Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer

(COM(2018) 734 final)

(2019/C 228/12)

Ordfører: Brian CURTIS (UK-II)

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 14.12.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	10.7.2018
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	27.2.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	21.3.2019
Plenarforsamling nr.	542
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	173/0/1

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over Kommissionens meddelelse om hormonforstyrrende stoffer, som har til formål at sikre en bedre beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed. Især finder EØSU det nødvendigt at foretage en komplet kvalitetskontrol af gældende lovgivning, herunder de sociale og økonomiske virkninger, med henblik på at fastslå den faktiske situation. En helhedstilgang er afgørende for at støtte en langsigtet strategi, som gør det muligt at behandle hormonforstyrrende stoffer på en sammenhængende, konsekvent og videnskabelig måde. Ikke desto mindre mener EØSU, at denne strategi bør styrkes med en realistisk handlingsplan med mål og tidsfrister.

1.2.

Udvalget støtter forslaget, som har til formål at definere en mere sammenhængende lovgivningsmæssig ramme. I den forbindelse vil det være vigtigt at respektere princippet om »ét stof, én toksikologi«og at basere den nye strategi på ensartet anvendelse af forsigtighedsprincippet på linje med de effektive bestemmelser, der allerede er vedtaget om biocider og pesticider (1). Den nye strategi kan indgå i den »tværsektorielle paraply«, som er repræsenteret ved REACH.

1.3.

Den bør forvaltes ud fra en videnskabeligt baseret mekanisme med henblik på at sikre gennemsigtighed over for borgere og interessenter. Derfor bør offentlig og uafhængig forskning understøttes af et passende budget. Navnlig kan uafhængig forskning tilvejebringe aftalte videnskabelige kriterier og/eller metoder til at håndtere, støtte og stimulere europæisk industris F&I-aktiviteter og -produktion. EØSU anbefaler, at dette budget ikke må være lavere end det nuværende budget under Horisont 2020. Navnlig anbefaler EØSU at oprette en særlig budgetpost til tidlig identificering af hormonforstyrrende stoffer og risici for dyrs og menneskers sundhed, identificering af sikre alternative stoffer og udbedring af miljøskader.

1.4.

Forbud mod eller restriktioner vedrørende brug af visse stoffer eller produkter, der med rimelighed er identificeret som hormonforstyrrende stoffer, kan have en relevant indflydelse på virksomheder og arbejdspladser. Af denne grund anbefaler EØSU, at Kommissionen fastsætter en særlig finansiel mekanisme til at støtte overgangen til en mere bæredygtig produktion for at forbedre de forskellige branchers produktionsteknikker og mekanismer og ajourføre arbejdstagernes kompetencer.

1.5.

EØSU støtter forslaget om et årligt møde blandt interessenterne. Ikke desto mindre mener EØSU, at dialogen mellem interessenterne og Kommissionen bør omfatte et permanent, struktureret system til udveksling af oplysninger og samråd for at være virkelig effektiv.

1.6.

EØSU anmoder om, at den brede oplysningskampagne om POP, som Kommissionen vil tilrettelægge på EU-plan, udvikles med henvisning til en lignende tilgang med fokus på hormonforstyrrende stoffer. EØSU gentager også sin anbefaling om at oprette en åben database om POP og hormonforstyrrende stoffer, således at virksomheder og forbrugere får adgang til et nyttigt redskab.

1.7.

Udvalget er overbevist om, at den europæiske strategi for hormonforstyrrende stoffer skal have en international dimension for effektivt at beskytte borgernes sundhed mod potentielt farlige produkter fra tredjelande. Derfor støtter EØSU Kommissionens forslag om, at EU skal spille en mere proaktiv rolle på globalt plan og støtte OECD i at skabe bedre testmetoder. EØSU mener desuden, at EU bør fremme bæredygtighed og fastholde bestemmelserne om hormonforstyrrende stoffer i bilaterale og multilaterale handelsaftaler. I den forbindelse kan EU i samarbejde med WHO og UNEP arbejde på at underskrive en global konvention om hormonforstyrrende stoffer, som den allerede har gjort for POP (Stockholmkonventionen), og baseret på den eksisterende FN-liste over identificerede eller potentielt hormonforstyrrende stoffer. Disse initiativer vil også være nyttige med henblik på at skabe lige vilkår og beskytte den europæiske produktionsmodel mod unfair konkurrence.

