EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 6.4.2018

COM(2018) 170 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af programmet "Europa for Borgerne" 2014-2020

{SWD(2018) 86 final}

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af programmet "Europa for Borgerne" 2014-2020

I sin tale om Unionens tilstand i 2017 understregede kommissionsformand Jean-Claude Juncker behovet for i højere grad at inddrage civilsamfundet på nationalt, regionalt og lokalt plan i arbejdet med Europas fremtid. Programmet "Europa for Borgerne" er et af redskaberne til at inddrage de europæiske borgere i det europæiske projekt og fremme en stor interesse for og identifikation med Den Europæiske Union.

Denne rapport indeholder midtvejsresultaterne af Programmet "Europa for Borgerne" og redegør for de kvalitative og kvantitative aspekter af programmets gennemførelse i henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i Rådets forordning nr. 390/2014 af 14. april 2014 1 . Den er baseret på resultaterne af en eksternt udført midtvejsevaluering 2 og et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 3 , og den bygger på en betænkning fra Europa-Parlamentet om programmets gennemførelse fra marts 2017 4 og en offentlig høring foretaget af Kommissionen mellem januar og april 2017 5 .

1.    Indledning og baggrund

Det nuværende program "Europa for Borgerne" 2014-2020 blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/2014.

I henhold til forordningen er programmets generelle mål:

·at medvirke til borgernes forståelse for Unionen, dens historie og mangfoldighed og

·at fremme europæisk medborgerskab og forbedre vilkårene for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan.

Dets specifikke mål er:

·at skabe øget opmærksomhed på historiebevidsthed, Unionens fælles historie og værdier samt Unionens mål, som er at fremme fred, Unionens værdier og befolkningernes velfærd, ved at tilskynde til debat, refleksion og udvikling af netværk og

·at fremme borgernes demokratiske engagement og aktive medborgerskab på EU-plan ved at udvikle borgernes forståelse af Unionens politiske beslutningsproces og fremme mulighederne for samfundsmæssigt og interkulturelt engagement og frivilligt arbejde på EU-plan.

Programmet gennemføres af Europa-Kommissionen med støtte fra Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA).

2.    Programmets hovedelementer og gennemførelse

Programmet støtter en lang række aktiviteter og organisationer, som fremmer et aktivt europæisk medborgerskab ved at inddrage borgerne i hele Europa. Programmets to indsatsområder – europæisk historiebevidsthed og demokratisk engagement og aktivt medborgerskab – suppleres af en tværgående foranstaltning (horisontal aktion: nyttiggørelse) med henblik på at analysere, formidle og bruge projektresultaterne. Som fastlagt i forordningen, anvendes der i programmet aktionstilskud til at støtte projekter inden for begge indsatsområder og driftstilskud til at støtte organisationer, der arbejder inden for programmets mål.

2.1.    Programmets indsatsområder

·Indsatsområde 1: Europæisk historiebevidsthed

Inden for dette indsatsområde støttes aktiviteter, som tilskynder til refleksion over Europas kulturelle mangfoldighed og fælles værdier i bredeste forstand. Formålet er at finansiere projekter, hvor man reflekterer over årsagerne til de totalitære regimer i Europas moderne historie og mindes ofrene for deres forbrydelser.

Der gives også støtte til aktiviteter, som vedrører andre afgørende øjeblikke og referencepunkter i nyere europæisk historie. Navnlig foretrækkes projekter, som tilskynder til tolerance, gensidig forståelse, interkulturel dialog og forsoning, således at man kan lægge fortiden bag sig og opbygge fremtiden, idet der lægges vægt på at nå ud til de yngre generationer.

·Indsatsområde 2: Demokratisk engagement og aktivt medborgerskab

Inden for dette indsatsområde støttes aktiviteter, som vedrører aktivt medborgerskab, med særligt fokus på aktiviteter, der har en direkte sammenhæng med EU's politikker. Der ydes støtte med henblik på at øge deltagelsen i udformningen af EU's politiske dagsorden på de områder, som vedrører programmets mål. Dette indsatsområde omfatter også projekter og initiativer, som udvikler muligheder for gensidig forståelse, interkulturel læring, solidaritet, samfundsengagement og frivilligt arbejde på EU-plan.

Følgende typer aktiviteter støttes under indsatsområde 2:

-    Venskabsbysamarbejde: Under denne foranstaltning ydes der støtte til projekter, som samler en lang række borgere fra venskabsbyer for at diskutere emner, der er i tråd med programmets mål. Ved at mobilisere borgerne på lokalt plan og EU-plan til at debattere konkrete emner på Europas politiske dagsorden har disse projekter til formål at fremme aktivt medborgerskab og udvikle mulighederne for samfundsengagement.

-    Netværk af byer: Kommuner, regioner og sammenslutninger, som samarbejder om fælles temaer på lang sigt, kan udvikle netværk for at gøre deres samarbejde mere bæredygtigt og udveksle god praksis. Netværk af byer tilrettelægger aktiviteter omkring emner af fælles interesse i forbindelse med programmets mål eller flerårige prioriteter.

-    Civilsamfundsprojekter: Med denne foranstaltning ydes der tilskud til at støtte projekter, der fremmes af tværnationale partnerskaber og netværk, som involverer borgerne direkte. Disse projekter forener borgere med forskellig baggrund i aktiviteter, som giver mulighed for at deltage i udformningen af EU's politiske dagsorden. Som led i disse projekter opfordres borgerne til at samarbejde om eller debattere flerårige prioriterede emner på lokalt og europæisk plan.

· Horisontal aktion: Nyttiggørelse

Denne foranstaltning omfatter kommunikationsaktiviteter, undersøgelser, formidling af programmets resultater og støtte til "Europa for Borgerne"-kontaktpunkter, der er udpeget i medlemsstaterne og deltagerlandene. Kontaktpunkterne yder rådgivning til ansøgerne, hjælper med at søge efter partnere og formidler information om programmet.

2.2.    Budget

Det samlede budget for programmet i perioden 2014-2020 er 187 718 000 EUR 6 . Alle programmets forpligtelses- og betalingsbevillinger blev anvendt i løbet af denne rapporteringsperiode. Disse var fordelt mellem programmets indsatsområder og aktiviteter som følger:

·Der blev bevilget 9,46 mio. EUR til projekter vedrørende europæisk historiebevidsthed.

·Der blev bevilget 12,21 mio. EUR til venskabsbyprojekter.

·Der blev bevilget 12,71 mio. EUR til netværk af byer.

·Der blev bevilget 10,32 mio. EUR til civilsamfundsprojekter.

·Der blev i alt bevilget 3,64 mio. EUR som strukturstøtte til organisationer relateret til europæisk historiebevidsthed.

·Der blev i alt bevilget 16,65 mio. EUR til tænketanke og europæiske civilsamfundsorganisationer, som er aktive inden for aktivt medborgerskab.

·Programmet omfattede også en finansiering på 2,8 mio. EUR til tværgående aktiviteter, bl.a. med sigte på at bruge programmets resultater bedst muligt.

Tabel 1: Årlige udgifter i programmet for 2014-2016:

År	Anvendt beløb (EUR)
2014	22 688 003
2015	22 352 785
2016	22 765 895
I alt 2014-2016	67 806 683

Kilde: Europa-Kommissionens årlige rapporter om programaktiviteterne i 2014, 2015 og 2016

2.3.    Modtagne ansøgninger og udvalgte projekter

Mellem 2014 og 2016 blev der indgivet over 7 000 ansøgninger om tilskud. Sammenlignet med det tidligere program var der færre projekter, som fik tilskud 7 . Dette kan delvist forklares med, at de projekter, der modtog tilskud, var større, og at der var et større antal deltagere i projekterne.

I gennemsnit blev under 10 % af de projekter, der blev ansøgt om i perioden 2014-2016, finansieret, undtagen for venskabsbyprojekternes vedkommende. I 2016 blev 8 % af historiebevidsthedsprojekterne, 22 % af venskabsbyprojekterne, 9 % af netværkene af byer og 5 % af civilsamfundsprojekterne finansieret 8 . Den store efterspørgsel fra tilskudsansøgere viser, at der er brug for yderligere finansiering, herunder for opfølgning og formidling. På trods af deres positive evaluering kunne et betydeligt antal projekter – der kunne have været med til at give programmet en bredere indvirkning – ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger. Interessenterne har understreget, at denne situation kan afskrække ansøgere fra at ansøge igen i de kommende år. I sin betænkning fra marts 2017 om gennemførelsen af programmet i perioden 2014-2020 9 opfordrede Europa-Parlamentet Rådet og Kommissionen til at overveje et samlet budget på ca. 500 mio. EUR til det efterfølgende program under den næste FFR 10 . Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg nåede til lignende konklusioner i sin udtalelse om finansiering af civilsamfundsorganisationer, som blev vedtaget i oktober 2017 11 .

Tabel 2: Antal projekter og bevilgede driftstilskud i forhold til antallet af modtagne ansøgninger 12

Indsatsområde	Tilskudstype	Antal modtagne ansøgn.	Antal udvalgte projekter	% udvalgt	Antal modtagne ansøgn.	Antal udvalgte projekter	% udvalgt	Antal modtagne ansøgn.	Antal udvalgte projekter	% udvalgt
		2014			2015			2016
INDSATSOMRÅDE 1	Aktionstilskud	472	36	8 %	538	33	6 %	468	38	8 %
	Driftstilskud	22	6	27 %	6	6	100 % 13	6	6	100 %
INDSATSOMRÅDE 2	Venskabsbysamarbejde	667	252	38 %	1404	252	18 %	1093	237	22 %
	Netværk af byer	224	35	16 %	339	32	9 %	328	30	9 %
	Civilsamfundsprojekter	538	29	5 %	440	27	6 %	541	25	5 %
	Driftstilskud	139	29	21 %	37	31	84 %	31	30	97 %
I alt		2 062	387		2 764	381		2 467	366

   Kilde: Midtvejsevaluering af programmet i 2017, Deloitte og Coffey International

2.4.    Projekternes geografiske oprindelse

Programmet er åbent for EU's medlemsstater, kandidatlandene, potentielle kandidatlande (dvs. landene i det vestlige Balkan) og EFTA-lande, som er part i EØS-aftalen, under forudsætning af at de undertegner en international aftale, der fastlægger detaljerne vedrørende deres deltagelse i programmet. I 2017 omfattede programmet 33 deltagerlande 14 .

Hvis man tager inddragelsen af partnerorganisationer i betragtning, modtog alle lande, der deltager i programmet, tilskud til projekter. Ungarn er konsekvent det land, der har det største antal støttemodtagere, idet landet fik tildelt ca. 15 % af det samlede antal projekttilskud mellem 2014 og 2016. Slovakiet og Italien ligger tæt på, hvad antallet af projekter angår, idet de fik tildelt henholdsvis 13 % og 11 % af tilskuddene. Dette skyldes hovedsagelig venskabsbyforanstaltningen, hvor disse tre medlemsstater tegner sig for næsten halvdelen af de modtagne ansøgninger.

Tabel 3: Antal modtagne ansøgninger i 2014, 2015 og 2016 efter land

Kilde: Midtvejsevaluering af programmet i 2017, Deloitte og Coffey International

2.5.    Deltagere og partnere

Mellem 2014 og 2016 blev der givet tilskud til over 1 000 projekter i de 33 deltagerlande. I alt 3,3 mio. borgere var direkte involveret i aktiviteter, som støttes af programmet (f.eks. deltagere i venskabsbyaktiviteter, deltagere i arrangementer tilrettelagt af civilsamfundsorganisationer osv.), og yderligere 3,9 mio. var indirekte involveret (f.eks. brugere af onlinemateriale, der er udarbejdet som led i programmet, læsere af tænketankenes undersøgelser osv.). Data om førstegangsmodtagerne tyder på, at programmet er i stand til at nå ud til et nyt publikum både ved at tiltrække nye modtagere og gennem større, mere tværnationale partnerskaber 15 . Programmet nåede ud til næsten 4 500 byer i Europa gennem venskabsbyprojekter og netværk af byer 16 .

