes til at overvåge EU-ungdomsstrategien; opfordrer Kommissionen til at vedtage et særligt sæt af indikatorer til overvågning af EU-ungdomsstrategien som f.eks. uddannelse, færdigheder og livslang læring, ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, sundhedspleje, digital adgang, levevilkår og fattigdom;

58.

understreger, at familien og lærerne spiller en central rolle, når det drejer sig om at støtte unge mennesker, der udsættes for mobning i skolen og for internetmobning; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe disse former for adfærd, som påvirker unge menneskers psykiske velbefindende, navnlig ved at udvikle tilstrækkelige digitale kompetencer allerede fra det primære undervisningstrin som forudset i handlingsplanen for digital uddannelse;

59.

mener, at der med henblik på at gøre foranstaltningerne på områderne uddannelse, ungdom og idræt mere effektive må udvikles fælles mål og instrumenter til at måle virkningen af de forskellige politikker på grundlag af internationale studier;

60.

understreger, at stress har skadelige konsekvenser for unge menneskers velfærd, både i skolen, i løbet af deres uddannelse og på arbejdsmarkedet samt i deres privatliv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i programmer for mental sundhed og til at anspore de relevante aktører til at hjælpe unge mennesker på dette punkt;

61.

understreger, at det er vigtigt at sikre unge europæeres mentale og fysiske velbefindende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sportsaktiviteter uden for skoletiden og bevidstgøre de unge om sund ernæring gennem kampagner;

62.

understreger betydningen af at fremme interkulturel dialog inden for sport, herunder ved at skabe platforme, der involverer unge, flygtninge og migranter;

63.

mener, at det i betragtning af ungdomspolitikkers kompleksitet og konsekvenser er nødvendigt at stimulere forskningssamarbejdet med henblik på at udvikle empirisk begrundede svar og indgreb samt forebyggende løsninger, der yderligere kan fremme de unges trivsel og modstandsdygtighed;

64.

påpeger, at kultur spiller en vigtig rolle ikke blot for bekæmpelsen af vold, racisme, radikalisering og intolerance, men også for udviklingen af en europæisk identitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og investere i kultur og til at sikre lige adgang;

65.

understreger, at ungdomsorganisationer spiller en afgørende rolle for unges deltagelse og inddragelse i samfundet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte ungdomsorganisationer og anerkende deres rolle i udviklingen af kompetencer og social inklusion og til at støtte oprettelsen af ungdomsråd på alle niveauer, der samarbejder med unge;

66.

understreger vigtigheden af at validere ikkeformel og uformel læring for at styrke de lærende, da dette er af afgørende betydning for udviklingen af et samfund, som er baseret på social retfærdighed og lige muligheder og bidrager til udviklingen af medborgerskabskompetencer og individuel selvrealisering; beklager, at arbejdsgivere og udbydere af formel uddannelse ikke i tilstrækkelig grad anerkender værdien og relevansen af færdigheder, kompetencer og viden, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring; påpeger, at den manglende sammenlignelighed og sammenhæng mellem tilgangene til validering i EU-landene udgør en yderligere hindring; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte indsatsen for at gennemføre et nationalt system for anerkendelse og validering og sikre tilstrækkelig finansiering heraf for så vidt angår kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel uddannelse, under henvisning til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring;

Større overensstemmelse og støtte fra finansieringsinstrumenter til EU-ungdomsstrategien

67.

mener, at EU-ungdomsstrategien bør følge den flerårige finansielle ramme og overholde målene for bæredygtig udvikling og alle relevante flagskibsinitiativer, programmer og politiske strategier, således at der etableres en systematisk dialog mellem de respektive organer, opstilles klare mål og målsætninger og indføres en relevant koordineringsmekanisme;

68.

minder om, at EU på ungeområdet kun kan gennemføre tiltag til at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag i tråd med nærhedsprincippet, bemærker vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem EU's og den nationale finansiering, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme synergier med nationale, regionale og lokale initiativer for at undgå dobbeltarbejde, overlapning eller gentagelse af aktiviteter;

69.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at øge de offentlige investeringer i uddannelses- og ungdomsrelaterede anliggender;

70.

er overbevist om, at midlerne til at støtte diverse ungdomsrelaterede initiativer og politikker som f.eks. programmet Erasmus+, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og programmet Europa for Borgerne bør øges betydeligt i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at give unge flere muligheder og undgå udstødelse;

71.