1.8.

EØSU støtter Kommissionens åbne strategi og mener, at det organiserede civilsamfund kan spille en afgørende rolle i udviklingen af nationale oplysningskampagner med henblik på at informere et bredere befolkningsgrundlag om de aktiviteter, som EU har iværksat for at beskytte borgernes sundhed. Sådanne initiativer bør begynde i skolerne med henblik på at reducere risikoen for eksponering for hormonforstyrrende stoffer og fremme sikker adfærd. EØSU anbefaler navnlig, at uddannelses- og erhvervsuddannelsesinitiativer harmoniseres og betragtes som en del af den samme strategi efter princippet om livslang læring. Særlige uddannelseskurser bør være obligatoriske og tilgængelige for alle europæiske arbejdstagere, som direkte eller indirekte arbejder med hormonforstyrrende stoffer.

2. Indledning

2.1.

Hormonforstyrrende stoffer er syntetiske eller naturlige kemiske stoffer, der påvirker kroppens naturlige hormonsystem og derfor har en negativ indvirkning på menneskers og dyrs sundhed, herunder på stofskifte, vækst, søvn og humør. Eksponering for hormonforstyrrende stoffer skyldes en række forskellige kilder, såsom rester af pesticider, metaller og tilsætningsstoffer eller forurenende stoffer i fødevarer og kosmetik. Nogle hormonforstyrrende stoffer er naturligt til stede i naturen. Mennesker og dyr kan blive eksponeret for hormonforstyrrende stoffer gennem fødevarer, støv eller vand, ved at indånde gasser og partikler i luften eller blot ved hudkontakt (produkter til personlig pleje). Nogle gange ses virkningerne forårsaget af et hormonforstyrrende stof først længe efter eksponering (2). Det bemærkes, at substanser med hormonforstyrrende egenskaber kan omfatte stoffer, der findes i bestemte fødevarer (f.eks. grøntsager), visse vitamin- og andre kosttilskud samt vigtige lægemidler (f.eks. til behandling af kræft og navnlig prævention til kvinder): EU-borgerne kan blive udsat for store mængder hormonforstyrrende stoffer gennem sådanne produkter.

2.2.

Bekymringer om hormonforstyrrende stoffer har været stigende siden 1990'erne. I december 1999 vedtog Kommissionen EF-strategien for hormonforstyrrende stoffer (3), som siden er blevet udviklet gennem foranstaltninger inden for forskning, regulering og internationalt samarbejde. I en bred undersøgelse foretaget af WHO rejstes problemet med de store konsekvenser, som hormonforstyrrende stoffer har for et stort antal mennesker og dyr, især på fostre og gravide kvinder (for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, misdannelser og neurologiske lidelser), børn og unge (ændring af normal udvikling og forplantningssystemets funktion, såsom tidligere udvikling af bryster hos unge piger), men også for voksne (tab af fertilitet, fedme, kræft) (4).

2.3.

Det er velkendt, at et stort antal menneskeskabte og naturlige kemikalier påvirker den hormonelle syntese og funktion eller stofskiftet, men man har kun i tilstrækkelig grad undersøgt en lille del af disse for risikoen for skadevirkninger gennem hormonforstyrrende mekanismer, sådan som det også er beskrevet i en nylig FN-rapport. Den hastighed, hvormed stigningerne i sygdomsforekomster har fundet sted inden for de seneste årtier, udelukker genetiske faktorer som den eneste plausible forklaring. Miljømæssige og andre ikkegenetiske faktorer, herunder ernæring, moderens alder, virussygdomme og kemiske eksponeringer, er også i spil, men er ikke altid lette at finde frem til (5).

2.4.

Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forstå og regulere hormonforstyrrende stoffer, og EU anses nu for at være førende, når det gælder håndtering af disse kemikalier, og EU-lovgivningen er blandt de mest beskyttende i verden. Lovgivningen indeholder nu konkrete bestemmelser om pesticider og biocider, kemikalier i almindelighed (»REACH-forordningen«), medicinsk udstyr og vand (6). Anden lovgivning, såsom lovgivningen om materialer i kontakt med fødevarer, kosmetik, legetøj eller beskyttelse af arbejdstagerne på arbejdspladsen (7), indeholder ikke konkrete bestemmelser om hormonforstyrrende stoffer. Stoffer med hormonforstyrrende egenskaber er dog underlagt individuelle regulerende foranstaltninger på grundlag af de generelle krav i lovgivningen. Ikke desto mindre har den manglende koordinering gjort den gældende lovgivning fragmenteret og til tider usammenhængende (f.eks. er bisphenol A et råstof, som anvendes bredt i flere produktionssektorer. Det er forbudt i kosmetik og sutteflasker, men er stadig tilladt i andre materialer i kontakt med fødevarer og foder og i termisk papir).

3. Resumé af forslaget

3.1.

Meddelelsen kommer næsten tyve år efter vedtagelsen af EF-strategien, og det påpeges, at Kommissionen har til hensigt at gennemføre en kvalitetskontrol af den gældende lovgivning med henblik på at fastslå den aktuelle situation. Dette bør være det første skridt i retning af en ajourføring af EU-lovgivningen, så den bliver sammenhængende og koordineret med hensyn til tre afgørende aspekter: definition, identificering og lovgivningsmæssige konsekvenser (især med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger).

3.2.

En fælles definition af hormonforstyrrende stoffer er udgangspunktet for den horisontale tilgang, og det er et centralt element i den nye retning. Den vil blive baseret på WHO's definition af hormonforstyrrende stoffer (8). En fælles definition er nødvendig for at kunne fastlægge en harmoniseret metode til at identificere hormonforstyrrende stoffer.

3.3.

Med hensyn til identificering søger Kommissionen at forbedre tre indsatsområder:

—	en horisontal mekanisme til identificering af hormonforstyrrende stoffer

—	ajourføring af datakravene i lovgivningen med henblik på at identificere nye hormonforstyrrende stoffer mere præcist

—	forbedring af kommunikationen gennem hele forsyningskæden med hensyn til hormonforstyrrende stoffer under REACH (sikkerhedsdatablade).

3.4.

Det tredje aspekt består i at gennemføre de samme foranstaltninger og bestemmelser i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet for at beskytte offentligheden mod at blive udsat for skade, når den videnskabelige undersøgelse har fundet en plausibel risiko. Det bør medføre et forbud mod fremstilling af sådanne stoffer med begrænsede muligheder for undtagelser. Af denne grund vil der i kvalitetskontrollen blive lagt særlig vægt på sammenhængen i og intensiteten af foranstaltninger til beskyttelse af alle borgere med særligt fokus på sårbare befolkningsgrupper, der er særligt følsomme over for hormonforstyrrende stoffer, når hormonsystemet er i en forandringsfase, såsom fostre, unge og gravide kvinder.

3.5.

Forskningen spiller en afgørende rolle i den fremtidige lovgivningsmæssige ramme, fordi der stadig er flere huller i vores viden, om f.eks.:

—	præcist hvordan eksponering for hormonforstyrrende stoffer bidrager til udvikling af sygdomme

—	hvorvidt der kan fastsættes en »sikker tærskel«for hormonforstyrrende stoffer, hvorunder der ikke indtræffer nogen skadelig virkning

—	hvilken blanding der kan frembringe en »cocktaileffekt«, og hvordan »blandinger«fungerer generelt

—	hvordan vi kan gøre vores testmetoder mere effektive.

3.6.

Siden 1999 er der blevet finansieret over 50 projekter om hormonforstyrrende stoffer under EU's rammeprogrammer for forskning og udvikling (over 150 mio. EUR i finansiering (9)). Der er afsat yderligere 52 mio. EUR under Horisont 2020. Nye projekter vil blive finansieret under Horisont Europa-programmet (10). Kommissionen foreslår navnlig følgende forskningslinjer:

—	videreudvikling af risikovurderinger og forvaltning af kemikalier, herunder med hensyn til cocktaileffekter, og indsamling, deling og kombination af nødvendige data

—	fjernelse af problematiske stoffer i produktions- og bortskaffelsesfasen, støtte til udvikling af sikre erstatningsstoffer og sikre og omkostningseffektive produktionsteknologier

—	økoinnovation med henblik på at forebygge og afhjælpe miljøforurening som følge af farlige stoffer og kemikalier, som nu anses for at være problematiske, og samtidig overveje grænsefladen mellem kemikalier, produkter og affald.

3.7.

For at gøre den nye strategi mere effektiv planlægger Kommissionen en mere proaktiv rolle for EU på globalt plan og en åben dialog med de berørte parter og den brede offentlighed. Sådanne aktiviteter vil blive bygget op omkring fire initiativer:

—	et årligt tilbagevendende forum om hormonforstyrrende stoffer. Forummet vil gøre det muligt for forskere og offentlige og private interessenter at udveksle oplysninger og bedste praksis, afdække udfordringer og skabe synergier for at støtte Kommissionens arbejde

—	øget støtte til arbejdet i de relevante internationale organisationer med særligt fokus på at give Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) den nødvendige støtte til at gøre fremskridt inden for udvikling af internationalt anerkendte retningslinjer for testmetoder

—

undersøgelse af mulighederne for at optage hormonforstyrrende stoffer i det eksisterende internationale system til klassificering af kemikalier. Dette skaber en samlet løsning til identificering af hormonforstyrrende stoffer (svarende til det allerede indførte system til andre fareklasser såsom mutagener, kræftfremkaldende stoffer og stoffer, der kan medføre fosterskader)

—	en webportal som en one-stop-shop til at informere enkeltpersoner, virksomheder og interessenter om dette emne. Da der er forskellige informations- og oplysningsniveauer i Europa, vil medlemsstaterne blive opfordret til at udvikle specifikke kampagner med særligt fokus på udsatte grupper.

4. Generelle bemærkninger

4.1.

EØSU støtter Kommissionens meddelelse om hormonforstyrrende stoffer. Især finder EØSU det nødvendigt at foretage en komplet kvalitetskontrol af gældende lovgivning, herunder de sociale og økonomiske virkninger, med henblik på at fastslå den faktiske situation. En helhedstilgang er afgørende for at støtte en langsigtet strategi (11), som gør det muligt at behandle hormonforstyrrende stoffer på en sammenhængende, konsekvent og videnskabelig måde.

4.2.

Udvalget er enig med Kommissionen i, at hormonforstyrrende stoffer er særligt problematiske stoffer. Af denne grund støtter EØSU forslaget om at oprette en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme og harmoniseret anvendelse af forsigtighedsprincippet på linje med de bestemmelser, der allerede er vedtaget om biocider og pesticider (12).

4.3.

EØSU mener navnlig, at sammenhængen i den nye lovgivningsmæssige ramme vil blive den største udfordring for EU, fordi flere stoffer, såsom »bisphenol A«, der ofte bruges som tilsætningsstoffer i en række sektorer, håndteres på vidt forskellige måder. Af denne grund er det vigtigt at overholde det videnskabelige princip om »ét stof, én toksikologi (13)«. Det betyder, at kriterierne for at identificere et stof som hormonforstyrrende skal være konsekvente og sammenhængende på tværs af alle reguleringsområder i EU. Selv om der kan gøres undtagelser, bør de lovgivningsmæssige beslutninger generelt være sammenhængende og koordinerede. Og sidst, men ikke mindst, kan den nye strategi indgå i den »tværsektorielle paraply«, som er repræsenteret ved REACH, med henblik på at sikre konsekvens.

4.4.

I den nye sammenhæng bør strategien forvaltes ud fra en videnskabeligt baseret mekanisme med henblik på at sikre gennemsigtighed over for borgere og interessenter. Det er derfor vigtigt at fastsætte et passende budget til at støtte offentlig og uafhængig forskning. EØSU mener, at aftalte videnskabelige kriterier og/eller metoder baseret på uafhængige forskningsdata kan håndtere, støtte og stimulere europæisk industris F&I-aktiviteter og -produktion.

4.5.

Udvalget mener, at forbud mod eller restriktioner vedrørende brug af visse stoffer eller produkter, der med rimelighed er identificeret som hormonforstyrrende stoffer, kan have en relevant indvirkning på virksomheder og arbejdspladser. Af denne grund bør Kommissionen fastsætte en særlig finansiel mekanisme til at støtte overgangen til en mere bæredygtig produktion, både for virksomheder for at gøre deres produktionsteknikker og mekanismer mere innovative, og for arbejdstagere for at ajourføre deres kompetencer (14).

4.6.

Uafhængig forskning er afgørende for at forbedre og fuldende vores viden om hormonforstyrrende stoffer. Udvalget bemærker, at Kommissionen i sit forslag ikke angiver det nøjagtige budget til forskning og innovation inden for hormonforstyrrende stoffer i Horisont Europa-programmet. EØSU anbefaler, at dette budget ikke må være lavere end det nuværende budget under Horisont 2020.

4.7.

EØSU er enig med Kommissionens forslag om investeringer i forskning og innovation, men mener, at visse andre områder vil være afgørende i de kommende år og derfor bør finansieres:

tidlig identificering af hormonforstyrrende stoffer. Ifølge WHO er der mere end 800 stoffer, der er potentielt hormonforstyrrende (15). På grund af deres brede anvendelse er det vigtigt at investere i at fremskynde videnskabelige individuationsteknikker og instrumenter til at analysere data (for at opnå en bedre fortolkning af eksisterende data)

identificering af sikre alternative stoffer og metoder. Kommissionens nye retning kan føre til opdagelse af mange nye hormonforstyrrende stoffer. Nogle af disse stoffer er især nyttige i mange produktionssektorer, og det er derfor vigtigt at investere i forskning i sikre alternativer og sikre produktionsmetoder. Manglende data betyder ikke, at et stof er sikkert, og af denne grund er det vigtigt, at der foretages flere videnskabelige undersøgelser. Det bør tilstræbes at udvide listen over de stoffer, der vurderes, og ikke blot fokusere på stoffer, der allerede i vid udstrækning er testet

udbedring af miljøskader. Når et nyt hormonforstyrrende stof med rimelighed er identificeret, er det vigtigt at anvende en særlig procedure vedrørende risikovurdering og forvaltning af disse stoffer i miljøet for om nødvendigt at planlægge (især på grund af stoffets persistens) en særlig strategi for udbedring af miljøskader.

4.8.

4.9.

Hormonforstyrrende stoffer og persistente organiske miljøgifte (POP) er forskellige stoffer og har forskellige virkninger på mennesker og miljø, men de er lige så farlige for sundheden, som de er ukendte for borgerne. Fordi EU-strategien om POP har flere ligheder med Kommissionens meddelelse om hormonforstyrrende stoffer, foreslår EØSU at udvikle disse strategier med en lignende tilgang for at fremme den politiske og videnskabelige proces. Især i tråd med EØSU's udtalelse NAT/719 om omarbejdning af forordningen om POP anmoder EØSU om, at der tages særligt hensyn til hormonforstyrrende stoffer i den brede oplysningskampagne om POP, der skal tilrettelægges af Kommissionen på EU-niveau. EØSU gentager også sin anbefaling om at oprette en åben database om POP og hormonforstyrrende stoffer, således at virksomheder og forbrugere får adgang til et nyttigt redskab.

5. Særlige bemærkninger

5.1.

EØSU mener, at Kommissionens meddelelse er et vigtigt skridt i retning af bedre beskyttelse af borgernes sundhed, idet der defineres et mere bæredygtigt produktionssystem. Ikke desto mindre mener EØSU, at denne strategi bør styrkes med en realistisk handlingsplan, der fastsætter mål og tidsfrister.

5.2.

En fornuftigt udviklet cirkulær økonomi med konkret fokus på sekundære råmaterialer (16) kan blive et middel til at minimere EU-borgernes eksponering for hormonforstyrrende stoffer. Udvalget mener, at Kommissionens forslag skal være klart og nøje forbundet med den nuværende lovgivning, som er udarbejdet under det syvende miljøhandlingsprogram (17), og de andre afgørende politiske initiativer for bæredygtighed, såsom den cirkulære økonomihandlingsplan og plaststrategien, som søger at udelukke produktionen af giftige produkter. Det er et meget følsomt emne, især når det gælder cocktailvirkninger, som er en direkte årsag til sygdomme hos mennesker og skader i miljøet.

5.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at definere forslaget om at afholde en offentlig høring om hormonforstyrrende stoffer mere præcist. Udvalget er overbevist om, det organiserede civilsamfund i højere grad end det enkelte menneske kan spille en vigtig rolle, især fordi specifik viden og erfaring er nødvendig for at give nyttige, pålidelig og videnskabeligt baseret rådgivning (18).

5.4.

Udvalget er overbevist om, at den europæiske strategi for hormonforstyrrende stoffer skal have en international dimension og udvikles på internationalt plan for effektivt at beskytte borgernes sundhed mod potentielt farlige produkter fra tredjelande. Derfor støtter EØSU Kommissionens forslag om, at EU skal spille en mere proaktiv rolle på globalt plan og støtte OECD i at skabe bedre testmetoder. EØSU mener desuden, at EU bør fremme bæredygtighed og fastholde bestemmelserne om hormonforstyrrende stoffer i bilaterale og multilaterale handelsaftaler. I den forbindelse kan EU samarbejde med WHO og UNEP om at underskrive en global konvention om hormonforstyrrende stoffer, sådan som den allerede har gjort om POP (Stockholmkonventionen), og baseret på den eksisterende FN-liste over identificerede eller potentielt hormonforstyrrende stoffer (19). Disse initiativer vil også være nyttige med henblik på at skabe lige vilkår og beskytte den europæiske produktionsmodel mod unfair konkurrence (20).

5.5.

EØSU støtter Kommissionens åbne strategi og mener, at det organiserede civilsamfund kan spille en afgørende rolle i udviklingen af nationale oplysningskampagner med henblik på at informere et bredere befolkningsgrundlag om de aktiviteter, som EU har iværksat for at beskytte borgernes sundhed. En effektiv oplysningskampagne bør begynde i skolerne med henblik på at reducere risikoen for eksponering for hormonforstyrrende stoffer og fremme sikker adfærd (21). EØSU anbefaler navnlig, at uddannelses- og erhvervsuddannelsesinitiativer harmoniseres og betragtes som en del af den samme strategi efter princippet om livslang læring. Udvalget mener desuden, at særlige uddannelseskurser bør være obligatoriske og tilgængelige for alle europæiske arbejdstagere, som direkte eller indirekte arbejder med hormonforstyrrende stoffer (22).

Bruxelles, den 21. marts 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(2) ECHA's websted. https://chemicalsinourlife.echa.europa.eu/endocrine-disrupters-and-our-health. Ifølge en bredt anerkendt definition fra WHO (WHO-IPCS) fra 2002 er et hormonsystemforstyrrende stof »et/en udefra kommende stof eller blanding, der ændrer hormonsystemets funktion eller funktioner, og som følge heraf har sundhedsskadelige virkninger hos en intakt organisme eller dens afkom eller i (under)populationer«.

(3) COM(1999) 706.

(4) WHO, State of the Science of Endocrine Disrupting Chemicals, 2012, s. VII-XII.

(5) https://www.unenvironment.org/explore-topics/chemicals-waste/what-we-do/emerging-issues/scientific-knowledge-endocrine-disrupting.

(6) Forordning (EF) nr. 1107/2009, forordning (EU) nr. 528/2012, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2000/60/EF (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1), Rådets direktiv 98/24/EF (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(8) »Et/en udefra kommende stof eller blanding, der ændrer hormonsystemets funktion eller funktioner og som følge heraf har sundhedsskadelige virkninger hos en intakt organisme eller dens afkom eller i (under)populationer«.

(9) Data fra Kommissionen.

(10) COM(2018) 435 final og COM(2018) 436 final — se især den anden søjle om globale udfordringer og industriens konkurrenceevne, sundhedsklyngen (med et foreslået budget på 7,7 mia. EUR) og de ikkenukleare direkte aktioner i Det Fælles Forskningscenters klynge (med et foreslået budget på 2,2 mia. EUR).

(11) EØSU's udtalelse om drikkevandsdirektivet (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 107), EØSU's udtalelse om EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet (EUT C 283 af 10.8.2018, s. 83), EØSU's udtalelse om den nuværende ordning, der garanterer fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed i EU, og muligheder for forbedring af ordningen (EUT C 268 af 14.8.2015, s. 1), EØSU's udtalelse om sikkerhedskrav til legetøj (EUT C 77 af 31.3.2009, s. 8), EØSU's udtalelse om civilsamfundets bidrag til udviklingen af en samlet fødevarepolitik i EU (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 18).

(12) Forordning (EU) nr. 528/2012, forordning (EF) nr. 1107/2009, EØSU's udtalelse om biocidholdige produkter (EUT C 347 af 18.12.2010, s. 62).

(13) »Scientific principles for the identification of endocrine-disrupting chemicals: a consensus statement«, Solecki, 2017. https://link.springer.com/article/10.1007/s00204-016-1866-9.

(14) EØSU's udtalelse om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (EUT C 288 af 31.8.2017, s. 56), EØSU's udtalelse om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 93).

(15) Ifølge TEDX (udveksling af data om hormonforstyrrende stoffer) indeholder listen mere end 1 000 stoffer.

(16) EØSU's udtalelse om løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (EUT C 283 af 10.8.2018, s. 56).

EØSU's udtalelse om en strategi for plast i en cirkulær økonomi (inkl. indsats mod havaffald) (EUT C 283 af 10.8.2018, s. 61).

(17) Eoropa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(18) EØSU's udtalelse om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 93).

(19) I august 2018 offentliggjorde FN en liste over 45 kemikalier eller grupper af kemikalier, der er blevet identificeret som hormonforstyrrende stoffer eller potentielt hormonforstyrrende stoffer efter en grundig videnskabelig vurdering baseret på WHO/IPCS' definitioner fra 2002 af hormonforstyrrende stoffer og potentielt hormonforstyrrende stoffer. Desværre findes der ingen international konvention om hormonforstyrrende stoffer, og det er derfor ikke muligt at fastlægge en fælles international procedure for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed mod eksponering for disse stoffer. https://www.unenvironment.org/explore-topics/chemicals-waste/what-we-do/emerging-issues/scientific-knowledge-endocrine-disrupting.

(20) EØSU's udtalelse om omstillingen til en mere bæredygtig europæisk fremtid (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 44).

(21) F.eks. dekalog til borgerne om hormonforstyrrende stoffer. http://old.iss.it/inte/index.php?lang=2&id=289&tipo=29.

(22) EØSU's udtalelse om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 93).