18.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 390/196 |
P8_TA(2018)0181
Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2018 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677 – C8-0424/2017 – 2017/0305(NLE))
(Høring)
(2019/C 390/45)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2017)0677), |
— |
der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0424/2017), |
— |
der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (1), |
— |
der henviser til sin holdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 78c, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0140/2018), |
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 1
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 2
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
||||
|
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
||||
|
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
||||
|
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 11
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 12
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
||||
|
|
|
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 1
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør fremme skabelsen af job af høj kvalitet, bl.a. ved at mindske de hindringer for nyansættelse , som virksomhederne møder , ved at fremme iværksætteri og selvstændig erhvervsvirksomhed samt ikke mindst ved at støtte oprettelsen af og væksten i små virksomheder og mikrovirksomheder. Medlemsstaterne bør aktivt fremme den sociale økonomi og støtte social innovation. |
|
Medlemsstaterne bør fremme og investere i skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet på tværs af kvalifikationsniveauer , arbejdsmarkedssektorer og regioner, herunder ved fuldt ud at udvikle potentialet i fremtidsorienterede sektorer såsom den grønne og cirkulære økonomi , plejesektoren og den digitale sektor. Medlemsstaterne bør sætte folk i stand til at skabe balance mellem arbejde og privatliv , sikre at arbejdet er tilpasset til personer med handicap og ældre arbejdstagere, hjælpe virksomhederne i forbindelse med ansættelse af folk og fremme ansvarlig iværksætterkultur og selvstændig virksomhed, navnlig ved at støtte oprettelsen af og væksten i små virksomheder og mikrovirksomheder. Medlemsstaterne bør aktivt fremme den sociale økonomi og støtte social innovation. |
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 2
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør tilskynde til innovative arbejdsformer, som på forsvarlig vis skaber jobmuligheder for alle . |
|
Medlemsstaterne bør tilskynde til innovative arbejdsformer, som skaber jobmuligheder af høj kvalitet for alle på forsvarlig vis, idet der tages hensyn til udviklingen af nye informations- og kommunikationsteknologier, samtidig med at der sikres fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen, national lovgivning og beskæftigelsespraksis samt med systemerne til regulering af arbejdsmarkedsrelationer. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme god praksis på dette område. |
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
|
|
Medlemsstaterne bør mindske bureaukratiet med henblik på at fjerne enhver unødig byrde for små og mellemstore virksomheder, som yder et væsentligt bidrag til jobskabelsen. |
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 3
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
En del af skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst, under hensyntagen til skattesystemets omfordelende virkning, samtidig med at der værnes om indtægterne til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter. |
|
Medlemsstaterne bør bestræbe sig på gradvist at reducere skattebyrden på arbejde og flytte den væk fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst, under hensyntagen til skattesystemets omfordelende virkning, samtidig med at der værnes om indtægterne til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter, herunder investeringer i offentlige tjenester . |
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 4
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør fremme gennemsigtige og forudsigelige lønfastsættelsesmekanismer i overensstemmelse med deres nationale praksis og i fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, således at lønningerne kan justeres i forhold til udviklingen i produktivitet, samtidig med at der sikres rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard. Disse mekanismer bør tage højde for forskelle i færdighedsniveau og i økonomiske resultater i de forskellige regioner, sektorer og virksomheder. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør i fuld respekt for den nationale praksis sikre en passende mindsteløn under hensyntagen til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde. |
|
Medlemsstaterne bør fremme gennemsigtige og forudsigelige lønfastsættelsesmekanismer i overensstemmelse med deres nationale praksis og i fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, således at lønningerne kan justeres i forhold til udviklingen i produktivitet, samtidig med at der sikres rimelige lønninger, der på en bæredygtig og ansvarlig måde sikrer en anstændig levestandard. Disse mekanismer bør tage højde for forskelle i færdighedsniveau og i økonomiske resultater i de forskellige regioner, sektorer og virksomheder. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør i fuld respekt for den nationale praksis sikre en passende mindsteløn under hensyntagen til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde. |
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – overskrift
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft, færdigheder og kompetencer |
|
Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til færdigheder og kompetencer |
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 1
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
På baggrund af den teknologiske, miljømæssige og demografiske udvikling bør medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer gennem hele arbejdslivet alt efter de aktuelle og fremtidige behov på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør foretage de nødvendige investeringer i såvel grunduddannelse som videreuddannelse og erhvervsuddannelse . De bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere og andre interessenter for at afhjælpe strukturelle svagheder i deres uddannelsessystemer med henblik på at kunne levere uddannelse og livslang læring, der er inkluderende og af høj kvalitet. De bør sikre, at retten til uddannelse kan overføres ved erhvervsskift . Herved burde alle få mulighed for bedre at kunne foregribe og tilpasse sig arbejdsmarkedets behov og forvalte erhvervsskift, hvilket styrker økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok. |
|
På baggrund af den teknologiske, miljømæssige og demografiske udvikling bør medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet fremme bæredygtighed , produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer gennem hele arbejdslivet alt efter de aktuelle og forventede muligheder på arbejdsmarkedet, herunder gennem målrettet fremme af uddannelse inden for sektorerne videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik . Medlemsstaterne bør foretage de nødvendige investeringer i såvel almen som faglig grunduddannelse som videreuddannelse og livslang læring, der ikke kun er rettet mod formel uddannelse, men også ikkeformel og uformel læring, samt sikre lige muligheder og adgang for alle . De bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter for at øge kvaliteten af og afhjælpe strukturelle svagheder i deres uddannelsessystemer med henblik på at kunne levere uddannelse og livslang læring, der er inkluderende og af høj kvalitet, idet der tages hensyn til de særlige behov hos personer med handicap, etniske og nationale mindretal, immigranter og flygtninge . De bør sikre, at retten til uddannelse kan overføres under ændringer i arbejdslivet ved hjælp af et pointsystem og akkumuleringen af hertil knyttede rettigheder . Herved burde alle få mulighed for bedre at kunne foregribe og tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, undgå misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og forvalte erhvervsskift, hvilket styrker økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok. |
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 2
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder inden for uddannelse og højne det generelle uddannelsesniveau, især blandt de lavest kvalificerede. De bør sikre læringsresultater af høj kvalitet, styrke grundlæggende færdigheder, nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, gøre de videregående uddannelser mere arbejdsmarkedsrelevante, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering samt øge voksnes deltagelse i videreuddannelse. Medlemsstaterne bør styrke arbejdsbaseret læring i deres systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. ved hjælp af gode og effektive lærlingeuddannelser, gøre færdighederne mere synlige og sammenlignelige og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder og kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. De bør opgradere og udvide udbuddet og udnyttelsen af fleksibel efter- og videreuddannelse. Medlemsstaterne bør også hjælpe lavtuddannede voksne til at opretholde eller udvikle deres langsigtede beskæftigelsesegnethed ved at øge adgangen til og udnyttelsen af læringsmuligheder af høj kvalitet gennem oprettelsen af opkvalificeringsforløb, der omfatter en vurdering af færdigheder, et dertil svarende tilbud om uddannelse/erhvervsuddannelse samt validering og anerkendelse af de erhvervede færdigheder. |
|
Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder inden for uddannelse, herunder førskoleundervisning , og højne det generelle uddannelsesniveau, især blandt de lavest kvalificerede og lærende fra ugunstigt stillede miljøer . De bør sikre læringsresultater af høj kvalitet, udvikle og styrke grundlæggende færdigheder, fremme udviklingen af iværksætterfærdigheder , nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, gøre de videregående uddannelser mere arbejdsmarkedsrelevante, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering samt øge voksnes deltagelse i videreuddannelse, herunder gennem politikker, der sikrer orlov i forbindelse med uddannelse samt erhvervsuddannelse og livslang læring under ansættelsen . Medlemsstaterne bør styrke arbejdsbaseret læring i deres systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. ved hjælp af gode og effektive lærlingeuddannelser, gøre færdighederne mere synlige og sammenlignelige og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder og kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. De bør opgradere og udvide udbuddet og udnyttelsen af fleksibel efter- og videreuddannelse. Medlemsstaterne bør også målrette hjælpen til lavtuddannede voksne til at opretholde eller udvikle deres langsigtede beskæftigelsesegnethed ved at øge adgangen til og udnyttelsen af læringsmuligheder af høj kvalitet gennem oprettelsen af opkvalificeringsforløb, der omfatter en vurdering af færdigheder, et tilbud om uddannelse/erhvervsuddannelse, der modsvarer mulighederne på arbejdsmarkedet , samt validering og anerkendelse af de erhvervede færdigheder. |
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
|
|
Med henblik på at fremme deres arbejdsstyrkes trivsel og produktivitet på lang sigt bør medlemsstaterne sikre, at deres uddannelsessystemer, ud over at håndtere arbejdsmarkedets behov, er rettet mod at fremme personlig udvikling, social samhørighed, interkulturel forståelse og aktivt medborgerskab. |
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 3
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Høj arbejdsløshed og inaktivitet bør imødegås, bl.a. gennem rettidig og skræddersyet bistand primært i form af støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling . Samlede strategier, der omfatter en tilbundsgående individuel vurdering senest efter 18 måneders arbejdsløshed , bør tilstræbes med henblik på at forebygge og væsentligt nedbringe den strukturelle arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden og den høje andel unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør også fremover behandles samlet gennem en strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien (15). |
|
Høj arbejdsløshed, langtidsledighed og længerevarende inaktivitet bør imødegås, bl.a. gennem rettidig, integreret og skræddersyet bistand primært i form af støtte til jobsøgning, uddannelse, omskoling og passende opfølgning. Med dette for øje er der behov for en koordineret tilgang til sociale og beskæftigelsesmæssige tjenester, dvs. et tæt samarbejde mellem arbejdsformidlinger, socialforvaltninger, arbejdsmarkedets parter og lokale myndigheder. Samlede strategier, der omfatter en tilbundsgående individuel vurdering så tidligt som muligt , bør tilstræbes med henblik på at forebygge og væsentligt nedbringe langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden og den høje andel unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør også fremover behandles samlet gennem en strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien (16). |
|
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 4
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Skattereformer, hvorved en del af skattebyrden flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, bør have til formål at fjerne hindringer for og disincitamenter til arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør støtte et handicaptilpasset arbejdsmiljø, herunder målrettede finansielle støttetiltag og tjenester, som sætter personer med handicap i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet. |
|
Skattereformer, hvorved en del af skattebyrden gradvis flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, bør have til formål at fjerne uberettigede hindringer og unødigt bureaukrati for og skabe incitamenter til arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, samtidig med at det sikres, at skatteomlægninger ikke truer velfærdsstatens overlevelse . Medlemsstaterne bør støtte et arbejdsmiljø, der er tilpasset til personer med handicap og ældre arbejdstagere , herunder målrettede finansielle støttetiltag og tjenester, som sætter dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme støttet beskæftigelse på et åbent og rummeligt arbejdsmarked. |
Ændring 24
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 5
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse og karriereudvikling bør fjernes for således at sikre ligestilling mellem kønnene og øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, bl.a. gennem lige løn for lige arbejde. Forening af arbejds - og familieliv bør fremmes , navnlig gennem adgang til langtidspleje og økonomisk overkommelige dagtilbud af høj kvalitet . Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familieorlovsordninger og fleksible arbejdsordninger med henblik på at forene arbejde og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem kvinder og mænd. |
|
Hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse og karriereudvikling bør fjernes for således at sikre ligestilling mellem kønnene og øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, bl.a. gennem lige løn for lige arbejde inden for alle sektorer og erhverv . Medlemsstaterne bør udvikle og gennemføre politikker om løngennemsigtighed og lønrevisioner for at lukke løngabet mellem mænd og kvinder. Medlemsstaterne skal håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (17) ved at fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner mod arbejdsgivere, der betaler forskellig løn for samme arbejde, afhængig af om det udføres af en mand eller en kvinde. Forening af arbejds-, privat- og familieliv bør sikres for alle . Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familie- og plejeorlovsordninger, økonomisk overkommelig langtidspleje, førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og fleksible medarbejderorienterede arbejdsordninger som f.eks. telearbejde og "smart working" med henblik på at forene arbejde og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem kvinder og mænd. Medlemsstaterne bør sikre støtte til plejere, der er tvunget til at begrænse eller indstille deres erhvervsaktivitet for at muliggøre en passende pleje af pårørende. |
|
|
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 2
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte matchning og overgange på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør effektivisere de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved øge deres målrettethed, rækkevidde, dækning og sammenkædning med indkomststøtte med udgangspunkt i de arbejdsløses ret og forpligtelse til aktivt at søge arbejde . Medlemsstaterne bør tilstræbe mere effektive offentlige arbejdsformidlinger ved at sikre rettidig og skræddersyet bistand til at støtte jobsøgende, understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft og gennemføre resultatbaseret forvaltning. |
|
Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte matchning og overgange på arbejdsmarkedet, så det er muligt for arbejdstagerne at gøre karrieremæssige fremskridt . Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, ved hjælp af individuel støtte og integrerede tjenester som del af en bredere tilgang for aktiv inklusion . Medlemsstaterne bør effektivisere de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at øge deres finansiering , målrettethed, rækkevidde og dækning og sikre passende indkomststøtte for arbejdsløse, mens de aktivt søger arbejde, idet der tages hensyn til arbejdsløses rettigheder og ansvar. Dette indbefatter samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, med henblik på at øge effektiviteten og ansvarligheden af disse politikker . Medlemsstaterne bør tilstræbe mere effektive og indbyrdes forbundne offentlige arbejdsformidlinger af høj kvalitet ved at sikre rettidig og skræddersyet bistand til at støtte jobsøgende, så det bliver muligt for disse at søge job i hele EU , understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft og gennemføre resultatbaseret forvaltning. |
Ændring 26
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 3
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Understøttelsen bør ikke udgøre et disincitament til hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet . |
|
Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en varighed, der er tilstrækkelig til at give dem den tid, der er nødvendig til, at de med rimelighed kan finde et kvalitetsjob , i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Understøttelsen bør ledsages af aktive arbejdsmarkedspolitikker og foranstaltninger, som indebærer incitamenter til en hurtig tilbagevenden til beskæftigelse af høj kvalitet . |
Ændring 27
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 4
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Mobiliteten blandt arbejdstagere og studerende/lærlinge bør fremmes ud fra en målsætning om at forbedre færdigheder, der øger beskæftigelsesegnetheden , og om fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked. Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, for overførsel af arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner og for anerkendelse af kvalifikationer bør fjernes. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke udgør en hindring eller komplicerende faktor for, at en arbejdstager kan påbegynde et ansættelsesforhold i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør desuden forhindre misbrug af de gældende regler og aktivt forholde sig til potentiel "hjerneflugt" fra visse regioner. |
|
Mobiliteten blandt arbejdstagere og studerende/lærlinge bør sikres som en grundlæggende frihedsrettighed ud fra en målsætning om at forbedre færdigheder og om fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked. Intern mobilitet bør også fremmes. Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, for overførsel af arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner, for adgang til social beskyttelse , for anerkendelse af kvalifikationer og i form af uforholdsmæssigt høje sprogkrav bør fjernes. Mobile arbejdstagere bør støttes, herunder ved at forbedre deres adgang til og bevidsthed om rettigheder på arbejdspladsen. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke udgør en hindring eller komplicerende faktor for, at en arbejdstager kan påbegynde et ansættelsesforhold i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør desuden forhindre misbrug af de gældende regler og aktivt forholde sig til potentiel "hjerneflugt" fra visse regioner. Dette bør de gøre ved at øge og støtte investeringer i sektorer, der har et reelt potentiale til at skabe jobmuligheder af høj kvalitet, eksempelvis den grønne og cirkulære økonomi, plejesektoren og den digitale sektor. |
Ændring 28
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 5
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale praksis og med henblik på at opnå en mere effektiv social dialog og bedre socioøkonomiske resultater sikre en rettidig og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale reformer og politikker, bl.a. ved at yde støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuldt respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt. |
|
Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale praksis og med partnerskabsprincipperne og med henblik på at opnå en mere effektiv social dialog og bedre socioøkonomiske resultater sikre en rettidig, reel og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale reformer og politikker og på alle stadier af processen , bl.a. ved at yde støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. En sådan inddragelse bør være mere omfattende end blot en høring af interessenter . Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuldt respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt. Arbejdstagere med atypiske beskæftigelseskontrakter og selvstændige erhvervsdrivende bør også have mulighed for at udøve deres ret til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at styrke arbejdsmarkedsparternes rolle. |
Ændring 29
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – overskrift
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom |
|
Retningslinje 8: Fremme lighed og lige muligheder og ikke-forskelsbehandling for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom |
Ændring 30
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 1
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, ved at iværksætte effektive foranstaltninger til fremme af lige muligheder for underrepræsenterede grupper på arbejdsmarkedet . De bør sikre ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering . |
|
Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige muligheder for alle mennesker til at deltage i samfundet. Dette bør omfatte foranstaltninger til fremme af rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, herunder gennem foranstaltninger, der modvirker forskelsbehandling i adgangen til og på arbejdsmarkedet, for at støtte dem, der forskelsbehandles, er underrepræsenterede eller befinder sig i en udsat situation . Medlemsstaterne bør sikre ligebehandling og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller socioøkonomisk baggrund. Med henblik herpå er der behov for særlige foranstaltninger til støtte for personer i sårbare situationer, og de skal understøttes af tilstrækkelige midler til at forhindre enhver potentiel konkurrence om ressourcer mellem de berørte modtagere. |
Ændring 31
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 2
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør modernisere de sociale beskyttelsessystemer for at yde effektiv og passende social beskyttelse igennem alle faser af en persons liv, idet social inklusion og opadgående social mobilitet fremmes, der gives incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet og tages fat på uligheder, bl.a. gennem udformningen af deres skatte- og socialsikringssystemer. Moderniseringen af de sociale beskyttelsessystemer bør føre til bedre tilgængelighed, bæredygtighed, tilstrækkelighed og kvalitet. |
|
Medlemsstaterne bør forbedre de sociale beskyttelsessystemer for at yde effektiv og passende social beskyttelse igennem alle faser af en persons liv, herunder selvstændige erhvervsdrivende , idet social inklusion og opadgående social mobilitet fremmes, der gives incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet og tages fat på uligheder, bl.a. gennem udformningen af deres skatte- og socialsikringssystemer. Forbedring af og innovation i de sociale beskyttelsessystemer bør føre til bedre adgang , tilgængelighed, bæredygtighed, tilstrækkelighed og kvalitet. |
Ændring 32
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 3
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør udarbejde og gennemføre forebyggende og integrerede strategier ved at kombinere de tre områder af aktiv inklusion: Tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester. De sociale beskyttelsessystemer bør sikre retten til tilstrækkelige mindsteindkomstydelser for alle, som ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at tilskynde mennesker til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet. |
|
Medlemsstaterne bør udarbejde og gennemføre forebyggende og integrerede strategier ved at kombinere de tre områder af aktiv inklusion: Tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester, der er skræddersyet til de individuelle behov . De sociale beskyttelsessystemer bør sikre tilstrækkelige mindsteindkomstydelser for alle, som ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at tilskynde mennesker til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet. |
Ændring 33
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 3 a (nyt)
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
|
|
På samme måde bør medlemsstaterne med Kommissionens hjælp fremme den aktive deltagelse af NGO'er, der er specialiserede i bekæmpelse af fattigdom, og sammenslutninger af personer, der er ramt af fattigdom, i udviklingen af politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. |
Ændring 34
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 4
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Tjenesteydelser af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige og tilgængelige, såsom børnepasning, skolefritidsordning, uddannelse, bolig, sundhedsydelser og langtidspleje, er afgørende for at sikre lige muligheder, herunder for børn og unge. Der bør lægges særlig vægt på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder at nedbringe fattigdom blandt personer i arbejde. Medlemsstaterne bør sikre, at alle har adgang til grundlæggende tjenester, herunder vandforsyning , kloakering og affaldshåndtering, energiforsyning, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Medlemsstaterne bør sikre, at trængende og udsatte mennesker gives adgang til tilstrækkelig boligstøtte og ret til passende bistand og beskyttelse mod tvangsudsættelse. Hjemløshed bør bekæmpes målrettet. Der bør tages højde for de særlige behov, som personer med handicap har. |
|
Adgang til og tilgængelighed af tjenesteydelser af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige og tilgængelige, såsom børnepasning, skolefritidsordning, uddannelse, bolig, sundhedsydelser, rehabilitering og langtidspleje, er afgørende for at sikre lige muligheder, herunder for børn og unge, etniske minoriteter og migranter. Børn, der lever i fattigdom, bør have adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring . Der bør lægges særlig vægt på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder at nedbringe fattigdom blandt og forskelsbehandling af personer i arbejde. Medlemsstaterne bør sikre, at alle har adgang til grundlæggende tjenester, der er til at betale , herunder uddannelse, sundhedspleje, bolig, rent vand , kloakering, affaldshåndtering, energiforsyning, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Medlemsstaterne bør sikre, at personer, der er trængende eller befinder sig i en udsat situation , gives adgang til tilstrækkelig boligstøtte og ret til passende bistand og beskyttelse mod tvangsudsættelse. Hjemløshed bør bekæmpes målrettet. Der bør både tages højde for de særlige behov, som personer med handicap har, og deres særlige potentiale. Medlemsstaterne bør med henblik herpå bl.a. foretage en revision af systemerne til vurdering af handicap for at undgå, at der opstår hindringer i adgangen til arbejdsmarkedet. |
Ændring 35
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 4 a (nyt)
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
|
|
Medlemsstaterne bør sikre, at arbejdsgivere, der ansætter personer med handicap, modtager tilstrækkelig støtte og rådgivning. Personlig bistand inden for uddannelse og arbejdsformidling for personer med handicap bør fremmes og støttes. |
Ændring 36
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 5
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
Medlemsstaterne bør sikre retten til rettidig adgang til sundhedspleje og langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet, samtidig med at de sikrer bæredygtig drift på lang sigt. |
|
Medlemsstaterne bør sikre retten til rettidig adgang til og tilgængelighed af sundhedspleje og langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet, samtidig med at de sikrer bæredygtig drift på lang sigt. |
Ændring 37
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 6
Kommissionens forslag |
|
Ændring |
I betragtning af den stigende levealder og de demografiske forandringer bør medlemsstaterne sikre pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed for kvinder og mænd, og samtidig sikre, at selvstændige erhvervsdrivende og arbejdstagere af begge køn har lige muligheder for at optjene pensionsrettigheder, bl.a. gennem tillægsordninger , der sikrer en værdig tilværelse. Pensionsreformer bør understøttes af foranstaltninger til forlængelse af arbejdslivet og forhøjelse af den reelle pensionsalder , f.eks . ved at begrænse muligheden for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og hæve den lovbestemte pensionsalder, så den afspejler stigningen i forventet levealder . Medlemsstaterne bør indgå i en konstruktiv dialog med de relevante interessenter og muliggøre en passende indfasning af reformerne . |
|
Medlemsstaterne bør hurtigst muligt sikre pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed for kvinder og mænd og samtidig sikre, at alle selvstændige erhvervsdrivende og arbejdstagere har lige muligheder for at optjene tilstrækkelige lovbestemte pensionsrettigheder , der sikrer en værdig tilværelse, samt sikre en tilstrækkelig indtægt for ældre, der som minimum ligger over fattigdomsgrænsen . Der bør sørges for ikke-diskriminatorisk adgang til supplerende pensionsordninger, der kan fungere som et supplement til de faste lovbestemte pensioner. Afhængigt af medlemsstaternes institutionelle ordninger og nationale lovgivning bør pensioner, der er baseret på den første søjle alene eller på en kombination af første og anden søjle, tilvejebringe en tilstrækkelig erstatningsindkomst baseret på arbejdstagerens tidligere løn. Medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelige pensionsrettigheder for personer, der har tilbragt tid uden for arbejdsmarkedet med henblik på at yde pleje på uformel basis. Pensionsreformer, herunder en eventuel forhøjelse af den faktiske pensionsalder, bør foregå inden for rammerne af strategier for en aktiv og sund alderdom og understøttes af foranstaltninger til forlængelse af arbejdslivet for dem, der ønsker at arbejde længere. Arbejdstagere, der nærmer sig pensionsalderen, bør have mulighed for at vælge frivilligt at nedsætte arbejdstiden. Medlemsstaterne bør indgå i en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet og muliggøre en passende indfasning af alle reformer . |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0355.
(2) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 201.
(3) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
(4) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.
(5) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
(6) COM(2017)0563 - 2017/0244 (NLE).
(7) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
(8) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.
(9) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
(10) COM(2017)0563 - 2017/0244 (NLE).
(11) EFT L 308 af 24.11.2010, s. 46.
(12) EFT L 308 af 24.11.2010, s. 46.
(13) COM(2008)0639.
(14) COM(2008)0639.
(15) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
(16) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).