P8_TA(2018)0187

Årlig beretning om EU's konkurrencepolitik

Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik (2017/2191(INI))

(2019/C 390/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 39, 42, 101-109 og 174,

—	der henviser til Kommissionens beretning af 31. maj 2017 om konkurrencepolitikken 2016 (COM(2017)0285) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato (SWD(2017)0175),

—	der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (1),

—	der henviser til Kommissionens hvidbog af 9. juli 2014 med titlen "En mere effektiv fusionskontrol i EU" (COM(2014)0449),

—

der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur, anmeldelsestærskler for støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter samt regionale driftsstøtteordninger for regionerne i den yderste periferi og om ændring af forordning (EU) nr. 702/2014 for så vidt angår beregning af støtteberettigede omkostninger (2),

—	der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (COM(2017)0142),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juli 2016 om begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (3),

—	der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om EU-samarbejdsaftaler om håndhævelse af konkurrencepolitikken – vejen frem (4),

—	der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om øers særlige situation (5),

—	der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet (6),

—	der henviser til sine betænkninger af 14. februar 2017 om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik (7) og sine beretninger fra tidligere år om emnet,

—	der henviser til sin beslutning af 14. november 2017 om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser i detailleddet (8),

—	der henviser til de relevante regler, retningslinjer, afgørelser, beslutninger, meddelelser og arbejdsdokumenter om konkurrence fra Kommissionen,

—	der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om beretningen om konkurrencepolitikken 2016,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelserne fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0049/2018),

glæder sig over Kommissionens rapport af 31. maj 2017 om konkurrencepolitikken 2016, der viser, at det i et fair konkurrencemiljø er afgørende for Europas fremtid med investering og innovation;

støtter kraftigt Kommissionens uafhængighed og de nationale konkurrencemyndigheder i deres opgave med at udforme og på effektiv vis håndhæve EU's konkurrenceregler til gavn for alle EU-borgere og alle virksomheder, der er aktive i EU;

glæder sig over og opfordrer yderligere til, at Kommissionen bestræber sig på at opretholde regelmæssig kontakt med medlemmerne af Parlamentets kompetente udvalg og Arbejdsgruppen om Konkurrencepolitik i tillæg til den strukturerede dialog med kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager; er overbevist om, at Kommissionens årlige beretning om konkurrencepolitikken er af central betydning for så vidt angår demokratisk kontrol, og glæder sig over Kommissionens feedback vedrørende alle de specifikke anmodninger, som Parlamentet har vedtaget;

opfordrer Kommissionen til at sikre regelmæssige oplysninger og udveksling med Parlamentet vedrørende forberedelsen og gennemførelsen af EU-lovgivning, internationale aftaler og anden "blød lovgivning" vedrørende konkurrencepolitikken i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale (IIA) mellem Kommissionen og Parlamentet; fastslår, at dette ikke sker på tilfredsstillende vis som f.eks. i forbindelse med konsultationerne om aftalen mellem EU og Canada om udveksling af oplysninger i konkurrencesager; opfordrer Rådet til at ratificere aftalen mellem EU og Canada hurtigst muligt; agter at fremme regelmæssig udveksling af synspunkter i det kompetente udvalg med Det Europæiske Konkurrencenetværk og de nationale konkurrencemyndigheder;

opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af lovgivning, der er knyttet til fuldførelsen af det indre marked, f.eks. inden for energisektoren (herunder egetforbrug) og transportsektoren samt i forbindelse med det digitale marked og finansielle tjenesteydelser i detailleddet, for at forbedre håndhævelsen af EU's konkurrenceregler og opnå ensartet anvendelse heraf i medlemsstaterne;

bemærker, at statsstøtte kan være et uundværligt redskab til at sikre den fornødne infrastruktur og de fornødne forsyninger til både energi- og transportsektoren, navnlig i Europa, hvor der er en omstilling i gang til en renere og mere klimavenlig energiforsyning og tilsvarende transportsystemer;

bemærker, at statsstøtte kan være nødvendig for at sikre leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder på områder som energi, transport og telekommunikation; fremhæver, at statslig intervention ofte er det bedste politiske redskab til at levere tjenesteydelser, der er afgørende for at støtte isolerede, fjerntliggende eller perifere områder og øer i Unionen;

mener, at det er vigtigt at sikre konkurrence, hvilket indebærer sikring af muligheden for grænseoverskridende erhvervelser på det intraeuropæiske marked for finansielle tjenesteydelser, herunder forsikringer;

understreger, at forbindelsesmulighederne til fjerntliggende regioner og øer er af afgørende betydning for at opretholde og udvikle acceptable niveauer for økonomiske og sociale initiativer ved at fastholde vigtige erhvervsforbindelser;

10.

understreger, at adgang til kontanter fra hæveautomater er en grundlæggende offentlig tjenesteydelse, som skal ydes uden nogen form for diskriminerende, konkurrencehæmmende eller unfair praksis, og derfor ikke må påføre nogen uforholdsmæssige omkostninger;

11.

glæder sig over den indsats, som GD for Konkurrence har gjort for fortsat at opbygge en stabil og afbalanceret arbejdsstyrke i løbet af 2016; glæder sig desuden over, at der er sket en forbedring af forvaltningen af menneskelige ressourcer i GD for Konkurrence, og at personaleomsætningen er faldet til det laveste niveau, siden registreringen heraf begyndte (fra 13,9 % i 2015 til 10,8 % i 2016 (10)); opfordrer Kommissionen til at omfordele tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til GD for Konkurrence og sikre stabil finansiering til modernisering af direktoratets elektroniske værktøjer og IT-værktøjer, så det bliver muligt at holde trit med den stigende arbejdsbyrde og følge de teknologiske fremskridt; opfordrer atter til en skarp adskillelse mellem de tjenestegrene, der udarbejder retningslinjerne, og de tjenestegrene, der har ansvaret for at anvende dem;

12.

glæder sig over de fremskridt, som GD for Konkurrence har gjort på ligestillingsområdet, herunder at 36 % af mellemlederne er kvinder;

13.

fremhæver atter, at korruption i forbindelse med offentlige udbud har alvorlige markedsforvridende virkninger på den europæiske konkurrenceevne; gentager, at offentlige udbud er en af de statslige aktiviteter, der er mest sårbare over for korruption; fremhæver, at der i nogle medlemsstater er større risiko for korruption i forbindelse med EU-finansierede offentlige udbud end i forbindelse med nationalt finansierede udbud; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forebygge misbrug af EU-midler og fremme ansvarlighed inden for offentlige udbud; glæder sig ligeledes over oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed;

14.

bemærker, at der i EU-reglerne ikke er fastsat mål for kartelundersøgelsers varighed, hvilket indebærer, at afgørelser undertiden træffes for sent, efter at konkurrenter har været nødt til at forlade markedet;

15.

opfordrer Kommissionen til at indføre vejledende retningslinjer for forkortelse af varigheden af kartelundersøgelser og procedurer vedrørende misbrug af en dominerende stilling på markedet med henblik på at forhindre usikkerhed og overdrevne byrder for erhvervslivet og skabe et konkurrencedygtigt marked, som er til gavn for forbrugerne; advarer om, at der kun bør gives mulighed for mere fleksible tidsrammer i komplicerede tilfælde, hvor undersøgelserne skal udvides med henblik på andre virksomheder;

