EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.5.2018
COM(2018) 426 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Sveriges nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram for 2018
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.5.2018
COM(2018) 426 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Sveriges nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram for 2018
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Sveriges nationale reformprogram for 2018
og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram for 2018
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 9, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 3 ,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 4 ,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 om samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Sverige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.
(2)Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Sverige 2018 5 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Sveriges fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017, opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Sveriges nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 7. marts 2018 6 . Kommissionen konkluderer i sin analyse, at Sverige oplever makroøkonomiske ubalancer. Især de overvurderede boligpriser kombineret med den fortsatte stigning i husholdningernes gæld indebærer en risiko for en ukontrolleret korrektion. Husholdningernes gæld, som allerede er høj, er stadig stigende. Boligpriserne er steget hurtigt og nærmest uafbrudt i næsten 20 år. Der blev konstateret negativ vækst i sidste kvartal af 2017. Indikatorer for boligvurderinger tyder imidlertid på, at boligpriserne fortsat er meget høje i forhold til de underliggende økonomiske forhold. Selv om bankerne tilsyneladende har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, kan en ukontrolleret korrektion også påvirke den finansielle sektor negativt, da bankernes eksponering for realkreditlån til husholdningerne vokser. I så fald kan også nabolandene blive ramt grundet de systemiske indbyrdes finansielle forbindelser. De senere år er der truffet foranstaltninger for at begrænse væksten i realkreditlån og sætte skub i boligbyggeriet. De politiske tiltag, der hidtil er gennemført, har imidlertid ikke været tilstrækkelige til at forhindre overvurderinger i boligsektoren, og der bør stadig sættes ind på vigtige områder, bl.a. hvad angår skatteincitamenter til boligejerskab samt boligudbuddet og markedet for lejeboliger.
(3)Den 27. april 2018 fremlagde Sverige sit nationale reformprogram for 2018 og sit konvergensprogram for samme år. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
(4)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 7 kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring 8 .
(5)Sverige er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I henhold til konvergensprogrammet for 2018 har regeringen planer om at nå et samlet overskud på 1,0 % af BNP i 2018 og fortsat opfylde den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP i hele programperioden. Ifølge konvergensprogrammet for 2018 ventes den offentlige gældskvote at falde til 37,3 % i 2018 for derefter at falde yderligere til 29,0 % i 2021. Økonomisk vækst og sunde offentlige finanser forventes at være de vigtigste drivkræfter bag den faldende gældskvote. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 ventes den strukturelle saldo at udvise et overskud på henholdsvis 0,7 % af BNP i 2018 og 1,0 % af BNP i 2019, hvilket er over den mellemfristede budgetmålsætning. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet for 2018 og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2018 er Rådet af den opfattelse, at Sverige forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019.
(6)Husholdningernes gældsætning er vedblevet med at vokse fra et allerede højt niveau. Husholdningernes gæld voksede med 7,0 % i 2017 og nåede op på omkring 86 % af BNP og 184 % af den disponible indkomst, hvilket er blandt de højeste niveauer i EU. Efter at være faldet en smule i 2016 steg den gennemsnitlige gældskvote for nye realkreditlåntagere igen i 2017 til 411 %, hvilket er et nyt højdepunkt. Væksten i husholdningernes gæld skyldes hovedsagelig større realkreditlåntagning, der igen hænger sammen med høje boligpriser og strukturelle forvridninger, der er til fordel for realkreditfinansierede ejendomsinvesteringer. Gælden er ulige fordelt, idet lavindkomsthusholdninger og yngre husholdninger bærer en meget høj gæld i forhold til deres indkomst. Sverige har gennemført en række makroprudentielle foranstaltninger i de seneste år. Blandt de trufne foranstaltninger kan nævnes fastsættelse af grænser for forholdet mellem lånstørrelse og værdi, justering af bankers bundgrænse for risikovægt og indførelse af en formel regel for amortiseringen af realkredit i juni 2016. Et nyt skærpet amortiseringskrav for realkreditlån optaget af låntagere med en høj gæld i forhold til deres indkomst trådte i kraft i marts 2018. Sverige har også vedtaget lovgivning med henblik på at styrke Finansinspektionens juridiske mandat. Det nye mandat gælder fra februar 2018 og giver Finansinspektionen mulighed for at reagere hurtigere med en bredere vifte af potentielle foranstaltninger på de risici, der knytter sig til en voksende gæld i husholdningerne. De hidtidige makroprudentielle politiske foranstaltninger synes at have haft en begrænset effekt på væksten i realkreditlån. En gradvis nedsættelse af rentefradragene i forbindelse med realkreditlån eller forøgelse af de løbende ejendomsskatter kan bidrage til at bremse væksten i husholdningernes gæld, men regeringen har ikke taget skridt i denne retning.
(7)I 2017 voksede Sveriges økonomi kraftigt med omkring 2,4 % takket være en robust indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne, drevet af boliginvesteringer, voksede med 6,0 % (på årsbasis) i de første tre kvartaler og ydede dermed et særdeles stort bidrag. Trods en kraftig stigning i nybyggeri i de seneste år er boligudbuddet fortsat mangelfuldt, især udbuddet af økonomisk overkommelige boliger omkring de største byer. Manglen på ledige og økonomisk overkommelige boliger kan også begrænse mobiliteten på arbejdsmarkedet og udgøre en hindring for en effektiv integration af migranter på arbejdsmarkedet, og den kan medvirke til ulighed mellem generationerne.
(8)Efter to årtier med stærkt stigende boligpriser oplevede boligmarkedet en gradvis tilbagegang i efteråret 2017, men priserne ligger fortsat over, hvad de underliggende økonomiske forhold tilsiger. Hoveddrivkræfterne bag denne udvikling omfatter skatteincitamenter, der tilgodeser ejerboliger og realkreditgæld, og akkommoderende lånevilkår sammen med relativt lave amortiseringssatser i forbindelse med realkreditlån. Desuden hænger boligmanglen sammen med en strukturel ineffektivitet, herunder begrænset konkurrence i byggesektoren på grund af hindringer for markedsadgang for små og udenlandske virksomheder og for store entreprenørers evne til at styre jordressourcer. Der forekommer også hindringer for en effektiv udnyttelse af den eksisterende boligmasse. På udlejningsmarkedet skaber lejebeløb, der ligger under markedsprisen, en fastlåsningseffekt og en insider/outsidereffekt. På markedet for ejerbeboede boliger reduceres boligejernes mobilitet af kapitalvindingsskatter. De svenske myndigheder fortsætter med gradvist at gennemføre den 22-punktsplan, der skal forøge boligbyggeriet og forbedre effektiviteten på boligmarkedet. Der er imidlertid ikke blevet taget signifikante politiske skridt til at gøre fastsættelsen af huslejer mere fleksibel eller til at revidere kapitalvindingsskatten.
(9)Den avancerede økonomi har brug for højt kvalificerede arbejdstagere, og der begynder at opstå mangel herpå inden for eksempelvis byggeri, uddannelse, sundhed, ingeniørvirksomhed og informations- og kommunikationsteknologi. I denne forbindelse er der stadig udfordringer, f.eks. integration af personer med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet, navnlig kvinder. Beskæftigelsen blandt kvinder født uden for EU er betydeligt lavere end for befolkningen som helhed. Uddannelseskløften mellem elever fra forskellige socioøkonomiske baggrunde bliver større og større. Der skal holdes nøje øje med integrationen af nyankomne indvandrerelever i skolesystemet og ligeledes med den stigende lærermangel.
(10)Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sveriges økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Sverige i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Sverige, men også til deres overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved at give EU-input til de kommende nationale beslutninger.
(11)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Sveriges konvergensprogram for 2018 og er af den opfattelse 9 , at Sverige ventes at overholde stabilitets- og vækstpagten.
(12)På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 nedenfor,
HENSTILLER, at Sverige i 2018 og 2019 iværksætter tiltag med henblik på at:
1.Sætte ind over for stigningen i husholdningernes høje gæld ved gradvist at nedsætte rentefradragene i forbindelse med realkreditlån eller øge de løbende ejendomsskatter. Fremme boligbyggeriet dér, hvor boligmanglen er størst, bl.a. ved at fjerne strukturelle hindringer for byggeriet, og forbedre effektiviteten på boligmarkedet, bl.a. ved at indføre større fleksibilitet i fastsættelsen af huslejer og revidere kapitalvindingsskatten.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand