(2)

De direktiver, der er vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, giver et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere og danner en retlig ramme for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende indre marked; den fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt indhold, også i det digitale miljø. Den beskyttelse, som den retlige ramme giver, bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv. I henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats.

(2)

De direktiver, der er vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, bidrager til et velfungerende indre marked , giver et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere, letter processen for clearing af ophavsrettigheder og danner en retlig ramme for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende, virkelig integreret indre marked; den fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt indhold, også i det digitale miljø; den har til formål at undgå fragmentering af det indre marked . Den beskyttelse, som den retlige ramme giver, bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv. I henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats.

(3)

Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes. Der dukker hele tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. De mål og principper, der er fastlagt i EU's ophavsretlige rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat retsusikkerhed for både rettighedshavere og brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskridende anvendelser. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse »På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret« (2) er det nødvendigt at tilpasse og supplere den nuværende EU-ramme for ophavsret. I dette direktiv fastsættes der regler for tilpasningen af visse undtagelser og indskrænkninger til digitale og grænseoverskridende miljøer samt foranstaltninger til at lette visse licenspraksisser for så vidt angår udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og tilgængeligheden af audiovisuelle værker online på video on demand-platforme med henblik på at sikre bredere adgang til indhold. For at skabe en velfungerende markedsplads for ophavsret bør der også være regler om rettigheder i publikationer, om udbydere af onlinetjenesters anvendelse af værker og andre frembringelser, når disse udbydere lagrer og giver adgang til indhold uploadet af brugerne, samt om gennemsigtigheden i ophavsmænds og udøvende kunstneres aftaler.

(3)

Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes, og den relevante lovgivning skal være fremtidssikret for ikke at hæmme den teknologiske udvikling . Der dukker hele tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. De mål og principper, der er fastlagt i Unionens ophavsretlige rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat retsusikkerhed for både rettighedshavere og brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskridende anvendelser. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse »På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret« (3), er det på nogle områder nødvendigt at tilpasse og supplere den nuværende EU-ramme for ophavsret. I dette direktiv fastsættes der regler for tilpasningen af visse undtagelser og indskrænkninger til digitale og grænseoverskridende miljøer samt foranstaltninger til at lette visse licenspraksisser for så vidt angår udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og tilgængeligheden af audiovisuelle værker online på video on demand-platforme med henblik på at sikre bredere adgang til indhold. For at skabe en velfungerende og retfærdig markedsplads for ophavsret bør der også være regler om udøvelse og håndhævelse af anvendelsen af værker og andre frembringelser på onlinetjenesteudbyderes platforme samt om gennemsigtigheden i ophavsmænds og udøvende kunstneres aftaler og i regnskabsføringen i forbindelse med udnyttelse af beskyttede værker i henhold til disse aftaler.

(4)

Dette direktiv bygger på og supplerer de regler, der er fastsat i de på nuværende tidspunkt gældende direktiver på dette område, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU (8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU (9).

(4)

Dette direktiv bygger på og supplerer de regler, der er fastsat i de på nuværende tidspunkt gældende direktiver på dette område, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF (10), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF  (11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (12), la directive 2006/, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF (13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF (14), la directive 2012/28/UE , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU (15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU (16).

(5)

Inden for områderne forskning, uddannelse og bevarelse af kulturarven giver digitale teknologier mulighed for nye former for anvendelse, der ikke klart er omfattet de nuværende EU-regler om undtagelser og indskrænkninger. Derudover kan den frivillige karakter af de undtagelser og indskrænkninger, som er fastlagt i direktiv 2001/29/EF, 96/9/EF og 2009/24/EF på disse områder, have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. Dette er især relevant for grænseoverskridende anvendelser, som bliver stadig vigtigere i det digitale miljø. De eksisterende undtagelser og indskrænkninger i EU-lovgivningen, som vedrører videnskabelig forskning, undervisning og bevarelse af kulturarven, bør derfor vurderes på ny i lyset af disse nye anvendelser. Der bør indføres obligatoriske undtagelser eller indskrænkninger vedrørende anvendelse af teknologier til tekst- og datamining inden for videnskabelig forskning, til undervisningsbrug i det digitale miljø og til bevarelse af kulturarven. For de anvendelser, der ikke er omfattet af undtagelserne eller indskrænkningen i dette direktiv, bør EU-lovgivningens eksisterende undtagelser og indskrænkninger fortsat gælde. Direktiverne 96/9/EF og 2001/29/EF bør tilpasses.

(5)

Inden for områderne forskning, innovation , uddannelse og bevarelse af kulturarven giver digitale teknologier mulighed for nye former for anvendelse, der ikke klart er omfattet de nuværende EU-regler om undtagelser og indskrænkninger. Derudover kan den frivillige karakter af de undtagelser og indskrænkninger, som er fastlagt i direktiv 2001/29/EF, 96/9/EF og 2009/24/EF på disse områder, have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. Dette er især relevant for grænseoverskridende anvendelser, som bliver stadig vigtigere i det digitale miljø. De eksisterende undtagelser og indskrænkninger i EU-lovgivningen, som vedrører innovation , videnskabelig forskning, undervisning og bevarelse af kulturarven, bør derfor vurderes på ny i lyset af disse nye anvendelser. Der bør indføres obligatoriske undtagelser eller indskrænkninger vedrørende anvendelse af teknologier til tekst- og datamining inden for innovation og videnskabelig forskning, til undervisningsbrug i det digitale miljø og til bevarelse af kulturarven. For de anvendelser, der ikke er omfattet af undtagelserne eller indskrænkningen i dette direktiv, bør EU-lovgivningens eksisterende undtagelser og indskrænkninger fortsat gælde. Derfor bør eksisterende velfungerende undtagelser på disse områder fortsat kunne være tilgængelige i medlemsstaterne, så længe de ikke begrænser anvendelsesområdet for undtagelserne eller indskrænkningerne i dette direktiv . Direktiverne 96/9/EF og 2001/29/EF bør tilpasses.

(6)

De undtagelser og den indskrænkning , der er fastlagt i dette direktiv, har til formål at skabe en rimelig balance mellem ophavsmænds og andre rettighedshaveres rettigheder og interesser på den ene side og brugernes på den anden side. De kan kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værker eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.

(6)

De undtagelser og indskrænkninger , der er fastlagt i dette direktiv, har til formål at skabe en rimelig balance mellem ophavsmænds og andre rettighedshaveres rettigheder og interesser på den ene side og brugernes på den anden side. De kan kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værker eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.

(8)

Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig kendt som tekst- og datamining. Disse teknologier gør det muligt for forskere at behandle store mænger af oplysninger med henblik på at opnå ny viden og opdage nye tendenser. Tekst- og dataminingteknologier er meget vidt udbredte inden for den digitale økonomi, men det anerkendes bredt, at de især kan være til nytte på forskningsområdet og derved bidrage til innovation. I Unionen oplever forskningsinstitutioner som f.eks. universiteter og forskningsinstitutter imidlertid retsusikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang de kan foretage tekst- og datamining af indhold. I visse tilfælde kan tekst- og datamining være forbundet med handlinger, som er underlagt ophavsretlig beskyttelse og/eller sui generis-retten om databaser, hvilket især gælder reproduktion af værker eller andre frembringelser og/eller udtræk af indhold fra en database. Hvis ingen undtagelse eller indskrænkning finder anvendelse, vil der skulle indhentes en tilladelse til at foretage sådanne handlinger fra rettighedshaveren. Tekst- og datamining kan også foretages i forbindelse med rene fakta eller data, som ikke er ophavsretligt beskyttede, og i sådanne tilfælde vil en godkendelse ikke være påkrævet.

(8)

Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig kendt som tekst- og datamining. Tekst- og datamining giver mulighed for læsning og analyse af store mængder digitalt lagrede oplysninger med henblik på at opnå ny viden og opdage nye tendenser. Tekst- og dataminingteknologier er meget vidt udbredte inden for den digitale økonomi, men det anerkendes bredt, at de især kan være til nytte på forskningsområdet og derved bidrage til innovation. I Unionen oplever forskningsinstitutioner som f.eks. universiteter og forskningsinstitutter imidlertid retsusikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang de kan foretage tekst- og datamining af indhold. I visse tilfælde kan tekst- og datamining være forbundet med handlinger, som er underlagt ophavsretlig beskyttelse og/eller sui generis-retten om databaser, hvilket især gælder reproduktion af værker eller andre frembringelser og/eller udtræk af indhold fra en database. Hvis ingen undtagelse eller indskrænkning finder anvendelse, vil der skulle indhentes en tilladelse til at foretage sådanne handlinger fra rettighedshaveren. Tekst- og datamining kan også foretages i forbindelse med rene fakta eller data, som ikke er ophavsretligt beskyttede, og i sådanne tilfælde vil en godkendelse ikke være påkrævet.

(8a)

For at kunne foretage tekst- og datamining er det i de fleste tilfælde nødvendigt først at tilgå oplysninger og dernæst at reproducere dem. Det er generelt kun efter, at oplysninger er blevet normaliseret, at de kan behandles ved hjælp af tekst- og datamining. Hvis der er lovlig adgang til oplysninger, finder en ophavsretligt beskyttet anvendelse sted, når oplysningerne normaliseres, eftersom dette fører til en reproduktion ved at ændre oplysningernes format eller ved at udtrække dem fra en database til et format, der kan underkastes tekst- og datamining. De ophavsretlige processer i forbindelse med anvendelsen af tekst- og dataminingteknologi er følgelig ikke selve tekst- og dataminingprocessen, som består af læsning og analyse af digitalt lagrede, normaliserede oplysninger, men derimod adgangsprocessen og processen med normalisering af oplysninger, som muliggør automatiseret computerstøttet analyse, for så vidt som denne proces indebærer udtræk fra en database eller reproduktioner. Dette direktivs undtagelser for tekst- og datamining bør forstås således, at de vedrører de ophavsretligt relevante processer, der er nødvendige for at muliggøre tekst- og datamining. I tilfælde hvor den eksisterende ophavsretslovgivning ikke har fundet anvendelse på anvendelser af tekst- og datamining, bør sådanne anvendelser ikke berøres af dette direktiv.

(10)

Denne retsusikkerhed bør afhjælpes ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse for både retten til reproduktion og retten til at forhindre udtræk fra en database. Den nye undtagelsesregel bør ikke berøre den eksisterende obligatoriske undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger, som er fastlagt ved artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29 , idet den pågældende undtagelse fortsat bør finde anvendelse på teknikker til tekst- og datamining, når disse ikke medfører oprettelse af kopier, der falder uden for dens anvendelsesområde. Forskningsinstitutioner bør også være omfattet af undtagelsen, når de deltager i offentlig-private partnerskaber.

(10)

Denne retsusikkerhed bør afhjælpes ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse for forskningsinstitutioner for både retten til reproduktion og retten til at forhindre udtræk fra en database. Den nye undtagelsesregel bør ikke berøre den eksisterende obligatoriske undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger, som er fastlagt ved artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF , idet den pågældende undtagelse fortsat bør finde anvendelse på teknikker til tekst- og datamining, når disse ikke medfører oprettelse af kopier, der falder uden for dens anvendelsesområde. Uddannelsesinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, der udfører videnskabelig forskning, bør også være omfattet af undtagelsen for tekst- og datamining, forudsat at forskningsresultaterne ikke kommer en virksomhed til gode, der har afgørende indflydelse på sådanne organisationer i særdeleshed. Hvis der udføres forskning inden for rammerne af et offentligt-privat partnerskab, bør det foretagende, der deltager i det offentligt-private partnerskab, også have lovlig adgang til værkerne og andre frembringelser. Reproduktioner og udtræk, der foretages til tekst- og dataminingformål, bør oplagres på en sikker måde og på en måde, der sikrer, at kopierne kun bruges til videnskabelig forskning.

(13a)

For også at tilskynde til innovation i den private sektor bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre en undtagelse, der går videre end den obligatoriske undtagelse, forudsat at den heri omhandlede anvendelse af værker og andre frembringelser ikke udtrykkeligt er forbeholdt deres rettighedshavere, herunder ved hjælp af maskinlæsning.

(15)

Mens fjernundervisning og grænseoverskridende uddannelsesprogrammer hovedsagelig udvikles på videregående niveau, anvendes digitale værktøjer og ressourcer i stigende grad på alle uddannelsesniveauer, især for at forbedre og berige undervisningsoplevelsen. Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv bør derfor komme alle uddannelsesinstitutioner på det primære og sekundære trin samt de erhvervsfaglige og videregående uddannelser til gode, i det omfang deres uddannelsesaktiviteter har ikkekommercielle formål. En uddannelsesinstitutions organisatoriske struktur og finansiering er ikke afgørende for, om der er tale om aktiviteter af ikkekommerciel karakter.

(15)

Mens fjernundervisning og grænseoverskridende uddannelsesprogrammer hovedsagelig udvikles på videregående niveau, anvendes digitale værktøjer og ressourcer i stigende grad på alle uddannelsesniveauer, især for at forbedre og berige undervisningsoplevelsen. Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv bør derfor komme alle uddannelsesinstitutioner på det primære og sekundære trin samt de erhvervsfaglige og videregående uddannelser til gode, i det omfang deres uddannelsesaktiviteter har ikkekommercielle formål. En uddannelsesinstitutions organisatoriske struktur og finansiering er ikke afgørende for, om der er tale om aktiviteter af ikkekommerciel karakter. Hvis kulturarvsinstitutioner forfølger et pædagogisk mål og er involveret i undervisningsaktiviteter, bør det være muligt for medlemsstaterne at betragte disse institutioner som uddannelsesinstitutioner med henblik på denne undtagelse, for så vidt angår deres undervisningsaktiviteter.

(16)

Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte digitale værker og andre frembringelser som f.eks. brugen af dele eller uddrag af værker for at understøtte, berige eller supplere undervisningen , herunder de undervisningsrelaterede aktiviteter . Anvendelsen af værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen bør kun ske i forbindelse med undervisnings- eller uddannelsesaktiviteter, der finder sted under uddannelsesinstitutioners ansvar, herunder ved eksamener, og den bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at gennemføre sådanne aktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte både anvendelse ved hjælp af digitale hjælpemidler i undervisningslokalet eller onlineanvendelse via uddannelsesinstitutionens sikre elektroniske netværk , hvortil der bør være adgangsbeskyttelse, navnlig i form af godkendelsesprocedurer. Undtagelsen eller indskrænkningen bør forstås således, at den omfatter de specifikke tilgængelighedsbehov for personer med et handicap i forbindelse med undervisningsbrug.

(16)

Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte digitale anvendelser af værker og andre frembringelser for at understøtte, berige eller supplere undervisningen, herunder de undervisningsrelaterede aktiviteter. Undtagelsen fra eller indskrænkningen af anvendelsen bør indrømmes, såfremt kilden er angivet i værket eller den anden frembringelse, herunder ophavsmandens navn, medmindre dette af praktiske grunde ikke er muligt. Anvendelsen af værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen bør kun ske i forbindelse med undervisnings- eller uddannelsesaktiviteter, der finder sted under uddannelsesinstitutioners ansvar, herunder ved eksamener, og den bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at gennemføre sådanne aktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte både anvendelse ved hjælp af digitale hjælpemidler, hvis undervisningsaktiviteten sker fysisk, herunder hvis den finder sted uden for undervisningsinstitutionens lokaler såsom i biblioteker eller kulturarvsinstitutioner, forudsat at anvendelsen finder sted under uddannelsesinstitutionens ansvar, og onlineanvendelse via uddannelsesinstitutionens sikre elektroniske miljø , hvortil der bør være adgangsbeskyttelse, navnlig i form af godkendelsesprocedurer. Undtagelsen eller indskrænkningen bør forstås således, at den omfatter de specifikke tilgængelighedsbehov for personer med et handicap i forbindelse med undervisningsbrug.

(16a)

Ved sikkert elektronisk miljø bør der forstås et digitalt undervisnings- og læringsmiljø, hvor adgangen via en passende autentifikationsprocedure er begrænset til uddannelsesinstitutionens lærerpersonale og til elever eller studerende, der er indskrevet på en uddannelse.

(17)

Forskellige ordninger, der bygger på gennemførelsen af den undtagelse, der er fastlagt ved direktiv 2001/29/EF, eller på licensaftaler, der omfatter videre anvendelser, er indført i en række medlemsstater med henblik på at lette den uddannelsesmæssige anvendelse af værker og andre frembringelser. Denne type ordninger er normalt blevet oprettet under hensyntagen til behovene hos uddannelsesinstitutionerne og på de forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Det er afgørende at harmonisere omfanget af den nye obligatoriske undtagelse eller indskrænkning i forbindelse med digitale anvendelser og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter, men medlemsstaterne kan vælge at gennemføre dette på forskellig vis, så længe de ikke hindrer den effektive anvendelse af undtagelsen eller indskrænkningen eller grænseoverskridende anvendelser. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at bygge videre på de eksisterende nationalt indførte ordninger. Medlemsstaterne kan således beslutte at gøre anvendelsen af undtagelsen eller indskrænkningen helt eller delvis afhængig af besiddelsen af tilstrækkelige licenser, der omfatter mindst de samme anvendelser som dem, der tillades i henhold til undtagelsen. Denne ordning vil f.eks. kunne give forrang til licenser til materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet. Med henblik på at undgå, at en sådan ordning fører til retsusikkerhed eller administrative byrder for uddannelsesinstitutionerne, bør de medlemsstater, der vælger denne metode, træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at licensordninger, der tillader digital anvendelse af værker eller andre frembringelser til undervisningsbrug, er let tilgængelige, og at uddannelsesinstitutionerne er klar over eksistensen af sådanne licensordninger.