16.

understreger, at undersøgelsernes hastighed ganske vist skal afvejes mod behovet for på passende vis at beskytte retten til forsvar og kvaliteten af undersøgelserne, men at vejledende frister kan hjælpe kartelmyndighederne til at gøre mere effektiv brug af deres ressourcer; bemærker, at Kommissionen og interesseparterne med henblik på at forbedre hastigheden af større kartelundersøgelser kan øge anvendelsen af strømlinede kartelprocedurer og forbedre adgangen til de relevante sagsakter;

17.

noterer sig, at de fleste afgørelser om kartelanliggender træffes på nationalt niveau; opfordrer derfor Kommissionen til med støtte fra Det Europæiske Konkurrencenetværk – og under hensyntagen til principperne om subsidiaritet og proportionalitet – at overvåge konkurrencepolitikkens globale sammenhæng og uafhængighed samt håndhævelsen af den på det indre marked; understreger, at de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed er yderst vigtig, og bifalder derfor Kommissionens forslag om Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN+), der har til formål at styrke de nationale konkurrencemyndigheders kapacitet for at sikre en mere effektiv håndhævelse af EU's konkurrencelovgivning;

18.

mener, at Kommissionen bør kontrollere, at de nationale konkurrencemyndigheder er passende udstyret med finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer, så de kan udføre deres arbejde fuldstændig uafhængigt, og at deres direktører og øverste ledelse vælges eller udnævnes på gennemsigtig vis uden politisk indflydelse; understreger, at det er afgørende, at de nationale konkurrencemyndigheder er uafhængige, bl.a. hvad angår deres budget, med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af EU's konkurrenceregler; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder offentliggør årlige beretninger med statistikker og en begrundet sammenfatning af deres aktiviteter, og anmoder Kommissionen om at indsende en årlig beretning til Parlamentet med disse hovedpunkter; mener, at de nationale konkurrencemyndigheder skal have procedurer, der sikrer, at deres medarbejdere og direktører i en rimelig periode, efter at de har forladt deres stilling, afstår fra at beskæftige sig med arbejde, der kan medføre en interessekonflikt i forbindelse med en bestemt sag, som de var involveret i, mens de var hos den nationale konkurrencemyndighed; understreger betydningen af Det Europæiske Konkurrencenetværk, der udgør en platform for regelmæssige udvekslinger mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder, med henblik på at sikre effektiv og konsekvent anvendelse af konkurrencereglerne; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de nationale konkurrencemyndigheders udtalelser;

19.

mener, at det kunne være nyttigt med en undersøgelse af virksomheders, navnlig SMV'ers, opmærksomhed på og forståelse af EU's konkurrenceregler og regler for statsstøtte med henblik på at styrke EU's konkurrenceregler, og at en sådan undersøgelse samtidig kunne fungere som nyttig vejledning;

20.

mener, at foreløbige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab, navnlig i den digitale økonomi, til at sikre, at overtrædelser under en igangværende undersøgelse ikke medfører alvorlig og uoprettelig skade på konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at undersøge de til rådighed værende muligheder for enten at fremskynde konkurrencemyndighedernes sagsbehandling i forbindelse med anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF eller forenkle vedtagelsen af foreløbige foranstaltninger; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en undersøgelse og forelægge konklusionerne samt et eventuelt lovgivningsmæssigt forslag for Parlamentet og Rådet;

21.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en eventuelt reform af fusionsforordningen grundigt at kontrollere, om den nuværende kontrolpraksis i tilstrækkeligt omfang tager højde for forholdene på de digitale markeder; mener, at det kunne være nødvendigt med en tilpasning af vurderingskriterierne i forbindelse med fusioner i den digitale økonomi; understreger desuden, at de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør garanteres ikke kun i forbindelse med anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF, men også i forbindelse med håndhævelsen af de europæiske fusionsregler; understreger derfor behovet for tilsvarende EU-regler på dette område;

22.

glæder sig over Kommissionens vedholdende bestræbelser på at præcisere de forskellige aspekter ved definitionen af statsstøtte, sådan som det fremgår af dens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i TEUF, som udgør en vigtig del af initiativet til modernisering af statsstøttereglerne; noterer sig navnlig Kommissionens bestræbelser på at præcisere begreberne "virksomhed" og "økonomisk aktivitet"; bemærker dog, at det stadig er svært at trække grænsen mellem økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, især på det sociale område; påpeger endvidere, at det er EU-Domstolens opgave at sikre den korrekte fortolkning af traktaten;

23.

gentager, at det er vigtigt med fair konkurrence på skatteområdet af hensyn til det indre marks integritet, og at alle markedsaktører, herunder digitale virksomheder, bør betale deres rimelige andel af skatten der, hvor deres overskud skabes, og konkurrere på lige vilkår; bifalder Kommissionens grundige undersøgelser i denne forbindelse og understreger, at bekæmpelse af skattesvig og aggressiv skatteplanlægning er nødvendig for at sikre lige vilkår på det indre marked og konsolidere forsvarlige offentlige budgetter; understreger, at statsstøttereglerne også finder anvendelse på skattefritagelser, og at det er afgørende at fjerne forvridende konkurrencebegrænsende praksisser såsom selektive skattefordele; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Kommissionen har adgang til alle de relevante oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaternes skattemyndigheder, med henblik på at vurdere, om deres skattemæssige forhåndstilsagn og ordninger er forenelige med EU's konkurrenceregler;

24.

udtrykker bekymring over konkurrencemyndighedernes undladelse af at skride ind mod retroaktiv ophævelse af støtteordninger for vedvarende energi; understreger, at denne manglende indsats yderligere har forvredet konkurrencen, fordi internationale investorer i modsætning til lokale investorer har kunnet opnå godtgørelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge de forvridende virkninger af de eksisterende kapacitetsbetalinger og betalinger i forbindelse med moratorier for atomkraftværker på el-markederne;

25.

opfordrer til at revidere retningslinjerne om statsstøtte i forbindelse med beskatning, så de dækker andre former for unfair konkurrence end skattemæssige forhåndstilsagn og interne afregningspriser;

26.

understreger behovet for enkle og gennemsigtige skattepolitikker og -regler;

27.

glæder sig meget over Kommissionens afgørelse om ulovlige skattefordele til Amazon samt dens tidligere skelsættende afgørelser om ulovlige selektive skattefordele og understreger, at hurtig tilbagebetaling af ulovlig støtte er af afgørende betydning; bemærker, at Luxembourg har meddelt, at landet agter at påklage afgørelsen om Amazon, ligesom Irland gjorde i sagen om Apple; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge situationen i alle medlemsstater og træffe afgørelser om al ulovlig statsstøtte i alle sammenlignelige sager med henblik på at garantere ligebehandling og genoprette lige konkurrencevilkår;

28.

understreger, at det er nødvendigt at beskatte digitale virksomheder på grundlag af deres virkelige aktiviteter i medlemsstaterne ved at registrere den omsætning, der skabes via digitale platforme, og dermed forhindre, at virksomheder, der driver forretning i kraft af vedvarende fysisk tilstedeværelse, stilles dårligere i konkurrencemæssig henseende;

29.

