Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om programmet for et digitalt Europa (2021-2027)

(2019/C 86/14)

Ordfører:

Markku MARKKULA (FI/EPP), medlem af byrådet i Espoo

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027

COM(2018) 434 final

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Resumé af konsekvensanalysen — Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa

SWD(2018) 306 final

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Impact assessment — Accompanying the document Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council establishing the Digital Europe programme for the period 2021-2027 (foreligger ikke på dansk)

SWD(2018) 305 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 2, litra e)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

e)	»digitalt innovationsknudepunkt«: en retlig enhed, der er udpeget eller valgt gennem en åben udbudsprocedure til at udføre opgaverne i programmet, herunder give adgang til teknologisk ekspertise og forsøgsfaciliteter, som f.eks. udstyr og software, der understøtter industriens digitale omstilling

»digitalt innovationsknudepunkt«: en retlig enhed eller et konsortium af retlige enheder , der er udpeget eller valgt gennem en åben udbudsprocedure til at udføre opgaverne i programmet, herunder give adgang til teknologisk ekspertise og forsøgsfaciliteter, som f.eks. udstyr og software, der understøtter industriens digitale omstilling

Begrundelse

Ved etableringen af netværket af digitale innovationsknudepunkter er det vigtigt at have tilstrækkelig dækning for alle regioner; målet er at have et digitalt innovationsknudepunkt i hver region. Når der åbnes mulighed for at lade et konsortium drive det digitale innovationsknudepunkt, styrkes netværkets grundlag ved at inddrage flere interessenter, f.eks. universiteter, forskningscentre, innovationscentre etc.

Evalueringsproceduren bør sikre, at netværket er velafbalanceret både regionalt og tematisk og er i stand til at levere tjenesteydelser af høj kvalitet. Udvælgelsesproceduren for kandidatenhederne bør være baseret på en helhedsbetragtning, således at der kan skabes effektive synergier mellem de digitale innovationsknudepunkter. Dette er endnu en god grund til at åbne mulighed for, at konsortier af retlige enheder kan drive et digitalt innovationsknudepunkt.

Kravet om en retlig enhed medfører unødvendige begrænsninger, og der er derfor brug for større fleksibilitet til praktiske løsninger. For at fremme effektive strukturer kunne koordineringen også overdrages til en retlig enhed i et konsortium eller et netværk af retlige enheder.

Anbefalet ændring 2

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmet har følgende generelle mål: at understøtte de europæiske økonomier og samfunds digitale omstilling og viderebringe fordelene herved til de europæiske borgere og virksomheder. Programmet skal:

Programmet har følgende generelle mål: at understøtte de europæiske økonomier og samfunds digitale omstilling på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau og viderebringe fordelene herved til de europæiske borgere og virksomheder. Programmet skal:

a)	styrke Europas kapacitet inden for væsentlige områder af den digitale teknologi via storstilet udrulning

a)	styrke Europas kapacitet inden for væsentlige områder af den digitale teknologi via storstilet udrulning

b)	udbrede dens formidling og anvendelse på områder af offentlige interesse og i den private sektor.

b)	udbrede dens formidling og anvendelse på områder af offentlige interesse og i den private sektor

c)	fremskynde den digitale omstilling ved at øge lokale samarbejdsprojekter og europæiske partnerskaber.

Begrundelse

På baggrund af nærhedsprincippet er det nødvendigt, at programmet for det digitale Europa dækker flere administrative niveauer. Resultaterne af programmet for det digitale Europa kan nås ved en effektiv gennemførelse på kommunalt og regionalt niveau med et tæt samarbejde mellem universiteter, andre uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner samt lokale virksomheder. Styring på flere niveauer er vigtig for at bygge bro over innovationskløften i Europa. Eksempelvis kan EU-dækkende, højtydende databehandlingsstrukturer skaleres ved hjælp af programmet for det digitale Europa til at dække alle segmenter i den videnskabelige og industrielle værdikæde.

Anbefalet ændring 3

Artikel 5, litra d) (nyt) og e) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kunstig intelligens

Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 2. Kunstig intelligens søges følgende operationelle mål opfyldt:

d)	forbedre kvaliteten og mængden af data til at støtte og fremskynde den digitale omstilling med henblik på at skabe en digital platformøkonomi

e)	opskalere anvendelsen af teknologier, udvikle innovative forretningsmodeller, øge brugernes kendskab og afkorte tiden fra innovation til marked

Begrundelse

Omstillingen til platformøkonomi er en følge af digitaliseringen. Det er nødvendigt at skabe gunstige vilkår for at tackle denne og andre større sociale udfordringer. Der skal tages hensyn til byernes, borgernes og erhvervslivets ændrede rolle.

I denne udvikling er det afgørende, at der findes data i den nødvendige kvalitet og mængde. For det første må vi skabe de rette målesystemer til at måle datakvaliteten. For det andet kan der udvikles algoritmer, som kan vurdere datakvaliteten, påvise ekstreme værdier, som ikke skal indgå i analysen, og korrigere information med henblik på at få mere robuste svar fra algoritmerne. For det tredje kan datakvaliteten forbedres ved hjælp af foranstaltninger til at gøre de datastrømme, som skal anvendes af AI-baserede digitale tjenester på nationalt og subnationalt administrativt niveau, mere fuldstændige, sammenlignelige og rettidige.

Disse foranstaltninger er ikke nævnt eksplicit i programmet for det digitale Europa, selv om teksten indeholder en reference til dataintegritet og datafortrolighed, og der er henvisninger til den generelle rolle, som software og biblioteker med algoritmer spiller.

Datakvalitet og dataintegritet skal også suppleres med foranstaltninger til at bevare integriteten af enkeltpersoners rettigheders til deres oplysninger og sikre kvaliteten i forbindelse med opretholdelsen af et passende sikkerhedsniveau for data og personoplysninger.

Anbefalet ændring 4

Artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 4. højtudviklede IT-færdigheder understøtter udviklingen af højtudviklede IT-færdigheder på områder, der støttes af dette program, hvilket bidrager til at udvikle Europas talentmasse, fremme større professionalisme især inden for højtydende databehandling, analyse af big data, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologi, robotteknologi og kunstig intelligens. Med de finansielle tiltag søges følgende operationelle mål opfyldt:

Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 4. højtudviklede IT-færdigheder understøtter udviklingen af højtudviklede IT-færdigheder på områder, der støttes af dette program, på kønsorienteret vis, hvilket bidrager til at udvikle Europas talentmasse, fremme større professionalisme især inden for højtydende databehandling, analyse af big data, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologi, robotteknologi og kunstig intelligens. Med de finansielle tiltag søges følgende operationelle mål opfyldt:

a)	støtte tilrettelæggelse og afholdelse af langsigtede uddannelses- og kursusforløb for studerende, IT-professionelle og arbejdsstyrken

a)	støtte tilrettelæggelse og afholdelse af langsigtede uddannelses- og kursusforløb for studerende, IT-professionelle og arbejdsstyrken

b)	støtte udarbejdelse og afholdelse af kortsigtede uddannelses- og kursusforløb for entreprenører, ledere af små virksomheder og arbejdsstyrken

b)	støtte udarbejdelse og afholdelse af kortsigtede uddannelses- og kursusforløb for entreprenører, ledere af små virksomheder og arbejdsstyrken

c)	støtte oplæring på arbejdspladsen og praktikophold for studerende, unge entreprenører og nyuddannede.

c)	støtte oplæring på arbejdspladsen og praktikophold for studerende, unge entreprenører og nyuddannede.

Begrundelse

Det er vigtigt at sikre, at fremtidens IT-uddannelser også tager højde for kønsperspektivet og dermed sikrer et inklusivt digitalt samfund fremover.

Anbefalet ændring 5

Artikel 8, stk. 1, litra a), g) og j) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 5. Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet bør opnå følgende operationelle mål:

sikre, at den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhed og pleje, uddannelse, retsvæsen, transport, energi, miljø, kulturelle og kreative sektorer, kan udrulle og tilgå topmoderne digitale teknologier, især inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens, og cybersikkerhed

sikre, at den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhed og pleje, uddannelse, retsvæsen, byplanlægning, transport, energi, naturressourcer, skovbrug, fødevarer, miljø, kulturelle og kreative sektorer, kan udrulle og tilgå topmoderne digitale teknologier, især inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens , informationssikkerhed og cybersikkerhed

g)	sikre fortsat kapacitet på EU-niveau til at observere, analysere og tilpasse sig de digitale tendenser i rivende udvikling, samt dele og udbrede bedste praksis

g)	sikre fortsat kapacitet på regionalt, nationalt og EU-niveau til at observere, analysere og tilpasse sig de digitale tendenser i rivende udvikling, samt samskabe nye digitaliserede løsninger, dele bedste praksis og mainstreame bench learning-kulturen

j)	integrere programmet for et digitalt Europas udrulningsaktiviteter i regionale strategier for intelligent specialisering, Horisont Europa og andre større EU-initiativer og -partnerskaber.

Begrundelse

Byplanlægning, skovbrug og fødevarer skal med på listen i litra a), eftersom de er vigtige for al samfundsmæssig udvikling. Intelligente og bæredygtige digitale løsninger inden for bæredygtig forvaltning af byudvikling, naturressourcer, fødevareproduktion og skovbrug spiller en strategisk rolle med hensyn til at løse forskellige miljømæssige udfordringer i forbindelse med klimaændringen.

Som RU fastslog i sine prioriteringer for den indeværende periode 2015-2020, er der behov for en bottom up-tilgang, iværksætterånd og målrettede investeringer for at gennemføre et fuldt fungerende digitalt indre marked.

Anbefalet ændring 6

Artikel 13, stk. 3 (nyt)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Synergier med andre EU-programmer	Synergier med andre EU-programmer
	3. Programmet støtter regionale og europæiske samarbejdsprojekter og partnerskaber med henblik på at opskalere innovative digitale løsninger og sikre synergier med regionale strategier.

Begrundelse

RU påpeger, at konsekvensanalysen mange steder henviser til EU-politikker og -programmer som f.eks. EFRU, ESF+, CEF etc., som er vigtige for at nå målene for programmet for det digitale Europa. I EU's politik lægges der stor vægt på de synergieffekter, der kan opnås ved at koordinere EU-instrumenter og lokale og regionale mekanismer og finansieringsmuligheder. Der er dog ikke etableret klare procedurer og mekanismer i dette program for det digitale Europa for, hvordan interaktionen mellem disse instrumenter på alle styringsniveauer skal organiseres. Der er ingen henvisninger til bestemmelser om partnerskab eller forvaltning på flere niveauer. Det er derfor nødvendigt at nævne regionernes vigtige rolle i denne artikel. Kommissionen fremhæver i sin politik, at de regionale strategier for intelligent specialisering spiller en afgørende rolle som et naturligt instrument til at fremme samarbejdet på regionalt niveau og europæiske partnerskaber. Dette skal støttes af programmet for det digitale Europa.

Anbefalet ændring 7

Artikel 16, stk. 1, 2, 3 og 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Digitale innovationsknudepunkter

Europæiske digitale innovationsknudepunkter

1. I løbet af det første år af programmets gennemførelse etableres det første net af digitale innovationsknudepunkter.

1. I løbet af det første år af programmets gennemførelse etableres det første net af europæiske digitale innovationsknudepunkter. Knudepunkterne i dette netværk spiller en stærk regional rolle med henblik på at fremme det europæiske samarbejde.

2. Med henblik på det i stk. 1 nævnte net udpeger hver medlemsstat kandidatenheder ved hjælp af en åben udbudsprocedure på grundlag af følgende kriterier:

a)	tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af de digitale innovationsknudepunkters funktioner

a)	tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af de digitale innovationsknudepunkters funktioner , herunder kapacitet og kompetencer med hensyn til forskning og udvikling, infrastruktur, databeskyttelse, sikkerhed samt innovation .

b)	tilstrækkelig kapacitet med hensyn til forvaltning, personale og infrastruktur

b)	tilstrækkelig kapacitet med hensyn til forvaltning, personale og infrastruktur

c)	operationelle og retlige beføjelser til at anvende de administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

c)	operationelle og retlige beføjelser til at anvende de administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)	tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte.

d)	tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte

e)	tilpasning til regionale strategier.

3. Kommissionen vedtager en afgørelse om udvælgelse af de enheder, der udgør det første net. Enhederne udvælges af Kommissionen blandt de kandidatenheder, som medlemsstaterne har udpeget, på grundlag af de kriterier, der fremgår af stk. 2, samt følgende supplerende kriterier:

a)	det budget, der er afsat til finansiering af det første net

a)	det budget, der er afsat til finansiering af det første net

b)	nødvendigheden af, at det første net sikrer dækning af industriens behov og behovene på områder af offentlig interesse, og at det sikrer en omfattende og velafbalanceret geografisk dækning.

b)	nødvendigheden af, at det første net sikrer dækning af industriens behov og behovene på områder af offentlig interesse, og at det sikrer en omfattende og velafbalanceret geografisk dækning i hele EU og alle medlemsstater.

4. Supplerende digitale innovationsknudepunkter udvælges på grundlag af en åben udbudsprocedure, så der sikres den bredest mulige geografiske dækning på tværs af Europa. Antallet af enheder i nettet er proportionelt med en given medlemsstats befolkning, og der skal være mindst ét digitalt innovationsknudepunkt i hver medlemsstat. For at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som EU's regioner i den yderste periferi står over for, kan specifikke enheder udnævnes til at dække deres behov.

4. Supplerende digitale innovationsknudepunkter udvælges på grundlag af en åben udbudsprocedure, så der sikres den bredest mulige geografiske dækning på tværs af regioner i Europa. Antallet af enheder i nettet er proportionelt med en given medlemsstats befolkning, og der skal være mindst ét digitalt innovationsknudepunkt i hver medlemsstat. For at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som EU's tyndt befolkede regioner og regioner i den yderste periferi står over for, kan specifikke enheder udnævnes til at dække deres behov.

Begrundelse

Med henblik på at fremskynde den digitale omstilling skal digitale innovationsknudepunkter ikke kun udvikle, men også levere og hjælpe med at udrulle innovative teknologier inden for den offentlige forvaltning og det private erhvervsliv, samt støtte byers og regioners forandrede rolle. Foruden at give adgang til disse løsninger kan digitale innovationsknudepunkter også hjælpe med at opbygge passende kapacitet for de forskellige aktørgrupper til at implementere innovative teknologiske løsninger på deres digitale platforme og støtte udformningen af en specifik digitaltjenesteinfrastruktur ved hjælp af dataanalysetjenester. Af disse grunde er det nødvendigt at fremhæve de digitale innovationsknudepunkters stærke europæiske natur, og de bør derfor kaldes europæiske digitale knudepunkter.

Kapacitet og kompetencer til at validere teknologier og anvendelse af den nyeste viden inden for forskning og udvikling er afgørende kriterier for at udvælge de bedste kandidatenheder.

Konsekvensanalysen fastslår klart, at de digitale innovationsknudepunkter skal have en stærk regional dimension (navnlig for små og mellemstore virksomheder). Dette er imidlertid ikke afspejlet i forslaget til retsakten. De digitale innovationsknudepunkters succes bør bygge på et effektivt regionalt samarbejde baseret på regionale strategier som f.eks. RIS3.

Ved etableringen af netværket af digitale innovationsknudepunkter er det vigtigt at have tilstrækkelig dækning for alle regioner; målet er at have et digitalt innovationsknudepunkt i hver region.

Anbefalet ændring 8

Artikel 20, stk. 1, litra d) og e) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Tildelingskriterier

Tildelingskriterierne defineres i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, hvor der som minimum tages højde for følgende:

a)	foranstaltningens modenhed med henblik på projektets udvikling

a)	foranstaltningens modenhed med henblik på projektets udvikling

b)	om den foreslåede iværksættelsesplan er velfunderet

b)	om den foreslåede iværksættelsesplan er velfunderet

c)	EU-støttens stimulerende effekt på de offentlige og private investeringer og på det indre marked, hvor dette er relevant

c)	EU-støttens stimulerende effekt på de offentlige og private investeringer og på det indre marked, hvor dette er relevant

d)	behovet for at overvinde finansielle hindringer, såsom mangel på markedsfinansiering

d)	synergimæssig anvendelse af forskellige finansieringsinstrumenter og behovet for at overvinde finansielle hindringer, såsom mangel på markedsfinansiering

e)	hvis relevant, de økonomiske, sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger, og tilgængelighed

e)	hvor det er relevant, integration af projektet i regionale strategier

f)	hvis relevant, en transeuropæisk dimension

f)	hvis relevant, de økonomiske, sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger, og tilgængelighed

g)	hvis relevant, en velafbalanceret geografisk fordeling på tværs af Unionen, herunder bl.a. i regioner i den yderste periferi

g)	hvis relevant, en transeuropæisk dimension

h)	hvis relevant, en langsigtet plan for bæredygtighed.

h)	hvis relevant, en velafbalanceret geografisk fordeling på tværs af Unionen, herunder bl.a. i regioner i den yderste periferi

i)	hvis relevant, en langsigtet plan for bæredygtighed.

Begrundelse

RU fremhæver, at 70 % af EU-lovgivningen gennemføres på lokalt og regionalt niveau, og fremhæver synergieffekterne mellem forskellige EU-programmer, finansieringsinstrumenter og regionale strategier. Regionale strategier for intelligent specialisering har vist sig at være nyttige og vigtige redskaber til økonomisk omstilling og til at dele bedste praksis gennem europæiske partnerskaber.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg hilser Kommissionens forslag om det nye program for det digitale Europa velkommen. Dette er første gang, Kommissionen har foreslået en pakke, som integrerer digitalisering, forskning og innovation i alle større EU-programmer og i samfundsudviklingen i hele Europa. Der bør tages hensyn til de lokale og regionale myndigheders centrale rolle i gennemførelsen af programmet for det digitale Europa i alle foranstaltninger for at fremskynde udviklingen af det digitale indre marked;

påpeger, at mennesker, virksomheder og kvalifikationer spiller en afgørende rolle med hensyn til at maksimere udbyttet af det digitale indre marked. I forbindelse med gennemførelsen af programmet for det digitale Europa understreger RU, at fuldendelsen af EU's digitale indre marked også kræver en klar og stabil lovramme og gunstige vilkår for at stimulere innovationen, håndtere opsplitningen af markedet og give alle aktører mulighed for at få gavn af de nye markedsdynamikker;

understreger, at det er vigtigt, at programmet for det digitale Europa bliver et robust investerings- og udviklingsprogram med henblik på at kapitalisere de muligheder, der er nødvendige, og som skabes, for at opnå et fuldt fungerende digitalt indre marked. Det centrale spørgsmål er, hvordan programmet for det digitale Europa kan gøres så attraktivt, at kommuner og regioner sammen med deres virksomheder, universiteter og borgere sætter fart på den digitale og økonomiske omstilling i hele Europa ved hjælp af et markant løft i de offentlige og private investeringer i menneskelig og fysisk kapital;

fremhæver, at det er vigtigt at fjerne reguleringsmæssige hindringer, reducere bureaukratiet og modernisere EU-reglerne, da dette er centrale faktorer med hensyn til at sikre et konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv, kombineret med behovet for at øge villigheden til at gennemføre digitale innovationer i både den offentlige og den private sektor;

finder det positivt, at programmet for det digitale Europa skal investere i digital højkapacitetsinfrastruktur som f.eks. 5G-nettet, som er nødvendig for at muliggøre udrulningen af digitale tjenester og teknologier i hele Europa. Bredbånd er et vigtigt instrument til at udvikle innovative og konkurrencedygtige digitale tjenester, og RU opfordrer derfor til en hurtig 5G-standardisering for at sikre interoperabilitet mellem telekommunikationsnetværk;

understreger, at kommuner og regioner spiller en central rolle med hensyn til at tilbyde digitale tjenester til borgerne og med hensyn til at skabe og forvalte digital infrastruktur som f.eks. generering af data. Digitale tjenester tilbyder muligheder for samfundsmæssig innovation, iværksætteri samt job- og virksomhedsskabelse;

anmoder om, at programmet for det digitale Europa kommer til at afspejle og sikre digitaliseringen af offentlige forvaltninger og tjenester for at gøre det muligt for kommunerne at håndtere samfundsmæssige behov. Dette kræver interoperabilitet i hele EU og adgang til data, teknologi og knowhow;