(17)

Forskellige ordninger, der bygger på gennemførelsen af den undtagelse, der er fastlagt ved direktiv 2001/29/EF, eller på licensaftaler, der omfatter videre anvendelser, er indført i en række medlemsstater med henblik på at lette den uddannelsesmæssige anvendelse af værker og andre frembringelser. Denne type ordninger er normalt blevet oprettet under hensyntagen til behovene hos uddannelsesinstitutionerne og på de forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Det er afgørende at harmonisere omfanget af den nye obligatoriske undtagelse eller indskrænkning i forbindelse med digitale anvendelser og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter, men medlemsstaterne kan vælge at gennemføre dette på forskellig vis, så længe de ikke hindrer den effektive anvendelse af undtagelsen eller indskrænkningen eller grænseoverskridende anvendelser. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at bygge videre på de eksisterende nationalt indførte ordninger. Medlemsstaterne kan således beslutte at gøre anvendelsen af undtagelsen eller indskrænkningen helt eller delvis afhængig af besiddelsen af tilstrækkelige licenser. Sådanne licenser kan tage form af kollektive licensaftaler, udvidede kollektive licensaftaler og licenser, der er forhandlet kollektivt som »generelle tilladelser«, således at uddannelsesinstitutionerne undgår at skulle forhandle individuelt med rettighedshaverne. Sådanne licenser bør være prismæssigt overkommelige og omfatte mindst de samme anvendelser som dem, der tillades i henhold til undtagelsen. Denne ordning vil f.eks. kunne give forrang til licenser til materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet, eller til undervisning i uddannelsesinstitutioner eller partiturer . Med henblik på at undgå, at en sådan ordning fører til retsusikkerhed eller administrative byrder for uddannelsesinstitutionerne, bør de medlemsstater, der vælger denne metode, træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at sådanne licensordninger, der tillader digital anvendelse af værker eller andre frembringelser til undervisningsbrug, er let tilgængelige, og at uddannelsesinstitutionerne er klar over eksistensen af sådanne licensordninger. Medlemsstaterne bør have mulighed for at bestemme, at ordningerne skal sikre rettighedshaverne en rimelig kompensation for anvendelser i medfør af disse undtagelser eller indskrænkninger. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at anvende ordninger, der ikke skaber administrative byrder, såsom ordninger med engangsbetalinger.

(17a)

For at garantere retssikkerheden, når en medlemsstat beslutter at betinge anvendelsen af undtagelsen af, at de nødvendige licenser er tilgængelige, er det nødvendigt at specificere, på hvilke betingelser en uddannelsesinstitution kan bruge beskyttede værker eller andre frembringelser, der er omfattet af undtagelsen, og, omvendt, hvornår den skal benytte en licensordning.

(18)

En handling til bevarelse af et værk eller andre frembringelser, som indgår i en kulturarvsinstitutions samling, kan kræve en reproduktion og dermed tilladelse fra de relevante rettighedshavere. Kulturarvsinstitutioner arbejder for at bevare deres samlinger til fremtidige generationer. De digitale teknologier giver nye muligheder for at bevare kulturarven i disse samlinger, men de skaber også nye udfordringer. I betragtning af disse nye udfordringer er det nødvendigt at tilpasse den nuværende retlige ramme ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse fra retten til reproduktion for at tillade denne form for bevarelse.

(18)

En handling til bevarelse af et værk eller andre frembringelser, som indgår i en kulturarvsinstitutions samling, kan kræve en reproduktion og dermed tilladelse fra de relevante rettighedshavere. Kulturarvsinstitutioner arbejder for at bevare deres samlinger til fremtidige generationer. De digitale teknologier giver nye muligheder for at bevare kulturarven i disse samlinger, men de skaber også nye udfordringer. I betragtning af disse nye udfordringer er det nødvendigt at tilpasse den nuværende retlige ramme ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse fra retten til reproduktion for at tillade sådanne institutioner at foretage denne form for bevarelse.

(19)

Medlemsstaternes forskellige tilgange til kulturarvsinstitutionernes handlinger med henblik på bevarelse er til hinder for grænseoverskridende samarbejde og fælles udnyttelse af midler til bevarelse af kulturarven blandt det indre markeds kulturarvsinstitutioner , hvilket fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer.

(19)

Medlemsstaternes forskellige tilgange til reproduktionshandlinger med henblik på bevarelse er til hinder for grænseoverskridende samarbejde og fælles udnyttelse af midler til bevarelse af kulturarven og oprettelse af grænseoverskridende bevaringsnetværk i de organisationer på det indre marked, der beskæftiger sig med bevarelse , hvilket fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer. Dette kan få negativ indvirkning på bevarelsen af kulturarven.

(20)

Der bør derfor stilles krav til medlemsstaterne om at tillade en undtagelse, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at reproducere værker og andre frembringelser, der er en permanent del af deres samlinger, med henblik på bevarelse, f.eks. i forbindelse med forældet teknologi eller nedslidningen af de oprindelige støttestrukturer. I det omfang det er nødvendigt for at fremstille en kopi, der udelukkende er beregnet til bevarelse, bør en sådan undtagelse også gøre det muligt at lave kopier ved hjælp af de korrekte bevaringsværktøjer, midler eller teknologier samt i de korrekte antal og på et hvilket som helst tidspunkt i et værk eller en anden frembringelses levetid.

(20)

Der bør derfor stilles krav til medlemsstaterne om at tillade en undtagelse, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at reproducere værker og andre frembringelser, der er en permanent del af deres samlinger, med henblik på bevarelse, i forbindelse med forældet teknologi eller nedslidningen af de oprindelige støttestrukturer eller for at forsikre værker. En sådan undtagelse bør gøre det muligt at lave kopier ved hjælp af de korrekte bevaringsværktøjer, midler eller teknologier, i ethvert format og på ethvert medium , i de korrekte antal og på et hvilket som helst tidspunkt i et værks eller en anden frembringelses levetid samt i det omfang, det er nødvendigt for at fremstille en kopi, der udelukkende er beregnet til bevarelse. Forskningsorganisationers eller public service radio- og fjernsynsforetagenders arkiver bør betragtes som kulturarvsinstitutioner og derfor være omfattet af denne undtagelse. Medlemsstaterne bør i forbindelse med denne undtagelse kunne opretholde bestemmelser, der behandler offentligt tilgængelige gallerier som museer.

(21)

Inden for rammerne af dette direktiv bør værker og andre frembringelser betragtes som en permanent del af en kulturarvsinstitutions samling, når kopier ejes eller opbevares permanent af kulturarvsinstitutionen , f.eks. som følge af en overdragelse af ejendomsret eller licensaftaler .

(21)

Inden for rammerne af dette direktiv bør værker og andre frembringelser betragtes som en permanent del af en kulturarvsinstitutions samling, når kopier af sådanne værker eller andre frembringelser ejes eller opbevares permanent af de pågældende organisationer , f.eks. som følge af en overdragelse af ejendomsret, licensaftaler, en pligtaflevering eller et langtidsudlån. Værker eller andre frembringelser, som kulturarvsinstitutioner midlertidigt får adgang til via en tredjepartsserver, betragtes ikke som en permanent del af deres samlinger.

(21a)

Som følge af den teknologiske udvikling er der opstået informationssamfundstjenester, der gør det muligt for brugerne at uploade eller stille indhold til rådighed i forskellige formater og til forskellige formål herunder for at illustrere en idé, udøve kritik, lave en parodi eller en efterligning. Dette indhold kan omfatte korte uddrag af allerede eksisterende værker eller andre frembringelser, som sådanne brugere kan have ændret, kombineret eller omarbejdet på anden vis.

(21b)

Til trods for visse overlapninger med eksisterende undtagelser eller begrænsninger såsom dem, der gælder for citater og parodier, er ikke alt indhold, der uploades eller stilles til rådighed af en bruger, og som i et rimeligt omfang indeholder uddrag af beskyttede værker eller andre frembringelser, omfattet af artikel 5 i direktiv 2001/29/EF. En sådan situation skaber retsusikkerhed for såvel brugerne som rettighedshaverne. Det er således hensigtsmæssigt at indføre en ny specifik undtagelse for at muliggøre lovlig anvendelse af allerede eksisterende værker eller andre frembringelser i indhold, der uploades eller stilles til rådighed af brugerne. Når indhold, der uploades eller stilles til rådighed af en bruger, omfatter en kort og proportional anvendelse til lovlige formål af et citat eller et uddrag af et beskyttet værk eller en anden frembringelse, bør denne anvendelse være omfattet af undtagelsen i dette direktiv. Denne undtagelse bør kun finde anvendelse i visse særlige tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller de andre frembringelser og ikke i urimeligt omfang skader rettighedsindehaverens legitime interesser. Ved vurderingen af en sådan skade er det afgørende at undersøge graden af det pågældende indholds originalitet, længden eller omfanget af det anvendte citat eller uddrag, det pågældende indholds professionelle karakter og størrelsen af den forårsagede økonomiske skade, hvor det er relevant, uden at dette berører den legitime udøvelse af undtagelsen. Denne undtagelse bør ikke berøre ophavsmændenes ideelle rettigheder til værket eller andre frembringelser.

(21c)

Leverandører af informationssamfundstjenester, der falder ind under dette direktivs artikel 13, bør ikke kunne påberåbe sig undtagelsen for anvendelse af uddrag af allerede eksisterende værker i henhold til dette direktiv for anvendelse af citater eller uddrag af beskyttede værker eller andre frembringelser i indhold, der uploades eller stilles til rådighed af brugerne på disse informationssamfundstjenester, med det formål at mindske omfanget af deres forpligtelser i henhold til artikel 13 i dette direktiv.

(22)

Kulturarvsinstitutioner bør nyde godt af en klar ramme for digitalisering og formidling af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, herunder på tværs af grænser. De særlige karakteristika ved værker, der ikke længere forhandles, betyder imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at indhente det forudgående samtykke hos de enkelte rettighedshavere. Dette kan eksempelvis skyldes værkernes eller frembringelsernes alder, deres begrænsede kommercielle værdi eller den omstændighed, at de aldrig har været tiltænkt kommerciel brug. Der bør derfor fastlægges foranstaltninger til at lette udstedelsen af licensrettigheder til ikke længere forhandlede værker , som befinder sig i kulturarvsinstitutioners samlinger, for derigennem at tillade indgåelse af aftaler med grænseoverskridende virkning i det indre marked.

(22)

Kulturarvsinstitutioner bør nyde godt af en klar ramme for digitalisering og formidling af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, herunder på tværs af grænser. De særlige karakteristika ved værker, der ikke længere forhandles, betyder imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at indhente det forudgående samtykke hos de enkelte rettighedshavere. Dette kan eksempelvis skyldes værkernes eller frembringelsernes alder, deres begrænsede kommercielle værdi eller den omstændighed, at de aldrig har været tiltænkt kommerciel brug eller aldrig har været forhandlet . Der bør derfor fastlægges foranstaltninger til at lette anvendelse af værker, der ikke længere forhandles, og som befinder sig i kulturarvsinstitutioners samlinger, for derigennem at tillade indgåelse af aftaler med grænseoverskridende virkning i det indre marked.

(22a)

Flere medlemsstater har allerede vedtaget udvidede kollektive licensordninger, lovlige mandater eller juridiske formodninger, der letter udstedelsen aflicenser til værker, der ikke længere forhandles. Men i betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturinstitutionernes samlinger og forskellene mellem de kollektive forvaltningspraksisser i de enkelte medlemsstater og kulturproduktionssektorer, vil sådanne foranstaltninger ikke nødvendigvis være en løsning i alle tilfælde, f.eks. fordi der ikke er nogen praksis for kollektiv forvaltning af en vis type værk eller andre frembringelser. I sådanne særlige tilfælde er det derfor nødvendigt at tillade, at kulturarvsinstitutioner stiller værker i deres permanente samlinger, der ikke længere forhandles, til rådighed på internettet i henhold til en undtagelse fra ophavsret og beslægtede rettigheder. Selv om det er afgørende at harmonisere rækkevidden afden nye obligatoriske undtagelse for at muliggøre grænseoverskridende anvendelser af værker, der ikke længere forhandles, bør medlemsstaterne ikke desto mindre have mulighed for at anvende eller fortsætte med at anvende udvidede kollektive licensordninger indgået med kulturarvsinstitutioner på nationalt plan for visse kategorier af værker, der befinder sig i kulturarvsinstitutionernes permanente samlinger. En mangel på enighed om licensbetingelserne bør ikke fortolkes som en mangel på disponible licensbaserede løsninger. Enhver anvendelse i henhold til denne undtagelse bør være underlagt de samme fravalgs- og offentlighedskrav som anvendelse i henhold til en licensordning. For at sikre, at undtagelsen kun gælder, når visse betingelser er opfyldt, og for at skabe retssikkerhed, bør medlemsstaterne i samråd med rettighedshaverne, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsorganisationer, og med passende tidsintervaller, bestemme, for hvilke sektorer og hvilke typer værker der ikke findes passende licensbaserede løsninger, i hvilket tilfælde undtagelsen bør finde anvendelse.

(23)

Medlemsstaterne bør inden for rammerne af dette direktiv og i overensstemmelse med deres retlige traditioner, sædvaner og forhold indrømmes fleksibilitet til at fastlægge den specifikke ordning, hvorved licenser til værker, der ikke længere forhandles, kan udvides til rettigheder, som tilhører rettighedshavere, der ikke repræsenteres af den kollektive forvaltningsorganisation. Sådanne ordninger kan omfatte aftalelicenser og retlige formodninger om repræsentation.

(23)

Medlemsstaterne bør inden for rammerne af dette direktiv og i overensstemmelse med deres retlige traditioner, sædvaner og forhold indrømmes fleksibilitet til at fastlægge den specifikke ordning, hvorved licenser til værker, der ikke længere forhandles, kan udvides til rettigheder, som tilhører rettighedshavere, der ikke repræsenteres af den relevante kollektive forvaltningsorganisation. Sådanne ordninger kan omfatte aftalelicenser og retlige formodninger om repræsentation.

(24)

Med henblik på disse licensordninger er det vigtigt med et stringent og velfungerende kollektivt forvaltningssystem. Dette system omfatter især regler om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og rapportering samt den regelmæssige, omhyggelige og nøjagtige fordeling og betaling af skyldige beløb til individuelle rettighedshavere, jf. direktiv 2014/26/EU. Der bør være adgang til yderligere beskyttelse for alle rettighedshavere, som bør have mulighed for at udelukke anvendelsen af sådanne ordninger på deres værker eller andre frembringelser. De betingelser, der er forbundet med disse ordninger, bør ikke påvirke deres praktiske relevans for kulturarvsinstitutioner.

(24)

Med henblik på disse licensordninger er det vigtigt med et stringent og velfungerende kollektivt forvaltningssystem, og medlemsstaterne bør tilskynde hertil . Dette system omfatter især regler om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og rapportering samt den regelmæssige, omhyggelige og nøjagtige fordeling og betaling af skyldige beløb til individuelle rettighedshavere, jf. direktiv 2014/26/EU. Der bør være adgang til yderligere beskyttelse for alle rettighedshavere, som bør have mulighed for at udelukke anvendelsen af sådanne licensordninger eller sådanne undtagelser på deres værker eller andre frembringelser. De betingelser, der er forbundet med disse ordninger, bør ikke påvirke deres praktiske relevans for kulturarvsinstitutioner.

(25)

I betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturarvsinstitutionernes samlinger er det vigtigt, at de licensordninger, der indføres med dette direktiv, er tilgængelige og kan anvendes i praksis i forbindelse med forskellige typer værker og andre frembringelser, herunder fotografier, lydoptagelser og audiovisuelle værker. Med henblik på at afspejle de særlige karakteristika ved forskellige kategorier af værker og andre frembringelser for så vidt angår deres udgivelses- og distributionsmåde og for at øge anvendeligheden af disse ordninger , kan det være nødvendigt, at medlemsstaterne opstiller specifikke krav og procedurer vedrørende den praktiske anvendelse af disse licensordninger. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne konsulterer rettighedshavere, brugere og kollektive forvaltningsorganisationer i den forbindelse.

(25)

I betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturarvsinstitutionernes samlinger er det vigtigt, at de licensordninger, der indføres med dette direktiv, er tilgængelige og kan anvendes i praksis i forbindelse med forskellige typer værker og andre frembringelser, herunder fotografier, lydoptagelser og audiovisuelle værker. Med henblik på at afspejle de særlige karakteristika ved forskellige kategorier af værker og andre frembringelser for så vidt angår deres udgivelses- og distributionsmåde og for at øge anvendeligheden af de løsninger for udnyttelse af værker, der ikke længere forhandles, som indføres ved dette direktiv , kan det være nødvendigt, at medlemsstaterne opstiller specifikke krav og procedurer vedrørende den praktiske anvendelse af disse licensordninger. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne konsulterer rettighedshavere, kulturarvsinstitutioner og kollektive forvaltningsorganisationer i den forbindelse.

(26)

Af hensyn til venskabelig international sameksistens (»international comity«) bør de i dette direktiv fastsatte licensordninger til digitalisering og formidling af ikke længere forhandlede værker, hverken finde anvendelse på værker eller andre frembringelser, der først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt i et tredjeland, eller på filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producent har sit hovedsæde eller opholdssted i et tredjeland. Disse ordninger bør heller ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller andre frembringelser, undtagen når disse først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt på en medlemsstats område, eller, for så vidt angår filmværker eller audiovisuelle værker, når producenten har sit hovedsæde eller opholdssted i en medlemsstat.

(26)

Af hensyn til venskabelig international sameksistens (»international comity«) bør de licensordninger og den undtagelse for digitalisering og formidling af ikke længere forhandlede værker, som fastlægges ved dette direktiv , hverken finde anvendelse på værker eller andre frembringelser, der først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt i et tredjeland, eller på filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producent har sit hovedsæde eller opholdssted i et tredjeland. Disse ordninger bør heller ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller andre frembringelser, undtagen når disse først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt på en medlemsstats område, eller, for så vidt angår filmværker eller audiovisuelle værker, når producenten har sit hovedsæde eller opholdssted i en medlemsstat.

(27)

Eftersom massedigitaliseringsprojekter kan indebære betydelige investeringer for kulturarvsinstitutioner, bør alle former for licenser, der udstedes under de ordninger, som fastlægges ved dette direktiv, ikke forhindre ordningerne i at generere rimelige indtægter med henblik på at betale omkostningerne til licensen og digitaliseringen og formidlingen af værkerne og de andre frembringelser, der er omfattet af licensen.