Det samlede antal partnere, der deltog i de enkelte projekter, steg også betydeligt. Ansøgerne er blevet mere erfarne med tiden, og som en konsekvens heraf indsendte de mere komplekse projekter, der involverede flere partnere. I alt var over 2 500 organisationer involveret, fordelt på ca. 700 historiebevidsthedsorganisationer og 1 800 civilsamfundsorganisationer. 

2.6.    Projekternes kvalitet

Indførelsen af et system med flerårige tematiske prioriteter som erstatning for det tidligere system med årlige prioriteter gav fleksibilitet og større forbedringer på projektniveau. Flerårige prioriteter, der dækker den resterende periode af programmet (2016-2020), blev indført for at give ansøgerne mere tid til at planlægge og forberede projekterne, så de bedre kan fokusere på programmets mål og indgive mere strukturerede forslag med større potentielle indvirkninger. Programmets stærke fokus på borgerne og den vægt, der lægges på aktuelle spørgsmål som migration, solidaritet, kulturel mangfoldighed, social inddragelse, europæisk kulturarv og historisk erindring, gav deltagerne lejlighed til at bringe græsrodsperspektiver ind i den europæiske debat, samtidig med at EU-institutionerne fik mulighed for at komme i direkte kontakt med folk på stedet.

Dette har bidraget til at forbedre venskabsbyprojekternes overordnede kvalitet, hvilket fremgår af de point, de modtog under evalueringen. Tidligere bestod venskabsbyprojekter ofte af møder mellem mennesker fra forskellige lande for at behandle forskellige emner som miljø eller sport. Som et resultat af dette program har målrettede foranstaltninger fra Kommissionens og Forvaltningsorganets side gradvist gjort de programfinansierede projekter inden for venskabsbysamarbejde og netværk af byer mere omfattende og strukturerede. Disse projekter omfatter sædvanligvis et stort antal partnere (i gennemsnit 5 for venskabsbyprojekter og 10 for netværk af byer) 17 og har fokus på centrale spørgsmål som migration eller debatten om Europas fremtid.

Indholdskravene blev også gjort strengere for projekter vedrørende europæisk historiebevidsthed og civilsamfundet, idet der blev skabt en større sammenhæng med programmets mål. Som følge heraf medtog et stadig større antal organisationer mere innovative projekter med en stærkere europæisk dimension 18 .

2.7.    Strukturstøtte til organisationer

Mellem 2014 og 2017 modtog europæiske civilsamfundsorganisationer og tænketanke flerårig strukturstøtte i form af driftstilskud 19 . På baggrund af deres arbejdsprogram for 2014-2017 fik de udvalgte organisationer tildelt årlige driftstilskud. Efter den eksternt udførte midtvejsevaluering af programmet gjorde flerårige driftstilskud det muligt for støttemodtagerne at arbejde med en langsigtet vision og dermed at øge effektiviteten af deres aktiviteter.

3.    Hvad har programmet "Europa for Borgerne" opnået?

Som det fremgår af det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, fungerer begge programmets indsatsområder generelt godt på mellemlang sigt, når det gælder programmets specifikke målsætninger, baseret på indvirkningsindikatorerne i konsekvensanalysen, de resultatrelaterede indikatorer, der er fastsat i forordningen, og interessenternes synspunkter.

