Bruxelles, den 23.5.2018

COM(2018) 282 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

teknisk justering af den finansielle ramme for 2019 på grundlag af udviklingen i BNI (ENS 2010) (artikel 6 i Rådets forordning nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020)


indledning

FFR-forordningen som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2015/623 af 21. april 2015 1 og som justeret i den tekniske justering (TJ) for 2018 2 indeholder en tabel over den finansielle ramme for EU-28 for perioden 2014-2020 udtrykt i 2011-priser (tabel 1).

I henhold til FFR-forordningens artikel 6, stk. 1, foretager Kommissionen hvert år forud for budgetproceduren for regnskabsår n+1 en teknisk justering af den flerårige finansielle ramme (FFR) på grundlag af udviklingen i EU's bruttonationalindkomst (BNI) og i priserne og underretter Rådet og Europa-Parlamentet om resultaterne. Med hensyn til priserne fastsættes udgiftslofterne i løbende priser ved brug af den faste årlige deflator på 2 %, som er fastsat i FFR-forordningens artikel 6, stk. 2. Denne meddelelse omfatter de senest foreliggende økonomiske prognoser hvad angår udviklingen i BNI 3 .

Kommissionen beregner samtidig den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter, som er fastsat i overensstemmelse med den nye afgørelse om egne indtægter, 2014/335/EU, Euratom (AEI 2014) 4 , det absolutte beløb for margenen til uforudsete udgifter som omhandlet i FFR-forordningens artikel 13, den samlede margen for betalinger som omhandlet i artikel 5 og den samlede margin for forpligtelser som omhandlet i FFR-forordningens artikel 14. Desuden skal underloftet for udgiftsområde 2 for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger justeres efter overførslerne mellem søjle I og udvikling af landdistrikterne.

Efter ikrafttrædelsen af AEI 2014 blev lofterne for egne indtægter og loftet for forpligtelsesbevillinger tilpasset de nye BNI-data i henhold til det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010). Det maksimale beløb i egne indtægter er nu fastsat til 1,20 % af BNI (mod tidligere 1,23 %) og det maksimale beløb i forpligtelser til 1,26 % af BNI (mod tidligere 1,29 %) 5 .

Det Forenede Kongerige har i henhold til artikel 50 i TEU meddelt, at det agter at forlade Den Europæiske Union pr. den 30. marts 2019. Ikke desto mindre betragtes Det Forenede Kongerige som en medlemsstat i forbindelse med denne tekniske justering. Det fremgår af punkt 59 i den fælles rapport fra forhandlerne for Den Europæiske Union og Det Forenede Kongeriges regering 6 og meddelelsen fra Kommissionen til Det Europæiske Råd 7 , at "Det Forenede Kongerige vil bidrage til og deltage i gennemførelsen af Unionens årlige budget for årene 2019 og 2020, som om det var forblevet i Unionen".

Formålet med denne meddelelse er at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet resultatet af de tekniske justeringer (EU-28) for regnskabsåret 2019 i henhold til FFR-forordningens artikel 6.

2.Justering af tabellerne over den flerårige finansielle ramme (bilag — tabel 1-2)

Tabel 1 viser den finansielle ramme for EU-28 i 2011-priser som indeholdt i bilag I til FFR-forordningen og justeret i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5.

Tabel 2 viser den finansielle ramme for EU-28 justeret for 2019 (dvs. i løbende priser). Den finansielle ramme udtrykt i procent af BNI er opdateret med de senest foreliggende økonomiske prognoser (forår 2018) og er justeret i henhold til FFR-forordningens artikel 3, stk. 1, og artikel 5.

2.1.Det samlede tal for BNI

Ifølge de senest foreliggende prognoser udgør BNI for 2019 16 489 019 mio. EUR i løbende priser for EU-28. I henhold til FFR-forordningens artikel 6, stk. 4, foretages der ikke andre tekniske justeringer for det pågældende år, hverken i løbet af regnskabsåret eller i følgende regnskabsår i form af efterfølgende korrektioner. Det oplyses derfor blot til orientering, at den ajourførte BNI efter ENS 2010 er på 14 029 175 mio. EUR for 2014, 14 716 840 mio. EUR for 2015, 14 847 036 mio. EUR 2016, 15 294 451 mio. EUR 2017 og 15 892 594 mio. EUR for 2018. Af samme grund er det nugældende loft for egne indtægter på 1,20 % af BNI (ENS 2010) kun korrigeret fra og med 2018 i tabellen over den flerårige finansielle ramme i bilaget. For regnskabsårene til og med 2017 er loftet for egne indtægter på 1,23 % af BNI baseret på ENS 95.