understreger vigtigheden af datas kvalitet og mængde, som er afgørende for at nå målene for programmet for det digitale Europa. I tidligere udtalelser har RU understreget, at kommuner og regioner spiller en vigtig rolle med hensyn til harmonisering og indsamling af data, datakvalitet samt adgang til og anvendelse af data, samt med hensyn til at sikre en sikker og interoperabel digital infrastruktur for grænseoverskridende datastrømme i den digitale økonomi;

understreger vigtigheden af kunstig intelligens (AI) som en lovende teknologi, der kan anvendes i forbindelse med bæredygtig vækst og samfundsmæssige udfordringer. AI skal derfor styrkes, idet datakvaliteten og personoplysninger skal sikres, samtidig med at der åbnes mulighed for datamining, maskinlæring og grundlaget for genkendelse af mønstre;

10.

anerkender, at AI-biblioteker med data danner et centralt input til udformningen af intelligente offentlige tjenester. Imidlertid kan data af dårlig kvalitet påvirke tjenesternes forventede indvirkning og effektivitet og dermed reducere det potentielle udbytte af AI. Data af høj kvalitet er afgørende, for at de offentlige forvaltninger kan designe, gennemføre og overvåge de politikker, de vedtager, på basis af empirisk viden og med anvendelse af dataanalysekapacitet. Dette vil styrke gennemsigtighed og ansvar i det offentlige og bidrage til at gøre politikken mere effektiv. Data vil få en enorm indflydelse med hensyn til at skabe en videnskultur, hvor evidens danner grundlaget for en mere intelligent forvaltning og politisk proces med borgeren i centrum;

11.

opfordrer til, at forskellige igangværende dataøkonomiske og datadrevne samfundsforanstaltninger integreres i programmet for det digitale Europa. Disse har tidligere hørt under det digitale indre marked i de forskellige datapakker: om opbygning af en Europæisk dataøkonomi (COM(2017) 9), om fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger i EU (2017/0228) og, i år, den tredje datapakke. Sidstnævnte indeholder en meddelelse med titlen »Mod et fælles europæisk dataområde«, som behandler spørgsmålet om adgang til den private sektors data til brug for formål af offentlig interesse (med en liste over centrale principper i business-to-government eller »B2G« datadeling) og indeholder en vejledning om deling af den private sektors data. Sideløbende har Kommissionen vedtaget et forslag om omarbejdning af direktivet om genbrug af den offentlige sektors oplysninger (PSI-direktivet);

12.

fremhæver resultaterne af Kommissionens dialog med interessenter om meddelelsen om opbygning af en europæisk dataøkonomi, hvor man især fandt stærk støtte til ikkeregulatoriske foranstaltninger til at maksimere og organisere adgangen til og genanvendelse af data i B2G-kontekst. Som et eksempel på den digitale omstilling inden for sundhedssektoren har en offentlig høring undersøgt behovet for politiske foranstaltninger, som fremmer den digitale omstilling med henblik på at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet i hele Europa (et område, som RU har særlig fokus på);

13.

opfordrer til anvendelse af fællesforetagender, EIT VIF'er og andre EU-initiativer samt europæiske partnerskaber mellem regioner som mekanismer til at gennemføre programmet for det digitale Europa. Intelligente og bæredygtige digitale løsninger spiller en central rolle med hensyn til at nå målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan og håndtere store samfundsudfordringer som f.eks. klimaforandringer. Løsningerne kræver HPC-databehandling, AI-baserede løsninger og cybersikkerhed. Kommuner og regioner bør tilskyndes til at blive frontløbere i at deltage i programmet for det digitale Europa, navnlig som testområde for nye applikationer. Eksempelvis spiller digitaliseringen en stadig større rolle inden for byplanlægning, navnlig gennem regional modellering af informationer;

14.

bemærker, at det fulde udbytte af at investere i digitale teknologier og platforme skal skaleres op til europæisk niveau. Det er en nødvendig forudsætning at investere i talentfulde fagfolk, selv om det ikke er tilstrækkeligt i sig selv. Borgerne skal uddannes og udstyres med gode digitale kvalifikationer. Der er behov for særlige foranstaltninger vedrørende omskoling af fagfolk, så de kan anvende deres særlige kompetencer på nye digitaliserede opgaver. For at sikre kvaliteten af fremtidens arbejdsstyrke i Europa er det nødvendigt, at der i de europæiske uddannelsessystemer investeres i at give eleverne avancerede digitale kvalifikationer. Det er tydeligt, at undervisning i STEAM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik) bliver stadig vigtigere. Gennemførelsen af programmet for det digitale Europa skal operationaliseres i synergi med handlingsplanen for digital uddannelse;