3.1.    Programmets relevans og europæiske merværdi

I et udfordrende politisk, socialt og økonomisk klima har programmet spillet en vigtig rolle i at fremme samfundsengagementet hos borgerne i hele Europa. Det har tilskyndet folk til at deltage mere aktivt i udviklingen af EU og fremme dets grundlæggende værdier, såsom tolerance, solidaritet og ikkeforskelsbehandling, gennem projekter og aktiviteter, hvor de kunne deltage og give deres mening til kende. Et stort antal projekter var rettet direkte mod aktuelle politiske og samfundsmæssige emner, som f.eks. migration og økonomiske kriser. Programmet støttede også frivilligt arbejde, navnlig ved at sørge for praktikpladser for medlemmerne af det nyligt oprettede europæiske solidaritetskorps.

Den stigende EU-skepsis, som man oplevede i denne periode, understregede programmets betydning og øgede behovet for at fremme udviklingen af en fælles følelse af europæisk identitet og overveje de årsager, der ligger til grund for spørgsmål omkring EU's tiltrækningskraft og merværdi for deltagerlandene og de europæiske borgere. På denne baggrund tilbød programmet et offentligt forum, som gav folk mulighed for at give udtryk for deres idéer om Europas fremtid gennem en græsrodstilgang.

Sammenlignet med det tidligere program har det større fokus på Europas historiske erindring i det nuværende program været afgørende for opnåelsen af programmets mål. Det har navnlig tilskyndet til overvejelser om Europas kulturelle mangfoldighed og fælles værdier, og det har skabt forbindelser mellem erfaringerne fra nyere europæisk historie og debatten om Europas fremtid.

Alle aktiviteter finansieret under programmet "Europa for Borgerne" har enten en grænseoverskridende dimension, hvor borgere og organisationer fra flere deltagerlande inddrages, eller vedrører selve Den Europæiske Union. Aktiviteter som bl.a. vedrører historiebevidsthedsaktiviteter, venskabsbysamarbejde eller paneuropæiske net tager sigte på at udvide perspektiverne og fremme en følelse af europæisk identitet og tilhørsforhold til Europa. Programmet viser en europæisk merværdi i den samlede effekt af dets indvirkning på deltagerne og dets komplementaritet med andre EU-initiativer, som sandsynligvis ikke ville blive opnået på andre måder, hvis det ikke blev fortsat.

3.2.    Opnåelse af programmets mål

Ved hjælp af indsatsområdet for europæisk historiebevidsthed har programmet bidraget til at øge opmærksomheden på Europas historiske erindring og bevidsthed, bl.a. gennem udvikling af aktiviteter, der knytter historiebevidstheden til aktivt medborgerskab og demokrati i bredeste forstand. Hvad angår projekter med relation til holocaust og folkedrab, fremmede man en udveksling på tværs af de nationale grænser og en europæisk tilgang til historien, hvilket tilførte en væsentlig værdi til de relevante debatter. I henhold til den eksternt udførte midtvejsevaluering afsluttede deltagerne projekterne vedrørende europæisk historiebevidsthed med at erkende, at de deler fælles værdier med borgerne fra andre deltagerlande, og at projekterne havde potentiale til at bidrage til varige ændringer i deltagernes holdning til EU og dets historie, værdier og kultur 20 .

Når det gælder venskabsbysamarbejdet, opnår programmet resultater ved at øge og fremme gensidig forståelse og venskab mellem borgerne på lokalt plan. Venskabsbysamarbejdet giver en græsrodstilgang til medborgerskabet ved at involvere borgerne i lokalsamfundene i at opleve og anerkende den merværdi, som EU giver 21 . Disse erfaringer kan så føre til en øget følelse af tilhørsforhold til EU og endelig til aktivt medborgerskab på EU-plan.

Netværk af byer har suppleret den traditionelle venskabsbyforanstaltning ved at give byer og kommuner mulighed for at udvikle projekter i større målestok med henblik på at øge deres projekters gennemslagskraft og bæredygtighed. Dette gjorde det muligt for støttemodtagerne at udvikle flere tematiske og politikrelaterede projekter og skabe varige forbindelser med partnerorganisationerne 22 .

Programmet var rettet mod civilsamfundsorganisationerne via driftstilskud og civilsamfundsprojekter. Begge involverede borgerne i aktivt medborgerskab og demokratisk engagement på EU-plan og bidrog til programmets overordnede mål om at bringe EU tættere på borgerne.Inden for begge indsatsområder blev det disponible budget brugt med en relativt jævn sats hvert år. Det store antal direkte og indirekte deltagere, som "Europa for Borgerne"-projekterne nåede ud til, viser, at programmerne har været effektive med en relativt lav omkostning.

Interesseorganisationernes deltagelse i programmet havde indflydelse på deres opfattelse af Europa. De fleste deltagende organisationer bemærkede en positiv effekt på deres viden om EU, og de var fast besluttet på at blive mere engageret i civilsamfundet. Deltagelsen i programmet gjorde det også muligt for civilsamfundsorganisationerne og deres partnere at opbygge kapacitet og internationale erfaringer, lære af hinanden og, i nogle tilfælde, oprette bæredygtige netværk.

Hvad angår bæredygtigheden af programmets resultater, skabte projekterne langvarige forbindelser mellem partnere, som i mange tilfælde fortsatte med at deltage i yderligere medborgeraktiviteter efter projektets afslutning. Det resulterede f.eks. i, at netværk af byer blev oprettet i forlængelse af venskabsbyprojekter, og at der blev afholdt opfølgende arrangementer mellem de samme støttemodtagere, hvilket gjorde det muligt for aktiviteter og projekter at fortsætte efter at have modtaget den oprindelige støtte via "Europa for Borgerne". I nogle tilfælde var der dog også tale om engangsbegivenheder, f.eks. arrangementer og møder, som havde til formål at styrke udvekslingen af erfaringer ved at sætte fokus på sociale og kulturelle aspekter

En af de forenklinger, der er blevet gennemført i det nuværende program, var indførelsen af kun to indsatsområder, som ledsages af en horisontal aktion. Denne nye struktur har vist sig at være lettere at gennemskue for ansøgerne og at virke tilfredsstillende, mens indførelsen af flerårige prioriteter, overgangen til et system med faste beløb og en række e-foranstaltninger (rapporteringssystem) har medført yderligere forbedringer.

Overvågningsprocessen var imidlertid udfordrende, eftersom der var forskellige indikatorer i forordningen, som ikke var direkte sammenlignelige med de indikatorer, der blev anvendt i konsekvensanalysen.

3.3.    Nyttiggørelsesaktiviteter – den bedst mulige udnyttelse af programmet

Økonomisk støtte til informationsstrukturer i EU's medlemsstater og andre deltagerlande – "Europa for Borgerne"-kontaktpunkterne 23 – har været den vigtigste aktivitet på dette område. Den eksterne midtvejsevaluering bekræfter kontaktpunkternes effektivitet som aktører på nationalt plan, når det gælder om at fremme programmet, støtte potentielle ansøgere og etablere forbindelser med græsrodsorganisationer og interessenter i deltagerlandene.

Endvidere har man udviklet og vedligeholdt formidlingsinstrumenter såsom VALOR-platformen for projektresultater 24 . Denne nye onlinedatabase bidrager til at fremme udveksling af god praksis og synergier mellem EU-finansieringsprogrammer inden for uddannelse, kultur og medborgerskab.

Selv om formidlingsaktiviteterne generelt har bidraget til at øge bevidstheden om programmet, ville det være hensigtsmæssigt at udvikle en mere strategisk tilgang i anden halvdel af programmet for yderligere at forbedre aktiviteternes synlighed og projektresultaternes overførbarhed og bæredygtighed.

3.4.    Politiske arrangementer og møder

De arrangementer, der blev afholdt i første halvdel af programmet, var med til at øge bevidstheden om programmet og dets generelle synlighed og at inddrage interessenterne mere aktivt. Siden 2010 har Kommissionen afholdt årlige netværksmøder om europæisk historiebevidsthed, der samler repræsentanter for organisationer, som er aktive inden for europæisk historiebevidsthed. Siden 2012 har Kommissionen også afholdt et særligt årligt arrangement i Bruxelles for at mindes ofrene for holocaust på den internationale mindedag for holocaust den 27. januar. Foruden at tilskynde til udviklingen af et paneuropæisk netværk for historiebevidsthed forbedrer disse arrangementer dialogen om de flerårige prioriteter i dette programs indsatsområde for europæisk historiebevidsthed og har potentiale til at løfte programmets overordnede profil.

I forbindelse med indsatsområdet for aktivt medborgerskab er der blevet afholdt to konferencer i samarbejde med interesseorganisationer (i 2014 i Rom og i 2016 i Barcelona), hvilket øgede den politiske synlighed af de aktiviteter, der finansieres under programmet.

Interessenterne deltager i programmets politiske beslutningsproces via en civil dialog, der består af regelmæssige møder mellem Kommissionens tjenestegrene og ca. 50 centrale interesseorganisationer, som er aktivt involveret. Via sin gruppe for civil dialog sikrer programmet, at det uafhængige civilsamfunds stemme bliver hørt i EU's debatter, og det giver civilsamfundet et forum for dialog med Kommissionen og andre institutioner.

3.5.    Komplementaritet og synergier med andre EU-programmer

Programmet "Europa for Borgerne" er i tråd med EU's øvrige politikker og værktøjer, der tager sigte på at øge EU-borgernes deltagelse i civilsamfundet i EU, og er i overensstemmelse med de andre instrumenter inden for frivilligt arbejde, ungdom, forskning og innovation. Det supplerer andre EU-finansieringsprogrammer, navnlig Erasmus+, det europæiske solidaritetskorps, kultur-delprogrammet under Et Kreativt Europa og det europæiske år for kulturarv i 2018 ved at have fokus på deltagelse og lægge stærk vægt på borgerne og de samfundsmæssige aspekter i EU.

Selv om der allerede er opnået synergier på nogle områder, f.eks. i oprettelsen af ovennævnte VALOR-platform eller gennem det lejlighedsvise samarbejde mellem "Europa for Borgerne"-kontaktpunkter, Et Kreativt Europas kontorer og de nationale agenturer for Erasmus+, viser midtvejsevalueringen, at programmet kan drage yderligere nytte af en mere koordineret tilgang til andre relevante programmer i fremtiden.

4.    Konklusioner og det videre forløb

Den politiske og samfundsmæssige udvikling i Europa i løbet af det sidste årti har bragt medborgerskabsspørgsmålene frem i lyset og understreget behovet for at øge den værdi, som EU's borgere ser i det europæiske projekt.

Denne rapport om midtvejsevalueringen af programmet "Europa for Borgerne" 2014-2020 bekræfter programmets nytte, når det gælder om at fremme aktivt medborgerskab, styrke samhørighedsfølelsen og støtte gensidig forståelse. Programmet spiller en positiv overordnet rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og demokratisk engagement, idet det når ud til et stort antal borgere, som ellers ikke ville have engageret sig i det europæiske projekt. Deltagelse i programmet er med til at styrke bevidstheden om EU-spørgsmål og fremme en gensidig forståelse af og identifikation med Europa, hvilket bidrager til at støtte den europæiske integrationsproces på længere sigt. Programmet "Europa for Borgerne" er lige fra starten blevet anerkendt som et skridt hen imod en mere konsekvent EU-strategi og -politik inden for aktivt medborgerskab og europæisk historiebevidsthed. I denne forbindelse kan programmet også have en positiv indvirkning på borgernes interesse for og deltagelse i det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Programmets nuværende struktur med to indsatsområder og en tværgående foranstaltning vedrørende nyttiggørelse har bidraget til en debat om EU's fremtid, som bygger på erfaringer fra tidligere. Både driftstilskuddene og aktionstilskuddene har bidraget til opnåelsen af de ønskede resultater.

Mens de fleste EU-finansieringsprogrammer er direkte knyttet til specifikke EU-politikker, udfylder programmet "Europa for Borgerne" et tomrum, da det vedrører Kommissionens overordnede mål om at bringe borgerne tættere på EU. Ved at arbejde direkte med borgerne giver programmet et unikt forum, som kan anvendes til at inddrage befolkningen i EU via en græsrodstilgang. Programmet har vist sin merværdi på EU-plan, både hvad angår dets virkning på deltagerne og dets rolle som supplement til andre af EU's finansieringsinstrumenter og politiske initiativer.

I forbindelse med udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme og de kommende EU-finansieringsprogrammer vil Kommissionen vurdere midtvejsevalueringens resultater og inddrage alle aspekter, der er identificeret med henblik på forbedring, navnlig når det gælder om at øge programmets synlighed, revidere overvågningsindikatorerne og styrke synergierne med andre relevante EU-finansieringsprogrammer og -initiativer.

(1)

   Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014).

(2)

   Midtvejsevaluering af programmet "Europa for Borgerne", Deloitte og Coffey International, juli 2017.

(3)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager rapporten om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af programmet "Europa for Borgerne" 2014-2020.

(4)

     Europa-Parlamentets betænkning om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" (2015/2329(INI)).

(5)

     Se: https://ec.europa.eu/home-affairs/content/public-consultation-mid-term-evaluation-europe-citizens-programme-2014-2020_en

(6)

På baggrund af resultaterne af forhandlingerne om den aktuelle flerårige finansielle ramme 2014-2020 (FFR) blev denne budgettildeling reduceret med ca. 29,5 mio. EUR sammenlignet med det budget, der oprindeligt blev foreslået af Kommissionen.

(7)

F.eks. var der i 2013 i alt 544 projekter, som modtog finansiering, mens der i 2016 kun var 395 projekter, som blev udvalgt til at modtage finansiering. I alt 353 venskabsbyprojekter og 41 netværk af byer blev finansieret i 2013, mens kun 237 venskabsbyprojekter og 30 netværk af byer blev finansieret i 2016.

(8)

Europa-Kommissionens årlige rapporter om programaktiviteterne i 2014, 2015 og 2016.

(9)

Se henvisning ovenfor.

(10)

Udgør et symbolsk beløb på "1 EUR pr. borger".

(11)

Se: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: EU's finansiering af civilsamfundsorganisationer, initiativudtalelse ved Jean Marc Roirant af 19. oktober 2017, EØSU 2017, 01953. 

(12)

Procenterne er afrundede.

(13)

Kun organisationer, der oprindeligt blev udvalgt i forbindelse med indkaldelsen af forslag for det første år af programmet, var berettigede til at ansøge igen i 2015 og 2016.

(14)

28 EU-medlemsstater samt Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien.

(15)

Se kapitel 3 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager denne rapport.

(16)

Overvågning af programdata leveret af EACEA.

(17)

Se f.eks. det franske venskabsbyprojekt "Festival of Europe", som er beskrevet i bilag 4 i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(18)

Se f.eks. historiebevidsthedsprojektet "In Between?", som er beskrevet i bilag 4 i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(19)

Indkaldelse af forslag til strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) og til civilsamfundsorganisationer på europæisk plan – COMM-C2/01-2013.

(20)

Se f.eks. det irske projekt vedrørende europæisk historiebevidsthed "Women, War and Peace", som er beskrevet i bilag 4 i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(21)

Se f.eks. venskabsbyprojektet for San Bartolomé de las Abiertas (Spanien) og Lavernose-Lacasse, som er beskrevet i bilag 4 i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(22)

Se f.eks. det nederlandske netværk af byer "Town to Town, People to People – Building A European Culture of Zero Waste", som er beskrevet i bilag 4 i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(23)

Mellem 2014 og 2016 havde alle medlemsstater og deltagerlande, undtagen Det Forenede Kongerige, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro, udpeget kontaktpunkter.

(24)

     Se: http://ec.europa.eu/programmes/europe-for-citizens/projects/