2.2.Hovedresultaterne af den tekniske justering af den finansielle ramme for 2019

Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger for 2019 (164 123 mio. EUR) svarer til 1,00 % af BNI.

Det tilsvarende samlede loft for betalingsbevillinger (BB-loft) (166 709 mio. EUR) svarer til 1,01 % af BNI. Hvis de seneste økonomiske prognoser lægges til grund, er der en margen under loftet for egne indtægter på 1,20 %, som udgør 31 159 mio. EUR (0,19 % af BNI for EU-28).

2.3.Justering af underloftet for udgiftsområde 2

I henhold til FFR-forordningens artikel 3, stk. 1, skal underloftet for udgiftsområde 2 for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger (første søjle) i perioden fra 2014 til 2020 justeres efter overførslerne mellem den første og anden søjle i overensstemmelse med retsakten om oprettelse af disse overførsler. Det samlede beløb for loftet for udgiftsområde 2 forbliver uændret.

Første justering: Underloftet for udgiftsområde 2 blev justeret for første gang i den tekniske justering af den flerårige finansielle ramme for 2015 8 . Denne justering, som er nærmere angivet i den første tabel nedenfor, blev afspejlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 367/2014 af 10. april 2014 9 .

Anden justering: To sæt overførsler mellem den fælles landbrugspolitiks søjler blev afspejlet i den tekniske justering af den flerårige finansielle ramme for 2016 10 (se anden tabel nedenfor). Disse overførsler omfattede fleksibiliteten mellem søjlerne i henhold til artikel 136a i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 11 og artikel 14 forordning (EU) nr. 1307/2013 12 , men også det anslåede resultat af nedsættelser af de direkte betalinger i henhold til artikel 7, stk. 2, i sidstnævnte forordning. Det første sæt overførsler er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 994/2014 af 13. maj 2014 13 og afspejlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1089/2014 af 16. oktober 2014 14 . Det andet sæt overførsler er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1378/2014 af 17. oktober 2014 15 og afspejlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/141 af 29. januar 2015 16 .

En uforudset mindre justering blev foretaget, da lovgivningen om gennemførelse af EU's regler om direkte betalinger i Wales blev omstødt af en national retsafgørelse i 2015. Denne ændring er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/142 af 2. december 2015 17 og er afspejlet i Kommissionens gennemførelsesforordning 2016/257 af 24. februar 2016 18 .

Det sidste sæt overførsler mellem søjler for regnskabsårene 2019 og 2020 blev anmeldt til Kommissionen inden den 1. august 2017 og er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 162/2018 af 23. november 2017 19 og afspejlet i Kommissionens gennemførelsesforordning 2018/288 af 19. februar 2018 20 (se fjerde tabel nedenfor).

Ændringen af underloftet for udgiftsområde 2 i løbende priser skal omregnes til 2011-priser af hensyn til en teknisk justering af FFR-tabellen i 2011-priser. Til dette formål omregnes EGFL-nettosaldoen først til 2011-priser ved hjælp af den faste deflator på 2 %. Dette rundes derefter op for at få det justerede underloft for udgiftsområde 2, da FFR-lofterne kun udtrykkes i mio. EUR. Kun ved hjælp af denne oprunding kan det sikres, at FFR-underloftet altid er højere end den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL. Den deraf følgende lille forskel udgør ikke en disponibel margen, men opstår udelukkende som følge af oprundingen, eftersom alle tal i FFR-tabellen skal være udtrykt i mio. EUR. For hvert årligt budget vil Kommissionen anvende de nøjagtige beløb for den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL. Den samme fremgangsmåde blev anvendt i forbindelse med de foregående tekniske justeringer af FFR.

Nedenstående tabel viser nettoresultatet af overførsler mellem den fælles landbrugspolitiks to søjler og deres virkning på underloftet for udgiftsområde 2.

3.Den samlede margen for betalinger (GMP)

I henhold til FFR-forordningens artikel 5 justerer Kommissionen betalingsloftet for årene 2015-2020 opad med et beløb svarende til differencen mellem de gennemførte betalinger og FFR-betalingsloftet for året n-1. Enhver justering opad modregnes af en tilsvarende nedsættelse af lofterne for betaling for året n-1 i faste 2011-priser.

I den tekniske justering for 2016 blev den resterende margen fra 2014 (104 mio. EUR i løbende priser) overført til 2015 (106 mio. EUR i løbende priser), og lofterne blev justeret i overensstemmelse hermed. I den tekniske justering for 2017 blev den resterende margen fra 2015 (1 288 mio. EUR) overført til årene 2018-2020. I den tekniske justering for 2018 blev den resterende margen fra 2016 (13 991 mio. EUR) overført til årene 2018-2020. Den samlede margen for betalinger for 2017 beregnes i dette års tekniske justering.

Betalingerne for andre særlige instrumenter behandles som værende ud over FFR-lofterne 21 . Betalingsloftet for 2017 var på 142 906 mio. EUR i løbende priser. Efter modregning af det beløb, der blev anvendt under margenen til uforudsete udgifter i 2014 (2 818,2 mio. EUR), er det resterende betalingsloft, som anvendes til sammenligning, 140 087,8 mio. EUR. De gennemførte betalinger i 2017 beløber sig til 126 486,6 mio. EUR. Dette beløb består af de gennemførte betalinger af de godkendte betalingsbevillinger på budgettet for 2017 (124 690,6 mio. EUR) og fremførsler fra 2017 til 2018 (1 796,0 mio. EUR) 22 . Betalingerne til særlige instrumenter er undtaget fra gennemførelsen (2 713,3 mio. EUR, bestående af 2 713,1 mio. EUR gennemført og 0,2 mio. EUR fremført). Den gennemførelse, der tages i betragtning ved beregningen af den samlede margen for betalinger, er derfor på 123 773,3 mio. EUR (124 690,6 mio. EUR + 1 796,0 mio. EUR - 2 713,3 mio. EUR).

Alle fremførsler fra 2016 til 2017 blev regnet for gennemført med henblik på beregningen af den samlede margen for betalinger for 2016, men de blev ikke alle gennemført. De bortfaldne fremførsler skal derfor føjes til beregningen, da de rent faktisk udgør en ufuldstændig gennemførelse. De bortfaldne fremførsler fra 2016 til 2017 beløber sig til 99,3 mio. EUR, heraf 0,04 mio. EUR til særlige instrumenter. Størrelsen af de samlede bortfaldne fremførsler, der tages i betragtning, er således 99,2 mio. EUR.

Den resterende margen under betalingsloftet for 2017 er på 16 413,7 mio. EUR i løbende priser (dvs. 142 906 mio. EUR - 2 818,2 mio. EUR - 123 773,3 mio. EUR + 99,2 mio. EUR). Loftet for 2017 nedsættes således med 16 414 mio. EUR i løbende priser eller 14 575 mio. EUR i 2011-priser.

I henhold til FFR-forordningens artikel 6, stk. 2, anvendes den årlige deflator på 2 % til at beregne den samlede margen for betalinger og den tilsvarende justering af lofterne. Den samlede margen for betalinger overføres til betalingslofterne for årene 2019 og 2020. I 2011-priser overføres 6 379 mio. EUR til 2019 (hvorved de maksimalt tilladte 11 mia. EUR i 2011-priser nås), og 8 196 mio. EUR overføres til 2020 (dvs. 183 mio. EUR under den maksimale justering på 13 mia. EUR). Det svarer til en stigning i løbende priser på 7 474 mio. EUR i 2019 og 9 795 mio. EUR i 2020.

Dette resulterer i et uændret samlet betalingsloft for perioden 2014-20 i 2011-priser og en stigning i det samlede betalingsloft på 855 mio. EUR i løbende priser.

Nedenstående tabel viser de nærmere beregninger af den samlede margen for betalinger for 2017.

Nedenstående tabel viser de tilsvarende justeringer af betalingslofterne:

4.Særlige instrumenter

Der findes en række instrumenter uden for de udgiftslofter, der er aftalt i den finansielle ramme 2014-2020. Formålet med disse instrumenter er at sikre en hurtig reaktion på ekstraordinære eller uforudsete begivenheder og skabe en vis fleksibilitet ud over de aftalte udgiftslofter inden for bestemte grænser.

4.1.Nødhjælpsreserve (EAR)

I henhold til den ændrede FFR-forordnings artikel 9 kan reserven til nødhjælp mobiliseres med op til et maksimumsbeløb på 300 mio. EUR pr. år i 2011-priser eller 351,5 mio. EUR i 2019 i løbende priser (2 301,4 mio. EUR for hele perioden i løbende priser). De uudnyttede beløb for det foregående år kan fremføres til det følgende år. Fremførslen fra 2017 til 2018 beløber sig til 61,7 mio. EUR.

Nedenstående tabel giver en detaljeret oversigt over de årlige disponible midler og anvendelse af nødhjælpsreserven siden 2014:

4.2.Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF)

I henhold til FFR-forordningens artikel 10 kan Den Europæiske Unions Solidaritetsfond mobiliseres med op til et maksimumsbeløb på 500 mio. EUR pr. år i 2011-priser eller 585,8 mio. EUR i 2019 i løbende priser (3 944,7 mio. EUR for hele perioden i løbende priser). De uudnyttede beløb for det foregående år kan fremføres til det følgende år. Fremførslen fra 2017 til 2018 beløber sig til 140,8 mio. EUR. Ingen beløb bortfaldt ved udgangen af 2017. 294 mio. EUR af 2018-beløbet blev fremrykket til 2017 for at sikre tilstrækkelige midler til dækning af behovet (jordskælv i Italien).

Nedenstående tabel giver en detaljeret oversigt over de årlige disponible midler og anvendelse af Solidaritetsfonden siden 2014:

4.3.Fleksibilitetsinstrumentet

I henhold til den ændrede FFR-forordnings artikel 11 kan fleksibilitetsinstrumentet mobiliseres med op til et maksimumsbeløb på 600 mio. EUR pr. år i 2011-priser eller 703 mio. EUR i 2019 i løbende priser (4 315 mio. EUR for hele perioden i løbende priser). De uudnyttede beløb for de foregående tre år kan fremføres.

I henhold til artikel 6, stk. 1, litra f), der henviser til artikel 11, stk. 1, andet afsnit, forhøjes de årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, hvert år, begyndende med 2017, med de beløb, der svarer til den del af det årlige beløb til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der er bortfaldet i løbet af det foregående år.

Nedenstående tabel giver en detaljeret oversigt over de årlige disponible midler og anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet siden 2014:

4.4.Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

I henhold til FFR-forordningens artikel 12 kan Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mobiliseres med op til et maksimumsbeløb på 150 mio. EUR pr. år i 2011-priser eller 175,7 mio. EUR i 2019 i løbende priser (1 183,4 mio. EUR for hele perioden i løbende priser). Uudnyttede beløb for de foregående år kan ikke fremføres. Det beløb på 151 mio. EUR, som bortfaldt ved udgangen af 2017, anvendes til at øge fleksibilitetsinstrumentet i 2018.

Nedenstående tabel giver en detaljeret oversigt over de årlige disponible midler og anvendelse af EGF siden 2014:

4.5.Margen til uforudsete udgifter

I henhold til FFR-forordningens artikel 13 skal der fastsættes en margen til uforudsete udgifter på op til 0,03 % af Unionens BNI ud over FFR-lofterne for perioden 2014-2020.

Det absolutte beløb for margenen til uforudsete udfordringer for 2019 er 4 946,7 mio. EUR.

4.6.Den samlede margen for forpligtelser til vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse, og til migrations- og sikkerhedsforanstaltninger (GMC)

I henhold til FFR-forordningens artikel 14, som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/1123, skal de disponible margener under FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger udgøre en samlet margen for forpligtelser, der stilles til rådighed ud over de i FFR'en fastsatte lofter for årene 2016-2020 til politiske mål vedrørende vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse, og til migration og sikkerhed.

Den disponible margen under loftet for forpligtelser for 2017 beløber sig i det endelige budget for 2017 til 1 115,5 mio. EUR. Forpligtelserne om særlige instrumenter (herunder anvendelse af den samlede margen for forpligtelser og margenen til uforudsete udgifter) tages ikke i betragtning, da de gennemføres ud over FFR-lofterne.

