(4)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 5 kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring 6 .

(5)Rumænien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2018 forventer regeringen et samlet underskud på 2,95 % af BNP i 2018 og derefter en gradvis forbedring til 1,45 % % af BNP i 2021. Den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 1 % af BNP, forventes ikke at blive opfyldt i 2021, hvor programmets tidshorisont slutter. Den genberegnede strukturelle saldo forventes at ligge på -2,1 % i 2021. Ifølge konvergensprogrammet ventes den offentlige gældskvote at forblive under 40 % i 2021. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er gunstigt. Endvidere er de foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål, ikke tilstrækkeligt udspecificeret.

(6)Den 16. juni 2017 besluttede Rådet i henhold til artikel 121, stk. 4, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), at der i Rumænien var konstateret en væsentlig afgivelse fra den mellemfristede målsætning i 2016. I betragtning af den konstaterede væsentlige afvigelse henstillede Rådet den 16. juni 2017, at Rumænien træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter 7 ikke overstiger 3,3 % i 2017, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,5 % af BNP. Den 5. december 2017 konkluderede Rådet, at Rumænien ikke havde truffet nogen virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling af 16. juni 2017 og fremsatte en revideret henstilling. I den nye henstilling henstillede Rådet, at Rumænien træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 3,3 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,8 % af BNP. Den XX juni 2018 konkluderede Rådet, at Rumænien ikke havde truffet nogen virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling af 5. december 2017. På grundlag af de endelige tal for 2017 blev det endvidere konstateret, at Rumænien havde en væsentlig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i 2017. Kommissionen rettede en advarsel til Rumænien den 23. maj 2018 om, at der var konstateret en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2017, jf. artikel 121, stk. 4, i TEUF og artikel 10, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. Den XX. juni 2018 vedtog Rådet efterfølgende en henstilling, som bekræftede nødvendigheden af, at Rumænien træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 3,3 % i 2018, svarende til en årlig strukturel tilpasning på mindst 0,8 % af BNP. På basis af Kommissionens forårsprognose 2018 er der risiko for en afvigelse fra henstillingen i 2018.

(7)For 2019 henstillede Rådet den XX. juni 2018, at Rumænien træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 5,1 %, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,8 % af BNP. På basis af Kommissionens forårsprognose 2018 er der risiko for en afvigelse fra dette krav i 2019. I Kommissionens forårsprognose 2018 blev det offentlige underskud desuden anslået at udgøre 3,4 % af BNP i 2018 og 3,8 % af BNP i 2019, hvilket er over den traktatfæstede referenceværdi på 3 % af BNP. Generelt er Rådet af den opfattelse, at der i 2018 i lyset af de stærkt forværrede budgetudsigter bør træffes væsentlige nye foranstaltninger for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i overensstemmelse med den henstilling, der blev rettet til Rumænien den XX. juni 2018 med henblik på at rette op på den væsentlige konstaterede afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning.

(8)I Rumæniens budgetplanlægning ses der jævnligt bort fra, hvad der foreskrives i den finanspolitiske ramme på trods af behovet for ansvarlig finanspolitik. Rumæniens lov om finanspolitisk ansvarlighed gennemfører finanspagten i national lovgivning. Reglerne er udformet korrekt, men i praksis ses der igen og igen bort fra dem. I 2016 oversteg det strukturelle underskud den mellemfristede målsætning, hvilket er i strid med reglen om underskud. Både budgettet for 2017 og 2018 sigtede på et samlet underskud tæt på 3 % af BNP, hvilket indebærer en forværring af den strukturelle saldo i forhold til reglen. De to budgetændringer, der blev foretaget i 2017, var ikke i overensstemmelse med reglerne, som forbyder en stigning i loftet for det samlede og det primære underskud og stigninger i henholdsvis personaleudgifter og de samlede offentlige udgifter i det igangværende finansår. Endvidere fik parlamentet i 2017 lige som i tidligere år først en ajourføring af den finanspolitiske strategi længe efter den foreskrevne frist og kunne således ikke give budgetplanlægningen et mere langsigtet perspektiv.

(9)Overholdelsen af skattereglerne er fortsat lav, især for moms. I det forgangne år har Rumænien kun gjort begrænsede fremskridt med at efterleve den landespecifikke henstilling, som gentagne gange er fremsat, om at øge overholdelsen af skattereglerne og skatteinddrivelsen. Med hensyn til moms er der stadig stor forskel på de indtægter, der teoretisk kan forventes, og de indtægter, der rent faktisk inddrives. Myndighederne indførte opdelte betalinger for at forbedre overholdelsen. Dette er frivilligt undtaget for insolvente selskaber og skatteydere med væsentlige udestående momsgæld. Foranstaltningen har dog endnu ikke givet noget væsentligt resultat. Indførelsen af elektroniske kasseapparater, som er forbundet til skattemyndighedernes informationssystem, er endnu ikke sket.

(10)Finanssektoren har det bedre, men der bør holdes øge med udviklingen på visse områder. Banksektoren har et godt kapitalgrundlag, og kvaliteten af aktiverne er blevet bedre. Der er dog adskillige lovgivningsmæssige tiltag, som risikerer at påvirke afhændelsen af misligholdte lån og kreditter og investeringer negativt, hvilket retfærdiggør nøje overvågning. Den seneste reduktion i bidragene til anden søjle af pensionskasserne, som er bidragsfinansieret, lettede de kortsigtede finanspolitiske problemer, men kan få negative følger for kapitalmarkedernes udvikling.

(11)Arbejdsmarkedet er blevet strammere grundet beskæftigelsesvæksten samt en reduktion i arbejdsstyrken grundet demografisk aldring og emigration. Rumænien har samtidig et væsentligt uudnyttet arbejdskraftpotentiale, og mange grupper, bl.a. unge romaer, langtidsledige og personer med handicap, har svært ved at få adgang til arbejdsmarkedet. I det seneste år har Rumænien kun gjort begrænset fremskridt med at efterleve den landespecifikke henstilling om at styrke målrettede aktiveringspolitikker og integrerede offentlige tjenester, hvor der fokuseres på dem, der er længst fra arbejdsmarkedet. På trods af øgede finansielle incitamenter til mobilitetsordninger er deltagelsen i aktiv arbejdsmarkedspolitik forblevet meget lav, og den administrative byrde har været høj. Programmer for samfundsarbejde af lokal interesse har kun i ringe grad skabt de nødvendige færdigheder og støttet overgangen til almindelig beskæftigelse. Der findes ingen behandlingsplaner for langtidsledige og socialhjælpsmodtagere. Samarbejdet mellem offentlige arbejdsformidlinger og henholdsvis offentlige og eksterne udbydere af sociale tjenester og uddannelse har været begrænset.

(12)Risikoen for fattigdom og social udelukkelse har været meget stor. Især familier med børn, personer med handicap, romaer og landbefolkningen har været ramt. Der findes stadig store indkomstforskelle, hvilket også skyldes, at skatte- og socialsikringssystemet ikke har den store indflydelse på at mindske uligheder i markedsindkomsten. Det sociale referenceindeks, som er en reference, der benyttes ved beregning af de fleste sociale ydelser, er ikke blevet ajourført siden 2008. Loven om minimumsinklusionsindkomst, som efter planen skulle være trådt i kraft i 2018, ville have øget socialhjælpens dækning og gjort den mere tilstrækkelig. Dens ikrafttræden blev dog udskudt med mere end et år. Det forhold, at pensionsalderen er lavere for kvinder, betyder, at de er berettiget til lavere pension, hvilket forværrer den alderdomsbetingede fattigdom og øger de beskæftigelsesmæssige forskelle mellem mænd og kvinder.

(13)Arbejdsmarkedsparterne har kun i meget begrænset omfang været inddraget i udformningen og gennemførelsen af økonomiske og samfundsmæssige reformer. Ofte tages arbejdsmarkedsparternes synspunkter ikke i betragtning, selv når de nærmer sig hinanden. Rammerne for kollektive overenskomstforhandlinger i Rumænien fremmer ikke et velfungerende forhold mellem arbejdsmarkedets parter. Den sociale dialog er kendetegnet ved et ringe niveau af overenskomstforhandlinger, især på sektorniveau, og begrænset medlemskab af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Noget af det, der forhindrer en effektiv arbejdsmarkedsdialog, er de høje grænser for, hvornår arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret, og den vage definition af sektorer. Der er stadig ikke gjort betydeligt fremskridt med at forbedre rammerne ved hjælp af lovgivningsændringer.

(14)I de seneste fem år er mindstelønnen blevet sat op vilkårligt. Siden 2015 er mindstelønnen steget med over 60 %. I 2017 tjente ca. 30 % af arbejdstagerne mindstelønnen, hvilket tyder på en stærk komprimeret lønstruktur. Arbejdsmarkedsparterne har godkendt et forslag om et objektiv ordning for mindstelønsstigninger, men den anvendes ikke af staten.

(15)Der findes ikke de færdigheder, som økonomien har behov for. Det lave niveau af basale færdigheder og digitale færdigheder har negative konsekvenser for konkurrenceevnen, beskæftigelsen og konvergensen. Deltagelsen i voksenuddannelse har været meget lav. Der findes endnu ikke en ordning, der kan benyttes til at afpasse den aktive arbejdsmarkedspolitik med efterspørgslen efter færdigheder, og kapaciteten til at forudsige, hvilke færdigheder der bliver brug for, og vurdere virkningen af nye teknologier er lav. Erhvervsuddannelse anses fortsat for at være det næstbedste valg og er ikke tilstrækkeligt tilpasset til arbejdsmarkedets krav og regionale eller sektorspecifikke strategier om specialisering.

(16)Uddannelsessystemets dårlige resultater medfører meget ulige muligheder og svækker Rumæniens vækstmuligheder på lang sigt. Udbuddet af og adgangen til inklusiv almen uddannelse af god kvalitet, især for romaer og børn i landområder, er en udfordring. Der er endnu ikke udviklet en metode til at tackle segregation i skolerne. Andelen af elever, der går ud af skolen i en tidlig alder, er faldende, men stadig høj. Man er i gang med at udvikle en metode til tidligt at opdage, hvilke børn der risikerer at gå ud af skolen, men der er ringe fokus på uddannelse af god kvalitet. Der er truffet visse foranstaltninger med henblik på kvalitetssikring i skolen og på videregående uddannelser, men det er stadig et område med udfordringer. Uddannelsesniveauet på videregående uddannelser er meget lavt. Investeringerne i uddannelse er forholdsvis lave, og navnligt dårligt stillede skoler får ikke den nødvendige støtte.

(17)Folkesundheden er blevet bedre, men er stadig under standarden i EU. Det er fortsat en udfordring at få adgang til sundhedspleje, hvilket har negative konsekvenser for børns udvikling, for arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed og for den ældre befolknings sundhed. Få midler og dårlig udnyttelse af ressourcer sammenholdt med en betydelig mangel på læger og sygeplejesker betyder, at sundhedssystemet ikke er særligt effektivt. Adgang til sundhedsplejen er begrænset af en udbredt brug af uformel betaling og store afstande til sundhedsinfrastrukturer. Rumænien har gjort visse fremskridt med at efterleve de landespecifikke henstillinger om at begrænse uformelle betalinger, og man er ved at indføre en overvågningsordning, selv om det stadig ikke vides, hvor stor virkning, den reelt får. Der er hidtil opnået begrænset fremskridt med at efterleve den landespecifikke henstilling om at fremme ambulant behandling. Den igangværende gennemførelse af den nationale sundhedsstrategi spoleres af skiftende prioriteter og dårlig investeringsplanlægning.

(18)Den strategiske planlægning, offentlige høringer og konsekvensanalyser af lovgivning spiller fortsat ikke en stor rolle i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og overvågningen af politikker. Dette forringer kvaliteten af lovgivningen og gør dens konsekvenser mindre forudsigelige. Desuden belaster hyppige lovgivningsændringer, såsom ændringer af skattelovgivningen, erhvervsklimaet. De relevante parter inddrages kun i ringe grad i udformningen og gennemførelsen af reformer, og der finder sjældent en reel dialog sted, selv om de institutionelle rammer er til stede. Den ordning, der skal sikre, at der tages højde for interesserede parters holdning i offentlige høringer, sikrer ikke, at der følges ordentligt op herpå. Et konkret eksempel herpå er tilsidesættelsen af et forslag om en objektiv ordning til at øge mindstelønnen, som arbejdsmarkedets parter havde godkendt, og som ville have betydet, at en landespecifik henstilling ville være blevet efterlevet. Der er ikke opnået nogen målbare resultater med reformerne af den offentlige forvaltning. Vedtagelsen af relevant lovgivning om forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige forvaltning er blevet forsinket. Regeringens generalsekretariat spiller en begrænset rolle hvad angår kvalitetskontrol af politikudformningen.

(19)Den ringe infrastruktur, bl.a. inden for transport-, vand- og affaldssektoren, begrænser Rumæniens vækstmuligheder. De offentlige investeringer har ikke stor effekt, især hvad angår udarbejdelse og prioritering af projekter. Infrastrukturen, dvs. vejnet, jernbaner og vandveje, er generelt stadig dårlig og upålidelig, og reformen af transportsektoren går meget langsomt. Det går også langsom med at gøre fremskridt med reformen af affaldshåndteringen, ligesom der også er udfordringer forbundet med sektorerne for fast affald og spildevand. Tanken med den overordnede transportplan og den nationale plan for spildevandsforvaltning var at skabe en fast køreplan for investeringer og styrke den administrative kapacitet i disse sektorer, men indtil videre er der ikke gjort store fremskridt med at afstemme projektudarbejdelsen med den strategiske planlægning. Rumænien har gjort begrænsede fremskridt med at efterleve den landespecifikke henstilling om at styrke projektprioriteringen og -forberedelsen i forbindelse med offentlige investeringer.

(20)Effektive og gennemsigtige offentlige udbud er altafgørende for at tackle vigtige politiske udfordringer for Rumænien, herunder effektiv brug af offentlige midler, bekæmpelse af korruption og fremme af innovation og bæredygtig og inklusiv vækst. Rumænien har gjort visse fremskridt med at efterleve den landespecifikke henstilling om at gennemføre den offentlige udbudsstrategi, men planen er endnu ikke fuldt ud gennemført. Samtidig er der stadig udfordringer forbundet med at gøre offentlige udbud mere effektive og anvende dem strategisk samt med at sikre effektiv revision og kontrol med svig. Der skal løbende holdes øje med, at de foranstaltninger, der træffes, har en vedvarende virkning, og at reformerne fastholdes. Problemer med effektivitet og gennemsigtighed i forbindelse med offentlige udbud gør sig især gældende for de store investeringer i sundhedsinfrastruktur i de regionale hospitaler for Iaşi, Cluj og Craiova.

(21)Statsejede virksomheder spiller en central rolle i vigtige infrastruktursektorer såsom energi og jernbanetransport. Deres operationelle og finansielle resultater er dog ringere end deres modparters i den private sektor. Selskabsstyringen af statsejede virksomheder er blevet betydeligt svækket på det seneste, hvilket har sat det fremskridt, der var gjort med at efterleve de landespecifikke henstillinger fra 2015 og 2016, tilbage. Ikke alene har gennemførelsen af ny lovgivning været tøvende, men der gøres også forsøg på at fritage en række virksomheder fra dens anvendelse. Derudover er offentliggørelsen af finansielle oplysninger om statsejede virksomheder blevet forsinket. Det går ud over forhold, som er vigtige for at fremme den effektive udnyttelse af offentlige ressourcer, og det giver mulighed for at forvride investeringsbeslutninger. I februar 2018 bad forfatningsdomstolen parlamentet om at tage ovennævnte undtagelser op til fornyet overvejelse.

(22)Udviklingen i det seneste år har i høj grad sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt de væsentlige fremskridt, Rumænien har gjort med at reformere retsvæsenet og tackle korruption på højt niveau, virkelig er vedvarende og holdbare. Retsvæsenets uafhængighed udfordres, og retsinstanserne og retsreglerne for korruptionsbekæmpelse er under pres, samtidig med at fremskridtet med de øvrige problemer bremses yderligere. Gennemførelsen af strategien for korruptionsbekæmpelse for 2016-2020, som handler om at udvikle yderligere foranstaltninger til at forhindre og bekæmpe korruption, skrider fremad på teknisk plan, men der er behov for mere konkret politisk støtte, da korruption og forvaltningsproblemer i den offentlige sektor findes på alle niveauer og er blandt erhvervslivets største udfordringer.

(23)Som led i mekanismen for samarbejde og kontrol følger Kommissionen fortsat retsreformerne og bekæmpelsen af korruption i Rumænien. Disse områder er derfor ikke omhandlet i de landespecifikke henstillinger til Rumænien, men er relevante for udviklingen af et positivt samfundsøkonomisk klima i landet.