Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi

(2019/C 404/11)

Ordfører	:	Michele EMILIANO (IT/PES), formand for regionalrådet i Puglia
Basisdokument	:	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi COM(2018) 773 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Gennemførelse af den langsigtede strategi for 2050

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) bifalder meddelelsen »En ren planet for alle« og støtter målet om at opnå drivhusgasneutralitet (»nulemissioner« beregnet som nettoemissioner) inden 2050. For at nå dette mål opfordrer udvalget Kommissionen til at udarbejde en endnu mere ambitiøs køreplan indeholdende foranstaltninger, der kan sikre, at den globale opvarmning holdes under 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og til at prioritere de mere ambitiøse scenarier. Udvalget opfordrer Kommissionen til at analysere konsekvenserne af de forskellige scenarier for klimaet, sundheden, miljøet og de økonomiske og sociale aspekter og på baggrund af denne evaluering fremlægge forslag til en passende overordnet lovramme, der er i overensstemmelse med strategien for gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling. Udvalget bifalder i den forbindelse også det igangværende arbejde på EU-niveau vedrørende oplægget »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«, herunder også i Regionsudvalget, hvor man overvejer, hvordan de lokale og regionale myndigheder kan inddrages i de vigtige omstillingsprocesser;

2.

understreger behovet for at investere i undervisning i og oplysning om klimaspørgsmål for borgerne generelt, men især for de unge, som udtrykker stadig større bekymring over det, de opfatter som for langsomme fremskridt i forhold til at tackle denne udfordring. Udvalget fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder i et samarbejde med uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer kan spille en stor rolle i at fremme dette engagement og opfylde de unges forventninger;

3.

gentager sin opfordring til medlemsstaterne og Kommissionen om at etablere en platform på flere niveauer for en permanent dialog om energi, som angivet i forordningen om forvaltning af energiunionen, der også skal behandle klima- og miljøaspekter, og som kan støtte de lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, virksomheder og andre berørte parter i forbindelse med energiomstillingen (1). Udvalget påpeger i den forbindelse, at det, såfremt Kommissionen ønsker det, stiller sig til rådighed for oprettelse af en struktur for tekniske drøftelser om gennemførelse af pakken om ren energi på lokalt og regionalt plan;

4.

minder om de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i gennemførelsen af de offentlige klima- og energipolitikker og i fremme af de adfærdsændringer, der er nødvendige for, at gennemførelsen bliver effektiv, og det sikres, at alle borgere accepterer ændringerne, idet der bør være en konkret strategi for dekarbonisering, som skal sikre, at målet om »nulemissioner« nås. Udvalget understreger her indsatsen inden for rammerne af borgmesterpagten for klima og energi, og det opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme dette initiativ og blåstemple lignende initiativer for at styrke den lokale indsats og etablere en permanent høringsmekanisme på grundlag af Talanoadialogen (2);

5.

gør opmærksom på, at initiativer som borgmesterpagten for klima og energi bør støttes. Gennem direkte kontakt mellem lokale myndigheder og Kommissionen skaber pagten mulighed for, at der nedefra kan udarbejdes særlige planer, der med udgangspunkt i handlingsplanerne for bæredygtig energi og klima kan udvikles til integrerede, territoriale forvaltningsplaner for bekæmpelse af klimaændringerne, som er koordineret med de øvrige lokale interessenter i energi- og klimaplanerne, og som understøtter målene for bæredygtig udvikling;

6.

opfordrer Kommissionen til at garantere, at de nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede nationale strategier afstemmes med Parisaftalen, 2050-strategien og målene for bæredygtig udvikling. Udvalget finder det afgørende, at planerne udarbejdes i en dialog på flere niveauer og efter en deltagelsesbaseret metode, og at de bygger på den gode praksis, der findes på lokalt og regionalt niveau. Det foreslår ligeledes en forkortelse af den tid, der er afsat til regelmæssig revision af disse planer, og at systemet med lokalt og regionalt bestemte bidrag gives officiel status, så det matcher systemet med nationalt bestemte bidrag;

7.

opfordrer Kommissionen til, at der i forbindelse med omstillingen til et klimaneutralt Europa aktivt tages hensyn til visse områders, såsom regionerne i den yderste periferi, og borgeres særlige sårbarhed for at afværge risikoen for manglende opbakning til omstillingsprocessen. Det opfordrer endvidere til etablering af et europæisk observatorium for klimaneutralitet, der kan bidrage til at opfylde de nationale indberetningsforpligtelser under forvaltningen af energiunionen og til at kortlægge og overvåge disse sårbarheder, og at der i forhold til EU-oversigten over kvalifikationer foretages en ajourføring af kvalifikationer. I forbindelse med indsatsen for at opnå et klimaneutralt Europa skal der tages højde for de regionale og lokale behov for kvalifikationer, således at udviklingen af bæredygtighedspolitikkerne afpasses i takt med, at kompetencerne til fremtidssikrede kvalitetsjob i de mest sårbare regioner forbedres, og således at en reel udveksling af bedste praksis mellem disse regioner fremmes bl.a. på grundlag af de eksisterende sammensatte indikatorer, eller eventuelt på grundlag af andre indikatorer, der identificeres senere;

8.

gør opmærksom på, at Europas regioner er forskellige med hensyn til klima, miljø, landskab, mobilitet og økonomisk og social struktur, idet det understreger, at det er vigtigt, at strategien gennemføres under hensyntagen til de geografiske, geopolitiske og økonomiske kendetegn og ikke blot i forhold til administrative grænser;

9.

understreger, at der skal være en helhedsorienteret tilgang omfattende instrumenterne og strategierne under EU's generelle politikker for målene for bæredygtig udvikling, samhørighed og den cirkulære økonomi, men derudover også specifikke tiltag vedrørende f.eks. energipolitik, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne og omstillingen i kulregioner.

Et klimaneutralt energisystem

10.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at de lokale og regionale myndigheder spiller en nøglerolle i en deltagelsesbaseret gennemførelse af klima- og energipolitikkerne, og anerkender, at de offentlige myndigheder inden for alle sektorer går foran med et godt eksempel, hvilket starter med forvaltningen af de offentlige bygninger og virksomheder, der drives i offentligt regi. På den baggrund understreger udvalget vigtigheden af planer for energieffektivisering af offentlige bygninger og anvendelse af kriterier for bæredygtige offentlige indkøb og energi- og miljøforvaltningssystemer under overholdelse af mindstemiljøkrav (3);

11.

opfordrer Kommissionen til fortsat at fremhæve bygningers energieffektivisering som en prioritet med det sigte at nedbringe emissionerne fra eksisterende bygninger og garantere, at ejerne i kraft af offentlige tilskud og finansieringsinstrumenter kan foretage renoveringer, der forbedrer bygningernes energieffektivitet. Endvidere bør de nødvendige investeringer og den nødvendige statsstøtte kategoriseres som kapitaludgifter med henblik på at øge de lokale og regionale myndigheders manøvrerum. Dette vil i høj grad bidrage til at forøge det gennemsnitlige antal bygninger, der renoveres om året;

12.

minder om vigtigheden af at beskytte sårbare borgere mod energifattigdom og garantere, at alle borgere har lige adgang til grundlæggende energitjenester;

13.

opfordrer Kommissionen til at fremme en cirkulær tilgang i projekteringen, opførelsen og forvaltningen af nye bygninger. Tilgangen bør være bæredygtig, dvs. omfatte energieffektivitet og anvendelse af vedvarende kilder med initiativet Level(s) som forbillede (4). Desuden skal der for byggematerialer og -processer fastlægges krav til klima- og miljøpræstationer ud fra et livscyklusperspektiv, og der skal stilles krav til dokumentationen af de anvendte materialer, hvilket kræver fortsatte investeringer i standarder, krav om miljøvenligt design, miljøvaredeklarationer og informationssystemer for livscyklusanalyser;

14.

er af den klare overbevisning, at målet om 32 % vedvarende energi i EU bør tages op til fornyet overvejelse i fremtiden i takt med den teknologiske udvikling i den hensigt at nå op på 40 % inden 2030 for at kunne opnå klimaneutralitet senest i 2050, og at der under alle omstændigheder bør være passende incitamenter for og støtte til de regioner, som er i stand til at overgå dette mål;

15.

bifalder, at lokale energifællesskaber formelt forankres i pakken om ren energi (5), og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte mulighederne (6) i disse fællesskaber, idet det understreger, at der er behov for målrettede økonomiske støtteordninger, der prioriterer regioner, hvor der er hindringer såsom isolerede elektriske systemer eller systemer, som ikke er sammenkoblet med de store europæiske net. På lokalt og regionalt niveau udgør offentlige og private energiselskaber vigtige instrumenter for omstillingen;

16.

understreger vigtigheden af at fremme dekarbonisering og forfølge målet om »nul emissioner« og at tilskynde medlemsstaterne til sammen med regionerne at udarbejde klare køreplaner for omstillingen af fabrikker og infrastrukturer, der anvender fossile brændstoffer, og kernekraftværker med incitamenter til brug af vedvarende energikilder (som brint) og teknologier til dekarbonisering af den europæiske gassektor på grundlag af referencedokumenter om de bedste tilgængelige teknikker (BREF'er). Udvalget bemærker, at rigtige afgifter på fossil energi via kvoter og en socialt ansvarlig beskatning er en afgørende forudsætning for omstillingen til vedvarende energi. Udvalget glæder sig derfor over Kommissionens nylige meddelelse om »En mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's energi- og klimapolitik« og mener, at mange af forslagene i dette dokument, især hvad angår det helt afgørende element energibeskatning, spiller en central rolle med hensyn til at sikre en koordineret, sammenhængende og rettidig respons på de enorme udfordringer, som EU står over for.

Fysisk planlægning og klimaneutralitet

17.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om de lokale og regionale myndigheders centrale rolle i gennemførelsen af politikker for bæredygtig mobilitet for personer og varer, bl.a. i byplanlægningen og den fysiske planlægning med det sigte at ændre balancen mellem transportformer, mindske brugen af motorkøretøjer og indskrænke arealudnyttelsen;

18.

understreger behovet for at gøre transporten klimaneutral, da det er den eneste sektor, hvor CO2-emissionerne stadig er højere end niveauet i 1990 (7), bl.a. ved at øge den økonomiske og tekniske støtte til europæiske platforme som S3P Energy (8);

19.

opfordrer Kommissionen til at frigøre EU-midler til at fremskynde opstillingen af ladestandere til køretøjer for at sikre, at den nuværende infrastruktur ikke er en hindring for udbredelsen af ren mobilitet i Europa og for at være klar til den fremtidige efterspørgsel;

20.

understreger vigtigheden af at fremme og finansiere overgangen til kollektive, fælles, multi- og intermodale transportformer bl.a. ved at udvikle logistikplatforme og planer for mobilitetsstyring på lokalt og regionalt niveau, hvori der også tages højde for de særlige forhold i tyndtbefolkede og fjerntliggende regioner, regioner i den yderste periferi og øregioner;

21.

understreger, at det er vigtigt, at planerne for mobilitet er afstemt med øget produktion og distribution af grøn elektricitet og vedvarende energi (9), sigter mod nul emissioner fra trafikken og er integreret i byplanlægningen og den fysiske planlægning og, hvor det er relevant, handlingsplanerne for bæredygtig energi og klima, idet udvalget gør opmærksom på disse politikkers afgørende betydning for at øge borgernes livskvalitet og værne om deres sundhed;

22.

gør opmærksom på, at der skal være særlig fokus på de dekarboniseringsmuligheder, der findes inden for transport, gennem øget anvendelse af vedvarende energikilder og alternative brændstoffer og som en konsekvens heraf anlæg af særlig infrastruktur, som kan garantere en miljøvenlig og diversificeret forsyning, navnlig ved at styrke de lokale distributionssystemoperatører;

23.

understreger vigtigheden af sammenhæng mellem arealanvendelsen, modvirkning af klimaændringerne og tilpasningspotentialet og af tiltag over for landbrugets enorme klimaindvirkning som helt afgørende elementer i enhver strategi for at forene overholdelse af Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling med miljømæssig, sundhedsmæssig og økonomisk-social velfærd;

24.

fremhæver øsamfunds rolle som potentielle laboratorier for politikker for klimaneutralitet og behovet for dekarboniseringsforanstaltninger inden for søtransport, idet der dog skal tages hensyn til de sårbare områder, som er stærkt afhængige af søtransporten.

Et klimaneutralt økonomisk system

25.

Det Europæiske Regionsudvalg betoner den rolle, som bæredygtige offentlige indkøb spiller for udviklingen af den grønne økonomi og for adfærdsændringer. Det understreger ligeledes vigtigheden af hurtigt at gå over til cirkulære offentlige indkøb og af, at der i den private sektor anvendes miljøstyringssystemer, hvilket i første omgang bør føre til fuld gennemførelse af IED-direktivet (10) og BREF'er i hver eneste produktionssektor og miljøcertificeringssystemerne EMAS og ISO (11);

26.

fremhæver, at der mangler en henvisning til affaldssektoren, det europæiske affaldshierarki og principperne for den cirkulære økonomi (12) i strategien, og foreslår derfor foranstaltninger, der gør det muligt hurtigt at få fastlagt ensartede kriterier for affaldsfasens ophør med det sigte at reducere bortskaffelsesoperationerne, øge nyttiggørelsen og minimere de forurenende emissioner fra de deraf følgende industrielle processer. Udvalget understreger, at affald bør minimeres bl.a. gennem krav til produkter om miljøvenligt design, hvad angår kemikalieindhold og genanvendelighed samt investering i sortering og materiale- og energinyttiggørelse;

27.

minder om, at det er vigtigt, at der er særlig fokus på regioner med energiintensive industrier og energiinfrastruktur for at garantere, at omstillingen kan påbegyndes hurtigt, og at den bliver rimelig og inkluderende, således at de sociale og miljømæssige konsekvenser begrænses eller udlignes, og udvalget understreger betydningen af at garantere, at de lokale og regionale myndigheder, borgerne, relevante NGO'er, erhvervslivet, universiteter og forskningsinstitutioner deltager i fastlæggelsen af udligningsforanstaltninger for eventuelle negative virkninger af energiomstillingen;

28.

minder om, at der skal være garanti for en retfærdig fordeling af miljøomkostningerne og de sundhedsmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster for de borgere, der berøres af energiinfrastrukturernes beliggenhed og af de forandringer, der er nødvendige for omstillingen. Udvalget understreger, at det især er vigtigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i transitområderne for store strømme af primærenergi, så de sammen med de kompetente nationale myndigheder kan fastlægge kriterierne for fordeling af miljømæssige omkostninger og fordele og dermed sikre, at en rimelig andel af de genererede indtægter tilfalder de borgere, som bliver mest berørt. Udvalget understreger tillige, at alle EU-politikker, herunder EU's handelspolitik over for partnere i tredjelande, skal afstemmes med målet om klimaneutralitet.

Strategier for CO2-optag og -kompensation

29.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over ajourføringen af EU's bioøkonomiske strategi (13), som fremmer udviklingen af produktionssystemer, der gør, at drivhusgasemissionerne kan nedbringes;

30.

gør opmærksom på den store betydning af grønne arealer i byer og landdistrikter for at bekæmpe klimaændringerne, idet de som økologiske systemer fungerer som naturlige kulstofdræn, navnlig i de mest sårbare regioner, herunder regionerne i den yderste periferi og øregioner. Med henblik på at reducere emissionerne fremhæver udvalget betydningen af at forbedre forvaltningen af organisk jord og genoprette tørvemoser og vådområder og af landbrugssystemer og opsamling af emissioner. Udvalget understreger behovet for at fremme og støtte beskyttelsen og den korrekte forvaltning af skovene, og for at landbrugs- og skovpolitikker og politikkerne for forvaltning af hydrogeologiske og klimatiske risici integreres fuldt ud;

31.

opfordrer Kommissionen til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af forordningen om indsatsfordeling og forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) (14) gennem fastlæggelse af mål for nedbringelse af emissioner inden 2030 og realistiske initiativer til opnåelse heraf;

32.

fremhæver byers og regioners ekspertise med hensyn til at indsamle de data, der er nødvendige for at kunne foretage en opgørelse af drivhusgasemissioner i de sektorer, der er omfattet af LULUCF og indsatsfordelingsforordningen, og henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen, at disse myndigheder støttes med henblik på at bygge videre på den kapacitet, de allerede har (15);

33.

understreger, at der er behov for at videreudvikle teknikkerne og teknologierne til fuld masse- og energiudnyttelse i produktionssystemerne og for alle former for kompenserende miljøforanstaltninger for diffuse og flygtige emissioner, herunder CO2, som skal udlignes via naturlige økologiske systemer og, hvis der ikke findes andre alternativer, anvendelse af teknikker til CO2-opsamling og -lagring. Udvalget slår dog fast, at effektiviteten af og sikkerheden ved den slags teknologier endnu ikke er afprøvet, og derfor har det højeste prioritet at undgå emissioner.

Finansiering af klimaneutralitet

34.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om vigtigheden af at garantere tilstrækkelig finansiering for at opfylde målet om en økonomi med nul drivhusgasemissioner ved at forøge den procentdel af BNP, der årligt investeres i energisystemet, og den dertil hørende infrastruktur, og bifalder den handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, som Kommissionen offentliggjorde i 2018 (16);

35.

gentager behovet for at forhøje udgiftsmålet til klimaindsatsen til mindst 30 % af EU-budgettet og gennemføre tilsagnene i Parisaftalen fuldt ud og for, at de nationale regeringer afsætter midler hertil i et langsigtet perspektiv (17);

36.

understreger, at det i lyset af de store sociale konsekvenser, der må forventes i forbindelse med omstillingen til en økonomi uden drivhusgasemissioner, vil være nødvendigt med en særlig fond for en retfærdig omstilling, der kan yde støtte til de regioner og samfundssektorer, hvor konsekvenserne af en udfasning af fossile brændstoffer vil få de mest mærkbare konsekvenser på kort sigt;

37.

gør opmærksom på, at der er behov for betydelige økonomiske ressourcer til udvikling af innovative løsninger, herunder vedvarende energikilder, og markedsintegrering af disse. Udvalget anser det for vigtigt at udstikke en integreret og fælles tilgang for myndigheder på alle niveauer med det sigte at skabe sammenhæng mellem de forskellige finansieringskilder og opnå en multiplikatoreffekt, øge opmærksomheden omkring eksistensen af forskellige instrumenter og forbedre deres overordnede tilgængelighed. Det understreger desuden behovet for at revidere EU-lovgivningen om vedvarende energi og statsstøtte, så den ikke blot skaber gunstige rammer for, men aktivt fremmer udviklingen af nye nulemissionsteknologier og dermed skaber klimafordele og bæredygtighed. Der er for eksempel brug for at tilpasse energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne, så energiafgifterne på vedvarende energi reduceres, og den vedvarende energi bliver konkurrencedygtig i forhold til fossil energi;

