Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om »Et Kreativt Europa«og om »En ny europæisk kulturdagsorden«

(2019/C 168/07)

Ordfører:

János Ádám KARÁCSONY (HU/EPP), Local councillor, Tahitótfalu village

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013

COM(2018) 366 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny europæisk kulturdagsorden

COM(2018) 267 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til vækst og konkurrenceevne, kreativitet og innovation. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store publikummer og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer såvel som for kulturturisme. […]

Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi og deres brede samfundsmæssige bidrag til at styrke økonomisk, social og territorial sammenhæng i Den Europæiske Union samt konkurrenceevne, kreativitet og innovation. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store publikummer og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer og territorial udvikling såvel som dens tilknytning til strategien for intelligent specialisering og kulturturisme. […]

Begrundelse

Regionalt og europæisk territorialt samarbejde skaber vækst og beskæftigelse og fremmer Europa som en destination, herunder gennem makroregionale kulturruter. Der er plads til at bygge videre på disse erfaringer for at tilskynde til fremme af kulturen i lokalområder i overensstemmelse med principperne i artikel 174 i TEUF og for at styrke dens rolle i innovationsdreven regional udvikling. Som det fremgår af forslaget til En ny europæisk kulturdagsorden, vil Kommissionen »fortsætte med at støtte regionerne i at implementere intelligent specialisering og makroregionale strategier med fokus på kultur og fremme bæredygtig kulturel turisme«.

Anbefalet ændring 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene. Relevante aktioner identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse og revurderes i forbindelse med de relevante evalueringer og gennemgange.

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet som foregangseksempel bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 30 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene såvel som til at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle EU-politikker . Relevante aktioner identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse og revurderes i forbindelse med de relevante evalueringer og gennemgange.

Begrundelse

Formålet med ændringsforslaget er at fremhæve betydningen af målene for bæredygtig udvikling. Det afspejler RU's holdning til finansieringen heraf.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 22

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Filmakademi udviklet en enestående ekspertise og er i en enestående position til at kunne skabe et paneuropæisk fællesskab af filmskabere og fagfolk til at markedsføre og formidle europæiske film uden for disses nationale grænser og udvikle ægte europæiske publikummer. Det bør derfor være berettiget til direkte EU-støtte.

Begrundelse

Ovennævnte udsagn er lig med en uhensigtsmæssig positiv forskelsbehandling af denne institution. Der er ikke en tilstrækkelig begrundelse for behovet for direkte EU-støtte til institutionen, og der kan ikke gives direkte støtte til den på en gennemsigtig måde.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående ekspertise med hensyn til at markedsføre interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse gennem kultur. Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er det faktum, at det er et europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser og består af unge musikere, der er blevet udvalgt på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig udvælgelsesprøve, der hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det bør derfor være berettiget til direkte EU-støtte.

Begrundelse

Af de grunde, der er anført i Kommissionens tekst, bør Det Europæiske Ungdomsorkester være berettiget til direkte støtte fra EU og programmet Et Kreativt Europa 2021-2027, forudsat at alle finansieringsregler overholdes.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre, at alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres med programmet, indeholder europæisk merværdi, sikre deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter, samtidig med at der sigtes mod at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tætte forbindelser til hinanden samt med horisontale politikker såsom Unionens konkurrencepolitik.

For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre, at alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres med programmet, indeholder europæisk merværdi, sikre deres komplementaritet med medlemsstaternes og regionernes aktiviteter, samtidig med at der sigtes mod at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tætte forbindelser til hinanden samt med horisontale politikker såsom Unionens konkurrencepolitik.

Begrundelse

Det er også vigtigt at bemærke komplementariteten med aktiviteter i regionerne, da man på dette niveau har egne politikker, der netop er udformet pga. regionernes særlige karakteristika, navnlig når det gælder regionerne i den yderste periferi.

Anbefalet ændring 6

Ny betragtning efter betragtning 34

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet tage hensyn til de særlige — strukturelle, sociale og økonomiske — forhold i regionerne i den yderste periferi. Der vil blive truffet foranstaltninger inden for samtlige grene af programmet med henblik på at øge disse regioners deltagelse og fremme de kulturelle udvekslinger mellem dem og resten af EU samt verden. Desuden vil disse foranstaltninger blive overvåget og evalueret.

Begrundelse

Programmet bør indeholde en henvisning til den særlige situation i disse regioner, fordi de på trods af deres fjerne beliggenhed er en del af visse EU-medlemsstater. I og med at de beriger den europæiske kultur, bør deres kulturelle forbindelser med EU styrkes. Dette til trods henvises der i det nuværende program ikke til dem.

Anbefalet ændring 7

Artikel 3, stk. 2, litra a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

at forbedre de økonomiske, sociale og eksterne dimensioner af samarbejde på europæisk niveau for at udvikle og markedsføre den europæiske kulturelle mangfoldighed og Europas kulturarv og styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt forstærke de internationale kulturelle relationer

(a)

enhancing the economic, social and external dimension of European level cooperation to develop and promote European cultural diversity and Europe’s cultural heritage and strengthening the competitiveness of the European cultural and creative sectors, with special attention to small and medium-sized enterprises (SMEs) and reinforcing international cultural relations;

Begrundelse

Programmets specifikke mål bør være bredere og under sektorniveau ved at fokusere på mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som en nøjagtig afspejling af virkeligheden for de mennesker, der arbejder i de kreative og kulturelle sektorer.

Anbefalet ændring 8

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet »Kultur«på følgende prioriteter:

a)	at styrke den tværnationale dimension og udbredelsen af europæiske kulturelle og kreative aktører og værker

b)	at øge den kulturelle deltagelse over hele Europa

c)	at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale inklusion gennem kultur og kulturarv

d)	at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og skabe beskæftigelse og vækst

e)	at styrke europæisk identitet og europæiske værdier gennem kulturel bevidsthed, kunstuddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse

g)	at bidrage til EU's globale strategi for internationale forbindelser gennem kulturelt diplomati.

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet »Kultur«på følgende prioriteter:

a)	at styrke den tværnationale dimension og udbredelsen af europæiske kulturelle og kreative aktører og værker under hensyntagen til de regioner med særlige geografiske vanskeligheder såvel som regionerne i den yderste periferi

b)	at øge den kulturelle deltagelse over hele Europa

c)	at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale inklusion samt innovation gennem kultur og kulturarv

d)	at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og skabe beskæftigelse og vækst og bidrage til lokal og regional udvikling

e)	at styrke europæisk identitet og europæiske værdier gennem kulturel bevidsthed og udvekslinger , kunstuddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse

g)	at bidrage til EU's globale strategi for internationale forbindelser gennem kulturelt diplomati, herunder regionerne i den yderste periferi som centrale aktører.

Begrundelse

Der bør lægges særlig vægt på fjerntliggende områder med geografiske vanskeligheder. Disse særlige forhold i regionerne i den yderste periferi anerkendes i artikel 349 i TEUF.

Anbefalet ændring 9

Artikel 6, litra d

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

d)	at oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og fremme programmet i deres lande og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer.

d)	at oprette og støtte programkontorer og deres netværksmuligheder , således at de kan levere information om og fremme programmet på nationalt, regionalt og lokalt niveau i deres lande og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer.

Begrundelse

Som det blev understreget i midtvejsevalueringsrapporten om programmet Et Kreativt Europa (2014-2020), når programmet ud til borgerne gennem de støttede værker og aktiviteter og beriger derved deres europæiske identitet. Den overordnede succes afhænger af evnen til at formidle oplysninger og øge bevidstheden om muligheder og udfordringer på deres niveau. Programkontorer under Et Kreativt Europa bør tilskyndes til at udvikle deres rolle ved at udveksle succeshistorier ikke kun fra deres eget land, men på europæisk niveau samt i lokale og regionale fora.

Anbefalet ændring 10

Artikel 7, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 850 000 000 EUR i løbende priser.

Programmet gennemføres efter følgende vejledende finansielle fordeling:

—	højst 609 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-programområdet)

—	højst 1 081 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-programområdet)

—	højst 160 000 000 EUR for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (Det tværsektorielle programområde).

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 2 000 000 000 EUR i løbende priser.

Programmet gennemføres efter følgende vejledende finansielle fordeling:

—	højst 759 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-programområdet)

—	højst 1 081 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-programområdet)

—	højst 160 000 000 EUR for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (Det tværsektorielle programområde).

Begrundelse

Kultur og kulturarv skal integreres bedre i prioriteringerne i den næste flerårige finansielle ramme gennem såvel integration af kulturaspektet i andre politikker som fastsættelse af et budgetmål på over 2 mia. EUR for programmet Et Kreativt Europa. Næsten 78 % flere midler er afsat til Media-programområdet end til Kultur-programområdet, selvom Kulturprogramområdet omfatter flere kunstsektorer. Vi foreslår derfor, at den foreslåede forhøjelse på 150 000 000 EUR tildeles Kultur-programområdet.

Anbefalet ændring 11

Artikel 7, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)] eller indirekte i overensstemmelse med nævnte forordnings [artikel 62, stk. 1, litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)] eller indirekte i overensstemmelse med nævnte forordnings [artikel 62, stk. 1, litra c)]. Midlerne anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

Begrundelse

Forslagets artikel 7, stk. 4, som indebærer, at en medlemsstat overfører en del af de midler, den har fået tildelt ved delt forvaltning, til programmet Et Kreativt Europa, giver anledning til en vis bekymring. Medlemsstaten får i så fald ikke tilstrækkelig garanti for, at de omhandlede midler vil blive anvendt til fordel for den pågældende medlemsstat. Forslaget bør derfor affattes således, at der er sikkerhed for, at disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

Anbefalet ændring 12

Ny artikel 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Udvalgsprocedure

1.	Kommissionen bistås af et udvalg (Udvalget for Et Kreativt Europa). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.	Udvalget for Et Kreativt Europa kan mødes i særlige sammensætninger for at behandle konkrete emner vedrørende delprogrammer og det tværfaglige programområde.

3.	Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.	Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Begrundelse

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vil kun blive opfyldt fuldt ud, hvis »udvalgsproceduren«genindføres i forslaget for at sikre medlemsstatskontrol vedrørende programmets forvaltning.

Anbefalet ændring 13

Artikel 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, uddannelse, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, statsstøtte og internationalt samarbejde og udvikling.

I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, uddannelse, ungdom og solidaritet, beskyttelse af mindretal, navnlig bevarelse af de nationale, etniske og sproglige mindretals oprindelige kulturer , beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, bæredygtig turisme , industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, statsstøtte og internationalt samarbejde og udvikling.

Begrundelse

Kulturarvsturisme bidrager i betydelig grad til Europas og de europæiske regioners, byers og landdistrikters tiltrækningskraft ved at sikre private investeringer udefra, udvikle kreative kulturkvarterer og tiltrække talenter og virksomheder, der er villige til at flytte — og herved styrkes den regionale og nationale konkurrenceevne både inden for Europa og på verdensplan. Da mange EU-borgere (ca. 50 mio. mennesker) har et statsborgerskab, som ikke svarer til deres modersmål og deres nationalitet, vil det være hensigtsmæssigt også at tage deres interesser i betragtning i Unionens lovgivningsproces.

Anbefalet ændring 14

Artikel 18, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.	Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, men midtvejsevalueringsrapporten fremsendes senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

Begrundelse

Midtvejsevalueringsrapporten er afgørende for udarbejdelsen af det næste rammeprogram, så den skal være klar og foreligge rettidigt i forhold til den næste planlægningsperiode.

Anbefalet ændring 15

Bilag 1, Programområdet Kultur

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Sektorspecifikke aktioner:

a)	Støtte til musikbranchen: fremme mangfoldighed, kreativitet og innovation inden for musikbranchen, navnlig hvad angår distributionen af musikrepertoire i og uden for Europa, uddannelsestiltag og publikumsudvikling for europæisk repertoire samt støtte til dataindsamling og -analyse

Støtte til bog- og forlagsbranchen: målrettede aktioner til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, navnlig hvad angår oversættelse og markedsføring af europæisk litteratur på tværs af grænserne i og uden for Europa, uddannelse og udveksling for fagfolk inden for sektoren, forfattere og oversættere samt tværnationale projekter med henblik på samarbejde, innovation og udvikling i sektoren

Støtte til sektoren for kulturarv og arkitektur: målrettede aktioner for mobilitet blandt aktører, kapacitetsopbygning, publikumsudvikling og internationalisering af sektorerne for kulturarv og arkitektur, fremme af »Baukultur«, støtte til beskyttelse, bevarelse og forbedring af kulturarven og dens værdier gennem bevidstgørelse, netværkssamarbejde og peer-to-peer-læringsaktiviteter

d)	Støtte til andre sektorer: målrettede aktioner til fordel for udviklingen af de kreative aspekter af design- og modebranchen og kulturel turisme samt markedsføring og repræsentation af disse uden for Den Europæiske Union.

Sektorspecifikke aktioner:

a)	Støtte til musikbranchen: fremme mangfoldighed, kreativitet og innovation inden for musikbranchen, navnlig hvad angår distributionen af musikrepertoire i og uden for Europa, uddannelsestiltag og publikumsudvikling for europæisk repertoire samt støtte til dataindsamling og -analyse

Støtte til sektoren for kulturarv og arkitektur: målrettede aktioner for mobilitet blandt aktører, kapacitetsopbygning, publikumsudvikling og internationalisering af sektorerne for kulturarv og arkitektur, fremme af »Baukultur«, støtte til beskyttelse, bevarelse og forbedring af kulturarven, herunder den traditionelle folkelige kultur , og dens værdier gennem bevidstgørelse, netværkssamarbejde og peer-to-peer-læringsaktiviteter

d)	Støtte til andre sektorer: målrettede aktioner til fordel for udviklingen af de kreative aspekter af design- og modebranchen og kulturel turisme samt markedsføring og repræsentation af disse uden for Den Europæiske Union.

Begrundelse

Den traditionelle folkelige kultur i dens forskellige former (håndværk, musik, dans...) er en betydelig kilde til vitalitet for mindre byer i landdistrikterne, navnlig til lokal og regional udvikling og europæisk kulturel udveksling. Den er også et instrument til at styrke Europas kulturelle identitet og opretholde princippet »forenet i mangfoldighed«.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Et Kreativt Europa

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens forslag om at fortsætte det igangværende program Et Kreativt Europa som et selvstændigt program til gavn for alle aktører i den kulturelle sektor. Udvalget mener, at en selvstændig finansiel ramme er den bedste metode til at sikre kontinuiteten af resultaterne for perioden 2014-2020 samt til at skabe en troværdig evaluering for fremtiden;

erindrer om, at programmet Et Kreativt Europa er en del af et større forslag om den næste flerårige finansielle ramme (offentliggjort den 2. maj 2018), således at resultatet af forhandlingerne om budgetforslaget i høj grad påvirker programmets endelige form og indhold. Et Kreativt Europa er et program, som har stor betydning for kultursektorens udvikling og internationalisering, og det er derfor positivt, at bevillingerne til programmet øges. Det er afgørende, at dets andel af EU's budget ikke mindskes, ikke mindst set i lyset af de udfordringer, som det europæiske samarbejde står over for;

påpeger, at Et Kreativt Europa øger kendskabet til udbredelsen af kultur som et politikområde. Antallet af tværsektorielle projekter, der omfatter kultur, er stigende og berører områder som byfornyelse, styrkelse af de unges uafhængighed, sundhed, trivsel og social inklusion. Udvalget bifalder, at forslaget afspejler dette;