mener, at loyal konkurrence på det indre marked kan vanskeliggøres af skatteplanlægning, fordi nye markedsdeltagere og SMV’er, der kun driver forretning i ét land, straffes i forhold til multinationale koncerner, der kan overføre overskud eller gennemføre andre former for aggressiv skatteplanlægning via en række beslutninger og instrumenter, der kun er til rådighed for dem; bemærker med bekymring, at de heraf resulterende lavere skatteforpligtelser giver de multinationale koncerner en højere fortjeneste efter skat og skaber ulige konkurrencevilkår på det indre marked for deres konkurrenter, som ikke har adgang til aggressiv skatteplanlægning og beskattes på samme sted, som de genererer overskud;

30.

anmoder Kommissionen om at indlede forhandlinger med alle stater og områder, der har privilegeret adgang til det indre marked, men mangler effektiv kontrol mod illoyal skattekonkurrence;

31.

noterer sig muligheden for at anvende offentlige midler til bail-out af banker, der er vigtige i deres region; opfordrer Kommissionen til at redegøre for, under hvilke betingelser dette er muligt, navnlig med hensyn til EU-reglerne om statsstøtte og bail-in; mener, at den nuværende retlige ramme er uklar, og opfordrer Kommissionen til at forbedre den;

32.

minder om, at anvendelsen af indskudsgarantiordningerne med henblik på at forhindre et kreditinstituts krak i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger bør ske inden for en klart defineret ramme og under alle omstændigheder bør være i overensstemmelse med statsstøttereglerne;

33.

opfordrer Kommissionen til på årlig basis at revurdere, om kravene for anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, i finanssektoren fortsat overholdes;

34.

mener, at koncentrationen i banksektoren er vokset efter finanskrisen, og at de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder i nogle tilfælde har tilskyndet hertil; opfordrer Kommissionen til at overvåge dette fænomen og foretage en landeopdelt undersøgelse med henblik på at undersøge indvirkningen heraf på konkurrencen;

35.

glæder sig over det tilsagn, som kommissær Margrethe Vestager gav under den strukturerede dialog med Økonomi- og Valutaudvalget den 21. november 2017, om at undersøge, om Den Europæiske Centralbanks program til opkøb af virksomhedsobligationer eventuelt medfører konkurrenceforvridning, og rapportere tilbage med et kvalitativt svar; understreger i denne forbindelse, at begrebet selektivitet i statsstøtte er et væsentligt kriterium, der skal undersøges grundigt; henviser i denne forbindelse desuden til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, der indeholder det såkaldte princip om loyalt samarbejde;

36.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge aktiviteterne i detailbanksektoren og sektoren for finansielle tjenesteydelser med henblik på afsløring af overtrædelser af kartel- og monopolregler og karteldannelse og til at arbejde tæt sammen med nationale konkurrencemyndigheder om at håndhæve EU's kartel- og monopolregler;

37.

mener, at det er en prioritet at sikre, at statsstøttereglerne overholdes nøje og upartisk i håndteringen af fremtidige bankkriser, således at skatteyderne beskyttes mod at skulle bære byrden i form af bankredningspakker;

38.

støtter konklusionen i Kommissionens undersøgelse af e-handelssektoren, som var, at e-handel på tværs af grænserne kan bidrage til yderligere integration på det indre marked, give virksomhederne konkurrencefordele og udvide forbrugernes valgmuligheder, men at dette i væsentlig grad kan indskrænkes af foranstaltninger til geografisk blokering; gentager, at dette kan anses for at være i strid med artikel 101 under visse omstændigheder; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fokusere på håndhævelsen af de af EU's konkurrenceregler, som enten blev etableret eller blev mere udbredt som følge af den digitale økonomis fremkomst og voksende betydning; glæder sig ligeledes over Kommissionens hensigt om at udvide dialogen med de nationale konkurrencemyndigheder for at sikre en konsekvent anvendelse af EU's konkurrenceregler med hensyn til praksisser inden for e-handel;

39.

opfordrer EU's brexitchefforhandler til i samarbejde med kommissær Margrethe Vestager hurtigst muligt at indlede en fair og gennemsigtig drøftelse af de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår konkurrence;

40.

mener, at alle igangværende undersøgelser (11) af potentielle overtrædelser af EU's konkurrencelovgivning begået af Det Forenede Kongerige eller virksomheder med hjemsted i Det Forenede Kongerige ikke bør trues af brexit-dagsordenen, og at enhver endelig afgørelse, der træffes af Kommissionen efter den 29. marts 2019, stadig bør være bindende;

41.

noterer sig Kommissionens klagepunktsmeddelelse og dens foreløbige konklusion, at Google har misbrugt sin dominerende stilling på markedet som søgemaskine ved at give en ulovlig fordel til et af Googles andre produkter, nemlig dens prissammenligningstjeneste; opfordrer Kommissionen til at sikre, at selskabet afhjælper forholdet effektivt og omgående, således at yderligere misbrug af dominerende stilling forhindres; understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen foretager en dybdegående analyse og overvåger, hvordan Googles afhjælpningsforslag fungerer i praksis, med henblik på at genskabe de lige konkurrencevilkår, der skal til, for at konkurrence og innovation kan blomstre; bemærker, at en auktionsbaseret tilgang måske ikke kan levere ligebehandling, uden at der gennemføres en fuldstændig strukturel adskillelse mellem virksomhedens almindelige og specialiserede søgetjenester; indbyder Kommissionen og Googles CEO til at deltage i en offentlig høring i Økonomi- og Valutaudvalget og i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse; mener, at alle virksomheder, herunder i den digitale sektor, bør arbejde tæt sammen med Parlamentet, herunder ved at deltage i offentlige høringer;

42.

opfordrer Kommissionen til at tage mere ambitiøse skridt for at fjerne ulovlige hindringer for online-konkurrence med henblik på at sikre barrierefri internethandel for EU’s forbrugere, der køber fra sælgere, som er baseret i en anden medlemsstat, uden dermed at skabe nye hindringer, der skyldes eksisterende forskelle i forbrugerlovgivningen;

43.

opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at gennemføre og afslutte snarest muligt alle andre verserende kartelundersøgelser, f.eks. Android, AdSense og undersøgelser inden for sektorer for rejsesøgninger og lokale søgninger, hvor Google angiveligt misbruger sin dominerende stilling på bekostning af eksisterende og potentielle konkurrenter, som er blevet forhindret i at komme ind på dette område og udvikle herindenfor; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen er velforberedt og udstyret til den første big data-sag, som udgør omkring 5,2 terabytes data; understreger i denne forbindelse, at store teknologivirksomheders anvendelse af personoplysninger er uden fortilfælde, og at forbrugerne ofte ikke har kendskab til eller er oplyst om, i hvilket omfang deres oplysninger anvendes, f.eks. i forbindelse med profilering eller målrettet reklame; mener, at de digitale virksomheder udgør en særlig udfordring for konkurrence- og skattemyndighederne, især i forbindelse med algoritmer, kunstig intelligens eller datas værdi; opfordrer Kommissionen til at udvikle politiske instrumenter og håndhævelsesredskaber til den fremvoksende digitale økonomi, idet den sikrer, at den har en komplet vifte af højteknologiske interne ingeniører og specialister inden for avancerede teknologier til rådighed til at overvåge og bekæmpe kartelsituationer i forbindelse med internet- og platformøkonomien;

44.

understreger betydningen af de igangværende undersøgelser i lægemiddelsektoren i betragtning af den voksende dokumentation for markedsforvridning på området, herunder mængdemæssige begrænsninger, manipulerede priser og hindringer for adgangen til generiske lægemidler;

45.

glæder sig over Kommissionens faktablad af 6. oktober 2017, der bekræfter, at Kommissionen har gennemført uanmeldte inspektioner vedrørende konkurrerende tjenesters adgang til bankkontooplysninger; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge denne sag, især når de reguleringsmæssige tekniske standarder for stærk kundeautentifikation og sikker kommunikation træder i kraft;

46.

glæder sig over Kommissionens undersøgelse af lastvognskartellet og konklusionerne heri;

47.

anmoder Kommissionen om at tydeliggøre statsstøttereglerne for europæiske og ikke-europæiske flyselskaber med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår for deres operationer, der er målrettet de europæiske og ikke-europæiske markeder; mener, at omstruktureringsstøtte kan være konkurrenceforvridende under visse omstændigheder; mener, at der bør anvendes de samme konkurrenceregler for alle flyselskaber, der flyver til eller fra Europa, og for både nationale selskaber og lavprisselskaber, samtidig med at der tages hensyn til situationen for de flyselskaber, hvis operationer ikke har nogen betydelig indvirkning på markedet; bemærker, at Kommissionen godkendte Lufthansas erhvervelse af Air Berlins datterselskab LGW, forudsat at visse tilsagn blev overholdt for at undgå konkurrenceforvridninger; opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen på mellemlang og lang sigt og bekæmpe alle former for konkurrencebegrænsende praksis i luftfartsindustrien, der underminerer forbrugerbeskyttelseslovgivningen;

48.

anmoder Kommissionen om at undersøge den dominerende stilling, som lavprisflyselskaber har på forskellige flyruter i Europa, og prismønstrene for disse ruter; bemærker, at en sådan stilling ofte opnås ved hjælp af en aggressiv eller endog glubsk markedsadfærd, som fjerner konkurrencen og ender med at belaste forbrugerne med højere takster og udgifter;

49.

anmoder Kommissionen om omhyggeligt at vurdere alle aftaler om fusion af flyselskaber i overensstemmelse med EU's fusionskontrolprocedure, herunder deres indflydelse på konkurrencen på markedet og den potentielle skade for forbrugerne, først og fremmest på grund af højere priser og begrænsninger i den direkte adgang til flydestinationer;

50.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fuldføre gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde, sikre fuld gennemsigtighed i pengestrømmen mellem infrastrukturadministratorer og jernbanevirksomheder og kontrollere, at hver medlemsstat har en stærk og uafhængig national karteltilsynsmyndighed;

51.

er bekymret over de konkurrencebegrænsende virkninger af store institutionelle investorers fælles ejerskab; mener, at den kendsgerning, at disse investorer besidder store aktieposter i virksomheder, som er direkte konkurrenter inden for samme sektor, f.eks. flyselskaber, skaber en oligopollignende situation og medfører negative konsekvenser for forbrugerne og økonomien som helhed ved at begrænse konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe mulige konkurrencebegrænsende virkninger af fælles ejerskab; opfordrer desuden Kommissionen til at undersøge fælles ejerskab og udarbejde en rapport til Parlamentet om virkningerne af fælles ejerskab på EU's markeder, især vedrørende priser og innovation;

52.

glæder sig over revisionen af forordning (EF) nr. 868/2004 med henblik på at sikre fair konkurrence, sikre gensidighed og afskaffe urimelig praksis, herunder påstået statsstøtte til luftfartsselskaber fra visse tredjelande, og tage hånd om lovgivningsmæssige spørgsmål såsom arbejdsvilkår og miljøspørgsmål; er enig med Kommissionen i, at den bedste fremgangsmåde vil være at vedtage en ny omfattende retsakt til bekæmpelse af markedsforvridning inden for international transport, tilskynde til inddragelse af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) i den regionale luftfartskonkurrence og sikre fair konkurrence baseret på luftfartsaftaler; er af den overbevisning, at gennemsigtighed i klausulen om fair konkurrence er et afgørende element for at garantere lige konkurrencevilkår; mener, at denne forordning eller andre passende lovgivningsinstrumenter bør forhindre konkurrencebegrænsende adfærd i forbindelse med salg af billetter, f.eks. visse flyselskabers opkrævning af ekstra gebyrer eller begrænset adgang til information for personer, der bestiller rejser ad andre kanaler end flyselskabernes egne;

53.

gentager, at luftfarten bidrager afgørende til EU's konnektivitet, både medlemsstaterne imellem og med tredjelande, spiller en afgørende rolle for EU's integration og konkurrenceevne og yder et afgørende bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse; bemærker, at EU's overordnede konnektivitet i vidt omfang er afhængig af de luftfartstjenester, der ydes af EU-flyselskaber;

54.

glæder sig over Kommissionens forenkling af reglerne for offentlig investering i havne og lufthavne, kultur og regionerne i den yderste periferi; understreger, at alle lufthavne, der er finansieret af EU's budget eller af Den Europæiske Investeringsbank, bør under hensyntagen til behovet for konnektivitet i fjern- og yderområder og i overensstemmelse med Kommissionens nuværende retningslinjer være baseret på en positiv cost-benefit-analyse og operationel og økonomisk levedygtighed på mellemlang eller lang sigt for at undgå finansiering af spøgelseslufthavne i Europa;

55.

understreger betydningen af at garantere gennemsigtig og neutral flyinformation, sikre lige konkurrencevilkår på markedet og i sidste ende beskytte de europæiske forbrugeres mulighed for at træffe informerede valg; opfordrer derfor Kommissionen til at overholde disse principper, når den reviderer adfærdskodeksen for edb-reservationssystemer og forordningen om luftfartstjenester;

56.

opfordrer Kommissionen til at sikre fair konkurrence i transportsektoren med henblik på at fuldføre det indre marked, idet der tages hensyn til den offentlige interesse og miljøet, og konnektiviteten af øer og yderområder sikres; opfordrer Kommissionen til at overvåge tilfælde, hvor offentlige havne og lufthavne forvaltes gennem et monopol;

57.

understreger, at internationalt samarbejde er afgørende for at opnå en effektiv håndhævelse af de konkurrenceretlige principper i en global tidsalder; støtter i denne forbindelse den permanente inddragelse af Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i multilaterale fora som f.eks. Det Internationale Konkurrencenetværk, konkurrencekomitéen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Verdensbanken og FN's konference om handel og udvikling (UNCTAD); anmoder Kommissionen om at medtage afsnit om konkurrence i internationale handels- og investeringsaftaler; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme konvergens mellem konkurrencepolitiske værktøjer og praksisser, herunder gennem bilateralt samarbejde med tredjelande, i tråd med samarbejdsaftalen af anden generation fra 2013 mellem EU og Schweiz; glæder sig over indledningen af dialogen mellem Kommissionen og Kina om statsstøttekontrol og følger nøje med i Kinas indførelse af et konkurrencekontrolsystem, der skal sikre, at statslige foranstaltninger ikke får skadelig indflydelse på markedsindtræden og -udtræden, og sikre den frie bevægelighed for varer; gentager sin anmodning til kommissær Margrethe Vestager om effektivt at sikre, at Kommissionen informerer og regelmæssigt ajourfører Parlamentets kompetente udvalg om sine eksterne aktiviteter på det konkurrencepolitiske område;

58.

påpeger, at velfungerende konkurrence på EU's indre marked først og fremmest kommer forbrugerne til gode; mener, at streng og upartisk håndhævelse af konkurrencepolitikken kan yde et væsentligt bidrag til vigtige politiske prioriteringer såsom et mere udbygget og mere fair indre marked, et forbundet digitalt indre marked og en integreret og klimavenlig energiunion; gentager, at konkurrencepolitikkens traditionelle markedsmodeller måske ikke altid passer til det digitale marked, der bl.a. er præget af platformsbaserede forretningsmodeller og mangesidige markeder;

59.

påpeger, at et enkelt sæt regler til beregning af selskabsskattegrundlaget kan fjerne illoyal skattekonkurrence som f.eks. indgåelse af skatteaftaler mellem visse multinationale selskaber og medlemsstater; noterer sig de igangværende forhandlinger om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG);

60.

bemærker betydningen af en gunstig retlig ramme for lufthavne for at kunne tiltrække og mobilisere private investeringer; mener, at Kommissionens evaluering af direktivet om lufthavnsafgifter og effektive konsultationer med flyselskaber/lufthavne bør bidrage til at afklare, om de nuværende bestemmelser er et effektivt redskab til at fremme konkurrence og befordre europæiske forbrugeres interesser, eller om der er brug for en reform;

61.

glæder sig over, at den spanske regering er rede til at åbne op for luftfartsaftalen mellem Spanien og Rusland, hvilket giver mulighed for direkte flyvninger mellem Barcelona og Tokyo;

62.

opfordrer Kommissionen til at undersøge de bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at sikre loyal konkurrence;

63.

opfordrer Kommissionen til at overveje og behandle de potentielle virkninger af brexit på konkurrencen i luftfartssektoren, især hvis det skulle få indflydelse på Det Forenede Kongeriges medlemskab af aftalen om det fælles europæiske luftfartsområde (FELO), hvilket kan medføre begrænsninger i adgangen til og fra alle EU-destinationer;

64.

mener, at sikring af lige konkurrencevilkår for virksomheder på det indre marked også afhænger af, om der gøres en indsats for beslutsomt at bekæmpe social dumping;

65.

opfordrer Kommissionen til yderligere at gøre noget ved de langsigtede virkninger af de afbrudte drøftelser om den fremtidige lovgivning inden for rammerne af EU's luftfartsstrategi;

66.

glæder sig over Kommissionens indledende konsekvensanalyse og offentlige høring om fødevareforsyningskæden; erindrer om, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til reagere på betænkelighederne i forbindelse med den samlede indvirkning både opstrøms i fødevareforsyningskæden og på distributører og forbrugere, hvilket forårsages dels af den hurtige koncentration i distributionssektoren på nationalt plan og dels af de alliancer, der dannes mellem store distributører på europæisk og internationalt niveau; mener, at denne strukturelle ændring giver anledning til betænkeligheder med hensyn til mulige strategiske tilpasninger, mindre konkurrence og reducerede marginer for investeringer i innovation inden for fødevareforsyningskæden, velfungerende producentorganisationer, navnlig små landbrugere, og valget af sorter, der er tilpasset til agroøkologiske forhold; opfordrer Kommissionen til at indføre en bindende lovramme på EU-niveau for at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, som er til skade for landbrugerne;

67.

glæder sig over Kommissionens tilbundsgående undersøgelse af Monsanto-Bayer fusionen; er dybt chokeret over, at tre selskaber (Chem China-Syngenta, Du Pont-Dow og Bayer-Monsanto) vil eje og sælge op til 60 % af verdens patenterede frø og 64 % af verdens pesticider og herbicider, hvis fusionen mellem Monsanto og Bayer godkendes; påpeger, at et sådant koncentrationsniveau uden tvivl vil føre til prisstigninger, øge landbrugernes teknologiske og økonomiske afhængighed af nogle få globale integrerede fælles kontaktpunktplatforme, føre til begrænset mangfoldighed af frø og lede innovationsaktiviteten væk fra indførelse af en produktionsmodel, der respekterer miljøet og den biologiske mangfoldighed, og i sidste instans føre til mindre innovation som følge af nedsat konkurrence; opfordrer derfor Kommissionen til at tage omhyggeligt hensyn til den kendsgerning, at der sker flere fusioner samtidigt i sektoren, når den undersøger koncentrationsniveauet og fusionens konkurrencemæssige virkninger på de forskellige berørte markeder;

68.

er dybt bekymret over Kommissionens godkendelse af fusionen mellem Bayer og Monsanto, eftersom fusionen på trods af det foreslåede frasalg af Bayer-aktiver forstærker den allerede omfattende koncentration af agroindustrien og reelt forhindrer et skift væk fra et landbrug, der er afhængigt af kemikalier, hen imod et virkelig bæredygtigt landbrug; opfordrer til en revision af konkurrencelovgivningen for at gøre det muligt effektivt at forhindre fusioner af denne art i fremtiden; opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at vurdere, hvorvidt fusioner i landbrugssektoren kan medføre "en væsentlig hindring for effektiv konkurrence", ikke ved hjælp af en test med et snævert anvendelsesområde, der kun fokuserer på fusionens indvirkning på priser, output og innovation, men ved at vurdere alle de sociale omkostninger ved sådanne fusioner, idet der tages hensyn til deres bredere indvirkning på miljøbeskyttelse og de internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet i henhold til artikel 11 i TEUF;

69.

mener, at handelssubsidier og -præferencer såsom GSP og GSP+, der gives til tredjelande med henblik på at fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, men som også har vist sig at være et middel til at fremme EU's konkurrenceevne på internationalt plan, skal overvåges på passende vis og anvendes under hensyntagen til deres indvirkning på EU's industrier; opfordrer derfor Kommissionen til at suspendere lån eller præferencer, hvis de misbruges af tredjelande;

70.

erindrer om, at Kommissionen har undersøgt Luxembourgs skattemæssige behandling af McDonald's siden juni 2014, og at Kommissionen traf afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i december 2015, men at der endnu ikke er blevet truffet en endelig afgørelse; anmoder Kommissionen om at gøre alt, hvad den kan, for snart at nå frem til en endelig afgørelse i denne sag;

71.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere, om medlemsstaternes beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er effektiv, hvilket er et væsentligt element i en sund konkurrencepolitik; påpeger, at beskyttelse af varemærker er af afgørende betydning for at identificere og skelne mellem produkter på markedet, og at det bliver meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, for fabrikanter at komme ind på nye markeder, hvis der ikke findes varemærker, og folk ikke er i stand til at differentiere mellem produkterne; mener desuden, at det også bliver vanskeligt for fabrikanter med små markedsandele at styrke deres markedsstilling, hvis konkurrencen fokuseres på prisen; understreger derfor, at afskaffelse af varemærker eller begrænsning af brugen af dem skaber betydelige hindringer for markedsindtræden og underminerer et afgørende aspekt ved den frie og loyale konkurrence i EU;

72.

tilslutter sig i høj grad Kommissionens erklæring i den årlige beretning om konkurrencepolitikken 2016, hvori der udtales, at "efterhånden som virksomhederne bliver mere globale, må konkurrencemyndighederne også blive det"; mener, at de globale konkurrenceregler, gennemsigtighed og den højeste grad af koordinering mellem konkurrencemyndigheder, herunder med hensyn til udveksling af oplysninger i forbindelse med konkurrencesager, er en forudsætning for udviklingen af global fair handel; minder om, at bekæmpelse af urimelig handelspraksis, herunder gennem konkurrencepolitik, er nødvendig for at sikre lige vilkår på globalt plan til gavn for arbejdstagere, forbrugere og erhvervslivet og er blandt prioriteterne i EU's handelsstrategi; understreger, at arbejdsdokumentet om styring af globaliseringen viser, at Unionen skal træffe foranstaltninger for at genskabe lige konkurrencevilkår, og anmoder Kommissionen om at foreslå konkrete politikker i denne henseende;

73.

opfordrer til modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at gøre dem stærkere, hurtigere og mere effektive; bifalder den nye metode til beregning af antidumpingtold ved at vurdere markedsforvridninger i tredjelande, en metode, som skal sikre mindst det samme niveau af effektivitet som tidligere antidumpingforanstaltninger i fuld overensstemmelse med vores WTO-forpligtelser; minder om vigtigheden af at overvåge dens effektive gennemførelse; understreger endvidere den særlige betydning af antisubsidieinstrumentet i bekæmpelsen af unfair konkurrence på verdensplan og i etableringen af lige vilkår med EU's statsstøtteregler;

74.

betoner, at gensidighed skal være en af grundpillerne i Unionens handelspolitik med henblik på at sikre lige vilkår for EU's virksomheder, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb; understreger, at bestræbelser på at sikre større adgang til udenlandske markeder for offentlige indkøb ikke må undergrave udviklingen af EU-reglerne i forbindelse med sociale og miljømæssige kriterier; understreger vigtigheden af, at Den Europæiske Union har et internationalt instrument for offentlige udbud, som fastlægger den nødvendige gensidighed i tilfælde, hvor handelspartnere begrænser adgangen til deres markeder for offentlige indkøb; minder om fordelene ved direkte udenlandske investeringer og mener, at Kommissionens forslag om kontrol med udenlandske investeringer bør muliggøre en større grad af gensidighed i adgangen til markederne;

75.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til SMV'ers behov i forbindelse med forhandlinger og samhandel med henblik på at sikre bedre adgang til markeder og styrke de pågældende virksomheders konkurrenceevne; anerkender i denne forbindelse Kommissionens indsats for at bekæmpe illoyal konkurrence i højtprofilerede sager, men understreger, at håndhævelsen af retfærdige konkurrencevilkår for SMV'er også er af allerstørste betydning;

76.

understreger, at EU's handelspolitik og handelsaftaler kan bidrage til kampen mod korruption;

77.

gentager vigtigheden af en effektiv og harmoniseret europæisk toldkontrol for at bekæmpe illoyal konkurrence;

78.

opfordrer Kommissionen til at redegøre yderligere for, hvordan illoyal handelspraksis kan behandles under den nuværende konkurrencepolitik;

79.

glæder sig derfor over Kommissionens forslag om Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN +), herunder betydningen af afskrækkende bøder inden for konkurrencepolitikken; understreger desuden, at en anmodet myndigheds afvisning af at håndhæve en afgørelse om at pålægge bøder altid bør være behørigt begrundet, og at der bør indføres et system, hvorved potentielle tvister mellem myndigheder i sådanne sager kan løses;

80.

noterer sig undersøgelsen af sektoren for e-handel og den endelige rapport, som viser, at der i sektoren for e-handel findes nogle handelspraksisser, som har en negativ indvirkning på fair konkurrence og begrænser forbrugernes valgmuligheder; mener, at undersøgelsen inden for rammerne af strategien for det digitale indre marked bør være en del af en større håndhævelsesindsats fra Kommissionens side med henblik på at anvende konkurrencepolitikken i fuldt omfang for e-detailhandlere;

81.

støtter Kommissionens hensigt om at målrette håndhævelsen af EU's konkurrenceregler mod udbredte former for forretningspraksis, der er opstået eller har udviklet sig som et resultat af væksten inden for e-handel, og understreger, at Kommissionen skal gøre en øget indsats for at sikre en ensartet anvendelse af EU's konkurrenceregler i alle medlemsstaterne, også med hensyn til e-handelsrelateret forretningspraksis; understreger, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder grundet det asymmetriske forhold mellem de store online-detailhandlere og deres leverandører aktivt bør håndhæve konkurrencereglerne, da leverandører, især SMV'er, ikke nødvendigvis altid har omkostningseffektiv adgang til klagemuligheder;

82.

opfordrer til en styrkelse af valgfrihed for forbrugerne i det digitale indre marked; mener, at den ret til dataportabilitet, som er indeholdt i den generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679), udgør en god tilgang til styrkelsen af både forbrugernes rettigheder og konkurrencen;

83.

er af den opfattelse, at en effektiv konkurrencepolitik kan supplere lovgivningsmæssige initiativer inden for det digitale indre marked, og mener, at hvis fremdrift for lovgivningsmæssige foranstaltninger primært sker som reaktion på markedsforanstaltninger fra visse aktørers side, kan skader imødegås gennem konkurrenceforanstaltninger, der bekæmper konkurrencebegrænsende praksisser uden at bremse dem, der forsøger at konkurrere;

84.

er bekymret over producenters stigende anvendelse af kontraktlige restriktioner på onlinesalg, hvilket er bekræftet af undersøgelsen om e-handel, og opfordrer Kommissionen til yderligere at revidere sådanne bestemmelser for at sikre, at de ikke skaber ubegrundede restriktioner for konkurrencen; anmoder samtidig Kommissionen om at revidere retningslinjerne for vertikale begrænsninger og Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 i lyset af disse ændringer;

85.

noterer sig forslag til afgørelse fra generaladvokat Wahl fremsat den 26. juli 2017 i sag C-230/16 Coty Germany GmbH mod Parfümerie Akzente GmbH, hvoraf det fremgår, at restriktioner på onlinesalg i en distributionsaftale ikke bør betragtes som en alvorlig begrænsning som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010;

86.

understreger, at adgang til domstolsprøvelse, som også kan omfatte muligheden for kollektive søgsmål, er afgørende for, at målene for EU's konkurrencepolitik kan nås; understreger, at fraværet af sådanne muligheder svækker konkurrencen, driften af det indre marked og forbrugerrettighederne;

87.

minder om, at det er en forudsætning for effektiv bekæmpelse af konkurrencebegrænsende adfærd, at medlemsstaterne vedtager en økonomisk politik, der er i overensstemmelse med principperne for en åben markedsøkonomi baseret på fair konkurrence, da rent protektionistiske foranstaltninger skader det indre markeds funktion; minder om, at alle aspekter af illoyal konkurrence skal udryddes, herunder sort arbejde og omgåelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere, uden at dette berører arbejdstagernes frie bevægelighed, som er en af de grundlæggende friheder på det indre marked;

88.

mener, at de høringer, som Kommissionen har foretaget vedrørende de mulige forbedringer af EU's fusionskontrol, er meget vigtige; mener, at der må træffes foranstaltninger, navnlig på det digitale område, for at sikre, at fusioner ikke begrænser konkurrencen på det indre marked; opfordrer derfor igen Kommissionen til grundigt at undersøge, om den nuværende kontrolpraksis i tilstrækkeligt omfang tager højde for forholdene på de digitale markeder og internationaliseringen af markederne; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hensyn til den rolle, som adgang til data og oplysninger spiller, når markedsstyrke vurderes, om sammenlægning af data og kundeoplysninger i en fusion fordrejer konkurrencen, og i hvilket omfang en virksomheds adgang til eksklusive analysemetoder og patenter udelukker konkurrenter; gentager sin anmodning til Kommissionen om at forklare, hvordan den definerer det mindste antal markedsdeltagere, der er nødvendige for fair konkurrence, og hvordan den bevarer muligheden for, at nye virksomheder, navnlig nystartede virksomheder, kan trænge ind på stærkt koncentrerede markeder;

89.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre behørig håndhævelse af EU's bestemmelser om offentlige indkøb med henblik på at gribe ind over for konkurrenceforvridninger, herunder ved hjælp af sociale, miljømæssige og forbrugerbeskyttelsesrelaterede kriterier, hvor det er hensigtsmæssigt, og fremme god praksis i offentlige myndigheders processer; mener, at udvikling af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer vil gøre det lettere for SMV'er at få adgang til offentlige indkøb, øge gennemsigtigheden og sikre, at overtrædelser af konkurrencereglerne overvåges mere effektivt; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme SMV'ers muligheder for at få adgang til markedet gennem mindre kontrakter, hvor dette er kompatibelt med de centrale målsætninger for det offentlige indkøb, og til nøje at overvåge håndhævelsen af reglerne om centralisering af indkøb på markedet for offentlige indkøb;

90.

glæder sig over vedtagelsen af regler om overførsel af forudbetalte tjenester under strategien for det digitale indre marked, som vil forbedre konkurrencen på det indre marked og sikre større forbrugerrettigheder;

91.

mener, at kriterierne for at tilslutte sig et selektivt distributions- og franchisingnetværk bør være gennemsigtige med henblik på at sikre, at sådanne kriterier ikke er i strid med den frie konkurrence og det indre markeds funktion; understreger, at disse kriterier skal være objektive, kvalitative samt ikke-diskriminerende og ikke må gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre denne gennemsigtighed;

92.

bemærker den øgede risiko for ulovlig samordning mellem konkurrenter på grund af bl.a. prisovervågningssoftware; mener, at samordnet praksis kan opstå, selv om kontakten mellem konkurrenter ikke overskrider, hvad der er tilladt i henhold til gældende regler, og måske endda er automatiseret, da algoritmer interagerer med hinanden uafhængigt af, i hvilken retning en eller flere markedsaktører bevæger sig; opfordrer Kommissionen til at være på vagt over for disse nye udfordringer for den frie konkurrence;

93.

bifalder Kommissionens bestræbelser på at skabe forbindelser til sine internationale partnere og multilaterale fora på det konkurrencepolitiske område; mener, at internationalt samarbejde bliver stadig vigtigere, når virksomheder, der er underlagt håndhævelsesforanstaltninger, opererer på tværs af flere jurisdiktioner;

94.

mener, at en udvidelse af netværket af frihandelsaftaler med Den Europæiske Union vil gavne håndhævelsen af konkurrencereglerne på globalt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at søge yderligere muligheder for handelsaftaler og medtage stærke kartel- og statsstøtteregler i sådanne fremtidige aftaler;

95.

mener, at landbrugets særlige karakter skal tages i betragtning i konkurrencepolitikken; minder om, at artikel 42 i TEUF giver landbrugssektoren særlig status, hvad angår konkurrenceret, hvilket blev slået fast i den sidste reform af den fælles landbrugspolitik ved, at der blev indrømmet en række undtagelser og fritagelser fra artikel 101 i TEUF; bemærker, at den fælles landbrugspolitik har til formål at sikre en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen i lyset af de vedvarende økonomiske og klimarelaterede risici; minder om, at konkurrencepolitikken hovedsagelig forsvarer forbrugernes interesser og tager utilstrækkeligt hensyn til landbrugsproducenternes særlige interesser og problemer; understreger, at konkurrencepolitikken skal forsvare landbrugsproducenternes og forbrugernes interesser ligeligt ved at sikre rimelige konkurrencevilkår og rimelige betingelser for adgang til det indre marked med henblik på at fremme investeringer og innovation, beskæftigelse, landbrugsbedrifters levedygtighed og en ligevægtig udvikling af landdistrikterne i EU, samtidig med at gennemsigtigheden for markedsdeltagerne fremmes;

96.

fastholder, at begrebet "rimelig pris" ikke bør betragtes som den lavest mulige pris for forbrugeren, men i stedet skal være rimelig og give mulighed for et rimeligt vederlag til alle parter i fødevareforsyningskæden;

97.

mener, at de kollektive aktiviteter, som udføres af producentorganisationerne og deres sammenslutninger – herunder planlægning af produktionen og salgsforhandlinger og forhandlinger om kontraktvilkår – er nødvendige for at nå målene i den fælles landbrugspolitik som fastlagt i artikel 39 i TEUF, og at de følgelig bør undtages fra anvendelsen af artikel 101 i TEUF, når disse fælles aktiviteter virkelig udføres og derved bidrager til at forbedre landbrugernes konkurrenceevne; bemærker, at undtagelserne i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 (forordningen om fusionsmarkedsordningen) ikke er blevet udnyttet i deres fulde udstrækning, og at disse undtagelsers manglende klarhed, vanskelighederne med hensyn til at gennemføre dem og manglen på ensartet anvendelse af dem fra de nationale konkurrencemyndigheders side ikke har givet landbrugerne og deres organisationer tilstrækkelig retssikkerhed; glæder sig over, at forordning (EU) 2017/2393 (12) vil forenkle bestemmelserne om landbrugernes kollektive organisering og præcisere rollen og beføjelserne for de producentorganisationer, der udøver økonomiske aktiviteter i tilknytning til konkurrencereglerne, således at deres forhandlingsposition styrkes, samtidig med at princippet i artikel 39 i TEUF sikres;

98.

konstaterer med tilfredshed – i betragtning af de opmuntrende gennemførelsesvurderinger (13) og den måde, hvorpå dette bidrager til at styrke mælkeproducenternes stilling inden for fødevareforsyningskæden – at "mælkepakken 2012" forventes at blive forlænget i tide under forordning (EU) 2017/2393; opfordrer imidlertid Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse for at afgøre, om bestemmelserne om kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren bør udvides til at omfatte andre landbrugssektorer, idet landbrugere og producentorganisationer ville få større frihed til at planlægge produktionen, få ret til kollektive forhandlinger og forhandling af salg og kontraktvilkår, der klart og tydeligt fastsætter priser og mængder;

99.

opfordrer til en automatisk udtrykkelig undtagelse fra artikel 101 i TEUF, forudsat at den er underkastet principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed, for at give brancheorganisationer inden for landbruget mulighed for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved forordningen om fusionsmarkedsordningen med henblik på at fremme målsætningerne i artikel 39 i TEUF;

100.

