EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.9.2018
COM(2018) 643 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Meddelelse om en ny alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs:
vi bringer vores partnerskab vedrørende investeringer og jobs op på det næste niveau
Meddelelse om en ny alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs: vi bringer vores partnerskab vedrørende investeringer og jobs op på det næste niveau
I et globalt landskab under hastig forandring kan Europa og Afrika få stor gavn af at forbedre de økonomiske og politiske forbindelser. I dette dokument fremlægges de vigtigste indsatsområder for en stærk økonomisk dagsorden for EU og de afrikanske partnere. Dokumentet har til formål at fremme en væsentlig stigning i de private investeringer fra både afrikanere og europæere, øge handlen, styrke jobskabelsen og bidrage til bæredygtig og inklusiv udvikling, fremme moderne og bæredygtige teknologistandarder, beskyttelse af miljø og arbejdstagere samt ansvarlig handelspraksis. Det udgør en alliance med fokus på bæredygtige investeringer og jobs som en del af partnerskabet mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union.
Denne alliance er mere end en finansieringsplan. Den repræsenterer et radikalt skifte i den måde, hvorpå vi som partnere arbejder sammen i retning af en logik, hvor der er fokus på Afrikas økonomiske potentiale og mobilisering af den private sektor. Alliancen har til formål at fremme private investeringer og udforske de enorme muligheder, som kan give fordele til både den afrikanske og den europæiske økonomi, med særligt fokus på jobs til unge, hvorved der også tages hensyn til Afrikas demografiske profil. Det er en økonomisk strategi, som aktiverer Europas og Afrikas respektive styrker og bringer ambitionen med planen for eksterne investeringer 1 op på det næste niveau. Alliancen vil på grundlag af konkrete tiltag understøtte skabelsen af 10 millioner jobs i Afrika over de næste fem år.
Denne alliance et ikke et isoleret initiativ. Den er en del af den bredere indsats, der vedrører forbindelserne mellem EU og Afrika og strategiske rammer, der knytter EU og Afrika sammen, såsom De Forenede Nationers 2030-dagsorden og 17 mål for bæredygtig udvikling som en ledetråd for begge kontinenter samt i Den Afrikanske Unions (Agenda 2063) og EU's (global strategi 2 , europæisk konsensus om udvikling 3 ) relevante politiske rammer. Den er et vigtigt element i opfyldelsen af de tilsagn, man nåede til enighed om i erklæringen fra topmødet i Abidjan mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union, og den bidrager også til at skabe en stærk afrikansk søjle i rammen for perioden efter Cotonouaftalen og udvikle partnerskaber i Nordafrika inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Principperne om partnerskab, dialog og ejerskab vil udgøre kernen i alliancen. For at alliancen kan nå sit fulde potentiale, bør EU's og medlemsstaternes tiltag og instrumenter mobiliseres og koordineres i samarbejde med Afrika.
Denne sammenhængende økonomiske strategi bygger på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2018, hvor der opfordres til oprettelse af "en ny ramme, der gør det muligt at øge private investeringer fra både afrikanere og europæere væsentligt", samt på Europa-Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme og resultaterne af møderne mellem Europa-Kommissionen og Den Afrikanske Unions Kommission. Den griber fat i de væsentlige beslutninger fra det tiende ekstraordinære topmøde i Den Afrikanske Union i Kigali den 21. marts 2018. Den afspejler også linjen i Mesebergerklæringen af 19. juni 2018 4 , og det er også meningen, at den skal bidrage til dagsordenen i forbindelse med det franske formandskab for G7 i 2019.
Det er grundlæggende nødvendigt i samarbejde med afrikanske partnere at gennemføre en intensiv mobilisering vedrørende investeringer og jobs, hvis man sammen skal tage hånd om mobilitet og migration, fremme en samordnet indsats fra oprindelses-, transit og bestemmelseslande i overensstemmelse med solidaritets-, partnerskabs, ansvarligheds- og ansvarsdelingsprincipperne. Samtidig bidrager bedre fælles forvaltning af migration og mobilitet til den samlede stabilitet, hvilket fremmer bæredygtige investeringer. Alliancen er en vigtig del af en strategi, der på sammenhængende og afbalanceret vis kombinerer de forskellige elementer i vores fælles tilgang til migration: et fælles ansvar for at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, forvalte grænserne effektivt, forebygge og bekæmpe migrant- og menneskesmugling, redde og beskytte liv, tilbyde lovlige migrationsmuligheder og sørge for bedre samarbejde om tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegrering af irregulære migranter i overensstemmelse med de fastlagte principper og internationale forpligtelser samt indgåede aftaler.
Som en del af denne omfattende tilgang bør de lovlige migrationsveje til EU fremmes med henblik på at tilbyde sikre og brugbare alternativer til farlige ruter og irregulær migration. Med henblik herpå opfordrer Kommissionen i sin nye meddelelse om fremme af lovlige migrationsveje til Europa 5 til, at der indføres en forbedret udgave af ordningen med det blå EU-kort og udvikles pilotprojekter om lovlig migration med udvalgte lande i Afrika.
Da dynamikkerne hvad angår vækst, beskæftigelse og uligheder samt udfordringerne med hensyn til ustabilitet, modstandsdygtighed, sundhed og forvaltning er forskellige på tværs af Afrikas regioner og fra land til land, vil alliancen tage hensyn til diversiteten på tværs af det afrikanske kontinent og hvert enkelt lands særlige forhold, herunder de særlige udfordringer i forbindelse med skrøbelige situationer og de nordafrikanske landes kontraktuelle forbindelser via deres associeringsaftaler og deres erfaringer med samarbejde med EU via den europæiske naboskabspolitik.
1. Styrkelse af strategiske investeringer i jobskabelse og styrkelse af den private sektors rolle
Den private sektor rummer det største potentiale for at skabe jobs og vækst, og det er derfor vigtigt at sætte skub i ansvarlige private investeringer — så vel indenlandske som udenlandske — i Afrika.
Status
Billedet af investeringer i Afrika er mudret, hvilket afspejler den globale usikkerhed, hvor strømmene af direkte udenlandske investeringer til Afrika svinger i stedet for at udvise den nødvendige opadgående tendens. Sydafrika, Nigeria, Kenya, Egypten og Marokko tiltrak tilsammen 58 % af de samlede direkte udenlandske investeringer i 2016, mens mindre udviklede og mere skrøbelige lande står over for systemiske udfordringer med at tiltrække private investeringer. Mens nogle afrikanske lande fortsat er afhængige af råvarer, så har andre som en reaktion på de lave råvarepriser været i stand til at diversificere deres økonomier. Derudover er de direkte udenlandske investeringer siden 2016 blevet endnu mere udbredt uden for udvindingssektoren 6 .
Hvad angår EU-investeringer i Afrika, så er EU Afrikas største investor, idet medlemsstaterne i 2016 7 stod for ca. 40 % af de direkte udenlandske investeringer til en værdi af 291 mia. EUR. Afrikas store økonomiske fremskridt over de seneste to årtier og det naturlige fremtidspotentiale betyder, at der er gode muligheder for at gøre mere. De demografiske fremskrivninger for Afrika viser tydeligt, at det også er nødvendigt at skabe millioner af nye jobs, navnlig til unge mennesker, som træder ind på arbejdsmarkedet.
Foreslået fremgangsmåde
Initiativ 1. Støtten til Afrika med henblik på at tiltrække investeringer vil blive intensiveret yderligere ved at anvende væsentlige beløb via blandingsmekanismer og garantier for at udnytte ressourcer fra kapitalmarkederne i samarbejde med internationale, europæiske og nationale finansieringsinstitutter, for at mindske risikoen ved investeringer og fremme adgangen til finansiering. I denne forbindelse prioriteres sektorer, som tilføjer værdi, og som har et stort potentiale for at skabe bæredygtige jobs, navnlig for kvinder og unge, og derved øger deres muligheder for at realisere deres mål, herunder via nystartede virksomheder. Der vil blive taget særligt hensyn til skrøbelige situationer. Mellem 2014 og 2017 har EU gennem blandingsoperationer lånefinansieret ca. 35 mia. EUR. Siden lanceringen af planen for eksterne investeringer og oprettelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling 8 i 2017 har EU mobiliseret midler, som ventes at lånefinansiere investeringer til en værdi af 15 mia. EUR via blandingsmekanismer og over 16 mia. EUR under garantien. Mellem nu og 2020 forventes planen at opfylde den globale plan for eksterne investeringers målsætning om at lånefinansiere investeringer i Afrika og naboskabsområdet til en værdi af 44 mia. EUR frem mod 2020. De konkrete resultater vil omfatte adgang til elektricitet for 30 millioner mennesker og virksomheder samt en stigning i kapaciteten til at producere bæredygtig energi på 5 GW. 24 000 mennesker vil få adgang til veje, der kan bruges året rundt, via investeringer i transportinfrastruktur, der er lånefinansieret af EU. 3,2 millioner jobs forventes skabt i Afrika blot ved hjælp af de investeringsprogrammer, som er målrettet små og mellemstore virksomheder. Dette er gode eksempler på indsatsens omfang og virkning inden for rammerne af den foreslåede alliance.
I det næste langsigtede budget (den flerårige finansielle ramme) bør EU forbedre sine instrumenter og redskaber yderligere ved at sikre, at målene opfyldes på en mere effektiv måde, og ved at øge de tilgængelige ressourcer til dette formål betydeligt.
Initiativ 2. For at give øgede private investeringer den størst mulige virkning er det nødvendigt at indkredse de mest lovende værdikæder på nationalt og regionalt plan. Til dette formål bliver vækst- og beskæftigelsespagter for øjeblikket drøftet med de fleste af vores afrikanske partnere med henblik på at styre den fælles indsats i retning af de værdikæderne, som har det højeste potentiale for jobskabelse, udnytte mulighederne for fremstilling og forarbejdning, åbne op for det enorme potentiale i den grønne og blå økonomi, støtte overgangen til lavemissions- og klimasikre økonomier, udnytte det fulde potentiale i den digitale omdannelse af økonomien, navnlig e-handel og dataøkonomi, og tackle de områder, hvor reformer er nødvendige for at forbedre erhvervsklimaet. Arbejdet med vækst- og beskæftigelsespagterne kræver også en struktureret dialog med den private sektor i Europa og Afrika på grundlag af platformen for bæredygtige virksomheder for Afrika, som er oprettet inden for rammerne af planen for eksterne investeringer. Der vil blive sikret en forbindelse til G20-aftalen med Afrika.
Initiativ 3. Europa og Afrika har en interesse i et mere seriøst samarbejde om strategiske udviklinger og interesser. Europa-Kommissionen vil samle afrikanske og europæiske offentlige, private og finansielle aktører og akademiske kredse inden udgangen af 2018 med henblik på at undersøge og støtte strategiske udviklinger inden for afgørende økonomiske områder såsom energi, transport og landbrug. Målet er at se på de langsigtede udfordringer og strategiske interesser ved at undersøge, hvordan virkningerne kan fremskyndes, offentlige og private investeringer kan fremmes og viden og ekspertise bedst kan deles. Dette vil bidrage til at fastlægge strategier og prioritere sektorspecifik politik og lovgivningsreformer i afrikanske lande og fremme dertil knyttede offentlige og private investeringer fra EU. EU og Den Afrikanske Union oprettede allerede i maj 2018 en taskforce vedrørende Afrikas landdistrikter, der består af afrikanske og europæiske eksperter, som yder rådgivning og kommer med anbefalinger vedrørende prioriteter og vejen videre frem i vores samarbejde inden for landbrugsområdet, hvor de bl.a. undersøger, hvordan man kan sætte skub i offentlige og private investeringer i bæredygtigt landbrug i Afrika, hvordan man kan fremme ansvarlige private investeringer fra EU og dermed både sætte skub i den interne handel i Afrika og eksporten fra afrikanske lande og indkredser hvilke politikker, der bedst understøtter unge afrikanere, som arbejder i landbruget, på landbrugsbedrifter og i agroindustrien. Efter mødet mellem Europa-Kommissionen og Den Afrikanske Unions Kommission i maj 2018 oprettes en taskforce vedrørende den digitale økonomi i samarbejde mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union. Derudover arrangeres der fælles sektorspecifikke ministermøder mellem Afrika og EU. Kommissionen vil også give sin støtte til lignende initiativer fra medlemsstaterne, der bidrager til at realisere denne alliance, som f.eks. forummet på højt plan mellem Afrika og Europa, som organiseres af Østrig inden for rammerne af landets formandskab for Rådet inden udgangen af dette år.
Vestafrika — støtte til iværksættere og små og mellemstore virksomheder
EU indgår partnerskab med Proparco 9 med henblik på at styrke finansieringen og støtten til iværksættere via: i) en mekanisme for startkapital i form af tilbagebetalingspligtige forskud, som muliggør finansiering af forsøgs- og prototypefaser, og som kan følge de yngste iværksættere i udviklingen af deres projekt, ii) teknisk support med henblik på at hjælpe mikro, små og mellemstore virksomheder med at forbedre deres ledelses-, markedsførings-, produktions- og forvaltningskapacitet og støtte til de lokale investeringsfonde og iii) en garanti, der dækker de lokale investeringsfondes indledende tab. Den vægtstangsvirkning, som skabes af EU's bidrag på 15,6 mio. EUR, vil gøre det muligt at yde finansiering til 50 mikro, små og mellemstore virksomheder, hvilket repræsenterer skabelse eller opretholdelse af 5 000 jobs. Programmet dækker Burkina Faso, Niger og Senegal og vil fra 2019 blive udvidet til Mauretanien, Cameroun, Mali, Ghana og Elfenbenskysten.
Vestafrika — NASIRA risikodelingsfacilitet — finansiering til underforsynede iværksættere
EU indgår partnerskab med den nederlandske udviklingsbank Financierings-Maatschappij voor Ontwikkelingslanden for at gøre noget ved opfattede og reelle risici i forbindelse med udlån til iværksættere i EU's nabolande og i Afrika syd for Sahara. Gennem projektet forbedres adgangen til investeringslån, idet lokale finansielle institutioner tilbydes porteføljegarantier, som omfatter lån til iværksættere. Der fokuseres på i) internt fordrevne personer, flygtninge, tilbagevendte personer samt kvinder og unge. Inden for rammerne af dette program vil 75 mio. EUR fra garantien under planen for eksterne investeringer generere investeringer i 800 000 jobs i Afrika til en værdi af mellem 750 mio. og 1 mia. EUR.
Marokko — Hybride solkraftværker NOOR Midelt I og NOOR Midelt II
EU bidrager til at bygge den infrastruktur, som er nødvendig for at den bæredygtige energi kan efterkomme den stigende efterspørgsel efter elektricitet, og til at nå målsætningen om, at 52 % af energiforbruget skal dækkes af bæredygtig energi i 2030, hvilket også har en positiv indvirkning på konkurrenceevnen. EU yder et tilskud på 60 mio. EUR med henblik på at mobilisere finansiering, som skal bidrage til at dække infrastrukturens omkostninger. Indsatsen medfinansieres af Kreditanstalt für Wiederaufbau (førende agentur), Agence Française de Développement og Den Europæiske Investeringsbank på EU-siden og Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank og Fonden for Ren Teknologi.
Tunesien — støtte til et miljø for nystartede virksomheder
EU's mangefacetterede bistand til Tunesiens økonomi (som har omfattet mikrokreditter til 60 000 mennesker, så de kunne etablere eller udvikle en lille virksomhed) har til formål at sikre, at landet kan opfylde behovene hos et stigende antal unge og veluddannede tunesere, der er klar til at træde ind i arbejdsstyrken. Et program til en værdi af 25 mio. EUR vil yde støtte til ca. 1 000 tunesiske opstartsvirksomheder: i) forbedre de tjenester, som tilbydes til opstartsvirksomheder og iværksættere (såsom kontorfællesskaber, væksthuse eller acceleratorer) og ii) støtte til gennemførelsen af erhvervsvenlige lovgivningsmæssige rammer for innovativt iværksætteri og opstartsvirksomheder. Lovende opstartsvirksomheder vil også modtage startkapital. Målet med sådan et innovativt program er at bidrage til Tunesiens økonomiske diversificering og til at sætte fart i væksten gennem skabelsen af nye typer virksomheder med stort potentiale.
2. Investering i mennesker gennem investeringer i uddannelse og færdigheder
I forbindelse med et økonomisk partnerskab, som har til formål at sætte skub i investeringerne og skabe jobs, er man nødt til at afstemme færdighederne med arbejdsmarkedets krav. Der er behov for flere investeringer for at give særlig piger og kvinder adgang til uddannelse, navnlig tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser, samt digitale færdigheder og kompetencer, og for at gøre noget ved forskellen mellem de færdigheder, som unge mennesker lærer på gymnasialt og videregående uddannelsesniveau, og de færdigheder, som de får brug for i deres arbejdsliv. Dette vil bidrage til at udstyre de unge med relevante færdigheder, så de kan skabe sig en fremtid, samtidig med at de lovlige migrationsveje konsolideres.
Status
Afrika har den yngste befolkning blandt alle regioner i verden og oplever fortsat stærk demografisk vækst, men den afrikanske arbejdsstyrke er den dårligst uddannede i verden 10 . På nuværende tidspunkt udgør ansøgningerne til de tekniske uddannelser og erhvervsuddannelserne i Afrika kun 6 % af de samlede ansøgninger til uddannelser på gymnasialt niveau 11 . Selv om et vist misforhold hvad angår færdigheder er naturligt og umuligt at undgå i en voksende økonomi under forandring, så søger mange dimittender fra tekniske uddannelser, erhvervsuddannelser og almene uddannelser i retning af områder, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er lille 12 .
EU er Afrikas mangeårige partner inden for så vel uddannelse – fra tidlig barndom og grunduddannelse til videregående uddannelse, herunder erhvervs- og iværksætteruddannelse – som forskning og innovation. I perioden mellem 2014 og 2020 støtter EU bilaterale uddannelsesprogrammer i Afrika med ca. 1,34 mia. EUR. Nærsten 230 mio. EUR (17 %) af dette beløb målrettes erhvervsuddannelser. Frem mod 2020 vil 35 000 studerende og forskere fra Afrika nyde godt af Erasmus+, hvilket bringer det samlede antal op på 105 000 i 2027. Frem mod 2020 vil 750 000 mennesker endvidere få en teknisk uddannelse eller erhvervsuddannelse med henblik på at udvikle deres færdigheder. Derudover yder EU gennem Nødtrustfonden for Afrika massiv støtte til økonomiske udviklingsprogrammer, som har til formål at sætte ind over for manglende færdigheder, forbedre beskæftigelsesegnetheden gennem erhvervsuddannelse og støtte jobskabelsen og mulighederne for at blive selvstændig. I Sahel og på Afrikas Horn er der siden 2015 i alt brugt 1,1 mia. EUR på disse programmer. I perioden mellem 2014 og 2020 støtter EU ligeledes uddannelse i Afrika gennem globale initiativer, f.eks. Det Globale Partnerskab for Uddannelse, med 475 mio. EUR.
Der er i overensstemmelse med Den Afrikanske Unions kontinentale uddannelsesstrategi for Afrika (2016-2025) behov for yderligere investeringer i uddannelse fra både EU, medlemsstaterne og de afrikanske partnere.
Foreslået fremgangsmåde
Initiativ 4. EU vil støtte et vigtigt initiativ fra Den Afrikanske Union vedrørende færdigheder 13 , som har til formål at udvikle en afrikansk kontinental kvalifikationsramme, som skal øge den private sektors engagement i de tekniske uddannelser og erhvervsuddannelserne, understøtte diagnosticering af arbejdsmarkedet og af uddannelsessystemet for tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser samt teste mobiliteten blandt studerende og personale. Der vil blive givet støtte til at sikre adgang til tilstrækkelige e-infrastrukturer på videregående uddannelser og i forskningsinstitutioner 14 . Mobiliteten hos studerende, personale og akademikere på tværs af det afrikanske kontinent vil blive fremmet endnu mere (Afrikansk "Erasmus") 15 . Indholdet af tertiære uddannelsesprogrammer og de færdigheder, som universitetsstuderende tilegner sig, vil blive gjort mere relevante for arbejdsmarkedets behov, og harmoniseringen af videregående uddannelser på tværs af kontinentet vil blive understøttet med det formål at sikre, at kvalifikationer anerkendes i Afrika og EU 16 . EU vil fortsætte med at støtte stipendier og udvekslingsprogrammer mellem tertiære uddannelsesinstitutioner og støtte vidensdannelse på universiteter gennem Erasmus+, så de kan blive fuldgyldige aktører i de komplekse innovationsprocesser, som fremtidens økonomiske udvikling og jobskabelse afhænger af. EU's støtte under det panafrikanske program vil stige fra 45 mio. EUR i perioden mellem 2014 og 2017 til 63 mio. EUR i perioden mellem 2018 og 2020 og dermed nå op på 108 mio. EUR.
Initiativ 5. Via øget støtte på nationalt plan afstemmes færdigheder med hvert lands strategiske valg 17 , hvilket er inspireret af succesrige initiativer i Nordafrika såsom Med4jobs programmet 18 . Støtten vil i videst muligt omfang blive knyttet til sektorer med et stort potentiale for investeringer og jobskabelse. Det vil derfor være på dagsordenen i forbindelse med drøftelserne vedrørende vækst- og beskæftigelsespagterne samt blive berørt på de sektorspecifikke møder med den private sektor, akademiske kredse og finansielle operatører (i modsætning til valgmulighed 3). Under den næste flerårige finansielle ramme bør der gøres en væsentlig indsats for at styrke EU's engagement inden for dette område yderligere, i fuld overensstemmelse med den forventede indsats for at lånefinansiere private investeringer med henblik på jobskabelse. EU vil sikre, at sådanne øgede investeringer også i højere grad målrettes de sektorer, som har det største potentiale for jobskabelse, under hensyntagen til den væsentlige rolle, som den uformelle sektor spiller i den afrikanske økonomi, med henblik på at forbedre den lave produktivitet, som er typisk for denne sektor.
Gambia — Ordningen til fremme af unges myndiggørelse
EU indgår partnerskab med Det Internationale Handelscenter og den gambianske regering med henblik på at støtte jobskabelse og iværksætteri for unge mennesker i Gambia. Gennem dette program til 11 mio. EUR tilbydes der færdighedsopbyggende uddannelse og støtte til unge iværksættere og handelsfremmende organisationer. Målet er at 7 000 unge afslutter et teknisk uddannelsesprogram, et erhvervsuddannelsesprogram eller en læreplads, og at mindst 8 000 personer bør nyde godt af tjenester målrettet iværksætteri — såsom erhvervsrådgivningsstøtte og adgang til finansiering — inden 2021.
Middelhavsinitiativet vedrørende arbejdspladser, der gavner lande i Nordafrika
Middelhavsinitiativet vedrørende arbejdspladser (Med4Jobs), som er udviklet i samarbejde mellem EU og Middelhavsunionen, dækker både udbuds- og efterspørgselssiden af arbejdsmarkedet ved at fokusere på tre kerneområder: i) Beskæftigelsesegnethed gemmen indkredsning og opskalering af uddannelser, som der er gode erfaringer med, og som gør noget ved forskellen mellem befolkningens færdigheder og arbejdsmarkedets behov på tværs af regionen, ii) jobformidling gennem replikering af jobformidling, som der er gode erfaringer med og iii) erhvervsklimaet gennem udvikling og fremme af erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder, bl.a. gennem coachingprogrammer eller støtte til de kreative erhverv.
Guinea — Støtteprogram til socioøkonomisk integration af unge mennesker
INTEGRA-programmet til 65 mio. EUR, som EU indgår partnerskab om med Belgian Development Agency, Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit og Det Internationale Handelscenter, har til formål at skabe 11 000 jobs og få 14 000 unge ind på erhvervsuddannelser med henblik på at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og deres integration på arbejdsmarkedet. 7 420 lovende mikro, små og mellemstore virksomheder vil modtage støtte, og syv finansielle institutioner, som tilbyder produkter, der er tilpasset mikro, små og mellemstore virksomheder samt unge iværksættere, vil blive styrket.
3. Styrkelse af erhvervs- og investeringsklima
En styrkelse af investeringerne i den private sektor kræver fred, sikkerhed og stabilitet samt et gunstigt investerings- og erhvervsklima, herunder makroøkonomisk stabilitet og åbne finanssystemer med henblik på øget kreditgivning til den private sektor. Indsatsen omfatter også tilstrækkelige tiltag med henblik på at gøre noget ved mere omfattende og alvorlige forvaltningsproblemer såsom offentlige institutioners robusthed, retsstatsprincippet, gennemsigtighed og ansvarlighed samt korruption og ulovlige finansielle strømme.
Status
Investeringsklimaet i Afrika er generelt blevet bedre, dog med store nationale forskelle, men undersøgelser 19 blandt investorer peger også klart i retning af, at der er behov for yderligere indsats på dette område for at forbedre Afrikas evne til at deltage i den globale konkurrence om at tiltrække investeringskapital. Siden 2009 har strømmen af direkte udenlandske investeringer til Afrika systematisk udgjort mindre end 5 % af de samlede direkte udenlandske investeringsstrømme på globalt plan. Retsstatsprincippet, et uafhængigt retssystem og skattesystemets forudsigelighed samt fred og stabilitet er alt sammen vigtige faktorer, som påvirker både indenlandske og udenlandske investorers beslutninger. Omkostningerne i forbindelse med etablering af en virksomhed anslås at være omkring tre gange højere i skrøbelige stater, hvilket i væsentlig grad modvirker private investeringer 20 .
Foreslået fremgangsmåde
Initiativ 6. Inden for rammerne af alliancen med fokus på bæredygtige investeringer og jobs foreslog Kommissionen at udvikle en bedre dialog og samarbejde med afrikanske partnere vedrørende investeringsklimaet, herunder beskyttelse af investeringer, hvor det er nødvendigt. Dette vil blive bakket op af fortsat støtte til politiske reformer, der forbedrer erhvervsklimaet, og til afrikanske institutioners institutionelle og tekniske kapacitet, herunder gennem digitale løsninger, for at sikre en god forvaltning af de offentlige finanser, herunder gennemsigtighed i forbindelse med offentlige udbud og offentlige udgifter og bekæmpelsen af korruption og svig, bedre ansvarlighed samt respekt for retsstatsprincippet og adgang til retssystemet. Den øgede anvendelse af EU-instrumenter til twinning og teknisk bistand og udveksling af oplysninger vil understøtte effektive, gennemsigtige og ansvarlige offentlige myndigheder. Der vil også blive gjort en ekstra indsats for at støtte partnere i mobiliseringen af indenlandske ressourcer, herunder bekæmpelsen af ulovlige finansielle strømme 21 , som er årsagen til, at mindst 50 mia. USD 22 forlader kontinentet hvert år, hvilket mere eller mindre overstiger den samlede officielle årlige udviklingsbistand. Disse spørgsmål er blevet rejst i forbindelse med EU's dialog med partnerlande, navnlig i forbindelse med budgetstøtte og politisk dialog; de vil også blive berørt i forbindelse med dialogen med den private sektor inden for rammerne af planen for eksterne investeringer samt i EU's erhvervsfora og de strategiske sektorspecifikke drøftelser med den private sektor, akademiske kredse og finansielle aktører. Forbindelsen til G20-aftalen med Afrika vil blive sikret. I 2016 beløb EU's og medlemsstaternes støtte til forbedring af erhvervsklimaet i Afrika sig til 200 mio. EUR 23 , hvoraf EU-støtten udgjorde 50 mio. EUR. For perioden mellem 2018 og 2020 forventes EU-støtten til erhvervslivet og til reformer af investeringsklimaet i Afrika under 3. søjle af planen for eksterne investeringer at stige væsentligt til 300-350 mio. EUR i gennemsnit pr. år udover de målrettede tiltag, som har til formål at forbedre forvaltningen og sikre fred og stabilitet. Dette beløb bør stige yderligere i perioden mellem 2021 og 2027 under den næste flerårige finansielle ramme.
Benin — bekæmpelse af korruption via budgetstøtte
EU og regeringen i Benin indgik i 2016 en aftale om god forvaltning og udvikling med henblik på budgetstøtte til en værdi af 114 mio. EUR. Formålet er at fremme god økonomisk og finansiel forvaltning ved at styrke gennemsigtig forvaltning af de offentlige finanser, skabe et troværdigt system til bekæmpelse af korruption på grundlag af retssystemets uafhængighed og forbedre erhvervsklimaet. Udbetalinger i henhold til denne aftale vil blive gennemført på grundlag af fremskridt med reformerne inden for disse områder.
Elfenbenskysten — Program til støtte for handel og regional integration
Dette program til 16 mio. EUR støtter moderniseringen af regler og institutioner inden for handels- og investeringsområdet samt fremme af handel. Dette har bidraget til, at Elfenbenskysten har forbedret sin placering på "Doing business"-ranglisten, hvor landet er rykket op fra nr. 167 i 2010 til nr. 142 i 2016. Eksporten er ligesom Elfenbenskystens andel af den samlede globale eksport steget, hvilket har haft en positiv indvirkning på landets evne til at udnytte den nye økonomiske partnerskabsaftale. Forsinkelserne i forbindelse med import er faldet fra 864 timer i 2011 til 125 timer i 2016. Der er tale om det første program af dette omfang til støtte for Elfenbenskystens konkurrenceevne, og det har givet virksomheder fra Elfenbenskysten mulighed for at udvide deres forretning og skabe jobs. Dette blev suppleret af et budgetstøtteprogram med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i retssystemet og i forbindelse med offentlige udbud, som udgør to andre vigtige elementer af investeringsklimaet, og en løbende dialog med både myndigheder og den private sektor om effektive politiske reformer.
Egypten — EU-facilitet til skabelse af inklusive jobs og vækst
EU støtter en række foranstaltninger med henblik på at forbedre klimaet for oprettelse af virksomheder og økonomisk udvikling, fremme adgangen til finansiering for mikro, små og mellemstore virksomheder og udvikle deres rolle i centrale værdikæder med henblik på at stimulere økonomien og skabe jobs, navnlig til unge. Denne EU-indsats til 75 mio. EUR forventes at lånefinansiere investeringer til en værdi af ca. 400 mio. EUR. Den har til formål at i) mindske den administrative byrde for mikro, små og mellemstore virksomheder og styrke beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og ii) fremme adgangen til langsigtet finansiering og ekspertise for mikro, små og mellemstore virksomheder, støtte virksomhedernes vækst og konkurrenceevne, fremme forbindelser mellem virksomheder med henblik på at styrke udviklingen af værdikæder og opmuntre til innovation blandt mikro, små og mellemstore virksomheder, herunder unge iværksættere.
Etiopien –— støtte til dialog om erhvervsklimaet
EU har leveret startkapital til EU's erhvervsforum i Etiopien, som støtter dialogen om erhvervsklimaet mellem forskellige regeringsagenturer og europæiske investorer, og som har arrangeret løbende drøftelser med Den Etiopiske Investeringskommission siden 2015. De rejste spørgsmål (på grundlag af en erhvervsbarometerundersøgelse gennemført i 2014 og ajourført i 2016) omfattede skatteforvaltning og den administrative byrde, registrering/godkendelse af virksomheder og udstedelse af visum, logistik og adgang til valutamarkedet. Nogle af disse emner er også blevet taget op på højere plan inden for rammerne af den politiske dialog. Dette har bidraget til fremskridt med hensyn til investeringsklimaet og en kommunikationskanal mellem regeringen og erhvervslivet. EU's erhvervsforum i Etiopien er nu selvfinansierende.
4. Udnyttelse af det fulde potentiale for økonomisk integration og handel
Investeringer i sektorer, som skaber merværdi, og som er arbejdskraftintensive, forudsætter også, at der er markeder for produkterne og tjenesterne. Fremme af den økonomiske integrationsproces på regionalt og kontinentalt plan i Afrika og af handelsforbindelserne med EU udgør derfor centrale komponenter i en sammenhængende økonomisk strategi.
Status
På trods af et betydeligt vækstpotentiale er handelen internt i Afrika fortsat meget begrænset. I år 2000 udgjorde den 10 % og i 2014 16 % ifølge data 24 fra De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling. Afrikas handel med EU er betydelig: EU er Afrikas største handelspartner og tegnede sig i 2017 for 37 % af Afrikas vareeksport til en værdi af 110 mia. EUR og for 35 % af Afrikas import til en værdi af 133 mia. EUR, og EU er fortsat det mest åbne marked og hoveddestinationen for forarbejdede varer fra Afrika. Afrika er også verdens største modtager af EU-bistand til gengæld for handel, som i 2015 løb op i 4,8 mia. EUR i forpligtelser. Alligevel er tallene for EU's handel med Afrika på niveau med EU's handel med Schweiz, hvilket tydeligt viser, at der bør være et væsentligt vækstpotentiale for handlen i begge retninger mellem EU og Afrika 25 .
Foreslået fremgangsmåde
Initiativ 7. Med lanceringen af det afrikanske kontinentale frihandelsområde i marts 2018, lanceringen af Afrikas indre marked for lufttransport og undertegnelsen af protokollen vedrørende den frie bevægelighed for mennesker, fremgår Afrikas stræben efter yderligere økonomisk integration tydeligt. EU vil give sin fulde støtte til det afrikanske kontinentale frihandelsområde. Støtten til forhandlingerne om det afrikanske kontinentale frihandelsområde bør stige fra 7 mio. EUR (2014-2017) til 50 mio. EUR (2018-2020) og finansiere institutionel støtte samt teknisk støtte til de forskellige faser i forhandlingerne (om spørgsmål såsom tekniske handelsbarrierer, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske betegnelser, investeringer, konkurrence, e-handel), herunder støtte til indsamling og analyse af data.
Initiativ 8. Øget handel mellem EU og Afrika. Det langsigtede perspektiv er at skabe en omfattende tværkontinental frihandelsaftale mellem EU og Afrika, som vil bygge på gennemførelsen af det afrikanske kontinentale frihandelsområde. For at forberede dette bør økonomiske partnerskabsaftaler, frihandelsaftaler, herunder de dybe og omfattende frihandelsområder, som tilbydes til landene i Nordafrika, samt andre handelsordninger med EU udnyttes til det yderste som byggesten til fordel for det afrikanske kontinentale frihandelsområde. Det er ambitionen at øge eksporten fra Afrika yderligere og tiltrække investeringer, herunder i fremstillings- og forarbejdningssektoren, og at fremme skabelsen af regionale værdikæder gennem fleksible oprindelsesregler. For at støtte dette vil alliancen yderligere styrke foranstaltningerne under ordningen for bistand til gengæld for handel og målrette dem bedre til handelsfremme og tilnærmelse af tekniske standarder og standarder for produktkvalitet og andre reguleringsmæssige foranstaltninger.
Initiativ 9. Økonomisk integration og udvikling af værdikæder, der er knyttet til den regionale, kontinentale og globale struktur, kræver også konnektivitet, både internt i Afrika og i form af strategiske forbindelser mellem EU og Afrika. Afrikanske landes evne til at udnytte mulighederne for skabelse af jobs og vækst 26 fuldt ud understøttes af investeringer i infrastruktur. Alliancen vil undersøge mulighederne for at støtte de politiske rammer og den centrale infrastruktur, herunder bredbånd og e-infrastruktur. Der vil være særligt fokus på sektorer, som omfatter bæredygtig energi, transport, dataøkonomi, informations- og kommunikationsteknologier, cirkulær økonomi, bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, affaldshåndtering og vandforvaltning og blå vækst, hvilket kan omfatte tilbud om partnerskaber med EU's erhvervsliv, navnlig på områder, hvor det er førende på verdensplan. Dette vil blive koblet sammen med støtten til investeringer via blandingsmekanismer og garantien.
EU-bistand til gengæld for handel i Afrika
EU og medlemsstaterne er med 13,2 mia. EUR i forpligtelser førende global donor for så vidt angår bistand til gengæld for handel (29 % af den globale bistand til gengæld for handel), hvoraf Afrika fortsat modtager den største andel, nærmere betegnet 4,8 mia. EUR i 2015 (36 % af EU's samlede bistand til gengæld for handel). Afrika er den største modtager af tilskud sammenlignet med andre regioner, hvor strømmene er mere forskelligartede (tilskud, lån og egenkapital). Dette omfatter EU's handelsrelaterede bistand (herunder handelspolitik og -regulering, handelsfremme og andre handelsrelaterede behov) samt bredere kategorier under bistand til gengæld for handel såsom handelsrelateret infrastruktur (fysisk infrastruktur, herunder til transport og oplagring, kommunikation, energiproduktion og -forsyning), opbygning af produktionskapacitet (handelsudvikling og produktionssektorer såsom landbrug, fiskeri, skovbrug, industri, mineralressourcer og minedrift), handelsrelaterede justeringer (bidrag til de offentlige budgetter i lande, der gennemfører reformer af handelspolitikken).
Madagaskar — Plan for realisering af en økonomisk partnerskabsaftale
Under Madagaskars nationale plan for realisering af en økonomisk partnerskabsaftale har madagaskiske virksomheder i tekstilbranchen draget nytte af den økonomiske partnerskabsaftale med EU og den støtte, der er forbundet hermed (op til 10 mio. EUR). Eksempelvis har den madagaskiske tekstilvirksomhed EPSILON benyttet sig af mulighederne ved den told- og kvotefri adgang til EU-markedet med mere fordelagtige oprindelsesregler, der tillader enkelt transformation og giver mulighed for at købe råvarer fra hele verden. Planen blev takket være sin overholdelse af EU- og internationale standarder og samarbejde med førende varemærker med henblik på at fremme virksomhedernes sociale ansvar i branchen hurtigt anerkendt over hele verden. Virksomheden blev grundlagt i 1999 med 100 medarbejdere. I dag beskæftiger den 2 000. 75 % af medarbejderne har en bankkonto; 100 % af medarbejdernes børn går i skole; 50 % af medarbejderne ejer deres hjem; 98 % af lederne kommer fra virksomhedsinterne forfremmelser.
5. Midler og metoder
Initiativ 10. Hvis alliancen skal være en succes, er der behov for kontant dialog mellem europæiske og afrikanske partnere, øget engagement i den private sektor og tæt samarbejde med civilsamfundet. Der er også behov for, at alliancen bakkes op af en vigtig pakke med finansielle ressourcer. EU og medlemsstaterne er allerede Afrikas største partner, og stod i 2016 for 55 % af al officiel udviklingsbistand til Afrika, hvilket beløber sig til 23 mia. EUR.
Kommissionens forslag til EU's kommende flerårige finansielle ramme indeholder et ambitiøst instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde 27 til en værdi af 89,2 mia. EUR for perioden 2021-2027, hvor Afrika og nabolandene prioriteres. Mindst 32 mia. EUR i tilskud til Afrika syd for Sahara og forventede 7,7 mia. EUR til Nordafrika vil blive suppleret med yderligere midler fra instrumentets tematiske søjle, hurtige indsatspulje og "buffer". På grundlag af planen for eksterne investeringer og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling omfatter instrumentet også en væsentlig forøgelse af anvendelsen af blandingsmekanismer og garantier med henblik på at udnytte betydelige midler fra den offentlige og private sektor. Afrika vil under den foreslåede nye eksterne investeringsarkitektur 28 , som omfatter en øget slagkraft til garantien for foranstaltninger udadtil på 60 mia. EUR på globalt plan, blive en prioriteret region. EU's højtstående repræsentant har med støtte fra Kommissionen også foreslået at oprette den europæiske fredsfacilitet 29 til en værdi af 10,5 mia. EUR for perioden 2021-2027, som vil forbedre vores samarbejde med Afrika yderligere med hensyn til at sikre fred, sikkerhed og stabilitet på tværs af det afrikanske kontinent, hvilket er afgørende for den økonomiske udvikling.
Resumé af initiativerne
|
1 |
Styrkelse af strategiske initiativer via blandingsmekanismer og garantier |
|
2 |
Understøttelse af mulighederne for fremstilling og forarbejdning på nationalt og regionalt plan via vækst- og beskæftigelsespagterne |
|
3 |
Oprettelse af sektorspecifikke grupper af afrikanske og europæiske offentlige, private og finansielle aktører og akademiske kredse under ledelse af en kommissær, som skal bidrage med ekspertise, rådgivning og anbefalinger |
|
4 |
Støtte til uddannelse og udvikling af færdigheder på kontinentalt plan |
|
5 |
Støtte til udvikling af færdigheder på nationalt plan, så de svarer til hvert enkelt lands valg hvad angår strategisk udvikling |
|
6 |
Styrkelse af dialog, samarbejde og støtte vedrørende investerings- og erhvervsklimaet |
|
7 |
Støtte til det afrikanske kontinentale frihandelsområde |
|
8 |
Styrkelse af handlen internt i Afrika og handlen mellem EU og Afrika med en tværkontinental frihandelsaftale som det langsigtede perspektiv |
|
9 |
Støtte til både den interne konnektivitet i Afrika og konnektiviteten mellem EU og Afrika |
|
10 |
Mobilisering af en betydelig pakke med finansielle ressourcer |
Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer, COM(2016) 581.
En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik , 2017.
Ny europæisk konsensus om udvikling "vores verden, vores værdighed, vores fremtid" (EUT C 210 af 30.6.2017).
Mesebergerklæringen , 2018.
Fremme af lovlige migrationsveje til Europa: en uundværlig del af en afbalanceret og omfattende migrationspolitik (COM (2018) 635)
Et godt eksempel er Etiopien, som i 2017 modtog 3,6 mia. USD og nu er den andenstørste modtager af direkte udenlandske investeringer i Afrika, hovedsagligt i sektorer såsom let fremstillingsvirksomhed, tekstil og bilindustrien (UNCTAD, 2018).
EUROSTAT, 2018.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond.
Proparco er et datterselskab af Agence Française de Développement (AFD), som beskæftiger sig med udvikling af den private sektor.
Africa Pulse (2017), Verdensbanken.
Den Afrikanske Unions kontinentale uddannelsesstrategi 2016-2025.
Africa Pulse (2017), Verdensbanken.
27 mio. EUR fra det panafrikanske program i støtte til i) faciliteten til finansiering af "initiativet vedrørende færdigheder i Afrika" i samarbejde med Kreditanstalt für Wiederaufbau til en værdi af i alt 14 mio. EUR, ii) det tekniske samarbejde under "initiativet vedrørende færdigheder i Afrika" i samarbejde med Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit GmbH til i alt 8 mio. EUR og iii) "EU's og Den Afrikanske Unions pilotprojekt vedrørende mobilitet på erhvervsuddannelserne" til i alt 5 mio. EUR.
30 mio. EUR i perioden mellem 2018 og 2020 fra det panafrikanske program ud over 20 mio. EUR, som blev tildelt i perioden mellem 2014 og 2017.
20 mio. EUR i perioden mellem 2018 og 2020 fra det panafrikanske program ud over 20 mio. EUR, som blev tildelt i perioden mellem 2014 og 2017.
13 mio. EUR i perioden mellem 2018 og 2020 fra det panafrikanske program ud over 5 mio. EUR, som blev tildelt i perioden mellem 2014 og 2017.
40 mio. EUR i perioden mellem 2018 og 2020 til Botswana, Gabon, Ghana, Guinea-Bissau og Mauritius.
Gennem dette program gøres der noget ved forskellen mellem befolkningens færdigheder og arbejdsmarkedets behov ved at fremme iværksætteri, agere mellemled mellem udbud og efterspørgsel og ved at fremme mikro, små og mellemstore virksomheder gennem promovering af væksthuse og coachingprogrammer.
Bl.a. World Bank Doing Business Report 2017.
Strategisk note fra Det Europæiske Center for Politisk Strategi, The Makings of an African Century (2017).
Uregistrerede kapitalstrømme, der stammer fra korruption, kriminelle aktiviteter, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge.
Report of the High Level Panel on Illicit Financial Flows from Africa (Rapport fra højniveaupanelet om ulovlige finansstrømme fra Afrika) (2014).
OECD, 2018.
UNCTAD, Africa Economic Outlook 2017.
EU's samlede handel med Afrika udgør kun 7,5 % af EU's samlede handel med lande uden for EU, hvilket nogenlunde svarer til EU's handel med Schweiz. Sydafrika og lande i Nordafrika tegner sig for næsten totredjedele heraf (Europa-Kommissionen, Eurostat, Comext, EU28's kunde- og leverandørlande hvad angår handlen med varer (værdi %), 2016, undtagen handlen internt i EU: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2006/september/tradoc_122530.04.2018.pdf.
Africa Economic Outlook 2018, Den Afrikanske Udviklingsbank.
COM(2018) 460 final af 14. juni 2018.
Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse "Mod en mere effektiv finansiel arkitektur for investeringer uden for EU" (COM (2018) 644), hvori der fremlægges idéer til, hvordan det nuværende system kan gøres endnu mere effektivt.
Se faktablad om den europæiske fredsfacilitet.