EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.11.2018
COM(2018) 767 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Kapitalmarkedsunionen: Nu er tiden inde til at udvide bestræbelserne for at tilvejebringe investeringer og vækst og at styrke euroens rolle
1.Indledning
I sin tale om Unionens tilstand i 2018 understregede Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, at "de seneste begivenheder har gjort behovet for at udbygge vores Økonomiske og Monetære Union og opbygge dyb og likvid kapital endnu mere relevant. Kommissionen har med netop det sigte fremsat en række forslag, hvoraf de fleste nu afventer Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse."
Kapitalmarkedsunionen er en central prioritet for Den Europæiske Union. I lyset af Det Europæiske Råds kommende møde i december og eurotopmødet, i et inklusivt format, begynder det nu at haste med en helhjertet opbakning og indsats fra alle parter for at fuldføre kapitalmarkedsunionen.
EU har behov for veludviklede og integrerede kapitalmarkeder for at styrke og støtte Den Økonomiske og Monetære Union og euroens internationale rolle. Effektiv kapitalmobilitet gør EU's økonomi stærkere ved at fremme økonomisk konvergens. Den giver medlemsstaterne mulighed for at drage fordel af supplerende finansieringskilder til investering i job og vækst. En fuldt udbygget kapitalmarkedsunion fremmer privat risikodeling og medvirker til at afbøde økonomiske chok i og uden for euroområdet ved at gøre det muligt for investorer og virksomheder fra et land, der oplever en recession, at få adgang til investerings- og finansieringsmuligheder i ikke-berørte lande.
Desuden kan markedsbaseret finansiering udfylde det tomrum, der opstår som følge af en midlertidig nedgang i bankernes udlån. Under krisen styrtdykkede långivningen til virksomheder eksempelvis, mens finansieringen ved hjælp af aktier og obligationer forblev stabil. En vellykket kapitalmarkedsunion, med et effektivt og konsekvent tilsyn, supplerer bankunionen og bidrager til et stabilt finansielt system. Denne meddelelse er et supplement til den tredje statusrapport om nedbringelsen af misligholdte lån og yderligere risikoreduktion i bankunionen, der også blev vedtaget i dag.
En vellykket kapitalmarkedsunion er også nødvendig for at udvikle lokale kapitalmarkeder og forbedre adgangen til finansiering for virksomheder. Alternative markedsbaserede finansieringskilder er navnlig vigtige, når det drejer sig om at finansiere innovation, iværksætteri og nystartede virksomheder, som er de vigtigste drivkræfter i jobskabelsen. En vellykket kapitalmarkedsunion vil gøre det muligt for virksomheder at lede efter yderligere finansiering i hele EU, f.eks. ved notering på en fondsbørs i en anden medlemsstat.
Kapitalmarkedsunionen giver flere investeringsmuligheder. Den gør det muligt for private investorer at få adgang til lønsomme investeringsprodukter, som kan hjælpe dem med at opfylde deres mellem- og langsigtede finansielle behov, herunder opsparing til pensionstilværelsen. På indeværende tidspunkt har f.eks. kun 27 % af EU-borgerne et personligt pensionsprodukt. Kapitalmarkedsunionen vil give flere borgere bedre muligheder for at forberede deres pensionstilværelse. Og kun lidt over en tredjedel af detailinvesteringsfondene sælges i mere end tre medlemsstater på grund af reguleringsmæssige hindringer. Derfor vil kapitalmarkedsunionen gøre det muligt for borgerne at købe billigere og bedre investeringsprodukter.
Takket være solide og likvide kapitalmarkeder kan institutionelle investorer lettere operere på EU-plan og finansiere innovation, overgangen til en kulstoffattig, mere ressourceeffektiv cirkulær økonomi og investeringer i infrastruktur, som er afgørende for at styrke EU's konkurrenceevne.
Kapitalmarkedsunionen vil også gøre det muligt for udbydere af finansielle tjenesteydelser at opskalere og tilbyde deres tjenester til en bredere vifte af kunder i forskellige medlemsstater. Det forholder sig sådan, at 13 484 finansielle institutioner allerede gør brug af 359 953 pas til at udbyde finansielle tjenesteydelser i EU. Takket være kapitalmarkedsunionen vil finansielle institutioner lettere kunne tilbyde deres produkter og tjenesteydelser i andre medlemsstater, uden at det går ud over investorbeskyttelsen. Kapitalmarkedsunionen er ikke resultatet af en enkelt foranstaltning, for den indebærer en gennemgribende strukturel ændring af det finansielle system. Den samlede virkning af de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår, vil være betydelig, men det vil tage tid, inden alle fordelene viser sig. Det større potentiale er der (se figur nedenfor), og nu er tiden inde til at tage resolutte skridt.
Figur — Størrelsen af kapitalmarkederne i udvalgte regioner (udestående beløb ved udgangen af 2017 i procent af BNP)
Kilde:
European Capital Markets Institute og egne beregninger.
Bemærk:
Selv om markederne i EU og USA ikke er fuldt ud sammenlignelige, viser figuren, at kapitalmarkederne i EU-28 tegner sig for ca. 160 % af BNP i EU, mens kapitalmarkederne tegner sig for 260 % af BNP i USA; aktier og obligationer udstedt af finansielle og ikke-finansielle selskaber; gennemsnittet af de 5 største markeder i Den Europæiske Union er udregnet som et BNP-vægtet gennemsnit for Nederlandene, Sverige, Danmark, Irland og Luxembourg med vægte på henholdsvis 40 %, 26 %, 16 %, 16 % og 5 %.
Kommissionsformand Jean-Claude Juncker understregede i talen om Unionens tilstand i 2018, at "i begyndelsen af dette mandat lovede vi sammen at skabe en [...] kapitalmarkedsunion". Med det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019 understreger Kommissionen behovet for, at medlovgiverne fremskynder arbejdet med de udestående forslag og har de nødvendige politiske ambitioner om at sikre, at alle forslag er færdigbehandlet ved udgangen af mandatet. Behovet for fremskridt er endnu mere presserende med Det Forenede Kongeriges fremtidige udtræden. Kommissionen er parat til at øge sin støtte til medlovgiverne, når det drejer sig om at levere de vigtigste byggesten til kapitalmarkedsunionen.
2.Kapitalmarkedsunionens resultater hidtil
Handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen fra september 2015 og midtvejsevalueringen fra juni 2017 indeholder et omfattende program, som tager sigte på at have byggestenene til kapitalmarkedsunionen på plads senest i 2019.
Programmet omfatter 13 lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen har fremsat med henblik på at få de vigtigste byggesten til kapitalmarkedsunionen på plads. Derudover har Kommissionen fremsat tre lovgivningsmæssige forslag, som skal sætte den finansielle sektor i EU i stand til at vise vejen til en grønnere og renere økonomi. Europa-Parlamentet og Rådet er dog hidtil kun nået til enighed om tre af dem:
1.Prospektforordningen, der blev vedtaget i juni 2017, begrænser bureaukratiet for virksomheder, som leder efter finansieringsmuligheder, ved at gøre det enkelt at udarbejde et prospekt, som også er let at forstå for investorerne.
2.Forordningerne om europæiske venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde, der blev vedtaget i oktober 2017, tager sigte på at stimulere investeringer i venturekapital og sociale projekter. De gør det lettere for investorer at investere i innovative små og mellemstore virksomheder, idet forordningen udvides til at omfatte fondsforvaltere i alle størrelser, og den række af virksomheder, der kan investeres i, udvides. I tillæg til de nye regler har Kommissionen etableret venturekapital-funds of funds for at støtte innovative investeringer og vil arbejde videre med andre foranstaltninger til støtte for venturekapital.
3.Endelig er forordningen om simple, transparente og standardiserede securitiseringer (STS-securitiseringer), der blev vedtaget i december 2017, med til at skabe tillid til securitiseringsmarkedet og frigøre bankernes balance. Hvis markedet vender tilbage til det gennemsnitlige udstedelsesniveau fra før krisen, vil bankerne kunne stille yderligere 157 mia. EUR til rådighed i form af lån til den private sektor. I tillæg til forordningen om STS-securitiseringer ændrede Kommissionen gennemførelsesbestemmelserne til Solvens II-regelsættet for at fremme forsikringsselskabers investeringer i STS-securitiseringer og infrastruktur.
Kommissionen agter i stil med justeringen i forbindelse med STS-securitiseringer og infrastruktur at foreslå justeringer af forsikringsselskabers investeringer i egenkapital og private gældsplaceringer.
3.Initiativer inden for kapitalmarkedsunionens rammer, hvor der omgående er behov for yderligere fremskridt
En velfungerende kapitalmarkedsunion forudsætter kraftig politisk fremdrift. For at høste det fulde udbytte af det indre marked har virksomhederne og investorerne brug for nye muligheder for at vokse på EU-plan og konkurrere på globalt plan, klare og rimelige regler og et effektivt tilsyn. Solide og likvide kapitalmarkeder spiller også en afgørende rolle med hensyn til at styrke EU's førerposition, når det drejer sig om at finansiere den nødvendige overgang til en kulstoffattig, mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi.
|
POLITIK
|
Europa-
Parlamentet
|
Rådet for Den
Europæiske Union
|
|
Paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)
|
|
|
|
Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
|
|
|
|
Crowdfunding
|
|
|
|
Distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænser
|
|
|
|
Revision vedrørende investeringsselskaber
|
|
|
|
Forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og effektive procedurer
|
|
|
|
Fremme af SMV-vækstmarkeder
|
|
|
|
Virkninger for tredjepart af overdragelse af fordringer
|
|
|
|
Revision af de europæiske tilsynsmyndigheder, herunder skærpede regler om bekæmpelse af hvidvask af penge
|
|
|
|
Forordning om europæisk markedsinfrastruktur (tilsyn)
|
|
|
|
Bæredygtig finansiering: Taksonomi (klassificeringssystem)
|
|
|
|
Bæredygtig finansiering: Offentliggørelse af oplysninger
|
|
|
|
Bæredygtig finansiering: Benchmarks for lille CO2-effekt
|
|
|
|
|
ENIGHED KAN OPNÅS HURTIGT VED AT FØLGE DE ALMINDELIGE PROCEDURER
|
|
|
ENIGHED KAN OPNÅS, HVIS DER ER STOR POLITISK OPBAKNING I ALLE EU-INSTITUTIONERNE
|
3.1.Optimal udnyttelse af det indre marked gennem nye EU-dækkende produkter og tjenesteydelser
Kommissionen fremsatte i juni 2017 et forslag om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt). Et EU-dækkende personligt pensionsprodukt vil give borgerne flere muligheder med hensyn til deres pensionsopsparing, herunder i en grænseoverskridende sammenhæng. Det vil også skabe stordriftsfordele, der vil komme sparerne til gode ved at give dem adgang til bedre produkter til lavere priser. Personlige pensioner kan bidrage til at tackle de demografiske udfordringer ved aldrende befolkninger som et supplement til statslige og arbejdsmarkedsrelaterede pensioner for borgere, som ønsker dette.
Kommissionen vedtog i marts 2018 et forslag til en ramme for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Markederne for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er blandt de største privatgældsmarkeder i EU og er en vigtig kilde til langsigtet finansiering. De er af stor betydning for kreditinstitutter, når det drejer sig om effektivt at kanalisere finansiering videre til ejendomsmarkedet, og for offentligt garanterede instrumenter, herunder visse lån til små og mellemstore virksomheder.
Kommissionen fremsatte i marts 2018 et forslag til en ramme for crowdfunding som led i sin fintechhandlingsplan. Markedet for crowdfunding er underudviklet i EU sammenlignet med andre store verdensøkonomier. En af de største hindringer for crowdfundingplatforme, som ønsker at udbyde deres tjenesteydelser på tværs af grænser, er manglen på fælles regler i hele EU. De foreslåede regler bør forbedre adgangen til denne innovative form for finansiering for virksomheder, der har behov for finansiering, navnlig nystartede virksomheder, samtidig med at det sikres, at investorerne i vidt omfang nyder godt af beskyttelse og garantier.
Kommissionen fremsatte også i marts 2018 et forslag om lettere distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne. Hindringer såsom nationale markedsføringskrav og lovbestemte gebyrer har en negativ indvirkning på distribution af fonde på tværs af grænserne. Forslaget sigter mod at gøre distribution af fonde på tværs af grænserne enklere, hurtigere og billigere. Mere distribution på tværs af grænserne forventes at føre til flere muligheder for at investere i investeringsfonde, der forfølger sociale eller miljømæssige mål. De foreslåede regler forventes at forbedre gennemsigtigheden af nationale krav, fjerne byrdefulde krav og harmonisere divergerende nationale regler.
3.2.Enklere, klarere og mere rimelige regler for virksomhederne
Kommissionen fremsatte i maj 2017 et forslag om at forenkle reglerne og mindske de reguleringsmæssige byrder for markedsdeltagerne på markedet for over-the-counter (OTC) -derivater. Initiativer baseret på en global aftale i G20 med henblik på at afbøde de risici, der er forbundet med derivattransaktioner, der handles over-the-counter, har bidraget betydeligt til at forbedre stabiliteten på derivatmarkedet. De nuværende regler finder dog anvendelse på alle markedsdeltagere, lige fra store banker til små finansielle virksomheder og selskaber på en måde, der ikke altid er fuldt ud forholdsmæssig. På denne baggrund er formålet med de foreslåede regler er at mindske de reguleringsmæssige byrder for markedsdeltagerne. Hvis reglerne vedtages, vil de kunne spare markedsdeltagerne for betydelige omkostninger uden at sætte den finansielle stabilitet over styr.
Kommissionen fremsatte i december 2017 et forslag om mere forholdsmæssige og effektive regler for investeringsselskaber. Forslaget sigter mod at indføre mere forholdsmæssige tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber, der er kalibreret i forhold til deres størrelse og karakter. De nye regler vil sikre lige vilkår for de store og systemisk vigtige finansielle institutioner, samtidig med at der indføres enklere regler for tilsyn med ikke-systemiske investeringsselskaber.
Kommissionen fremsatte i maj 2018 et forslag om at gøre det lettere for mindre virksomheder at opnå finansiering gennem kapitalmarkederne. Små og mellemstore virksomheder er ofte udsat for uforholdsmæssige reguleringsmæssige barrierer, der forhindrer dem i at få adgang til markedsbaseret finansiering. Forslaget sigter mod at reducere bureaukratiet for små og mellemstore virksomheder, som forsøger at få adgang til "SMV-vækstmarkeder", som er en ny kategori af markedspladser for mindre udstedere. Formålet med de nye regler er at indføre en mere forholdsmæssig tilgang til at støtte børsnotering af små og mellemstore virksomheder og samtidig at bevare investorbeskyttelsen og markedsintegriteten.
I november 2016 vedtog Kommissionen et forslag om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering. At give ærlige iværksættere muligheden for en ny chance, når de har overvundet en konkurs, er af helt afgørende betydning for at sikre et dynamisk erhvervsklima og fremme innovation. For ærlige iværksættere indebærer forslaget derfor en mulighed for en ny chance gennem gældssanering med det sigte at give dem en ny start og skabe incitamenter for iværksættervirksomhed. Forslaget har endvidere til formål at gøre det lettere på effektiv vis at restrukturere levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder for at undgå insolvens og tab af going concern-værdi.
Kommissionen fremsatte i marts 2018 et forslag om, hvilken lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer. Forslaget vil i væsentlig grad øge retssikkerheden ved at fastlægge, hvilken national lovgivning der finder anvendelse på virkningerne på tredjemand, når en fordring overdrages på tværs af grænserne.
Kommissionen vedtog i oktober 2016 et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG). Forslaget tager højde for den eksisterende ubalance i beskatningen, som fordrejer finansieringsafgørelser, gør virksomhederne mere sårbare over for konkurs og underminerer stabiliteten i den samlede økonomi. Forslaget sigter mod at skabe mere fair skattesystemer i det indre marked og lige vilkår samt at øge investeringerne i vækstfremmende aktiviteter som f.eks. forskning og udvikling. I lyset af de udfordringer, medlemsstaterne har med at opnå fuld enighed i Rådet om større forslag vedrørende beskatning, vil Kommissionen inden længe fremlægge en meddelelse, hvor muligheden for at overgå til afstemning med kvalificeret flertal for visse spørgsmål vedrørende beskatning undersøges.
3.3.Et mere effektivt tilsyn med kapitalmarkeder
Kommissionen fremsatte i september 2017 et forslag til revision af de europæiske tilsynsmyndigheder. Forslaget blev ændret i september 2018 for at styrke de tilsynsmæssige rammer inden for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Øget finansiel integration kræver et mere integreret og effektivt tilsyn. Formålet med forslagene er at fremme tilsynsmæssig konvergens og styrke håndhævelse — dette skaber et mere ensartet og effektivt tilsyn. Det er derfor vigtigt, at en meningsfuld reform af de europæiske tilsynsmyndigheder og øgede opgaver for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for at bidrage til bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme vedtages sammen i den nuværende valgperiode. Mere uafhængig forvaltning, omfattende konvergensbeføjelser og en bæredygtig finansieringsramme, som foreslået i forbindelse med revisionen af de europæiske tilsynsmyndigheder, er lige så afgørende for at afhjælpe de nuværende mangler og gøre tilsynet med bekæmpelse af hvidvask mere effektivt.
Kommissionen fremsatte i juni 2017 et forslag om at styrke tilsynet med centrale modparter. Centrale modparter spiller en afgørende rolle for integrerede kapitalmarkeder ved at begrænse risiciene for misligholdelse hos en modpart i en transaktion. I den forbindelse koncentrerer centrale modparter risici og kan blive systemisk vigtige for det finansielle system. Centrale modparter vil få stadigt større systemisk betydning, i takt med at krav til markedsdeltagere om at cleare deres transaktioner via en central modpart indfases, og frivillig clearing øges. De foreslåede regler vil sikre, at de tilsynsmæssige rammer i EU er tilstrækkeligt robuste til at foregribe og afbøde risici, som stammer fra centrale modparter i EU og fra systemiske tredjelands-CCP'er, som yder kunder i EU tjenesteydelser.
I november 2016 fremsatte Kommissionen et forslag om at supplere tilsynsordningen for centrale modparter med et harmoniseret regelsæt for genopretning og afvikling. Dette forslag vil, hvis det vedtages, sikre, at både centrale modparter og nationale myndigheder i EU har de nødvendige midler til at handle beslutsomt i ekstreme situationer, hvor centrale modparter konfronteres med alvorlige forstyrrelser. De foreslåede regler har til formål at sikre kontinuiteten i de centrale modparters kritiske funktioner, samtidig med at den finansielle stabilitet bevares. Forslaget sikrer således velfungerende kapitalmarkeder, skaber sikkerhed for markedsdeltagerne og mindsker potentielle omkostninger i forbindelse med omstrukturering og afvikling af centrale modparter for skatteyderne.
3.4.Bæredygtig finansiering
Kapitalmarkederne har brug for ændringer og innovation for at kunne frembringe overbevisende svar på de udfordringer, der ligger forude, herunder bekæmpelse af klimaændringer og tackling af ressourceudtømning. Kommissionen vedtog derfor i marts 2018 sin handlingsplan for bæredygtig finansiering og har allerede fremsat tre konkrete lovgivningsmæssige forslag, dvs. om taksonomi, offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og benchmarks for lille CO2-effekt. Formålet er at sætte den finansielle sektor i EU i stand til at vise vejen til en grønnere og renere økonomi. Forslagene bør bidrage til at omdirigere private kapitalstrømme til mere bæredygtige investeringer, som f.eks. ren transport og energi, og bidrage til at finansiere overgangen til en kulstoffattig, mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Disse initiativer bekræfter EU's globale førerposition i bekæmpelsen af klimaændringer og fremme af bæredygtighed i overensstemmelse med Parisaftalen og FN's 17 mål for bæredygtig udvikling.
4.Udvikling af lokale kapitalmarkeder
Kommissionen har også støttet kapitalmarkedsunionen ved at udvikle lokale kapitalmarkeder gennem ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger. Lokale kapitalmarkeder skal videreudvikles og etablere gode forbindelser til finanscentre, hvis fordelene ved kapitalmarkedsunionen skal komme alle medlemsstaterne til gode. Dette kræver en passende afvejning af stordriftsfordele med lokal tilstedeværelse for at gøre bedst mulig brug af indenlandsk opsparing og tiltrække internationale investorer for at imødekomme finansieringsbehovet hos lokale iværksættere. Kommissionen følger op på arbejdet i Wieninitiativets arbejdsgruppe om kapitalmarkedsunionen. Flere medlemsstater har udarbejdet kapitalmarkedsstrategier, oprettet særlige ordninger til støtte for børsnotering af små og mellemstore virksomheder, herunder med offentlige midler, og nogle medlemsstater, navnlig i Central-, Øst- og Sydøsteuropa, har besluttet at styrke deres kapitalmarkedstilsynskapacitet. Strukturreformtjenesten i Kommissionen har hidtil på anmodning af medlemsstaterne ydet skræddersyet teknisk og finansiel støtte til en lang række initiativer vedrørende kapitalmarkedsunionen. Dette er vigtigt for at gennemføre kapitalmarkedsreformer.
5.Konklusion
Kapitalmarkedsunionen er af afgørende betydning, når det drejer sig om at gøre økonomien i medlemsstaterne og Den Økonomiske og Monetære Union mere modstandsdygtig og skabe konvergens, sikre den finansielle stabilitet og styrke euroens internationale rolle. Kommissionen opfordrer medlovgiverne til at handle nu, inden valget til Europa-Parlamentet i 2019, og at få de alle de nødvendige og vigtige byggesten til en fuldstændig kapitalmarkedsunion på plads.
Det Europæiske Råd opfordres til at bekræfte sin opbakning til kapitalmarkedsunionen og støtte disse bestræbelser, som er af afgørende betydning ikke blot for Den Økonomiske og Monetære Union og bankunionen, men også for det indre marked.
Samtidig med den lovgivningsmæssige reformdagsorden er Kommissionen også fast besluttet på at levere de resterende ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, der blev bebudet i midtvejsevalueringen af kapitalmarkedsunionen. Disse foranstaltninger yder vigtige bidrag til dybe og likvide kapitalmarkeder ved at håndtere vigtige områder såsom distribution af detailinvesteringsprodukter, institutionelle investeringer, virksomhedsfinansiering for iværksættere og nystartede virksomheder og bedre brug af finansielle teknologier.
Kommissionen vil også fortsat samarbejde med EU-borgerne, arbejdsmarkedsparterne og virksomhederne om betydningen af kapitalmarkedsunionen gennem relevante kommunikationsaktiviteter.
Kommissionen kan ikke reformere kapitalmarkederne alene. Alle interessenter på nationalt plan og EU-plan skal også forny deres opbakning og gøre deres del af arbejdet. Kommissionen vil fortsætte med at støtte disse bestræbelser.