(27)

Eftersom massedigitaliseringsprojekter kan indebære betydelige investeringer for kulturarvsinstitutioner, bør alle former for licenser, der udstedes under de ordninger, som fastlægges ved dette direktiv, ikke forhindre ordningerne i at dække omkostningerne til licensen og digitaliseringen og formidlingen af værkerne og de andre frembringelser, der er omfattet af licensen.

(28)

Oplysninger vedrørende kulturarvsinstitutionernes fremtidige og løbende anvendelse af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, på grundlag af de i dette direktiv omhandlede licensordninger og de gældende regler, hvorved rettighedshavere kan udelukke anvendelsen af licenser på deres værker eller andre frembringelser, bør offentliggøres på en passende måde. Det er særlig vigtigt, hvis anvendelsen finder sted på tværs af grænserne i det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fastsætte bestemmelser om at oprette en central offentligt tilgængelig EU-onlineportal, således at sådanne oplysninger kan gøres tilgængelige for offentligheden i en rimelig periode, inden den grænseoverskridende anvendelse finder sted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 bemyndiges Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til via egne budgetmæssige foranstaltninger at udføre bestemte opgaver og aktiviteter, der sigter på at fremme og støtte nationale myndigheders, den private sektors og EU-institutionernes aktiviteter til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forebyggelsen deraf. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade dette kontor oprette og forvalte den europæiske portal, der skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige.

(28)

Oplysninger vedrørende kulturarvsinstitutionernes fremtidige og løbende anvendelse af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, på grundlag af de licensordninger og den undtagelse, som omhandles i dette direktiv, og de gældende regler, hvorved rettighedshavere kan udelukke anvendelsen af licenser eller undtagelser på deres værker eller andre frembringelser, bør offentliggøres på en passende måde. Det er særlig vigtigt, hvis anvendelsen finder sted på tværs af grænserne i det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fastsætte bestemmelser om at oprette en central offentligt tilgængelig EU-onlineportal, således at sådanne oplysninger kan gøres tilgængelige for offentligheden i en rimelig periode, inden den grænseoverskridende anvendelse finder sted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 bemyndiges Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til via egne budgetmæssige foranstaltninger at udføre bestemte opgaver og aktiviteter, der sigter på at fremme og støtte nationale myndigheders, den private sektors og EU-institutionernes aktiviteter til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forebyggelsen deraf. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade dette kontor oprette og forvalte den europæiske portal, der skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige.

(28a)

For at sikre, at de licensordninger, som gælder for værker, der ikke længere forhandles, er relevante og korrekte, at rettighedshaverne er tilstrækkeligt beskyttet af disse ordninger, at licenserne offentliggøres korrekt, og at der sikres juridisk klarhed med hensyn til de kollektive forvaltningsorganisationers repræsentativitet og kategoriseringen af værker, bør medlemsstaterne fremme sektorspecifik dialog blandt interessenterne.

(30)

Med henblik på at fremme udstedelsen af licensrettigheder til audiovisuelle værker til video on demand-platforme fastsættes der med dette direktiv krav om, at medlemsstaterne opretter en forhandlingsordning , som gør det muligt for parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af et uafhængigt organ. Organet bør mødes med parterne og fremme forhandlingerne ved at tilbyde professionel og ekstern rådgivning. Medlemsstaterne bør på den baggrund fastlægge betingelserne for forhandlingsordningens funktion, herunder tidspunktet for og varigheden af forhandlingsbistanden og afholdelsen af omkostningerne . Medlemsstaterne bør sørge for, at de administrative og økonomiske byrder forbliver rimelige i forhold til at sikre et effektivt forhandlingsforum.

(30)

Med henblik på at fremme udstedelsen af licensrettigheder til audiovisuelle værker til video on demand-platforme bør medlemsstaterne etablere en forhandlingsordning, der forvaltes af et eksisterende eller nyoprettet nationalt organ , som gør det muligt for parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af et uafhængigt organ. Deltagelsen i denne forhandlingsordning og den efterfølgende indgåelse af aftaler bør være frivillig. Hvis en forhandling involverer parter fra forskellige medlemsstater, bør de på forhånd blive enige om den kompetente medlemsstat, hvis de vælger at anvende forhandlingsordningen. Organet bør mødes med parterne og fremme forhandlingerne ved at tilbyde professionel, upartisk og ekstern rådgivning. Medlemsstaterne bør på den baggrund fastlægge betingelserne for forhandlingsordningens funktion, herunder tidspunktet for og varigheden af forhandlingsbistanden og delingen af eventuelle omkostninger og sammensætningen af sådanne organer . Medlemsstaterne bør sørge for, at de administrative og økonomiske byrder forbliver rimelige i forhold til at sikre et effektivt forhandlingsforum.

(30a)

Bevarelsen af Unionens kulturarv er af allerstørste betydning og bør forbedres til gavn for de kommende generationer. Dette bør navnlig opnås gennem beskyttelse af offentliggjort kulturarv. Med henblik herpå bør der indføres lovpligtig aflevering for at sikre, at publikationer, der vedrører Unionen, f.eks. EU-retten, Unionens historie og integration, Unionens politik og Unionens demokrati, institutionelle, parlamentariske anliggender og politik og dermed Unionens intellektuelle resultater og fremtidige udgivelser af kulturarvmæssig værdi, indsamles systematisk. Denne kulturarv bør ikke kun bevares gennem oprettelsen af et EU-arkiv for publikationer om EU-relaterede spørgsmål, men også gøres tilgængelig for Unionens borgere og kommende generationer. Europa-Parlamentets bibliotek, der er bibliotek for den eneste institution i Unionen, der direkte repræsenterer EU-borgerne, bør udpeges til Unionens bibliotek for pligtafleverede udgivelser. For ikke at påføre forlag, trykkerier og importører en alt for stor byrde bør kun elektroniske publikationer såsom e-bøger, e-aviser og e-tidsskrifter afleveres til Europa-Parlamentets bibliotek, som bør stille publikationer, der er omfattet af Unionens pligtaflevering til Europa-Parlamentets bibliotek, til rådighed for læserne med henblik på forskning eller studier og under Europa-Parlamentets biblioteks kontrol. Disse publikationer bør ikke stilles til rådighed på internettet til ekstern brug.

(31)

En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre god journalistik og borgernes adgang oplysninger. Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund. I forbindelse med overgangen fra trykte til digitale medier står presseudgivere over for problemer med udstedelsen af licenser til onlineanvendelse af deres publikationer og med at tjene deres investeringer ind igen. Manglende anerkendelse af presseudgivere som rettighedshavere medfører ofte, at udstedelsen af licenser og håndhævelsen deraf er kompleks og ineffektiv i det digitale miljø.

(31)

En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre god journalistik og borgernes adgang til oplysninger. Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund. Den stigende ubalance mellem magtfulde platforme og presseudgivere, som også kan være nyhedsbureauer, har allerede ført til en bemærkelsesværdig tilbagegang af mangfoldigheden i medielandskabet på regionalt plan. I forbindelse med overgangen fra trykte til digitale medier står presseudgivere og nyhedsbureauer over for problemer med udstedelsen af licenser til onlineanvendelse af deres publikationer og med at tjene deres investeringer ind igen. Manglende anerkendelse af presseudgivere som rettighedshavere medfører ofte, at udstedelsen af licenser og håndhævelsen deraf er kompleks og ineffektiv i det digitale miljø.

(32)

Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer bør anerkendes og støttes yderligere for at sikre bæredygtighed inden for udgivelsesvirksomhed. Det er derfor nødvendigt med en harmoniseret retsbeskyttelse af pressepublikationer for så vidt angår deres digitale anvendelse. En sådan beskyttelse bør effektivt garanteres ved, at der i EU-lovgivning i forbindelse med ophavsret indføres rettigheder til reproduktion og tilrådighedsstillelse for offentligheden af pressepublikationer for så vidt angår digitale anvendelser.

(32)

Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer bør anerkendes og støttes yderligere for at sikre bæredygtighed inden for udgivelsesvirksomhed og dermed garantere tilgængeligheden af pålidelige oplysninger . Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer en retsbeskyttelse på EU-plan af pressepublikationer i Unionen for så vidt angår deres digitale anvendelse. En sådan beskyttelse bør effektivt garanteres ved, at der i EU-lovgivning i forbindelse med ophavsret indføres rettigheder til reproduktion og tilrådighedsstillelse for offentligheden af pressepublikationer for så vidt angår digitale anvendelser med henblik på at opnå et rimeligt og passende vederlag for sådanne anvendelser. Privat brug bør udelukkes fra denne ordning. Hertil kommer, at optagelse i en søgemaskine ikke bør betragtes som et rimeligt og passende vederlag.

(33)

Inden for rammerne af dette direktiv bør begrebet pressepublikation defineres på en måde, som kun omfatter journalistiske publikationer, der udgives af en tjenesteudbyder, og som uanset medie opdateres periodisk eller regelmæssigt med henblik på at oplyse eller underholde. Sådanne publikationer vil f.eks. omfatte dagblade, ugentlige eller månedlige magasiner af almen eller specialiseret karakter og nyhedswebsteder. Periodiske publikationer, som udgives med videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke omfattes af beskyttelsen af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv. Denne beskyttelse omfatter ikke brug af hyperlinks, som ikke er at betragte som overføring til offentligheden .

(33)

Inden for rammerne af dette direktiv bør begrebet pressepublikation defineres på en måde, som kun omfatter journalistiske publikationer, der udgives af en tjenesteudbyder, og som uanset medie opdateres periodisk eller regelmæssigt med henblik på at oplyse eller underholde. Sådanne publikationer vil f.eks. omfatte dagblade, ugentlige eller månedlige magasiner af almen eller specialiseret karakter og nyhedswebsteder. Periodiske publikationer, som udgives med videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke omfattes af beskyttelsen af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv. Denne beskyttelse omfatter ikke brug af hyperlinks. Beskyttelsen omfatter heller ikke faktuelle oplysninger , som rapporteres i journalistiske artikler fra en pressepublikation og vil derfor ikke forhindre nogen i at indberette sådanne faktuelle oplysninger .

(34)

Når der er tale om digitale anvendelser, bør de rettigheder, som indrømmes udgivere af pressepublikationer i henhold til dette direktiv, have samme omfang som den i direktiv 2001/29/EF fastlagte ret til reproduktion og ret til tilrådighedsstillelse for offentligheden. De bør også være underlagt de samme bestemmelser om undtagelser og indskrænkninger, som gælder for de i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder, herunder undtagelsen for citater med henblik på formål som kritik eller anmeldelser som fastlagt i direktivets artikel 5, stk. 3, litra d).

(34)

Når der er tale om digitale anvendelser, bør de rettigheder, som indrømmes udgivere af pressepublikationer i henhold til dette direktiv, have samme omfang som den i direktiv 2001/29/EF fastlagte ret til reproduktion og ret til tilrådighedsstillelse for offentligheden. Medlemsstaterne bør kunne underlægge disse rettigheder de samme bestemmelser om undtagelser og indskrænkninger, som gælder for de i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder, herunder undtagelsen for citater med henblik på formål som kritik eller anmeldelser som fastlagt i direktivets artikel 5, stk. 3, litra d).

(35)

Beskyttelsen af udgivere af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv bør ikke påvirke de rettigheder, som ophavsmænd og andre rettighedshavere har til værker og andre frembringelser, som indgår i publikationerne, herunder i det omfang ophavsmænd og andre rettighedshavere kan udnytte deres værker eller andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i. Derfor bør udgivere af pressepublikationer ikke kunne påberåbe sig den indrømmede beskyttelse i forhold til ophavsmænd og andre rettighedshavere. Dette berører ikke aftaler, der indgås mellem udgiverne af pressepublikationer på den ene side og ophavsmænd og andre rettighedshavere på den anden side.

(35)

Beskyttelsen af udgivere af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv bør ikke påvirke de rettigheder, som ophavsmænd og andre rettighedshavere har til værker og andre frembringelser, som indgår i publikationerne, herunder i det omfang ophavsmænd og andre rettighedshavere kan udnytte deres værker eller andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i. Derfor bør udgivere af pressepublikationer ikke kunne påberåbe sig den indrømmede beskyttelse i forhold til ophavsmænd og andre rettighedshavere. Dette berører ikke aftaler, der indgås mellem udgiverne af pressepublikationer på den ene side og ophavsmænd og andre rettighedshavere på den anden side. Uanset om ophavsmændene til værker, der indgår i en pressepublikation, modtager et passende vederlag for anvendelsen af deres værker på grundlag af de betingelser for licens til deres værker, der er udstedt til presseudgiveren, bør ophavsmænd, hvis værker indgår i en pressepublikation, have ret til en passende andel af de ekstra indtægter, som presseudgiveren modtager for visse typer sekundær anvendelse af deres pressepublikationer af leverandører af informationssamfundstjenester i henhold til de rettigheder, der er fastsat i dette direktivs artikel 11, stk. 1. Størrelsen af kompensationen til ophavsmændene bør tage hensyn til industrispecifikke licensstandarder vedrørende værker, der indgår i en pressepublikation, som er accepteret i den pågældende medlemsstat, og kompensationen til ophavsmændene bør ikke berøre de licensbetingelser, der er aftalt mellem ophavsmanden og presseudgiveren for presseudgiverens brug af ophavsmandens artikel.

(36)

Udgivere, herunder udgivere af pressepublikationer, bøger eller videnskabelige publikationer , opererer ofte på grundlag af overdragelse af ophavsmændenes rettigheder ved hjælp af aftaler eller retlige regler. I denne sammenhæng foretager udgiverne en investering med henblik på udnyttelse af værkerne i deres publikationer , og de kan i visse tilfælde miste indtægter, hvis sådanne værker anvendes i henhold til de undtagelser eller indskrænkninger som f.eks. gælder for privatkopiering og reprografi. I en række medlemsstater deles erstatningen for anvendelser i medfør af disse undtagelser mellem ophavsmænd og udgivere. For at tage hensyn til denne situation og øge retssikkerheden for alle berørte parter i tilfælde, hvor en ophavsmand har overdraget sine rettigheder eller udstedt licens til dem til en udgiver eller på anden vis bidrager med sine værker til en publikation , og der er oprettet systemer til at kompensere for den skade , som måtte følge af en undtagelse eller en indskrænkning, bør medlemsstaterne kunne fastsætte , at udgivere har krav på en del af en sådan kompensation; den byrde, som udgiveren pålægges med hensyn til at underbygge sit krav , bør ikke gå ud over , hvad der kræves under det gældende system .

(36)

Udgivere, herunder udgivere af pressepublikationer, bøger, videnskabelige publikationer eller musikalske værker , opererer ofte på grundlag af aftaler med ophavsmændene. I denne sammenhæng foretager udgiverne en investering og erhverver rettigheder på visse områder, herunder retten til at kræve en del af kompensationen inden for fælles kollektive forvaltningsorganisationer for ophavsmænd og udgivere med henblik på udnyttelse af værkerne, og de kan således risikere at miste indtægter, hvis sådanne værker anvendes i henhold til de undtagelser eller indskrænkninger som f.eks. gælder for privatkopiering og reprografi. I mange medlemsstater deles erstatningen for anvendelser i medfør af disse undtagelser mellem ophavsmænd og udgivere. For at tage hensyn til denne situation og øge retssikkerheden for alle berørte parter bør medlemsstaterne kunne oprette et tilsvarende kompensationsdelingssystem, hvis et sådant system var i drift i den pågældende medlemsstat før den 12. november 2015. Delingen af en sådan kompensation mellem ophavsmænd og udgivere kan fastsættes i de interne regler for den kollektive forvaltningsorganisation, som handler i fællesskab på vegne af ophavsmænd og udgivere, eller af medlemsstaterne ved lovgivning eller regulering i overensstemmelse med det tilsvarende system, der var i drift i den pågældende medlemsstat før den 12. november 2015. Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ordninger vedrørende offentlige udlånsrettigheder, forvaltning af rettigheder, der ikke er baseret på undtagelser fra eller indskrænkninger af ophavsretten, såsom udvidede kollektive licensordninger eller vederlagsrettigheder på grundlag af national ret.

(36a)

Kulturelle og kreative industrier (KKI'er) spiller en central rolle i genindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og befinder sig i en strategisk position, hvor de kan udløse innovative afsmittende virkninger i andre industrisektorer. Ydermere er KKI'er en drivkraft for innovation og udvikling af IKT i Europa. Kulturelle og kreative industrier i Europa tegner sig for mere end 12 millioner fuldtidsjob, hvilket svarer til 7,5 % af Unionens arbejdsstyrke og skaber en merværdi i BNP på ca. 509 mia. EUR (5,3 % af Unionens samlede BVT). Beskyttelsen af ophavsret og beslægtede rettigheder er af central betydning for KKI'ers indtægter.

(37)

I de seneste år er markedspladsen for onlineindhold blevet stadig mere kompleks . Onlinetjenester med adgang til ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af brugerne uden at inddrage rettighedshaverne, er vokset og er nu blandt de væsentligste adgangskilder til onlineindhold. Derved påvirkes rettighedshavernes muligheder for at bestemme, hvorvidt og under hvilke betingelser deres værker og andre frembringelser anvendes samt deres muligheder for at få et passende vederlag for det.

(37)

I de seneste år er markedet for onlineindhold blevet stadig mere komplekst . Onlinetjenester med adgang til ophavsretligt beskyttet indhold, der uploades af brugerne uden at inddrage rettighedshaverne, er vokset og er nu blandt de væsentligste adgangskilder til ophavsretligt beskyttet onlineindhold. Onlinetjenester er et middel til at sikre bredere adgang til kulturelle og kreative værker og giver de kulturelle og kreative sektorer fremragende muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller. Selv om de bidrager til mangfoldighed og let adgang til indhold, skaber disse imidlertid også udfordringer, når ophavsretligt beskyttet indhold uploades uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne. Derved påvirkes rettighedshavernes muligheder for at bestemme, hvorvidt og under hvilke betingelser deres værker og andre frembringelser anvendes samt deres muligheder for at få et passende vederlag for det, eftersom nogle tjenester baseret på bruger-uploadet indhold ikke indgår licensaftaler under henvisning til, at de er omfattet af »safe harbour«-undtagelsen i direktiv 2000/31/EF .

(37a)

Visse informationssamfundstjenester har som en del af deres normale anvendelse til formål at give offentligheden adgang til ophavsretligt beskyttet indhold eller andre frembringelser, som uploades af deres brugere. Definitionen af en leverandør af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv omfatter leverandører af informationssamfundstjenester, der har som et af deres hovedformål at lagre og give offentligheden adgang til betydelige mængder ophavsretligt beskyttet indhold eller til at streame betydelige mængder ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades eller stilles til rådighed af brugerne, og at optimere indhold og promovere i erhvervsmæssigt øjemed, herunder bl.a. fremme af visning, tagging, formidling og sekvensering af uploadede værker eller andre frembringelser, uanset hvilke midler der anvendes hertil, og således spiller en aktiv rolle. Som følge heraf kan de ikke drage fordel af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF. Definitionen af leverandører af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv omfatter ikke mikrovirksomheder og små virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF samt tjenesteydere, der handler i ikkekommercielt øjemed, som f.eks. onlineencyklopædier og udbydere af onlinetjenester, hvor indholdet uploades med godkendelse af alle berørte rettighedshavere, såsom uddannelsesrelaterede eller videnskabelige databanker. Udbydere af cloudtjenester til individuel brug, som ikke giver offentligheden direkte adgang, platforme til udvikling af open source-software og onlinemarkedspladser, hvis primære aktivitet er onlinehandel med fysiske varer, bør ikke betragtes som leverandører af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv.

(38)

I tilfælde hvor leverandører af informationssamfundstjenester giver offentligheden adgang til ophavsretligt beskyttede værker eller andre frembringelser uploadet af brugerne, og derved går længere end blot at stille de fysiske faciliteter til rådighed og foretager en overføring til offentligheden, er de forpligtede til at indgå licensaftaler med rettighedshaverne, medmindre de er omfattet af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF  (17).

Ved anvendelsen af artikel 14 er det nødvendigt at fastslå, om tjenesteyderen spiller en aktiv rolle, f.eks. ved at optimere præsentationen af de uploadede værker eller andre frembringelser eller gøre reklame for dem, uanset hvilke midler der anvendes dertil.

For at sikre, at alle former for licensaftaler fungerer, bør leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere, træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af værker og andre frembringelser, f.eks. ved at indføre effektive teknologier. Denne forpligtelse bør også gælde, når leverandørerne af informationssamfundstjenester er omfattet af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF.

(38)

Leverandører af tjenester for deling af onlineindhold foretager en overføring til offentligheden og er derfor ansvarlige for deres indhold og bør derfor indgå rimelige og passende licensaftaler med rettighedshaverne. Hvis der indgås licensaftaler, bør de også – i samme omfang og rækkevidde – omfatte brugernes ansvar, når de handler i ikkekommercielt øjemed. I overensstemmelse med artikel 11 , stk. 2a, omfatter ansvaret for udbydere af online-indhold, jf. artikel 13, ikke brug af hyperlinks i forbindelse med pressepublikationer. Dialogen mellem de berørte parter er af afgørende betydning i den digitale verden. De bør fastlægge den bedste praksis for at sikre funktionen af licensaftaler og samarbejdet mellem udbydere af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere. Denne bedste praksis bør tage hensyn til omfanget af indhold på tjenesten, der krænker ophavsretten .

(39)

Det er afgørende for funktionen af teknologier som f.eks. indholdsgenkendelse , at leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentligheden adgang til store mængder ophavsretligt beskyttede værker eller andre frembringelser, der uploades af deres brugere, samarbejder med rettighedshaverne . I sådanne tilfælde bør rettighedshaverne stille de nødvendige oplysninger til rådighed for at gøre det muligt for tjenesterne at identificere deres indhold , og tjenesterne bør være gennemsigtige for rettighedshaverne med hensyn til de anvendte teknologier for at gøre det muligt at vurdere, om disse er hensigtsmæssige. Tjenesterne bør især oplyse rettighedshaverne om, hvilken type teknologier der anvendes, hvordan de fungerer, og hvor gode de er til at genkende rettighedshaveres indhold. Disse teknologier bør også gøre det muligt for rettighedshavere at få oplysninger om anvendelsen af deres indhold fra leverandørerne af informationssamfundstjenester, når dette er omfattet af en aftale .

(39)

Medlemsstaterne bør fastsætte, at hvis rettighedshaverne ikke ønsker at indgå licensaftaler , bør leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere samarbejde i god tro for at sikre, at uautoriserede beskyttede værker eller andre frembringelser ikke er tilgængelige på deres tjenester . Samarbejde mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere bør ikke føre til, at tilgængeligheden af ikke-krænkende eller andre beskyttede frembringelser , herunder dem , der er omfattet af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne, hindres .

(39a)

Medlemsstaterne bør sikre, at de i stk. 1 omhandlede leverandører af tjenester for deling af onlineindhold indfører effektive og hurtige klage- og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af at det samarbejde, der er omhandlet i stk. 2a, fører til uberettiget fjernelse af deres indhold. Enhver klage, der indgives under sådanne ordninger, bør behandles uden unødig forsinkelse. Rettighedshaverne bør give en rimelig begrundelse for deres afgørelse for at undgå vilkårlig afvisning af klager. I overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, direktiv 2002/58/EF og den generelle forordning om databeskyttelse bør samarbejdet hverken føre til identifikation af individuelle brugere eller behandling af deres personoplysninger. Medlemsstaterne bør desuden sikre, at brugerne har adgang til et uafhængigt organ med henblik på bilæggelse af tvister samt til en domstol eller anden relevant judiciel myndighed til at hævde brugen af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne.

(39b)

Snarest muligt efter dette direktivs ikrafttræden bør Kommissionen og medlemsstaterne tilrettelægge dialoger mellem de berørte parter for at harmonisere og fastlægge den bedste praksis De bør udstede retningslinjer for at sikre funktionen af licensaftalerne og om samarbejdet mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere, når de anvender deres værker eller andre frembringelser i henhold til dette direktiv. Ved fastlæggelsen af bedste praksis bør der tages særligt hensyn til grundlæggende rettigheder, brugen af undtagelser og begrænsninger. Der bør også lægges særlig vægt på at sikre, at byrden for SMV'er fortsat er forholdsmæssig, og at automatisk blokering af indhold undgås.

(39c)

Medlemsstaterne bør sikre, at der findes en midlertidig mekanisme, der gør det muligt for tjenesteydere og rettighedshavere at finde en mindelig løsning på eventuelle tvister i forbindelse med deres samarbejdsaftaler. Medlemsstaterne bør med henblik herpå udpege et uafhængigt organ, der har den tilstrækkelige kompetence og erfaring til at hjælpe parterne med at finde en løsning på deres tvist.

(39d)

Som et princip bør rettighedshavere altid modtage et rimeligt og passende vederlag. Ophavsmænd og udøvende kunstnere, der har indgået kontrakter med formidlere, f.eks. pladeselskaber og producenter, bør modtage et rimeligt og passende vederlag fra disse, enten gennem individuelle aftaler og/eller kollektive overenskomster, kollektive forvaltningsaftaler eller regler med tilsvarende virkning, f.eks. fælles aflønningsregler. Dette vederlag bør fremgå udtrykkeligt af kontrakterne i henhold til hver enkelt form for udnyttelse, herunder onlineudnyttelse. Medlemsstaterne bør undersøge de særlige forhold i hver enkelt sektor og bør have mulighed for at sikre, at et vederlag kan anses for rimeligt og passende, hvis det er fastsat i henhold til kollektive overenskomster eller fælles aflønningsaftaler.

(40)

Visse rettighedshavere som f.eks. ophavsmænd og udøvende kunstnere har brug for oplysninger til at vurdere den økonomiske værdi af deres EU-retligt harmoniserede rettigheder. Dette er navnlig tilfældet, når sådanne rettighedshavere udsteder en licens eller overdrager rettigheder mod vederlag. Eftersom ophavsmænd og udøvende kunstnere ofte er i en svagere forhandlingsposition, når de udsteder licenser eller overdrager deres rettigheder, har de behov for adgang til løbende at kunne vurdere den økonomiske værdi af deres rettigheder sammenlignet med det vederlag, som de får for licensen eller overdragelsen, men de oplever ofte en mangel på gennemsigtighed. Derfor er oplysninger fra deres kontraktpartnere eller dem, til hvem retten er overgået, vigtige for gennemsigtigheden og balancen i det system, hvorved vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere fastlægges.

(40)

Visse rettighedshavere som f.eks. ophavsmænd og udøvende kunstnere har brug for oplysninger til at vurdere den økonomiske værdi af deres EU-retligt harmoniserede rettigheder. Dette er navnlig tilfældet, når sådanne rettighedshavere udsteder en licens eller overdrager rettigheder mod vederlag. Eftersom ophavsmænd og udøvende kunstnere ofte er i en svagere forhandlingsposition, når de udsteder licenser eller overdrager deres rettigheder, har de behov for adgang til løbende at kunne vurdere den økonomiske værdi af deres rettigheder sammenlignet med det vederlag, som de får for licensen eller overdragelsen, men de oplever ofte en mangel på gennemsigtighed. Derfor er omfattende og relevante oplysninger fra deres kontraktpartnere eller dem, til hvem retten er overgået, vigtige for gennemsigtigheden og balancen i det system, hvorved vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere fastlægges. De oplysninger, som ophavsmænd og udøvende kunstnere har ret til at forvente, bør være forholdsmæssige og omfatte alle former for udnyttelse, direkte og indirekte indtægter, herunder indtægter fra markedsføring, og skyldige vederlag. Oplysninger om udnyttelsen bør også indeholde oplysninger om identiteten af enhver underlicenstager eller undererhverver. Gennemsigtighedsforpligtelsen bør dog kun finde anvendelse, når der er tale om ophavsrettigheder.

(42)

Visse aftaler om udnyttelse af rettigheder, som er harmoniseret på EU-niveau, har en lang varighed og giver ophavsmænd og udøvende kunstnere få muligheder for at genforhandle dem med aftalepartnere eller med dem, rettighederne er overgået til. Uden at det berører aftalelovgivningen i medlemsstaterne, bør der derfor være en ordning til justering af vederlaget med henblik på tilfælde, hvor den oprindeligt aftalte betaling under en licens eller overdragelse af rettigheder er uforholdsmæssigt lav sammenlignet med de relevante indtægter og fordele, der er ved at udnytte værket eller optagelsen af fremførelsen, bl.a. i lyset af den gennemsigtighed, som sikres ved dette direktiv. Vurderingen af situationen bør tage hensyn til de specifikke omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt de særlige karakteristika og praksisser i de forskellige indholdssektorer. Kan parterne ikke blive enige om at justere vederlaget, bør ophavsmanden eller den udøvende kunstner have ret til at indbringe sagen for retten eller for en anden kompetent myndighed.

(42)

Visse aftaler om udnyttelse af rettigheder, som er harmoniseret på EU-niveau, har en lang varighed og giver ophavsmænd og udøvende kunstnere få muligheder for at genforhandle dem med aftalepartnere eller med dem, rettighederne er overgået til. Uden at det berører aftalelovgivningen i medlemsstaterne, bør der derfor være en ordning til justering af vederlaget med henblik på tilfælde, hvor den oprindeligt aftalte betaling under en licens eller overdragelse af rettigheder er uforholdsmæssigt lav sammenlignet med de relevante direkte og indirekte indtægter og de fordele, der er ved at udnytte værket eller optagelsen af fremførelsen, bl.a. i lyset af den gennemsigtighed, som sikres ved dette direktiv. Vurderingen af situationen bør tage hensyn til de specifikke omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, karakteristika og praksisser i de forskellige indholdssektorer samt karakteren og betydningen af ophavsmandens og den udøvende kunstnerens værk. En sådan anmodning om kontraktjustering kan også fremsættes af den organisation, der repræsenterer ophavsmanden eller den udøvende kunstner, på dennes vegne, medmindre anmodningen ville være til skade for ophavsmanden eller den udøvende kunstner . Kan parterne ikke blive enige om at justere vederlaget, bør ophavsmanden eller den udøvende kunstner eller den organisation, de har udpeget til at repræsentere dem, på vegne af ophavsmanden eller den udøvende kunstner have ret til at indbringe sagen for retten eller for en anden kompetent myndighed.

(43)

Ophavsmænd og udøvende kunstnere er ofte tilbageholdende med at håndhæve deres rettigheder over for deres aftalepartnere ved en domstol eller lignende organer. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte bestemmelser om en alternativ procedure til afgørelse af tvister, hvorunder sager vedrørende gennemsigtighedsforpligtelser og ordningen til tilpasning af aftaler kan behandles.

(43)

Ophavsmænd og udøvende kunstnere er ofte tilbageholdende med at håndhæve deres rettigheder over for deres aftalepartnere ved en domstol eller lignende organer. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte bestemmelser om en alternativ procedure til afgørelse af tvister, hvorunder sager vedrørende gennemsigtighedsforpligtelser og ordningen til tilpasning af aftaler kan behandles. Repræsentative organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere, herunder kollektive forvaltningsorganisationer og fagforeninger, bør være i stand til at iværksætte sådanne procedurer på anmodning af ophavsmænd og udøvende kunstnere. Oplysninger om, hvem der har indledt proceduren, bør forblive fortrolige.

(43a)

Når ophavsmænd og udøvende kunstnere har udstedt licens eller overdraget deres rettigheder, forventer de, at deres værker eller fremførelse udnyttes. Men det hænder, at værker eller fremførelsen, til hvilke der er blevet udstedt licens eller overdraget rettigheder slet ikke udnyttes. Når disse rettigheder er blevet overført på et eksklusivt grundlag, kan ophavsmænd og udøvende kunstnere ikke henvende sig til en anden part med henblik på udnyttelse af deres værker. I et sådant tilfælde og efter en rimelig tidsfrist bør ophavsmænd og udøvende kunstnere have en tilbagekaldelsesret, som giver dem mulighed for at overdrage deres rettigheder eller udstede licens til en anden person. Tilbagekaldelse bør også være mulig, når rettighedserhververen eller licenstageren ikke har overholdt sin rapporterings-/gennemsigtighedsforpligtelse i henhold til artikel 14 i dette direktiv. Tilbagekaldelse bør kun overvejes, efter alle trin i den alternative tvistbilæggelsesprocedure er afsluttet, navnlig med hensyn til rapportering. Eftersom udnyttelsen af værker kan variere afhængigt af sektoren, kan der træffes særlige bestemmelser på nationalt plan for at tage hensyn til de særlige forhold i sektorerne – f.eks. den audiovisuelle sektor – eller værkernes karakteristika og den forventede udnyttelsesperiode, navnlig om tidsfrister for tilbagekaldelsesret. For at forhindre misbrug og tage hensyn til, at der kan gå en vis tid, før et værk faktisk udnyttes, bør ophavsmænd og udøvende kunstnere tidligst kunne udøve deres tilbagekaldelsesret efter en vis periode efter indgåelsen af licensaftalen eller overdragelsesaftalen. National ret bør regulere udøvelsen af tilbagekaldelsesretten i tilfælde af værker med flere ophavsmænd eller udøvende kunstnere, under hensyntagen til den relative betydning af de individuelle bidrag.

(43b)

For at understøtte den effektive anvendelse i medlemsstaterne af de relevante bestemmelser i dette direktiv bør Kommissionen, i samarbejde med medlemsstaterne, fremme udveksling af bedste praksis og fremme dialog på EU-plan.

(46)

Eventuel behandling af personoplysninger efter dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og skal finde sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95 / 46/EF35 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF 36 .

(46)

Eventuel behandling af personoplysninger efter dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og skal finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse, herunder »retten til at blive glemt«, bør respekteres.

(46a)

Det er vigtigt at understrege betydningen af anonymitet, når personoplysninger behandles til kommercielle formål. Herudover bør valget af muligheden for ikke at dele personoplysningerne fremmes som »standard«(default) ved brugen af onlinegrænseflader.

1)

»forskningsinstitution«: et universitet, et forskningsinstitut eller enhver anden organisation, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at udføre videnskabelig forskning og levere uddannelsesydelser, såfremt denne institution:

1)

»forskningsinstitution«: et universitet, herunder dets biblioteker , et forskningsinstitut eller enhver anden organisation, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at udføre forskning og levere uddannelsesydelser, såfremt denne institution:

2)

»tekst- og datamining«: enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger som f . eks . mønstre, tendenser og korrelationer

2)

»tekst- og datamining«: enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, som analyserer værker og andre frembringelser i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder, men ikke begrænset til , mønstre, tendenser og korrelationer

4)

»pressepublikation«: en konkret samling litterære værker af journalistisk karakter, der også kan bestå af andre værker eller frembringelser, og som udgør en individuel enhed inden for en periodisk eller regelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt titel, f.eks. aviser eller magasiner af almen eller specialiseret karakter, der har til formål at bringe oplysninger i form af aktualitetsstof eller om andre emner, og som udgives i medier på en tjenesteudbyders initiativ og under dennes ansvar og kontrol.

4)

»pressepublikation«: en presseudgivers eller et nyhedsbureaus konkrete samling litterære værker af journalistisk karakter, der også kan bestå af andre værker eller frembringelser, og som udgør en individuel enhed inden for en periodisk eller regelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt titel, f.eks. aviser eller magasiner af almen eller specialiseret karakter, der har til formål at bringe oplysninger i form af aktualitetsstof eller om andre emner, og som udgives i medier på en tjenesteudbyders initiativ og under dennes ansvar og kontrol. Tidsskrifter, som udgives med et videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke være omfattet af denne definition

(4a)

4b)

4c)

4d)