Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013

(COM(2018) 366 final)

(2019/C 110/17)

Ordfører:	Emmanuelle BUTAUD-STUBBS
Medordfører:	Zbigniew KOTOWSKI

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet, 21.6.2018
Præsidiets henvisning	19.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 173, stk. 3, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i CCMI	22.11.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	12.12.2018
Plenarforsamling nr.	539
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	207/2/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) (COM(2018) 366 final) og de indikatorer, der er opstillet i bilag II. Opbygningen af et stærkt og forenet Europa skal ske på grundlag af de kulturelle rødders mangfoldighed, som bør formidles gennem uddannelse. En videreførelse af dette program bør betragtes som yderst gavnlig for udviklingen af europæisk kultur og af de enkelte medlemsstaters kulturer, der er grundlaget for vores samfund og et afgørende element i demokratiske værdier.

1.2.

EØSU har i mange år fremhævet de kulturelle og kreative sektorer og industriers væsentlige bidrag til skabelsen af værdi og beskæftigelse, inklusion og vækst i EU (1). I 2012 tegnede de ophavsretintensive industrier (2) i EU sig ifølge OECD for 4,2 % af BNP og 3,2 % af beskæftigelsen. I henhold til artikel 2 i forslaget til forordning (COM(2018) 366 final) omfatter disse sektorer bl.a. »arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, TV, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, litteratur, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter«.

1.3.

Idet EØSU holder sig den særlige karakter af kreative handlinger og processer, som ikke altid er nemme at kategorisere inden for arbejdsmarkedslovgivningens generelle rammer, for øje, er udvalget fuldt bevidst om de sociale udfordringer, der skal håndteres i nogle medlemsstater: forbedring af arbejdsvilkårene, fjernelse af ubetalt arbejde, bekæmpelse af kønsskævheder, fremme af en ordentlige arbejdsforhold, bedre arbejdsmiljø, fremme af mobilitet, inklusion af handicappede og udstødte personer, politik om sexchikane osv.

1.4.

EØSU er af den opfattelse, at det planlagte budget på 1,8 mia. EUR ikke er tilstrækkeligt til at nå de ambitiøse mål, der er fastsat i programmet Et Kreativt Europa 2021-2027. Netop derfor opfordrer EØSU til, at der afsættes et større budget. Denne betydelige investering i Europas kreativitet, dets kunstnere, kreatører, musikere, forfattere, fotografer, arkitekter, opfindere af videospil, filmskabere osv. vil hjælpe EU til at klare sig godt i konkurrencen med store lande med målrettede »soft power«-strategier (USA, Japan, Sydkorea) på nationalt plan og i internationale organisationer. Finansieringen fra EU bør suppleres med offentlig finansiering på nationalt og regionalt plan. Specifikke skatteincitamenter vil også kunne tiltrække filantroper (f.eks. restaurering af kulturarv) og lette crowdfunding med henblik på skabelse af nye forretningsmodeller.

1.5.

EØSU mener ligeledes, at det er nødvendigt at investere i juridiske og tekniske værktøjer med henblik på at bekæmpe alle former for fremme af vold og forskelsbehandling mere effektivt, navnlig i forbindelse med produktion af onlinevideospil, der henvender sig til børn og unge.

1.6.

EØSU går ind for, at der indarbejdes en kreativ og kulturel dimension i EU's udenrigspolitik (handelspolitik, internationale forbindelser osv.) (3).

1.7.

Denne enestående økonomiske indsats bør ske ved hjælp af følgende tre faktorer: — et øget budget til »Et Kreativt Europa« på 1 930 000 EUR i stedet for 1 850 000 EUR for perioden 2021-2027, som vil omfatte en ekstra finansiering på 80 mio. EUR til det »TVÆRSEKTORIELLE« programområde, hvilket vil muliggøre »krydsbefrugtnings«-projekter mellem de kulturelle og kreative industrier og andre industrier, og flere økonomiske ressourcer til yderligere uddannelse inden for medier i en sammenhæng, hvor der på det seneste er blevet sat spørgsmålstegn ved mediepluralismen i EU — økonomisk støtte til kultur og skabelse inden for en lang række EU-programmer med henblik på at »styrke processen med at integrere kultur i andre sektorpolitikker, hvilket vil resultere i gensidige fordele for både kulturen og den pågældende sektor« (4): Horisont 2020, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Erasmus — fortsat støtte til finansieringsgarantifaciliteten til fordel for de »kulturelle og kreative industrier« med det formål at stille garantier og om nødvendigt yde støtte i form af egenkapital til SMV'er og opstartsvirksomheder.

1.8.

Denne fornyede ambition om et mere kulturelt og kreativt Europa vil også være til gavn for sektorer og industrielle værdikæder i EU lige fra tekstil, beklædning, læder, møbler, keramik, legetøj, turisme og kunsthåndværk til biler, bygge- og anlægsvirksomhed, sundhed og velfærd, grøn teknologi osv. takket være integreringen af kreativitet, design og de nyeste teknologier. Der findes mange eksempler i Europa på nogle industriområders eller -byers vellykkede omstilling til kreative industrier, der skaber større merværdi (Torino).

1.9.

De muligheder, som den »digitale revolution« medfører inden for de ophavsretintensive industrier, er særlig vigtige, og tilstrækkelige investeringer i udstyr og software (f.eks. kunstig intelligens, blockchain, 3D-printning, digitalisering af arkiver) samt uddannelse bør fremmes.

1.10.

Disse industriers innovationspotentiale er ubegrænset, fordi de for det meste er afhængige af individuel kreativitet og fantasi og individuelle færdigheder. Derfor bør de kulturelle og kreative industrier have et specifikt budget under »Horisont 2020« (mindst 3 mia. EUR, hvilket er lidt mindre end deres andel af EU's BNP (4,2 %)).

1.11.

Der gennemføres store fusioner på det amerikanske marked, som vil påvirke de kulturelle og kreative industrier i EU. EØSU opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at iværksætte en udbudsprocedure vedrørende en business intelligence-rapport for 2019 om de store økonomiske og teknologiske tendenser i USA, der berører medier, film og den audiovisuelle sektor, og de sandsynlige konsekvenser heraf for deres modparter i EU inden for produktion, forbrug og distribution.

1.12.

Eftersom EU-27 kan drage stor fordel af en fortsat dialog med Det Forenede Kongerige, som er en central aktør i disse sektorer, opfordrer EØSU Kommissionen til at støtte enhver bilateral dialog mellem regeringer og netværk, der vil kunne bane vejen for en bilateral aftale med henblik på at forfølge ambitiøse bilaterale programmer inden for rammerne af Et Kreativt Europa 2021-2027. Der er tidligere (2014-2020) blevet indgået tilsvarende bilaterale aftaler med tredjelande som f.eks. Georgien, Serbien og Ukraine.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.   Et nyt ambitionsniveau

2.2.

Forslaget til forordning (COM(2018) 366 final) er baseret på artikel 3 i TEU: EU's mål er »at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd«, EU »respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles«. Men der er en klar opfattelse af, at der findes flere udfordringer, navnlig konkurrencen fra onlineplatforme og søgemaskiner, sektorens koncentration omkring et lille antal store aktører eller udbredelsen af »misinformation«.

2.3.

Med dette nye program ønsker Kommissionen at give aktørerne mulighed for at udvikle teknologisk og kunstnerisk innovative og grænseoverskridende initiativer i Europa med henblik på udveksling, fælles skabelse, samproduktion og distribution af europæiske værker. Formålet hermed er også at styrke EU-aktørernes stilling i EU og på de globale markeder. Eksempler på bedste praksis på dette område kan findes i aktiviteterne under Europarådets »Eurimages«-fond.

2.4.   Et større budget, men stadig ikke nok

2.4.1.

Det foreslåede budget på 1,85 mia. EUR til 27 medlemsstater er større end det nuværende budget, men udgør kun en tusindedel af den flerårige finansielle ramme 2021-2027: 1 135 mia. EUR.

2.5.

Det budget, som Kommissionen har foreslået, er opdelt i tre dele: — KULTUR-programområdet med 609 mio. EUR (33 % af det samlede budget mod 31 % af det samlede budget for Et Kreativt Europa 2014-2020). — MEDIA-programområdet med 1 081 mio. EUR, (58 % af det samlede budget mod 56 % af det samlede budget for Et Kreativt Europa 2014-2020). — Det TVÆRSEKTORIELLE programområde med 160 mio. EUR (9 % af det samlede budget mod 13 % af det samlede budget for Et Kreativt Europa 2014-2020).

2.5.1.

EØSU opfordrer til, at der afsættes et ekstra budget på 80 mio. EUR til det TVÆRSEKTORIELLE programområde med henblik på udvikling af »krydsbefrugtnings«-projekternes fulde potentiale (5) (digital økonomi, turisme, kunst, luksusprodukter, kultur, digitaltryk osv.) og på at finde frem til mere praktiske svar inden for mediekendskab.

2.5.2.

Målet om fortrinsvis at støtte projekter, der henvender sig til et stort publikum, er velegnet for den audiovisuelle sektor (MEDIA-programområdet), men bør ikke finde anvendelse på alle kulturelle aktiviteter, særlig i landdistrikter. Social samhørighed og social inklusion er i centrum for det europæiske projekt.

2.6.   Skabelse og kultur i tilknytning til brexit

2.6.1.

Det nye program vil blive gennemført i EU-27 efter Det Forenede Kongeriges udtræden, idet Det Forenede Kongerige er en af de medlemsstater, i hvilke de kulturelle og kreative industrier spiller en central rolle (90 mia. GBP i 2016, 2 mio. arbejdstagere). EØSU finder det afgørende for dynamikken i »Et Kreativt Europa«, at der opretholdes stærke kulturelle forbindelser med Det Forenede Kongerige, og at der, når det er muligt og nødvendigt, tilskyndes til bilateralt samarbejde. Målet med en specifik og skræddersyet bilateral aftale med Det Forenede Kongerige med henblik på at videreføre foranstaltninger og programmer bør søges på grundlag af artikel 8 i forslaget til forordning og i overensstemmelse med det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester.

2.7.   Erfaringer indhøstet i forbindelse med det foregående program Et Kreativt Europa 2014-2020

2.7.1.

I de forskellige evalueringsundersøgelser, som Kommissionen har anmodet om, udgjordes de væsentligste begrænsninger af: — budgetter, der ikke er tilstrækkelige til at have nogen større indvirkning på EU-plan eller sektorplan — finansiering af MEDIA-programområdet, der er for spredt — en alt for kompliceret adgang og administrativ rapportering til EU-programmer og -finansiering, særlig for SMV'er og enkeltpersoner samt førstegangsansøgere — en ulige fordeling af midlerne ifølge medlemsstaterne.

2.7.2.

Under en høring tilrettelagt i Paris (6. oktober 2016) af Sylvia Costa, formand for Kultur- og Uddannelsesudvalget, gjorde aktører andre konkrete spørgsmål gældende: — succesraten for indkaldelsen af bud under KULTUR-programområdet er for lav: 11 % — den maksimale varighed af litterære oversættelser er for kort: 2 år — antallet af tredjelande, der kan inddrages i nogle projekter, er for lavt — begrebet »eksperimenterende« bør fremmes og støttes, og det samme gælder »innovation«.

For at tage hensyn til denne kritik foreslår Kommissionen visse forenklinger for perioden 2021-2027

—	større fleksibilitet for at tilpasse arbejdsprogrammer til uforudsete omstændigheder

—	flere partnerskabsrammeaftaler og kaskadetilskud

—	flere incitamenter, der belønner resultater vedrørende kapacitet til at nå ud til et stort publikum

—	systematisk anvendelse af e-formularer og e-rapporter samt forenklede indberetningskrav.

2.8.   Kultur-programområdet:

2.8.1.

Det samlede budget på 609 mio. EUR vil gå til at støtte grænseoverskridende bevægelser af værker og kreative aktørers mobilitet, til at fremme partnerskaber, netværk og platforme, der søger et bredere publikum i Europa og uden for Europa, til europæiske kulturelle og kreative aktører og værker og til fremme af europæisk identitet, kulturarv og værdier via kulturel bevidstgørelse, kunstuddannelse og kreativitet i uddannelsen. Der vil også blive ydet støtte til særlige EU-foranstaltninger som f.eks. europæiske kulturhovedstæder, EU's kulturpriser og det europæiske kulturarvsmærke. Et andet prioriteret område er fremme af international kapacitetsopbygning med henblik på at sætte de europæiske kulturelle og kreative sektorer i stand til at være aktive på internationalt plan. EØSU vil gerne tilføje et afsnit til forslaget til forordning om »amatørers« kreativitet, da det netop er denne form for kreativitet, der lagde grunden til udviklingen og formidlingen af en reel humanistisk og kunstnerisk følsomhed.

2.9.   Media-programområdet

2.9.1.

Dette program omfatter de audiovisuelle medier, biografer og videospil og har et samlet budget på 1 081 000 EUR. Det er knyttet til visse specifikke lovgivningsværktøjer: revision af den ophavsretlige ramme og det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester.

2.9.2.

Førstnævnte (COM(2016) 593 final) blev vedtaget af Europa-Parlamentet (12. september 2018) ved førstebehandlingen. De tre hovedformål med dette forslag er: a) at forbedre adgangen til indhold online og på tværs af grænserne til TV- og radioprogrammer på videostreamingplatforme, b) at harmonisere og modernisere undtagelserne fra ophavsret i EU-lovgivningen på områder såsom undervisning, forskning og bevarelse af kulturarven, c) at indføre en velfungerende markedsplads for ophavsrettigheder for presseudgivere, forfattere og udøvende kunstnere, der producerer indhold til onlineplatforme.

2.9.3.

Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester har flere mål: at skabe yderligere muligheder for at fremme europæiske værker i (mindst 30 % af EU-værker på onlinevideoplatforme) og uden for EU, at fremme samarbejde i hele værdikæden, lige fra de tidligste stadier af produktionen til distribution og fremvisning og at forbedre beskyttelsen af børn og forbrugere.

2.9.4.

Budgettet på 1 081 000 EUR til den europæiske audiovisuelle sektor, herunder filmindustrien, TV og videospil, skal opfylde følgende mål: a) at stimulere samarbejde og innovation inden for produktion af europæiske audiovisuelle værker, b) at forbedre biograf- og onlinedistributionen på tværs af grænserne, c) at støtte de europæiske audiovisuelle værkers internationale indflydelse via bedre international beskyttelse og distribution af europæiske værker og innovativ historiefortælling, herunder virtual reality.

2.10.   Det tværsektorielle programområde

2.10.1.

Der er afsat et samlet budget på 160 mio. EUR til støtte til udformning af tværsektorielle projekter mellem kulturelle og kreative aktører (musik, medier, litteratur, kunst mv.), til at hjælpe Et Kreativt Europas kontorer med at fremme programmet i deres respektive lande og til at fremme »et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab« (artikel 6, litra c), COM(2018) 366 final).

2.10.2.

Det sidste mål anses af EØSU for at være afgørende: I 2017 tabte flere medlemsstater terræn inden for pressefrihed. I denne særlige sammenhæng anmoder EØSU om yderligere finansiering til støtte for fremme af ytringsfriheden og af et mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, fremme af høje standarder for mediers kvalitet med hensyn til indhold og programmer om mediekendskab for at give borgerne mulighed for at udvikle en kritisk forståelse af medierne.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.   Ophavsretten i den digitale æra

3.1.1.

En OECD-undersøgelse fra 2015 om »Ophavsretten i den digitale æra« bekræfter de juridiske og offentlige debatter om, hvordan og med hvilke midler de nationale rammer for ophavsrettigheder skal tilpasses til internetrevolutionen. De vigtigste spørgsmål, der drøftes, er: a) ophavsrettens omfang, b) forældreløse værker, c) undtagelser fra og begrænsninger af ophavsret, d) registrering af ophavsret, e) håndhævelse.

3.1.2.

EØSU vil gerne forsvare den nye ophavsret for udgivere af publikationer til den digitale anvendelse af deres pressepublikationer, som fremgår af artikel 11 i forslaget til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, onlinetjenesters beskyttelse af indhold som foreslået i artikel 13, aftalejusteringsordningen (artikel 15) og tvistbilæggelsesordningen (artikel 16).

3.2.

Skarp konkurrence på internationalt plan, der burde føre til en klar EU-strategi for de kulturelle og kreative industrier både i politikkerne for det indre marked og eksternt (international dagsorden for kultur, kulturelt diplomati, handelspolitik).

3.2.1.

Amerikanske selskaber som Apple med iTunes, der har været den største onlinemusikforretning i verden siden 2010, Netflix med 130 mio. abonnenter i 2017 og Youtube med 1 300 000 brugere om måneden og over 5 mia. visninger af videoer hver dag indtager fremtrædende stillinger inden for onlineplatforme.

3.2.2.

Inden for filmindustrien f.eks. (6), tegnede »produktioner og samproduktioner fra USA (…) sig for 90 % af de mest sete biograffilm det år [2012]«, hvilket naturligt resulterede i, at »der er en klar og næsten ubestridt dominans af det engelske sprog«.

3.2.3.

Der er for nylig blevet gennemført store fusioner i USA, der bekræfter de store ændringer, som finder sted inden for produktion, distribution og forbrug af audiovisuelt indhold. Hvilken indvirkning vil disse store ændringer i USA have på den audiovisuelle sektor i EU, som forbliver fragmenteret med mindre offentlig finansiering og en vedvarende lav udbredelse på tværs af grænserne på grund af et begrænset budget og sprogbarrierer? En uafhængig undersøgelse med kvantitative og kvalitative data vil være til stor hjælp. Andre store lande som Kina, Japan, Indien og Canada har indført effektive og langsigtede tilskyndelsespolitikker med henblik på både internt og eksternt at støtte de aktiver, der udgør en del af deres »soft power«. EU bør gøre det samme.

3.3.   Spredning og fornyelse af forretningsmodellerne

3.3.1.

Innovative forretningsmodeller for de ophavsretintensive industrier i EU bør fremmes i tre henseender: a) anvendelse af alle digitale værktøjer (kunstig intelligens, blockchain, big data, 3D-printning osv.) som en mulighed for at berige indholdet af kulturelle goder og tjenester og den måde, hvorpå de gøres tilgængelige for forbrugerne b) muligheder i tilknytning til forbedret portabilitet af indhold i grænseoverskridende projekter c) søgning efter nye metoder til at generere indtægter (abonnementer, pay per view osv.) uden at udelukke sårbare forbrugere.

3.3.2.

Afsmitningseffekten mellem de kulturelle og kreative industrier og flere økonomiske sektorer med en indbygget kulturel eller kreativ komponent er blevet påvist i mange undersøgelser. I grænsefladen mellem de kulturelle og kreative industrier på den ene side og de digitale teknologier på den anden side ligger en stærk kilde til såvel gennembrud som gradvis innovation.

3.3.3.

Naturligvis bør nogle kulturelle aktiviteter, der modtager offentlige eller private midler, ikke udelukkende have til formål at skabe et overskud. Det nye program bør også omfatte aktiviteter, der »ikke er markedsorienterede«.

3.4.   Adgang til finansiering

3.4.1.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer lancerede en ny garantifacilitet i juni 2016 til gavn for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder inden for de kulturelle og kreative sektorer, som har problemer med at få adgang til lån i deres egne lande. Oprindeligt var der afsat 121 mio. EUR til denne nye mekanisme, som forventes at skabe 600 mio. i lån og andre finansielle produkter.

3.4.2.

Efter en langsom opstart har ni medlemsstater — Spanien, Frankrig, Rumænien, Belgien, Tjekkiet, Finland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige — underskrevet aftaler med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) om en global kapacitet på mere end 300 mio. EUR i potentielle lån. I 2017 besluttede EIF at afsætte yderligere 70 mio. EUR. Ifølge en rapport fra EIF om anvendelsen af CCI-garantien (marts 2018) modtog 418 kulturelle og kreative »aktører« lån fra denne facilitet til et samlet beløb af 76 mio. EUR, hvilket svarer til gennemsnitligt omkring 182 000 EUR pr. enhed.

3.4.3.

EØSU opfordrer på det kraftigste de kompetente myndigheder på nationalt og regionalt plan, i byer og i landdistrikter, til at fremme denne specifikke facilitet for at skabe vækst i de kulturelle og kreative industrier og for at tiltrække investeringer og nye virksomheder til disse sektorer. Det er deres ansvar at undgå at skabe kløfter mellem »intelligente byer«, hvor de kulturelle og kreative industrier er koncentreret (7), og landdistrikterne.

3.5.   Sociale spørgsmål

3.5.1.

De data, der foreligger i nogle medlemsstater, viser uretfærdige og utilfredsstillende sociale arbejdsvilkår: ubetalt arbejde, regelmæssigt overarbejde, midlertidige kontrakter, utilsigtede deltidsjob, ringe sundheds- og sikkerhedsvilkår, underinvestering i uddannelse, kønsskævheder (8), manglende etnisk diversitet, sexchikane, en lav grad af social beskyttelse, utilstrækkelig mobilitet på grund af dobbeltbeskatning og vanskelig adgang til visa for tredjelandsstatsborgere. Nogle medlemsstater har gennemført sociale krav, som de kulturelle og kreative industrier skal opfylde for at få adgang til EU-støtte, hvorved de støtter den europæiske sociale model i tråd med den rolle, som potentielt udfyldes af offentlig støtte.

3.5.2.

Den sociale dialog på nationalt plan bør fremmes med henblik på at finde passende løsninger, som kan forbedre situationen. På EU-plan er der behov for flere uafhængige undersøgelser af arbejdsvilkårene, der kan fungere som inspiration til fornyede politikker. Et nyere resultat viser f.eks., at kriteriet »fag« kan være mere effektivt end kriteriet »sektorbestemt«, fordi kun 30,7 % af de »kreative« job findes i de kulturelle og kreative industrier (9)!

3.5.3.   Klynger og netværk

Regionale klynger spiller en central rolle i forbindelse med fremme af nye samarbejdsmodeller og grænseoverskridende partnerskaber. Oprettelse af nye regionale klynger og netværk for de kulturelle og kreative industrier bør fremmes med det nye program og via frugtbare partnerskaber mellem eksisterende klynger og netværk (Emilia-Romagna, Hamborg, Milano osv.), der vil kunne sætte skub i opskalering og bedste praksis.

---

(1)  EUT C 13 af 15.1.2016, s. 83, NAT/738 (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 22), SOC/590 (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 148).

(2)  De vigtigste ophavsretintensive industrier omfatter ni sektorer: presse og litteratur, musik, opera- og teaterproduktioner, film og video, fotografi, software og databaser, visuel og grafisk kunst, reklame og kunst, virksomheder, der varetager kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder.

(3)  »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«, JOIN(2016) 29 final.

(4)  Citat fra det bulgarske formandskabs debatoplæg: Vejen frem: langsigtet vision for kulturens bidrag til EU efter 2020, 27.4.2018.

(5)  Se punkt 4.6 i EØSU's udtalelse: EUT C 13 af 15.1.2016, s. 83.

(6)  Diversity and the film industry: An analysis of the 2014 UIS Survey on Feature Film Statistics, marts 2016, s. 31.

(7)  64 % af beskæftigelsen inden for de kreative industrier befinder sig i byområder, J. Vlegels, W. Ysebaert Creativiet, diversiteit en werkomstandigheden: eien analyse van de drieand van culturele en creative arbeid in België, Sociologos 39, s 241.

(8)  Jf. Framework for action on gender equality fra Audiovisual Social Dialogue Committee.

(9)  J. Vlegels, W. Ysebaert, Sociologos 39, s. 210-241.