I henhold til FFR-forordningens artikel 6, stk. 2, anvendes den årlige deflator på 2 % til at beregne den samlede margen for forpligtelser. Den resterende margen fra 2017, som skal stilles til rådighed i 2018, svarer til 1 115,5 mio. EUR i løbende priser i 2017 eller 1 137,8 mio. EUR i 2018 23 i løbende priser i 2018 (1 160,6 mio. EUR i løbende priser i 2019). Størrelsen af den samlede margen for forpligtelser i 2011-priser svarer til 990,5 mio. EUR.

Nedenstående tabel viser de nærmere beregninger af den samlede margen for forpligtelser 2017:

I øjeblikket er en del af den samlede margen for forpligtelser i 2016 (550,9 mio. EUR i 2018-priser) til rådighed. De samlede disponible midler af den samlede margen for forpligtelser i 2018 er derfor på 1 688,7 mio. EUR (i løbende priser).

Nedenstående tabel viser de nærmere oplysninger om de disponible mængder og anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser siden 2014:

5.sammenfatning og konklusion

Nedenstående tabeller sammenfatter ændringerne af lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger i den finansielle ramme baseret på artikel 3, stk. 1, og artikel 5 i forordningen om den flerårige finansielle ramme i løbende priser og 2011-priser:

(1)    EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(2)      COM(2017) 473 final af 15.9.2017.
(3)      https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-performance-and-forecasts/economic-forecasts/spring-2018-economic-forecast_en.
(4)      EUT L 168 af 7.6.2014.
(5)      COM(2016) 829 final af 21.12.2016.
(6)      Fælles rapport af 8. december 2017 fra Den Europæiske Unions og den britiske regerings forhandlere om de fremskridt, der er gjort i fase 1 af forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union.
(7)      COM(2017) 784 final, s. 10.
(8)      COM(2014) 307 final af 28.5.2014.
(9)      Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 367/2014 om fastsættelse af den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL (EUT L 108 af 11.4.2014, s. 13).
(10)      COM(2015) 320 final af 22.5.2015.
(11)    Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).
(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
(13)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 994/2014 af 13. maj 2014 om ændring af bilag VIII og VIIIc til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013, og bilag II, III og VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 280 af 24.9.2014, s. 1).
(14)      Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1089/2014 af 16. oktober 2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 367/2014 om fastsættelse af den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL (EUT L 299 af 17.10.2014, s. 7).
(15)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1378/2014 af 17. oktober 2014 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 367 af 23.12.2014, s. 16).
(16)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/141 af 29. januar 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 367/2014 om fastsættelse af den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL (EUT L 24 af 30.1.2015, s. 11).
(17)      Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/142 af 2. december 2015 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 28 af 4.2.2016, s. 8).
(18)      Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/257 af 24. februar 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 367/2014 om fastsættelse af den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL (EUT L 49 af 25.2.2016, s. 1).
(19)      Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/162 af 23. november 2017 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 30 af 2.2.2018, s. 6).
(20)      Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/288 af 19. februar 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 367/2014 om fastsættelse af den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL (EUT L 55 af 27.2.2018, s. 18).
(21)    Hvis Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen aftaler andet vedrørende betalinger til særlige instrumenter, tager Kommissionen hensyn til denne aftale ved beregningen af den samlede margen for betalinger i fremtidige tekniske justeringer.
(22)    Hvis nogen af fremførslerne fra 2017 til 2018 bortfalder i 2018, vil det pågældende beløb blive tilføjet ved beregningen af den samlede margen for betalinger i 2019.
(23)    Hvis hele eller en del af beløbet anvendes i årene 2019-20, justeres beløbet tilsvarende ved anvendelse af den årlige deflator på 2 % i overensstemmelse med FFR-forordningens artikel 6, stk. 2.

Bruxelles, den 23.5.2018

COM(2018) 282 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Teknisk justering af den finansielle ramme for 2019 på grundlag af udviklingen i BNI (ENS 2010)

(artikel 6 i Rådets forordning nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020)


Tabel 1    DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (EU-28) JUSTERET FOR 2019*

* underliggende BNI baseret på ENS 2010 fra og med 2018

Tabel 2    DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (EU-28) JUSTERET FOR 2019*

* underliggende BNI baseret på ENS 2010 fra og med 2018