understreger med hensyn til den rolle, som kunst og kultur spiller for identitetsskabelse og sikring af samhørighed, betydningen af den kunstneriske frihed og ytringsfriheden, som bør garanteres i respekt for de universelle værdier om menneskets værdighed, lighed og solidaritet såvel som principperne om demokrati og retsstat;

finder det desuden afgørende for udviklingen af en »europæisk borgeridentitet«, at tiltag og ressourcer rettes mod at udbrede elementer, som alle europæere har til fælles inden for områder som historie, kultur og arv. I den forbindelse er Et Kreativt Europa i udvidet form og den europæiske kulturdagsorden særligt relevante;

glæder sig over, at forslaget afspejler de sociale, økonomiske og eksterne dimensioner samt kulturarv og digitalisering som de to tværgående foranstaltninger fra En ny europæisk kulturdagsorden ved at tildele dem foranstaltninger;

bifalder forslagets forstærkede internationale dimension, men gør opmærksom på udfordringerne i forbindelse med afstemning af prioriteter inden for og uden for EU;

glæder sig over henvisningerne til synergier med — blandt andet — politikkerne vedrørende regioner, byer og landdistrikter i hele programmet, som »er afgørende for at fremme restaureringen af kulturarv og støtte de kulturelle og kreative industrier« (1);

foreslår, at der indføres en endnu klarere reference til den afgørende rolle, der spilles af de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med at fremme og fejre deres lokalsamfunds kunst- og kulturliv, og opfordrer til at fremme inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder i programmet. Udvalget understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at sikre en god balance mellem tildelingen af ressourcer til store, omfattende projekter på den ene side og finansiering af bl.a. SMV'ers foranstaltninger og aktiviteter, der fokuserer på det lokale og regionale niveau, på den anden;

10.

gentager, at virksomhederne i de kreative og kulturelle sektorer ofte er mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende, hvilket kræver initiativ og tilrettelæggelse på lokalt plan. Denne lokalisering er positiv for regionerne, da den sætter gang i den lokale økonomi, men også fordi den bidrager til at fastholde talenter og de tilsvarende arbejdspladser på lokalt niveau. Der bør derfor sættes fokus på den særlige situation for arbejdstagere og erhvervsdrivende i de kulturelle sektorer, herunder dem, der udvikler aktiviteter i regioner med permanente og strukturelle ulemper (2);

11.

udtrykker bekymring over, at Det Europæiske Ungdomsorkester udtrykkeligt nævnes i betragtningerne til forslaget som en enhed, der »bør […] være berettiget til direkte EU-støtte«, selv om det klart fremgår af forslaget til ændring af den nuværende forordning, som medlemsstaterne er enedes om, at »Det Europæiske Ungdomsorkester undtagelsesvis bør tildeles støtte frem til udløbet af programmet Et Kreativt Europa den 31. december 2020«. I denne henseende ønsker Regionsudvalget en garanti for, at alle de relevante parter handler i fuld overensstemmelse med den nuværende forordning som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/596 af 18. april 2018;

12.

ønsker i betragtning af den særlige situation, som arbejdstagere og erhvervsdrivende i de kulturelle sektorer befinder sig i, at fremhæve betydningen af, at der inden for programmet Et Kreativt Europa oplyses om, tilskyndes og opmuntres til anvendelse af den garantifacilitet, der blev oprettet under den foregående programperiode, også selv om garantifaciliteten har en anden placering.

Programområdet Kultur

13.

Det Europæiske Regionsudvalg udtrykker bekymring om balancen mellem horisontale og de nye sektorspecifikke foranstaltninger, eftersom et lidt større budget ikke automatisk giver mulighed for at gennemføre et langt større antal prioriteter;

14.

hvad angår de sektorspecifikke foranstaltninger:

—

påpeges det, at fremhævelsen af arkitektur i forbindelse med kulturarv kan gå ud over resultaterne af det europæiske år for kulturarv 2018, som havde til formål at fremme oplevelse og udforskning af Europas kulturarv ved at udvide folks horisont og strække sig videre end kulturarv i form af bygninger. I den forbindelse ville det være passende at oprette en særlig budgetpost under programmet Et Kreativt Europa til støtte for formidlingen af den europæiske kulturarv efter 2018

—	gøres der opmærksom på, at områder, der nævnes under litra d) — design- og modebranchen og kulturel turisme — har tværsektoriel karakter, så støtte til dem kræver en vis koordinering med andre politikområder

—	udtrykkes der bekymring over balancen mellem kunstarterne i de horisontale foranstaltninger og i de nye sektorspecifikke foranstaltninger;

15.

foreslår en stærkere kobling til artikel 2 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) i de afsnit, som omhandler europæisk identitet og europæiske værdier under programområdet »Kultur«, for at sikre, at målsætningen opfyldes, og programmet ikke misforstås;

16.

opfordrer kraftigt alle kulturelle og audiovisuelle sektorer — f.eks. musiksektoren — til at overføre deres digitale viden og færdigheder med henblik på at fremme forbindelser og også skabe innovativt samarbejde på lokalt og regionalt niveau.

Det tværsektorielle programområde

17.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over de nye prioriteter i og styrkelsen af dette programområde, som sikrer synergierne inden for programmet. Udvalget påpeger samtidig, at i forhold til dette forslag lægges der inden for dette programområde større vægt på indsamling af data og statistik i programmet Et kreativt Europa for perioden 2014-2020, hvilket det fremtidige program også bør gøre.

Programområdet Media

18.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender det paradigmeskift, den digitale ændring medfører med hensyn til, hvordan kulturgenstande skabes, forvaltes, formidles, tilgås, forbruges og omsættes til penge. Digitalisering giver også regionerne i Europa nye muligheder for indbyrdes forbindelser, efterhånden som de udveksler audiovisuelle værker og udforsker nye måder at skabe forbindelser og udveksle indhold på. Processen kan også hjælpe dem med at tiltrække et nyt publikum, udnytte alternativt indhold, udbyde nye tjenester og skabe opmærksomhed om indhold fra andre regioner (3). Digitaliseringen skaber muligheder for, at kulturformidlere kan profilere sig som innovatører via de nye digitale kommunikationsværktøjer, der henvender sig i flere retninger og gennem flere kanaler, og således knytte en tæt forbindelse til lokalområdet og selv blive aktive aktører i bæredygtig og intelligent kulturel og økonomisk vækst;

19.

henleder i den forbindelse opmærksomheden på det betydelige antal kunstnere, hvis værker og udvikling er lige så vigtige uden at være digitale, og på de aktører, som giver den brede offentlighed dannelsesmuligheder og værktøjer hertil, f.eks. biblioteker;

20.

21.

henleder i denne sammenhæng opmærksomheden på, at ikkedigitale kunstværker og udvikling stadig findes, og at de som sådan bør have en fremtrædende plads i det 21. århundredes samfund.

Budget

22.

Det Europæiske Regionsudvalg udtrykker bekymring over det foreslåede budget for det nye program af følgende årsager:

—	Kommissionens forslag synes ikke at tage højde for inflationen. Udvalget henleder i den henseende Kommissionens opmærksomhed på, at der under formuleringen af det foregående forslag var tale om, at budgettet øremærket til de kulturelle og kreative sektorer kunne gå op til 1,801 mia. EUR (4);

—	i forhold til den aktuelle periode tildeles det foreslåede budget på 1,85 mia. EUR et betydeligt højere antal prioriteter som følge af de nye sektorspecifikke foranstaltninger under programområdet Kultur;

—

forstår Kommissionens hensigt om via centralisering at effektivisere EU's mange forskellige finansielle instrumenter, som i øjeblikket er til rådighed til finansiering af investeringer i EU, men udtrykker alligevel bekymring over, at den hidtidige garantifacilitet kan blive svækket, fordi de ansvarlige for dette instrument i kultursektoren ikke får samme indsigt som i den aktuelle periode;

23.

foreslår i den forbindelse, at der fastsættes et budgetmål på over 2 mia. EUR, samt understreger behovet for at integrere kultur og kulturarv bedre i prioriteterne for den næste flerårige finansielle ramme ved hjælp af både integrering og synergier med andre programmer og politikker;

24.

understreger kraftigt, at regionale og lokale myndigheder bør høres systematisk i forbindelse med udvikling, gennemførelse og styring af foranstaltninger, der har til formål at yde finansiering til de kulturelle og kreative sektorer over hele Europa med fokus på en bred geografisk dækning;

25.

udtrykker i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU håb om, at EU og Det Forenede Kongerige kan fortsætte og yderligere udvikle deres forbindelse på kulturområdet til gavn for begge parter, idet de bygger videre på de hidtidige fælles resultater og erfaringer på kulturområdet;

26.

mener, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kun vil blive opfyldt, hvis »udvalgsproceduren«genindføres i forslaget for at sikre passende medlemsstatskontrol med programmets forvaltning. Tilsvarende bør de lokale og regionale niveauer høres regelmæssigt om retninger og årlige arbejdsprogrammer.

En ny europæisk kulturdagsorden

27.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over En ny europæisk kulturdagsorden som et bemærkelsesværdigt og omfattende politikgrundlag for at styrke den europæiske identitet ved at anerkende Europas kulturelle mangfoldighed, styrke de kulturelle og kreative sektorer i Europa og deres forbindelser med partnere uden for Europa samt forbedre forbindelserne mellem kultur, uddannelse og andre politikområder;

28.

bifalder, at den nye europæiske dagsorden ved at indføre begrebet »kulturkapacitet«tager højde for den udfordring, det indebærer, at publikums forventninger forandrer sig, hvilket kræver, at lokalbefolkningen inddrages mere i udformningen af kulturprogrammer, lige fra at bruge deres idéer til at inddrage dem i gennemførelsen;

29.

glæder sig over, at meddelelsen specifikt nævner byer og regioner som et af de tre økosystemer, der bør fokuseres på. Samtidig understreger udvalget betydningen af at tage højde for den afgørende rolle, lokale og regionale myndigheder spiller i udmøntningen af prioriteterne i praksis;

30.

bemærker samtidig, at udvalget i denne sammenhæng allerede har understreget, at lokale og regionale myndigheder, i kraft af deres nærhed til borgerne, er strategisk bedre placeret til at reagere på specifikke behov og anmodninger fra forskellige kulturelle grupper i EU, hvilket også indebærer et stort ansvar (5);

31.

glæder sig over, at den nye dagsorden anerkender, at der er behov for et paradigmeskift fra STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik — Science, Technology, Engineering, Maths) til STEAM (der også omfatter kunst — Arts) og at det er på tide at udbrede kreativ og kritisk tænkning til alle uddannelsesniveauer og bryde med den klare adskillelse mellem naturfag og humaniora. Kunst er evnen til at komme på nye og nyttige idéer. Ved at medtage kunst og kreativitet bliver STEM-fagene endnu mere attraktive, kreative og innovative. De kunstneriske fag fremmer udviklingen af talent, af kultur, og netop derfor skal de sættes i sammenhæng med teknologien;

32.

påpeger, at nationale, etniske og sproglige mindretals oprindelige kulturer er en vigtig del af Den Europæiske Unions kulturarv. At beskytte og støtte samt sikre adgang for alle til disse specifikke kulturer er en opgave, der henhører under det lokale og regionale niveau. EU bør yde finansiel støtte hertil, herunder afsætte specifikke målrettede ressourcer til udførelsen af de opgaver, der påhviler det regionale niveau og er knyttet til beskyttelse af mindretals kulturelle baggrund. Man bør rette særlig opmærksomhed mod anvendelsen af innovative virtuelle værktøjer samt fremme af kendskabet til de forskellige minoritetskulturer i hele EU;

33.

opfordrer til, at innovation inden for den kulturelle og kreative sektor anerkendes på EU-plan og nationalt plan som en drivkraft for helhedsorienteret lokal og regional udvikling;

34.

minder om, at det er lykkedes de lokale og regionale myndigheder i deres udviklingsstrategier at inddrage de kulturelle og kreative sektorer, hvilket har bidraget til styrkelsen af de lokale økonomier og fastholdelsen af befolkningen i lokalområderne (6);

35.

fastholder dog, at der stadig er udfordringer forbundet med at integrere strategier for intelligent specialisering (S3) i strategierne for regional udvikling, så regionerne får brug for øget støtte fra EU-institutionerne til at gennemføre intelligent specialisering, der betragtes som en regional politikramme for innovationsdrevet vækst;

36.

understreger, at det europæiske år for kulturarv 2018 har været katalysator for en bemærkelsesværdig deltagelse på det praktiske niveau med tusindvis af aktiviteter over hele Europa, som tilskynder til at dele og påskønne Europas kulturarv som en fælles ressource, øger kendskabet til historien og de fælles europæiske værdier samt forstærker følelsen af at være en del af et fælles europæisk rum;

37.

anmoder om, at årets positive resultater yderligere valoriseres, støttes og udbygges, og at de partnerskaber og netværk, der indgås i løbet af året, fortsætter bagefter som en del af EU's kulturelle samarbejde. Regionsudvalget bifalder derfor den europæiske ramme for kulturarv, som blev forelagt i december 2018 og indeholder fem konkrete indsatsområder, der sigter mod at skabe et reelt vendepunkt for vores måde at vurdere, bevare og værdsætte den europæiske kulturarv;

38.

bifalder, at artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er valgt som retsgrundlag, anerkender relevansen af artikel 173 og 208 i TEUF og støtter de tre strategiske mål (den sociale, økonomiske og eksterne dimension) og de to tværgående foranstaltninger (kulturarv og digitalisering);

39.

opfordrer til, at ordlyden »[b]eskytte og fremme Europas kulturarv som en fælles ressource, øge bevidstheden om vores fælles historie og værdier og styrke følelsen af en fælles europæisk identitet«støtter beskyttelse af og respekt for Europas religiøse arv og fremmer kerneværdier, som beskrevet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

40.

vedrørende den tredje dimension (eksterne forbindelser) »insisterer [udvalget] på behovet for en omfattende uddybning af samarbejdet på lokalt, regionalt og nationalt niveau om de strategier, der udformes og udvikles til støtte for de internationale kulturelle forbindelser og aktiviteter« (7), og udvalget mener, at diplomati mellem byer kan bidrage til at formidle den europæiske kulturelle identitet på verdensplan;

41.

mener, at mobilitet blandt kulturelle fagfolk hører bedre hjemme blandt de tværgående foranstaltninger, da det tilfører alle tre dimensioner en væsentlig merværdi;

42.

gentager, at der er behov for bedre dataindsamling og statistik på kulturområdet, hvilket er en forudsætning for at udvikle troværdige, evidensbaserede politikker i fremtiden og kræver en strategisk forskningstilgang, der fremmer overførsel af viden på tværs af initiativer, der i øjeblikket er spredt, og garanterer dækning af alle sektorer i samarbejde med kulturelle aktører.

Bruxelles, den 6. februar 2019.

Formand

Karl-Heinz LAMBERTZ

for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COM(2018) 366 final.

(2) CdR 401/2011 fin.

(3) CdR 293/2010 fin.

(4) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52011AR0401&from=DA.

(5) CdR 44/2006 fin.

(6) CdR 181/2010 fin.

(7) COR-2016-05110-00-00-AC-TRA.