Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

(COM(2018) 673 final)

(2019/C 240/09)

Ordfører: Mindaugas MACIULEVIČIUS

Medordfører: Udo HEMMERLING

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 14.12.2018
Retsgrundlag	Artikel 29, stk. 1, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	16.10.2018
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	25.4.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	15.5.2019
Plenarforsamling nr.	543
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	203/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Verden har indset, at det haster: globale udfordringer som klimaændringer og verdens befolkningstilvækst tvinger os til hastigt at finde alternativer til de fossile brændstoffer og anvende bioressourcerne mere effektivt. Landbruget og de skovbrugsbaserede sektorer producerer enorme mængder biomasse til anden brug end fødevarer eller dyrefoder, og de er derfor vigtige bidragydere til bioøkonomien. Nye værdikæder skaber flere muligheder for, at man i de økonomiske aktiviteter i landdistrikterne kan skifte fra fossile brændstoffer til en biobaseret økonomi.

1.2.

Vi er derfor nødt til i overensstemmelse med klimamålene i Parisaftalen at prioritere en større bevidsthed om vores forbrug af bioressourcer. Aktiviteter inden for bioøkonomi bør ud over at skabe mere indsigt også inddrage forbrugerne ved regelmæssigt at rådgive og informere om emnet, således at de nødvendige ændringer kan finde sted, og vejen banes for indførelse af markedsskabende foranstaltninger med henblik på yderligere at øge forbrugertilliden og sætte gang i offentlige indkøb af biobaserede produkter fremstillet i EU.

1.3.

Bioøkonomien giver muligheder inden for biodiversitet, industri, økonomisk udvikling og beskæftigelse. EØSU bifalder opdateringen af bioøkonomistrategien fra 2012, som er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der er en global efterspørgsel efter bæredygtige, ressourceeffektive biobaserede produkter. Der er sket væsentlige fremskridt i den nye version, men nogle af foranstaltninger er endnu ikke iværksat:

1.3.1.

Ud over at sikre adgang til finansieringsinstrumenter er det afgørende at etablere individuelle, fleksible konsulent- og rådgivningstjenester, der skal hjælpe SMV'er inden for landbrugsfødevaresektoren med at igangsætte langsigtede, innovative projekter. De besidder af mange årsager ofte ikke den nødvendige interne ekspertise eller viden, herunder menneskelige, finansielle og infrastrukturelle ressourcer.

1.3.2.

I samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor bør der navnlig lægges vægt på primærproducenterne. Denne model kan støttes af en række foranstaltninger og instrumenter under den fælles landbrugspolitik.

1.3.3.

Integrering af aktiviteter inden for forskning, innovation og bioøkonomi i en langsigtet strategi vil gøre det lettere at støtte udvikling og udbredelse.

1.3.4.

Fortsat uddannelse og efteruddannelse af arbejdstagere og primærproducenter er afgørende. Det er vigtigt at fremme videnudveksling, yde støtte til tværnationale netværk og holde trit med samfundsmæssige og teknologiske ændringer. Uddannelses-, deltagelses- og kommunikationsstrategier, der inddrager de bioøkonomiske aktører fra landdistrikterne, er altafgørende.

1.3.5.

Det er meget vigtigt at fremme den cirkulære økonomi og intersektorielle, territorielle forbindelser både i og uden for EU, navnlig i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne under målene for bæredygtig udvikling og COP21-målene.

1.3.6.

Alle medlemsstater bør indarbejde en samlet bioøkonomistrategi i deres politikker og programmer og inddrage de kompetente lokale myndigheder og relevante interessenter (primærproducenter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, industrien, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, osv.).

1.3.7.

EU bør stræbe efter et globalt prissætningssystem for kulstofemissioner, som vil være en neutral og effektiv metode til fremme af bioøkonomien og inddragelse af samtlige markedsaktører i modvirkningen af klimaændringer.

1.4.

Det er vigtigt at overholde principperne om bæredygtighed for at skabe en »ny«bioøkonomi, og det er nødvendigt at bevare naturressourcerne, hvis de skal forblive produktive. Derfor skal bioøkonomien følge bæredygtighedskriterier. For at undgå konkurrenceforvridninger til skade for miljøet, økonomien og samfundet skal biomasse fra Den Europæiske Union og fra tredjelande være underlagt de samme regler.

2.   Generelle bemærkninger

Bioøkonomien omfatter produktion af vedvarende biologiske ressourcer og omdannelse heraf til mad, foder, biobaserede produkter og bioenergi. Landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevarer, fremstilling af papirmasse og papir samt dele af den kemiske og bioteknologiske sektor og af energisektoren er aktører i bioøkonomien.

2.1.

EU's strategi for bioøkonomien fra 2012 havde som mål at »bane vej for et mere innovativt, ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt samfund, der forener fødevaresikkerhed med bæredygtig udnyttelse af vedvarende ressourcer til industrielle formål uden at miljøbeskyttelsen forringes«. Kommissionen foretog i 2017 en revision af EU's strategi for bioøkonomien fra 2012 og konkluderede, at strategiens mål er relevante, og at betydningen af de muligheder, som bioøkonomien frembyder, i stigende grad anerkendes i Europa og resten af verden. I oktober 2018 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for udvikling af bæredygtig og cirkulær bioøkonomi med henblik på at forbedre og opskalere den bæredygtige udnyttelse af vedvarende ressourcer for at imødegå globale og lokale udfordringer såsom klimaændringer og bæredygtig udvikling (1).

2.2.

Verdens befolkning forventes at vokse til næsten 10 milliarder i 2050 (2), og det er tvingende nødvendigt at de biologiske ressourcer bliver udnyttet mere effektivt, så der er sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser til flere mennesker med mindre miljø- og klimabelastning pr. produceret enhed samt tilstrækkeligt vedvarende biologisk materiale til — sammen med vind, sol og andre vedvarende kilder — at producere en betydelig del af den energi, vi i dag får fra fossil råolie. I lyset af den seneste politiske udvikling, herunder De Forenedes Nationers mål for bæredygtig udvikling (3) og klimakonventionen (COP21-forpligtelserne), har det derfor været nødvendigt at omlægge foranstaltningerne og opdatere bioøkonomistrategien.

2.3.

Kommissionen erklærer gennem den opdaterede bioøkonomistrategi (4), at den vil lancere 14 foranstaltninger i 2019, herunder: — etablere en tematisk investeringsplatform om cirkulær bioøkonomi til en værdi af 100 mio. EUR for at bringe biobaserede innovationer tættere på markedet og mindske risikoen ved private investeringer i bæredygtige løsninger; lette udviklingen af nye bæredygtige bioraffinaderier i hele Europa — udvikle en strategisk dagsorden for etablering af bæredygtige fødevare- og landbrugssystemer, skovbrugsprodukter og biobaserede produkter — oprette en politisk støttefacilitet for bioøkonomi i EU for EU-lande under Horisont 2020 for at udvikle nationale og regionale bioøkonomiske strategier — lancere pilotprojekter for udviklingen af bioøkonomier i land-, kyst- og byområder, f.eks. om affaldshåndtering eller kulstoffattig landbrugspraksis — gennemføre et EU-dækkende overvågningssystem til at spore fremskridt i retning af en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi — udvide vores videnbase og forståelse af specifikke områder af bioøkonomien ved at indsamle data og sikre bedre adgang til dem via videncentret for bioøkonomi — yde vejledning i og fremme god praksis for, hvordan bioøkonomien kan fungere inden for sikre økologiske grænser.

2.4.

Bioøkonomien kan skabe muligheder, som både kan bidrage til at reducere CO2-emissioner og gøre os mindre afhængige af importerede fossile ressourcer. Skovene i EU binder således en mængde kulstof, der svarer til 10 % af EU's årlige udledning og er samtidig en bæredygtig og konstant kilde til biomasse til vedvarende energi. Endvidere skønnes det, at 100 000 kemikalier, som i øjeblikket er i produktion, i teorien kan udvindes fra vedvarende råmaterialer. Det betyder ikke, at de alle skal udvindes på den måde, men at det teoretisk set er muligt. Det vil ikke kun åbne mulighed for at producere vores husholdningsartikler lokalt og ved hjælp af vedvarende kilder, men vil også bidrage til at skabe arbejdspladser, navnlig i kystområderne og landdistrikterne, samt vækst i Europa, hvor det teknologiske forspring stadig er stort. Industrien vurderer, at der i 2030 kan være blevet skabt 1 mio. nye arbejdspladser i de biobaserede sektorer.

2.5.

Der er imidlertid stadig store hindringer på vejen mod mere innovation i EU's bioøkonomi. En stor hindring vedrører produkternes omkostningskonkurrenceevne i sammenligning med fossile alternativer og tilsvarende produkter fra andre steder i verden. Omkostningskonkurrenceevnen påvirkes af mange faktorer, herunder den teknologiske parathed, lønomkostninger, tilskud til fossile brændstoffer, afskrivninger og den begrænsede markedsstøtte til biobaserede produkter. Her spiller det også ind, at det kan være vanskeligt at få adgang til finansiering til innovative projekter og produktionsfaciliteter, at forbrugerne i mange tilfælde stadig mangler viden om biobaserede produkter, og at de kompetencer og operationelle forbindelser, der skal til for at drive sektoren fremad, mangler. Desuden er procedurerne for godkendelse af nye biobaserede projekter langtrukne og besværlige, hvilket medfører betydelig juridisk usikkerhed og finansielle risici for de økonomiske aktører.

3.   Særlige bemærkninger

EØSU glæder sig over meddelelsen om opdatering af bioøkonomistrategien fra 2012. Der skal en langsigtet, konsekvent og effektiv politik til for at fremme bioøkonomien. Der er imidlertid stadig ingen automatisk forbindelse mellem den overordnede bioøkonomistrategi og andre politiske instrumenter. Nøglen til effektiv politikudformning om bioøkonomi ligger derfor stadig i at udpege synergierne mellem de forskellige politikområder på en måde, så der tages højde for målsætningerne om bæredygtig fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, afbalanceret udvikling af landdistrikterne samt sikre og anstændige indkomstmuligheder.

3.1.

Opdateringen har til hensigt at udnytte EU-investeringer og sætter betydeligt fokus på at styrke og opskalere de biobaserede sektorer ved at frigøre investeringer og åbne markederne, men der er stadig et stykke vej (ud over F&U), når det gælder om at hjælpe bioøkonomiske virksomheder med finansiering, markedsføringsstrategier, organisationsudvikling og produktmodning. Der er lige så meget brug for investeringer i de tidlige vækststadier på nationalt og regionalt plan med skræddersyet rådgivning til mikrovirksomheder og små virksomheder samt nystartede virksomheder som EU-finansiering til store projekter. Der er således brug for en omfattende finansieringsstrategi til markedsføring af nye produkter.

3.2.

I opdateringen fremhæves det desuden, at man ved at skabe synergier mellem den offentlige og den private sektor får mest ud af de forskellige investeringskilder. I den forbindelse er fællesforetagendet for biobaserede industrier afgørende med sin støtte til udviklingen af en europæisk biobaseret industriinfrastruktur og værdikæder med fokus på brugen af vedvarende energikilder, herunder affald.

3.3.

Der fokuseres imidlertid ikke i tilstrækkelig grad på den private sektor og navnlig primærproducenterne, dvs. landbrugerne, skovejerne og deres kooperativer, der spiller en afgørende rolle i udviklingen af en bæredygtig bioøkonomi. Derudover bør opmærksomheden rettes mod SMV'erne, der udgør en stor del af landbrugsfødevarekæden. I denne sammenhæng kan den fælles landbrugspolitik blive et interessant værktøj til at hjælpe landbrugere, skovejere og deres kooperativer til at investere mere i deres produktion og gøre den mere bæredygtig.

3.4.

I den sammenhæng er favorable markedsbetingelser helt afgørende og afspejler direkte forbrugernes tillid til de oplysninger, de præsenteres for om de produkter, de overvejer at købe. Der bør tænkes på oplysningsstandarder, og det første vigtige skridt har været fastsættelsen af tydelige EU-fælles standarder for biobaserede produkter, der skal øge troværdigheden af industriens standarder og samtidig modvirke forbrugerforvirring samt øge de industrielle forbrugeres og offentlige indkøberes tillid. Når det gælder om at hjælpe forbrugerne til at træffe oplyste valg ved hjælp af intelligente kommunikationsstrategier, er der dog stadig lang vej.

3.5.

Den opdaterede strategi styrker begrebet »opskalering«, men behandler slet ikke »genskabelse«. Forskningen findes, og langsigtet innovation og bioøkonomistrategier skal gå hånd i hånd. Grundforskning og anvendt forskning bør synkroniseres på passende vis og bidrage til fælles strategiske mål. Der bør ligeledes være fokus på udviklingen af, adgangen til og vedligeholdelsen af forskning af høj kvalitet og innovationsinfrastrukturer eller -klynger. For eksempel kunne man med oprettelsen af centre i verdensklasse for anvendt forskning inden for bioteknologiproduktion, der leverer innovative og bæredygtige løsninger, stille en bred vifte af viden til rådighed for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Videnoverførslen befordres af præsentationer og eksempler. Præsentationerne vil give SMV'erne et omfattende indblik i de teknologier, der er tilgængelige på det pågældende bioøkonomiske område.

3.6.

Landdistrikterne i EU undergår pt. en tilbundsgående økonomisk, demografisk og institutionel omstilling. Der er derfor brug for infrastrukturelle og logistiske forbedringer for at fremme eksisterende og innovative biomasseforsyningskæder, samtidig med at den bæredygtige forvaltning af naturressourcerne samt job- og merværdisskabelsen optimeres.

3.7.

Det kan ikke understreges nok, at indførslen af teknologisk avanceret udstyr i bioøkonomien kræver nye drifts- og vedligeholdelsesfærdigheder, herunder yderligere færdigheder inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), nye sundheds- og sikkerhedsprogrammer samt en bedre forståelse af og opmærksomhed på miljøbevarelse. Fortsat udvikling og tilpasning af medarbejdernes færdigheder gennem hele livet er helt afgørende, og det samme er håndteringen af kvalifikationskløfterne i denne nye bioøkonomisektor. Peer-to-peer-udvekslinger, fælles aktiviteter mellem forskere, innovationsstøttetjenester, landbrugere, skovbrugere, deres kooperativer og andre private aktører tages ikke op i den opdaterede strategi, men vil være afgørende for at lette videnudveksling.

3.8.

Vi kan ikke opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling og afbøde klimaændringerne (5) uden at opgradere restprodukter, sidestrømme og affald samt fremme den cirkulære økonomi. Samarbejde på tværs af sektorer (fødevarer, nonfoodsystemer og landdistrikterne) og kontinenter er bydende nødvendigt i denne forbindelse. Der skal desuden fokuseres mere på territoriale og lokale forbindelser (mellem by og land, land og land, land og hav) og deres bidrag til bæredygtige bioøkonomiske værdikæder og klynger i landdistrikterne. Det er afgørende at få udviklet sådanne forbindelser i Central- og Østeuropa for at hjælpe landene med at fastsætte deres strategiudviklingsmål for en bedre biomasseforarbejdning. Central- og Østeuropa er rig på biomasse på grund af ekstensive aktiviteter inden for landbrug, skovbrug og fiskeri og har en høj, men ubrugt eller underudnyttet biomassekapacitet i form af fødevarer, foder, industrielle råmaterialer, biobrændstoffer og energianvendelse. Den opdaterede strategi går endvidere ikke i tilstrækkelig grad videre med idéen om, at internationalt samarbejde med henblik på at samle eksisterende ekspertise og kapaciteter er den mest effektive vej, og at det er nødvendigt at styrke synergierne mellem forskningsprogrammer i medlemsstaterne og tredjelande. Internationale partnerskaber er navnlig vigtige i forbindelse med testningen og udbredelsen af løsninger.

3.9.

Sluttelig bør der ved gennemførelsen af målene i Parisaftalen gøres maksimalt brug af markedsmekanismer. Et globalt prissystem for kulstofemissioner ville være en neutral og effektiv metode til inddragelse af alle markedsaktører. EØSU opfordrer Kommissionen til aktivt at undersøge forskellige tilgange og foranstaltninger og til at samarbejde med andre lande om en global prissætning af kulstof. Et effektivt og retfærdigt system for global prissætning af kulstof vil skabe lige konkurrencevilkår for eksportvirksomhederne på verdensmarkederne og dermed mindske risikoen for udflytning af investeringer og arbejdspladser. Desuden vil det fjerne importerede varers konkurrencemæssige fordel i form af lavere priser som følge af mere lempelige klimakrav.

---

(1)  https://ec.europa.eu/research/bioeconomy/pdf/ec_bioeconomy_strategy_2018.pdf.

(2)  https://www.un.org/development/desa/en/news/population/world-population-prospects-2017.html.

(3)  https://sustainabledevelopment.un.org/?menu=1300.

(4)  https://ec.europa.eu/research/bioeconomy/index.cfm?pg=policy&lib=strategy.

(5)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 45.