23.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 433/222


P8_TA(2018)0328

Det Europæiske Solidaritetskorps ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU (COM(2017)0262 – C8-0162/2017 – 2017/0102(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2019/C 433/30)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0262),

der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0162/2017),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til sin beslutning om det europæiske solidaritetskorps af 6. april 2017, nr. 2017/2629(RSP) (1),

der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske senat, det spanske parlament og det portugisiske parlament, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til udtalelse af 19. oktober 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget,

der henviser til dokument om den politiske dagsorden for frivilligt arbejde i Europa (PAVE) inden for rammerne af det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 og den hermed forbundne femårsrevision fra 2015 af det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 med titlen "Helping Hands",

der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0060/2018),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 298 af 23.8.2018, s. 68.

(2)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 160.


P8_TC1-COD(2017)0102

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. september 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om fastlæggelse af den retlige ramme for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1475.)


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

Uden at det berører budgetmyndighedens beføjelser bør 80 % af budgettet til gennemførelsen af programmet i 2019 og 2020 stilles til rådighed gennem specifikke omfordelinger under udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (FFR) og omfordelinger fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen og LIFE-programmet. Der foretages dog ingen yderligere omfordelinger fra programmet Erasmus+, ud over beløbet på 231 800 000 EUR, der er omhandlet i Kommissionens forslag (COM(2017)0262).

De resterende 20 % af budgettet til gennemførelse af programmet i 2019 og 2020 bør hentes fra de disponible margener under underudgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Der er en fælles forståelse af, at Kommissionen vil sikre, at de nødvendige bevillinger stilles til rådighed gennem den normale årlige budgetprocedure på en afbalanceret og velovervejet måde.


ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen bekræfter, at anvendelsen af bevillinger fra teknisk bistand på Kommissionens initiativ i henhold til forordningen om fælles bestemmelser (navnlig omfordelinger fra Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) til finansiering af det europæiske solidaritetskorps i 2018 ikke vil blive brugt af Kommissionen til at danne præcedens for forslaget om et europæisk solidaritetskorps efter 2020 (COM(2018)0440).