15.

understreger vigtigheden af omstillingen til en digital platformøkonomi ved at sikre, at de offentlige og private tjenester er brugerorienterede, digitale og interoperable og opfylder »kun én gang«-princippet med hensyn til nationale, regionale og lokale forvaltninger;

16.

anerkender, at offentlige digitale platforme ikke er nævnt eksplicit i lovforslaget om programmet for det digitale Europa. Tanken om disse platforme er imidlertid knyttet til programmets femte målsætning og til interoperabiliteten mellem og gennemførelsen af digitale teknologier i den offentlige og den private sektor. Dette omtales også mere dybtgående i bilag 2 med hensyn til aktiviteter, der er knyttet til interoperabiliteten mellem den offentlige forvaltningstjenester, anvendelse af »kun én gang«-princippet og den digitale serviceinfrastruktur;

17.

opfordrer til at opbygge digitale platforme ved at skabe generisk genanvendelige løsninger inden for digital autentifikation, tillid og sikre tjenester. Disse kombineres med avancerede genanvendelige løsninger baseret på datadrevne metoder ved hjælp af kunstig intelligens. Dette vil bidrage til at sikre, at offentlige tjenester forbindes på tværs af politiske områder og forvaltningsniveauer. Det hjælper også forvaltningstjenesterne til at blive mere intelligente, skræddersyet til brugernes behov og tilgængelige på nettet og mobile platforme;

18.

anbefaler, at den grænseoverskridende anvendelse af digitale teknologier kombineres med fjernelse af lovgivningsmæssige og andre hindringer for dette samarbejde. RU henviser i denne forbindelse til artikel 8 om »Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet«;

19.

understreger vigtigheden af at etablere netværket af digitale innovationsknudepunkter med tilstrækkelig dækning for alle regioner. Konsekvensanalysen fastslår klart, at de digitale innovationsknudepunkter skal have en stærk regional dimension (navnlig for små og mellemstore virksomheder), men dette er ikke afspejlet i lovforslaget. Udvælgelsen af digitale innovationsknudepunkter bør ske i en åben og pålidelig proces, som ikke kun omfatter et digitalt innovationsknudepunkt, men et netværk af digitale innovationsknudepunkter i hver medlemsstat, hvor det er relevant. Digitale innovationsknudepunkter bør udvælges nationalt og på en regionalt og tematisk afbalanceret måde. Netværket af digitale innovationsknudepunkter bør have tætte forbindelser til andre netværk som f.eks. EIT Digital og Enterprise Europe-netværket;

20.

fremhæver vigtigheden af AI og forbindelserne til »extended reality« (XR), VR, AR, 3D-teknologier og robotteknologi, som vil danne et nyt grundlag for globale forretninger, platformøkonomien og læringsplatforme. Dette er med til at give lige adgang til forskelligt uddannelsesmæssigt og kulturelt indhold og til at skabe innovative videnudvekslingsplatforme til efteruddannelse af arbejdstagere. Desuden vil det støtte en bæredygtig udvikling, da det indebærer en markant reduktion i behovet for fysiske varer, rejser og kulstofemissioner;

21.

understreger, at sikkerheden på det digitale område spiller en vigtig rolle, og fremhæver kommuners og regioners rolle med hensyn til at håndtere cyberkriminalitet og beskytte datasikkerheden;

22.

bifalder bestemmelser om tredjelande, der er associeret til programmet, navnlig når digitaliseringen integreres i aktiviteter, der er forbundet med at nå FN's mål for bæredygtig udvikling. Merværdien vil således blive fremhævet gennem samarbejdsånd og åbenhed for innovation og udvikling. IKT-revolutionen gør det muligt for EU at opnå en stærk position på verdensplan, så Unionen kan blive et foregangseksempel med hensyn til bæredygtig vækst og anvendelse af teknologisk knowhow til at skabe velstand;

23.

anerkender, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg