Bruxelles, den 23.5.2018

COM(2018) 415 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Luxembourgs nationale reformprogram for 2018

og med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2018


Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Luxembourgs nationale reformprogram for 2018

og med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2018

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 2 ,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 3 ,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 om samordning af de økonomiske politikker. I denne blev der taget behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Luxembourg ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 22. marts 2018. Den 14. maj 2018 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet ("henstillingen vedrørende euroområdet").

(2)Da Luxembourg har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Luxembourg sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet som afspejlet i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(3)Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Luxembourg 2018 4 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Luxembourgs nationale Europa 2020-mål.

(4)Den 30. april 2018 fremlagde Luxembourg sit nationale reformprogram for 2018 og sit stabilitetsprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 5 kan Kommissionen, hvor det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring 6 .

(6)Luxembourg er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2018 forventer regeringen en nedgang i overskuddet på den offentlige saldo fra 1,5 % af BNP i 2017 til 1,1 % af BNP i 2018 efterfulgt af en næsten støt stigning, indtil der nås et overskud på 2,4 % af BNP i 2022. Den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP er fortsat opfyldt med en margen i hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2018 forventes den offentlige gældskvote at holde sig et pænt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er gunstigt for perioden frem til 2020 og realistisk derefter. Baseret på Kommissionens forårsprognose for 2018 forventes den strukturelle saldo at opvise et overskud på 0,8 % af BNP i 2018 og på 0,3 % af BNP i 2019, hvilket er lavere – navnlig for 2019 – end i stabilitetsprogrammet for 2018, men stadig over den mellemfristede budgetmålsætning. Rådet er af den generelle opfattelse, at Luxembourg forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019.

(7)Der er fortsat god vækst i Luxembourgs økonomi, som har klaret sig bedre end gennemsnittet i euroområdet siden den verdensomspændende recession i 2009. Finanssektoren er stadig den vigtigste drivkraft for økonomisk vækst samt fortsat forsvarlig og rentabel. Dette afspejles i store overskud i både tjenestebalancen og den overordnede løbende betalingsbalance. Udenrigshandelens relative bidrag til realvæksten i BNP udgjorde gennemsnitligt 61 % i 2013-2016 trods tilbagevendende negative handelsbalancer. Luxembourg er en nettokreditor til resten af verden, og i slutningen af 2016 nåede de udenlandske aktiver og passiver op på 10,5 bio. EUR. De nationale myndigheder har yderligere gennemført makroprudentielle foranstaltninger og tilsynsforanstaltninger, og de berørte finansielle formidlere er ved at tilpasse sig de skiftende nationale og europæiske politiske rammer.

(8)Som angivet i henstillingen vedrørende euroområdet 2018 har strategier for bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning stor betydning for at forhindre konkurrenceforvridninger mellem virksomheder, sikre fair behandling af skatteyderne og værne om de offentlige finanser. Afsmittende virkninger af skatteyderes aggressive skatteplanlægning mellem medlemsstater kræver en koordineret indsats fra nationalt politisk hold som supplement til EU-lovgivningen. Trods finanssektorens størrelse tyder det høje niveau for udbytte-, rente- og royaltybetalinger som en procentdel af BNP på, at landets skatteregler udnyttes af virksomheder, der driver aggressiv skatteplanlægning. De fleste direkte udenlandske investeringer varetages af special purpose-enheder (SPE'er). Den manglende kildebeskatning af udgående (dvs. fra personer med bopæl i EU til personer med bopæl i tredjelande) rente- og royaltybetalinger samt fritagelsen fra kildebeskatning af udbyttebetalinger under visse omstændigheder kan medføre, at der slet ikke betales skat af de pågældende betalinger, hvis de heller ikke beskattes i den modtagende jurisdiktion. Kommissionen noterer sig de positive skridt, som Luxembourg har taget (dvs. vedtagelsen af en patentboksordning, der er i overensstemmelse med internationale regler). På baggrund af de seneste drøftelser vil Kommissionen fortsætte sin konstruktive dialog for at bekæmpe skatteyderes aggressive skatteplanlægning.

(9)De luxembourgske myndigheder har i flere årtier aktivt forsøgt at diversificere økonomien ved at udvikle udvalgte sektorer, herunder IKT-branchen og rumsektoren. I betragtning af landets høje lønomkostninger kan aktiviteter med en højere værditilvækst potentielt bane vejen for alternative kilder til vækst. En vellykket diversificering af Luxembourgs økonomi afhænger derfor i vid udstrækning af sektorer, der er mindre følsomme over for lønomkostningsniveauet. Dette er overvejende sektorer med aktiviteter inden for de ofte teknologi- og vidensintensive områder forskning og innovation. Denne strategi er blevet styrket for nyligt. For at udbygge disse prioriterede sektorer gennemføres der blandt andre foranstaltninger store offentlige investeringsprojekter, herunder FoU- og markedsbestemmelser. I perioden 2000-2016 har Luxembourg femdoblet sine FoU-udgifter, som er nået op på 0,60 % af BNP. Disse investeringer har ført til, at landet hurtigt har kunnet opbygge et velfungerende offentligt forskningssystem. Selv om de offentlige FoU-investeringer dog ligger over gennemsnittet i euroområdet, er de private investeringer i FoU- og innovationsresultater ifølge den europæiske innovationsresultattavle fortsat faldende. Den luxembourgske økonomis struktur er delvis årsag til, at FoU-intensiteten i erhvervslivet er lavere sammenlignet med resten af verden, idet de sektorer, der tegner sig for hovedparten af Luxembourgs BNP (tjenesteydelser og især finanssektoren), traditionelt set investerer mindre i FoU. Denne tendens er dog mere markant i Luxembourg i forhold til EU-gennemsnittet, og FoU-intensiteten i erhvervslivet er faldet til 0,64 % af BNP i 2016, fra 1,5 % af BNP i 2000. Den faldende tendens hvad angår private investeringer viser, at der fortsat er hindringer på dette område. Dette peger også i retning af, at den offentlige FoU-indsats ikke er tilstrækkelig, når det kommer til erhvervsinvesteringer. Som følge heraf bør opbygningen af offentlige forskningskapaciteter integreres bedre i en samlet tilgang til innovationsøkosystemet. I 2017 blev der vedtaget en ny lov for at forny støtteordningerne inden for forskning, udvikling og innovation og dermed udvide anvendelsesområdet for den tilgængelige offentlige støtte.

(10)Luxembourg forventes ikke at nå sit 2020-mål for nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Luftforurening og trafiktrængsel i myldretiden er et stort problem for landet, hvilket forværrer koncentrationerne af nitrogendioxid og drivhusgasudledningerne. I 2015 kom mere end halvdelen af drivhusgasemissionerne fra transportsektoren. De lave afgifter på transportbrændstoffer, de mange firmabiler og de høje huspriser er blandt de vigtigste årsager til den meget udbredte brug af biler og det stigende antal grænsearbejdere. Afgiftssatserne for transportbrændstoffer er blandt de laveste i EU og udgør et incitament til øget brændstofforbrug, herunder grænseoverskridende salg. Ikke desto mindre har nylige foranstaltninger tilskyndet til udviklingen af en mere bæredygtig mobilitet, især med skattereformen fra 2016, men også gennem betydelige investeringer i offentlig transport. De mest presserende udfordringer består navnlig i at færdiggøre og opgradere jernbaneinfrastrukturer.

(11)Luxembourg er fortsat fast besluttet på at fjerne lovgivningsmæssige restriktioner i sektoren for erhvervstjenester. Nylige foranstaltninger har især haft fokus på arkitekter og ingeniører, og der er bebudet yderligere reformer for at fjerne flere restriktioner inden for disse to erhverv. Herudover blev der med den såkaldte omnibuslov, der blev vedtaget i marts 2017, indført foranstaltninger til administrativ forenkling (dvs. med mulighed for horisontal screening af administrative procedurer). Der er dog fortsat reguleringsmæssige hindringer inden for virksomhedsservicesektoren. Manglen på en specifik ækvivalensvurderingsprocedure til erhvervsforsikringskrav, der gør det muligt at sikre ækvivalent forsikringsdækning fra tjenesteudbydere i en anden medlemsstat, kan have restriktive virkninger. Advokaterhvervet er særligt berørt af bestemmelser, der er yderst restriktive i forhold til EU-gennemsnittet. Det brede område af aktiviteter, der er forbeholdt denne erhvervsgruppe, påvirker leveringen af juridisk rådgivning fra advokater og andre tjenesteudbydere, navnlig inden for onlinetjenester. Andre restriktioner omfatter krav til virksomhedsform og ejerforhold, regler om uforenelighed og restriktioner vedrørende virksomhed på flere områder.

(12)Der er på baggrund af den forventede stigning i omkostningerne som følge af befolkningens aldring fortsat betænkeligheder vedrørende de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. I Luxembourg forventes antallet af ældre, som i 2070 vil være pensionsberettigede, at stige meget, og ifølge de seneste prognoser fra socialministeriet vil der på pensionssystemets driftsmæssige saldo være underskud i 2023. Ikke desto mindre er tidligere og nuværende overskud i pensionssystemet blevet hensat, og akkumulerede reserver vil fortsat kunne sikre systemets bæredygtighed i yderligere 20 år. Ifølge rapporten fra 2018 om befolkningsaldringen forventes de aldersrelaterede omkostninger at stige med 13 procentpoint af BNP mellem 2016 og 2070, hvilket overskrider tærsklerne for bæredygtighed og især tilskrives pensioner (8,9 procentpoint af BNP). Udgifterne til langtidspleje i forhold til BNP ligger blandt de højeste mellem medlemsstaterne. Til trods for den reform, der blev vedtaget i 2017, forventes de at stige med 3 procentpoint fra det nuværende niveau frem til 2070.

(13)Beskæftigelsesfrekvensen for ældre er fortsat meget lav, og der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og muligheder på arbejdsmarkedet. Dette er også vigtigt for at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Førtidspensionsordninger, der tilskynder arbejdstagere til at forlade arbejdsmarkedet, er fortsat udbredte, idet 59,2 % af nytildelte pensioner er førtidspensioner. I december 2017 blev der vedtaget en lov til afskaffelse af en førtidspensionsordning, men denne lovs nettoindvirkning på den gennemsnitlige faktiske pensionsalder samt på udgifterne er usikker, da den letter betingelserne for andre førtidspensionsordninger. Dette beskedne arbejdsmarkedsresultat kan også delvist tilskrives manglende økonomiske incitamenter til at arbejde, hvoraf der for denne gruppe er forholdsvis mange. For at fremme beskæftigelsen af ældre arbejdstagere er der behov for en omfattende strategi med foranstaltninger, der hjælper arbejdstagere med at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Den såkaldte "alderspagt", et lovudkast, der blev forelagt parlamentet i april 2014, og som har til formål at tilskynde virksomheder med mere end 150 ansatte til at ansætte og fastholde ældre arbejdstagere via aldersforvaltningstiltag, mangler stadig at blive vedtaget af parlamentet. Hvad angår uddannelse er Luxembourg nødt til at gøre noget ved den store betydning, som de studerendes socioøkonomiske baggrund har på deres uddannelsesresultater. Det er også vigtigt at imødekomme den store efterspørgsel efter højtspecialiserede kompetencer.

(14)Ejendomspriserne er fortsat med at stige. Dette kan undergrave Luxembourgs evne til at tiltrække og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke, hvoraf en stor del er udlændinge. Presset på huspriserne skyldes et grundlæggende misforhold mellem udbud og efterspørgsel. På udbudssiden lader det til, at utilstrækkeligheden af tilgængelig jord og manglen på incitamenter for private ejere til at sælge jord eller bygninger udgør en flaskehals for opførelsen af nye boliger. Der bør gøres mere for at tilskynde til boliginvestering gennem øgede incitamenter til at fremme salg af fast ejendom, forbedrede administrative procedurer for udstedelse af byggetilladelser og sikring af økonomisk overkommeligt socialt boligbyggeri. Den nyligt vedtagne skattereform vedrørende kapitalgevinster ved salg af fast ejendom samt ajourføringen af programmet for socialt boligbyggeri vil i betragtning af den fortsatte tendens til stigende priser næppe øge udbuddet af boliger. På efterspørgselssiden har den høje befolknings- og beskæftigelsesvækst drevet priserne op. Boligmarkedssituationen forværrer også problemet med trafikpropper og forurening. Desuden har stigningen i huspriserne konsekvenser for husholdningernes gældsætning, hvilket giver anledning til bekymring for bæredygtigheden af husholdningsgælden. Husholdningernes gældsætning er steget i løbet af de seneste 10 år og anslås til i 2016 at være nået op på 165 % af nettoindkomsten, hvilket er et tegn på inflation i ejendomspriserne, idet omkring 80 % af husholdningsgælden stammer fra realkreditlån. Luxembourgs tilsynsmyndigheder er imidlertid ved at gennemføre relevante makroprudentielle foranstaltninger og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici med det formål at mindske potentielle sårbarheder og risici for den finansielle stabilitet. For at undgå, at husholdningerne bliver mere sårbare, har regeringen på forslag af det nationale udvalg for systemiske risici for nyligt også fremlagt et sæt foranstaltninger, herunder begrænsninger for kreditgivning, selv om dette stadig skal vedtages af parlamentet.

(15)Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Luxembourgs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018 og det nationale reformprogram for 2018 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Luxembourg i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også i hvor høj grad de stemmer overens med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(16)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Luxembourgs stabilitetsprogram for 2018 og er af den opfattelse, at Luxembourg ventes at overholde stabilitets- og vækstpagten,

HENSTILLER, at Luxembourg i 2018 og 2019 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.Øge beskæftigelsesfrekvensen for ældre ved at styrke deres beskæftigelsesmuligheder og beskæftigelsesegnethed og samtidig yderligere begrænse førtidspensionering med henblik på også at forbedre pensionssystemets langsigtede bæredygtighed.

2.Yderligere fjerne lovgivningsmæssige restriktioner i sektoren for erhvervstjenester.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   

   Formand

(1)    EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(2)    COM(2018) 415 final.
(3)    P8_TA(2018)0077 og P8_TA(2018)0078.
(4)    SWD(2018) 214 final.
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(6)    COM(2014) 494 final.