38.

understreger, at investeringer i miljøvenlig infrastruktur på lang sigt er yderst rentable, da de kan føre til en markant forhøjelse af både BNP og beskæftigelsesfrekvensen. Det bemærker endvidere, at investeringer af den slags giver økonomiske besparelser, idet energiforbruget og importen af fossile brændstoffer falder;

39.

gentager vigtigheden af enkle, klare og ensartede regler for offentlige udbud og de investeringsfremmende juridiske procedurer (18), og bifalder Kommissionens ambition om at forenkle bestemmelserne for programmeringsperioden 2021-2027 og lade EFRU og struktur- og samhørighedsfondene være omfattet af én forordning (19);

40.

minder om, at det er vigtigt, at klimaneutralitet, miljømæssig bæredygtighed og tilpasning til klimaændringerne integreres horisontalt i alle fonde og finansieringsprogrammer, som bør indeholde mål om en klimaneutral økonomi, der skal realiseres gennem fastlæggelse af specifikke indikatorer, og udvalget bifalder initiativet om at gøre det europæiske semester grønnere (20), men efterlyser yderligere handling i den henseende. I den forbindelse foreslås det også at medtage klimarelaterede indikatorer i Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2019;

41.

foreslår, at de forudgående konsekvensanalyser af EU-lovforslag ledsages af en vurdering af klimakonsekvenserne og af bidraget til opnåelse af målene i Parisaftalen (21). Udvalget efterlyser desuden en passende konsekvensanalyse af de EU-midler, der er øremærket til sektorer og regioner, der rammes af energiomstillingen, for at sikre tilstrækkelig støtte til processen i de pågældende regioner;

42.

understreger, at en høj medfinansieringssats fra EU er vigtig som garanti for, at også små lokale og regionale myndigheder kan deltage, og peger på, at der er behov for særlige metoder og indikatorer, der tager målsætningerne for en klimaneutral økonomi i betragtning ved vurderingen af de projekter, der skal finansieres;

43.

fremhæver forsikringsbranchens rolle i forbindelse med dækning af tab og skader med henblik på at øge modstandsdygtigheden på lokalt niveau;

44.

glæder sig over omtalen af de besparelser, man forventer sig i sundhedssektoren som en konsekvens af klima- og miljøpolitikkerne, og opfordrer Kommissionen til en yderligere undersøgelse af mulighederne for at kvantificere disse besparelser ved hjælp af bestemte indikatorer og inddragelse af WHO (22). I den forbindelse peger udvalget på erfaringerne med en struktur som WHO's »Healthy Cities Network« og opfordrer til, at der gøres en større indsats for at skabe synergier mellem sådanne initiativer og dem, der fokuserer på energiomstillingen og klimaændringerne i byerne;

45.

er enig i målene i handlingsplanen for bæredygtig finansiering om at støtte bæredygtig vækst og i, at den finansielle sektor og private investorer skal kunne bidrage til opfyldelsen af de ambitiøse og fælles målsætninger for klimaet og et bæredygtigt miljø. Udvalget erkender, at rejsning af private midler kræver langsigtet planlægning og stabile lovrammer på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau;

46.

understreger vigtigheden af, at der er en stabil finansieringsramme til forskning og teknologi inden for klimaneutralitet, og udvalget bifalder oprettelsen af innovationsfonden, idet det håber på en hurtig vedtagelse af gennemførelsesforordningen (23) og etablering af »frizoner for viden« med betydelige skattefordele;

47.

fremhæver, at det for lokale og regionale myndigheder er vigtigt med en integreret, sammenhængende og overskuelig ramme for forpligtelser og bedste tilgængelige teknikker i form af en portal, der opregner de bedste tilgængelige teknikker i alle sektorer, Horisont 2020-projekter og initiativer inden for rammerne af borgmesterpagten.

Forbindelsen med de internationale forpligtelser og den gældende lovgivning

48.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder EU's ambitiøse målsætning om på verdensplan at fremme vedtagelsen af politikker og foranstaltninger, som kan vende den aktuelle ikke bæredygtige udvikling for så vidt angår emissioner, og det opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til fast, varigt og konsekvent at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af den globale dagsorden for bæredygtig udvikling og opfyldelsen af de 17 dertil knyttede mål for bæredygtig udvikling (24) og i Parisaftalen, bl.a. ved at inddrage RU i forberedelserne af COP25, således at det sikres, at EU's forhandlingsposition fremmes af alle myndighedsniveauer;

49.

anmoder om, at en repræsentant for RU får en anerkendt rolle som observatør i forbindelse med det forberedende arbejde i UNFCCC's organer for at garantere, at de lokale og regionale myndigheders behov og potentiale for at bidrage med konkrete foranstaltninger tages ordentligt i betragtning, og at de kan levere deres egne bidrag til en åben, inklusiv og gennemsigtig evaluering af det fælles arbejde inden for rammerne af den globale statusopgørelse.

---

(1)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forvaltning af energiunionen og ren energi (2017/C 342/13), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52017AR0830.

(2)  https://unfccc.int/topics/2018-talanoa-dialogue-platform.

(3)  Meddelelse fra Kommissionen, COM(2008) 397, om »Handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik«, COM(2008) 400 om »Offentlige indkøb for et bedre miljø« og COM(2015) 614 om »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi«, vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union.

(4)  http://ec.europa.eu/environment/eussd/buildings.htm

(5)  https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-strategy-and-energy-union/clean-energy-all-europeans.

(6)  Modeller for lokalt energiejerskab og de lokale energifællesskabers rolle i energiomstillingen i Europa (CDR 2515/2018), https://cor.europa.eu/DA/our-work/Pages/OpinionTimeline.aspx?opId=CDR-2515-2018.

(7)  Et mobilt Europa: fremme af gnidningsfri mobilitetsløsninger (CDR 3560/2017), https://cor.europa.eu/en/our-work/Pages/OpinionTimeline.aspx?opId=CDR-3560-2017.

(8)  https://e3p.jrc.ec.europa.eu/articles/smart-specialisation-platform-energy-s3p-energy.

(9)  Fremme af lavemissionsmobilitet (CDR 6151/2017), https://cor.europa.eu/en/our-work/Pages/OpinionTimeline.aspx?opId=CDR-6151-2017.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32010L0075.

(11)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1505 af 28. august 2017 om ændring af bilag I, II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 222 af 29.8.2017, s. 1) , https://www.iso.org/home.html.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93).

(13)  En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng fra 2018 (COM(2018) 673 final).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136) — https://unfccc.int/topics/land-use/workstreams/land-use–land-use-change-and-forestry-lulucf.

(15)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Lovforslag om forordningen om indsatsfordeling og LULUCF forordningen (EUT C 272 af 17.8.2017, s. 36), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52016AR5780.

(16)  Meddelelse fra Kommissionen »Handlingsplan for finansiering af bærdygtig vækst« (COM(2018) 97).

(17)  InvestEU-programmet (CDR 03766/2018), ordfører: Konstantinos Agorastos (EL/EPP).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(19)  Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, ordfører: Michiel Rijsberman (NL/ALDE).

(20)  http://ec.europa.eu/environment/integration/green_semester/index_en.htm

(21)  Udtalelse om Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen (COR2108/2017), https://cor.europa.eu/DA/our-work/Pages/OpinionTimeline.aspx?opId=CDR-2108-2017.

(22)  https://www.who.int/publications/guidelines/en/

(23)  Kommissionens forslag til delegeret forordning af 26. februar 2019 om innovationsfondens drift (C(2019) 1492 final).

(24)  Også SDG, som er det engelske akronym for Sustainable Development Goals.