P8_TA(2018)0056

Situationen for de grundlæggende rettigheder i EU i 2016

Europa-Parlamentets beslutning af 1. marts 2018 om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU i 2016 (2017/2125(INI))

(2019/C 129/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til henvisningerne i tidligere betænkninger om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union,

—	der henviser til tidligere beslutninger fra Europa-Parlamentet og andre europæiske og internationale institutioner og organer,

—	der henviser til de forskellige rapporter fra nationale, europæiske og internationale NGO'er,

—	der henviser til det arbejde, der udføres af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Europarådet og Venedigkommissionen,

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

—	der henviser til det arbejde, der er gjort af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Andragender,

—

der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse,

—	der henviser til de afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer fælles erklæring om migranters situation i Libyen af 1. december 2017 efter topmødet i Abidjan mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union (AU-EU),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0025/2018),

der henviser til, at grundlaget for den europæiske integrationsproces er respekt for og fremme af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet, retsstatsprincippet og de værdier og principper, som er nedfældet i EU-traktaterne, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de internationale instrumenter vedrørende menneskerettighederne;

der henviser til, at EU ifølge artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, værdier, som er fælles for alle medlemsstaterne, og som skal respekteres og fremmes aktivt og konsekvent af både EU og de enkelte medlemsstater i alle deres politikker, såvel på internt som på eksternt plan; der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i TEU skal sikre gennemførelsen af traktaterne;

der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og at medlemsstaterne har det endelige ansvar for at beskytte menneskerettighederne for alle mennesker ved at vedtage og gennemføre internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner; der henviser til, at retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder løbende bør konsolideres; der henviser til, at ethvert forsøg på at undergrave disse principper er til skade ikke blot for den pågældende medlemsstat, men også for EU som helhed;

D.	der henviser til, at EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er en traktatbestemt forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 2, i TEU;

E.	der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på beskyttelse af de mest sårbare gruppers menneskerettigheder;

der henviser til, at den afvigende regeringsførelse, der kan konstateres i nogle medlemsstater, vidner om en selektiv tilgang til fordele og ulemper ved EU-medlemskab, og til, at disse medlemsstaters nægtelse af fuldt ud at overholde EU-lovgivningen, magtens tredeling, retsvæsenets uafhængighed og forudsigeligheden af statens handlinger undergraver Den Europæiske Unions troværdighed som et retssikkert område;

der henviser til, at tilstrømningen af migranter og asylansøgere til Europa fortsatte i 2016 (1); der henviser til, at mange af disse migranter følger ekstremt farlige ruter, lægger deres liv i hænderne på menneskehandlere og kriminelle og er sårbare over for vold, misbrug og udnyttelse; der henviser til, at 27 % af de migranter, der kommer til Europa via Middelhavet, ifølge UNHCR er børn; der henviser til, at omkring en fjerdedel af de adspurgte unge på den centrale Middelhavsrute ifølge rapporter fra UNICEF-IOM (Den Internationale Organisation for Migration) aldrig har gået i skole;

H.	der henviser til, at der i 2016 forekom udbredte racistiske og fremmedfjendske reaktioner rettet mod flygtninge, asylansøgere og migranter, og der henviser til, at særligt sårbare befolkningsgrupper fortsat er udsat for øget diskriminering, vold og fornyet traumatisering under asylprocessen;

der henviser til, at det stærke migrationspres, som visse medlemsstater har været udsat for igennem flere år, kræver iværksættelse af reel europæisk solidaritet med henblik på etablering af tilstrækkelige modtagelsesfaciliteter for de fattigste og mest sårbare; der henviser til, at mange migranter efterlades prisgivet menneskehandlere og kriminelle og er sårbare over for krænkelser af deres rettigheder, herunder vold, misbrug og udnyttelse;

der henviser til, at kvinder og børn i særlig grad risikerer at blive udsat for menneskehandel og udnyttet og seksuelt misbrugt af menneskehandlerne, og at der derfor er behov for at opbygge og styrke beskyttelsesordninger for børn med henblik på at forebygge og reagere mod vold, misbrug, forsømmelse og udnyttelse af børn i overensstemmelse med forpligtelserne i Vallettahandlingsplanen;

der henviser til, at den vedvarende bølge af terrorangreb overalt i Den Europæiske Union har givet næring til en generel mistillid til muslimer, både EU-borgere og migranter, og at visse politiske partier udnytter denne mistro og har udviklet en kulturelt indadskuende og hadefuld retorik over for dem, der er anderledes;

L.	der henviser til, at staters systematiske brug af undtagelsestilstand og ekstraordinære retlige og administrative foranstaltninger samt grænsekontrol stort set ikke afskrækker terrorister, som ofte har været fastboende udlændinge og endog statsborgere i EU-medlemsstater;

der henviser til, at de politiske foranstaltninger, der er blevet iværksat i mange medlemsstater i forbindelse med ankomsten af asylansøgere og migranter, omfatter genindførelse af kontrol ved de indre grænser i Schengenområdet, hvilket i stigende grad betragtes som en permanent og ikke blot en midlertidig foranstaltning;

der henviser til, at hadefuld tale omfatter alle former for tilkendegivelser både online og offline, som udbreder, tilskynder til, fremmer eller retfærdiggør racehad, fremmedhad eller fordomme over for en persons køn, race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuelle orientering eller andre former for had på grundlag af intolerance, herunder politiske partier og politiske ledere, der fremmer racistiske og fremmedfjendske idéer, politikker, taler og praksis og udbreder falske nyheder; der henviser til, at udviklingen af nye former for medier fremmer hadefuld tale på internettet; der henviser til, at hadefuld tale i onlinemiljøet i henhold til Europarådet kræver yderligere analyse og yderligere tiltag til lovgivning og nye metoder til at bekæmpe denne form for retorik;

der henviser til, at en voksende forekomst af racistisk eller kønsbetinget had og vold og fremmedhad, hvad enten det kommer til udtryk i form af hadforbrydelser, falske nyheder, anonyme meddelelser udsendt på de sociale netværk og andre internetplatforme, protester eller politisk propaganda, truer med at blive betragtet som normalt i medlemsstaterne;

der henviser til, at moderne samfund ikke kan fungere og udvikle sig uden et frit, uafhængigt, professionelt og ansvarligt massemediesystem, der bygger på principper såsom faktatjek, vilje til at gengive forskellige meninger og beskyttelse af mediernes kilders fortrolighed og journalisters sikkerhed samt beskyttelse af ytringsfriheden og midler til at begrænse »fake news«; der henviser til, at offentlige medier spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre mediernes uafhængighed;

der henviser til, at alle de seneste rapporter fra internationale og europæiske agenturer og organisationer og fra civilsamfundet, herunder NGO'er, tyder på fremskridt på mange områder; der ikke desto mindre henviser til, at der fortsat sker krænkelser af grundlæggende rettigheder i visse medlemsstater, bl.a. for så vidt angår forskelsbehandling af mindretal, korruption, tolerance af hadefuld tale, frihedsberøvelse af og dårlige levevilkår for indvandrere;

der henviser til, at det fremgik af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders rapport »Violence against women: an EU-wide survey«, der blev offentliggjort i marts 2014, at en tredjedel af alle kvinder i Europa havde været udsat for fysisk vold eller seksuelle voldshandlinger mindst én gang i deres voksne liv, og at 20 % af kvinderne havde været udsat for chikane online; der henviser til, at vold mod kvinder og kønsbaseret vold af både fysisk og psykisk art er udbredt i EU og skal betragtes som en ekstrem form for diskrimination, der berører kvinder i alle samfundslag; der henviser til, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at tilskynde kvinder, der har været udsat for vold, til at berette om deres oplevelser og søge hjælp;

der henviser til, at respekt for de rettigheder, der tilkommer medlemmer af mindretal, og for retten til ligebehandling er et af EU's grundlæggende principper; der henviser til, at omkring 8 % af unionsborgerne tilhører et nationalt mindretal, og at ca. 10 % taler et regionalt sprog eller et minoritetssprog; der henviser til, at EU i øjeblikket, bortset fra traktatbrudsprocedurer, kun har værktøjer med begrænset effektivitet til at reagere på tilfælde af systematisk og institutionel diskrimination, racisme og fremmedhad mod mindretal; der henviser til, at der i de forskellige medlemsstater findes forskelle med hensyn til anerkendelse af mindretal og respekt for deres rettigheder; der henviser til, at der trods mange opfordringer fra Kommissionens side kun er blevet taget begrænsede skridt til at sikre en effektiv beskyttelse af mindretal;

der henviser til, at de digitale medier har givet børn enorme muligheder; der imidlertid henviser til, at børn samtidigt står over for nye risici; der henviser til, at børn bør oplyses om deres grundlæggende rettigheder i den digitale verden for at gøre den sikrere for dem; der henviser til, at telefoniske hjælpetjenester for børn er vigtige værktøjer i tilfælde knyttet til krænkelser af børns rettigheder; der henviser til, at udviklingen af digitale færdigheder, herunder medie- og IT-færdigheder, bør fremmes som led i deres grunduddannelse og læseplaner fra de tidligste skoleår; der henviser til, at de grundlæggende rettigheder bør fremmes og beskyttes online på samme måde og i samme udstrækning som i offlineverdenen;

der henviser til, at e-forvaltningstjenester er blevet mere tilgængelige overalt i EU i 2016; der henviser til, at den europæiske e-justice-portal gør det muligt for borgere og aktører inden for retsvæsenet at indhente oplysninger om europæiske og nationale retlige procedurer og retsvæsenets funktionsmåde;

Retsstatsprincippet

erklærer, at hverken national suverænitet eller nærhedsprincippet kan berettige til eller legitimere en medlemsstats systematiske nægtelse af at respektere EU's grundlæggende værdier, der har været bestemmende for de indledende artikler i EU's traktater, som alle medlemsstaterne frivilligt har undertegnet og har forpligtet sig til at respektere;

bemærker, at staternes overholdelse af Københavnskriterierne på tidspunktet for deres tiltrædelse af EU skal være genstand for konstant overvågning og dialog i og mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet;

minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 17, stk.1, som traktaternes vogter har legitimitet og autoritet til at sikre, at alle medlemsstater respekterer retsstatsprincipperne og de øvrige værdier, der er anført i EU-traktatens artikel 2; mener derfor, at de tiltag, Kommissionen iværksætter med henblik på at udføre denne opgave og sikre, at de betingelser, der var gældende ved medlemsstaternes tiltrædelse, stadig er opfyldt, ikke udgør en krænkelse af medlemsstaternes suverænitet; minder om Rådets ansvar for også selv at beskæftige sig med spørgsmål om retsstat og regeringsførelse; glæder sig over tanken om at afholde regelmæssige drøftelser om retsstatsprincippet i Rådet (almindelige anliggender) og opfordrer Rådet til at fortsætte ad denne vej, således at hver enkelt medlemsstat er genstand for regelmæssig evaluering;

noterer sig den indsats, som Kommissionen har gjort for at sikre, at alle medlemsstater fuldt ud overholder retsstatsprincippet, men noterer sig også utilstrækkeligheden af de instrumenter, der hidtil er taget i brug; mener, at alle muligheder for dialog bør undersøges, men at de ikke bør forlænges i det uendelige uden håndgribelige resultater; understreger, at anvendelse af EU-traktatens artikel 7 ikke længere bør betragtes som rent hypotetisk, men at den bør tages i brug, hvis alle andre midler slår fejl; minder i denne forbindelse om, at aktiveringen af artikel 7 ikke automatisk indebærer, at der udløses sanktioner mod den pågældende medlemsstat;

understreger, at EU har behov for en fælles tilgang til regeringsførelsen i en demokratisk stat og anvendelsen af grundlæggende værdier, hvilket endnu ikke eksisterer, og som skal fastlægges og udvikles på demokratisk vis ved at samle erfaringerne med europæisk regeringsførelse i en fælles pulje; mener, at denne fælles tilgang til regeringsførelse bør omfatte en fælles forståelse af flertallets rolle i et demokrati med henblik på at forhindre misbrug, der kan føre til et flertalstyranni;

minder om den iboende sammenhæng mellem retsstaten og de grundlæggende rettigheder; noterer sig den kraftige mobilisering af EU-borgere, hvormed de viser deres stærke engagement i de grundlæggende rettigheder og de europæiske værdier; erindrer i denne forbindelse om, at det er nødvendigt at gøre alle europæere mere bevidste om EU's fælles værdier og chartret;

mener, at de forskellige fortolkninger af og den manglende respekt for de værdier, der er nævnt i EU-traktatens artikel 2, svækker sammenhængen i det europæiske projekt, alle europæeres rettigheder og den nødvendige gensidige tillid mellem medlemsstaterne;

minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 25. oktober 2016 (2) erklærede, at det går ind for oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; påpeger, at denne mekanisme vil bidrage væsentligt til den koordinerede fælles EU-tilgang til regeringsførelse, der i øjeblikket mangler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag om etablering af en sådan mekanisme i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet;

understreger, at bredere overvågningsrammer for retsstatsforhold vil kunne resultere i bedre sammenhæng mellem de nuværende værktøjer, øget effektivitet og årlige besparelser; understreger, at det er meget vigtigt at gøre brug af flere forskellige og uafhængige kilder under hele overvågningsprocessen; gentager betydningen af at forebygge krænkelser af de grundlæggende rettigheder i stedet for at reagere, når sådanne krænkelser gentager sig;

10.

fordømmer på det kraftigste de øgede begrænsninger af forsamlingsfriheden, hvor myndighederne i visse tilfælde reagerer voldeligt over for demonstranter; bekræfter på ny disse grundlæggende frihedsrettigheders afgørende rolle i demokratiske samfunds funktionsmåde og opfordrer Kommissionen til at spille en aktiv rolle med hensyn til at fremme disse rettigheder i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

11.

minder om, at retten til domstolsprøvelse er af afgørende betydning for beskyttelsen af alle grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstat;

12.

påpeger, at det i sin beslutning af 25. oktober 2016 opfordrede Kommissionen til at samarbejde med civilsamfundet om at udvikle og iværksætte en oplysningskampagne, som har til formål at sætte EU's borgere og indbyggere i stand til fuldt ud at tilegne sig de rettigheder, som traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder giver dem (f.eks. ytringsfrihed, foreningsfrihed og valgret), og informere dem om borgernes ret til domstolsprøvelse og søgsmålsprocedurer i tilfælde af, at nationale regeringer eller EU-institutioner krænker demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

13.

anmoder Kommissionen om i sin egenskab af traktaternes vogter og i fællesskab med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) at etablere ajourførte databaser om situationen for de grundlæggende rettigheder i de enkelte medlemsstater;

14.

minder om, at korruption underminerer retsstatsprincippet, demokratiet, menneskerettighederne og ligebehandlingen af alle borgere; gentager, at korruption udgør en trussel mod god regeringsførelse og et socialt retfærdigt retsvæsen og sinker den økonomiske udvikling; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at udvide deres bekæmpelse af korruption ved regelmæssigt at undersøge, hvordan EU-midler og nationale offentlige midler anvendes;

15.

understreger den væsentlige rolle, som vidner og personer, der samarbejder med retsvæsenet, spiller for at sikre, at kriminelle organisationers aktiviteter eller alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet retsforfølges og straffes;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme en hurtig oprettelse af den europæiske anklagemyndighed;

Migration og integration

17.

bemærker, at årsagerne til migration i tredjelande hovedsageligt er voldelige konflikter, forfølgelse, ulighed, terrorisme, undertrykkende regimer, naturkatastrofer og menneskeskabte kriser og kronisk fattigdom;

18.

minder om, at asylansøgere og migranter fortsat mister livet og står over for mange farer, når de forsøger at krydse EU's ydre grænser irregulært;

19.

er bekymret over, at adskillige medlemsstater har skærpet deres politiske tilgang til asyl og migration, og at visse medlemsstater ikke fuldt ud opfylder deres forpligtelser i relation til disse områder;

20.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte solidaritet og respekt for migranters og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i centrum for EU's migrationspolitikker;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at respektere og fuldt ud gennemføre EU's vedtagne fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, navnlig for at beskytte asylansøgere mod vold, forskelsbehandling og nye traumer under asylproceduren, og til at være særligt opmærksom på sårbare grupper; minder om, at børn udgør næsten en tredjedel af asylansøgerne og er særligt sårbare; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke deres bestræbelser på at forhindre, at uledsagede mindreårige forsvinder;

22.

glæder sig over samarbejdet mellem FRA og Frontex om at udforme en håndbog vedrørende behandlingen af børn ved landenes grænser;

23.

er bekymret over de store afvigelser i de modtagelsesforhold, som visse medlemsstater tilbyder, da nogle medlemsstater ikke sikrer en tilstrækkeligt god og værdig behandling af ansøgere om international beskyttelse;

24.

fordømmer på det kraftigste den voldsomme stigning i omfanget af menneskesmugling, hvis ophavsmænd — herunder embedsmænd og statslige aktører — bør drages til ansvar og retsforfølges, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge samarbejdet og fremskynde deres bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder menneskesmugling og menneskehandel, men også udnyttelse, tvangsarbejde, seksuelt misbrug og tortur, og samtidig beskytte ofrene;

25.

erindrer om, at kvinder og børn er mere udsatte for at blive ofre for menneskehandel og udnyttelse og for at blive seksuelt misbrugt af menneskehandlere;

26.

mener, at der bør være sikre og lovlige migrationsveje til rådighed, og at den bedste måde at beskytte rettighederne for mennesker, der ikke lovligt kan indrejse i Europa, er at tackle de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene, finde bæredygtige løsninger på konflikter og udvikle samarbejde og partnerskaber; mener, at der på denne måde bør bidrages til en hurtig og solid udvikling af oprindelses- og transitlandene ved at udvikle de lokale økonomier og tilbyde nye muligheder på stedet, og at der bør investeres i asylsystemer i transitlande, der fuldt ud respekter folkeretten og de grundlæggende rettigheder på dette område;

27.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke sikre og lovlige kanaler for flygtninge og til især at øge antallet af genbosætningspladser, der stilles til rådighed for de mest sårbare flygtninge;

28.

minder om, at tilbagesendelsespolitikken skal udformes i fuld respekt for migranternes grundlæggende rettigheder, herunder retten til non-refoulement; mener, at der bør rettes den fornødne opmærksomhed mod beskyttelsen af værdigheden for mennesker, der befinder sig i en tilbagesendelsessituation, og anmoder i denne forbindelse om, at frivillig tilbagevenden og bistand til reintegration i de oprindelige samfund styrkes;

29.

understreger, at EU bør fremme en modtagelses- og integrationspolitik i alle medlemsstater, og at det er uacceptabelt, at visse medlemsstater hævder, at fænomenet migration ikke vedrører dem; fremhæver, at principperne om lige behandling og ikkeforskelsbehandling altid bør sikres i forbindelse med alle migrations- og integrationspolitikker; glæder sig over lanceringen af det europæiske integrationsnetværk og anbefaler at øge udvekslingen af bedste praksis på integrationsområdet blandt medlemsstaterne;

30.

erindrer om betydningen af at give indvandrere, både børn og voksne, en uddannelse, da dette er en forudsætning for deres integration i værtssamfundet; insisterer på deres specifikke behov, navnlig hvad angår sprogindlæring; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger i alle medlemsstater til at give dem adgang til sundhedspleje, gode levevilkår og mulighed for familiesammenføring;

31.

understreger, at det er nødvendigt at sikre befolkningen uddannelsesmæssige ressourcer til interkulturel dialog;

32.

understreger, at der i alle medlemsstater må træffes prioriterede foranstaltninger til at tilbyde alle migrantbørn passende og anstændige modtageforhold, sprogkurser, grundlæggende kundskaber vedrørende interkulturel dialog, uddannelse og erhvervsuddannelse;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres tjenester til beskyttelse af børn, herunder asylsøgende, flygtninge- og migrantbørn; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udtænke et sammenhængende koncept med værgemålsordninger for at sikre uledsagede mindreåriges tarv; opfordrer til, at der udvikles og gennemføres særlige procedurer for at sikre beskyttelse af alle børn, i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder;

34.

understreger, at det er absolut nødvendigt at få integreret personer med forskellig religiøs baggrund, herunder personer, der allerede har boet i Den Europæiske Union i lang tid, så effektivt som muligt i det europæiske samfund;

35.

understreger, at udvikling af strategier for social inklusion og uddannelse samt af politikker til bekæmpelse af diskrimination og marginalisering kunne forhindre, at sårbare personer tilslutter sig voldelige ekstremistiske organisationer;

36.

anbefaler, at sikkerhedsforanstaltninger til at bekæmpe alle former for radikalisering og terrorisme i Europa suppleres — navnlig på det retlige område — med langsigtede politikker til forebyggelse af radikalisering og til at forhindre, at EU-borgere rekrutteres af voldelige ekstremistiske organisationer;

37.

er bekymret over den foruroligende stigning i tilkendegivelser af had og hadefulde udtalelser og falske nyheder; fordømmer tilfælde af hadforbrydelser og hadefuld tale motiveret af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller af forudindtagethed mod en persons handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet, som dagligt forekommer i EU; understreger, at tolerance over for udbredelsen af hadefuld retorik og falske nyheder bidrager til populisme og ekstremisme; mener, at systematiske civil- eller strafferetlige foranstaltninger kan standse denne farlige tendens;

38.

understreger, at målbevidst udbredelse af forkerte oplysninger om nogen gruppe af personer, der bor i EU, om retsstaten eller de grundlæggende rettigheder udgør en kæmpetrussel mod EU's demokratiske værdier og dets enhed;

39.

påpeger, at sociale netværk og den anonymitet, der garanteres af mange forskellige medieplatforme, tilskynder til mange former for udtryk for had, herunder højreekstremisme og jihadistisk ekstremisme, og minder om, at internettet ikke må udgøre et lovløst område;

40.

minder om, at ytrings-, informations-, og mediefriheden er afgørende for at sikre demokrati og retsstatsprincippet; fordømmer på det kraftigste anvendelse af vold, tvang eller trusler mod journalister og medier, herunder i forbindelse med afsløring af oplysninger om overtrædelser af de grundlæggende rettigheder;

41.

fordømmer den normalisering af hadefuld tale, der sponsoreres eller støttes af myndigheder, politiske partier eller politiske ledere og spredes af sociale medier;

42.

minder om, at bekæmpelsen af disse fænomener er baseret på uddannelse og bevidstgørelse af offentligheden; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre bevidstgørelsesprogrammer i skoler og opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på dette område, især ved at fastlægge retningslinjer for denne proces;

43.

mener, at medlemsstaternes politi og retsmyndigheder systematisk bør gøres bevidste om hadforbrydelser, og at ofre for sådanne forbrydelser bør rådgives og opfordres til at anmelde sådanne hændelser; opfordrer til, at politi og retshåndhævelsespersonale i hele EU uddannes, således at de kan bekæmpe hadforbrydelser og hadefuld tale effektivt; understreger, at denne uddannelse bør formidles af Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og bygge på bedste praksis på nationalt plan og det arbejde, der udføres af FRA;

44.

glæder sig over, at Kommissionen har nedsat en gruppe på højt plan til bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance;

45.

opfordrer den af Kommissionen etablerede gruppe på højt plan til især at arbejde på en harmoniseret definition af »hadforbrydelser« og »hadefulde udtalelser« i hele Europa; mener, at denne gruppe også bør se nærmere på hadefulde udtalelser og opfordringer til vold, der kan tilskrives politikere;

46.

opfordrer til at bremse dette fænomen ved at forbedre de relevante retslige myndigheders overvågning, efterforskning og retsforfølgning af ophavsmænd til erklæringer eller ord, som er uforenelige med europæisk lovgivning, og samtidig beskytte ytringsfriheden og retten til privatlivets fred, i samarbejde med civilsamfundet og IT-virksomheder;

47.

opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en omarbejdning af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen med henblik på at dække andre former for hadforbrydelser;

Forskelsbehandling

48.

fordømmer al forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve eller etnisk eller social oprindelse, genetiske træk, sprog, religion eller overbevisning, politiske eller andre holdninger, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering som anført i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder samt enhver anden form for intolerance eller fremmedhad og erindrer om artikel 2 i EU-traktaten;

49.

anerkender, at en sekulær (skarp adskillelse af stat og kirke) og neutral stat er afgørende for at beskytte religions- og trosfrihed, sikre ligebehandling af alle former for religion og tro og bekæmpe diskrimination på baggrund af religion eller tro;

50.

noterer sig, at det foreslåede direktiv om ligebehandling fra 2008 stadig venter på Rådets godkendelse; opfordrer endnu en gang Rådet til snarest muligt at vedtage sin holdning til forslaget;

51.

minder om medlemsstaternes forpligtelse til i fuld udstrækning at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område;

52.

minder om, at menneskerettighederne er universelle, og at ingen mindretalsgruppe bør forskelsbehandles; understreger, at mindretals rettigheder er uløseligt forbundet med retsstatsprincippet; bemærker, at der er en større risiko for, at disse mindretals rettigheder tilsidesættes, hvis ikke retsstatsprincippet respekteres;

53.

fordømmer de tilfælde af diskrimination, segregering, hadefuld tale, hadforbrydelser og social udstødelse, som romaer oplever; fordømmer den fortsatte diskrimination mod romaer, for så vidt angår adgang til bolig, sundhedspleje, uddannelse og arbejdsmarkedet; erindrer om, at alle EU-borgere bør tilbydes lige stor hjælp og beskyttelse uanset deres etniske oprindelse;

54.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til efter samråd med repræsentanter for mindretal at indsamle pålidelige og sammenlignelige ligebehandlingsdata med henblik på at registrere uligheder og forskelsbehandling;

55.

opfordrer medlemsstaterne til at udveksle eksempler på god praksis og gøre brug af velafprøvede løsninger for at tage hånd om de problemer, som mindretal overalt i EU står over for;

56.

understreger betydningen af at føre ligestillingspolitikker, som gør det muligt for etniske, kulturelle eller religiøse mindretal uhindret at udøve deres grundlæggende rettigheder;

57.

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog; minder endvidere om behovet for at gennemføre de principper, der er udviklet inden for rammerne af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE);

58.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at tage hensyn til mindretals rettigheder, til at sikre retten til at bruge mindretalssprog og beskytte sproglig mangfoldighed i EU; opfordrer Kommissionen til at styrke sin plan om at fremme undervisning i og brug af regionale sprog som en mulig løsning på problemerne med sprogdiskrimination i EU;

59.

tilskynder til, at undervisning i værdien af tolerance indgår som en del af skoleundervisningsforløbet for at give børnene værktøjer, der giver dem mulighed for at opdage alle former for diskrimination, uanset om den er antimuslimsk, antisemitisk, antiafrikansk, romafjendtlig, LGBTI-fjendtlig eller er rettet mod andre mindretal;

60.

opfordrer Kommissionen til at udbrede medlemsstaternes bedste praksis til afhjælpning af kønsstereotyper i skoler;

61.

beklager, at LGTBI-personer oplever mobning og chikane og udsættes for forskelsbehandling i forskellige sammenhænge i deres liv;

62.

fordømmer alle former for diskrimination mod LGBTI-personer; tilskynder medlemsstaterne til at vedtage love og politikker til at bekæmpe homofobi og transfobi;

63.

tilskynder Kommissionen til at fremlægge en EU-dagsorden, som sikrer lige rettigheder og muligheder for alle borgere under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence, og til at overvåge, at der sker en passende omsætning og gennemførelse af den EU-lovgivning, der vedrører LGTBI-rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med de civilsamfundsorganisationer, der arbejder for LGTBI-personernes rettigheder;

64.

opfordrer medlemsstater, som har indført en lovgivning om registrerede partnerskaber og/eller ægteskaber mellem personer af samme køn, til at anerkende de bestemmelser, som andre medlemsstater har vedtaget, og som har tilsvarende virkninger; minder om medlemsstaternes forpligtelse til i fuld udstrækning at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, herunder for par af samme køn og deres børn; glæder sig over, at flere og flere medlemsstater har indført og/eller tilpasset deres love om samliv, registreret partnerskab og ægteskab for at rette op på forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, som par af samme køn og deres børn oplever, og opfordrer andre medlemsstater til at indføre lignende love; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om fuldstændig gensidig anerkendelse af alle civilstandsdokumenters virkninger i hele EU, herunder med hensyn til juridisk anerkendelse af køn, ægteskaber og registrerede partnerskaber, med henblik på at mindske diskriminerende retlige og administrative barrierer for borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed;

65.

glæder sig over initiativer, der forbyder konversionsterapier for LGBTI-personer og sygeliggørelse af transidentiteter, og opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at vedtage lignende foranstaltninger, som respekterer og stadfæster retten til kønsidentitet og kønsudtryk;

66.

beklager den kendsgerning, at transkønnede fortsat anses for psykisk syge i de fleste medlemsstater, og opfordrer disse stater til at tage deres nationale oversigt over psykisk sundhed op til revision og til at udvikle alternative modeller uden stigmatisering, der sikrer, at der er adgang til den fornødne medicinske behandling for alle transkønnede; beklager, at mange medlemsstater i dag stadig stiller krav til transkønnede personer såsom medicinske indgreb for at få det ændrede køn anerkendt (herunder rejsepas og officielle identitetsdokumenter) og tvangssterilisering som en betingelse for kønsskifte; bemærker, at sådanne krav er klare brud på menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at yde vejledning til medlemsstaterne vedrørende de bedste modeller for juridisk anerkendelse af kønstilhørsforhold i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende kønsskifte og give adgang til hurtige, tilgængelige og gennemsigtige retlige anerkendelsesprocedurer for kønstilhørsforhold uden medicinske krav såsom operation eller sterilisering eller psykiatrisk samtykke;

67.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at undgå sygeliggørelse af transpersonidentiteter i forbindelse med gennemgangen af Verdenssundhedsorganisationens Internationale Sygdomsklassifikation (ICD); opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at undgå, at kønsvarians i barndommen bliver en ny ICD-diagnose;

68.

opfordrer Kommissionen til at indsamle data om de menneskerettighedskrænkelser, som interseksuelle mennesker møder i alle områder af livet og yde vejledning til medlemsstaterne vedrørende bedste praksis for at beskytte interseksuelles grundlæggende rettigheder; beklager, at genitale operationer til »normalisering« af interseksuelle børn stadig praktiseres i EU-medlemsstater, uden at det er medicinsk nødvendigt, og selv om medicinske indgreb på børn giver dem langvarige psykologiske traumer;

69.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om offerets rettigheder (3) og påvise og afhjælpe hullerne i deres ordninger for beskyttelse af ofrenes rettigheder, med særlig fokus på sårbare grupper såsom børn, mindretal eller ofre for hadforbrydelser;

70.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at bekæmpe alle former for vold og diskrimination mod kvinder og til at retsforfølge gerningsmændene; opfordrer specifikt medlemsstaterne til effektivt at bekæmpe problemer med vold i hjemmet og alle former for seksuel udnyttelse, herunder seksuel udnyttelse af børn af migranter og flygtninge, og tidlige eller tvungne ægteskaber;

71.

opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og til at afholde regelmæssige uddannelseskurser for politi og ansatte i retsvæsenet om nye former for vold mod kvinder;

72.

glæder sig over, at alle medlemsstater har undertegnet Istanbulkonventionen, og over Den Europæiske Unions undertegnelse af denne; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret konventionen, til at gøre det;

73.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke deres indsats i kampen mod sexchikane og seksuelle overgreb;

74.

minder om, at fattigdom blandt ældre er særlig problematisk for kvinders vedkommende, fordi der fortsat findes en kønsbestemt lønforskel, som medfører en kønsbestemt pensionsforskel;

75.

opfordrer medlemsstaterne til at udforme passende politikker for at støtte ældre kvinder og fjerne de strukturelle årsager til kønsbestemte lønforskelle;

76.