foreslår, at bestemmelserne i forordningen om fusionsmarkedsordningen, der gør det muligt at vedtage foranstaltninger til regulering af udbuddet af ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse (artikel 150), af skinke med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse (artikel 172) eller af vin (artikel 167), udvides til også at omfatte kvalitetsmærkede produkter med henblik på at øge mulighederne for at matche udbud og efterspørgsel;

101.

glæder sig over, at forordning (EU) 2017/2393 fastsætter en procedure, hvorefter en gruppe landbrugere kan anmode Kommissionen om en ikke-bindende udtalelse for at fastslå, om en given kollektiv tilgang er forenelig med den generelle undtagelse fra konkurrencereglerne i henhold til artikel 209 i forordningen om fusionsmarkedsordningen; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til i lyset af henstillingerne fra taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne at præcisere den generelle undtagelse for landbrug på en sådan måde, at den manglende anvendelse af artikel 101 i TEUF, når dette er fastsat, bliver anvendelig og gennemførlig;

102.

påpeger, at en markedsorienteret fælles landbrugspolitik i perioder med alvorlige ubalancer på markedet, hvor landbrugssektoren er truet, og alle borgere berøres af de potentielle skader på væsentlige fødevareforsyninger, skal yde støtte til landbrugere og tilvejebringe yderligere tidsbegrænsede og fuldt begrundede undtagelser fra konkurrencereglerne; glæder sig over, at det med ændringerne som følge af forordning (EU) 2017/2393 vil blive nemmere at iværksætte bestemmelserne i artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, som tillader sådanne midlertidige undtagelser fra konkurrencereglerne;

103.

opfordrer til yderligere udvikling af det europæiske værktøj til overvågning af fødevarepriser for bedre at kunne påvise kriser i landbrugsfødevaresektoren ved hjælp af bedre og mere opdelte data; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt at involvere landbrugsorganisationerne i definitionen og indsamlingen af data;

104.

henleder opmærksomheden på Kommissionens erkendelse af, at landbrugsproducenter udgør det mindst koncentrerede niveau i fødevareforsyningskæden, hvorimod deres råvareleverandører og kunder ofte er meget større og mere koncentrerede, hvilket resulterer i et ulige forhold samt negative og urimelig praksisser (illoyale handelspraksisser) fra nogle af de store distributionskæder, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere, praksisser, som ikke kan bekæmpes af konkurrencepolitikken alene, hvorfor sammenhæng med andre politikker er nødvendig; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere definitionen af begrebet "dominerende stilling" og misbruget af en sådan stilling under hensyntagen til koncentrationsgraden og forhandlingsstyrken i råstof-, forarbejdnings- og detailhandelssektorerne; bemærker endvidere, at forordning (EU) 2017/2393 fastlægger visse bestemmelser om retten til skriftlige kontrakter og til at forhandle kontraktbetingelser for forbedret værdifordeling i forsyningskæden, bidrage til at stabilisere forholdet mellem interesseparter, bekæmpe illoyale handelspraksisser, gøre landbrugerne mere lydhøre over for markedets signaler, forbedre prisindberetningen og -transmissionen og afpasse udbuddet bedre til efterspørgslen; opfordrer endvidere Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at sikre, at råvarer er nøje klassificeret og prissat, og at misbrug og illoyal handelspraksis, der påvirker landbrugere, overvåges og bekæmpes gennem bindende foranstaltninger samt straffes; mener, at de eksisterende nationale ordninger bør undersøges med henblik på at fastlægge den bedste praksis, der bør anvendes;

105.

anerkender, at konkurrenceretten indtil nu ikke er blevet anvendt til at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevarekæden, hverken på europæisk eller nationalt plan; noterer sig, at der er blevet gennemført specifikke nationale bestemmelser i denne henseende, men at de ikke har været fuldt ud effektive til at bekæmpe det endemiske problem med illoyal handelspraksis og skæv magtfordeling i fødevareforsyningskæden; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at offentliggøre og godkende det bebudede forslag til EU-lovgivning om illoyal handelspraksis og tilvejebringe en harmoniseret retlig ramme, der bedre vil kunne beskytte producenter og landbrugere imod illoyal handelspraksis, og sikre yderligere konsolidering af det indre marked;

106.

påpeger, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at reagere effektivt på bekymringerne forårsaget af den kumulative virkning, som den hurtige koncentration af distributionssektoren på nationalt plan og dannelsen af alliancer mellem store distributører på europæisk og internationalt plan har både opstrøms i fødevareforsyningskæden og blandt distributører og forbrugere; mener, at denne strukturelle ændring giver anledning til betænkeligheder med hensyn til mulige strategiske tilpasninger, mindre konkurrence og reducerede marginer for investeringer og innovation inden for fødevareforsyningskæden;

107.

opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at prioritere styrkelsen af det indre marked efter brexit ved at sikre fuld overholdelse af EU's konkurrencelovgivning og dens undtagelser samt andre standarder med henblik på at sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne;

108.

bemærker, at det individuelle loft for de minimis-støtte i landbrugssektoren blev fordoblet i 2013 (fra 7 500 EUR til 15 000 EUR) for at klare den kraftige stigning i klimaskabte, sundhedsmæssige og økonomiske kriser; påpeger, at det nationale de minimis-loft på det tidspunkt kun blev marginalt tilpasset (fra 0,75 % til 1 % af værdien af den nationale landbrugsproduktion), hvilket reducerede medlemsstaternes handlefrihed til at hjælpe de bedrifter, der er i vanskeligheder; opfordrer derfor til, at det nationale de minimis-loft forhøjes til 1,25 % af den nationale landbrugsproduktion for at afbøde den vanskelige økonomiske situation for landbrugere; bemærker, at sammenhængende regler om de minimis-støtte bør bidrage til at forbedre situationen for landbrugerne uden at medføre en renationalisering af landbrugspolitikken;

109.

understreger betydningen af økonomiske midler, der har til formål at muliggøre adgang til højhastighedsbredbåndsnet med henblik på at holde trit med de teknologiske fremskridt og fremme konkurrencen, især i landdistrikter og fjerntliggende områder;

110.

understreger, at det kan udgøre en risiko for de mest følsomme landbrugssektorer i EU at åbne EU's marked for meget konkurrencedygtige handelspartnere og store eksportører af landbrugsprodukter, der er omfattet af mange forskellige standarder; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage højde for virkningen af eventuelle markedsforvridninger, som handelsaftaler med tredjelande kan resultere i for landbrugsproducenterne i Europa i betragtning af deres vanskelige økonomiske situation og deres afgørende rolle i vores samfund;

111.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale og, hvor dette er relevant, regionale konkurrencemyndigheder.

(1) EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1.

(2) EUT L 156 af 20.6.2017, s. 1.

(3) EUT C 262 af 19.7.2016, s. 1.

(4) EUT C 93 af 24.3.2017, s. 71.

(5) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 71.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0434.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0027.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0428.

(9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(10) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/aar-comp-2016_en_0.pdf

(11) Som for eksempel Kommissionens grundige undersøgelse af en potentiel statsstøtteordning vedrørende en skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber i Det Forenede Kongerige (CFC Group Financing Exemption (SA.44896)).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr. 652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale (EUT L 350 af 29.12.2017, s. 15).

(13) Rapporter om "Markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren og anvendelsen af bestemmelserne i "mælkepakken""(COM(2016)0724 og COM(2014)0354).