glæder sig over det europæiske solidaritetskorps – et program til fremme af solidariteten blandt unge europæere, frivilligt arbejde og udvikling af et medborgerskab, der bygger på solidaritet; erindrer om Parlamentets holdning om, at det nye initiativ skal finansieres ordentligt af ved hjælp af nye ressourcer, og at programmet ikke skal anvendes som en løsning til at tackle ungdomsarbejdsløshed;

72.

mener bestemt, at programmet "Europa for Borgerne" bør fortsættes for at fremme aktivt medborgerskab, folkeoplysning og dialog og fremme en europæisk identitetsfølelse; noterer sig programmets lave succesrate, der skyldes manglende finansiering; slår til lyd for en væsentlig forøgelse af de midler, der bevilges til programmet;

73.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at bevare Erasmusprogrammet for unge iværksættere; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at investere i foranstaltninger til fremme af dette program sammen med handelskamre, virksomheder og unge, uden at disse dermed forsømmer deres hovedaktivitetsområder;

74.

gentager, at det støtter en styrkelse af programmet "Et Kreativt Europa", som opererer med særlige mobilitetsordninger for unge kunstnere og fagfolk, der arbejder i den kulturelle og kreative sektor;

75.

fremhæver vigtigheden af Erasmus +: et uundværligt redskab til at skabe aktive og målrettede unge medborgere; mener bestemt, at Erasmus+ bør rette sig mod alle unge mennesker, også dem med begrænsede muligheder, og at et højere ambitionsniveau for den næste programperiode for Erasmus+ skal modsvares af en betydelig supplerende finansiering for at frigøre programmets fulde potentiale og muliggøre en forenkling af procedurerne gennem indførelse af elektroniske systemer for adgang til grænseoverskridende tjenester og til data om studerende såsom e-kortprojektet;

76.

opfordrer til en bedre overensstemmelse mellem EU-ungdomsstrategien og Erasmus+ ved at koordinere gennemførelsesfristerne og ændre forordningen om Erasmus+, så den entydigt understøtter strategiens målsætninger gennem fælles "ungdomsmål", og til at fastsætte nøgleaktion 3 som strategiens vigtigste gennemførelsesredskab;

77.

understreger, at budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke er tilstrækkelig stort til at sikre, at programmet når sine mål; opfordrer derfor til en betydelig forhøjelse af midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet under den næste flerårige finansielle ramme og til, at medlemsstaterne afsætter midler til ungdomsbeskæftigelsesordninger i deres nationale budgetter; understreger desuden, at det er nødvendigt at hæve den støtteberettigede aldersgrænse op fra 25 år til 29 år med henblik på bedre at afspejle det faktum, at mange nyuddannede og nyansatte på arbejdsmarkedet er sidst i tyverne;

78.

går, med forbehold af subsidiaritetsprincippet, ind for en harmonisering af begrebet "unge", således at der fastsættes en aldersgrænse, som skal gælder overalt i EU; opfordrer alle medlemsstaterne til at bidrage til denne harmonisering ved at fjerne hindringer for målingen af resultater og fastsættelsen af, hvilke foranstaltninger der skal indføres;

79.

opfordrer til at anvendelsen af EU's fremtidige rammeprogram for forskning og innovation fremmes med henblik på at udvikle integrerede, evidensbaserede tiltag samt indgribende og forebyggende løsninger, der fremmer unges trivsel og modstandsdygtighed;

80.

noterer sig de resultater og risici, der tyder på, at de foranstaltninger, som forvaltes af Kommissionen (herunder udvekslingsprogrammer for studerende), efter de nationale myndigheders opfattelse opfylder kravene i ungdomsstrategien, og at nogle medlemsstater trækker deres ressourcer fra politikområder, der modtager støtte fra EU's budget, tilbage (22);

o o

81.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

(2) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 1.

(3) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

(4) EUCO 37/13.

(5) EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.

(6) http://ec.europa.eu/assets/eac/dgs/education_culture/more_info/evaluations/docs/youth/youth-strategy-2016_en.pdf

(7) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0359.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0018.

(10) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 17.

(11) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0426.

(13) EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1.

(14) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 57.

(15) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 76.

(16) EUT C 120 af 5.4.2016, s. 22.

(17) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 16.

(18) https://www.youthforum.org/sites/default/files/publication-pdfs/Resolution_EU_Youth_Strategy_FINAL%281%29.pdf

(19) Skyggerapport om ungdomspolitik offentliggjort af Det Europæiske Ungdomsforum.

(20) Society at a Glance 2016 – OECD Social Indicators.

(21) Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne (P8_TA(2018)0018).

(22) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/615645/EPRS_STU(2018)615645_EN.pdf