understreger nødvendigheden af at standse diskrimination mod personer med handicap og give dem lige sociale og politiske rettigheder, herunder stemmeret, som fastsat i FN's konvention om handicappedes rettigheder;

77.

anerkender, at kvinders seksuelle og reproduktive sundhed er relateret til talrige menneskerettigheder, heriblandt retten til liv, retten til at undgå tortur, retten til sundhed, retten til privatlivets fred, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling; understreger i denne forbindelse, at handicappede personer har krav på at kunne udøve deres grundlæggende rettigheder på det samme grundlag som alle andre mennesker;

78.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at anerkende den grundlæggende ret til adgang til forebyggende sundhedsydelser; insisterer på, at EU skal spille en rolle med hensyn til at skabe bevidsthed om og fremme bedste praksis på dette område, bl.a. som led i EU's sundhedsstrategi, under behørig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser, eftersom sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er væsentlig for at kunne udøve andre menneskerettigheder; erindrer om, at det er særdeles vigtigt, at der er sammenhæng og konsekvens mellem EU's interne og eksterne menneskerettighedspolitikker;

79.

understreger, at enhver form for vilkårlig masseovervågning udgør et alvorligt indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder; understreger, at ethvert lovgivningsforslag i medlemsstaterne vedrørende efterretningstjenesters overvågningskapacitet altid skal være i overensstemmelse med chartret og princippet om nødvendighed, proportionalitet og lovlighed;

80.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kendskabet til numrene til nødlinjen for savnede børn (116 000) og telefonrådgivning for børn (116 og 111) i den brede offentlighed og blandt berørte aktører i de nationale systemer til beskyttelse af børn; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at borgere har adgang til tilstrækkelige børnevenlige tjenester, som er tilgængelige døgnet rundt overalt i EU; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler, hvis det er nødvendigt;

81.

opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at forene deres indsats for at bekæmpe krænkelser af børns rettigheder online; gentager sit krav til de medlemsstater, der ikke har gjort det, om effektivt at gennemføre direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (4); opfordrer medlemsstaterne til at styrke de retshåndhævende myndigheders juridiske muligheder, tekniske kompetencer og økonomiske ressourcer til at øge samarbejdet, herunder med Europol, med henblik på at bekæmpe dette fænomen; understreger den rolle, som fagfolk, der arbejder med børn, spiller for at spore tegn på fysisk og psykologisk vold mod børn, herunder cybermobning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at opmærksomheden herom skærpes hos disse fagfolk, og at de modtager passende uddannelse;

82.

noterer sig den positive udvikling i visse medlemsstater, for så vidt angår ofres rettigheder; bemærker imidlertid, at der stadig findes åbenbare mangler i de almindelige tjenester, der yder støtte til ofre for kriminalitet;

83.

glæder sig over EU's handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 og handlingsplanen for europæisk e-justice (2014-2018);

84.

tilskynder Kommissionen til at udpege EU-koordinatorer vedrørende afrofobi og romafjendtlighed, som skal være ansvarlige for at forbedre koordinering og sammenhæng mellem EU-institutioner, EU-agenturer, medlemsstaterne og internationale aktører og udvikle eksisterende og nye EU-politikker til at afhjælpe afrofobi og romafjendtlighed; understreger navnlig, at EU-koordinatoren vedrørende romafjendtlighed bør have den rolle at styrke og supplere arbejdet i Kommissionens Koordineringsenhed om Ikke-forskelsbehandling og Romaer ved at styrke teamet, bevilge tilstrækkelige ressourcer og ansætte yderligere personale, så den har kapacitet nok til at bekæmpe romafjendtlighed, skabe opmærksomhed omkring holocaust mod romaerne og fremme bevidstheden om holocaust; henstiller til, at der vedtages europæiske rammer for nationale strategier til bekæmpelse af afrofobi, antisemitisme og islamofobi;

85.

fordømmer de foranstaltninger, som visse medlemsstaters regeringer træffer for at undergrave og dæmonisere civilsamfundet og NGO'er; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde støtte til civilsamfundsorganisationer, da de ofte udfører et vigtigt arbejde med hensyn til at supplere de sociale ydelser, der ydes af staten, eller endda udfylder huller, der ikke dækkes af staten;

86.

foreslår, at der udpeges en EU-koordinator for borgerfora og demokrati, som skal have til opgave at koordinere arbejdet i EU og i medlemsstaterne inden for dette område samt at overvåge og være kontaktpunkt for NGO'er i forbindelse med chikane, der begrænser deres arbejde;

87.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for civilsamfundets inddragelse samt indikatorer for borgerforummet;

o o

88.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) http://migration.iom.int/docs/2016_Flows_to_Europe_Overview.pdf

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).